Fagbladet Co-søfart_04_2026_bladrefil

FAGB LADET

CO-SØFART

04 N OV EM B ER 2026

LED-kørelys:

KAN UDGØRE RISIKO PÅ VOGNDÆKKET SIDE 8-9

FAGBLAD FOR CENTRALORGANISATIONEN SØFART OG METAL MARITIME

TRYGHED TIL SØS ER ET FÆLLES ANSVAR

PÅ TUR MED STØTTE FRA METAL MARITIME

CO-SØFART SEMINAR MED TAK OG ENGAGEMENT

SIDE 14-15

SIDE 18-21

SIDE 26-27

04

NOVEMBER 2026

LEDER AF NIELS WILSTRUP, FORMAND CO-SØFART & METAL MARITIME

SIKKERHED TIL SØS MÅ ALDRIG BLIVE DEN ENKELTES ANSVAR

S

IKKERHED har altid været en grundlæggende del af arbejdet til søs. Men i takt med at den sikkerhedspolitiske situation er blevet mere alvorlig, er de risici, som søfarende kan møde, også blevet mere uforudsigelige. Krigen i Ukraine, konflikten i Mellemøsten, angreb på handelsskibe og en stigende brug af droner har forandret trusselsbilledet. Søfarende kan med kort varsel befinde sig i områder, hvor situationen ændrer sig fra dag til dag. Det stiller store krav til både rederier, myndigheder og de organisationer, der repræsenterer de ansatte.

udtrykker utryghed eller bekymring, skal det tages alvorligt også når risikoen ikke umiddelbart kan aflæses af et kort eller en officiel betegnelse.

ANSVARET LIGGER IKKE HOS DEN ENKELTE

Der skal samtidig være plads til, at den enkelte kan sige fra, hvis vedkommende ikke føler sig tryg ved at arbejde i et bestemt område. Ingen skal frygte for sin fremtidige beskæftigelse, fordi man rejser en reel og saglig bekymring for sin egen eller kollegernes sikkerhed.

Når et skib opererer i eller tæt på et risikoområde, må det aldrig blive den enkelte søfarendes ansvar alene at vurdere, om det er forsvarligt at fortsætte arbejdet. Rederiet har ansvaret for løbende at indhente oplysninger, foretage grundige risikovurderinger og sikre, at besætningen bliver orienteret klart og rettidigt. Det er ikke tilstrækkeligt alene at konstatere, at et skib befinder sig uden for et område, der formelt er klassificeret som et krigs- eller højrisikoområde. Den faktiske situation kan udvikle sig hurtigere, end de formelle grænser og klassifikationer kan følge med. Derfor skal der også reageres på det, som besætningen oplever. Når søfarende

RET TIL INFORMATION OG TIL AT BLIVE HØRT Søfarende skal have adgang til den nødvendige information om de risici, de kan blive udsat for. De skal vide, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er truffet, og hvordan rederiet vil reagere, hvis situationen forværres.

”

Telefon 36 36 55 85 Mail cosea@co-sea.dk Web www.co-sea.dk

Ansvarshavende redaktør

Tryk

Redaktion

Oplag

Christian H. Petersen, faglig leder Kirsten Østergaard, faglig konsulent Caspar Mose, faglig konsulent Corlis Hansen, faglig konsulent Per Gravgaard Hansen, faglig konsulent Emilie Munch Ohlsen, juridisk konsulent

Redigering og layout

EN FÆLLES OPGAVE CO-Søfart og Metal Maritime vil fortsat insistere på, at de søfarendes sikkerhed og tryghed skal veje tungest. Vi skal have en løbende og åben dialog med rederierne, og vi skal sikre, at aftaler og internationale regler følger udviklingen i det aktuelle trusselsbillede. Verdenshandlen er afhængig af, at søfarende hver dag påtager sig et stort ansvar. Til gengæld skal de kunne forvente, at rederier, myndigheder og organisationer tager ansvar for dem. Sikkerhed til søs skabes i fællesskab. Den må aldrig ende som et spørgsmål, den enkelte søfarende står alene med.

.

Bekymringer kan også påvirke den søfarendes psykiske trivsel. Derfor skal sikkerhed ikke alene vurderes ud fra, om et skib konkret er blevet angrebet. Uvis-

Niels Wilstrup, formand CO-Søfart,

Molestien 7 2450 København SV Danmark

hed, gentagne alarmer og ophold tæt på konflikter kan i sig selv være en betydelig belastning.

Martin van Dijk, kommunikationskonsulent

Specialtrykkeriet Arco 3.150

ISSN 2245-7968 trykt udgave ISSN 2245-7976 online udgave

Deadline

Læserbreve og artikler til næste nummer, skal være redaktionen i hænde senest 5. februar eller efter aftale.

Materiale

til Fagbladet CO-Søfart sendes til Martin van Dijk, mvdp@danskmetal.dk

Næste nummer

udkommer 5. marts og er samtidig tilgængeligt på hjemmesiden www.co-sea.dk

Forsidebillede

Lastbil på vogndæk Foto: Per Gravgaard

NOVEMBER 2026

04

INDHOLD LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2

SIDEN SIDST I FAGLIG AFDELING . . . . . .

4

BLIV KLOGERE PÅ SØMANDSLOVEN ..

6

FEJL I SLUTAFREGNING . . . . . . . . . . . . . . .

7

LED-KØRELYS UDGØR RISIKO . . . . . . . . .

8

LED-KØRELYS: PROBLEMET KAN LØSES .

8

EKSTRA FOKUS PÅ HVILETID . . . . . . . . . . 10 FEJL FUNDET VED LØNTJEK . . . . . . . . . . . . 12

Femern projektet:

EKSTRA FOKUS PÅ HVILETID FRA LANDMAND TIL SØMAND

Side

Side

10 28

BELEJLIG OPSIGELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 NYE LØNKATEGORIER PÅ FEMERN . . . 13 TRYGHED TIL SØS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 FOND TIL GLÆDE FOR MEDLEMMERNE .. 16 UDDANNELSESFONDEN STØTTEDE TUR TIL HAMBORG . . . . . . . . . . 18 SCANDLINES ERKENDTE FEJL . . . . . . . . . . 23 PARTERNE AFVENTER FOLKETINGET . . . . 24 CO-SØFART SEMINAR 2026 . . . . . . . . . . 26 VIS MIG DIN SØFARTSBOG . . . . . . . . . . . 28 DØDSFALD TIDLIGERE NÆSTFORMAND ER DØD . . . . 30 NYT OM NAVNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 BAGSIDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

KONTORTID

Mandag-torsdag Fredag

TELEFONTID

Mandag-fredag

9.00 -16.00 9.00 -15.00

Centralo rganisatio nen Søfart Metal Maritime | FOA Søfart | Dansk El-Forbund | Serviceforbundet | Centralforeningen for Stampersonel | Metal Vest

9.00 -15.00

DANMARKS STØRSTE MARITIME FAGLIGE ORGANISATION

04

NOVEMBER 2026

Siden sidst

I FAGLIG AFDELING DER ER SOM ALTID TRAVLT I FAGLIG AFDLING, HVOR VARIATIONEN I OPGAVERNE ER STOR. DET MÆRKES OGSÅ, AT DER HELDIGVIS ER MEDLEMSFREMGANG I AFDELINGEN, HVILKET NATURLIGT OGSÅ BETYDER, AT DER KOMMER FLERE OPGAVER IND TIL DE FAGLIGE MEDARBEJDERE. SAMTIDIGE FYLDER DE INTERNATIONALE OPGAVER OGSÅ EN DEL. AF CHRISTIAN PETERSEN, FAGLIG LEDER

M

ETAL Maritime har gennem en længere periode oplevet en støt medlemsfremgang. Det er vi både glade for og taknemmelige over – ikke mindst i en tid, hvor mange andre fagforeninger har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde medlemmer. Vi håber og tror, at fremgangen først og fremmest skyldes, at vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab med gode overenskomster, fagretlig rådgivning og sagsbehandling på højt niveau.

NAVIGATØRER OG UDENLANDSKE SØFARENDE En del af fremgangen skyldes desuden, at vi i de senere år har haft større succes med at tiltrække navigatøruddannede søfarende. Vi oplever i stigende grad, at de søger medlemskab og rådgivning hos den organisation, der også forhandler deres overenskomst, hvilket naturligvis er meget positivt. Samtidig udvider flere rederier – særligt inden for offshorevind – deres medarbejderstab, og det øger vores medlemspotentiale. Det gælder også blandt udenlandske søfarende, hvor vi ligeledes oplever et stigende antal indmeldelser.

FLERE HENVENDELSER Med medlemsfremgangen følger et stigende antal henvendelser og faglige sager. Det medfører mere sagsbehandling og flere møder med rederier og andre parter. Vi ser naturligvis udviklingen som både positiv og spændende, men den kan indimellem betyde, at der går lidt længere tid, før sagerne er færdigbehandlet. Det håber vi

4

på forståelse for. Vi arbejder naturligvis så hurtigt og grundigt som muligt og prioriterer opgaverne efter bedste evne.

ANDRE OPGAVER Ud over de faglige sager, som vi modtager fra medlemmerne, og som mine kolleger i faglig afdeling beskriver andre steder i bladet, varetager vi en række øvrige opgaver i arbejdet for søfolk og offshorearbejdere.

”

Et eksempel på dette er det internationale arbejde, som vi prioriterer højt fordi både søfart og offshore er internationale erhverv, som går på tværs af grænser. Vi prioriterer især arbejdet i ITF (International Transport Workers’ Federation). I slutningen af august deltog formand Niels Wilstrup og jeg i det årlige møde i ITF’s Offshore Task Force.

NYT NAVN Som nævnt i sidste nummer havde ITF lagt op til en drøftelse af en ny struktur for organisationens arbejde på offshoreområdet. Mødet resulterede i, at gruppen

fremover skal hedde Offshore Energy SubGroup og samle arbejdet med både olie og gas samt havvind. Formålet er først og fremmest at skabe en mere fokuseret og kampagneorienteret indsats for ordentlige forhold i hele offshoresektoren. Ambitionen er med andre ord mere handling og flere konkrete resultater – og færre møder uden udbytte. Det kan vi kun bakke op om.

FORSKELLE I NORDEN I oktober deltog Niels Wilstrup desuden i konferencen for ITF’s Inland Navigation Section. Her drøftede deltagerne udviklingen og udfordringerne inden for indlandsskibsfart, herunder slæbebåde og indenrigsfærger. Konferencen satte fokus på sikkerhed, arbejdsvilkår, fatigue, organisering og behovet for bedre internationale standarder. Drøftelserne viste blandt andet, at der er betydelige forskelle på reguleringen af indenrigsfærger rundt om i verden – også mellem Danmark, Sverige og Norge.

MANGE INTERNATIONALE MØDER Den kommende periode – både før og efter at I modtager dette blad – byder også på en række internationale møder. Jeg deltager online i det næste møde i den europæiske Offshore Task Force Group i slutningen af oktober. I samme periode deltager Emilie Munch Ohlsen i ETF’s Women’s Commitee i Bruxelles. I november deltager vi i et NTF-møde i Malmø, som afholdes i fællesskab af NTF’s søfartssektion og havnearbejdersektion. Senere samme måned deltager Niels Wilstrup og

S I D E N S I D S T I FA G L I G A F D E L I N G

NOVEMBER 2026

04

Cadeler er et af de rederier, som vokser og derfor også ansætter flere og flere søfarende. Det er blandt andet en af forklaringerne på, at Metal Maritime oplever en vækst i antallet af medlemmer.

jeg i FPC-møde i ITF i London. FPC står for Fair Practices Committee og er en fælles komité for søfarende og havnearbejderne i ITF, hvor man blandt andet står for ITF’s kampagne mod bekvemmelighedsflag.

REVISION AF VIGTIG LOV En anden vigtig opgave er revisionen af Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Den 16. september 2026 inviterede Søfartsstyrelsen søfartserhvervets parter til det første møde om revisionen i styrelsens lokaler i Korsør. Loven blev tidligere omtalt som Sømandsloven, men skiftede navn i 2013, da Maritime Labour Convention (MLC) trådte i kraft. MLC er en international konvention, der skal sikre søfarendes ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder indgåelse af ansættelsesaftaler, ret til hjemrejse, arbejdsmiljø og social sikring. Arbejdet i Søfartsstyrelsen vil først og fremmest dreje sig om at modernisere og strukturere loven, så den bliver mere

brugervenlig og forståelig. Fra Metal Maritimes side er vi meget positivt indstillede over for dette, men som jeg understregede på det første møde, så må det naturligvis ikke medføre forringelser af de søfarendes rettigheder. Dette var der heldigvis enighed om, ligesom eventuelle ændringer vil tage hensyn til alle internationale forpligtelser, herunder MLC, samt den danske lovgivning i øvrigt.

ARBEJDSGRUPPER På det første møde besluttede vi at nedsætte to arbejdsgrupper: én, der skal behandle ændringer vedrørende fiskeriet, og én, der skal behandle ændringer for søfarende. Grupperne skal gennemgå lovens bestemmelser om blandt andet ansættelse, sygdom og sygehyre, opsigelse, hjemrejse og hyre samt vurdere lovens overordnede struktur og opbygning. Arbejdet vil formentligt tage noget tid, da arbejdsgrupperne skal finde tidspunk-

ter, hvor alle kan mødes, ligesom det naturligvis er vigtigt, at arbejdet bliver gjort grundigt og med fuldt fokus på, at vi skal stå med en lov, som er mere tilgængelig og brugervenlig, når arbejdet er færdiggjort. Første møde i arbejdsgruppen for søfarende holdes i midten af oktober og herefter vil nye møder blive aftalt. Ud over Metal Maritime deltager også Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening, Søfartens Ledere, Færgesekretariatet, Sea Health & Welfare og naturligvis Søfartsstyrelsen i arbejdsgruppen.

BLIV KLOGERE På næste side, kan du blive klogere på Sømandsloven i et historisk perspektiv. En lov som igennem årene har været alfa og omega for livet til søs.

.

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

S I D E N S I D S T I FA G L I G A F D E L I N G

5

04

NOVEMBER 2026

Sømandsloven har en lang historie bag sig. Foto: Christian Petersen

SØMANDSLOVEN KORT FORTALT Den første egentlige Sømandslov blev vedtaget i 1923, men allerede Christian V’s Danske Lov fra 1683 indeholdt regler om søfarendes antagelse, løn og øvrige forhold. Set med nutidens øjne var flere af reglerne særdeles barske. Hvis en søfarende eksempelvis ikke kunne betale en bøde for uduelighed, skulle vedkommende ”tre gange gå under kølen”. En bådsmand, der ”om nattetide findes på gaden eller i utilbørlige huse”, skulle fængsles i tre dage på vand og brød.

Ro og orden Man må sige at det sociale islæt i Danske Lovs regler for søfarten var beskedent. Reglerne gav først og fremmest skibsføreren midler til at opretholde ro og orden om bord, men loven indeholdt dog også enkelte afsnit af social karakter, f.eks. om skibsførerens forpligtelser over for en syg sømand.

Mere nutidigt Med Søloven af 1. april 1892 kom der på en række områder bestemmelser for søfolk, der minder lidt om de nuværende regler, men først ved Sømandsloven af 1. maj 1923 kom der principielle ændringer,

6

som medførte en væsentlig forbedring af de søfarendes forhold. Denne linje blev videreført ved ændringer i loven i henholdsvis 1952 og i 1973, så man siden har kunnet karakterisere Sømandsloven som en social sikringslov, hvis formål er at beskytte den svagere part i tjenesteforholdet.

Tjenesteaftaler Dette kommer blandt andet til udtryk i reglerne om indgåelse af tjenesteaftaler, sømandens ret til at kræve afsked i velfærdstruende situationer, beskyttelse under sygdom og værn mod usaglig afsked. Samtidig kan loven dog også benyttes som et redskab af skibsledelsen til at opretholde ordenen om bord og til at skille sig af med en sømand, der forsér sig groft i tjenesten.

Seneste revision Efter 1973 er loven blevet ændret flere gange som følge af udviklingen i dansk arbejdsret, EU-direktiver og internationale konventioner. Netop en sådan international konvention førte til den seneste revision af Sømandslo-

S Ø M A N D S LO V E N

ven, nemlig Maritime Labour Convention. MLC kaldes også ”søfartens arbejdsmarkedslov”, da den sikrer en lang række internationale minimumsstandarder for søfarendes arbejds- og levevilkår. Det skal nævnes, at Danmark allerede i forvejen havde indført disse eller bedre standarder, men MLC førte alligevel til den seneste større sproglige og indholdsmæssige modernisering af Sømandsloven. I forlængelse heraf skiftede Sømandsloven som nævnt navn til Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. i 2013.

Det igangværende arbejde Det igangværende revisionsarbejde i 2026 skyldes ikke nye internationale krav, men Søfartsstyrelsens ønske om at gøre lovens sprog mere forståeligt og dens opbygning mere logisk og intuitiv. Det bakker Metal Maritime op om, da loven flere steder stadig er præget af et bedaget sprog. Der er imidlertid ikke planer om væsentlige indholdsmæssige ændringer som led i det nuværende arbejde.

AF CHRISTIAN PETERSEN, FAGLIG LEDER

NOVEMBER 2026

En kok hos Go Nordic Cruiseline skulle fratræde, og i den forbindelse opdagede Metal Maritime en mindre fejl i slutafregningen. Foto: Go Nordic Cruiseline

04

FEJL I BEREGNINGSMETODE HOS ÆRØXPRESSEN Et medlem ansat ved ÆrøXpressen havde over nogle måneder fungeret i en højere stilling, hvilket overenskomsten giver god mulighed for. Medlemmet havde henvendt sig med spørgsmål til tolkning af overenskomsten, og måden rederiet havde beregnet timerne på. Da vi gennemgik lønsedlerne, viste det sig, at rederiet havde lavet en regnefejl i hvordan en dagsløn beregnes, og for nogle måneder var der derfor ikke tilskrevet nok timer i den højere stilling. Regnefejlen bestod i, hvor mange timers vagt en dagsløn udgøres af i ÆrøXpressens holddrifts-overenskomst.

Bestemmelse

TJEK AF SLUTAFREGNING UDLØSTE EKSTRA FERIEBETALING EN KOK HOS GO NORDIC CRUISELINE SKULLE FRATRÆDE, OG

Overenskomsten har en bestemmelse om, at når man fungerer i en højere stilling, skal man som minimum have løn i den højere stilling i fem dage. Det har medlemmet også fået i de måneder, hvor medlemmet havde fungeret i færre timer, end det som svarer til fem dages løn. Det understreger, at rederiets intention har været at overholde overenskomsten, og at der mere var tale om en regnefejl. Vi gjorde rederiet opmærksom på fejlen i forbindelse med et møde, og har efterfølgende sendt vores opgørelse. Vi forventer en efterbetaling til medlemmet på lønforskellen af godt otte dages løn.

CAMS

SLUTAFREGNINGEN VISTE EN MINDRE FEJL.

V

I lavede efter tidligere aftale et løntjek ved slutafregning for en kok som, skulle fratræde i Go Nordic Cruiseline. Fratrædelsen skyldtes, at rederiet havde valgt at ændre i konceptet om bord og lukket en restaurant, og der dermed var behov for færre kokke.

feriepenge. Feriepengene skulle overføres til feriekortet. Vi spurgte ind til rederiets beregningsgrundlag, og da de gennemgik deres beregninger igen, fandt de en fejl i ferieberegningen. Rederiet opdaterede derefter indberetningen til Danske Rederiers Feriekortordning og overførte det resterende, manglende, beløb.

.

MINDRE FEJL Løntjekket viste, at der var begået en mindre fejl i forhold til beregning af

AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

7

04

NOVEMBER 2026

HØJINTENSIVE LED-FORLYGTER PÅ NYERE LASTBILER KAN BLÆNDE BESÆTNINGEN PÅ

De skarpe LED lygter kan skabe farlige situationer på vogndækket.

FÆRGERS BILDÆK OG SKABE FARLIGE SITUATIONER UNDER LASTNING. EN PROBLEMATIK METAL MARITIME ER BLEVET GJORT OPMÆRKSOMME PÅ, OG SOM VI HAR FORELAGT SEA HEALTH & WELFARE.

LED-FORLYGTER PÅ LASTBILER SKABER ALVORLIG RISIKO UNDER LASTNING V

I har fra en af vores medlemmer i STENA rederi fået en henvendelse, som spørger ind til problematikken med de meget skarpe lys, når der lastes eller losses på vogndækkene. Problematikken er reel og kalder på opmærksomhed. Hvis man kan nikke genkendende til problematikken

bør det drøftes i de lokale sikkerhedsudvalg om bord.

LYSET TÆNDES AUTOMATISK Når lastbiler køres om bord på en færge, arbejder besætningen tæt på køretøjerne for at guide dem sikkert på plads. På de

lukkede bildæk er udsynet afgørende. Men på flere nyere lastbilmodeller kan føreren ikke slukke forlygterne helt. Selv hvis lyset deaktiveres før ombordkørsel, tænder systemet automatisk igen, når hjulene begynder at dreje. Det gælder blandt andet modeller fra Scania, MAN, DAF og Renault. For søfa-

EN KOMBINATION AF TRE TING KAN VÆRE LØSNINGEN PÅ PROBLEMET LED-KØRELYS FRA NYERE LASTBILER KAN GENERE OG BLÆNDE ANSATTE UNDER LASTNING OG LOSNING PÅ FÆRGERNES VOGNDÆK. EN KOMBINATION AF

P

Å et mørkt eller kunstigt belyst vogndæk kan moderne lastbilers kraftige LED-lys ramme medarbejderne direkte, når køretøjerne kører ombord. Blændingen kan gøre det vanskeligere at orientere sig og udføre arbejdet sikkert i et område, hvor mennesker og tunge køretøjer bevæger sig tæt på hinanden.

CHAUFFØRINFORMATION, LAV FART OG KORREKT BRUG AF POSITIONSLYS KAN VÆRE EN VEJ TIL AT MINDSKE PROBLEMET.

8

UNDERSØGT REGLER Problemstillingen er forelagt Sea Health & Welfare, SHW, som har undersøgt reglerne for montering og anvendelse af lys på køretøjer. Der findes ikke meget målret-

tet materiale om netop forholdene på vogndæk, men FN-regulativ nr. 48 giver et relevant teknisk udgangspunkt.

KØRELYSET KAN I VISSE TILFÆLDE SLUKKES MANUELT Ifølge UN Regulation No. 48, punkt 6.19.7.2, må kørelys kunne slukkes manuelt, hvis det automatisk tændes igen, når køretøjets hastighed overstiger 15 km/t, eller når køretøjet har kørt mere end 100 meter. Formuleringen i 2021-versionen peger dermed på, at chaufføren som udgangspunkt bør kunne slukke kørelyset bevidst

L E D - K Ø R E LY S U D G Ø R E N R I S I KO

NOVEMBER 2026

rende, der arbejder med lastning, betyder det, at kraftige LED-forlygter lyser direkte mod dem i det øjeblik, hvor de skal bevare overblikket over køretøjer, kolleger og faste konstruktioner.

tidig synsnedsættelse, som også påvirker arbejdet med det næste køretøj.

IKKE EN TEKNISK NØDVENDIGHED Erfaringerne fra vores medlems rederi viser, at problemet ikke gælder alle producenter. Volvo giver føreren mulighed for at slukke eller reducere forlygterne markant, også i nyere modeller, og Mercedes-Benz-lastbiler har heller ikke givet tilsvarende problemer under færgelastning. Det peger på, at sikker lavhastighedskørsel i lukkede områder godt kan forenes med moderne sikkerhedssystemer. Muligheden for at holde forlygterne slukket under langsom manøvrering på et færgedæk er derfor ikke et spørgsmål om manglende teknologi, men om producenternes valg af systemdesign og software.

FARLIGE SITUATIONER Blænding kan skjule både mennesker og forhindringer. Blændingen skaber flere konkrete risici. Et besætningsmedlem kan miste muligheden for at vurdere, om en lastbil er på vej mod kæder, spanter, stolper eller andre dele af skibets konstruktion. Samtidig bliver det vanskeligere at opdage en chauffør eller en anden fodgænger, der bevæger sig mellem køretøjerne for at nå en trappeopgang.

”

Netop fodgængersikkerheden er den mest kritiske bekymring. På et tæt pakket bildæk kan få sekunders nedsat udsyn få alvorlige konsekvenser.

BEHOV FOR EN FÆLLES INDSATS

Risikoen forstærkes af, at gentagen eksponering for skarpt lys kan give en midler-

En løsning kan være en software- eller firmwareændring, som gør det muligt at deaktivere forlygterne fuldstændigt og fastholde denne indstilling under lavhastighedsmanøvrer i lukkede områder. De berørte lastbilproducenter bør inddrages direkte, før problemet vokser yderligere i takt med udskiftningen af ældre køretøjer. En ændring hos producenterne kan

og senere gøre det igen, efter at systemet automatisk har genaktiveret det.

INFORMATION SKAL GIVES, FØR LASTBILEN KØRER OM BORD

”

SHW foreslår, at en praktisk løsning kunne være at påvirke chaufførernes adfærd allerede inden ombordkørslen. Ved bestilling og igen ved billetlugen kan chaufførerne blive bedt om at standse og skifte til positionslys, hvor det er tilladt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, før de kører ind på vogndækket. Samtidig bør de informeres om den lokale hastighedsgrænse og om at holde farten lav, så kørelyset ikke genaktiveres. Det er muligt at det vil påvirke lastningshastigheden en smule, men gevinsten er et bedre arbejdsmiljø og mindre risiko for, at medarbejdere bliver blændet i de kritiske minutter, hvor vogndækket fyldes.

Den konkrete funktion kan dog afhænge af køretøjets model og fabrikantens opsætning. Hvis kørelyset tænder, så snart hjulene ruller, bør det derfor undersøges, om det skyldes en teknisk begrænsning, en særlig indstilling eller en løsning, der ikke stemmer overens med regulativets muligheder.

OPLYSNINGSKAMPAGNE Rederierne kan med fordel tage en

04

imidlertid være en langvarig proces. Derfor er der også behov for lokale tiltag, som kan mindske risikoen her og nu.

SIKKERHEDSUDVALGET Oplever du og din besætning problemer med blænding under arbejdet på vogndækket, bør det tages op i skibets sikkerhedsudvalg, så arbejdsgange og mulige forebyggende tiltag kan drøftes. Forholdene varierer fra skib til skib, og løsningerne bør derfor tage udgangspunkt i den konkrete risikovurdering om bord. Ved at beskrive problemet i arbejdspladsvurderingen og følge op i sikkerhedsorganisationen kan det enkelte skib styrke sikkerheden, mens branchen arbejder for en varig teknisk løsning.

FORELAGT SEA HEALTH & WELFARE Metal Maritime har forelagt Sea Health & welfare problematikken, og de har kigget nærmere på problematikken i forhold til love, regler og direktiver. Svaret fra Sea Health & welfare kan du læse her nederst på siden.

.

AF PER GRAVGAARD, FAGLIG KONSULENT

drøftelse med branchen og få udarbejdet en procedure eller kampagne, som kan målrettes de større vognmandsvirksomheder, der regelmæssigt benytter færgeruterne. Budskabet kan samtidig indarbejdes i booking- og billetflowet og – hvor det er muligt – vises på relevante skærme ved kajen og på havneområdet. Den mest effektive løsning vil være at fjerne selve blændingskilden, før køretøjet kommer tæt på de ansatte. Klar information, ensartede procedurer og dialog med vognmænd og fabrikanter kan derfor være et konkret første skridt mod sikrere lastning og losning.

AF PETER KLAUBER PETERSEN

.

ARBEJDSMILJØKONSULENT, SHW

L E D - K Ø R E LY S U D G Ø R E N R I S I KO

9

04

NOVEMBER 2026

Der er ekstra fokus på hviletiden for de søfarende, som arbejder på Femern Projektet. Foto: Sund & Bælt

FOKUS PÅ HVILETID I FORBINDELSE MED FEMERN PROJEKTET DE SØFARENDE PÅ FEMERN PROJEKTET ARBEJDER UNDER LIDT SÆRLIGE FORHOLD, SOM GØR DET NØDVENDIGT AT HAVE EKSTRA FOKUS PÅ OVERHOLDELSE AF HVILETID.

F

EMERN Bæltprojektet har været i gang længe og nu er de også begyndt på at nedsænke tunnelelementerne. Vi har længe haft en dialog med FLC Marine Works Group om, hvordan arbejdsgiveren ville sikre blandt andet overholdelse af hviletiderne, særligt under nedsænkningen af tunnelelementerne.

SÆRLIGE FORHOLD Der er det lidt særlige forhold ved nedsænkningsfartøjerne, at besætningerne ikke sover om bord, men på hotel i land. Besætningerne har derfor lidt transporttid til og fra fartøjerne, så det kan hurtigt blive en lang dag, især når fartøjerne ikke er langs kaj, når der er vagtskifte. Der har også over det seneste års tid været nogle bekymringshenvendelser fra de søfarende om, hvordan det mon skulle gå op. Bekym-

10

ringer som vi selvfølgelig har lyttet til og taget med i dialogen med rederiet.

EN MYNDIGHEDSOPGAVE Hviletid og overholdelse af hviletid er overordnet set et myndighedsansvar og opgave. Vi tager selvfølgelig overholdelse af hviletider alvorligt som en del af vores opgaver som faglig organisation for søfarende, men vores hovedopgave er at aftale, hvad betalingen for arbejdstid og tjenesten skal være. Hele projektet har i forvejen myndighedernes årvågenhed, så Søfartsstyrelsen er naturligvis også opmærksomme på problematikken i forhold til planlægningen af arbejdet og overholdelse af blandt andet hviletid. Der har forud for den første nedsænkning været en dialog mellem Søfartsstyrelsen og FLC Marine Works Group, ud fra hvad vi er orienteret om.

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

GRUNDIG ORIENTERING Efter nedsænkning af det første tunnelelement gav FLC Marine Works Group på et samarbejdsmøde en grundig orientering om, hvordan det var gået med overholdelse af hviletiden. Det grundige forarbejde havde båret frugt, og resultat var, at der ikke var sket overskridelser, og at alle opfyldte kravene. Flertallet endda med en god margin til minimumskravene til hviletid, både på 23-timers og ugebasis. Vi vil fortsat under projektet have fokus på det, og om der er øget behov for kompenserende tiltag. Både via dialog med FLC Marine Works Group og besætningerne. Indtil nu har vi haft en god åbenhed på samarbejdsmøderne også på dette område.

.

AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

NOVEMBER 2026

04

Hvad gør du, hvis livet driller og helbredet skranter? Du kan få behandling, afklaring og hurtig hjælp med PFA Online Sundhedshjælp, hvis du fx har fysiske skavanker, symptomer på stress eller oplever mistrivsel. Du kan klare det meste fra sofaen, for det foregår via telefon eller videokonsultation - også i weekender og på helligdage.

Uanset om du er hjemme, på arbejde eller på ferie giver PFA Helbredssikring dig hurtig adgang til · Online Læge · Online Fysioterapeut · Online Psykolog · Online Familierådgiver · Online Coach · Online Babyhjælp

Se, hvordan du kan få hurtig hjælp på Mit PFA eller scan koden.

Mere forsikring for pengene I TJM Forsikring går vi hverken på kompromis med pris eller kvalitet. Vi kan holde priserne lave, fordi vi er et lukket forsikringsfællesskab, som du kan blive en del af som medlem af din fagforening. Vores forsikringer er ofte blevet kåret som Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk, der netop vurderer forholdet mellem pris og kvalitet. Kan du også spare penge? Få et uforpligtende tilbud.

11

04

NOVEMBER 2026

En nærmere beregning ved et løntjek i forbindelse med en opsigelse viste, at der var en mindre fejl i forbindelse med ferieberegningen. Det blev efterfølgendre efterreguleret. Foto: Colourbox

LØNTJEK VISTE FEJL I EFTERREGULERING ET LØNTJEK EFTER OPSIGELSE I TAMBOUR TOWAGE VISTE LILLE EFTERREGULERING AF FERIEBEREGNING, OG EFTER KONTAKT MED REDERIET BLEV DET RETTET TIL.

E

N styrmand havde sagt ja til nye udfordringer og fået hyre hos Tambour Towage, men desværre blev ansættelsesforholdet meget kort, da rederiet fik andre opgaver, og dermed skulle bruge den ene enhed på en anden måde.

MEDLEMMET TOG KONTAKT Medlemmet henvendte sig til os i forbindelse med opsigelsesvarslet, som det også er vores anbefaling, man gør. Så kan vi bistå med at se på, om man som minimum har fået de elementer med ved fratrædelsen, som man har ret til i henhold til overenskomst, individuel aftale og lovgivning. Her var der tale om et relativt kortvarigt ansættelsesforhold, og indledningsvis var snakken med medlemmet om opsigelsesvarslets længde og tolkning

12

af dette i henhold til lov om søfarendes ansættelsesforhold.

”

Vi aftalte, at vi skulle lave tjek af slutafregningen, når den kom. GJORDE OPMÆRKSOM PÅ FEJL Medlemmet gjorde, da vedkommende sendte slutafregningen ind til os, opmærksom på, at der i hvert fald manglede G-dage for de to første ledighedsdage. Det kunne vi hurtigt bekræfte medlemmet i var korrekt. Det viste sig udover de manglende G-dage, at der var en mindre fejl i beregningen af feriepenge for de sidste dage i den afsluttende måned.

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

HURTIG AFKLARING Vi henvendte os til Tambour Towage, som hurtigt svarede tilbage, og efter at medlemmet havde sendt en tro og loveerklæring på, at medlemmet var ledig på de to første dage efter fratrædelsen, blev de to G-dage overført. Feriepengene var et mindre beløb på godt 300 kr., som mest skyldtes overgang til nyt lønsystem. G-dage inkluderer, at en arbejdsgiver skal betale de første to ledighedsdage for personer, som er i en a-kasse. Det kræver både medlemskab af en a-kasse, og at man er ledig de pågældende dage. Derfor beder nogle arbejdsgivere om en tro og loveerklæring, ofte af hensyn til intern bogføring.

.

AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

NOVEMBER 2026

Et medlem blev opsagt efter længerevarende sygdom. Et blik på historikken viste dog, at opsigelse var lidt for belejelig. Foto: Morten Wanvik

04

LØNKATEGORIER PÅ FEMERN PROJEKTET De specialbyggede fartøjer til nedsænkning af tunnelelementer på Femern projektet har, bemandingsmæssigt set, været i drift længe. Nu hvor man er begyndt at nedsænke tunnelelementer og arbejdet skrider frem som oprindelig planlagt, har det vist sig at der er besætningsmedlemmer som besidder nogle kernekompetencer og er særligt vigtige for driften og operationen. Vi har i den forbindelse haft en god dialog med FLC Marine Works Group om nogle nye erfarings- og kompetencebaserede lønkategorier, og præcisering for blandt andet den person, der opererer rammen som sænker tunnelelementet.

OPSAGT PÅ GRUND AF LÆNGEREVARENDE SYGDOM ET MEDLEM ANSAT HOS FJORD LINE BLEV LIDT FOR BELEJLIGT OPSAGT PÅ GRUND AF LÆNGEREVARENDE SYGDOM. AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

E

T menigt medlem havde over noget tid haft en dialog med Fjord Line og skibsledelsen i forhold til ansættelsesforholdet og dettes præmisser. Medlemmet var så blevet syg af andre omstændigheder, og rederiet opsagde med henvisning til længerevarende sygemelding ansættelsesforholdet.

KONTAKT TIL REDERIET Efter aftale med medlemmet kontakte-

de vi rederiet. Selvom rederiet havde en mulighed for at opsige medlemmet i den pågældende situation, og vi ikke ønskede at gøre direkte indsigelse, fandt vi samtidig, at der med den historik der var, at rederiet havde benyttet en ’kærkommen’ mulighed. På grund af de helt særlige omstændigheder kom vi til enighed med rederiet om at sikre nogle af medlemmets opsparede fridage.

CAMS

FORHANDLINGER MED MOLSLINJEN Der er aftalt overenskomstforhandlinger for reparatører og elektrikere i Århus (værkstedet) den 29. oktober. Den lokale tillidsrepræsentant deltager i forhandlingerne. Herefter følger forhandlinger for Bornholmslinjen ’s supervisorer. Også her deltager den lokale talsmand i forhandlingerne. Der er ved bladets deadline endnu ikke aftalt en dato med rederiet for forhandlingerne angående supervisorerne.

KØJ

.

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

13

04

NOVEMBER 2026

TRYGHED TIL SØS KRÆVER KLARE RAMMER OG ER ET FÆLLES ANSVAR DET ER PARTERNES FÆLLES MÅLSÆTNING, AT INGEN SØFARENDE UNDER ELLER SOM FØLGE AF SIN TJENESTE OM BORD FORULEMPES ELLER UDSÆTTES FOR NOGEN FORM FOR CHIKANE ELLER KRÆNKENDE ADFÆRD. ALLE PARTER BÆRER ET ANSVAR FOR OG SKAL MEDVIRKE TIL AT SIKRE, AT DERES SKIB ER FRI FOR CHIKANE OG FORULEMPELSER. MANGLENDE AKTIV MEDVIRKEN HERTIL VIL LIGESOM UDØVET CHIKANE KUNNE SANKTIONERES ANSÆTTELSESRETLIGT. SÅDAN STÅR DER I ALLE OVERENSKOMSTER METAL MARITIME HAR FORHANDLET PÅ PLADS.

V

I oplever et stigende antal sager, hvorfor det er på sin plads at nævne problematikken endnu en gang. Et trygt psykisk arbejdsmiljø opstår nemlig ikke af sig selv. Det kræver tydelig ledelse, kendte procedurer og en kultur, hvor medarbejdere kan sige fra og søge hjælp uden frygt for negative konsekvenser. Det skal være sikkert og trygt at arbejde som søfarende på et dansk skib.

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ ER EN DEL AF SIKKERHEDEN Arbejdet til søs foregår i tætte fællesskaber, langt fra hjemmet og med begrænsede muligheder for at trække sig fra arbejdspladsen. Derfor skal det psykiske arbejdsmiljø prioriteres på linje med den fysiske

14

sikkerhed. Respektfuld omgangstone, tydelige forventninger og tidlig håndtering af konflikter er afgørende for både trivsel, samarbejde og sikker drift.

ENSARTET OG RETFÆRDIG KLAGEBEHANDLING Alle klager om mobning, chikane eller anden grænseoverskridende adfærd skal mødes med samme alvor og behandles efter faste principper. Det bør være klart, hvem der modtager en klage, hvordan den registreres, hvem der undersøger den, og hvornår parterne kan forvente en tilbagemelding. Midlertidige tiltag kan være nødvendige for at skabe ro og sikkerhed, men de må ikke erstatte en grundig og upartisk undersøgelse.

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

FORTROLIGHED MED TYDELIGE GRÆNSER Oplysninger om en klage skal deles med så få som muligt og kun med personer, der har en nødvendig rolle i behandlingen. Samtidig skal parterne vide, hvad fortrolighed betyder i praksis: hvem der får oplysninger, hvorfor de får dem, og hvordan materialet opbevares. Fortrolighed må ikke blive til tavshed om processen; løbende og saglig information skaber tillid.

STØTTE TIL DE BERØRTE En klage kan belaste både den, der henvender sig, og den, klagen vedrører. Begge parter skal derfor kende deres rettigheder og have mulighed for at tage en bisidder eller anden støtteperson med til samtaler. Der bør også være adgang til relevant råd-

NOVEMBER 2026

04

SAMME PROBLEMSTILLING, MEN BEHANDLES FORSKELLIGT Alle kan falde for fristelsen til at være smagsdommere, når vi modtager/hører om en klage over en (seksuel) krænkelse. Krænkelser kan forekomme i flere typer relationer: •

Mand til kvinde

•

Kvinde til mand

•

Mand til mand

•

Kvinde til kvinde

•

Officer til underordnet

•

Underordnet til officer

Er der forskel på hvis en mand krænker en kvinde i forhold til hvis en kvinde krænker en mand? Efter vores opfattelse er der ikke forskel på krænkelsesspørgsmålet, da det må være fuldstændigt ligegyldigt om det er mand/kvinde eller mand/mand. Alle sager skal behandles efter samme principper.

givning og hjælp fra sin faglige organisation eller andre, både under forløbet og efter en afgørelse. Opfølgning er særlig vigtig, når parterne fortsat skal arbejde på samme skib eller i samme rederi.

INGEN MÅ FRYGTE REPRESSALIER Medarbejdere skal kunne rejse en bekymring i god tro, deltage som vidner eller støtte en kollega uden at risikere dårligere vagter, social udstødelse, ændrede opgaver eller andre negative følger. Beskyttelsen skal være tydelig i rederiets

retningslinjer, og ledelsen skal reagere hurtigt på tegn på gengældelse. Samtidig skal alle parter behandles værdigt og retfærdigt, mens sagen undersøges.

SÅDAN BLIVER PROCEDUREN TIL PRAKSIS En procedure virker kun, hvis medarbejderne kender den og har tillid til, at den bliver fulgt. Derfor bør rederier og arbejdspladser om bord løbende informere om klageveje, træne ledere i svære samtaler og

evaluere afsluttede forløb uden at kompromittere fortroligheden. Målet er ikke blot at reagere på problemer, men at forebygge dem gennem tydelig ledelse og en respektfuld kultur. Det bør stå klart for enhver, at tryghed til søs kræver kendte regler, ensartet sagsbehandling, reel fortrolighed, støtte til de berørte og konsekvent beskyttelse mod repressalier. Det er et fælles ansvar for rederier, ledere, tillidsvalgte, medarbejdere og de faglige organisationer. AF PER GRAVGAARD, FAGLIG KONSULENT

.

Kystskipper Online • Du kan sejle mens du læser • Læs i dit eget tempo, når det passer dig • Egen vejleder – følger dig gennem forløbet Du er velkommen på skolen også udover de obligatoriske dage

MARSTAL NAVIGATIONS SKOLE Du kan tilmelde dig her www.marnav.dk

Se hvordan du kommer i gang

– læs mens du er på farten

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

15

Fonden for Boliger til Sørestaurationspersonel

HISTORISK FOND TIL GLÆDE FOR MEDLEMMERNE MENS CATERINGANSATTE MED MINIMUM FEM ÅRS MEDLEMSKAB AF METAL MARITIME HAR FØRSTERET TIL LEJLIGHEDERNE I FONDENS EJENDOM I KØBENHAVN, ER FONDENS STØTTE TIL UDDANNELSE TIL GAVN FOR ALLE MEDLEMMER.

F

ONDEN for Boliger til Sørestaurationspersonel, lyder det lange og ikke helt ligetil navn på den historiske fond, som blev oprettet af Dansk Sø-Restaura-

tions Forening tilbage i 1981. Navnet kan i dag forekomme lettere misvisende, idet fonden foruden udlejning af boliger i sin ejendom i København også yder bidrag, legater mv. til søfarendes uddannelse. Håndtering af ansøgninger til uddannelsesdelen i fonden varetager Metal Maritime. Det er således overskud fra fondens drift, som medlemmer kan søge bidrag fra til f.eks. refundering af udgift til sønæringsbeviser, støtte til kursusudgifter osv.

LANG VENTELISTE Udlejningen af de 19 lejligheder, i den centralt beliggende ejendom tæt på Nyhavn i København, forestår fonden selv. De tildeles efter venteliste. Alle kan ansøge om at komme på venteliste, men tildelingen skeri overensstemmelse med fundatsen, hvor nu-

værende medlemmer af Metal Maritime på cateringoverenskomster og med minimum fem års anciennitet har førsteret. Derefter rangeres tidligere cateringmedlemmer, herefter enker/enkemænd efter nuværende og tidligere medlemmer. Først som sidste kategori kommer alle uden nogen relation til Metal Maritime (eller oprindeligt Dansk Sø-Restaurations Forening). Lejlighederne, der i overensstemmelse med vedtægterne udlejes til markedsleje, er selv sagt populære, og ventetiden er lang. For tiden er den på 10-15 år i gennemsnit. For medlemmer med førsteret kan den således være kortere, mens den for ansøgere, rangeret nederst i fundatsen, kan være meget længere. Forklaringen på, at det er medlemmer

OM FONDEN • Oprettet i 1981 af Dansk Sø-Restaurations Forening, DSRF. • Fonden ejer ejendommen på hjørnet af Heibergsgade og Herluf Trolles Gade i København. DSRF havde købt ejendommen i 1969 og overdrog den til fonden efter oprettelsen. • Formålet i fondens oprindelige fundats var at tilgodese medlemmer i Dansk Sø-Restaurations Forening ved at udleje boliger til markedsleje til først og fremmest medlemmerne. • Denne del er i overensstemmelse med lov for erhvervsdrivende fonde bibeholdt, men tilpasset tiden. Fondens ejendom på hjørnet af Heibergsgade og Herluf Trolles Gade tæt på Nyhavn i København.

16

H I S TO R I S K F O N D

• I 2019 blev fonden lagt sammen med Uddannelsesfonden for Søfarende og vedtægterne blev tilrettet den nye udvikling, som det fremgår af fondens nuværende formål.

FBSO.DK Ansøgning om at komme på venteliste til en af de 19 lejligheder i fondens ejendom skal sendes via fondens hjemmeside på adressen fbso.dk. Bemærk, at ventetiden er lang – i gennemsnit 10 -15 år. Medlemmer af Metal Maritime på cateringoverenskomster og med mindst fem års medlemskab har førsteret til lejlighederne.

FONDEN FOR BOLIGER TIL

SØRESTAURATIONSPERSONEL på cateringoverenskomster, der har fortrinsret, er den historiske sammenhæng. Fonden er underlagt lovgivningen for erhvervsdrivende fonde, hvor der stilles store krav fra myndighederne ved vedtægtsændringer. Ændringer skal være tro mod det formål, som fondsstifterne oprindeligt formulerede. Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed, og vedtægtsændringer skal godkendes af Erhvervsstyrelsen.

KLAR FORMULERING FRA FONDSSTIFTERNE I 1981 Den oprindelige fundats, som Dansk Sø-Restaurations Forening formulerede, efterlader ikke den mindste tvivl om, at fonden skulle tilgodese fagforeningens medlemmer. Samtidig blev fonden

oprettetsom en selvejende institution med egen bestyrelse. Fonden var således heller ikke omfattet af fusionen i 2011 mellem Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart til det, der i dag er Metal Maritime. De 19 lejligheder er på hhv. 2, 3, 4 og 5 værelser og er fordelt på to opgange med to forskellige adresser, da ejendommen ligger på et gadehjørne: Heibergsgade 14 og Herluf Trolles Gade 1. Lejlighederne fremstår i varieret stand lige fra det noget ældre til mere renoveret. Huslejen afspejler såvel størrelsen som standen. Der er bopælspligt, så lejeren skal have sin folkeregisteradresse på lejemålet. Oprindeligt erhvervede Dansk Sø-Restaurations Forening bygningen i november 1969. Købesummen lød på 925.000 kr. En ejendom placeret tæt på havnen,rederikon-

torerne, myndighederne og ikke mindst de øvrige maritime organisationer havde længe stået på ønskesedlen. Dansk Sø-Restaurations Forening, der på købstidspunktet havde til huse i lejede lokaler i naboejendommen, flyttede selv ind i et af erhvervslejemålene i 1976 og havde adresse der indtil 1993.

FIND ANSØGNING PÅ FBSO.DK På fondens hjemmeside på fbso.dk fortælles mere om både fondens og ejendommens historie. Hjemmesiden er også hovedindgangen for dem, der har interesse i at komme på venteliste til en lejlighed, hvor ansøgningen udfyldes og sendes online.

FORMÅL, SOM FORMULERET I NUVÆRENDE VEDTÆGTER: At tilvejebringe og bevare sunde og gode boliger til udlejning til normal markedsleje til her i landet boende: a) medlemmer af Metal Maritime, som er omfattet af hovedoverenskomsterne for menigt Sø-Restaurationspersonale og cateringofficerer, med mindst fem års medlemskab, b) nuværende og tidligere medlemmer - ophør af medlemskabet skal være sket frivilligt - der har haft et samlet medlemskab af Metal Maritime, som er omfattet af hovedoverenskomsterne for menigt Sø-Restaurationspersonale og cateringofficerer, og/eller Dansk Sø- og Restaurations Forening, i mindst 15 år. Et tidligere medlems adgang til at leje en lejlighed kan kun komme på tale, såfremt det ikke er muligt at leje den ledige lejlighed ud til et nuværende medlem,

c) enker, respektivt enkemænd, efter de i a og b anførte, d) i tilfælde af, at der ingen berettigede ansøgere er efter de i a, b og c anførte, står det bestyrelsen frit for at udleje til anden side, således at bestyrelsen herved kan opfylde lovgivningens krav om, at lejlighederne ikke må stå tomme. Fondens formål er (videre) at yde støtte i form af bidrag, legater m.v. til personer bosat i Danmark for disses uddannelse, efteruddannelse og dygtiggørelse inden for søfartshvervet samt yde støtte til og forestå afholdelse af kurser, konferencer, seminarer og lignende, der har til formål at fremme søfartshvervet og uddanne personer inden for dette. Fondens overskud skal (endelig) anvendes til udlodning blandt institutioner, hvis midler anvendes i alment velgørende øjemed.

H I S TO R I S K F O N D

17

04

NOVEMBER 2026

FRA MARTEC TIL KÆMPE MARITIM MESSE I HAMBORG MED STØTTE FRA METAL MARITIMES UDDANNELSESFOND FIK 11 SKIBSFØRERSTUDERENDE FRA MARTEC I FREDERIKSHAVN MULIGHED FOR AT OPLEVE INTERNATIONAL SKIBSFART PÅ TÆT HOLD. TRE DAGE I HAMBORG BØD PÅ MARITIME TRADITIONER, MODERNE HAVNEDRIFT OG ET KIG IND I FREMTIDENS SKIBSTEKNOLOGI. AF BO GREGERSEN & MARTIN VAN DIJK

E

N tidlig morgen i begyndelsen af september satte 11 skibsførerstuderende fra MARTEC i Frederikshavn kursen mod Hamborg. Der var rundstykker med til turen, forventningerne var høje, og programmet var pakket med maritime oplevelser. Målet var ikke alene at besøge en af Europas vigtigste havnebyer, men også at få et indblik i den branche, de studerende er ved at uddanne sig til at blive en del af. Turen blev gennemført med støtte fra Metal Maritimes Uddannelsesfond, som bidrog til at gøre det faglige studiebesøg muligt. For de studerende var det en mulighed for at komme ud over undervisningslokalets rammer og opleve, hvordan teori, teknik og praksis hænger sammen i den internationale skibsfart. Hovedformålet med rejsen var at deltage i SMM, en af verdens førende fagmesser for den maritime industri. Men programmet bød også på besøg på et maritimt museum, et historisk handelsskib og en stor containerterminal. Dermed blev de tre dage en kombination af fortidens søfart, nutidens transportløsninger og de teknologier, der skal være med til at forme fremtidens skibsfart.

HAMBORG – EN BY MED SØFARTEN I BLODET Hamborg er en af Europas store maritime byer. Havnen har i århundreder været et knudepunkt for international handel, og byens udvikling er tæt forbundet med skibsfarten og de mennesker, der har arbejdet på og omkring skibene. Det gjorde Hamborg til et oplagt mål for et fagligt besøg for kommende skibsførere.

18

Her er den maritime historie ikke blot noget, der findes i bøgerne. Den kan opleves i havneområderne, på de historiske skibe, i museerne og på de moderne terminaler, hvor store dele af verdenshandelen passerer igennem. For en skibsførerstuderende er det relevant at forstå hele sammenhængen omkring et skib. Navigation og sikker sejlads er centrale dele af uddannelsen, men skibsfarten er også afhængig af havne, godshåndtering, teknisk udvikling og et velfungerende samarbejde mellem mange forskellige aktører. Netop den sammenhæng blev tydelig under opholdet i Hamborg, hvor hvert besøg bidrog med sit perspektiv på den maritime verden.

ET KIG IND I SØFARTENS HISTORIE Første stop var Det Internationale Maritime Museum i Hamborg. Her fik de studerende mulighed for at følge skibsfartens udvikling gennem flere århundreder og se, hvordan skibe, navigation og international handel har ændret sig over tid. Museet rummer maritime samlinger fordelt over ni dæk og et samlet udstillingsareal på omkring 12.000 kvadratmeter. Samlingerne omfatter blandt andet skibsmodeller, historiske søkort, glober, navigationsinstrumenter, uniformer, malerier og dokumenter fra søfartens historie. Der er med andre ord rigeligt at gå på opdagelse i. Blandt de mange genstande findes tusindvis af skibsmodeller i forskellige størrelser, som illustrerer udviklingen fra ældre sejlskibe til de mere moderne

U D DA N N ELS ES F O N D EN

fartøjer, der har præget den kommercielle skibsfart. For de kommende skibsførere var det interessant at se, hvordan navigationsarbejdet tidligere blev udført, og hvilke hjælpemidler søfolk måtte klare sig med. I dag er elektroniske søkort, satellitnavigation og avancerede navigationssystemer en naturlig del af arbejdet på broen. Tidligere generationer måtte i langt højere grad støtte sig til traditionelle instrumenter, astronomisk navigation, papirsøkort og deres egne observationer. Udviklingen viser, hvor meget den teknologiske fremgang har ændret arbejdet til søs. Samtidig understreger den, at grundlæggende navigationsforståelse og faglig dømmekraft fortsat er vigtige kompetencer for en skibsfører. Museet rummer også historiske dokumenter med tilknytning til blandt andre Napoleon og Lord Nelson. De giver et indblik i den rolle, søfarten har spillet i handel, politik og militære konflikter gennem historien. Besøget gav dermed de studerende mulighed for at sætte den moderne skibsfart i perspektiv. De teknologier og arbejdsmetoder, der anvendes i dag, er resultatet af en lang udvikling, hvor erfaringer, nye opfindelser og ændrede transportbehov løbende har formet branchen.

OMBORD PÅ CAP SAN DIEGO – FØR CONTAINERNE OVERTOG Fra museets historiske samlinger gik turen videre til museumsskibet Cap San Diego. Her blev historien pludselig mere håndgribelig.

NOVEMBER 2026

04

Eurogate containerterminal set under havnerundfart i den enorme havn i Hamborg. havnerundfarten var en del af programmet for de skibsførerstuderende

Skibet giver et indblik i den kommercielle stykgodsskibsfart i 1960’erne, før containertransporten for alvor ændrede måden, varer blev transporteret på tværs af verdenshavene. I stedet for standardiserede containere blev mange varer håndteret som stykgods og lastet og losset ved hjælp af skibets egne kraner og øvrige lasteudstyr. For de studerende var det en mulighed for at komme tæt på et skib, hvor mange af de tekniske løsninger og arbejdsgange stadig kan opleves i deres oprindelige sammenhæng. Cap San Diego er bevaret i en imponerende stand. Rundgangen førte de besøgende gennem blandt andet broen, maskinrummet, dækkene, kranerne, lasthåndteringen og besætningens opholdsrum. Det gav et konkret indtryk af, hvordan skibet var indrettet, og hvordan besætningen arbejdede sammen om at holde fartøjet sejlende og lasten under kontrol. Særligt interessant var det at opleve samspillet mellem skibets konstruktion og de praktiske opgaver om bord. Før containeriseringen stillede godshåndteringen store krav til planlægning, koordinering og korrekt stuvning. Lasten skulle fordeles forsvarligt, og arbejdet med at laste og losse krævede både tid og arbejdskraft. Containertransporten har siden effektiviseret store dele af den internationale godstransport. Standardiserede containere gør det lettere at flytte varer mellem skib, lastbil og tog, og de har været med til at ændre både havnenes indretning, skibenes design og organiseringen af arbejdet omkring godset.

Besøget på Cap San Diego gav dermed de studerende et historisk udgangspunkt for at forstå den udvikling, der har ført frem til nutidens store containerskibe og højt specialiserede terminaler. Skibet sejlede tidligere på ruten mellem Europa og Sydamerika med både gods og passagerer. I dag fungerer det som museumsskib og et stykke levende industrikultur, hvor besøgende kan komme tæt på en vigtig periode i den maritime transporthistorie. For kommende skibsførere er det værdifuldt at opleve, hvordan skibets indretning, lasteudstyr og arbejdsforhold har ændret sig. Det giver en bedre forståelse af, at den moderne skibsfart ikke er opstået fra den ene dag til den anden, men bygger på generationers erfaringer og tekniske fremskridt.

EN CENTRAL DEL AF DEN GLOBALE FORSYNINGSKÆDE Et andet vigtigt punkt på programmet var et besøg på Eurogates containerterminal i Hamborg. Terminalen er en del af den infrastruktur, der gør det muligt at flytte store mængder gods mellem verdenshavene og de europæiske markeder. Her fik de studerende en rundvisning på det omfattende terminalområde og en præsentation af terminalens drift. Besøget gav mulighed for at se nærmere på den landbaserede del af skibsfarten og på, hvordan arbejdet i en containerterminal indgår i det samlede transportforløb. Et moderne containerskib er afhængigt af, at terminalen kan håndtere anløbet

effektivt. Skibet skal losses og lastes efter en nøje plan, og containerne skal videre til deres destinationer med lastbil, tog eller andre skibe. Samtidig skal der tages hensyn til sikkerhed, pladsudnyttelse, tidsplaner og koordinering mellem de mange involverede aktører. For en skibsfører er forståelsen af disse forhold vigtig. Skibets sejlads indgår i en større logistisk sammenhæng, hvor forsinkelser og ændringer ét sted kan få konsekvenser andre steder i transportkæden. Effektive havneoperationer er derfor ikke blot et spørgsmål om at flytte gods hurtigt, men også om at få skibets operationer til at fungere sammen med resten af forsyningskæden. Besøget foregik dog under særlige omstændigheder. De medarbejdere, der varetager de praktiske opgaver på terminalen, strejkede for at opnå bedre ansættelsesvilkår. Derfor var der ingen almindelig aktivitet på terminalområdet under rundvisningen. Det betød, at de studerende ikke fik mulighed for at opleve terminalen i fuld drift, sådan som den normalt fungerer, når containerskibene anløber, og kraner og transportudstyr arbejder på højtryk. Til gengæld blev besøget en påmindelse om, at den maritime branche ikke alene består af skibe, maskiner og teknologi. Den er også afhængig af de mennesker, der udfører arbejdet, og af de vilkår, arbejdet foregår under. Skibsfartens effektivitet afhænger af et samspil mellem søfarende, havnearbejFORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

U D DA N N ELS ES F O N D EN

19

04

NOVEMBER 2026

Gruppebillede ved SMM messen i Hamborg, hvor de studerende kunne blive klogere på alt det nyeste inden for den maritime branche, hvilket var turens højdepunkt.

dere, teknikere, planlæggere og mange andre faggrupper. De tekniske løsninger er vigtige, men det er menneskerne, der får systemet til at fungere i praksis.

ET INTERNATIONALT UDSTILLINGSVINDUE Turens faglige højdepunkt var besøget på SMM, der står for Shipbuilding, Machinery & Marine Technology. Messen afholdes hvert andet år i Hamborg og samler en stor del af den internationale maritime industri. Her mødes rederier, værfter, producenter, leverandører, klassifikationsselskaber og en lang række andre aktører for at præsentere nye produkter, udveksle erfaringer og diskutere de udfordringer, branchen står over for. Med omkring 2.200 udstillende virksomheder og cirka 50.000 besøgende er SMM en omfattende begivenhed, hvor den maritime industri viser, hvad der arbejdes med inden for blandt andet skibsbygning, fremdrift, navigation, digitalisering, energieffektivitet og grøn omstilling. For de 11 studerende fra MARTEC var det en særlig mulighed for at opleve bredden i en branche, som de gennem uddannelsen primært møder gennem undervisning, tekniske fag og praktiske øvelser. Messen var stor, men de mange haller var opdelt efter temaer og fagområder. Det gjorde det forholdsvis nemt at orientere sig og finde frem til de virksomheder og teknologier, der havde størst relevans for de studerende. Der var rigeligt at se på, og det var tydeligt, hvor mange forskellige fagområder der indgår i udviklingen af et moderne skib. Bag et enkelt fartøj ligger et omfattende

20

samarbejde mellem designere, ingeniører, producenter, leverandører og de virksomheder, der efterfølgende skal drive og vedligeholde skibet. For de studerende var det også en mulighed for at få et indtryk af, hvordan nye løsninger bliver præsenteret og udviklet i dialog med branchen. På en messe som SMM mødes den teknologiske udvikling og de praktiske behov, som rederier og søfarende står med i hverdagen.

NAVIGATION OG TEKNOLOGI I FOKUS Et af de områder, der især vakte interesse blandt de studerende, var navigationsudstyret. Navigationssystemerne spiller en central rolle i det moderne skibs broarbejde. Elektroniske søkort, radar, satellitnavigation og andre systemer bidrager til at give skibsføreren et samlet overblik over skibets position, omgivelser og sejladsforhold. Den teknologiske udvikling betyder, at flere funktioner kan integreres, og at store mængder information kan samles på skærme og i digitale systemer. Det giver nye muligheder for at planlægge og gennemføre sejladsen, men stiller samtidig krav til brugernes forståelse af systemerne og deres begrænsninger. Teknologien kan understøtte beslutningerne på broen, men den kan ikke stå alene. Skibsføreren skal fortsat kunne vurdere situationen, forstå de informationer, der præsenteres, og reagere korrekt, hvis udstyret svigter, eller oplysningerne ikke stemmer overens med de faktiske forhold. Netop derfor er det relevant for kommende skibsførere at følge med i udviklingen. På SMM kunne de studerende få

U D DA N N ELS ES F O N D EN

et indtryk af, hvilke løsninger der findes på markedet, og hvordan leverandørerne arbejder med at udvikle udstyr til den moderne skibsfart. Messen gav samtidig et bredere perspektiv på den teknologiske udvikling. Navigation er kun ét af de områder, hvor der sker forandringer. Også fremdriftssystemer, energiforbrug, automatisering, dataudveksling og vedligeholdelse er blandt de områder, hvor nye løsninger kan få betydning for skibenes drift. For de studerende var det derfor ikke kun et spørgsmål om at se på nyt udstyr. Det handlede også om at få en fornemmelse af den retning, branchen bevæger sig i, og hvilke kompetencer fremtidens søfarende skal bringe med sig.

DEN GRØNNE OMSTILLING FYLDER STADIG MERE Den maritime industri står over for store udfordringer i de kommende år. Kravene til at reducere skibsfartens miljø- og klimaaftryk betyder, at rederier, værfter og leverandører arbejder med nye tekniske løsninger og alternative måder at drive skibe på. På en international fagmesse som SMM er energieffektivitet, nye fremdriftssystemer og den grønne omstilling derfor naturlige temaer. Udviklingen spænder fra forbedringer af eksisterende teknologi til nye løsninger, der skal gøre fremtidens skibe mindre afhængige af fossile brændstoffer. For skibsførere betyder udviklingen, at de i stigende grad skal kunne forholde sig til nye systemer og driftsformer. Det handler ikke alene om at kunne betjene udstyret, men også om at forstå, hvordan

NOVEMBER 2026

04

De studerende havde set frem til besøget på SMM messen som turens højdepunkt, og de blev ikke skuffede

teknologien påvirker skibets operationer, sikkerhed og effektivitet. De kommende skibsførere skal med andre ord være rustet til en branche i forandring. Det kræver et solidt fagligt fundament, men også en vilje til at lære nyt og følge med i den teknologiske udvikling. SMM gav de studerende mulighed for at opleve, hvordan industrien arbejder med disse spørgsmål, og hvordan leverandører og producenter forsøger at omsætte nye krav til praktiske løsninger. Det er netop i mødet mellem undervisning og virkelighed, at et studiebesøg kan skabe ekstra værdi. Når de studerende ser teknologien på nært hold og møder de virksomheder, der udvikler den, bliver faglige emner fra undervisningen lettere at sætte ind i en konkret sammenhæng.

FRA UNDERVISNINGSLOKALET TIL VIRKELIGHEDEN TIL SØS Et gennemgående tema på turen var sammenhængen mellem uddannelsen og den virkelighed, de studerende skal ud i efter endt uddannelse. Skibsføreruddannelsen omfatter mange forskellige fagområder, og det kan være en udfordring at danne sig et samlet billede af, hvordan de spiller sammen i praksis. Besøgene i Hamborg gav mulighed for at se flere af disse sammenhænge på én gang. På det maritime museum blev skibsfartens historiske udvikling tydelig. På Cap San Diego kunne de studerende opleve de tekniske løsninger og arbejdsforhold, der prægede en tidligere generation af handelsskibe. På Eurogates containerterminal blev blikket rettet mod havnens rolle i den internationale transportkæde, mens SMM

viste den teknologi og de løsninger, der er med til at forme fremtidens skibsfart. Tilsammen gav besøgene et bredt indblik i den maritime verden. De viste også, at arbejdet som skibsfører ikke kan betragtes isoleret fra resten af branchen. Skibet indgår i et større system, hvor sikkerhed, teknik, logistik, økonomi og menneskelige forhold spiller sammen. Det er en vigtig forståelse at tage med sig videre i uddannelsen og ind i arbejdslivet. Jo bedre de kommende skibsførere forstår sammenhængene, desto bedre forudsætninger har de for at navigere i en branche, hvor både de praktiske krav og de teknologiske muligheder udvikler sig løbende.

ET FAGLIGT LØFT MED STØTTE FRA METAL MARITIME Det er ikke altid muligt at få alle faglige perspektiver med gennem den almindelige undervisning alene. Studiebesøg og møder med den maritime industri kan derfor være et værdifuldt supplement, hvor de studerende får mulighed for at se, høre og opleve det, som undervisningen forbereder dem på. Støtten fra Metal Maritimes Uddannelsesfond var med til at gøre turen til Hamborg mulig. Dermed fik de 11 studerende fra MARTEC mulighed for at deltage i et fagligt program, der forbandt historiske erfaringer med nutidens drift og fremtidens teknologiske udvikling. For de studerende var turen en chance for at udvide deres faglige horisont og hente inspiration fra den internationale maritime branche. Samtidig gav den mulighed for at se, hvordan forskellige faggrupper og virksomheder bidrager til at holde verdenshandelen og skibsfarten i gang.

Det faglige udbytte ligger ikke nødvendigvis i én bestemt maskine, ét navigationssystem eller én enkelt præsentation. Det ligger også i helheden og i forståelsen af, hvordan de forskellige dele af den maritime verden hænger sammen.

TRE DAGE, DER SATTE SKIBSFARTEN I PERSPEKTIV Efter tre dage med maritime oplevelser kunne de 11 skibsførerstuderende vende hjem til Frederikshavn med nye indtryk og erfaringer. Hamborg havde budt på både søfartshistorie, praktiske eksempler på godshåndtering, indblik i havnedrift og et møde med den internationale maritime industri på SMM. Programmet viste, hvor bred en branche skibsfarten er, og hvor meget der sker både om bord på skibene og på land. Fra de historiske navigationsinstrumenter på museet til de moderne systemer på fagmessen blev det tydeligt, hvor meget der har ændret sig gennem tiden. Men turen understregede også, at der fortsat er brug for faglighed, praktisk forståelse og dygtige mennesker, hvis skibsfarten skal fungere sikkert og effektivt. For de kommende skibsførere blev de tre dage derfor mere end et afbræk fra den almindelige undervisning. Det blev en mulighed for at opleve den maritime branche i en større sammenhæng og få et bedre indtryk af de muligheder og udfordringer, der venter dem i arbejdslivet til søs. Med støtte fra Metal Maritimes Uddannelsesfond fik de studerende mulighed for at bringe undervisningen ud i virkeligheden – og tage ny viden og inspiration med hjem til deres videre uddannelse.

U D DA N N ELS ES F O N D EN

.

21

Spar penge på julegaverne med PlusKort 20 %

10 %

15-50 %

15 % Se endnu flere rabatter og

15 % 5-15 %

r på pluskort.dk

tilbud i PlusKort appen elle

Deltag i PlusJulekalender. Tilmeld dig og vind! Præmier for

+ 200.000 kr.

trykfejl og ændrede Der tages forbehold for

ngelser for rabataftalerne

beti rabataftaler. Læs vilkår og

i PlusKort appen eller på

pluskort.dk

Medlemmer af alle medlemsorganisationer i CO-Søfart kan gøre brug af PlusKort og de mange rabatter.

NOVEMBER 2026

04

Der har været forskellige problemstillinger i forbindelse med Scandlines omflagning af M/V Schleswig-Holstein til portugistisk flag Foto: Scandlines

SCANDLINES ERKENDTE FEJL OG BEKLAGEDE FORLØBET DER HAR VÆRET FORSKELLIGE UDFORDRINGER MED SCANDLINES OMFLAGNING AF M/V SCHLESWIG-HOLSTEIN, BLANDT ANDET I FORHOLD TIL TØRNLÆNGDE.

E

FTER Scandlines Danmark ApS omflagede M/V Schleswig-Holstein til Portugisisk flag den 22/8-2026, og aftalen om tiltrædelse af de danske overenskomster var underskrevet, henvendte vores tillidsrepræsentant sig straks til rederiet for at indgå lokalaftale for skibet. Skibet skulle samme dag eller i dagene efter, afgå til værft for ombygning.

i samråd med 3F Sømændenes Forbund fællesmøde.

FØRSTE MØDE

OVERENSKOMSTBRUD

Parterne mødtes den 22. september og vores klager gik på, at arbejdstiden ikke var tilrettelagt i samråd med tillidsrepræsentanterne. Besætningen var sendt afsted til værft uden lokalaftale og med udmønstringer op til 14 dage, hvor de normalt er planlagt med 3-4 dages udmønstringer.

Rederiet ønskede tørner af op til 14 dage og sendte skibet afsted med medlemmer planlagt således. I overenskomsterne er det beskrevet, at arbejdstiden skal tilrettelægges i samråd med tillidsrepræsentanten, og at der skal indgås lokalaftale. Da rederiet således ifølge forbundene begik overenskomstbrud, krævede Metal Maritime

Derudover var holdbesættelse ikke sket efter opslag, og der var ikke udarbejdet grundtørner for et halvt år.

”

BEKLAGELSE Scandlines repræsentanten beklagede, at henvendelsen fra vores tillidsrepræsentanter var ”faldet ned mellem to stole”. Rederiet indvilgede i at betale en ordensbod til forbundene uden præjudice, og lovede at lokalforhandlingerne straks ville blive optaget. I skrivende stund er der forhandlet to gange, og parterne nærmer sig en løsning, som gerne snart skulle være på plads, og hvor der er styr på de forhold de søfarende om bord på M/V Schleswig-Holstein skal arbejde under, selvom færgen nu er under portugistisk flag.

.

AF KIRSTEN ØSTERGAARD, FAGLIG KONSULENT

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

23

04

NOVEMBER 2026

OVERENSKOMSTPARTERNE AFVENTER FOLKETINGETS ENDELIGE VEDTAGELSE DEN ENDELIGE VEDTAGELSE AF DET FORHØJEDE BESKÆFTIGELSESFRADRAG MANGLER STADIG, OG DET HAR BETYDNING FOR DE ENDELIGE BEREGNINGER OG EFTERREGULERINGER. AF KIRSTEN ØSTERGAARD, FAGLIG KONSULENT

D

E fleste skibsassistenter og skibsmekaniker omfattet af Færgerederiernes DIS-overenskomster samt catering på Bornholm, bør i skrivende stund være lønreguleret tilbage til den 1. marts 2026 med september måneds lønkørsel.

TIDLIGERE BESKREVET Som beskrevet i sidste fagblad, er der i Færgerederiernes skatteallonge beregninger, som den ser ud, inkluderet beskæftigelsesfradrag. Det vil få den betydning, at der skal tages hensyn til det nye senior

beskæftigelsesfradrag, som er et forhøjet beskæftigelsesfradrag til dem, der har fem år eller færre til den lovmæssige pensionsalder. I dag er det vedtaget til at gælde to år før pensionsalderen.

MØDE Overenskomstparterne fra alle fagforeningerne i Færgerederierne, har holdt møde omkring implementering af dette fradrag. Som sagen står lige nu, mangler det forhøjede beskæftigelsesfradrag (fem år før pensionsalderen) at blive vedtaget af

NYT MEDLEM?

Fagforening til søs

FOR MENIGE OG OFFICERER

Få hjælp til indmeldelse SCAN KODEN - udfyld og klik send

eller ring på tlf. 36 36 55 85

24

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

Folketinget, som i skrivende stund netop er vendt retur efter sommerferien.

MANGLER VEDTAGELSE Vi afventer derfor vedtagelsen af fradraget, før vi kan gå i gang med beregningerne og efterreguleringerne til de berørte, hvis fradraget bliver vedtaget med tilbagevirkende kraft. Vi er nødt til at kende den endelige dato, før beregningerne kan sættes i gang, og det skal naturligvis være endelig vedtaget, før det sker.

.

OMFATTER MEDLEMMER UNDER UDDANNELSE TIL:

SKIBSKOK SKIBSASSISTENT SKIBSMEKANIKER MASKINIST NAVIGATØR

NEMT AT SØGE

SØG STØTTE TIL BØGER OG STUDIEMATERIALE Vi bakker op om medlemmer af

Du skal bare sende en ansøgning

Metal Maritimes uddannelse. Det

om støtte på e-mail med doku-

gør vi økonomisk, med penge fra

mentation for udgifterne.

uddannelsesfonde.

Så hører du fra os.

Sådan søger du nemt via e-mail: Skriv i emnefeltet: Ansøgning, uddannelsesfond Ansøgning skal indeholde oplysning om: z Dit navn og fødselsdato z Hvilken uddannelse du går på

Vedhæft som dokumentation: z Kopi af kvittering(er) (enten som scan eller billede)

z Skolens/uddannelsesinstitutionens navn z Hvad du søger økonomisk støtte til z Evt. kort beskrivelse af, hvad du tidligere har beskæftiget dig med indenfor det maritime.

Send ansøgning til: maritime@danskmetal.dk

04

NOVEMBER 2026

Der var endnu en gang fyldt godt op med engageret deltagere på årets Co-Søfart seminar. I år var ikke et overenskomstår, og derfor fyldte overenskomst heller ikke noget i programmet. I stedet var der mange eksterne oplægsholdere.

CO-Søfart seminar 2026

MED ET TAK FOR ALT OG STORT ENGAGEMENT DELTAGERNE VED ÅRETS CO-SØFART SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE VAR SOM ALTID YDERST ENGAGEREDE OG SPØRGELYSTNE. DER BLEV DOG OGSÅ TID TIL LIDT EFTERTANKE, DA TIDLIGERE FORMAND OLE PHILIPSEN BLEV MINDET MED ET MINUTS STILHED.

26

I

DAGENE fra den 2 – 4. september bleve det årlige CO-Søfart seminar afholdt på Metalskolen Jørlunde. Da hverken 2026 eller 2027 er overenskomstsår fyldte overenskomst og overenskomstforhandlinger ikke noget på årets program. I stedet var der blevet plads til en lang række af spændende og interessante eksterne oplægsholdere.

ET MINUTS STILHED Først på programmet var dog CO-Søfarts

C O - S Ø FA R T S E M I N A R 2 0 26

og Metal Maritimes formand Niels Wilstrup, som satte ord på året, der var gået siden sidste seminar. Her var det uundgåeligt at komme ind på tidligere formand Ole Philipsens pludselige død i december 2025, og der blev i den forbindelse afholdt et minuts stilhed til minde om en mand, som har betydet uendeligt meget for det maritime Danmark, og de arbejdsforhold de søfarende i dag arbejder under.

NOVEMBER 2026

04

Det var første gang, at Co-Søfarts nye formand Niels Wilstrup kunne byde deltagerne velkommen og gøre status for året, der er gået siden sidste seminar. Det gjorde han blandt andet ved også at mindes tidligere formand Ole Philipsen.

HVILKEN ROLLE HAR TR OG AMR? Deltagerne blev blandt andet præsenteret for en stor undersøgelse og afhandling af TR og AMR’s rolle i det daglige virke ude på arbejdspladserne. Undersøgelsen er lavet af Forskningscenter for arbejdsmarked og organisation ved Københavns Universitet, og det var lektor Jens Arnholtz, som er en af de ansvarlige for undersøgelsen, som stod for oplægget, der afledte en masse spørgsmål. Det samme gjorde det, da socialrådgiver Christine Sarka fortalte om seniorpræmie, seniorpension, flexjob og førtidspension.

FREMTIDENS FAGFORENING Efter hygge og søvn var det torsdag morgen blevet tid til at blive klogere på fremtidens fagforening. Hvad skal den kunne? Hvem er medlemmerne? Hvordan er den skruet sammen? Og hvilket fundament bygger den på? Det var blandt andet nogle af de spørgsmål som Signe Bjørg Lyck, projektleder i Finansforbundet, kom ind på i sit oplæg, som byggede på det

projekt som hun har arbejdet på fra 2023 til september 2026.

GAMLE KENDINGE Der var også plads til gamle kendinge.. Jan Toft, tidligere faglig sekretær i Dansk Metal, fortalte om psykisk tryghed på arbejdspladsen. Jens Nordentoft, kundechef i PFA fortalte blandt andet om Loss of Licens, mens Sea Helth & Welfare havde hele fredag formiddag, hvor deltagerne spillede spillet ’Hvor er mine grænser’, som Sea Health & welfare også var på seminaret i 2025 med. De to sidste oplæg om torsdagen omhandlede henholdsvis organisering og offshore. Lene Boholm, instruktør på Metalskolen, holdt oplæg om udfordringerne og mulighederne i forbindelse med organisering, mens Frederik Smidth, teknologichef hos Mærsk Offshore Wind., gjorde deltagerne klogere på rederiets tilgang til transport af og opstilling af havvindmøller.

.

SEMINAR

2027

1. - 3. september

FOR BESTYRELSER, TR, AMR SAMT SUPPLEANTER

SÆT KRYDS I KALENDEREN AFHOLDES PÅ METALSKOLEN JØRLUNDE KONFERENCECENTER

C O - S Ø FA R T S E M I N A R 2 0 26

27

04

NOVEMBER 2026

EN LANDMAND BLEV TIL EN SØMAND

AF MARTIN VAN DIJK

DAN DAMGAARD TROEDE HAN SKULLE VÆRE LANDMAND, MEN ENDTE I STEDET MED AT BLIVE SØMAND. SIDEN 2013 HAR HAN SEJLET SOM KAPTAJN HOS FJORD LINE, MEN HAN KAN SE TILBAGE PÅ EN KARRIERE, SOM HAR BUDT PÅ ANSÆTTELSER I FORSKELLIGE STORE OG SMÅ REDERIER, SAMT EN TUR PÅ LAND HOS SØVÆRNET, HVOR HAN HAVDE ANSVARET FOR VÆRNETS SIMULATOR. HAN HAR PRØVET MANGE FORSKELLIGE TING, OG HAN HAR ALDRIG FORTRUDT, AT HAN BLEV SØMAND FREMFOR LANDMAND.

M

ED to forældre som begge havde gjort karriere til søs som henholdsvis kaptajn og telegrafist, skulle man tro, at det lå i kortene, at Dan Damgaard også skulle gøre maritim karriere. Forældrene mente dog, at alt det sjove til søs var overstået, så Dan Damgaard besluttede sig for, at han ville være landmand, nærmere bestemt have en gård med agerbrug.

eksamen på navigationsskolen skulle færdiggøres.

1991

”Det var dengang, der var noget som hed Midtfyns festival, og det havde jeg været til. Jeg var sikker på, at eksamen var om tirsdagen, men det viste sig så, at være mandag formiddag, og da jeg blev ringet op, var det for sent,” husker Dan Damgaard. Mærsk viste sig dog heldigvis at være forstående, og han fik i stedet mulighed for at færdiggøre uddannelsen på Københavns Navigationsskole.

”Jeg fandt ud af, at den nemmeste vej til at få det grønne bevis var via en planteskole, så jeg gik i lære som planteskolegartner og var der i 14 dage. Det var simpelthen drønhårdt arbejde og ikke noget for mig,” siger Dan Damgaard.

EFTERSKOLE BANEDE VEJEN

Efter den hårde erkendelse af, at det nok ikke var en fremtid som landmand, der lå lige for, endte Dan Damgaard via faderens netværk på den maritime efterskole på Langeland. Her blev han aspirant og fik til med også en læreplads hos Mærsk, og så var kursen sat for en karriere som sømand. Det var dog ved at gå galt, da den sidste

28

”Herefter sejlede jeg som anden og tredje styrmand på forskellige af Mærsks skibe, og det var en super god tid.

ANDET TØRNMØNSTER

Der var dog andre rederier som trak i den unge styrmand, og flere beboere i den lille lokale landsby på Vestsjælland var kaptajner i DSB Rederier. ”De kunne ikke forstå, at jeg gad sejle i så lang tid ad gangen, når nu man kunne sejle et helt andet tørnmønster. Derfor begyndte jeg faktisk at sejle på flyvebådene mellem København og Malmø, mens jeg stadig var hos Mærsk,” siger Dan Damgaard.

.

KAPTAJN SOM 27-ÅRIGE

”Jeg fik et job som salgsingeniør hos FURONO og efterfølgende Hans Buch, som begge solgte radarer, ekkolodder og alt det elektriske maritime udstyr vi bruger, så her kunne min baggrund som styrmand jo bruges,” siger Dan Damgaard, der husker det som en god tid, dog med en væsentlig mangel.

”Det gik stærkt, og om formiddagen var jeg hos Søfartsstyrelsen og få mit næringsbrev som skibsfører og om eftermiddagen sejlede jeg min første tur som kaptajn,” siger Dan Damgaard, som var hos DSB Rederier/Scandlines frem til år 2000, hvor først Storebæltsbroen og siden Øresundsbroen betød, at der skulle skæres i antallet af søfarende hos rederiet.

”Livet til søs blev ved med at trække i mig, og jeg tænkte dagligt på, hvordan det var at sejle og hele den livsstil, det inkluderer,” siger Dan Damgaard. Efter cirka tre år på land igen var tilbage på havet, da han havde indgået en aftale med sin daværende arbejdsgiver om, at han kunne sejle hos Herning Shipping for at bibeholde sine papir, og så passe sine kunder, når han var i land.

Dan Damgaard ender med at sejle hos DSB Rederi, hvor han i en alder af 27 år og på den dag, hvor han havde opnået den nødvendige sejltid blev udråbt til kaptajn. Det blev han på den hedengangne ’Berlinexpressen’, som var en hurtigbåd DSB Rederi indsatte på ruten Gedser-Rostock.

EN TUR PÅ LAND

Efter en periode på et par år hos TeleDanmark, hvor Dan Damgaard var med til at trække og reparere søkabler, blandt andet fra Fort Elisa til Bermunda, var det tid til at prøve noget helt andet. ”Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det ikke var noget for mig, der var simpelthen for meget ventetid,” husker han. I stedet fik han mulighed for et landjob, som han valgte at sige ja til.

V I S M I G D I N S Ø FA R T S B O G

”Jeg kunne dog hurtigt mærke, da jeg var tilbage i land, at det var det forkerte, og derfor stoppede samarbejdet med Hans Buch, og jeg vendte tilbage til en karriere på søen,” siger Dan Damgaard, der dog senere i karrieren atter sagde ja til et landjob.

CHEF FOR SØVÆRNETS SIMULATOR

Først skulle han dog tilbage på havet, først hos O.W. Bunker og efterføl-

NOVEMBER 2026

Dan Damgaard befinder sig fantastisk i sin nuværende stilling som kaptajn hos Fjord Line. En stilling han har haft siden 2013, og han kan sagten forestille sig, at han når 25 års jubilæum, før han lader sig pensionere. Udover stillingen hos Fjord Line har karrieren budt på roller i en del forskellige rederier, og han har også af flere omgange haft landjobs, hvoraf det ene var et, han var ærgerlig over at miste, da efterspørgslen, pludselig ikke var der længere. Foto: MVD

04

DAN DAMGAARD FØDT 1970

1991-1996 Officer, A.P. Møller

1996-2000 Kaptajn, Scandlines

2000-2002 Kaptajn, Teledanmark

2002-2005 Salgsingeniør, FURONO/ Hans Buch

2005-2008 Overstyrmand, Herning Shipping og O.W. Bunker

2008-2010 Kaptajn, Ace-Link

2009-2013 Kompetenceleder for Simulation, Søværnet gende hos Ace-Link på ruten Helsingør-Helsingborg. To perioder som Dan Damgaard husker tilbage på med positive minder, men som stoppede, da Søværnet manglede en kompetenceleder for simulation, som skulle lære kadetterne om sømandskab. ”En kammerat ringede og fortalte mig om jobbet, og jeg var på med det samme. Jeg søgte det og kom til samtale, og efter noget uenighed om lønnen opnåede vi enighed, og jeg fik jobbet,” siger Dan Damgaard, der husker de fire år, som nogle af de bedste i karrieren.

BINDELED MELLEM SØVÆRNET OG SØFARTSSTYRELSEN

En del af jobbet var blandt andet også at fungere som bindeled mellem Søværnet og Søfartsstyrelsen, men da et nyt Forsvarsforlig gjorde, at der ikke længere skulle uddannes civile skibsfører i Søværnet, blev der også mindre at lave og Dan Damgaard fik besked på, at om tre år var det slut. ”Sådan var det, det var ærgerligt, men ikke noget, jeg kunne gøre noget ved, og skæbnen ville, at jeg havde en tidligere kollega, som var begyndt at arbejde for Fjord Line, som havde gang i et nybygningsprojekt. De kun-

ne dog ikke vente i tre år, så jeg blev i Søværnet i min opsigelsesperiode på seks måneder, og så startede jeg i Fjord Line,” siger Dan Damgaard.

LANDET DET HELT RIGTIGE STED

Det var tilbage i 2013 at karrierekursen blev sat mod Fjord Line, og den har ikke ændret sig siden. Det er altså det rederi eller arbejdsplads, som har fyldt mest i Dan Damgaard karriere. ”Her er frihed under ansvar og forretningsgangen er ikke særlig lang, og det passer mig rigtig godt. Jeg er glad for at være her, jeg har 12 år til pension som 68-årige, og jeg kan sagtens se, at jeg kunne nå 25-års jubilæum eller mere endnu”, siger Dan Damgaard. Indtil videre kan han se tilbage på en karriere, hvor han opnåede at blive kaptajn før han blev 30 år, hvilket var et mål han satte sig allerede tilbage på Svendborg navigationsskolen. ”Jeg kan tydeligt huske, at vi sad og snakkede, og jeg sagde, at jeg ville sejle som kaptajn, før jeg blev 30 år. Det var der ikke rigtig nogen, som troede på var realistisk, men det tændte noget i mig, og jeg arbejdede fokuseret på at opnå det, koste hvad det

ville, og det er jeg stolt over lykkedes, men det havde også nogle omkostninger, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville have gjort det sådan nu, men jeg er glad for min karriere så langt,” siger Dan Damgaard.

2013-Nu Kaptajn, Fjord Line

FOLKESKOLELÆRER

Selvom han er meget tilfreds med sin karriere, og at den endte med at være som sømand og ikke som landmand, så er der alligevel noget, han gerne ville have gjort anderledes tidligere i sit liv. Ikke fordi det havde ændret på, hvorvidt han var havnet til søs eller ej, men fordi han godt kunne have brugt egenskaberne uddannelsen havde givet ham. ”Jeg tænker nogle gange, at jeg gerne ville have taget en studentereksamen og læst til lærer. Ikke fordi jeg ville arbejde som folkeskolelære, jeg var endt som sømand alligevel, men fordi det er en fantatisk allround uddannelse, som jeg gerne ville have haft i min kuffert, og som jeg helt sikkert også i en eller anden grad kunne have anvendt i jobbet som kaptajn,” siger Dan Damgaard.

HVAD MED DIN ­SØFARTSBOG?

Har du mod på at deltage i artikel­ serien sammen med din søfartsbog, så hører vi gerne fra dig. Kontakt redaktionen på mail co sea@co -sea.dk

V I S M I G D I N S Ø FA R T S B O G

29

04

NOVEMBER 2026

TIDLIGERE NÆSTFORMAND I METAL SØFART OG CO-SØFART ER AFGÅET VED DØDEN D

EN 19.august afgik tidligere næstformand i Metal Søfart og CO-Søfart Børge Dyrholm ved døden efter længere tids sygdom. Børge Dyrholm blev 83 år, og i løbet af de år nåede han at sætte et markant aftryk på både Metal Søfart og CO-Søfart, ja faktisk på hele Dansk Metal, hvor han siden 1969 varetog forskellige roller både lokalt og centralt i foreningen. I 1978 blev han valgt ind i Dansk Metals ho-

vedbestyrelse, og seks år senere blev han instruktør på Metalskolen i Jørlunde.

FAGFORENINGSMAND Børge Dyrholm var en rigtig fagforeningsmand, hvilket Metal Søfart fik glæde af i 1990, da han efter et år som konsulent i Dansk Metal blev konsulent i Metal Søfart. Her blev han tre år senere næstformand, og

han var en vigtig figur i etableringen af det faglige kartel CO-Søfart i 2005. Her fungerede han også som næstformand indtil han stoppede i oktober samme år. Der skal lyde en stor tak til Børge Dyrholm for den store indsats for både Metal Søfart og Co-Søfart igennem den flotte karriere. Hvil i fred.

.

Styrk sikkerheden og kompetencerne ombord Realistisk træning i maritime simulatorer. Navigation · Radar · Maskinrum · Teambuldning mm.

Læs mere her

BEFAREN SKIBSASSISTENT Tag det afsluttende modul til befaren skibsassistent. Udover det afsluttende værkstedsprojekt og øvrige fag, tilbyder vi også DUNA, FRB, motorpasser og ROC som en del af forløbet.

SVENDBORG SØFARTSSKOLE Tlf: +45 6221 0484 • info@svesoef.dk www.svesoef.dk

30

N Y T O M N AV N E

Følg os på Facebook

NOVEMBER 2026

NYT OM NAVNE JUBILÆUM

04

SENIORKLUBBEN

30 ÅR

Susanne Holmblad , 28. oktober, som ansat i foreningen. Først i 14 år som sekretær i Dansk Metal/Metal Søfart. I de efterfølgende 16 år som konsulent i A-kassen i den maritime afdeling, hvor hun har håndteret henvendelser fra utallige søfarende og hjulpet dem tilbage i job.

Seniorklubben er for alle efterlønnere og pensionister fra Metal Maritime. Kontingent: 300 kr. pr. år. Klubben inviterer til to årlige arrangementer, som er omfattet af kontingentet:

Fødselsdage og jubilæer – send besked til redaktionen Vil du gerne have din runde fødselsdag eller jubilæum med i bladet, skal du sende os en besked, helst i god tid. Vi bringer mærkedage for medlemmer fra alle CO-Søfarts medlemsorganisationer: Metal Maritime, FOA Søfart, Metal Vest, Dansk Serviceforbund, Dansk El-Forbund og Centralforeningen for Stampersonel. Men kun, hvis du selv fremsender besked. I næste blad bringer vi mærkedage, der falder i perioden: 1. marts - 31. maj.

Forårsfrokost Efterårs ålegilde For yderligere information kontakt formanden. Formand Leif R. Andersen, Telefon 28 69 79 13 Mail L.rabech@live.dk

Sidste frist for indlevering til ”Nyt om navne” er fredag 5. februar. Send beskeden til: cosea@co-sea.dk

VI MINDES Børge Kristen Dyrholm

Peter Aage Arensback

Født 30. januar 1943 – er afgået ved døden 19. august 2026

Født 11. november 1941 – er afgået ved døden 26. september 2026

Anna Clayton Født 6. april 1943 – er afgået ved døden 20. august 2026

Steen Boddum Larsen Født 9. juli 1942 – er afgået ved døden 4. oktober 2026

Ellen Margrethe Lund Født 22. juni 1945 – er afgået ved døden 20. august 2026

Villy Klitgaard Kristiansen Født 6. oktober 1940 – er afgået ved døden 6. oktober 2026

Villy Friborg Jakobsen Født 28. september 1942 – er afgået ved døden 25. august 2026

N Y T O M N AV N E

31

AL HENVENDELSE TIL: CO-SØFART · MOLESTIEN 7 · 2450 KØBENHAVN SV

ØNSKES ALLE FRA HELE KONTORET HOS CO-SØFART OG METAL MARITIME ALLE LÆSERE, MEDLEMMER OG SAMARBEJDSPARTNERE ØNSKES EN GOD JUL OG ET RIGTIGT GODT NYTÅR. 2026 HAR PÅ MANGE MÅDER VÆRET ET ÅR MED HØJ SØGANG BÅDE INTERNT I FORENINGEN OG UDE PÅ DE STORE VERDENSHAVE, MEN DET ER LYKKEDES AT NAVIGERE SIKKERT IGENNEM UDFORDRINGERNE.

N

ÅR et år nærmer sig sin afslutning, er det altid en oplagt mulighed for at kigge tilbage på året, der er gået. På de store linjer har det været endnu et rigtig godt år i CO-Søfart og Metal Maritime regi. Vi oplever stadig en stabil medlemstilgang, og dagligdagen på kontoret er hyggelig, om end travl og fyldt med mange spændende opgaver, som det egentlig har været de sidste mange år.

ANDERLEDES TRODS ALT Når det er sagt, så har 2026 alligevel været et særligt år med søgang på både de indre og globale linjer. Her på kontoret skulle vi byde en ny formand velkommen.

Niels Wilstrup har fået sat sin egen kurs efter mangeårige formand Ole Philipsens død i december 2025, en kurs som der er fuld opbakning til på kontoret. På de store verdenshave har der også været bølgeskvulp i især Hormuzstrædet. En problematik der uundgåeligt også har fyldt i det maritime Danmark, men hvor det også er lykkedes at lave en rigtig god aftale for sejlads i Hormuzstrædet. 2026 har været et begivenhedsrigt år, og der er mange andre temaer, som også kunne have fundet plads til disse begrænsede spalter. Nu ser vi frem til at julefreden sænker sig og til at tage hul på 2027. Rigtig god jul og godt nytår

KONTORET HOS METAL MARITIME OG CO-SØFART ER LUKKET fra onsdag 23. december til og med søndag 3. januar

MVDP