CO-SØFART
Udstilling: SØFARENDES BILLEDER PÅ MUSEUM
SIDE 24-25
LØNTJEK VISTE FEJL I BÅDE LØN OG VILKÅR
SIDE 8
SCANDLINES SKIFTER FLAG FRA DANSK TIL TYSK
SIDE 13
ALLE KAN NU DYKKE NED I HAVETS ARKIV
LEDER
SØFARTENS INTERNATIONALE
REGLER SKAL OVERHOLDES
AF ALLE NATIONER
KRIGEN mellem USA og Iran og de afledte effekter heraf med lukningen af Hormuzstrædet, fylder helt naturligt rigtig meget på alle niveauer inden for søfartserhvervet. Den tragiske situation er et godt eksempel på, hvor internationalt et erhverv søfartserhvervet er, men også et godt eksempel på, hvor skrøbeligt det er, hvis ikke de internationale love og aftaler overholdes af alle parter. Det har vi I Danmark som en stor søfartsnation en naturlig forventning om og interesse i, at de bliver, men vi behøver faktisk ikke rette kikkerten og blikket mod den internationale søfart for at finde problemer med netop dette. For i dansk havn har vi desværre sideløbende med problemerne i Hormuzstrædet oplevet problemer med overholdelse af MLC-konventionen også kaldet Konventionen om søfarendes arbejdsforhold, som fastsætter minimumsregler for arbejds- og levevilkår til søs.
RET TIL AFMØNSTRING
Problemet med overholdelse af reglerne opstod i forbindelse med tilbageholdelsen af det iranske skib ’NORA’, som først blev tilbageholdt i Århus Bugt og i Århus havn, før det den 18. marts lagde til kaj i Kalundborg havn. Ud over massevis af containere, som var igennem en større ransagning af de danske myndigheder, var der også en række søfarende om bord, søfarende som i henhold til MLC-konventionen havde præcis de samme rettigheder som alle andre søfolk, herunder blandt andet retten til at afmønstre, når kontraktperioden er
udløbet. En rettighed de danske myndigheder ikke umiddelbart havde til hensigt at efterleve, hvilket selvfølgelig ikke er i orden, for regler er regler og skal overholdes af alle nationer.
”Dermed ikke sagt, at der ikke er forståelse for, at vi lever i en meget vanskelig tid, som kan være svær at navigere i, og situationen blev yderligere vanskeliggjort af, at der var tale om søfarende med en anden nationalitet end dansk, men det ændrer bare ikke på, at MLC-konventionen skal overholdes, hvilket den som udgangspunkt ikke blev.
UACCEPTABELT
Det gjorde den i første omgang ikke, da de søfarende fik besked på, at de ikke kunne få lov til at afmønstre, selvom de var berettigede til det. Beskeden fra myndighederne lød, at deres sag først skulle behandles, og at sagsbehandlingstiden var op til 45 dage – det vil sige, at de søfarende var ’fanget’ om bord i op til 45 dage, selvom de
Ansvarshavende redaktør
Niels Wilstrup, formand CO-Søfart, Redaktion
Christian H. Petersen, faglig leder
Kirsten Østergaard, faglig konsulent
Caspar Mose, faglig konsulent
Corlis Hansen, faglig konsulent
Per Gravgaard Hansen, faglig konsulent
Emilie Munch Ohlsen, juridisk konsulent
Telefon
i henhold til MLC-konventionen havde ret til at afmønstre.
Det var selvfølgelig uacceptabelt, og det er svært at forestille sig, at de danske myndigheder ville have accepteret det, hvis situationen havde været omvendt, altså at danske søfarende havde fået samme besked i international havn et eller andet sted i verden.
PRES HJALP
Det var helt klart, at det ikke var en situation hverken Metal Maritime eller International Transport Federation (ITF) kunne acceptere. Derfor indgik ITF i en dialog med de danske myndigheder omkring hele problematikken og gjorde det klart, at MLC-konventionen selvfølgelig også gælder for internationale søfolk. Det fik fremskyndet processen en smule, og de ombordværende søfolk fik lov til at afmønstre før skibet afsejlede fra Danmark. Det ændrer dog ikke ved, at myndighederne i første omgang tilsidesatte MLC-konventionens regler og paragraffer, og det er ikke i orden, ligegyldigt, hvilken nation der er arkitekten bag overtrædelsen af de internationale søfartsregler.
Dette umiddelbare brud på MLC-konventionen viser også, hvor vigtigt arbejdet i ITF er, og hvilken værdi og berettigelse MLC-konventionen har i praksis.
Redigering og layout
Martin van Dijk, kommunikationskonsulent
Tryk Specialtrykkeriet Arco Oplag
3.350
ISSN 2245-7968 trykt udgave ISSN 2245-7976 online udgave
Deadline
Læserbreve og artikler til næste nummer, skal være redaktionen i hænde senest 7. august eller efter aftale.
Materiale til Fagbladet CO-Søfart sendes til Martin van Dijk, mvdp@danskmetal.dk
Næste nummer udkommer 4. september og er samtidig tilgængeligt på hjemmesiden www.co-sea.dk
Forsidebillede
På iskoldt åbent hav Foto: Parwaz Mukadam
Siden sidst i faglig afdeling
TRAVLT MED NATIONALE OG INTERNATIONALE OPGAVER
DER HAR I DEN SENESTE PERIODE ENDNU EN GANG VÆRET NOK AT SE TIL I FAGLIG AFDELING
MED OPGAVER BÅDE INDEN FOR OG UDEN FOR DANMARKS GRÆNSER. VI HAR KUNNE MÆRKE
DEN USTABILITET, SOM PRÆGER VERDEN I ØJEBLIKKET, HVOR PROBLEMATIKKEN I HORMUZSTRÆDET
FYLDER EN DEL, MEN DER HAR SELVFØLGELIG OGSÅ VÆRET TID TIL OK-FORNYELSER OG ALLE DE
ANDRE MERE ’NORMALE’ OPGAVER.
AF CHRISTIAN PETERSEN, FAGLIG LEDER
VI har i skrivende stund netop fejret 1. maj, danskerne har nydt årets første sommerdage, men en ny regering lader fortsat vente på sig. Måske har dette ændret sig, når I sidder med dette blad, men regering eller ej, så går livet og arbejdet videre. Det gælder både hos jer ude på søen og hos os på kontoret i Sydhavnen.
ALVORLIGT AFTRYK
Verdenspolitikken har i den forløbne periode sat sit alvorlige og triste aftryk på søfarten og særligt på de søfarende. Jeg tænker naturligvis på krisen i Mellemøsten og den efterfølgende lukning af Hormuzstrædet, som har påvirket søfarten og livet som søfarende i området på særdeles negativ vis. Heldigvis har der ikke været mange danske skibe, som er blevet lukket inde omkring Hormuzstrædet, og vi har således heller ikke hørt fra mange medlemmer omkring dette.
Men for søfarende på både danske og udenlandske fartøjer er det en forfærdelig situation at blive en ufrivillig del af en helt uforståelig og unødvendig krig. Vores tanker går til de mange søfolk og deres familier, som er og har været berørt af situationen i Mellemøsten.
FARETILLÆG
Herhjemme går det heldigvis mere fredeligt for sig. Trods den manglende regering,
går arbejdet som nævnt videre – også i den maritime verden.
Blandt de opgaver og sager som formanden og faglig afdeling har arbejdet med, siden sidste fagblad, er naturligvis situationen i Mellemøsten, hvor der er indgået aftale om faretillæg ved sejlads i området omkring Hormuz, ligesom berørte søfarende har mulighed for at få hjælp via PFA.
”På bemærkelsesværdig vis har vi i perioden også oplevet, at det iranske skib Nora med iransk og russisk besætning har været tilbageholdt i Kalundborg Havn blandt andet under mistanke for at sejle med falske papirer. I skrivende stund forlyder det, at de danske myndigheder har beslaglagt 17 containere fra skibet, som efterfølgende har fået tilladelse til at forlade Kalundborg Havn.
OK
FORNYELSER
På overenskomstområdet er aftalerne for hhv. kok/hovmester og skibsassistenter på Skoleskibet Danmark blevet fornyet. Disse er vores eneste overenskomster for søfarende på det offentlige område. Metal Maritime har dog forhandlet endnu en overenskomst på det offentlige område, nemlig Hoffunktionærforeningens overenskomst ved hoffet. Denne overenskomst har Metal Maritime i samarbejde med hoffunktionærerne forhandlet siden 2024, så det er blot endnu et eksempel på, at opgaverne i Metal Maritime kan være ganske forskellige.
Ligeledes er flere af vores mere traditionelle overenskomster fra handelsflåden forhandlet endeligt på plads i den forgangne periode. En del af aftalerne er allerede redigeret og lagt på hjemmesiden, mens andre er i redigeringsfasen og kommer på hjemmesiden snarligt. Særligt kan nævnes, at hovedoverenskomsten med Danske Rederier for havvindområdet endelig er kommet på plads, hvilket betyder, at vi nu også er kommet i gang med forhandlingerne om ny overenskomst med Cadeler, der har speciale i installation af vindmøller til søs.
TYSK FLAG
Derudover har perioden i afdelingen budt på de sædvanlige opgaver i en fagforening. Det gælder eksempelvis
Der har i den seneste periode været en del internationalt arbejde for både faglig leder Christian Petersen og flere andre i faglig afdeling. Christian Petersen har blandt andet i sin egenskab af formand afholdt møde for IndustriAll i Bruxelles.
henvendelser fra medlemmer om løntjek, kontrakttjek, spørgsmål om barselsregler osv. En særlig situation har været udmeldingen fra Scandlines om omflagning til tysk flag for færgen Prins Richard, hvor Kirsten Østergaard har været i tæt dialog med rederi og tillidsfolk.
Repræsentanter fra afdelingen har derudover deltaget i hovedbestyrelsesmøde, møde i Fagretligt Udvalg, møde i Miljø- og Arbejdsskadeudvalget og faglig workshop i Dansk Metal. Vi har været til Danske Rederiers Årsdag, vi har besøgt skoler, været på skibsbesøg og deltaget i den årlige mindehøjtidelighed for de danske krigssejlere ved Mindeankeret i Nyhavn den 5. maj.
INTERNATIONALE OPGAVER
På det internationale område har Emilie Munch-Ohlsen deltaget i møder i ETFs Women’s Committee i Bruxelles og ETFs Executive Committee online, mens Caspar
Mose har deltaget i møder om revision af STCW-konventionen i IMO i London. Undertegnede har afholdt første møde som formand for IndustriAll Europe Offshore Wind Working Group i Bruxelles, hvor vi blandt andet diskuterede den kritiske situation på energiområdet i Europa. Hvis man skal se lidt positivt på dette, kan man håbe, at vores afhængighed af gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten og de problemer det skaber, vil medvirke til at flere lande får øjnene op for alternative energikilder som for eksempel havvind.
VALGT TIL FORMAND
Vi har desuden holdt møde i København i ITFs European Offshore Task Force Group. Her blev jeg også valgt til formand, da den hidtidige formand for gruppen, Asle Reime fra Norge, går på pension. På mødet kom vi også omkring verdenssituationen, især da det ukrainske søfartsforbund også deltog
i mødet. Herudover drøftede vi problemer med manglende overenskomstdækning af skibe, der servicerer offshore-platforme, særligt i den norske del af Nordsøen, problemer med arbejdsmiljøet i den danske offshore-sektor, hvor platforme, rigge med videre er nedslidte, og vi drøftede udfordringerne med manglende kvalificeret arbejdskraft, som gør det svært at nå de ambitiøse mål for havvind i Europa.
HELT I MÅL
Efter deadline for indlevering af materiale til dette blad skal Niels Wilstrup og undertegnede deltage i møde i ITFs Fair Practice Committee i Rotterdam i midten af maj måned, og ellers vil fokus i den kommende periode være at nå helt i mål med de sidste overenskomster fra OK25 samt de forskellige opgaver, der altid dukker op henad vejen.
OVERENSKOMST FORNYELSE PÅ SKOLESKIBET DANMARK
DER ER INDGÅET TO NYE OVERENSKOMSTAFTALER FOR HENHOLDSVIS HOVMESTRE OG KOKKE SAMT
SKIBSASSISTENTER PÅ SKOLESKIBET DANMARK.
METAL Maritime har overenskomst for kokke, hovmestre og skibsassistenter på skoleskibet Danmark, som fornyes som en del af den offentlige overenskomstfornyelse og CFU-forliget. Forhandlingerne foregår med og i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med deltagelse af repræsentation fra Martec, som forestår driften af skoleskibet.
HOVMESTRE
Hovmesteren er ansat på 1:1 ordning, men kunne som overenskomsten var formuleret kun ansættes på togt basis. Rederiet ønskede mulighed for at kunne fastansætte hovmestre. Vi var og er enige i, at det kan være en fordel for den enkelte at være på en fastansættelse, hvis vilkårene er de rigtige. Efter et par møderunder om vores krav til dette, kom vi da også frem til nogle tilfredsstillende vilkår, hvorunder rederiet fremadrettet har mulighed for både at kunne fastansætte og togt ansætte hovmestre.
KOKKE OG SKIBSASSISTENTER
For kokke og skibsassistenter gjaldt det, at de togtansættes for et togt ad gangen og uden fridøgnsoptjening, som overenskomsten var. Begge parter kom til forhandlingsbordet med ønske om en ordning
med optjening af fridøgn. Vi ønskede en 1:1 ordning og rederiet en 2:1 ordning. Det var dog ikke det forhold, der til sidst gjorde, at vi ikke kunne komme til enighed om en ordning med optjening af fridøgn for kokke eller skibsassistenter.
UENIGHEDEN
På grund af den samlede økonomi for den enkelte med det tilbud for en 2:1 ordning, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen havde mulighed for at tilbyde, og det forhold, at den søfarende ikke fik mulighed for at vælge mellem de to ansættelsesformer, gjorde, at vi endte med at sige nej til en aftale om fridøgnsoptjening for kokke og skibsassistenter.
NY OVERENSKOMST
Resultatet af forhandlingerne blev, at der er lavet en ny overenskomst for kokke og hovmestre med mulighed for at fastansætte hovmestre og at overenskomsten for skibsassistenter fortsætter. Det vil sige, at der for kokke og hovmestre er lavet en ny overenskomst, men for skibsassistenter er det aftalen fra 2018, som fortsætter med de hyrereguleringer, der følger af CFU forliget.
”Da der for sidstnævnte aftale i en offentlig terminologi ikke er opnået et resultat, skrives der ikke en ny overenskomsttekst, men de 2012-lønniveauer der fremgår af overenskomsten reguleres i lønudbetalingerne i forhold til resultatet af de nye offentlige overenskomstforhandlinger.
MULIGHED FOR TILLÆG
I modsætning til, hvad vi er vant til i vores overenskomster på normallønsområdet, er der både i overenskomsten for kokke og hovmestre og skibsassistenter, inden for overenskomstens rammer rig mulighed for lokalt at aftale tillæg. Det vil sige, at rederiet og den enkelte har mulighed for at aftale en løn der, i for eksempel fastholdelses øjemed, kompenserer den søfarende lønmæssigt for, at der ikke er fridøgnsoptjening.
AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT METAL MARITIME
OVERENSKOMSTEN FOR CATERING PÅ
SAMSØLINJEN ER PÅ HJEMMESIDEN
Som nævnt i sidste fagblad har det taget uhørt langt tid at få færdigredigeret denne overenskomst. Det skyldes, at der er tale om en overenskomst med 3 parter. 3F PSHR, Metal Maritime og Molslinjen. 3F PSHR har efter overenskomstforhandlingerne skiftet sagsbehandler, så det har taget ekstra tid at finde ud af, hvad der er op og ned i det forhandlede.
Nu kan vi så endelig fortælle, at overenskomsten er færdigredigeret og udlagt på hjemmesiden.
FØLG MED PÅ HJEMMESIDEN 5
Medlemmer af Metal Maritime kan følge overenskomstforhandlingerne på CO-Søfarts hjemmeside på www.co-sea.dk
Adgang kræver login Det kræver login på ”Medlemsside” for at finde dokumenter og nyheder om OK-forløbet.
Vi har løbende lagt opdateringer på ”Medlemsside”, efterhånden som forhandlingerne er skredet frem.
Den sidste overenskomst for de søfarende hos FLC er nu på plads. Foto: FLC
SIDSTE OVERENSKOMST FORNYET MED FLC MARINE WORKS GROUP
DEN SIDSTE OVERENSKOMST MED FLC MARINE WORKS GROUP ER NU FORHANDLET PÅ PLADS, OG DET ER ISÆR UENIGHED OM
BEREGNINGSPRINCIPPER, SOM HAR TRUKKET FORHANDLINGERNE UD.
DER er endelig opnået enighed om fornyelse af den sidste overenskomst for FLC Marine Works Group (FLC). Der er tale om DAS overenskomsten for FLC’s trosse og hjælpefartøjer FINN og FIFFI, som vi har sammen med 3F Sømændene.
FASTSLÅ PRINCIPPER
Som det var tilfældet med de andre overenskomster med FLC, var der tale om første fornyelse af overenskomsten. Det vil sige, at begge parter også forsøger at få fastslået nogle principper for fornyelsen. Med overenskomsterne for FINN og FIFFI blev vi enige om nogle fornyelsesprincipper, der gerne skal betyde, at de næste fornyelser af overenskomsten kan gennemføres væsentligt hurtigere, så de søfarende ikke skal vente så længe på lønreguleringen.
UENIGHED
OM PRINCIPPER
Vi har været enige om de store linjer i noget tid, men var strandet i en diskussion om nogle principper i den præcise udregning af lønstigningerne. Den endelige enighed om beregningsprincipperne har til sidst været forsinket på grund af fravær og personale udskiftninger i FLC’s HR-afdeling.
De søfarende på FINN og FIFFI kan se frem til lønstigning og efterregulering, og samtidig glæde sig over, at første tunnelelement er nedsænket og på plads i tunnelrenden.
AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT
Et løntjek af nogle juniorofficerskontrakter viste, at de aftalte vilkår ikke blev overholdt. Det har efterfølgende ført til store krav om efterregulering. Krav som de involverede rederier og deres arbejdsgiverorganisation ikke er enige i.
LØNTJEK FØRTE TIL STORE KRAV
OM EFTERREGULERING
METAL MARITIME HAR I FORBINDELSE MED LØNTJEK AF NOGLE JUNIOROFFICERSKONTRAKTER PÅ NY ORDNING DESVÆRRE KONSTATERET, AT LØN OG VILKÅR IKKE FØLGER DE AFTALTE VILKÅR.
IET af rederierne har man ikke givet nogen lønforhøjelser i hele ansættelsesperioden (Ansat siden 1. januar 2025).
Den aftalte løn i de gennemgåede kontrakter er efter Metal Maritimes opfattelse for lave, hvorfor der ikke kompenseres i tilstrækkelig grad for merarbejdet udover månedsnormen på 246 timer.
Der er fremsendt krav om efterbetaling til rederierne for et samlet beløb på mere end 100.000 kr.
IND I SAGEN
De pågældende rederier har bedt deres egen organisation om hjælp og har henvendt sig til Danske Rederier. Rederiforeningen har meddelt, at de er uenige med Metal Maritime i vores krav og mener, at rederierne har overholdt deres forpligtelser.
Danske Rederier er derfor gået ind i sagen, så sagerne ender formentlig i Arbejdsretten, som overenskomstbrudssager.
Vi har omvendt meddelt, at vi ser med stor alvor på sagerne, og at vi er indstillet på at forfølge sagen og om nødvendigt gennem det fagretlige system.
TJEK KONTRAKT
Sagerne viser, at man som ny juniorofficer bør få tjekket sin kontrakt hos sin faglige organisation, inden man underskriver ansættelseskontrakten.
”Man skal især være opmærksom på, at grundlønnen i overenskomsten dækker en månedsnorm på 246 timer om måneden.
TO MULIGHEDER
Man har reelt to muligheder for kompensering for det merarbejde, man præsterer. Man kan skrive arbejdstidssedler om bord og afregnes måned for måned for den faktuelt præsteret arbejdstid.
Alternativt kan der aftales en jobløn, som er baseret på en gennemsnitlig forventning om, hvor mange arbejdstimer der præsteres om bord.
Hvis man skriver arbejdstidssedler og ikke har aftalt en fast løn ude og hjemme,
vil det betyde, at udehyren er grundlønnen plus overtidsbetalingen, og at hjemmehyre svarer til grundlønnen.
Hvis man i stedet har en aftalt fastløn betyder det, at man har den samme hyre ude som hjemme.
VORES ERFARING
Det er Metal Maritimes erfaring, at man som 2. styrmand ligger på en gennemsnitlig arbejdstid på 310-320 timer om måneden. Hvis man går fast to-skiftet vagt vil den månedlige arbejdstid udgøre minimum 360 timer.
Hvis juniorofficeren i gennemsnit præsterer 316 timer, vil det give en gennemsnitlig overtid på 316 arbejdstimer - 246 normtimer = 70 timers overarbejde svarende til cirka 7.000 kr.
Hvis man ønsker en fasthyre, en ensartet løn ude og hjemme, skal den halve overtidsværdi tillægges ude og hjemmehyrerne (grundlønnen). I det nævnte eksempel ca. 3.500 kr.
AF PER GRAVGAARD, FAGLIG KONSULENT
ARBEJDSULYKKE
Hvad gør du når og efter, skaden er sket?
Guideline til hvad du og dine kolleger skal gøre, hvis der sker en skade.
Når skaden er sket
Saml dokumentation
Tag fotos af relevante forhold omkring ulykken. Fx typen af involveret værktøj, materialer og/eller materiel samt deres placeringen. Noter eventuelle vidners forklaringer.
Arbejdsulykke
er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning der sker pludselig eller inden for 5 dage. Det gælder såvel fysiske som psykiske skader
Arbejdsskadesikringslovens §6
Inden for 5 dage
Søg læge eller skadestue samme dag!
Sørg for at gøre opmærksom på, at skaden skete på arbejdet. Det er vigtigt i forhold til en evt. anerkendelse.
Hvis du ikke kan huske, hvad der skete, så tag en kollega med.
Brug din fagforening
Kontakt din lokale afdeling af Dansk Metal. Vi kan både hjælpe skadelidte medlemmer med at køre arbejdsskadesagen og arbejdspladsen med at sikre, at ulykken ikke sker igen.
Politi
Ved alvorlige ulykker kontaktes politiet og
Arbejdstilsynet. Vær OBS på, at vold skal anmeldes senest 72 timer efter, forbrydelsen er begået, for at man kan få erstatning efter offererstatningsloven.
Anmeld skaden
Det er arbejdsgivers ansvar at anmelde skaden på virk.dk.
Sørg for, så præcist som muligt, at beskrive hvad der skete og hvor, hvornår og hvordan, det skete.
Skadelidte vil efterfølgende få en kopi af anmeldelsen i eBoks.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt skaden er anmeldt, så kontakt din arbejdsmiljørepræsentant og Dansk Metal.
Inden 14 dage
Vær sikret hjælp – bliv medlem
Sagsbehandling ved arbejdsskader samt vejledning i forhold til sikring mod risici i arbejdsmiljøet er to af fordelene ved et medlemskab.
Hurtigst muligt
Hurtigst muligt
Inden 72 timer
Hurtigst muligt
Indmeldelse
SKATTEALLONGE ER ENDNU IKKE PÅ PLADS
DEN SKATTEALLONGE SOM BRUGES TIL AT OMREGNE DAS LØN TIL DIS LØN I FÆRGERNE ER ENDNU IKKE KOMMET PÅ PLADS, MEN DER ARBEJDES PÅ SAGEN. ALLE DER ER BLEVET BERØRTE PÅ LØNNEN
BLIVER SELVFØLGELIG EFTERREGULERET, NÅR SKATTEALLONGEN ER PÅ PLADS.
AF KIRSTEN ØSTERGAARD, FAGLIG KONSULENT
DER er gået lang tid, siden vi den 26. januar havde aftalt et møde mellem Færgerederierne og de fagforeninger, der har overenskomster med arbejdsgiverforeningen Færgerederierne. Her var der en drøftelse af den skatteallonge, som er ”opskriften” på, hvordan man omregner DAS-løn (brutto løn) om til DIS-løn (nettoløn) i Færgerne.
Som tidligere skrevet var årsagen til mødet, at der sker ændringer/omlægninger i skattesystemet i Danmark igen i år. De fleste har nok hørt om den nye mellemskat samt top top skat (også benævnt som millionærskat).
SKER ALTID ÆNDRINGER
Når vi drøfter, hvordan vi implementerer
disse nye skatteomlægninger, så skyldes det, at parterne, ved indførelse af Færge DIS i 2000, aftalte, at der ved væsentlige ændringer i personbeskatningen skulle ske genforhandling af nettolønnen.
”
Denne genforhandling har parterne så faktisk også haft hvert eneste år, siden indførelsen af DIS i færgefarten, idet der altid sker ændringer fra år til år.
Omlægninger får som hovedregel gennemslagskraft fra det første hyrebilag i
det nye skatteår, altså pr. den 1. marts det pågældende år, hvori ændringen i skatten sker.
REVISIONSFIRMA
Det nye i årets beregninger er så, at overenskomstparterne har besluttet at udfærdige et regneark, som gerne skal gøre disse årlige beregninger nemmere at ændre og beregne i, også ud i fremtiden. Dette betyder, at vi, for at være 100% sikre på vores forståelse af skattesystemet, har valgt at bekoste et revisionsfirma til at kontrollere vores nu fælles regneark. Dette har i mellemtiden taget uhørt lang tid, og det er
FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE
Den skatteallonge som skal bruges til at omregne DAS løn til DIS løn i færgerne er endnu ikke på plads, men alle berørte bliver efterreguleret. Foto: Jan Kejser
så årsagen til, at alle lønninger er forsinket, nu på anden måned.
ALLE BERØRTE BLIVER EFTERREGULERET
Vi håber meget snart at få resultatet, så vi kan komme videre i forløbet, og
selvfølgelig vil alle berørte blive reguleret tilbage til 1. marts 2026, hvor hyrebilagene er gældende fra.
I skatteallongens beregninger er der i dag indeholdt beskæftigelsesfradrag i beregningerne. Det vil få betydning, når der skal tages hensyn til det nye senior beskæftigelsesfradrag, som er et forhøjet
beskæftigelsesfradrag til dem, der har fem år eller færre til den lovmæssige pensionsalder. Her arbejder parterne på en løsning for implementering af dette fradrag.
Styrk sikkerheden og kompetencerne ombord
Realistisk træning i maritime simulatorer.
Læs mere her Navigation · Radar · Maskinrum · Teambuldning mm.
Metal Maritime afholder månedlige samarbejdsmøder med FLC Marine Works Group, sammen med de andre involverede faglige organisationer. Foto: FLC
MÅNEDLIGE
SAMARBEJDSMØDER MED
FLC MARINE WORKS GROUP
FEMERN FORBINDELSEN ER ET ANLÆGSPROJEKT AF ENORME DIMENSIONER, OG DE SØFARENDES
ROLLE ER VIGTIG. DERFOR HAR METAL MARITIME OGSÅ MÅNEDLIGE MØDER MED ARBEJDSGIVER OG DE ØVRIGE FAGLIGE ORGANISATIONER, SOM ER INVOLVERET I PROJEKTET.
SOM en del af de aftaler vi har med FLC Marine Works Group, har de tre fagforbund, 3F Sømændene, Dansk El-forbund og Metal Maritime en samarbejdsaftale. En del af den samarbejdsaftale er månedlige møder, hvor vi diskuterer stort som småt i forhold til ansættelse og arbejde, som ikke nødvendigvis har direkte relation til overenskomstforholdet.
FAST PUNKT
Vi har, som det er tilfældet ved sikkerhedsudvalgsmøder, nogle faste dagsordenpunkter, og så sender vi før hvert møde nogle dagsordenspunkter, som vi ønsker drøftet eller har spørgsmål til. Et fast punkt på dagsordenen er selvfølgelig Health and Safety. Et af de punkter, der har været drøftet mere end én gang, er kosten, særligt i relation til de fartøjer, hvor maden
leveres udefra og besætningen ikke sover om bord.
ALLE FARTØJER
På møderne har vi også fået information om alle fartøjer på projektet og deres arbejdsopgaver, inklusiv den store gruppe af fartøjer, som ikke er ejet af FLC selv. Det er også på møderne, vi forsøger at indgå aftale om at besøge besætningerne. Udover vores samarbejdsmøder, der direkte relaterer sig til de søfarende og aftalerne for disse, deltager vi også i de danske fagforeningers arbejde på Femern-bælt projektet. Det vil sige, at vi med jævne mellemrum deltager i møder i regi af Danske Byggefag, det tidligere BAT Kartel, som har en fast koordinator til Femern-bælt projektet.
TOVHOLDER
Koordinatoren er tovholder i Fagforeningernes hus i Rødby, hvor hun koordinerer samarbejdet mellem fagforeningerne og arbejdet generelt i forbindelse med projektet. Dansk Metal, har i lighed med øvrige fagforbund haft en mand fast på Femern-bælt projektet fra begyndelsen. Dansk Metals mand på projektet tager sig, sammen med lokafdelingen, af Dansk Metals aftaler for landbaseret personale, og vi i Metal Maritime tager os naturligt nok af de søfarendes aftaler.
Det maritime har selvfølgelig, og særligt her op til godkendelse af nedsænkningsfartøjet og nedsænkningen af det første tunnelelement, en stor bevågenhed fra alle, også de andre fagforeninger .
AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT
Scandlines omflager færgen M/V PRINS RICHARD til tysk flag. Foto: Scandlines/Lars Sørensen
SCANDLINES OMFLAGER
TIL TYSK FLAG
SCANDLINES HAR VALGT AT OMFLAGE FÆRGEN M/V PRINS RICHARD. EN BESLUTNING SOM KAN FÅ ANSÆTTELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR MEDARBEJDERNE, OG DERFOR ER DET OGSÅ
KRITISABELT, AT METAL MARITIME FØRST FIK BESKED ALT FOR SENT I PROCESSEN.
AF KIRSTEN ØSTERGAARD, FAGLIG KONSULENT
STOR var vores forbløffelse, da vi fik besked på, at rederiet omflager M/V Prins Richard til tysk flag. Begrundelsen er driftsmæssig og har at gøre med skattemæssige aspekter, har vi fået oplyst. Vi blev informeret sent i forløbet, og efter beslutningen var truffet og meldt ud til medarbejderne, hvilket er dybt utilfredsstillende.
TÆT KONTAKT
Efter samtale med rederiet er vi nu blevet
opdateret lidt mere. Vi er i tæt kontakt med rederiets tillidsrepræsentanter, og også de medlemmer der ringer direkte til os. Sammen forsøger vi så at få svar på de spørgsmål, vores medlemmer savner svar på, og det er mange desværre. Scandlines har oplyst, at man forventer, at omflagningen skal ske omkring august 2026. Rederiet har også oplyst, at der er lavet en FAQ, hvor medarbejderne kan stille spørgsmål direkte til rederiets ledelse.
MEDLEM HENVENDTE SIG OM OPSIGELSE
Et medlem var blevet opsagt i Royal Greenland og henvendte sig til Metal Maritime for råd og vejledning. Medlemmet henvendte sig straks efter afmønstring og besked om fratrædelse. Metal Maritime henvendte sig til rederiet med en indsigelse mod opsigelsen og de psykiske arbejdsforhold vedkommende havde været udsat for om bord. Efter længere tids forhandling er der indgået forlig med Royal Greeneland, som har indvilliget i at give medlemmet en godtgørelse. Sagen er afsluttet til medlemmets tilfredshed. CAMS
FORHANDLINGER ER ENDNU IKKE STARTET OP
Forhandlingerne om overenskomsterne for Supervisorer Bornholm samt Reparatører på Molslinjens værksted i Århus er endnu ikke startet op. Overenskomsterne afventer stadigvæk at Maskinmestrenes Forening samt Søfartens Ledere er færdige med deres forhandlinger. Herefter går vi straks i gang med genforhandling af vores overenskomster på disse to områder. Med til forhandlingerne vil der være deltagelse af de lokale tillidsrepræsentanter.
KØJ
MEDLEM HAVDE RET TIL FLERE UGER MED BARSELS- OG FORÆLDREORLOV I CADELER
EFTER EN HENVENDELSE FRA ET
MEDLEM ANSAT HOS CADELER,
VISTE DET SIG, AT REDERIET
IKKE HELT HAVDE STYR PÅ
BARSELSREGLERNE, MEN
REDERIET ERKENDTE STRAKS
FEJLEN OG RETTEDE TIL.
METAL Maritime fik en henvendelse fra et medlem, der snart skulle på barsel.
Hun ville gerne vide, hvor mange uger med hyre fra rederiet, hun var berettiget til under barsels- og forældreorlov i henhold til overenskomsten. Vi vejledte hende og fortalte, at hun kunne få op til 26 uger med hyre fra rederiet, hvis rederiet fik samme antal ugers refusion fra Udbetaling Danmark.
24 UGER MED HYRE
Som udgangspunkt har hver forælder 24 uger med barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark i henhold til lovgivningen.
De 11 uger er øremærket, og resten vil
Cadeler havde ikke styr på barselsreglerne, men erkendte straks fejlen og rettede til. Foto: Cadeler
man kunne overføre til den anden forælder.
”Da vores medlem ikke fik overført uger fra sin partner, ville hun kunne afholde i alt 24 uger med hyre fra rederiet, da det var
det antal uger, som rederiet kunne
få refusion for.
Dette, da det er en forudsætning for udbetaling af hyre fra rederiet under barsels- og forældreorlov i henhold til over-
BEFAREN SKIBSASSISTENT
Tag det afsluttende modul til befaren skibsassistent. Udover det afsluttende værkstedsprojekt og øvrige fag, tilbyder vi også DUNA, FRB, motorpasser og ROC som en del af forløbet.
Tlf: +45 6221 0484 • info@svesoef.dk www.svesoef.dk
enskomsten, at rederiet modtager refusion i de pågældende uger.
KONTAKT TIL REDERIET
Hun fik at vide af rederiet, at hun maksimalt kunne afholde 20 ugers barsels- og forældreorlov med hyre fra rederiet.
Metal Maritime kontaktede HR i Cadeler og gjorde opmærksom på bestemmelsen i overenskomsten. Cadeler undersøgte straks sagen og vendte hurtigt tilbage og beklagede, at der var tale om en fejl, og at deres ansatte selvfølgelig ville kunne afholde alle 24 uger med hyre fra rederiet. .
AF EMILIE MUNCH OHLSEN, JURIDISK KONSULENT
Følg os på Facebook
MASSER AF INTERNATIONALT ARBEJDE
DEN 25. og 26. marts var der møde i ETF’s Women’s Steering Committee hos ETF i Bruxelles. Vores juridiske konsulent Emilie Munch Ohlsen, som i efteråret blev valgt ind som medlem i ETF’s Women’s Steering Committee, deltog i mødet.
Her skulle målene for det kommende års arbejde i committeen drøftes og vedtages.
INTERNATIONAL UNDERSØGELSE
Der har over flere måneder af ETF været lavet en international undersøgelse “Vold og chikane mod kvindelige transportarbejdere”, som man også har kunne besvare på vores hjemmeside.
Svarfristen blev forlænget til marts for at kunne opnå et højere antal besvarelser. Baggrunden for undersøgelsen er, at vold og chikane mod transportarbejdere er stigende. Kvinder i transportsektoren er særligt udsatte og oplever uforholdsmæssigt høje niveauer af overgreb i deres daglige arbejde. Resultaterne af undersøgelsen blev gennemgået. Der var 1.744 kvindelige transportarbejdere fra 27 europæiske lande og 10 transportsektorer, der havde besvaret undersøgelsen. Den viste, at næsten tre ud af fire (71.1%) kvindelige ansatte i nuværende jobs inden for de forskellige transportområder har været udsat for vold, chikane og krænkende adfærd fra kolleger, herunder chefer og fra passagerer. Det er
især vedvarende verbal chikane, seksuel chikane og trusler på trods af skærpede politikker. Tallene er særlig høje og viser størst eksponering inden for jernbanesektoren, luftfart og offentlig transport.
ANSVARLIGE ARBEJDSGIVERE
Det anbefales, at man som fagforening kan arbejde for at holde arbejdsgivere ansvarlige og udvikle effektive forebyggelsespolitikker.
”Der skal i det hele taget arbejdes med kampagner og foldere med fokus på at styrke og forbedre kvindelige transportarbejderes arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed.
VALG AF VICEPRÆSIDENT
Som medlem af Women’s Steering Committee er man også en del af ETF’s Executive Committee.
Der blev afholdt møde den 27.-28. april
i Nicosia på Cypern, og der var mange emner på dagsordenen.
Herunder valget af ETF’s vicepræsident, som blev Ismo Kokko fra AKT liitto, Finland, økonomi og status i ETF og ITF og de udfordringer, der er generelt for transportarbejdere globalt set lige nu.
45 MILLIONER MEDLEMMER
Der var også oplæg og opdatering fra Esther Lynch, som er generalsekretær for Den Europæiske Faglige Sammenslutning (ETUC), hvor hun repræsenterer 45 millioner medlemmer fra 94 fagforeninger i 42 europæiske lande.
Som generalsekretær leder hun ETUC’s arbejde for arbejdstagerrettigheder i EU, herunder kampe for bedre løn og kollektive forhandlinger og for at sikre arbejdstagernes interesser på europæisk plan.
Hun kom blandt andet ind på, at det er vigtigt at forhindre udbredelsen af den yderste højrefløjsbevægelse og beskytte og kæmpe for vores værdier. Der skal sikres ordentlige jobs til alle, ordentlige vilkår og ordentlige arbejds- og lønforhold.
Det var nogle meget interessante møder, der viser vigtigheden i at samarbejde på tværs af organisationer, transportområder og lande.
AF EMILIE M. OHLSEN, JURIDISK KONSULENT
• Du kan sejle mens du læser
• Læs i dit eget tempo, når det passer dig
• Egen vejleder – følger dig gennem forløbet
Du er velkommen på skolen også udover de obligatoriske dage
UKLARHEDER I AFTALE
DER VAR LAVET EN AFTALE FOR CATERINGPERSONALET, DA
FÆRGEN M/F POVL ANKER
SKULLE PÅ VÆRFT. DET VISTE
SIG DOG EFTERFØLGENDE, AT DER VAR LIDT UENIGHED OM FORTOLKNINGEN AF AFTALEN.
DA M/F Povl Anker tidligere skulle på værft, var der mellem Metal Maritime og Bornholmslinjen indgået en særlig aftale omkring en kok og en cateringmedarbejder, som skulle med skibet på værft. I mellemtiden var aftalen ikke helt ”gennemtænkt” så der opstod lidt fortolkningsproblemer efter opholdet var slut. Efter lidt drøftelser mellem rederiet og
Metal Maritime blev der fundet en løsning bagudrettet.
ANDEN AFTALE FREMADRETTET
Metal Maritime og rederiet vil fremadrettet indgå en aftale, der gælder for fremti-
Der var uenighed om en aftale for cateringpersonale på M/F Povl Anker
Foto: Molslinjen
dige værftsophold, uanset hvilket skib på ruten der er tale om. Aftalen vil komme til at findes i både en DIS og en DAS udgave.
AF KIRSTEN ØSTERGAARD, FAGLIG KONSULENT
VEJLEDNING AF MEDLEM I FORBINDELSE MED REDERIETS SALG AF SKIBE
EN RÆKKE MEDLEMMER VAR BLEVET OPSAGT, DA REDERIET HAVDE SOLGT FARTØJERNE, DE VAR
ANSAT PÅ. OPSIGELSERNE VAR I HENHOLD TIL LOVE OG AFTALER, MEN METAL MARITIME FØLGER STADIG SAGEN.
F LERE medlemmer af Metal Maritime ansat i Tee Marine ApS på rederiets dansk flagede CTV-fartøjer henvendte sig med spørgsmål om de vilkår, der var gældende i forhold til opsigelserne, de havde modtaget, fordi rederiet havde solgt de fartøjer, som de var tilknyttet.
SAGLIG GRUND
Det er i Danmark saglig grund at opsige en medarbejder, hvis man ikke længere har et arbejde, de kan udføre, som for eksempel når rederiet har solgt skibet og ikke har andre skibe, eller tilstrækkeligt med andre skibe med ledige stillinger, som vedkom-
mende kan varetage. Der var således ikke tale om at der kunne siges noget til selve opsigelsen, da den måtte siges at være saglig i forhold til dansk lov og aftaler. Det vi hjalp med, var om medlemmerne havde fået det, som de havde ret til i henhold til lovgivning og aftaler, samt hvordan de skulle eller kunne forhold sig til opsigelsen og opsigelsesperioden.
GOD BEHANDLING
Det skal siges, at Tee Marine ApS under de givne omstændigheder har bestræbt sig på at behandle de ansatte godt og helt i henhold til deres individuelle kontrakter
og lov om søfarendes ansættelsesforhold. Rederiet havde også efterfølgende besvaret de ansatte på nogle af deres spørgsmål i en FAQ (Freequently Asked Questions). Der var lidt divergens mellem det, der egentlig stod i opsigelserne og i FAQ, og det talte vi med medlemmerne om.
De pågældende medlemmers opsigelsesperioder er endnu ikke udløbet, og de er derfor endnu ikke fratrådt rederiet. Vi følger derfor fortsat sagen og afventer deres endelige afregning fra rederiet.
AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT
Et løntjek viste fejl i fridøgnsbalancen. Fjord Line erkendte fejlen, undskyldte og tilskrev de manglende fridøgn til medlemmet. Foto: MVD
LØNTJEK VISTE
AT MEDLEM
HAVDE FRIDØGN TIL GODE
I FJORD LINE
ET LØNTJEK VISTE FEJL PÅ FRIDØGNSBALANCEN HOS ET MEDLEM ANSAT VED FJORD LINE.
AF EMILIE MUNCH OHLSEN, JURIDISK KONSULENT
ET medlem ville gerne have gennemgået sine lønsedler, da der blandt andet havde været en sygeperiode og medlemmet gerne ville være sikker på, at hyre, fridøgn med mere var korrekt, og derfor kontaktede medlemmet Metal Maritime.
GENNEMGIK LØNSEDLER
I faglig afdeling laver vi ofte løntjek,og vi gennemgik lønsedlerne og kunne kon-
statere, at der manglede seks fridøgn på fridøgnsbalancen i perioden.
KONTAKTEDE FJORD LINE
Vi kontaktede HR og Løn i Fjord Line og spurgte ind til det.
Det viste sig, at der var sket en fejl i systemet, som Fjord Line beklagede, og de meddelte, at de seks fridøgn ville blive tilskrevet den ansattes fridøgnssaldo.
OPSIGELSE I FJORD LINE
Vi blev kontaktet af et medlem, der med stor forbløffelse var blevet opsagt af rederiet. Vores medlem havde tidligere haft en korrigerende samtale og fået en skriftlig advarsel af rederiet omfattende de samme problemstillinger og emner ombord, som nu var begrundelsen for opsigelsen. Metal Maritime gennemgik opsigelsen, forløbet og sagligheden i opsigelsen og kontaktede rederiet. Vi satte spørgsmålstegn ved rederiets argumentation for nu at opsige deres ansatte. Efter argumentation og dialog med rederiet, fik Metal Maritime forhandlet nogle bedre vilkår og kompensation til vores medlem i forhold til den oprindelige opsigelse.
BORTVISNING I ALVINA SHIPPING ENDTE I FORLIG
Vi blev ringet op af et meget overrasket og rystet medlem, der var blevet bortvist af rederiet.
Rederiets begrundelse var, at den ansatte havde brudt tillidsforholdet, der for rederiet var en forudsætning for at arbejde ombord og rederiet anså det for grov misligholdelse. Metal Maritime gik ind i sagen og kontaktede rederiet for at gøre indsigelse mod bortvisningen. Efter lang dialog og mailkorrespondance med rederiet blev vi enige med rederiet om et forlig, hvor bortvisningen blev trukket tilbage og vores medlem fik en kompensation, nu hvor ansættelsesforholdet var ophørt.
EMO
EMO
En af opgaverne for Karen Jakobsen, som cateringassistent på Samsølinjen, er blandt andet at forberede smørrebrød til afgangen senere på dagen, hvilket der var god tid til den onsdag morgen, Metal Maritime var med på overfarten
KUNDEKONTAKT OG ROEN PÅ HAVET ER DRIVKRAFTEN
FOR CATERINGASSISTENT KAREN JAKOBSEN ER KUNDEKONTAKTEN OG DEN RO HAVET GIVER HENDE, DET DER GØR HENDES ARBEJDE TIL NOGET SÆRLIGT OG SIKRER HØJ ARBEJDSGLÆDE.
SENERE på året runder Karen Jakobsen 67 år, og dermed kan hun egentlig vælge en tilværelse som pensionist, men det ligger ikke i planerne.
”Nej jeg regner bestemt med at fortsætte, for jeg er meget glad for mit arbejde og arbejdslivet her om bord,” siger hun. Hun er ansat som cateringassistent på samsølinjen mellem Kalundborg og Ballen, og denne onsdag i april, hvor vi sejler med og møder hende, er hun alene på arbejde
i cafeteriaet. Med cirka 40 passagerer med på overfarten er det da også en overkommelig opgave.
”Det er jo stadig lidt uden for sæsonen, og så er det egentlig en meget typisk overfart, hvor der er tid til også at lave forberedelser til den næste overfart, selv om jeg er alene på job,” siger Karen Jakobsen, som ud over at betjene kunder denne onsdag blandt andet smurte smørrebrød, så der var klar til at blive solgt frokost, når færgen
efter middag skulle retur fra Samsø til Kalundborg.
DIAMETRAL MODSÆTNING
Sådan er det dog bestemt ikke, når turistsæsonen for alvor begynder, og antallet af passagerer mangedobles. Her er det ikke muligt at være ene cateringassistent på arbejde.
”Der er vi typisk tre eller fire og helt op til
Karen Jakobsen er meget glad for sit job som cateringassistent, og det skyldes både indholdet af jobbet og samarbejdet om bord
MED ET MEDLEM PÅ JOB
Dette er den fjerde artikel i en serie, hvor vi gerne vil vise, hvordan en arbejdsdag/ nat ser ud for vores medlemmer. Vi vil gerne i løbet af artikelserien fokusere på forskellige arbejdsgrupper/funktioner, så er du interesseret i at deltage, så tøv ikke med at kontakte os på mvdp@danskmetal.dk – skriv ’Med et medlem på job i emnefeltet’.
fem” forklarer Karen Jakobsen. Der er med andre ord travlt, men det er noget af det, Karen Jakobsen godt kan lide ved jobbet.
”Jeg foretrækker helt klart den periode, hvor vi har rigtig travlt, men det skyldes måske også, at vi har en rigtig god besætning her om bord, hvor samarbejdet er i top. Dermed kan man også ’slappe mere af’ i de travle perioder, fordi man ved at alle kollegaer yder en god indsats,” siger hun.
Når der er rigtig travlt, er opgaverne de samme, men det foregår i et helt andet tempo.
”Det kan jeg lide, for så bliver man ikke sløv”, siger Karen Jakobsen. I både de stille og travle perioder er Karen Jakobsen involveret i de fleste typer af de forskellige opgaver, der skal løses, og det er netop muligheden for dette, som hun godt kan lide.
”Jeg har en fortid som kok og jeg kan egentlig godt lide at stå i køkkenet og lave og forberede maden, men jeg vil også meget gerne servicere kunder. Jeg får mu-
lighed for begge dele her, i modsætning til tidligere, hvor jeg var kok i land,” siger hun.
Netop forholdet til kunderne og hele servicedelen oplever Karen Jakobsen som noget helt unikt på Samsølinjen.
”
Vi har rigtig mange stamkunder, som jeg har et rigtig godt forhold til, og som er virkelig søde. Så den del af jobbet nyder jeg virkelig,” siger hun.
TIDLIGT I GANG
En typisk udmønstring for Karen Jakobsen består af fire eller fem dage på arbejde og det samme antal dage fri. En onsdag som den, hvor vi sejler med, er hun mødt ind 05.45 for at klargøre det hele, og hun
afmønstrer igen, når dagens sidste sejlads er overstået klokken 20.00.
”Det er nogle lange arbejdsdage, men sådan er det jo til søs, og det er netop vandet og roen på havet, som er en af de ting, som jeg virkelig godt kan lide ved jobbet,” siger Karen Jakobsen.
Hun er selv bosat i Odder i Jylland, så der er lidt langt hjem, når dagens sidste afgang slutter i Ballen på Samsø, og det ikke er muligt at overnatte ombord, men det er der en løsning på.
”Vi har et fælles hus i Ballen, hvor os som ikke bor på øen overnatter. Der har vi vores eget kammer, eller værelse, og så er der fælles køkken, bad og toilet. Det fungerer rigtig godt, og jeg forventer bestemt at fortsætte nogle år på denne måde endnu, selvom jeg bliver 67 år her senere på året, for jeg kan lide mit job og den livsstil det fører med sig,” siger Karen Jakobsen.
TEKST & FOTO: MARTIN VAN DIJK
Grønne Erna er et af de mange seværdige træskibe, der kan opleves hen over sommeren
Foto: Foto: Brian Amtoft, altien.dk
OPLEV SMUKKE TRÆSKIBE I DEN DANSKE SOMMER
DEN DANSKE SOMMER BYDER PÅ MANGE MULIGHEDER, OG HAR MAN MARITIMT BLOD I ÅRENE OG EN INTERESSE FOR TRÆSKIBE, SÅ ER DER RIG MULIGHED FOR AT OPLEVE DEM RUNDT OMKRING I DE DANSKE FARVANDE OG HAVNE.
SOL, sommer og strand. Tre ting som typisk forbindes med sommerferie i Danmark, i hvert fald når vejret tillader det. Hvorfor ikke tilsætte træskibe til den cocktail, der er i hvert fald gode muligheder for at opleve mange forskellige træskibe i de danske farvande og havne hen over sommeren.
FYN RUNDT
Mest oplagt og kendt er nok Fyn Rundt, som i år sejles i perioden 18. juli til og med 24. juli. Her kan de mange træskibe både opleves under sejlads, men også i havn, når de enkelte sejladser er overstået. Årets sejlads begynder i Assens den 18. juli og slutter i Svendborg den 24. juli. Undervejs i løbet af de seks dage vil der desuden være mål og efterfølgende start i følgende havne, Haderslev, Marstal og Fåborg, hvor man ligeledes vil kunne opleve skibene tæt på.
NORDISK SKUDETRÆF
Hvis ikke man kan vente med at se sejlads med træskibe, så afholdes nordisk skudetræf i dagene 1. juli til 4. juli i Århus. Nordisk Skudetræf er et årligt regattaarrangement for traditionelle sejlfartøjer fra Danmark, Norge og Sverige. Arrangementet er efterfølgeren til Nordisk Sejlads og blev genstartet i 2019 af Foreningen Västkustskutorna i Lysekil. Siden har stafetten gået på skift mellem de nordiske lande – fra Lysekil til Fredrikstad, Mariagerfjord, Göteborg, tilbage til Fredrikstad, og nu til Aarhus
TALL SHIP FESTIVAL
Lidt længere nord på, nærmere bestemt i Aalborg er der også fint besøg af en lang række træskibe. Det sker i forbindelse med Tall Ship Festival i dagene fra den 30. juli til den 2. august, hvor det forventes at mere
end 50 af verdens smukkeste sejlskibe vil lægge til kaj.
ØRESUND PÅ LANGS
Fra den 7. august til den 9. august sejles der Øresund på langs fra Svanemøllen til Helsingør. De nævnte arrangementer er blot et lille udpluk af de mange arrangementer rundt om i det danske land. Der er en lang række af andre større eller mindre arrangementer, og man kan blandt andet orientere sig på træskibs sammenslutningens hjemmeside, som indeholder en aktivitetskalender. Man kan også altid orientere sig hos den lokale havn, hvis man er i nærheden i løbet af sommeren. Der kan være små lokale arrangementer, som ikke fremgår af træskibs sammenslutningens hjemmeside
AF MARTIN VAN DIJK
DYK NED I HAVETS ARKIV
Hvis man er interesseret i den danske søfartshistorie, så kan man nu se frem til at opleve den på en ny måde på havetsarkiv.dk, hvor man blandt andet kan søge på tværs af tusindvis af skibsjournaler.
Foto: Rigsarkivet
TILBAGE I FAGBLAD NUMMER TRE I 2025, HAVDE VI EN ARTIKEL OM, HVORDAN MAN PÅ RIGSARKIVET VAR VED AT KLARLÆGGE FORTIDENS MARITIME LOGBØGER. DATA SOM BLANDT ANDET SKAL BRUGES TIL AT GØRE OS KLOGERE PÅ FREMTIDENS KLIMAÆNDRINGER. DATA DER NU ER EN DEL AF EN NY DIGITAL PLATFORM, HVOR MAN KAN BLIVE KLOGERE PÅ DEN MARITIME HISTORIE.
HAVETS Arkiv er en ny digital platform, der gør det muligt at udforske Danmarks maritime historie på en helt ny måde. Her kan man søge på tværs af tusindvis af skibsjournaler, finde konkrete rejser, og man kan følge skibenes ruter på et kort, baseret på historiske positionsdata. Samtidig giver platformen adgang til systematisk aflæste klimadata som vind- og vejrforhold, hvilket gør det muligt at analysere udviklingen i fortidens klima over tid. Bag initiativet står Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), og projektet er støttet af A.P. Møller Fonden.
ET NYT VINDUE TIL HAVETS HISTORIE
Havets Arkiv åbner et digitalt vindue til enorme mængder kilder til både klimahistorie, maritim historie og slægtsforskning. Platformen samler data om sejlruter, vejrobservationer og dramatiske hændelser til søs og gør dem let tilgængelige for både forskere og offentligheden. Man kan for eksempel få svar på, hvad der skete under den historiske storm ved Slaget ved Køge Bugt i 1710, og hvordan emigranter sejlede
med Thingvalla-linjen til New York, da over 300.000 danskere emigrerede til USA i 1800- og 1900-tallet.
FRA LOGBOG TIL FORSKNINGSDATA
Siden 1675 har danske kaptajner og styrmænd haft pligt til at føre skibsjournal. I dag opbevares tusindvis af disse i Rigsarkivet, og de bliver nu gradvist gjort tilgængelige online.
”Vi har glædet os til at åbne op for søfartshistorien på en ny måde, som gør det lettere for alle at dykke ned i Danmarks maritime fortid og følge deres forfædre ad vandvejen.” siger arkivar i Rigsarkivet, Leah Porse Rasmussen.
Hos DMI fremhæver klimaforsker og projektleder Martin Stendel:
”Data fra skibsjournalerne er værdifulde – ikke mindst for klimaforskningen. De giver os indsigt i fortidens vejr og dermed bedre forståelse af fremtidens klima,” siger han.
ET NYT REDSKAB TIL AT FORSTÅ FORTIDEN
Med Havets Arkiv bliver skibsjournalerne ikke kun gjort tilgængelige – de bliver et aktivt redskab i arbejdet med at forstå fortiden. Skibsjournalerne rummer meget præcise, samtidige noteringer af tid, position og vejrforhold, dag for dag og time for time. Det betyder, at man i mange tilfælde kan komme helt tæt på historiske begivenheder: Hvis et dansk skib befandt sig i nærheden, kan dets observationer give et konkret og uafhængigt indblik i, hvad der faktisk fandt sted – på havet og i verden omkring det.
”Med Havets Arkiv får vi et helt nyt historisk værktøj, hvor skibsjournalernes præcise og samtidige noteringer bringer os helt tæt på fortidens virkelighed. Vi kan i mange tilfælde be- eller afkræfte konkrete begivenheder, sejlruter og vejrsituationer – og dermed nuancere eller ændre vores forståelse af historien,” siger faglig projektleder Adam Jon Kronegh. Bliv klogere på havetsarkiv.dk .
AF MARTIN VAN DIJK
Få rabat på dine sommeroplevelser med PlusKort
Vi giver dig hurtigt overblik over din opsparing, dit afkast og dine forsikringer på mitpfa.dk
Få din bil godt forsikret til markedets billigste priser
– uanset om du kører på el eller benzin
TJM Forsikrings bil- og elbilforsikring er – endnu en gang – kåret som Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk.
Vi dækker, uanset om du ejer eller leaser, og om du kører i en el-/hybridbil eller en benzin-/ dieselbil.
Beregn din pris, og se, om du også kan spare penge.
Fotokonkurrencen ’Life At Sea’ har fået en plads på M/S Museet for Søfart, hvor man kan se et lille udsnit af de spektakulære billeder. Her et af billederne med titlen ’Træk vejret og tag gearet på. Foto: Loran Zalde P. Desalves
SE LIVET TIL SØS GENNEM EN SØFARENDES ØJNE
M/S MUSEET FOR SØFART
SÆTTER FOKUS PÅ NUTIDEN
MED UDSTILLINGEN LIFE AT SEA, DER VISER SØFOLKS
EGNE FOTOGRAFIER AF LIVET
TIL SØS. UDSTILLINGEN ER EN DEL AF MUSEETS NYE
FORMAT M/S UDSYN, DER BELYSER AKTUELLE MARITIME
TEMAER - FRA SKYGGEFLÅDER
TIL KLIMAFORANDRING OG HVERDAGEN PÅ HAVET.
HVIS du er fast læser af dette fagblad, så husker du måske, at vi tidligere har omtalt fotokonkurrencen ’Life At Sea’. Projektet var et initiativ som blev iværksat af ITF under Corona pandemien, hvor mere end 400.000 søfarende strandede til søs langt væk hjemmefra. Med projektet ville ITF dengang skabe opmærksomhed på situationen gennem søfolks egne fotos af livet til søs. Det har udviklet sig til en årlig konkurrence, som vi tidligere har omtalt og vist billeder fra, og konkurrencen har resulteret i et stadig stigende fotoarkiv af billeder, som viser livet til søs, som de søfarende oplever det.
BILLEDER PÅ MUSEUM
Et lille udsnit af billederne er nu havnet
på M/S Museet for Søfart, som en del af udstillingen ’Life At Sea’ . Udstillingen er en del af flere formater, der under navnet M/S Udsyn sætter aktuelle maritime temaer i perspektiv.
”På mange måder viser fotografierne det samme som søfolk altid har oplevet på deres rejser: Hårdt arbejde, hjemve og ensomhed, men også et stærkt fællesskab, hvor alle er nødvendige. De fortæller om en krævende hverdag med mange farer og endeløse opgaver, men også om stolthed over det gode håndværk, store naturoplevelser og flotte skibe”, siger Sarah Giersing, udstillings- og samlingschef på M/S Museet for Søfart.
Et andet af billederne, der kan ses på M/S Museet for søfart, er dette med titlen ’Bølger venter ikke’. Billedet er taget en blæsende dag midt i det indiske Ocean. Foto: Edmar Ogao-ogao
ET NYT FORMAT
Med formatet M/S Udsyn får Danmark en ny platform for viden, debat og perspektiv, hvor museet i samarbejde med forskere, kunstnere og branchefolk vil supplere den historiske fortælling med nutidens aktuelle maritime temaer.
”Verden forandrer sig med svimlende hast i disse år, og mange af de helt store skred foregår på havet. Klima, sikkerhedspolitik, handelskriser og krige har gjort den maritime verden højaktuel. Som museum kan vi bidrage med viden og perspektiv, der klæder os alle på til at forstå nutidens brandpunkter – og skabe håb om fremtidens gode løsninger,” siger Sarah Giersing.
VIGTIG INFORMATION
Fotoudstillingen Life at Sea åbner d. 27. marts og kan ses frem til 30.marts 2027. Alle fotos stammer fra ITF Seafarers’ Trust’s digitale billedarkiv. Den britiske organisation har fokus på trivsel for søfarende og deres familier.
ITF’S fotokonkurrence for søfarende, som udspring af projektet Life At Sea’ under Corona pandemien, er dog ikke enestående, i den forstand, at der faktisk har eksisteret både en dansk og en nordisk fotokonkurrence for søfarende siden 2010.
KALENDERÅRET
Det er Sea Health and Welfare som står bag konkurrencen, som er for alle søfarende på dansk flagede skibe. Konkurrencen følger kalenderåret, så for at deltage i 2026 konkurrencen skal Sea Health have billedet eller billederne senest den 31. december, da man sagtens kan indsende mere end et billede per person
. EN DANSK OG NORDISK PENDANT
FIRE KATEGORIER
Der uddeles præmier i fire forskellige kategorier, samt til det billede som skiller sig mest ud fra alle de andre, men som ikke er et vinderbillede i en af de andre kategorier. Vinderbillederne deltager desuden i den nordiske fotokonkurrence ’ Nordic Photo Contest for Seafarers’ med vinderne fra henholdsvis Norge, Island, Sverige og Finland. Der kan læses mere om konkurrencen på Sea Health and Welfares hjemmeside., hvor man også kan se en lang række af de tidligere vinderbilleder og inspiration til, hvad man kan fokusere på, når man indfanger sit motiv.
AF MARTIN VAN DIJK
SKIBSASSISTENT SKIBSMEKANIKER MASKINIST NAVIGATØR
NEMT AT SØGE
SØG STØTTE TIL BØGER
OG STUDIEMATERIALE
Vi bakker op om medlemmer af Metal Maritimes uddannelse. Det
gør vi økonomisk, med penge fra uddannelsesfonde.
Du skal bare sende en ansøgning om støtte på e-mail med dokumentation for udgifterne.
Så hører du fra os.
Sådan søger du nemt via e-mail:
Skriv i emnefeltet: Ansøgning, uddannelsesfond
Ansøgning skal indeholde oplysning om:
z Dit navn og fødselsdato
z Hvilken uddannelse du går på
z Skolens/uddannelsesinstitutionens navn
z Hvad du søger økonomisk støtte til
z Evt. kort beskrivelse af, hvad du tidligere har beskæftiget dig med indenfor det maritime.
Vedhæft som dokumentation: z Kopi af kvittering(er) (enten som scan eller billede)
Send ansøgning til: maritime@danskmetal.dk
NYE SKIBSBESØG MED I
FREMTIDIG BESØGSTURNUS
FREDAG DEN 20. MARTS BESØGTE FAGLIGE KONSULENTER CASPAR MOSE OG PER GRAVGAARD DE SØFARENDE OM BORD PÅ STENA ESTELLE. DET VAR DET AFSLUTTENDE BESØG I EN RÆKKE AF TRE PÅ
STENAS FÆRGER MELLEM GDYNIA OG KARLSKRONA.
METAL Maritime har løbende fået flere og flere polske medlemmer, som sejler på ruten Gdynia - Karlskrona. Derfor er det også blevet en prioritet at komme ud på de tre færger, som sejler på ruten for at møde de mange medlemmer og svare på eventuelle spørgsmål.
De tre færger er henholdsvis Stena Ebba, Stena Spirit og Stena Estelle. Det er faglige konsulenter Caspar Mose og Per Gravgaard, samt rejsesekretær Barno jensen, som er ude på færgerne. De er ikke nødvendigvis med alle tre på samme tid, men der er altid minimum to repræsentanter fra Metal Maritime, hvilket har været en prioritet, da der har været rigtig mange spørgsmål. Fra de polske søfarende.
”Spørgelysten og interessen har været stor for at høre mere om,
hvad vi som fagforening kan tilbyde medlemmerne, siger Per Gravgaard
Det var både spørgsmål om de specifikke overenskomster, men også mere generelle spørgsmål,
FASTE BESØG
Besøgene på de tre skibe var som nævnt første gang, vi var ude at møde de søfarende på ruten, men det bliver ikke sidste gang. Besøgene viste tydeligt, at behovet er dér, så besøg på Stena Estelle, Stena Ebba og Stena Spirit bliver i fremtiden en del af rejsesekretærens planlægning og besøgsturnus, og det samme gør besøg hos de forskellige offshore vind rederier.
”Besøgene bliver lagt ind i min faste halvårlige planlægning, om jeg så fremadrettet kommer til at tage besøgene alene, eller om det bliver sammen med en faglig konsulent, det må tiden visen,” siger Barno Jensen.
AF MARTIN VAN DIJK
Faglig konsulent Per Gravgaard introducerede kort de søfarende til den Danske Model. Foto MVDP
1996
Dorte Slyngborg har aldrig sejlet uden for Europa. Hun har kun haft ét rederi gennem hele sin karriere: DFDS. Til gengæld har hun været en fast del af det maritime liv i næsten 30 år. Hendes første udmønstring fandt sted den 10. april 1996 i København om bord på Princess of Scandinavia. Fire måneder senere afmønstrede hun i Göteborg. Dengang var det tænkt som en kort afstikker. I dag står det som begyndelsen på noget langt større.
REJSEFEBER OG EN TILFÆLDIG START
Dorte Slyngborg var 33 år, da hun første gang mønstrede om bord. Og
KARRIERE TIL SØS
VED ET TILFÆLDE
DORTE SLYNGBORG ER I DAG 63 ÅR. HAVDE DU MØDT HENDE FOR 30 ÅR SIDEN OG SPURGT, OM HUN SÅ EN FREMTID TIL SØS, HAVDE SVARET VÆRET ET KLART NEJ. DENGANG VAR HUN LIGE
UDMØNSTRET FOR FØRSTE GANG OG VAR I GANG MED HELT
ANDRE PLANER. ALLIGEVEL BLEV DET HAVET, DER KOM TIL AT DEFINERE HENDES ARBEJDSLIV. DET, DER BEGYNDTE SOM EN MIDLERTIDIG LØSNING, UDVIKLEDE SIG TIL EN KARRIERE PÅ TRE ÅRTIER – OG EN HVERDAG, HUN STADIG HOLDER FAST I.
OFTE når vi i denne serie bladrer i søfartsbøger, er det fortællinger om liv levet på verdenshavene. Side efter side fyldt med stempler fra fjerne havne, udmønstringer på tværs af kontinenter og historier fra alle verdenshjørner. Det er karrierer, der strækker sig over 40 år og mere – og hvor oplevelserne nærmest står i kø. Sådan er det ikke helt denne gang.
det var langt fra en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse.
“Jeg havde egentlig gang i alle mulige andre ting, så jeg tog bare jobbet en sommer for at tjene nogle penge,” fortæller hun.
Alligevel husker hun tydeligt nervøsiteten fra den første dag.
“Jeg var ret spændt, for de havde ansat mig som smørrebrødschef – og jeg havde absolut ingen erfaring med at være chef.”
Køkkenet var dog ikke fremmed for hende. I sine yngre år havde hun rejst vidt omkring og arbejdet undervejs. Hun havde været på kibbutz i Israel, plukket oliven i Grækenland og arbejdet med vindruer i Frankrig. Flere steder havde hun også haft arbejde i køkkener.
Inden livet til søs havde hun forsøgt sig med en uddannelse som arkitekt. Men to tredjedele inde i studiet stod det klart, at det ikke var den rette vej.
ET VALG SKULLE TRÆFFES.
“Jeg troede egentlig, jeg skulle ud at rejse igen, som jeg havde gjort så meget før. Men jeg kunne rigtig godt lide
at være på Princess of Scandinavia. Så jeg blev hængende.”
Det, der skulle have været midlertidigt, blev begyndelsen på noget varigt.
ET UVENTET GENNEMBRUD
Efter knap to år hos DFDS, nu på Oslo-ruten og stadig som smørrebrødschef, opstod en situation, der kom til at ændre hendes karriere markant.
“En dag kom køkkenchefen hen til mig og sagde: ‘Jeg har hørt, du er rigtig god til at lave indisk mad – kan du ikke sammensætte en menu til 200 leverandører, der kommer om bord?’” Hun sagde ja.
Det blev en udfordring – ikke mindst fordi nogle af de uddannede kokke i starten så skeptisk på projektet. Men resultatet talte for sig selv.
“Det gik rigtig godt. Og bagefter spurgte de, om jeg ville tage en kokkeuddannelse.”
Det tilbud tog hun imod, og på knap to år, hjulpet af merit og opbakning fra køkkenchefen, blev hun uddannet kok hos DFDS.
ET VALG I SIDSTE
ØJEBLIK
Kort efter årtusindskiftet stod hun som nyuddannet kok – men nåede faktisk aldrig at arbejde som kok i klassisk forstand.
“Jeg var lige blevet færdig, og havde endnu ikke udmønstret som kok, da jeg fik tilbuddet om at blive supervisor på Queen of Scandinavia,”
Skibet skulle indsættes på ruten Amsterdam–Newcastle, og tilbuddet var svært at sige nej til. Alligevel tøvede hun.
“Jeg havde faktisk været til samtale som kok på Skoleskibet Danmark. Det lød som en spændende mulighed.”
Hun nåede ikke at høre noget i første omgang og valgte derfor supervisorjobbet.
“Dagen efter fik jeg så tilbudt jobbet på Skoleskibet Danmark. Men der måtte jeg takke nej – jeg havde allerede sagt ja til noget andet.”
Et valg, der kom til at forme resten af hendes karriere.
FRA STORE SKIBE TIL SMÅ –OG TILBAGE IGEN
Efter tiden på Amsterdam-ruten gik turen videre til Esbjerg–Harwich, hvor
AF MARTIN VAN DIJK
DFDS indsatte DANA SIRENA. Her ventede en anderledes hverdag.
“Det var et meget lille skib, og der skete ikke så meget. Jeg var vant til de store skibe med 1200-1500 passagerer, så det blev hurtigt lidt kedeligt.”
Efter et par år søgte hun tilbage til det større setup og vendte igen tilbage til Amsterdam–Newcastle. Dog kun kortvarigt, før hun fik en ny rolle som køkkenchef på PEARL på Oslo-ruten. I 2018 vendte hun endnu en gang tilbage til Amsterdam–Newcastle –denne gang i en kombineret rolle som køkkenchef og Business Leader. Her er hun stadig i dag.
ET ARBEJDSLIV SAMME STED
– MEN ALDRIG DET SAMME
Gennem alle årene har én ting været konstant: hun har været hos DFDS.
“Jeg har altid været rigtig glad for at være her. Der er gode kollegaer og gode forhold, og man får lov til selv at tage ansvar for spændende opgaver.”
Hun har blandt andet været med til at arrangere store events og fester om bord, og hun har haft en lang række kokkeelever gennem årene.
“At se dem udvikle sig har været virkelig givende.”
Samtidig har hun oplevet rederiets udvikling på tæt hold – fra et mindre passager- og fragtrederi til en global aktør inden for transport og logistik.
KONTANTER I KUVERTER OG EN ANDEN TID
Når hun ser tilbage på begyndelsen, er der især én ting, der står klart:
“Der var gode penge i det. Jeg kan tydeligt huske, at jeg sad i toget fra Göteborg til Aarhus med 30.000 kroner i kontanter i en kuvert. Sådan fik vi løn dengang – hver gang vi afmønstrede.”
Men det var ikke kun økonomien, der trak.
SOM EN HØJSKOLE TIL SØS
For selvom 1996 ikke ligger længere tilbage end 30 år, var kulturen om bord en helt anden.
“Det var lidt som at komme på højskole,” fortæller hun.
“Vi var en tæt gruppe mennesker, og der var fest mindst to gange om ugen. Der var ingen alkoholrestriktioner, så
Dorte Slyngborg har i år haft en maritim karriere på 30 år, noget der for hende virkede helt urealistisk, hvis du havde spurgt hende første gang, hun udmønstrede tilbage i 1996. For det var tænkt som et kort sommerferiejob, så der igen var penge på kontoen til at tage ud at rejse. Passet blev dog i lommen, for den ene udmønstring tog den anden, og nu har hun sejlet i 30 år som henholdsvis smørrebrødschef, kokkeelev, supervisor, køkkenchef og businessleader.
Foto: MVD
den fik fuld gas. Det var en virkelig sjov og hyggelig tid.”
Den kultur har ændret sig markant siden. Reglerne er strammere, og hverdagen mere professionel. Men noget andet er blevet ved med at være det samme.
EN LIVSSTIL, DER HOLDER
“Jeg har altid kunnet lide livsstilen,” siger hun.
“At når jeg er på arbejde, så er jeg på arbejde. Og når jeg har fri, så har jeg helt fri og kan gøre, hvad jeg vil.”
Det enkle princip har vist sig at holde i længden. Fra en usikker start som smørrebrødschef uden ledererfaring til rollen som køkkenchef og Business Leader.
“Pludselig er der gået 30 år,” siger hun.
Og hun er ikke færdig endnu.
“Hvis jeg selv kan bestemme, tager jeg gerne fem år mere.”
Hun smiler.
“Det startede lidt tilfældigt. Men det viste sig at være det helt rigtige valg.”
DORTE SLYNGBORG
FØDT 1962
1996
Smørrebrødschef, Princess of Scandinavia
1996-1998
Smørrebrødschef, Queen of Scandinavia
1998-2000
Kokkeelev, Queen of Scandinavia
2000-2003
Supervisor, Queen of Scandinavia
2003
Supervisor, Dana Gloria 2003-2005
Supervisor, Dana Sirena
2006-2007
Køkkenchef, Queen of Scandinavia og Princess of Norway
2007-2018
Køkkenchef, Pearl of Scandinavia og Pearl Seaways
2018-Nu
Business Leader, King og Princess Seaways
HVAD MED DIN SØFARTSBOG?
Har du mod på at deltage i artikelserien sammen med din søfartsbog, så hører vi gerne fra dig.
Kontakt redaktionen på mail cosea@co-sea.dk
SEMINAR 2026
2. - 4. SEPTEMBER
Årets seminar afholdes fra onsdag 2. september kl. 12.00 til fredag 4. september kl. 12.00
FOR BESTYRELSER, TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØ -
REPRÆSENTANTER
SAMT SUPPLEANTER I
Som de øvrige år er der arrangeret bus-tilslutning fra Kastrup Lufthavn og Hovedbanegården i København – både på ud- og hjemrejsedagen.
Tilmelding: Ved du allerede nu, at du gerne deltager, så tilmeld dig ved eget forbund. Sidste frist er 1. august.
PROGRAM MED GOD PLADS TIL SOCIALT SAMVÆR
AFHOLDES PÅ METALSKOLEN JØRLUNDE • SLAGSLUNDEVEJ 13 • 3550 SLANGERUP
SØFARTENS BIBLIOTEK
FOR ALLE SØFARENDE OMBORD PÅ DANSKFLAGEDE SKIBE
Få bøger sendt direkte til dit skib!
Søfar tens Bibliotek tilbyder fysiske bøger på dansk, engelsk, færøsk og polsk, som kan leveres med stores lige til skibet Du kan også hente nye bøger hos vores samarbejdspar tnere rundt omkring i Danmark og verden over Så er der altid læsestof – uanset hvor i verden du er
Læs og lyt digitalt – overalt!
Med The Seafarer’s Librar y får du også adgang til e-bøger, e-magasiner og lydbøger, primær t på engelsk, men også på dansk og andre sprog Download app’en Libby, log ind med dit lånerkor t, download dine bøger og læs offline – perfekt til livet til søs
Kontakt os for oprettelse af lånerkor t eller hvis du har spørgsmål
SØFARTENS BIBLIOTEK Højnæsvej 56 2610 Rødovre
+45 2247 1171
iol@shw dk (Irene, bibliotekar) sbib dk
Et lille uddrag af de genre vi tilbyder
Pst! Det er gratis
NYT OM TILLIDSVALGTE
Siden sidst er der blevet valgt nye tillidsrepræsentanter hos DFDS, Ziton, Svitzer og Fjord Line. Vi byder de nye tillidsrepræsentanter velkommen og takker de afgående for et godt samarbejde. Herunder kan du se, hvem de nye tillidsrepræsentanter er.
DFDS
• Bjarne Hove Sunesen, ny talsmand for kaptajner og skibsfører
Svitzer
• Jakob Bo Jensen, talsmand for navigatører
Ziton
• Henrik Harries, tillidsrepræsentant for kokke
Afgåede tillidsrepræsentanter
Vi vil gerne takke henholdsvis René Christensen fra Bornholmslinjen, Jacob Jensen fra Svitzer og Jeppe Eriksen fra Fjord Line for det gode samarbejde.
MVDP
SENIORKLUBBEN
Seniorklubben er for alle efterlønnere og pensionister fra Metal Maritime.
Kontingent: 300 kr. pr. år.
Klubben inviterer til to årlige arrangementer, som er omfattet af kontingentet:
Forårsfrokost
Efterårs ålegilde
For yderligere information kontakt formanden.
Formand Leif R. Andersen, Telefon 28 69 79 13
Mail L.rabech@live.dk
NYT OM NAVNE
Fødselsdage og jubilæer – send besked til redaktionen
Vil du gerne have din runde fødselsdag eller jubilæum med i bladet, skal du sende os en besked, helst i god tid. Vi bringer mærkedage for medlemmer fra alle CO-Søfarts medlemsorganistaioner: Metal Maritime, FOA Søfart, Metal Vest, Dansk Serviceforbund, Dansk El-Forbund og Centralforeningen for Stampersonel. Men kun, hvis du selv fremsender besked.
I næste blad bringer vi mærkedage, der falder i perioden: 1. september - 30. november.
Sidste frist for indlevering til ”Nyt om navne” er fredag 7. august. Send beskeden til: cosea@co-sea.dk
VI MINDES
Jens Kristian Andersen
Født 19. august 1945 – er afgået ved døden 19. februar 2026
Arne Villy Jakobsen
Født 27. oktober 1941 - er afgået ved døden 22. februar 2026
Rejnar Lysdal Pedersen
Født 20. oktober 1941 – er afgået ved døden 22. februar 2026
Carl Walther Frøsig
Født 24. marts 1936 – er afgået ved døden 12. marts 2026
Filip Andre Pedersen
Født 7. april 1943 - er afgået ved døden 1. april 2026
Jørgen Peder Larsen
Født 18. december 1939 – er afgået ved døden 22. april 2026
ChatGPT kan med fornuft bruges til mange ting, blandt andet til at lave en maritim playliste.
Foto: Coliurbox
MARITIME TONER TIL LIVET TIL SØS
KUNSTIG INTELLIGENS FYLDER EFTERHÅNDEN MERE OG MERE
I VORES SAMFUND, MED ALT HVAD DET FØRER MED SIG AF FORDELE OG ULEMPER. AT DET KOMMER TIL AT FYLDE ENDNU MERE I FREMTIDEN, ER UUNDGÅELIGT, OG DET FYLDER EN HELT CENTRAL ROLLE I DENNE ARTIKEL.
AF MARTIN VAN DIJK
VI har nok alle sammen hørt det. Brugen af kunstig intelligens er eksploderet de seneste år, og alle prognoser forudser, at det kun bliver endnu vildere i fremtiden. Det er der helt sikkert en masse fordele og ulemper ved, og i skrivende stund er det i hvert fald denne skribents erfaring, at et redskab som ChatGPT skal bruges med en vis sund skepsis, når man stiller spørgsmål om diverse forskellige emner.
ROMANTISK OPFATTELSE
Det er dog stadig et redskab, som det
kan være sjovt og brugbart at lege med, så det er fundamentet for denne artikel. Vi har ganske enkelt bedt ChatGPT om at lave en musikplayliste, som passer til livet til søs. Så kan man selv vurdere, om man er enig, eller om den kunstige intelligens i denne sammenhæng har skudt helt ved siden af – man kan måske nok indvende, at den har en lidt romantisk forestilling om livet til søs. Men her kommer ChatGPT’s bud på, hvad I skal have downloadet på jeres telefon næste gang i udmønstrer.
MARITIM PLAYLISTE
FRA CHATGPT
1.SAILING – CHRISTOPHER CROSS
Klassisk og rolig – nærmest skrevet til åbent hav.
2. ORINOCO FLOW – ENYA
Drømmende og flydende, perfekt til lange horisonter.
3.COME SAIL AWAY – STYX
Starter blødt og bygger op – god til solnedgang på dækket.
4.BEYOND THE SEA –BOBBY DARIN
En klassiker med maritim romantik.
5.SOUTHERN CROSS – CROSBY, STILLS & NASH
Sejlerstemning og refleksion – meget autentisk vibe.
6.RIPTIDE – VANCE JOY
Let, moderne og lidt strandagtig.
7.ISLAND IN THE SUN – WEEZER
Afslappet og solrig – perfekt til roligt vejr.
8.OCEAN EYES – BILLIE EILISH
Mere stille og eftertænksom – god til nattevagten.
9.THE SEA – MORCHEEBA Chill og dyb – passer til bølgernes rytme.
10.A PIRATE LOOKS AT FORTY –JIMMY BUFFETT Lidt nostalgisk sømandsstemning med varme.