Issuu

FAGBL A D E T

CO-SØFART

SEPT EMB ER 2026

Danskflagede skibe:

VELFÆRDEN SKAL VÆRE HELT I TOP SIDE 18-19

FAGBLAD FOR CENTRALORGANISATIONEN SØFART OG METAL MARITIME

OPSIGELSER I FORSKELLIGE REDERIER SIDE 8-9

SØMANDSKIRKEN ER MERE END EN KIRKE SIDE 20-21

NY DIREKTØR I SEA HEALTH & WELFARE SIDE 30-31

SEPTEMBER 2026

LEDER AF NIELS WILSTRUP, FORMAND FOR CO-SØFART & METAL MARITIME

SØFARTEN ER OGSÅ EN DEL AF DANMARKS BEREDSKAB

EN maritime verden har ændret sig markant på ganske få år. Det, som tidligere først og fremmest handlede om handel, vækst og globalisering, handler i dag i stigende grad også om sikkerhed, beredskab og geopolitik. Krigen i Ukraine, konflikten i Mellemøsten, spændingerne omkring Taiwan og de gentagne angreb på kritisk infrastruktur har gjort det tydeligt, at søfarten spiller en langt større rolle end blot at transportere varer fra A til B. Danmark er en af verdens største søfartsnationer. Det giver muligheder, men også ansvar. Ikke mindst over for de mennesker, der hver eneste dag holder verdenshandlen i gang under forhold, som i mange tilfælde er blevet mere usikre og uforudsigelige end tidligere.

EN NY VIRKELIGHED De seneste år har vist, hvor hurtigt verdenssituationen kan ændre sig. Søfolk sejler i dag gennem områder præget af krig, militære spændinger og sikkerhedsrisici. Angrebene på skibe i Det Røde Hav har tydeligt vist, at civile søfarende med kort varsel kan befinde sig midt i en konflikt, som de ikke selv er en del af. Samtidig oplever vi cybertrusler, GPS-forstyrrelser, droneangreb på havne og sabotage mod kritisk infrastruktur, som for få år siden ville have været utænkelige i samme omfang. Den udvikling stiller nye krav, ikke blot til skibene og teknologien, men også til de mennesker, som arbejder ombord. Søfolk skal kunne håndtere situationer, der ligger langt ud over den almindelige drift af et skib. Derfor skal vi også være villige til at investere i de kompetencer, den uddannel-

se og det beredskab, som fremtidens søfart kræver. Det kræver klare beredskabsplaner, øvelser og et tættere samarbejde mellem staten, rederierne, myndighederne og de søfarendes organisationer. Ansvaret kan ikke placeres hos den enkelte søfarende alene. Sikkerhed skal være et fælles ansvar.

SØFOLK ER DEN VIGTIGSTE RESOURCE Når der tales om forsyningssikkerhed og beredskab, handler debatten ofte om havne, skibe, energianlæg og logistikkæder. Men ingen af delene fungerer uden de mennesker, som får dem til at fungere. Skibe sejler ikke af sig selv, og forsyningslinjer bliver ikke holdt åbne uden uddannede søfolk. Danske søfolk udgør derfor en del af samfundets kritiske infrastruktur. De er med til at sikre, at energi, fødevarer, medicin, råstoffer og andre nødvendige varer når frem, også når verden omkring os er præget af uro. Derfor bør søfolkene også være en naturlig del af de politiske drøftelser om beredskab, sikkerhed og fremtidige investeringer. Det handler ikke kun om teknologi eller materiel. Det handler også om at sikre ordentlige arbejdsvilkår, tilstrækkelig bemanding og de rette kompetencer. Hvis vi forventer, at søfolk skal løfte en vigtigere opgave for samfundet, skal vi også sikre, at de kan udføre arbejdet forsvarligt. Der skal være tid til uddannelse og øvelser, adgang til relevant information og en klar plan for, hvordan besætningerne beskyttes, når risikobilledet ændrer sig.

Ansvarshavende redaktør

Tryk

Redaktion

Oplag

Niels Wilstrup, formand CO-Søfart,

Molestien 7 2450 København SV Danmark Telefon 36 36 55 85 Mail cosea@co-sea.dk Web www.co-sea.dk

Christian H. Petersen, faglig leder Kirsten Østergaard, faglig konsulent Caspar Mose, faglig konsulent Corlis Hansen, faglig konsulent Per Gravgaard Hansen, faglig konsulent Emilie Munch Ohlsen, juridisk konsulent

Redigering og layout

Martin van Dijk, kommunikationskonsulent

ET FÆLLES ANSVAR Danmark har som stor søfartsnation en interesse i, at den maritime sektor er robust. Staten skal tage ansvar for de overordnede rammer og sikre, at søfarten indgår i det nationale beredskab. Rederierne skal investere i sikkerhed, uddannelse, bemanding og beskyttelse af deres ansatte. Samtidig skal vi som faglige organisationer være med til at pege på de udfordringer, der opleves i hverdagen ombord. Vi skal også huske, at beredskab ikke først begynder, når krisen rammer. Det bygges op i fredstid gennem uddannelse, øvelser, samarbejde og klare aftaler. Hvis vi venter, til forsyningslinjerne bliver afbrudt eller et skib bliver angrebet, er vi allerede for sent ude.

EN TYDELIG STEMME For mig er det afgørende, at CO Søfart fortsat er en aktiv stemme i denne udvikling. Vi skal være til stede, når beslutninger om fremtidens søfart træffes, både nationalt og internationalt. Vi skal bidrage med den viden og de erfaringer, som vores medlemmer besidder, og sikre, at sikkerhed ikke alene handler om skibe og systemer, men også om mennesker. Danmark har stolte maritime traditioner, og vi skal fortsat være blandt verdens førende søfartsnationer. Men det kræver, at vi investerer i dem, der gør det hele muligt. Fremtidens maritime beredskab begynder nemlig ikke på tegnebrættet. Det begynder med de søfolk, der hver dag tager ansvar til søs.

Specialtrykkeriet Arco 3.150

ISSN 2245-7968 trykt udgave ISSN 2245-7976 online udgave

Deadline

Læserbreve og artikler til næste nummer, skal være redaktionen i hænde senest 16. oktober eller efter aftale.

Materiale

til Fagbladet CO-Søfart sendes til Martin van Dijk, mvdp@danskmetal.dk

Næste nummer

udkommer 13. november og er samtidig tilgængeligt på hjemmesiden www.co-sea.dk

Forsidebillede

SHW konsulent Belinda Hoff Foto: Martin van Dijk

SEPTEMBER 2026

INDHOLD LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDEN SIDST I FAGLIG AFDELING . . . . . .

ENIGHED OM FAKTORER . . . . . . . . . . . . .

OPSIGELSE EFTER KORT ANSÆTTELSE ..

USAGLIG OPSIGELSE . . . . . . . . . . . . . . . .

SPØRGSMÅL TIL BARSELSORLOV . . . . . . . 10 MANGLENDE BETALING FOR OVERTID . 11 OMFLAGNING FØRER STADIG TIL OVERRASKELSER . . . . . 12

Maritime museer:

DE TI BEDSTE I VERDEN 50 ÅR I DET SAMME REDERI

Side

16 28

JUNIOROFFICERER IKKE EN MIDLERTIDIG RESSOURCE . . . . . . 14 VERDENS BEDSTE MARITIME MUSEER .. 16 VELFÆRD I FOKUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 SØMANDSKIRKEN EN KIRKE MED MANGE FUNKTIONER . . . 20 DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ MEDLEM FØLTE SIG DÅRLIGT TILPAS . . . . . 23 OPSIGELSESVILKÅR FORBEDRET EFTER FORHANDLINGER . . . . 24 VIS MIG DIN SØFARTSBOG . . . . . . . . . . . 28 NY DIREKTØR I SHW .. . . . . . . . . . . . . . . 30 NYT OM NAVNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 BAGSIDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

KONTORTID

Mandag-torsdag Fredag

TELEFONTID

Mandag-fredag

9.00 -16.00 9.00 -15.00

9.00 -15.00

DANMARKS STØRSTE MARITIME FAGLIGE ORGANISATION

SEPTEMBER 2026

Siden sidst

I FAGLIG AFDELING DER HAR ENDNU EN GANG VÆRET NOK AT SE TIL I FAGLIG AFDELING, MEN DER HAR SELVFØLGELIG OGSÅ VÆRET TID TIL AT HOLDE SOMMERFERIE. ARBEJDSOPGAVERNE HAR VÆRET JÆVNT FORDELT MELLEM FAGLIGE SAGER, INTERNATIONALT ARBEJDE OG FORHANDLING OG REDIGERING AF DE ENDNU MANGLENDE OVERENSKOMSTER. AF CHRISTIAN PETERSEN, FAGLIG LEDER

OMMEREN er over os, og i skrivende stund (start august) er vi en lille eksklusiv gruppe af medarbejdere i CO-Søfart, som ikke holder ferie. Vi ser frem til at flere kolleger vender tilbage i næste uge, mens andre vender tilbage senere på måneden.

SEMINAR Når alle er vendt tilbage, lægger vi hårdt ud med årets seminar for tillidsrepræsentanter, talspersoner og arbejdsmiljørepræsentanter i CO-Søfart, der som altid finder sted på Metalskolen i Jørlunde. Som jeg ofte har sagt, betyder tillidsvalgte utroligt meget for enhver faglig organisation. De tillidsvalgte er vores øjne og ører - og vores talerør ude på arbejdspladserne. Og især på vores områder – søfart og offshore – hvor det ikke altid er muligt, at vi som ansatte i forbundet kan komme ud på jeres arbejdspladser, er det vigtigt at have engagerede og dygtige tillidsvalgte.

KURSER AF HØJ KVALITET Både i Dansk Metal og for Metal Maritime er det derfor en høj prioritet, at vores tillidsfolk tilbydes mulighed for at deltage i kurser af høj kvalitet. Derfor kan alle tillidsvalgte deltage i kurser, der er målrettet enten tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter på Metalskolen. Derudover har vi vores eget særlige seminar, hvor det primært er emner inden for søfart, der drøftes og holdes oplæg om. På kontoret glæder vi os som altid til at byde deltagerne velkommen på Metalskolen og til at få en masse gode snakke og

diskussioner på årets seminar i starten af september.

MANGLENDE OVERENSKOMSTER

dele. Det kan være sager, hvor arbejdsgiver har betinget sig at et forlig ikke må offentliggøres, og der er sager, hvor der fortsat er gang i forhandlinger, eller de ligger stille på grund af ferie.

Ellers har sommerperioden budt på en række forskellige opgaver her i Metal Maritimes faglige afdeling.

INTERNATIONALT ARBEJDE

”

Først og fremmest arbejdes der fortsat på at få de udestående overenskomster endeligt på plads, få dem færdigredigeret og lagt på hjemmesiden. Vi er endnu ikke helt i mål, og lige pt. ligger det meste stille på grund af ferie enten hos os eller modparten. Nu nærmer vi os feriens afslutning, så der skulle meget gerne komme flere fornyede overenskomster på hjemmesiden i nærmeste fremtid. FAGLIGE SAGER Der har også været ganske mange faglige sager hen over sommeren. Nogle af dem kan I læse mere detaljeret om andetsteds i dette blad. Andre sager kan være mere problematiske at skrive om, da de handler om personlige forhold, som vi ikke kan

Derudover har formand Niels Wilstrup og undertegnede i perioden deltaget i diverse møder i det internationale arbejde. Tilbage i maj måned var vi til ITF-møde i Rotterdam. Det drejede sig om ITFs Fair Practices Committee (FPC), hvor emner som situationen i Hormuzstrædet, skibe med bekvemmelighedsflag, ITF-inspektørernes vigtige rolle, autonome skibe samt arbejdsmiljø til søs blev gennemgået og drøftet. Da det var det første møde i ITF efter Ole Philipsens bortgang, blev der holdt et minuts stilhed, og der blev sagt nogle fine mindeord fra ITF Præsident Paddy Crumlin.

NOGET NYT Som noget nyt er vi blevet en del af den maritime organisation Nautilus, som primært består af officersorganisationer inden for søfarten. Her var der ligeledes møde i Rotterdam, som lå i forlængelse af ITF-mødet. Det var Metal Maritimes første møde efter indmeldelsen, og vi blev taget rigtig godt imod på mødet. Der var flere interessante punkter på dagsordenen, blandt andet fik vi et meget relevant oplæg om brugen af kunstig intelligens i fagforeninger, som gav anledning til en meget livlig diskussion.

S I D E N S I D S T I FA G L I G A F D E L I N G

SEPTEMBER 2026

Vattenfall har vundet udbuddet på de to kommende danske vindmølleparker ’Nordsøen Midt’ og ’Hesselø’, som skal stå klar til at levere strøm i 2032. Det er en glædelig nyhed efter nogle år med stagnation, og i faglig afdeling kippes der med flaget, da det forventes at føre til nye arbejdspladser og muligheder for nuværende og forhåbentlig kommende medlemmer af Metal Maritime. Foto: Vattenfall

BESLUTNING TAGES I LONDON I juni var Niels Wilstrup og jeg til møde i Oslo. ITF havde inviteret os og den norske fagforening Styrke, som har været de mest centrale og aktive forbund i ITFs Offshore Task Force, hvor Ole Philipsen var formand. Da næste møde i Offshore Task Force og Wind-gruppen skal foregå i London til august, ville ITFs maritime ledelse gerne have en snak om, hvordan vi griber det hele an i forhold til Oles efterfølger, og hvordan arbejdet i offshore-grupperne skal fortsætte. Det var et positivt og konstruktivt møde, hvor vi kom en del nærmere

på at få løst de fleste spørgsmål. I sidste ende skal beslutningerne tages på mødet i London, så herefter ved vi mere om de fremtidige planer.

NYE ARBEJDSPLADSER En plan som vi allerede nu ved mere om er, at Vattenfall Vindkraft A/S netop har vundet udbuddet på de to danske vindmølleparker ’Nordsøen Midt’ og ’Hesselø’. Efter planen skal de to parker stå klar senest i 2032 og vil kunne levere strøm svarende til el-forbruget i mindst 1,8 mio.

danske og europæiske husstande. Efter nogle år med stagnation på vindenergi-området i Danmark, er det glædeligt, at der nu er peget på den virksomhed, der i de kommende år skal stå for opførelsen af to store vindmølleparker. To projekter, som vi forventer vil medføre nye arbejdspladser og muligheder for mange nuværende og forhåbentligt også fremtidige medlemmer af Metal Maritime.

S I D E N S I D S T I FA G L I G A F D E L I N G

SEPTEMBER 2026

Der er opnået enighed om skatteallongen, som bruges til beregning af bruttohyre til nettohyre, og de involverede søfarende kan snart blive lønreguleret tilbage til den 1.marts. Foto: Colourbox

ENIGHED OM FAKTORER TIL BEREGNING AF BRUTTOHYRE TIL NETTOHYRE EFTER EN RÆKKE AF MØDER ER DET NU LYKKEDES AT KOMME FREM TIL ENIGHED OM SKATTEALLONGEN, SOM BRUGES TIL AT OMREGNE DAS LØN TIL DIS LØN.

OM vi beskrev i sidste fagblad, er der gået lang tid, siden vi den 26. januar havde aftalt et møde mellem Færgerederierne og de fagforeninger, der har overenskomster med arbejdsgiverforeningen Færgerederierne. Her drøftede vi den skatteallonge, som er ”opskriften” på, hvordan man omregner DAS-løn (bruttoløn) til DIS-løn (nettoløn) i færgerne.

GOD NYHED Den gode nyhed er nu, at vi er blevet enige om de faktorer, der skal anvendes ved beregning af bruttohyre til nettohyre. Så snart, at sommerferien er slut, vil vi begynde at omregne lønningerne således, at de søfarende der er omfattet af disse overenskomster, kan blive lønreguleret tilbage til 1. marts 2026.

NYT FRADRAG I skatteallongens beregninger er der i dag indeholdt beskæftigelsesfradrag i beregningerne. Det vil få den betydning, at der skal tages hensyn til det nye senior beskæftigelsesfradrag, som er et forhøjet beskæftigelsesfradrag, til dem der har fem år eller færre år til den lovmæssige pensionsalder.

”

Her arbejder parterne på en løsning for implementering af dette fradrag, og der vil blive afholdt et møde mellem parterne den 22. september 2026 for at finde en løsning på denne situation.

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

Dog vil disse søfarende også blive reguleret som alle andre tilbage til 1. marts 2026 i første omgang, og efterfølgende igen når beregningsmetoden er fastlagt for det forhøjede beskæftigelsesfradrag.

FØLG MED Hvordan det går med mødet den 22. september, og hvilken løsning der findes for implementeringen af det nye senior beskæftigelsesfradrag, kan der læses mere om på hjemmesiden, eller i den næste udgave af fagbladet CO-Søfart, som udkommer den 13. november.

AF KIRSTEN ØSTERGAARD, FAGLIG KONSULENT

SEPTEMBER 2026

Skal dine børn også forsikres godt? Er du selv forsikret i TJM Forsikring? Så kan du invitere dine voksne børn med i vores forsikringsfællesskab. Dine børn får de samme attraktive priser, vilkår og fordele som dig. Hvis din ægtefælle/samlever har egne voksne børn, gælder tilbuddet også dem. For sammenhold betaler sig – i familie, fagforening og forsikring.

Er I nysgerrige? Få et uforpligtende tilbud.

Pssst! …Hvordan går det med din pensionsopsparing? Vi giver dig hurtigt overblik over din opsparing, dit afkast og dine forsikringer på mitpfa.dk

PFA_MitPFA_2023_186x120mm.indd 1

24.01.2024 14.57

SEPTEMBER 2026

MEDLEM OPSAGT KORT EFTER SIN ANSÆTTELSE I REDERIET ET MEDLEM KONTAKTEDE OS FOR VEJLEDNING I FORBINDELSE MED SIN OPSIGELSE FRA REDERIET. MEDLEMMET VAR UFORSTÅENDE OVER FOR OPSIGELSEN, MEN VI MÅTTE EFTER AT HAVE KIGGET PÅ SAGEN KONKLUDERE, AT DER DESVÆRRE IKKE VAR SÅ MEGET AT KOMME EFTER. AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

og ikke som det er tilfældet i funktionærloven på land løbende måned plus 30 dage.

VARSEL OVERHOLDT

Det gør sig også gældende, når man selv skal sige op, at man som søfarende generelt ikke skal forholde sig til opsigelse i forhold til en måneds afslutning, men blot se 30 dage frem.

T nyansat medlem havde modtaget en opsigelse, hvor rederiet begrundede opsigelsen med, at et af rederiets skibe efterfølgende var blevet lagt op. Medlemmet følte sig noget snydt, fordi rederiet havde haft en stillingsannonce til en fast stilling, som medlemmet havde søgt og fået.

Medlemmet var opsagt med en måneds varsel og ønskede mest en afklaring af, om rederiet havde overholdt medlemmets rettigheder i forhold til opsigelsesvarsel. Vi kunne bekræfte medlemmet i, at rederiet havde overholdt opsigelsesvarslet i henhold til lov om søfarendes ansættelsesforhold og overenskomsten. I førstnævnte bruger man ved opsigelse løbende måned,

”

SAMTALE Vi havde en samtale med medlemmet

om, hvorvidt der var noget at gøre i forhold til, at medlemmet havde forventet en længere ansættelse. Vi måtte konkludere, at det var vanskeligt for os at bevise og føre en sag på, at rederiet inden ansættelsen var bekendt med, at de efter noget tid måtte lægge et fartøj op, hvorfor vi ikke forfulgte dette.

KONTAKT OS Der skal lyde en opfordring til, at man overvejer at kontakte os i forbindelse med egen opsigelse og ved modtagelse af en opsigelse fra rederiets side. Der kan være forhold i opsigelsen, som ikke er i overensstemmelse med aftaler eller lovgivning. FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

MEDLEM OPSAGT USAGLIGT I DFDS ET MEDLEM ANSAT I DFDS FIK EN SKRIFTLIGE ADVARSEL FOR SÅ AT BLIVE OPSAGT DAGEN EFTER. DET ER IKKE

I fik en henvendelse i faglig afdeling fra et medlem, der var overrasket over, at han pludselig var blevet opsagt. Vores medlem havde dagen før opsigelsen modtaget en skriftlig advarsel.

EN KORREKT PROCEDURE, HVILKET VI GJORDE REDERIET OPMÆRKSOM PÅ.

GIK IND I SAGEN Vi undersøgte sagen, og kontaktede rederiet for at få en forklaring på forløbet og

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

opsigelsen, og det viste sig, at opsigelsen på det konkrete grundlag ikke var saglig. Når man modtager en skriftlig advarsel, skal man have mulighed for at rette op på det, den skriftlige advarsel er givet for. I dette tilfælde havde vores medlem ikke fået den mulighed, da opsigelsen faldt dagen efter, at den skriftlige advarsel var givet. FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

SEPTEMBER 2026

Et medlem kontaktede os, da vedkommendes kontrakt efter en måneds ansættelse blev revet over, selvom medlemmet var blevet ansat i en fast stilling, som rederiet selv havde slået op. Foto: Colourbox

Det kan også bare være rart at få bekræftet, at alt er foregået, som det skal. I forhold til egen opsigelse er opfordringen, at man

DIALOG Efter dialog med rederiet, fik Metal Maritime forhandlet nogle bedre vilkår i opsigelsesperioden samt en godtgørelse til medlemmet. Det er et rigtig godt eksempel på, hvor vigtigt det er at kontakte os, hvis man bliver opsagt, så vi sammen kan sikre os, at du som medlem bliver behandlet efter de gældende love og overenskomster, og hvis ikke det er tilfældet, at du så får, hvad du retteligt har krav på. AF EMILIE MUNCH OHLSEN, JURIDISK KONSULENT

som medlem kontakter os, inden man indgiver en eventuel opsigelse, så man undgår

unødige overraskelser i processen, som kan forringe ens egen position.

Et medlem blev opsagt usagligt i DFDS. Skibet på billedet har ikke noget at gøre med den konkrete sag. Foto: MVD

. FA G L I G E S A G E R & N OT E R

SEPTEMBER 2026

Det kan til tider være svært for både medlemmer og rederier at holde styr på barselsreglerne. Foto: Colourbox

MEDLEM HENVENDTE SIG MED SPØRGSMÅL TIL BARSELSORLOV E

T medlem henvendte sig med et spørgsmål til rederiets registrering af barsel i rederiets planlægningsmodul, og om det kunne være rigtigt ifølge overenskomsten. Konkret var udfordringen, at rederiet havde planlagt medlemmet til at være hjemme på to uger ’for egen regning’/ uden løn i forlængelse af hyre under orlov. Medlemmet sendte med første henvendelse en kopi af den planlagte tørn og kommunikation med rederiet, hvilket gjorde det hurtigt at få et første overblik. Medlemmet er derudover godt inde i barselsregler og lovgivning på området og havde sammen med den anden forældre lagt en plan for afholdelse af orlov.

REFUSION

DET MAKSIMALE

IKKE FORPLIGTET

Medlemmet og partneren har valgt, at medlemmet overfører det maksimalt mulige antal uger til partneren og har helt korrekt også fortalt det til rederiet. Medlemmet har derudover ønsket 11 ugers forældreorlov. Orlov efter et barns fødsel eller en adoption er for den forælder, der ikke tager barselsorlov (dvs. far/medmor) opdelt i 14 dages fædre/medmor orlov, der skal holdes inde for 10 uger efter fødsel/adoption (tidl. fædreorlov) og derefter op til 22 ugers forældreorlov med ret til barselsdagpenge, der skal afholdes inden for 52 uger efter fødsel/adoption.

Medlemmet er ifølge tørnplanen udset til at være hjemme i 13 uger og derfor ender de to af ugerne med at være uden løn. Det vil sige to uger mere, end rederiet kan få barseldagpenge refusion for, og rederiet er derfor ikke forpligtiget til at give hyre i de sidste to uger af hjemmeperioden. Vi ved ikke, hvorfor medlemmet er udset til at være hjemme i 13 uger, om det skyldes kommunikation og ordbrug i forhold til benævnelse af henholdsvis fædre-/medmororlov og forældreorlov, som er ganske nemt at fare vild i, eller om der er tale om, at det er tænkt at passe ind i medlemmets sædvanlige tørn.

Af de sidste 22 uger er 9 reserveret faderen/medmoren. Samlet giver det, at faderen/medmoren har en pulje på 11 ugers barselsdagpenge som ikke kan overføres og 13 ugers som kan overføres til den anden forældre. For at kunne bruge den ret til løn under fædre/medmor orlov og forældreorlov, der er aftalt i overenskomsten, er det forudsat, at rederiet kan få refusion for barselsdagpengene. Det vil sige, at hvis man overfører de maksimalt mulige 13 uger til partneren, har man ifølge overenskomsten mulighed for to ugers fædre-/medmororlov og efterfølgende ni ugers forældreorlov med hyre.

Vi har svaret medlemmet, at overenskomsten er overholdt i forhold til retten til løn under orlov i forbindelse med fødsel/ adoption. Det vil sige, de 11 uger som medlemmet for nuværende har barselsdagpenge i. Derudover har jeg skrevet til medlemmet, at vedkommende kan søge afklaring med rederiet om planlægningen og eventuelt finde ud af, om orlovsperioden skal ændres.

MULIGHED FOR OVERDRAGELSE Medlemmet har også muligheden for at overdrage to uger mindre til den anden forældre og dermed få mulighed for hyre de to resterende uger af den hjemmeperiode, som medlemmet lige nu er udset til. Har medlemmet fridøgn til gode kan de også bruges i forbindelse med de to ugers ekstra hjemmeperiode. Fødsel og orlovsperiode er derudover også ude i fremtiden, så der er en lille uvished om de konkrete datoer og uger, i og med at fædre/medmødre først får rettigheder til orlov ved fødsel/ adoption. Det vil sige, at hvis moderen går over terminen, så kan det forud for fædre-/ medmororlov og forældreorlov være, at der bliver en periode hjemme inden, som enten er med brug af fridøgn eller uden løn.

AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

SEPTEMBER 2026

Et medlem manglede betaling for overtid og kontaktede os derfor for at høre nærmere om sine muligheder

KLAR TIL FORHANDLING

VERENSKOMSTERNE for supervisorer på Bornholmslinjen samt for reperatører på Molslinjens værksted i Århus har afventet, at Maskinmestrenes Forening og Lederne Søfart har færdigforhandlet deres overenskomster med Færgerederierne.

KOMMET I MÅL Vi er nu oplyst om, at Maskinmestrenes Forening samt Lederne Søfart har færdigforhandlet deres overenskomster med Færgerederierne. Vi forventer derfor at kunne begynde forhandlingerne om ovennævnte overenskomster i sensommeren/efteråret, når alle er tilbage fra sommerferie. Med til forhandlingerne vil der være deltagelse af de lokale tillidsrepræsentanter.

KØJ

5 FØLG MED PÅ HJEMMESIDEN Medlemmer af Metal Maritime kan følge overenskomstforhandlingerne på CO-Søfarts hjemmeside på www.co-sea.dk

Adgang kræver login Det kræver login på ”Medlemsside” for at finde dokumenter og nyheder om OK-forløbet. Vi har løbende lagt opdateringer på ”Medlemsside”, efterhånden som forhandlingerne er skredet frem.

MEDLEM MANGLEDE BETALING FOR OVERTID ET MEDLEM FANDT VIA SINE KOLLEGAER UD AF, AT HAN HAVDE RET TIL BETALING FOR OVERTID, HVILKET HAN IKKE HAVDE FÅET.

T medlem, der for nyligt var ansat som kranfører i DOF, henvendte sig fordi, medlemmet fra kollegaer havde hørt, at der også var betaling for overtid og det havde medlemmet ikke fået. Vi kunne bekræfte, at medlemmet var rigtig informeret af kollegaerne.

I HENHOLD TIL OVERENSKOMSTEN I overenskomsten for kranfører/skibsassistenter i DOF er der i grundlønnen indeholdt et årligt antal normtimer i forhold til et aftalt antal tjenestedage. ”Arbejdstimerne er et gennemsnit og opgøres pr. udmønstring eller måned. Med en arbejdsdag på 12 timer havde medlemmet betaling for et væsentligt antal overtimer til gode.

RAKTE SELV UD Det blev aftalt med medlemmet, at vedkommende i første omgang selv rakte ud til DOF for at høre med rederiet, om der ikke var tale om en fejl, da vedkommende jo ikke havde fået betaling for overtid i henhold til overenskomsten. DOF undersøgte hurtigt internt og har nu opgjort overtimerne, og medlemmet vil få udbetalt overtimerne med kommende lønkørsel.

UDFØRT KONTROL Vi har inden lønkørsel udført en kontrol af de beregnede antal overtimer og afregningen af den periode, der er gået. Det er vores forventning, at medlemmet fremadrettet vil blive løbende afregnet for overtid.

AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

SEPTEMBER 2026

Omflagningen af M/V Prins Richard bliver ved med at byde på overraskelser i rederiets håndtering. Foto: Scandlines/Lars Sørensen

SCANDLINES OMFLAGNING SKABER STADIG OVERRASKELSER SOM SKREVET I SIDSTE FAGBLAD BLEV VI NOGET FORBLØFFEDE, DA VI FIK BESKED PÅ, AT REDERIET SCANDLINES APS OMFLAGER M/V PRINS RICHARD TIL TYSK FLAG OG UDSKIFTER DEN DANSKE BESÆTNING MED TYSK BESÆTNING. NÆPPE HAVDE DENNE FORBLØFFELSE LAGT SIG, FØR VI BLEV ENDNU MERE FORBLØFFET.

ET viste sig, at de danske søfarende, der vil blive overtallige fra M/V Prins Richard, nu har fået besked om, at de skal overflyttes til M/V Schleswig-Holstein. Denne færge var registreret i Tyskland, men er netop omflaget til portugisisk flag.

gældende, men uden at oplyse med hvem aftalen er indgået. Tillægget til ansættelseskontrakten skal ikke engang accepteres af den søfarende, men er entydigt dikteret af rederiet.

INGEN AFTALE

Metal Maritime og 3F Sømændenes Forbund indkaldte derfor Scandlines til fællesmøde omkring dette ansættelseskontrakttillæg, som vi betragter som brud på overenskomsterne, da der jo netop ikke er indgået en aftale om udvidet dækning for M/V Schleswig-Holstein.

Vi er i forløbet tilbudt en aftale der udvider den nugældende DIS-overenskomst mellem Færgerederierne og Metal Maritime til også at gælde for M/V Schleswig-Holstein og vil vi ikke udvide dækningsområdet til at omfatte denne nu portugisiske færge, ja så vil sømanden blot omfattes af en individuel aftale. Der har været afholdt et enkelt møde mellem rederiet og de involverede fagforeninger uden at en aftale er indgået.

INDKALDT TIL FÆLLESMØDE Vi har efterfølgende konstateret, at rederiet har udsendt et tillæg til ansættelseskontrakten til de søfarende, der i fremtiden skal gøre tjeneste på M/V Schleswig-Holstein. Heri skriver rederiet, at der er indgået en aftale om, at overenskomsten er

”

På fællesmødet oplyste Scandlines, at det var en fejl, og at man vil korrigere denne fejl over for de søfarende, der har modtaget et tillæg til deres ansættelseskontrakt.

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

INTET SVAR Da vi nu var så heldige at have en Scandlines ledelsesrepræsentant til rådighed ved fællesmødets afholdelse, fik vi samtidigt stillet spørgsmål ved den manglende fornyelse/indgåelse af lokalaftalen gældende for Rødby-Puttgarden overfarten samt spørgsmål til aftalen om holdbesættelse efter ansøgning. Der er ved redaktionens afslutning ikke kommet svar på disse spørgsmål endnu.

FEJL I TØRNLISTE Lige her på falderebet har vi også konstateret, at Scandlines har udsendt en tørnliste gældende for august måned, hvor der er danske søfarende, der er sat ud til tjeneste på M/V Prins Richard efter flagskiftedagen, der efter det til os oplyste, er den 27/8. Dette har vi naturligvis påpeget ikke er muligt jf. rederiets eget svar til os. Rederiet er meget hurtigt vendt tilbage på vores henvendelse og har forklaret, at de danske søfarende vil blive afløst af tyske besætningsmedlemmer, når flaget skiftes fra dansk til tysk.

AF KIRSTEN ØSTERGAARD, FAGLIG KONSULENT

Stærke rabatter til dig med PlusKort 5-20 %

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

15 %

6-10 %

3-5 %

20 %

10 %

Særpris

10 %

20 %

20 % 15 %

10 % Hent PlusKort appen

2For1

15-50 %

350 kr.

10 %

10 % 33 øre pr. liter/kWh

20 %

Medlemmer af alle medlemsorganisationer i CO-Søfart kan gøre brug af PlusKort og de mange rabatter.

SEPTEMBER 2026

JUNIOROFFICERER SKAL IKKE SES SOM EN MIDLERTIDIG RESSOURCE DE NYE BESTEMMELSER FOR JUNIOROFFICERER SKAL SKABE BEDRE RAMMER FOR UNGE SØFARENDE. AFTALEN GIVER MULIGHED FOR MERE FLEKSIBLE TØRN, LØN EFTER INDSEJLET FARTSTID, FORBEDRET PENSION OG ET STÆRKERE FOKUS PÅ KARRIEREUDVIKLING. AF PER GRAVGAARD, FAGLIG KONSULENT

OR mange unge søfarende er overgangen fra uddannelse til første faste stilling afgørende – både økonomisk, fagligt og personligt. Derfor er det vigtigt, at rammerne er til at forstå, og at de opleves som relevante i en hverdag, hvor rederier, skibstyper og udmønstringsmønstre kan være vidt forskellige.

FLEKSIBLE TØRNER ER ET CENTRALT ELEMENT Udgangspunktet for den nye juniorordning er en 1:1-ordning, men aftalen åbner for, at juniorofficer og rederi kan aftale andre mønstre. Det kan for eksempel være 2:1, 1:2 eller andre varianter, hvis det passer bedre til den enkelte og samtidig kan fungere i rederiets drift. Det afgørende er, at den unge søfarende får mulighed for at indsejle den nødvendige fartstid på en måde, der både understøtter karrieren og tager højde for den enkeltes ønsker til arbejdsliv og fritid.

LØNNEN FØLGER DEN INDSEJLEDE FARTSTID En af de væsentlige ændringer er, at lønudviklingen fremover knyttes til indsejlet fartstid. I den tidligere ordning var det stillingsanciennitet, der udløste lønstigninger. Med den nye model bliver sammenhængen mellem faktisk sejltid og lønudvikling tydeligere. Det betyder også, at juniorofficerer ikke skal begynde forfra i lønskalaen, hvis de skifter rederi undervejs, så længe rederiet er omfattet af hovedoverenskomsten. Den indsejlede fartstid følger med, og det giver

større tryghed og bedre mobilitet i begyndelsen af karrieren. Der vil fortsat være forskel på lønniveauer og samlede vilkår mellem rederier og overenskomster. Derfor bør man ikke alene se på hyren, men på hele pakken: arbejdstid, tørn, pension, overtid, fridagsoptjening og de konkrete muligheder for udvikling.

tiv mod at blive seniorofficer. Samtidig opfordres rederierne til at arbejde aktivt med introduktion, forventningsafstemning, trivsel og ledelsesmæssig opmærksomhed.

”

På den ene side er der en fælles interesse i at sikre juniorofficerer ordentlige og konkurrencedygtige vilkår. På den anden side skal ordningen samtidigt sikre, at rederierne fortsat ansætter og uddanner danske juniorofficerer, så vi sikrer rekrutteringen af fremtidens danske seniorofficerer.

Det er et vigtigt signal. Juniorofficerer skal ikke ses som en midlertidig ressource, der blot kan flyttes rundt efter behov. De skal mødes som kommende nøglepersoner i dansk søfart, og rederierne skal tage ansvar for, at de får en god start på arbejdslivet til søs.

OVERARBEJDE SKAL HÅNDTERES TYDELIGT

EN AFTALE, DER SKAL FØLGES OP PÅ

BALANCEN ER CENTRAL

Overarbejde kan honoreres på flere måder. Nogle steder registreres den faktiske arbejdstid om bord, hvorefter der betales overtid ud over månedsnormen. Andre steder forhandles en jobløn, hvor kompensationen for overtid, funktion mv. indgår i en fast hyre.

KARRIEREPLANER SKAL STYRKE FASTHOLDELSEN Den nye aftale handler ikke kun om løn og tørn. Parterne anbefaler, at rederierne udarbejder karriereplaner for den enkelte juniorofficer med mulighed for efter- og videreuddannelse og med et klart perspek-

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

De nye vilkår løser ikke alle udfordringer, men de markerer et vigtigt skridt mod mere fleksible og gennemsigtige rammer for juniorofficerer. Det er hensigten med aftalen, at den skal give bedre muligheder for at tilrettelægge tørn, en tydeligere sammenhæng mellem fartstid og løn, hurtigere adgang til fuld pension og et stærkere fokus på karriereudvikling. Det afgørende bliver nu, at bestemmelserne omsættes til reel praksis i rederierne. Da den nye ordning for juniorofficerer blev præsenteret i 2025, var ambitionen klar: Den skulle være en reel forbedring i forhold til den tidligere ordning. Dengang var udgangspunktet en fridagsoptjening på 0,5 fridag pr. tjenestedag, reduceret

SEPTEMBER 2026

Den nye aftale skal være med til at gøre det mere attraktivt for unge søfarende at blive i søfartserhvevet. Blandt andet ved at skabe bedre rammer i form af fleksibilitet, bedre løn og pension

pension i op til 32 måneders ansættelse og meget begrænset indflydelse på egne vilkår, herunder tørn.

IMPLEMENTERINGEN MØDER MODSTAND Selv om overenskomstperioden nu er inde i sit andet år, er der fortsat ikke indgået alle de aftaler i medlemsrederierne, som skal give ordningen fuld effekt. Hos Metal Maritime er vurderingen, at den nye model flere steder endnu ikke er omsat efter hensigten. Et centralt tema er fasthyreaftaler. Metal Maritime har gennem længere tid drøftet mulighederne med rederierne, fordi mange juniorofficerer efterspørger en mere forudsigelig løn. Samtidig kan faste aftaler gøre lønadministrationen enklere for rederierne.

OVERTID OG FAST HYRER FYLDER I FORHANDLINGERNE For Metal Maritime var det en afgørende forudsætning, at den nye juniorordning skulle styrke juniorofficerernes vilkår – ikke bruges til at sænke rederiernes lønomkostninger. Det var en grundlæggende præmis, da aftalen blev indgået mellem Danske Rederier og organisationerne. Alligevel oplever Metal Maritime, at nogle rederier arbejder med modeller, der kan gøre det billigere at ansætte juniorofficerer. Det gælder blandt andet brugen af uddannelsesaftaler til overtallige medarbejdere og midlertidige kontrakter, der fornys efter hver hjemmeperiode. Der er også eksempler på uenighed om, hvordan faktisk arbejdstid og overtid skal opgøres, og om tidligere aftalers kompensation for merarbejde og funktioner ud over månedsnormen på 246 timer, fortsat skal indgå i den samlede betaling.

BEHOV FOR FÆLLES OPFØLGNING Hvis ordningen skal få den ønskede betydning, skal den kunne mærkes i hverdagen om bord og i ansættelsesvilkårene. For juniorofficererne handler det om fleksibilitet, gennemskuelig lønudvikling og klare muligheder for at komme videre i karrieren. Metal Maritime vil derfor tage initiativ til en drøftelse med Danske Rederier om, hvordan aftalen fungerer i praksis, og hvor der er behov for præciseringer. Målet er fortsat at udvikle og fastholde juniorofficerer, indtil de kan udnævnes til seniorofficerer. Lykkes det ikke, risikerer branchen at miste for mange undervejs – med konsekvenser for antallet af danske officerer i de danskflagede skibe.

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

SEPTEMBER 2026

HVAD ER VERDENS BEDSTE MARITIME MUSEUM? MARITIME MUSEER SPILLER EN MEGET VIGTIG ROLLE I BEVARELSEN OG FORMIDLINGEN AF BEMÆRKELSESVÆRDIGE MARITIME GENSTANDE SAMT I FORTÆLLINGEN OM BETYDNINGSFULDE BEGIVENHEDER TIL SØS. OVER HELE VERDEN ER DER BLEVET ETABLERET ADSKILLIGE FREMRAGENDE MARITIME SAMLINGER, MEN KUN FÅ HAR OPNÅET ANERKENDELSEN SOM NOGLE AF VERDENS BEDSTE MARITIME MUSEER. AF MARTIN VAN DIJK

ARINE Insight, som er en international online-platform, der beskæftiger sig med den maritime industri og shipping, har lavet en liste over verdens ti bedste maritime museer. I denne artikel kan du læse om de maritime museer, som Marine Insight har vurderet skulle på listen. Tag listen som inspiration, hvis du er ude i verden, fremfor en facitliste. For fagbladet CO-Søfart må desværre erkende, at vi ikke har været rundt på samtlige maritime museer og lavet vores egen vurdering, og det vil jo altid være en smagssag, hvilket museum og udstilling man foretrækker. Maritime Insight skriver selv følgende.

”

Når du læser listen igennem, vil du nok bemærke, at Europa kun er repræsenteret med tre museer, hvoraf de to er placeret i England, mens det sidste er i Amsterdam. Resten er meget langt fra lille Dannevang, og hvis du i stedet ønsker inspiration til maritime museer lidt tættere på de danske grænser, så har vi tidligere bedt Thorbjørn Thaarup, museumsinspektør på Museet for Søfart, udpege spændende søfartsmuseer tæt på Danmark, og det kan du læse mere om i fagblad 4 fra 2024. Men her kommer listen fra Marine Insight.

1. NATIONAL MARITIME MUSEUM

Maritime museer er ikke helt nemme at beskrive. De samlinger, der findes på de enkelte maritime museer, er forskellige og unikke og giver de besøgende adgang til forskellige udsnit af den maritime historie. Museernes betydning udspringer derfor måske netop af den særegenhed og mangfoldighed, som de hver især tilfører de lokalsamfund, de er en del af.

VERDEN RUNDT

National Maritime Museum I England, også kendt som Greenwich Maritime Museum på grund af sin geografiske placering, indtager førstepladsen med sin fremragende samling af maritime udstillinger. Selvom museet officielt åbnede i midten af 1930’erne, går idéen bag museet helt tilbage til det foregående århundrede. Museet omfatter blandt andet Royal Observatory samt Queen’s House, der blev opført i 1600-tallet.

2. SYDNEY MARITIME MUSEUM Sydney Maritime Museum, også kendt som Australian National Maritime Museum, har været i drift i mere end to årtier og har etableret sig som en vigtig institution for Australiens maritime historie.

M ARITI M E M USEER

Museets samling af genstande afspejler Australiens rige, særprægede og mangfoldige bidrag til den internationale maritime verden.

3. SAN DIEGO MARITIME MUSEUM San Diego Maritime Museum er et sandt paradis for maritime entusiaster. Fra et omfattende bibliotek og arkiv til udflugter om bord på museets skibe tilbyder museet lidt af hvert – og mere til. Derudover afholder museet året rundt både undervisningsmæssige og rekreative programmer til glæde for maritime interesserede.

4. LIVERPOOL MARITIME MUSEUM Liverpool Maritime Museum blev specifikt opført for at fremhæve den nordvestengelske bys betydning for den engelske og britiske maritime historie og udvikling.

5. VANCOUVER MARITIME MUSEUM Vancouver Maritime Museum blev opført som en markering af byens 100-års jubilæum og rummer en lang række relevante og betydningsfulde canadiske maritime genstande. I løbet af sine næsten seks årtier har museet spillet en vigtig rolle i at tilfredsstille maritime entusiasters ønske om at udforske og lære mere om det maritime område.

SEPTEMBER 2026

Hollands nationale maritime museum i Amsterdam er et ud af tre europæiske maritime museer, som har fundet vej til listen. Er du på besøg i Holland, så kunne det være at museet var et besøg værd. Foto: Hollands nationale maritime museeum.

6. MICHIGAN MARITIME MUSEUM Michigan Maritime Museum indtager sjettepladsen på listen over de 10 bedste maritime museer. Museet dokumenterer og formidler genstande, der fortæller historien om USA’s rige maritime arv omkring De Store Søer. Michigan Maritime Museum er et helt unikt maritimt museum og en vigtig samling af maritim historie i USA.

7. MAINE MARITIME MUSEUM Maine Maritime Museum blev grundlagt allerede i midten af 1800-tallet og er en sand skattekiste af vigtig nautisk historie fra Maine. Museets seneste udstilling om krigen i 1812 fortæller om de faktiske begivenheder, der påvirkede og formede byen og dens kystområder.

8. VOYAGER NEW ZEALAND MARITIME MUSEUM

historie og den moderne teknologis indflydelse på den maritime verden.

Voyager New Zealand Maritime Museum indtager ottendepladsen på listen over de ti bedste maritime museer. Museet rummer en række vigtige genstande, der beskriver New Zealands bidrag som en integreret del af den globale maritime historie.

10. HOLLANDS NATIONALE MARITIME MUSEUM

9. KOBE MARITIME MUSEUM Kobe Maritime Museum er opkaldt efter havnen i Kobe, som er en af Japans vigtigste havne. Museet blev opført for at markere 120-året for havnens etablering og drift. Kobe Maritime Museum giver et unikt samspil mellem vigtig japansk maritim

National Maritime Museum of the Netherlands ligger i Amsterdam og rummer en omfattende samling af maritim historie, der beskriver væsentlige aspekter af både landets civile og militære maritime historie. Museet udgør en vigtig del af Nederlandenes internationale maritime tilstedeværelse.

M ARITI M E M USEER

SEPTEMBER 2026

Belinda Hoff har været velfærdskonsulent i Brielle i otte år og har igennem årene sat sit eget præg på velfærdscentret, som i dag fremstår indbydende og hyggeligt.

VELFÆRDSCENTRET I BRIELLE ER ET HJEM VÆK FRA HJEMMET I BRIELLE I HOLLAND HAR SEA HEALTH & WELFARE ET VELFÆRDSCENTER FOR SØFARENDE. DERFRA ASSISTERES OG BESØGES TUSINDER AF SØFARENDE PÅ DANSKFLAGEDE SKIBE, SOM ANLØBER ROTTERDAM HAVN. OPGAVERNE SPÆNDER VIDT, OG VELFÆRDSKONSULENT BELINDA HOFF HAR TRAVLT MED ALT FRA TRANSPORT TIL OG FRA SKIBENE TIL INDKØB OG INDPAKNING AF TUSINDVIS AF GAVER.

TEKST & FOTO: MARTIN VAN DIJK

OM Europas største havn er Rotterdam et oplagt sted at møde søfarende på danskflagede skibe. Velfærdscentret for søfarende er et vigtigt sted for mange af dem som sejler internationalt ombord på danskflagede skibe, eftersom de i Rotterdam havn har tilgang til tjenester og faciliteter fra Sea Health & Welfare. Skibsbesøg på de mange skibe under dansk flag er en vigtig del af hverdagen for Belinda Hoff, som er velfærdskonsulent for Sea Health & Welfare med base i Brielle – blot 25 minutters kørsel fra flere af havnens terminaler. Da fagbladet besøgte Belinda Hoff i Brielle, var et skibsbesøg også på programmet. Denne dag gik turen til de søfarende ombord på Maren Mærsk. Planlægningen af skibsbesøg står hun selv for, men dagens program ender ofte med at se anderledes ud, end da hun mødte ind om morgenen. ”Skibsfarten er uforudsigelig, og der sker hele tiden ændringer. Jeg har adgang til en maritim platform, hvor jeg kan følge med i, hvilke skibe der forventes at ankomme, hvilke der ligger i havn, hvor de ligger, og hvornår de sejler videre. Det bruger jeg

V E L FÆ R D S C E N T R E T I B R I E L L E

sammen med kontakten til skibene til at planlægge mine besøg,” siger Belinda Hoff og fortsætter. ”Mit arbejde i Rotterdam havn er på ingen måde et 8-16-job. Jeg planlægger så meget som muligt, men man ved aldrig, hvad der sker, eller hvilke opgaver der opstår i løbet af dagen. Som en kaptajn skrev til mig i dag: Det er Rotterdam – du ved aldrig, hvornår du kommer ind, og hvornår du kommer ud!”

ET HJEM VÆK FRA HJEMMET Velfærdscentret holder til i et hyggeligt byhus med god plads til afslapning og samvær for de søfarende, der lægger vejen forbi. Og det gør mange. I de otte år Belinda Hoff har været velfærdskonsulent, har tusindvis af besøgende været gennem døren. ”Mange kommer igen, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg kender efterhånden mange af de søfarende rigtig godt. Det er blandt andet danske, færøske, filippinske, indiske,

SEPTEMBER 2026

Under skibsbesøget på Maren Mærsk var der pludselig to indiske søfolk, som gerne ville en tur på besøg i Brielle, før de skulle på rundtur i byen, fik de også set velfærdscentret i Brielle.

polske og rumænske søfarende, men også mange andre nationaliteter. Så længe skibet sejler under dansk flag, er alle meget velkomne i hjemmet væk fra hjemmet,” siger Belinda Hoff.

MULIGHED FOR AFSLAPNING OG HYGGELIGE SAMTALER De mange søfarende har forskellige behov, og dem forsøger velfærdscentret i Brielle at imødekomme. Her kan man slappe af med en kop kaffe, te eller en sodavand, men der er også mulighed for at spille dart, airhockey, bordfodbold, PlayStation eller følge en fodboldkamp og se film på tv. Desuden er WIFI en stor favorit for de mange søfarende, som kan kontakte familien og vennerne derhjemme, og have en hyggelig samtale uden problemer med forbindelsen.

”

De kan også købe mad ude i byen og nyde den her. Vi sørger for de hyggelige rammer, og hvad de vil bruge dem til, bestemmer de selv,” siger Belinda Hoff.

sømand, født og opvokset i Brielle og kan derfor guide de søfarende, hvis de ønsker at opleve byen eller tage en tur til Rotterdam. Hendes lokalkendskab præger også stemningen i huset, og det er helt almindeligt, at lokale kigger forbi til en snak om alt fra fodbold til livet til søs. Desuden har hun selv arbejdet til søs, ombord på krydstogtskibe som Chief Purser og har dermed en god forståelse af livet til søs.

JULEGAVER OG SHOPPING Man skal ikke tale længe med Belinda for at mærke hendes engagement i de søfarendes trivsel. Væggene er prydet med billeder af glade gæster, og arbejdet rækker langt ud over skibsbesøg og hyggelige omgivelser. Hvis søfarende ønsker transport mellem havnen og Brielle, sætter Belinda sig bag rattet og henter dem. Hun fungerer også som en slags julegavefabrik – en opgave, der fylder mere og mere, og hvor hendes mor assisterer. ”Jeg både indkøber, pakker ind og leverer julegaver til de søfarende. Det begyndte i det små, men behovet for denne velfærdsydelse er vokset, og nogle år har jeg sammen med familie og venner pakket mere end 2.000 gaver ind. Faktisk begynder arbejdet allerede så småt her i august. Jeg hjælper også med at aflevere pakker, som

de søfarende selv bestiller på nettet. Så tager jeg dem med ud på besøg ombord,” fortæller hun.

FYLDT BIL Dette oplevede fagbladets udsendte på nærmeste hold, da bilen skulle pakkes før besøget hos de søfarende ombord på Maren Mærsk. Bagagerummet var fyldt med varer til kaptajnen og besætningen, og ombord var der ingen tvivl om, at indsatsen fra Brielle blev værdsat. På hjemturen var bilen næsten lige så fyldt. To indiske søfarende ville gerne med til Brielle på et par timers sightseeing og shopping. De fik plads på bagsædet og en guidet tur fra havnen til byen – krydret med gode råd om, hvad de burde opleve i den korte tid i land. Det blev et godt eksempel på, hvor uforudsigelig arbejdsdagen kan være. Hvad der begyndte som et besøg hos de søfarende ombord på et danskflaget skib, udviklede sig til flere timers ekstra arbejde, da Belinda senere også skulle køre de to søfarende tilbage til skibet. ”Sådan er det. Når de gerne vil i land og har mulighed for det, skal de selvfølgelig have chancen. Det er en vigtig del af mit arbejde som velfærdskonsulent i Rotterdam havn og Brielle– også selv om det forlænger arbejdsdagen,” siger Belinda Hoff.

Belinda Hoff er selv datter af en norsk

V E L FÆ R D S C E N T R E T I B R I E L L E

SEPTEMBER 2026

Lars Storm Kristensen har fra kirken og sin egen private bolig udsigt til en del af den travle skibstrafik i Rotterdam.

SØMANDSKIRKEN I ROTTERDAM ER MEGET MERE END EN KIRKE LARS STORM KRISTENSEN FUNGERER SOM SØMANDSPRÆST I SØMANDSKIRKEN I ROTTERDAM. EN FUNKTION SOM INKLUDERER MEGET ANDET END BLOT AFHOLDELSE AF GUDSTJENESTER OG ANDRE KIRKELIGE GØREMÅL. SOM HAN SELV SIGER MED ET GLIMT I ØJET, OPFATTER HAN SIG TIL TIDER SOM VÆRENDE BÅDE SØMANDSPRÆST OG KØBMANDSPRÆST.

IDEN 1. april 2023 har sømandspræst Lars Storm Kristensen fungeret som sømandspræst ved sømandskirken i Rotterdam. En opgave med mange facetter. Han driver i det daglige kirken med hjælp fra to assistenter, der som sømandspræsten selv også har deres private bolig i kirken. Sømandskirken i Rotterdam, der blev bygget i 1970, er i det hele taget rammerne og rummet for rigtig mange forskellige tiltag og arrangementer. ”Til tider er jeg næsten lige så meget købmandspræst som sømandspræst,” siger Lars Storm Kristensen med et glimt i øjet, og uddyber, hvad der gemmer sig bag den udtalelse. ”Vi får ikke ret meget økonomisk hjælp, så vi skal selv have nogle penge i kassen. Derfor laver vi også meget andet end gudstjeneste om søndagen, og de øvrige traditionelle kirkelige begivenheder,” siger han.

INGENTING UDEN DE FRIVILLIGE

TEKST & FOTO: MARTIN VAN DIJK

På programmet er blandt andet et kæmpe julemarked, hvor der i 2025 var mere end 6.000 besøgende, og der laves også

forskellige udstillinger og markeder med salg af forskelligt kunsthåndværk.

”

Det foregår alt sammen på frivillig basis, og vi ville ikke kunne gøre dette og eksistere uden hjælpen fra de mange frivillige, som er med til at drive kirken på frivillig basis,” siger Lars Storm Kristensen. Kirkerummet er også stedet for forskellige klubber, som mødes for at strikke sammen, spille kort eller noget helt tredje. For kirken bruges ikke kun af søfarende, den danske sømandskirke er også kirke for danskere boende i Holland. Så der afholdes blandt andet også legegrupper for familier med små børn og konfirmandundervisning.

SØM AN DSK IRK EN ER M ERE EN D EN K IRK E

SEPTEMBER 2026

Ved computeren på kontoret kan Lars Storm Kristensen holde øje med hvilke skibe, der er på vej i havn og hvilke som er i havn.

DE SØFARENDES KIRKE Kirken har altså rigtig mange funktioner ud over at fungere som sømandskirke for de søfarende på danskflagede skibe, men de søfarende og søfarten fylder selvfølgelig rigtig meget i det daglige virke. ”Vi har skibsbesøg syv dage om ugen, og det er meget ofte, at vi har søfolk med i land, for det med, at de søfarende ikke har lyst til at gå i land, det passer ikke, man skal bare være der på deres frivagt,” siger Lars Storm Kristensen. De søfarende, og alle andre, kan blandt andet nyde noget at spise og drikke på Cafe Solskin på sømandskirkens terrasse med udsigt ud over vandet. ”Caféen holdes åben fra onsdag til søndag af en af kirkens husassistenter, som blandt andet også er med til at passe baren og købmandsbutikken, som vi har her i kirken. Vi laver også forskellige arrangementer for de søfarende, lige fra volleyball turnering til gokart” siger Lars Storm Kristensen.

MØDET MED MENNESKER Interessen for teologi og det maritime har Lars Storm Kristensen altid haft, og derfor er virket som sømandspræst også et drømmejob. Et job han første gang stiftede bekendtskab med som teologistuderende tilbage i år 2000, hvor han var et år i sømandskirken i Hong Kong. ”Her tog jeg på skibsbesøg, mens min daværende kone holdt kirken åben, og allerede dengang kunne jeg mærke, at

det lige var mig. Jeg var, og er stadig, vild med at kirken er så meget mere end blot en gammel institution. Det er mødet med mennesker og samtalen, som driver mig, og jeg har langt flere sjælesorgssamtaler som sømandspræst, end jeg havde som almindelig præst hjemme i Danmark,” siger Lars Storm Kristensen, der før jobbet i Rotterdam var præst i Jystrup på Sjælland, og lever fint med, at der så er færre bryllupper og begravelser.

ENSOMHED OM BORD Samtalerne kan egentlig være om både stort og småt og med alle stillingsbetegnelser om bord. Lars Storm Kristensen oplever dog en tendens til, at han ofte ender med at tale med kaptajnerne, mens de yngre assistenter ofte snakker med kadetterne. ”Det er på ingen måde en bevidst strategi, men det hænger nok sammen med, at jeg har den alder, jeg har, at jeg ofte snakker bedst med kaptajnerne. Kaptajnerne kan ofte sidde alene med nogle udfordringer, så vi får ofte en god og til tider personlig samtale,” siger Lars Storm Kristensen. Han oplever dog, at velfærden generelt er rigtig god på de danskflagede skibe, hvor den største udfordring fra hans perspektiv er en tendens til grupperinger efter nationalitet, hvilket kan føre til ensomhed om bord. ”Ensomhed er jo ikke et ukendt fænomen på danskflagede skibe, og det mærker vi også i det daglige. Kulturforskellene og

de deri indgroede syn på hierarki kan give udfordringer om bord, og vi har faktisk lige afholdt et seminar om disse kulturforskelle her i kirken,” siger Lars Storm Kristensen.

GODT MED ERFARING Som sømandspræst er man lidt af en blæksprutte med et væld af forskellige opgaver. Lars Storm Kristensen indgår blandt andet i et samarbejde med de øvrige sømandspræster rundt om i verden, han hjælper danskere som for eksempel er indlagt eller anholdt i Holland, og han er en del af handelskammeret i Holland. En mere typisk arbejdsdag består af en masse kontorarbejde, besøg af gæster i kirken, forberedelse af kommende arrangementer og en tur på skibsbesøg i havnen. Det efterlader ikke meget tid til det mere ’klassiske’ præstearbejde og prædiken til søndagens gudstjeneste skrives typisk søndag morgen. ”Jeg elsker at stå tidligt op om søndagen og sidde og skrive min prædiken. Det er der, hvor der er tid og ro til fordybelse, for det er der ikke i løbet af ugen, så det er uden tvivl en stor fordel, at jeg har en del erfaring fra præstehvervet hjemme i Danmark, som jeg kan trække på. At lave kirke i udlandet er rigtig meget relations arbejde, og det er ikke et 08.00 – 16.00 arbejde,” siger Lars Storm Kristensen.

SØM AN DSK IRK EN ER M ERE EN D EN K IRK E

SEPTEMBER 2026

Juridisk hjælp

VED TRAFIKULYKKE Erstatning Hvis du kommer til skade ved en trafikulykke i din fritid, der involverer en bil, en motorcykel eller lignende, har du som regel krav på erstatning.

Som medlem kan du få gratis juridisk hjælp hos advokatfirmaet Lind til at søge erstatning. Det gælder, hvis du selv eller et familiemedlem har været ude for en ulykke i Danmark. Læs mere: danskmetal.dk/Medlemsfordele

Trafikulykke hjælp.indd 1

26.05.2025 18.30

NYT MEDLEM? få hjælp til indmeldelse SCAN KODEN - udfyld og klik send

FAGFORENING TIL SØS for menige & officerer Indmeldelse_hjaelp_juni_2023-cmyk.indd 2

24.05.2025 20.19

SEPTEMBER 2026

Et medlem var præget af et dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Foto: Colourbox

MEDLEM OPLEVEDE UDFORDRINGER MED ARBEJDSMILJØET ET MEDLEM FØLTE SIG PRESSET PÅ SIN ARBEJDSPLADS, HVOR ARBEJDSMILJØET VAR MEGET DÅRLIGT. MEDLEMMET OPLEVEDE SÅLEDES, AT LEDELSEN I VIRKSOMHEDEN STILLEDE MANGE UPASSENDE SPØRGSMÅL TIL MEDLEMMETS ARBEJDSFORHOLD OG PRIVATLIV.

ETAL Maritime fik en henvendelse fra et medlem, som var ansat i land på funktionærvilkår, som gerne ville have rådgivning og vejledning omkring arbejdsmiljø og forholdene på sin arbejdsplads.

PRIVATLIV Gennem noget tid havde ledelsen stillet flere og flere spørgsmål til vores medlem omkring arbejdsforhold og spurgt meget ind til privatliv. Vores medlem var begyndt at få det rigtig dårligt på grund af situationen, da ledelsen ikke gav en forklaring af forløbet, informerede om det videre forløb eller kom med svar på de spørgsmål vores medlem stillede dem.

IND I SAGEN Metal Maritime gik ind i sagen og kontaktede virksomheden.

”

Virksomheden kunne ikke selv se udfordringerne omkring arbejdsmiljøet og deres fremgangsmåde i forhold til situationen og mente, at de handlede korrekt. SAMTALER Efter flere samtaler med virksomheden

og mailkorrespondance med ledelsen, hvor Metal Maritime gjorde virksomheden opmærksom på alvoren af sagen og forløbet, blev der indgået en fratrædelsesaftale for vores medlem.

ET GODT EKSEMPEL Det er et rigtig godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at I kontakter os, hvis I oplever udfordringer med arbejdsmiljøet, da man bestemt ikke skal gå på arbejde i et miljø, som man ikke trives i.

AF EMILIE MUNCH OHLSEN, JURIDISK KONSULENT

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

SEPTEMBER 2026

Et større dansk rederi valgte at opsige et af Metal Maritimes medlemmer på grund af nedskæringer. Efter flere møder mellem rederiet og Metal Maritime fik medlemmet forbedret opsigelsesvilkårene. Foto: Colourbox

FORHANDLINGER FØRTE TIL BEDRE OPSIGELSESVILKÅR ET MEDLEM KONTAKTEDE OS, DA VEDKOMMENDE VAR BLEVET OPSAGT PÅ GRUND AF NEDSKÆRINGER I REDERIET, HVILKET MEDLEMMET HAVDE SVÆRT VED AT FORSTÅ

I blev kontaktet af et meget rystet medlem, som var blevet opsagt på grund af nedskæringer i et større rederi. Metal Maritime gik straks ind i sagen og undersøgte forholdene og sagligheden af opsigelsen.

SPRØGSMÅL

BEDRE VILKÅR

Vi stillede rederiet spørgsmål om blandt andet de anvendte udvælgelseskriterier, økonomiske forhold og konsekvenser i øvrigt.

Efter flere møder med rederiet fik Metal Maritime forhandlet bedre vilkår i opsigelsen samt en kompensation til medlemmet. EMO

Styrk sikkerheden og kompetencerne ombord Realistisk træning i maritime simulatorer. Navigation · Radar · Maskinrum · Teambuldning mm.

Læs mere her

FA G L I G E S A G E R & N OT E R

SEPTEMBER 2026

Kystskipper Online • Du kan sejle mens du læser • Læs i dit eget tempo, når det passer dig • Egen vejleder – følger dig gennem forløbet Du er velkommen på skolen også udover de obligatoriske dage

MARSTAL NAVIGATIONS SKOLE Du kan tilmelde dig her www.marnav.dk

Se hvordan du kommer i gang

– læs mens du er på farten

BEFAREN SKIBSASSISTENT Tag det afsluttende modul til befaren skibsassistent. Udover det afsluttende værkstedsprojekt og øvrige fag, tilbyder vi også DUNA, FRB, motorpasser og ROC som en del af forløbet.

SVENDBORG SØFARTSSKOLE

Følg os på Facebook

Tlf: +45 6221 0484 • info@svesoef.dk www.svesoef.dk

ARBEJDSULYKKE Hvad gør du når og efter, skaden er sket? Guideline til hvad du og dine kolleger skal gøre, hvis der sker en skade.

Arbejdsulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning der sker pludselig eller inden for 5 dage. Det gælder såvel fysiske som psykiske skader Arbejdsskadesikringslovens §6

Når skaden er sket

Inden for 5 dage

Søg læge eller skadestue samme dag! Sørg for at gøre opmærksom på, at skaden skete på arbejdet. Det er vigtigt i forhold til en evt. anerkendelse. Hvis du ikke kan huske, hvad der skete, så tag en kollega med.

Hurtigst muligt

Saml dokumentation

Politi

Anmeld skaden

Tag fotos af relevante forhold omkring ulykken. Fx typen af involveret værktøj, materialer og/eller materiel samt deres placeringen. Noter eventuelle vidners forklaringer.

Ved alvorlige ulykker kontaktes politiet og Arbejdstilsynet. Vær OBS på, at vold skal anmeldes senest 72 timer efter, forbrydelsen er begået, for at man kan få erstatning efter offererstatningsloven.

Det er arbejdsgivers ansvar at anmelde skaden på virk.dk. Sørg for, så præcist som muligt, at beskrive hvad der skete og hvor, hvornår og hvordan, det skete.

Brug din fagforening Kontakt din lokale afdeling af Dansk Metal. Vi kan både hjælpe skadelidte medlemmer med at køre arbejdsskadesagen og arbejdspladsen med at sikre, at ulykken ikke sker igen.

Hurtigst muligt

Vær sikret hjælp – bliv medlem Sagsbehandling ved arbejdsskader samt vejledning i forhold til sikring mod risici i arbejdsmiljøet er to af fordelene ved et medlemskab.

Skadelidte vil efter følgende få en kopi af anmeldelsen i eBoks. Hvis der er tvivl om, hvorvidt skaden er anmeldt, så kontakt din arbejdsmiljørepræsentant og Dansk Metal.

Hurtigst muligt

Inden 72 timer

Inden 14 dage

Indmeldelse

OMFATTER MEDLEMMER UNDER UDDANNELSE TIL:

SKIBSKOK SKIBSASSISTENT SKIBSMEKANIKER MASKINIST NAVIGATØR

NEMT AT SØGE

SØG STØTTE TIL BØGER OG STUDIEMATERIALE Vi bakker op om medlemmer af

Du skal bare sende en ansøgning

Metal Maritimes uddannelse. Det

om støtte på e-mail med doku-

gør vi økonomisk, med penge fra

mentation for udgifterne.

uddannelsesfonde.

Så hører du fra os.

Sådan søger du nemt via e-mail: Skriv i emnefeltet: Ansøgning, uddannelsesfond Ansøgning skal indeholde oplysning om: z Dit navn og fødselsdato z Hvilken uddannelse du går på

Vedhæft som dokumentation: z Kopi af kvittering(er) (enten som scan eller billede)

z Skolens/uddannelsesinstitutionens navn z Hvad du søger økonomisk støtte til z Evt. kort beskrivelse af, hvad du tidligere har beskæftiget dig med indenfor det maritime.

Send ansøgning til: maritime@danskmetal.dk

SEPTEMBER 2026

ET HALVT ÅRHUNDREDE I SAMME REDERI

AF MARTIN VAN DIJK

PETER HOFMAN-BANG HAR TILBRAGT HELE SIN KARRIERE TIL SØS, OG HAN NÅR AT RUNDE 50 ÅR I DET SAMME REDERI, FØR HAN VED ÅRSSKIFTET INDLEDER PENSIONISTTILVÆRELSEN. SELVOM KARRIEREN ER TILBRAGT I DET SAMME REDERI, HAR HAN ALDRIG OPLEVET ARBEJDSDAGEN SOM TRIVIEL OG ENSFORMIG. NETOP DET ER EN ESSENTIEL FORKLARING PÅ, AT DER ALTID HAR STÅET DFDS PÅ AFSENDEREN AF LØNSEDLEN.

VAD der begyndte som en uges erhvervspraktik i slutningen af folkeskolen skulle vise sig at danne fundamentet for en hel karriere. For hvis man kigger på Peter Hofman-Bangs familietræ, så er der intet her, som indikerer, at hele hans arbejdsliv skulle bruges til søs. Der flyder ikke havvand i årene, men det var alligevel familien som indirekte såede de første frø for interessen for livet til søs.

1976

koldt, så jeg søgte tilflugt i kabyssen, så her blev interessen for kokkeerhvervet vakt,” siger Peter Hofman-Bang.

det er nok en væsentlig forklaring på, at jeg aldrig kom i land.

OPTAGET

En anden forklaring kan være de oplevelser, som fulgte med som søfarende tilbage i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, hvor Peter Hofman-Bang tog sin uddannelse. Som elev i DFDS blev han flyttet rundt på mange forskellige skibe som eksempelvis Dana Corona og Manitoba, som sejlede henholdsvis i Middelhavet og oversøisk.

Da interessen for både livet til søs og det gastronomiske erhverv nu blomstrede, var det oplagt at søge ind på Kogtved Søfartsskole. Her begyndte han i efteråret 1976, og den første udmønstring med DFDS havde han 15. december på Oslo ruten om bord på Prinsesse Margrethe.

”Min far var erhvervsredaktør på Holbæk Amts Venstreblad, og han havde en masse kontakter. Han syntes, jeg skulle have et sommerjob, og han havde en masse forbindelser. Så han havde skaffet mig et job som opvasker på færgen mellem Kalundborg og Juelsminde, og efterfølgende var jeg sikker på, at jeg aldrig skulle ud og sejle,” siger Peter Hofman-Bang. Han skulle dog ikke så længe efter i erhvervspraktik, og her havde faderen igen brugt sine kontakter og skaffet ham en plads på Esso Baltica på ruten Kalundborg-Færøerne. ”Her skulle jeg være på dækket og banke rust, det var frygteligt og meget

”Jeg valgte DFDS, da de havde både passager- og fragtskibe, og jeg kom ud som koksmath. I starten var det hårdt og en omvæltning, og de første 14 dage var jeg ved at opgive, da tonen var meget hård, men det vænnede man sig til, og det var en fed tid,” siger Peter Hofman-Bang. Han havde fra begyndelsen en tanke om, at han blot skulle sejle i en kortere periode for så efterfølgende at gå i land og arbejde som kok – eventuelt i udlandet, men sådan gik det som bekendt ikke. ”Jeg blev hængene i de tre og et halv år elevtiden varede, og så fik man jo mere ansvar og løn, og jeg blev rigtig glad for sammenholdet om bord, og

SJOV UDE I VERDEN

”Der var rig mulighed for at opleve noget, når vi var i havn, og jeg havde utrolig mange gode oplevelser i både Syd- og Mellemamerika, Afrika og USA. Det var jo ikke unormalt, at vi kunne være i havn i otte til ti dage, og det sociale liv ombord var helt i top. Vi snakkede og hyggede os, og når vi var i byen i eksempelvis Brasilien, så sikrede de ældre sig altid, at alle mand var med, før vi skulle videre. Det var jo faktisk sådan, at man glædede sig til at komme tilbage, når man var hjemme,” husker Peter Hofman-Bang, som ikke er i tvivl om, at det var de gode gamle dage.

V I S M I G D I N S Ø FA R T S B O G

1984

”Hvis det dengang var, som det er i dag, så var jeg helt sikkert aldrig kommet ud at sejle”, siger han.

DFDS FREMFOR FRANKRIG

Efter ophold på kokkeskolen i Aalborg er Peter Hofman-Bang i 1980 færdig som kok, og her skulle han endnu en gang træffe en vigtig beslutning om, hvor karrieren skulle fortsætte. ”Min faglærer kunne skaffe mig et job i land i Frankrig, men livet til søs trak alligevel i mig – hele livsstilen og sammenholdet havde fået taget i mig,” siger han. I en årrække arbejdede han som kok på henholdsvis Oslo og Englandsru-

SEPTEMBER 2026

Peter Hofman-Bang kan fejre 50 års jubilæum i DFDS kort før han går på pension. En lang karriere til søs, hvor han begyndte som koksmath og endte som Business Leader. 50 år hvor han på egen krop har oplevet, hvordan søfartserhvervet har ændret sig markant. Han er dog alligevel blevet hængende, og han kan se tilbage på en lang karriere uden fortrydelse. Foto: MVD

PETER HOFMAN-BANG FØDT 1958

1976 - 1978 Koksmath, DFDS

1978 - 1980 Ungkok, DFDS

1980 - 1982 Kok, DFDS

1982 Køkkenchef, DFDS

1982 - 1983 Kok, DFDS

1984 - 1985 Kok, DFDS

1985 - 1986 Første kok, DFDS

1986 - 1995 ten, hvor han med tiden blev 1. kok og køkkenchef. Det lyder måske som forholdsvist trivielt, men det var ikke tilfældet. ”På passagerskibene dengang, der skete hele tiden noget nyt. Om vinteren kunne vi være på soldatertur til nord Norge med 600 soldater eller som hotelskib i Malmø for flygtninge. Jeg har også været ombord, da vi blev chartret ud til den svenske kongefamilie, som var protekter for de svenske spejdere, så der sejlede vi England tur retur med 1400 spejdere. Der var bare mere frihed og fleksibilitet dengang,” siger Peter Hofman-Bang.

MERE FASTE RAMMER

Efter udnævnelsen til køkkenchef i 1987, hvilket siden er blevet til hovmester og i dag Business Leader, kom der lidt mere faste rammer. Rederiet kunne stadig flytte rundt med Peter Hofman-Bang, men typisk var han på et skib fire til fem år, før rederiet så foreslog, om ikke det var tid til at prøve noget andet. ”DFDS havde jo seks til syv passagerskibe dengang, så der var mulighed for at arbejde med nye kollegaer og gøre tingene på en anden måde. Det var lidt det charmerende ved at sejle,

at man kunne prøve noget nyt, når det blev lidt trivielt,” siger han. Der var desuden også mulighed for afveksling i sommerperioden, hvis man var heldig, og det var Peter Hofman-Bang, som flere gange sejlede med på den sommerrute DFDS havde til Færøerne. ”Det var seks uger, hvor man fik mulighed for at opleve noget andet og sejle med nye mennesker, man for manges vedkommende kendte i forvejen fra andre udmønstringer i DFDS. Det var virkelig sjovt, og vi havde nogle fantastiske fester ombord, som folk der var med dengang stadig snakker om den dag i dag,” siger Peter Hofman-Bang. Sommeruten blev dog også nedlagt, og mulighederne er med tiden blevet færre, men Peter Hofman-Bang blev stadig hængende til søs.

HAVDE DET GODT

Forholdene og lønnen til søs var med til at fastholde ham i den maritime karriere på trods af den udvikling, der nu engang har været i livet som søfarende. ”Vi har det jo godt, og med alderen sætter man mere pris på netop dette, jeg har og har altid haft et godt job,” siger Peter Hofman-Bang, som de sid-

ste 10 år har arbejdet som Business Leader på King Seaways på ruten Amsterdam - Newcastle, og det er også her, han i december afmønstrer for sidste gang. ”Det bliver uden tvivl lidt mærkeligt og sørgmodigt, men jeg glæder mig også. Jeg kan se tilbage på 50 år hos DFDS, og der er intet i mit karriereforløb, jeg fortryder.

Køkkenchef, DFDS

1995 - 2008 Hovmester/Køkkenchef, DFDS

2008 - 2026 Business Leader, DFDS

FRITIDSINTERESSE

det er heller ikke fordi, at Peter Bang-Hofman frygter, at han ikke kan få tiden til at gå, når han går på pension. ”Nu får jeg mere tid til mine fritidsinteresser, som er cykling og turcykling i Danmark og fremadrettet også i Europa, desuden skal vores lejlighed i Tyrkiet udnyttes til længere ophold og rejser i landet,” siger Peter Hofman-Bang, der dog også skal nyde tilværelsen i hjemmet i Nordvestsjælland. ”Vi har jo en stor grund, hvor der er en del, som skal passes og plejes, så det glæder jeg mig også til at få endnu bedre tid til,” siger han.

HVAD MED DIN SØFARTSBOG?

Har du mod på at deltage i artikel serien sammen med din søfartsbog, så hører vi gerne fra dig. Kontakt redaktionen på mail cosea@co-sea.dk

V I S M I G D I N S Ø FA R T S B O G

SEPTEMBER 2026

SEA HEALTH & WELFARE HAR FÅET NY DIREKTØR DEN 1. AUGUST FIK SEA HEALTH & WELFARE EN NY DIREKTØR. VALGET ER FALDET PÅ MIA VERNIERE, SOM GENNEM MERE END 20 ÅR HAR ARBEJDET MED ARBEJDSMILJØ, SIKKERHED, SUNDHED OG ORGANISATIONSUDVIKLING – PRIMÆRT I DEN MARITIME SEKTOR. DEN NYANSATTE DIREKTØR GLÆDER SIG TIL DE NYE UDFORDRINGER MED BLANDT ANDET UDVIKLING AF ORGANISATIONENS STRATEGI OG OVER AT VENDE TILBAGE

Mia Verniere er ny direktør i Sea Health & Welfare. Foto: Sisse Stroyer

TIL DEN MARITIME SEKTOR, SOM STÅR OVER FOR STORE FORANDRINGER.

IA Verniere kommer fra stillingen som Head of EHS hos Radiometer Medical og har tidligere haft ledende HSEQ-stillinger hos blandt andet A. P. MØLLER-MÆRSK og NORDEN. Hun har desuden været selvstændig rådgiver inden for arbejdsmiljø, sikkerhed og organisationsudvikling. Ifølge Anne Windfeldt Trolle og Niels Wilstrup, henholdsvis bestyrelsesformand og -næstformand hos SEA HEALTH & WELFARE, var det afgørende at finde en direktør, der både har et indgående kendskab til den maritime branche og kan drive organisationens fortsatte udvikling. ”SEA HEALTH & WELFARE spiller en central rolle i arbejdet med at skabe sikre, sunde og attraktive arbejdspladser til søs. Derfor har vi søgt en direktør med stærke maritime kompetencer, strategisk udsyn og dokumenteret erfaring med ledelse og

udvikling. Vi er overbeviste om, at Mia Verniere er den helt rette til at videreudvikle organisationen og styrke samarbejdet med både rederier, myndigheder og andre centrale aktører,” siger Anne Windfeldt Trolle.

MERE INTERNATIONAL Niels Wilstrup peger samtidig på, at den maritime branche bliver stadig mere international, og at SEA HEALTH & WELFARE derfor skal være relevant og tilgængelig for alle søfarende – uanset nationalitet, kultur eller baggrund. ”Vores ambition er, at endnu flere søfarende på danske handelsskibe får adgang til viden, værktøjer og støtte, der kan styrke deres sikkerhed, sundhed og trivsel. Det kræver, at SEA HEALTH & WELFARE fortsat udvikler relevante tilbud til besætninger med mange forskellige nationaliteter, kul-

N Y D I R E K TØ R

turer og faglige baggrunde. Med Mia får vi en direktør, der både forstår den internationale maritime virkelighed og har erfaring med at omsætte strategi til konkrete løsninger, der skaber værdi for mennesker,” siger næstformand Niels Wilstrup.

STORE FORANDRINGER Gennem sin karriere har Mia Verniere arbejdet med blandt andet arbejdsmiljøledelse, sikkerhedskultur, compliance, digitalisering, organisationsudvikling og implementering af nye løsninger. I sin forrige stilling har hun desuden arbejdet med anvendelse af kunstig intelligens og dataanalyse som redskaber til at styrke sikkerheden og forebyggelsen i en international virksomhed. FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

SEPTEMBER 2026

Mia Verniere er glad for at vende tilbage til den maritime sektor. ”Den maritime branche står over for store forandringer. Nye teknologier, øgede krav til arbejdsmiljøet, den grønne omstilling og behovet for at tiltrække og fastholde kvalificerede søfarende stiller høje krav til både virksomheder og organisationer. Jeg ser frem til sammen med medarbejdere, bestyrelse og samarbejdspartnere at videreudvikle SEA HEALTH & WELFARE og skabe endnu større værdi for de søfarende og branchen som helhed,” siger Mia Verniere.

NYT OM NAVNE Fødselsdage og jubilæer – send besked til redaktionen Vil du gerne have din runde fødselsdag eller jubilæum med i bladet, skal du sende os en besked, helst i god tid. Vi bringer mærkedage for medlemmer fra alle CO-Søfarts medlemsorganisationer: Metal Maritime, FOA Søfart, Metal Vest, Dansk Serviceforbund, Dansk El-Forbund og Centralforeningen for Stampersonel. Men kun, hvis du selv fremsender besked. I næste blad bringer vi mærkedage, der falder i perioden: 1. december - 28. februar. Sidste frist for indlevering til ”Nyt om navne” er fredag 16. oktober. Send beskeden til: cosea@co-sea.dk

UDVIKLING I den indledende periode vil fokus være på at lære organisationen, medarbejderne og samarbejdspartnerne indgående at kende. Herefter vil Mia Verniere – i tæt samarbejde med bestyrelsen – arbejde videre med udviklingen af organisationens strategi, øget synlighed og fortsat udvikling af SEA HEALTH & WELFAREs tilbud til de søfarende i den danske handelsflåde.

VI MINDES

AF MARTIN VAN DIJK

Jesper Erik Netjaeff Født 12. maj 1971 – er afgået ved døden 15. maj 2026

SENIORKLUBBEN

Bente Pedersen Født 10. oktober 1944 – er afgået ved døden 2. juni 2026

Steen Lyberg Kofod Født 4. januar 1945 – er afgået ved døden 16. juni 2026

Seniorklubben er for alle efterlønnere og pensionister fra Metal Maritime.

Lejf Christensen Jensen Født 15. december 1951 – er afgået ved døden 4. juli 2026

Kontingent: 300 kr. pr. år. Klubben inviterer til to årlige arrangementer, som er omfattet af kontingentet:

Forårsfrokost Efterårs ålegilde

Elo Borring Født 9. maj 1932 – er afgået ved døden 23. juli 2026

Ursula Hede Kristensen

For yderligere information kontakt formanden.

Født 14. februar 1945 – er afgået ved døden 9. august 2026

Formand Leif R. Andersen, Telefon 28 69 79 13 Mail L.rabech@live.dk

Torben Simonsen Født 2. april 1971 – er afgået ved døden 1. august 2026

N Y T O M N AV N E

AL HENVENDELSE TIL: CO-SØFART · MOLESTIEN 7 · 2450 KØBENHAVN SV

Der var fuld gang i den i og omkring vandet ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde i forbindelse med Atlantic Challenge, også kaldet det uofficielle verdensmesterskab i sømandskab, som afholdes hvert andet år. Foto: Vikingeskibsmuseet

UOFFICIELT VM I SØMANDSKAB I ROSKILDE FRA DEN 6. JULI TIL 13. JULI DANNEDE VANDET VED VIKINGESKIBSMUSEET I ROSKILDE RAMMERNE FOR ATLANTIC CHALLENGE 2026. EN KONKURRENCE, DER HAR 40 ÅRS HISTORIE, OG SOM OGSÅ KALDES DET UOFFICIELLE VM I SØMANDSKAB.

EJLADS. Mand over bord. Tovværk og roning. Det er blot nogle af konkurrencerne, som de syv deltagende hold ved Atlantic Challenge skulle igennem ved konkurrencen i Roskilde. Konkurrencen er en international sejl-konkurrence, som afholdes hvert andet år. Konkurrencerne omfatter øvelser under sejl, for årer, navigation samt tovværksarbejde med knob, taklinger og splejsninger. Det drejer sig ikke blot om at komme først, men også om at løse opgaverne med sikkerhed og elegance samt at træffe den rette beslutning i rette tid, ved hjælp af godt lederskab og samarbejde i båden – deraf også den uofficielle titel som VM i sømandskab.

DANSK DELTAGELSE Danmark har næsten deltaget i konkur-

rencen fra begyndelsen, bortset fra det første år i 1986, har der altid været dansk deltagelse. Tidligere bestod besætningen af et samarbejde mellem Vikingeskibsmusset, Roskilde Roklub og Roskilde Sejlklub. Siden 2005 har det været foreningen Atlantic Challenge Roskilde, stiftet af tidligere og nuværende deltagere, som står for dansk deltagelse. I 2026 var det fjerde gang at konkurrencen blev afholdt i Danmark.

SÆRLIG BÅD Bådene som konkurrencerne foregår i er langbåde kaldet Bantrybåde. Bådene er 12 meter lange og 2,5 meter bredde. Bådene har ti årer, som er cirka fem meter lange, samt tre master, rigget med to luggersejl og en sprydstagemesan. Bådene er lavkølet og meget spinkelt bygget, med forholds-

vis tungt grej. Derfor skal bådene sejles meget opmærksomt, og det kræver at den 13 mands store besætning samarbejder ned til mindste detalje for at sejle bådene optimalt.

VINDERNE BLEV… Holdene kom fra både Europa og USA og konkurrencen forløb over otte dage med mindst to konkurrencer om dagen. I sidste ende var det i denne omgang Irland, som kunne lade sig hylde som samlet vinder af Atlantic Challenge, og det er netop i Irland at konkurrence finder sted næste gang. I 2028 mødes deltagerne nemlig igen i Bantry Bay i Irland – stedet hvor historien om Bantrybådene begyndte. AF MARTIN VAN DIJK