1 minute read

BILLEDER I TUSINDVIS

AL HENVENDELSE TIL: CO-SØFART · MOLESTIEN 7 · 2450 KØBENHAVN SV

FOTO: SKRAAFOTO.KORTFORSYNINGEN.DK Et udsnit af Fredericia Havn fra de nye skråfoto. Billedet her er fra 29. maj sidste år.

DET KAN DÅRLIGT BESKRIVES MED ORD - DET SKAL SES. NYE SKRÅFOTOS FRA HELE LANDET ER LIGE GÅET I LUFTEN. VIL MAN I STEDET SE, HVORDAN DET SAMME STED SÅ UD EN GANG, SÅ TAG PÅ LUFTTUR PÅ SITET ”DANMARK SET FRA LUFTEN”, SOM DET KONGELIGE BIBLIOTEK STÅR BAG.

HVER en afkrog af det ganske land er blevet fotograferet fra flere vinkler af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Ikke nok med det. Hele herligheden af de såkaldte skråfoto ligger også frit tilgængelig på styrelsens service på internetadressen: skraafoto.kortforsyningen.dk

Det er to år siden styrelsen sidst opdaterede servicen med friske billeder. Denne gang er de endnu skarpere og i endnu større opløsning. Søgning i billederne kan dog kun foregå ved at indtaste præcis adresse

FOTO: KB.DK/DANMARKSETFRALUFTEN Sådan så samme område ud 14. maj 1935 ved indvielsen af den første Lillebæltsbro. DSB’s færge ’Marie’, bygget i 1890, var måneden før vendt tilbage til ruten Fredericia-Strib, da færgen ’Dagmar’ fik totalt maskinhavari. Fredericia Station øverst i billedet blev indviet samme dag som broåbningen.

for lokationen i søgefeltet. Billederne fra havne og fjorde rummer fine indblik i de maritime aktiviteter på den givne dag.

3 MIO. GAMLE LUFTBILLEDER

Gamle luftbilleder har man siden 2012 kunnet finde på Det Konelige Biblioteks site ”Danmark set fra luften,” der løbende blev udbygget, indtil fondsmidlerne sidste år slap op. I alt ligger der nu 3 mio. luftbilleder af Danmark. De ældste er fra 1890. De nyeste er fra 2010. Søgningen foregår på et kort, hvor der kan zoomes helt ind på den enkelte adresse.

Grønne pile angiver, at her ligger et billede. Og billederne i kortudsnittet kan forstørres til hele skærmen. Også her er værftsbyer, havne og fjorde med færge- og skibstrafik at finde blandt guldkornene. De gamle billeder ligger på internetadressen: kb.dk/danmarksetfraluften .

This article is from: