IDÉKATALOG designstrategier for genanvendelse af nedrivningsmaterialer

IDÉKATALOG designstrategier for genanvendelse af nedrivningsmaterialer

Et forsknings- og innovationsforløb for kandidatstuderende på Det Kongelige Akademi Arkitektur, Design, Konservering 2020

Udsnit 1:10

- regulær og simpel tektonik udtrykt i grid’et - rig og levende materialitet - materialets karakter og sammensætning - utallige muligheder inden for systemet

102

84

119

120

IDÉKATALOG

designstrategier for genanvendelse af nedrivningsmaterialer

Et forsknings- og innovationsforløb for kandidatstuderende på Det Kongelige Akademi, 2020

Det Kongelige Akademi / CINARK – Center for Industriel Arkitektur

PUBLIKATIONEN ER UDGIVET AF:

CINARK – Center for Industriel Arkitektur Institut for Bygningskunst og Teknologi Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering www.kglakademi.dk/cinark-center-industriel-arkitektur Forsknings- og innovationsforløb efteråret 2020: Programansvarlige for Bosætning, Økologi & Tektonik: Anne Beim og Ulrik Stylsvig Madsen REDAKTION

Anne Beim, Julie Zepernick Jensen og Ulrik Stylsvig Madsen BIDRAGSYDERE Kandidatprogrammet BØT / Det Kongelige Akademi.

Vejledere: Anita Lindholm Krak, Anne Beim, Astrid Mody, Lin Kappel, Mirjam Hallin, Nathan Romero Muelas, Nee Rentz-Petersen, Pelle Munch-Petersen, Søren Nielsen, Thomas Nørgaard, Ulrik Stylsvig Madsen.

Arkitektstuderende: Aleksander Rodahl, Alexandra Marie Lutte, August Fischer, Andreas Schultz Ohrt, Casper Bjarke Henriksen, Christoffer Bo Haaning, Clara Alexandra Høeg, Emma Ingrid Lovisa Grynge, Emil Wittrup-Jensen, Frederik Oscar Bahl Paarup, Henrik Gjerstad, Karl Magnus Boasson, Katrine Aastrup Pedersen, Kenneth Hviid Larsen, Kristine Pernille Tveit, Kristoffer Koefoed-Hansen, Ilse Kempf, Jesper Vallebo von Staffeldt, Johannes Bonde, Johannes Lassen Platz, Jonatan Møller Larsen, Julie Lejre, Marie Flensborg, Martin Havn Sørensen, Martin Viggo Meincke, Martine Grotenburg, Morten Bjørn Jørgensen, Nanna Dyrberg Larsen, Nina Othel-Jacobsen, Olivia Carina Nygaard-Nielsen, Rebekka Pettersen, Robin Hjortshøj Sørensen, Sabina Elvira Ross, Signe Juul Clevin, Simon McNair, Sofie Naver Markussen, Susanne Thomsen, Tim Viktorsson, Tuva Bø Lyng.

Erhvervspartnere: Enemærke & Petersen og Næste samt 3XN/GXN og JAJA Arkitekter.

GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Julie Zepernick Jensen PRODUKTION

Produktionsstyring: Jens V. Nielsem Produktion: Production Facilities

© CINARK 2021 ISBN: 978-87-7830-847-4

2

INDHOLD

INTRODUKTION Om idékataloget

ENEMÆRKE & PETERSEN A/S / NÆSTE Introduktion

Et studie af genbrugspotentialet af de uskønne materialer Fra rest til konstruktion Et mimetisk projekt i glas Et facadesystem i genbrugsmaterialer Det æstetiske potentiale i genanvendelse af kabelbakker Brickcycling Genfortolkning af telefonkiosken

3XN/GXN / JAJA ARCHITECTS Introduktion

Genanvendt tagpap Habitatsvæggen Fra blok til blok Genbrugt betons æstetiske og praktiske potentiale Et stedspecifikt facadeelement

4

6 10 18 26 34 42 50 58

66 68 76 84 92 100

Det fællesskabende mellemrum

108

LITTERATUR

116 3

OM IDÉKATALOGET

Dette idékatalog samler konkrete designstrategier, der fokuserer på genanvendelse af nedrivnings­mate­ rialer som en vigtig del af fremtidens res­sour­ce­an­ svarlige byggekultur. Strategierne er udviklet som led i et intenst forsknings- og innovationsforløb i efteråret 2020 på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi & Tektonik ved Det Kongelige Akademi i tæt samarbejde med forskningscenteret CINARK – Center for Industriel Arkitektur, entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen, design- og byggevirk­som­

og bygningsdetaljer. Her er begreber som selektiv eller nænsom nedtagning centrale i en omlægning af ned­riv­ ningsbranchen. Det betyder kursændring fra en effektiv og forenklet proces baseret på en nedknusning af bygningen til en mere omstændig og langsom proces, hvor fokus er på nænsomt at bjærge de materialer, som kan genbruges og genanvendes.

I forhold til nybyggeri er projekteringsprincipper baseret på design for adskillelse en vigtig nøgle til at sikre frem­

heden Næste, samt 3XN/GXN og JAJA Arkitekter.

tidens cirkulære strøm af ressourcer. Udvikling af detal­je­

På verdensplan står byggeindustrien ifølge rapporter fra

fremtidig adskillelse – af materialer i en bygning kan

FN’s Miljøorganisation for tæt på 40 % af den samlede

hjælpe til, at den virker som en ressourcebank for frem­

energirelaterede CO2-udledning fordelt på henholdsvis

tidens byggeri.

løsninger, der sikrer en enkel og skånsom samling – og

fremstilling af byggematerialer, opførelse og vedlige­hol­ d­else af bygninger samt drift af vores bygnings­masse

Det er begreber som disse, der har været omdrejnings­

(herunder vores daglige forbrug af energi i både hjem-

punktet i de 13 studieprojekter, som præsenteres i dette

met og på vores arbejdspladser). Cirkulær tænkning og

idékatalog, og som diskuterer fremtidens arkitektur set i

cirkulær økonomi er derfor blevet en vigtig nøgle til at

lyset af genbrugte materialer og det æstetiske univers,

sikre en mere ansvarlig forvaltning af naturens ressour­

som de peger på.

cer nu og i fremtiden inden for byggebranchen.

Forgængelighed i arkitekturen – studier i brugte Fra affald til ressource

materia­ler, økologi og æstetisk prægnans

Omdrejningspunktet i cirkulær tænkning er at flytte fokus

I bogen On Weather­ing – The Life of Buildings disku­te­rer

fra at se nedrivningsmaterialer som affald til at se dem

arkitekturteo­reti­ker­ne David Leatherbarrow og Mohsen

som ressourcer, der kan anvendes i nye byggerier. Målet

Mostafavi, hvordan materialers forgængelighed kan be-

er at skabe en cirkulær strøm af materialer i byggeriet,

tragtes som et arkitektonisk virkemiddel. Her henter de

hvor nedrivningsmaterialer kan genanvendes direkte

blandt andet inspiration i den østrigske kunsthistoriker

eller i forarbejdet form i nye byggerier.

Alois Riegls begrebsverden, som man kan se ud af det følgende citat fra bogen: ”The romantic appreciation of

Dette stiller nye krav til måden, vi strukturerer nedriv­­-

“aging” […] can be related to a sense of the new versus

­nin­gen af den eksisterende bygningsmasse på, samt

the old that attributes positive value to the latter simply

måden hvormed vi udformer fremtidens konstruktioner

because it has lasted and stands as a representation of

4

the past. Alois Riegl elaborated this pairing of the new

med materialer og forslag til nye arkitektoniske løs­nin­ger.

and the old in his studies of architectural monuments,

I efteråret 2020 var forløbet planlagt som et tæt sam­ar­

studies worked out when the modern architects of his

bejde mellem 39 kandidatstuderende, forskere fra CIN­

gene­ration were confronting the implications of these

ARK samt to hold af eksterne samarbejdspartnere fra

topics in the construction of their buildings. His discus-

byg­geriet.

sion of “age value” can be identified with the notion of aging as enhancement and the idea the various mar-

Det ene hold studerende samarbejdede med entre-

kings and layers of a surface record and allow one to

prenørfirmaet Enemærke & Petersen og design- og

recollect earlier stages in a history of a building and the

byggevirksomheden Næste om udviklingen af facade-

human life associated with it.”

systemer baseret på genbrug og genanvendelse af materialer fra konkrete nedrivningsprojekter i og omkring

Denne forståelse af, at tidens spor giver bygningen

København. Et særligt fokus i denne proces har været

og dens materialer en særlig værdi, er vigtig i ­ar­bejdet

at se det ’sekundære byggeri’ (skure, carporte, udhuse

med genbrugte materialer og afføder spørgsmålene:

m.m.) som et felt for udforskning og udvikling af nye

Hvordan kan vi fastholde og overføre ældre bygnings-

løsninger baseret på genbrugte materialer, da disse

materialers særlige værdi og historie til en ny bygning

småbygninger ikke skal leve op til de samme krav som

og arkitektonisk kontekst? Kan brugte materialers sær­

det primære byggeri. Erfaringerne fra denne proces

lige æstetiske prægnans, som de gennem deres patine-

skal gerne danne base for udvikling af løsninger til res­

ring og historiefortælling rummer, bruges som et arkitek-

ten af byggeriet.

toniske virkemiddel i nye sammenhænge? Disse spørgs­­ mål har været med til at danne afsæt for de studier, som

Det andet hold studerende samarbejdede med tegne-

bliver præsenteret i dette katalog.

stuerne 3XN/GXN og JAJA Arkitekter om udviklings­ projektet Ressourceblokken. Her var målet at udvikle

Et 9 ugers intenst forsknings- og innovationsforløb

strategier for, hvordan materialer fra to konkrete nedriv-

Som en del af de studerendes femte år på kandidat­pro­

ningsprojekter på henholdsvis Stengårdsvej i Esbjerg

grammet Bosætning, Økologi & Tektonik, har vi udviklet

og Birkeparken i Vollsmose i Odense kunne genbruges

et særligt undervisningsformat kaldet ”Forsknings- og

i det nybyggeri, der skal opføres, ud fra en plan om at

Innovationsforløbet”. Her er det ambitionen at knytte

fortætte de to boligområder.

praksis, undervisning og forskning sammen på nye måder. Formålet er at udvikle innovative løsninger, som har

Det har ført til 13 studieprojekter, der på hver deres

afsæt i aktuelle problemstillinger indenfor byggeriet.

måde diskuterer, hvordan genbrug af materialer fra

I forløbet arbejder de studerende tæt sammen med for­

nedrivningsprojekter kan indgå i fremtidens nybyggeri.

skellige fagpersoner fra byggeriet og udvikler konkrete

Projekterne tager alle udgangspunkt i de rammer, som

designstrategier gennem tektoniske 1:1 eksperimenter

de to hold af eksterne samarbejdspartere har stillet op, 5

ENEMÆRKE & PETERSEN Anders Sørensen, bæredygtighedschef

men det er de studerende selv, som har udvalgt og for-

CINARK: Hvor ser i de største udfordringer når I skal

muleret de konkrete problematikker i studieprojekterne.

vurdere brugen af genanvendte nedrivningsmaterialer i fremtidens byggeri – generelt og i de konkrete projekter

Idékatalogets opbygning

I er involveret i?

Opbygningen af kataloget følger en enkel struktur. Det er delt op i to hovedafsnit, som præsenterer de to grup-

“Vi oplever stor interesse fra flere og flere bygherrer for

per af studieprojekter, som er blevet udviklet i forløbet.

at genbruge og genanvende nedrivningsmaterialer fra egne byggesager. Det kommer til udtryk i udbud og i

Først præsenteres de syv projekter, som er udviklet i

tidlige dialoger i projekterne. På trods af dette oplever

samarbejde med Enemærke & Petersen og Næste.

vi, at rigtigt mange materialer ikke kan genbruges

Derefter følger de seks projekter, som er udviklet sam-

grundet deres indhold af skadelige stoffer, fx asbest,

men med GXN og JAJA Arkitekter. Hver af de to hoved-

pcb og bly. En anden udfordring er at få åbnet og

afsnit indledes med et kort interview med de to hold af

aktiveret de mange byggesager, hvor genbrug og

eksterne samarbejdspartnere, hvor de reflekterer over

genanvendelse ikke er indtænkt fra starten af, og hvor

deres udbytte og rolle i forløbet. Herefter følger selv-

tidsplaner og økonomi er låst uden råderum til nænsom

stændige afsnit, der hver beskriver et studieprojekt.

nedrivning. Her oplever vi, at det er svært at rumme en

Disse afsnit indledes alle med en kort beskrivelse, hvor

genanvendelsesdagsorden indenfor de eksisterende

de studerende med egne ord præsenterer de problema-

rammer, og er nysgerrige på, hvordan nye samarbejder

tikker, som er adresseret i projektet, efterfulgt af en rigt

kan hjælpe til at indfri genbrugspotentialet. En sidste

illustreret præsentation af hver af designstrategierne.

udfordring er de manglende teknologiske muligheder for at vurdere og klassificere kvalitet af materialer, så der kan gives garanti i forhold til levetid etc. Det er en af grundene til, at vi er glade for at arbejde med gen­an­ vendte materialer i uderum og landskab, hvor risikoen er overskuelig.”

CINARK: Når I sammenholder de forventninger, I havde til forsknings- og innovationsforløbet med den proces og de resultater, der kom ud af de studerendes arbejder, hvad tænker I da?

“Jeg synes de færdige projekter – i kraft af de udviklede koncepters appellerende design og æstetik – i høj grad viser, hvor vigtig en rolle arkitekter spiller i at skabe nye

6

løsninger og markeder for genbrugsmaterialer. Arkitek­

relevante materialer. En væsentlig forudsætning for at

ter er med til at skabe transformationen af materialerne

igangsætte dette arbejde er dog også at kunne synlig­

fra affald til nye ressourcer.”

gøre nogle potentialer for genbrug af materialerne. Her har de studerendes projekter og arbejder kunne yde et

CINARK: Når I ser på tværs af de studerendes projekt-

væsentlig bidrag, som vi kan henvise til fremadrettet.

forslag, hvilke vil I så pege på har potentialer, hvad angår realisering, skalering, udbredelse og hvad angår

CINARK: Hvilke fordele ser I ved at medvirke og hvordan

miljøgevinster, materiale up-cycling, genbrug/genan-

kan vi gøre rammerne og samarbejdet omkring projek­

vendelse, bæredygtig innovation mv.?

terne bedre i fremtiden?

”Jeg ser et stort potentiale i mange af projektforslagene.

”En styrke ved at deltage i forløbet er, at vi får tilført en

Indledningsvis er der inspiration i de udviklede beslag

utrolig stor mængde ressourcer, kreative kompetencer

og montageprincipper fra projekterne: ”FRA REST TIL

og skaberkraft til et område og dagsorden, som er høj­

KONSTRUKTION” og ”FACADESYSTEM i GENBRUGS­

aktuel i byggebranchen lige nu, og hvor der i den grad

MATERIALER”. I andre projekter er det den pragma­

er brug for mere viden om, hvordan vi gør. En svaghed

tiske tilgang og fokus på at lave løsninger, der imøde­

kan være at opgaven måske kan være for åben i forhold

kommer risici ved anvendelse af genbrugsmaterialer;

til valget af materialer. Måske skal vi en anden gang

”DET FÆLLESKABENDE MELLEMRUM” og mit favorit­

udvælge en række affaldsfraktioner og nedrivnings-

projekt ”HABITATSVÆGGEN”. Endelig er jeg glad for

materialer, så de studerende har mindre valgfrihed og

at se nogle andre bud på, hvordan materialer, der i dag

hurtigere kan vælge fokus for opgaven.

downcycles eller afbrændes, kan genbruges én til én, som fx: ”FRA BLOK TIL BLOK” eller ”TAGPAP”. Kort sagt så mener jeg, der er mange projektforslag, som sagtens kan afprøves i praksis på byggesager – med en overskuelig risikoprofil.

CINARK: Vil I gøre det igen? Hvad fik I ud af at medvirke med projektideer (og konkrete byggematerialer), som afsæt for de studerendes projekter og ideer? ”Vi fik inspiration og nye perspektiver på arbejdet med genbrugsmaterialer. En vigtig del af vores arbejde som entreprenør er at sikre ressourcekortlægning- og screening og en efterfølgende nænsom nedrivning af 7

NÆSTE

Niels Jakubiak Andersen, grundlægger

CINARK: Hvor ser i de største udfordringer når I skal

NÆSTE er et bud på en konkurrencedygtig systemle­

vurdere brugen af genanvendte nedrivningsmaterialer i

verance baseret på cirkulære principper, der ud over

fremtidens byggeri – generelt og i de konkrete projekter

de åbenlyse miljø- og ressourcemæssige fordele ved

I er involveret i?

genbrug, også kvalitets-, totaløkonomisk og med hensyn til sociale kvaliteter kan udkonkurrere det gængse sekun-

“Vi står overfor en kolossal opgave med at omstille hele

dære byggeri på markedet. Derved skabes grundlaget

vores samfund! Byggeri, anlæg og drift af vores byg­nin­

for et volumen, som kan drive en egentlig omstilling af

ger udgør en så stor del af vores ressourcetræk, affalds­

hele værdi- og forsyningskæden.

produktion og CO2-aftryk, at alle der i dag beskæf­tiger sig med branchen må spørge sig selv, om de gør nok

Ved at tage ansvar for hele forløbet fra affald til produkt

ved problemet. Branchen står vel i dag der, hvor vi alle

– og efterfølgende brug og nedtagning og genbrug igen

ved hvor vi skal hen, men ikke helt ved hvordan. Der er

– skaber vi en bæredygtig forretning for alle involverede

mange signatur- og case-eksempler, der giver os et vist

parter fra nedriver til bygherre. Det kan godt lade sig

håb. Men den store omstilling sker i massepro­duktionen,

gøre, og det SKAL ske. Men vi skal alle sammen arbejde

i de industrialiserede processer. Bæredygtige løsninger

– og tænke – lidt anderledes fremover. Det er lige præ-

skal gøres absolut mainstream, altså industrialiserede

cis, hvad dette innovationsforløb handler om.”

og skalerbare.

CINARK: Når I sammenholder de forventninger, I havde Når det angår genbrug af byggematerialer, handler det

til forsknings- og innovationsforløbet med den proces

derfor først og fremmest om at opbygge en stærk ny for­

og de resultater, der kom ud af de studerendes arbejder,

syningskæde, drevet af tiltagende større efter­spørg­sel

hvad tænker I da?

og dermed volumener og basis for en fremtidig forret­ ning. Nye kvalitetsparametre skal udvikles og skal i hø­­

“De studerende udviste en imponerende energi, nys-

jere grad vurderes ud fra materialers specifikke anven­

gerrighed og innovationskraft. De arbejdede refleksivt

delsesområder, byggetekniske og tektoniske sammen­­­

og analytisk og kombinerede det med en inspirerende

hæng. Alle materialer skal fremover bruges de rigtige

”prototyping” tilgang. De mange COVID-restriktioner,

steder i byggeriet, uden unødigt spild, og vurderes i

gjorde desværre netop denne ”learning by doing” del af

forhold til både de processuelle omkostninger (økono-

innovationsprocessen noget amputeret, og gjorde også

miske, miljømæssige og sociale) samt de værdier, som

vores 1:1 dialog med de studerendes fysiske forsøg

materialerne skaber for bygherren, brugerne og sam-

svære. På trods at dette,levede de studerende projekter

fundet. Specifik viden om materialets egenskaber er

fuldt ud op til vores forventninger med både originale

derfor helt afgørende for, at materialerne finder deres

og overraskende løsninger og tilgange.”

”rette” anvendelser.

8

CINARK: Når I ser på tværs af de studerendes projekt-

– og i endnu højere grad – bevæge sig videre fra at

forslag, hvilke vil I så pege på har potentialer, hvad an-

være smukke æstetiserede og forfinede udgaver af løs-

går realisering, skalering, udbredelse og hvad angår

ninger, der egner sig perfekt til udstillingssituationer,

miljøgevinster, materiale up-cycling, genbrug/genan-

hvor vi alle dagdrømmer om ”de perfekte brugere” eller

vendelse, bæredygtig innovation mv.?

”solskin hver dag”. De skal fremover tage endnu mere livtag med hverdagens mangfoldighed, praktiske drifts-

“Generelt er de studerende evne til at arbejde med san-

og produktionsmæssige forhold – og derudfra skabe

selighed og æstetisk kvalitet tydelig i arbejdet på tværs

nye arkitektoniske løsninger, der ikke går på kompromis

af grupperne. Det giver håb om, at vi med dygtige de-

med hverken holdbarhed, skønhed eller brugbarhed.”

signeres og arkitekters hjælp kan skabe den smukke og opløftende udgave af fremtidens samfund ud af fortidens

CINARK: Eventuelle andre refleksioner?

affald. Vi tror på, at netop denne evne vil være afgørende

“For at omstille byggebranchen skal vi tænke stort, starte

i forhold til at tilbyde den nødvendige attraktivitet i løs-

småt og lære hurtigt!”

ningerne fremover. De projekter, der bedst formår at skabe disse æstetiske kvaliteter, ud fra de mere praktiske bruger- og produktionsmæssige vinkler samt en klar analyse af materialerne (kvantitativt og kvalitativt), har det største potentiale for at komme ud i markedet og gøre en forskel.”

CINARK: Vil I gøre det igen? Hvad fik I ud af at medvirke med projektideer (og konkrete byggematerialer), som afsæt for de studerendes projekter og ideer?

“Ja da! Næste gang med endnu mere tid i værkstedet sammen.”

CINARK: Hvilke fordele ser I ved at medvirke og hvordan kan vi gøre rammerne og samarbejdet omkring projek­ terne bedre i fremtiden?

Den æstetiske fremstilling og meget smukke – næsten pittoreske fremstilling – er en enorm styrke, som også nævnt ovenfor. Men de studerendes løsninger må også 9

ET STUDIE AF GENBRUGSPOTENTIALET AF DE USKØNNE MATERIALER

10

11

ET STUDIE AF GENBRUGSPOTENTIALET AF DE USKØNNE MATERIALER Modulet

Nyt metal

HANGING

HOOKING

PITCHING

OVERLAPPING

CLAMPING

PLUGGING

CONSOLING

FLUTING

STACKING

SLIDING

SLITTING SLITTING

GROOVING

BENDING

PROTRUDING

RESTING

SPANNING

SPLITTING

EMMA GRYNGE, ILSE KEMPF OG MARTINE GROTENBORG

Samles horisontalt Samles horisontalt

LIFTING

Samles vertikalt Samles vertikalt

Vi var interesseret i at undersøge, hvordan uskønne og

Principperne inspirerede til en række facadekomposi­

uønskede materialer kunne genbruges i det cirkulære

tioner, som vi derefter analyserede ved hjælp af Harpers

byggeri. Der er mange gode eksempler på genbrug af

model for æstetisk bæredygtighed, hvori hun bruger

træ i byggebranchen, og det skyldes dels materialets

begreberne “Nydelsen ved, at alt er som forventet” og

alsidige egenskaber. Det er relativt let at bearbejde og

“Nydelsen ved, at intet er som forventet”. Dette var en

er i sagens natur æstetisk tiltalende. En stor del af affal-

måde for os at legitimere og bekræfte en æstetik i faca-

det fra nedrivninger består dog også af metalkomponen-

dekompositionerne og derved en holdbarhed.

26

ter. Det kræver mere avancerede teknikker at bearbejde et stykke metal og for at genbruge det i byggebranchen

I kraft af metallets egne egenskaber vil det med tiden

i dag kræves det ofte, at det smeltes om; en proces, der

opnå forskellige former for patinering, alt efter hvilken

udleder store CO2-emissioner.

kontekst det placerer sig i. Det æstetiske udtryk i facaden er dermed foranderligt og uforudsigeligt.

Med udgangspunkt i dette blev vi interesseret i at undersøge genbrug af de uskønne materialer, hvilket førte os

Resultatet af vores projekt er et modul, der kan samles

til følgende problemstilling; Hvordan bliver de ”uskønne”

og stables horisontalt og vertikalt. Modulet er udvundet

materialer en del af det cirkulære byggeri uden at gå på

af regulære stykker metal fra ventilationskanaler, som er

kompromis med æstetik og bæredygtighed?

skåret til og bukket, så det opnår den specifikke form.

Modulet indeholder et yderligere potentiale i forhold til

For at forstå detaljerne parallelt med helheden valgte vi

udfoldning af dets størrelse og kombinationsmuligheder,

metodisk at veksle mellem modelstudier i 1:5 og 1:1.

som kan generere forskellige udtryk i facaden.

Det var vigtigt for os tidligt i processen at få en fornemmelse af de uskønne materialers kvaliteter og ulemper

Vi har konkluderet og opnået en erkendelse af, at vores

for at skabe et realistisk billede af resultatet. Vi har også

facadesystem og skurets størrelsesforhold ikke er opti-

overvejet, hvad der gør et materiale skønt eller uskønt.

malt, og at det måske forholder sig bedre til en anden

Ved at se på de forskellige konstruktive og destruktive

type bebyggelse.

principper – som bl.a. Sliding, Stacking og Hooking – har vi i højere grad været i stand til at forstå, hvilke indgreb, vi gør i materialet.

12

Monteringsdiagram Step 5/8

Monteringsdiagram Step 2/8

Monteringsdiagram Step 3/8

41

Monteringsdiagram Step 8/8

37

38

44

Modulet udvindes af ventilationskanaler som ét element og modificeres, så det kan monteres horisontalt og vertikalt i et samlet system.

Modeludsnit 1:1

39

1:1 modeludsnit 33

13

11

00

mm

Konstruktion Konstruktion

Beslag Beslag

690 mm

snit

Moduler Moduler 87

100

36

Topbefæstelse på konstruktionen

3 modulrækker

Nedre befæstelse på konstruktionen 17 modulrækker mellem top og bund Montering på konstruktionen 14

Den mennskelige skala

stemet HANGING

HOOKING

PITCHING

OVERLAPPING

CLAMPING

PLUGGING

CONSOLING

FLUTING

STACKING

SLIDING

SLITTING SLITTING

LIFTING

GROOVING

BENDING

PROTRUDING

RESTING

SPANNING

SPLITTING

Facadesystemet og den menneskelige skala

48

Modulet fæstes på konstruktionen i top og bund med disse to hængsler

31

1:1 modeludsnit 15

Den mennskelige skala

gsprocessen på facaden

kninger

47

Plan, snit og opstalt af skuret

af ens elementer Let patinering af rust 1 Facade

af ens elementer Kraftig patinering af rust 2 Facade

af varierende elementer Let patinering af rust 3 Facade

4 Kraftig patinering af rust

af ens elementer 5 Facade Patinering efter vind og vejr

af ens elementer Løbende patinering ved 6 Facade elementets skæringer

af ens elementer Patinering af rust i elementets 7 Facade bukninger og skæringer

af ens elementer Grøn patinering og integrering af 8 Facade beplantning

16

Facade af varierende elementer

Patineringsprocessen

Nydelsen af, at intet er som forventet

Nyopsat facadesystem

Patineringsprocessen

Nydelsen af, at intet er som forventet

Facadesystemets patinering

52

Facadesystemets patinering 17 53

FRA REST TIL KONSTRUKTION

FORGÆNGELIGHED OG ØKOLOGIENS ÆSTETISKE VILJE

18

19

FRA REST TIL KONSTRUKTION

FREDERIK PAARUP, JONATAN MØLLER LARSEN, SIGNE JUUL CLEVIN OG SIMON MCNAIR

| BESLAGKATALOG Skalering af systemet

7 3

Hvordan kan et generisk system genanvende under­

klemmes om emnet, fastmonteret med bolte og møtrik-

destruktiv bearbejdning? Hvordan integreres potentiel

des at de kan sammensættes og anvendes i forskellige

dimensionerede emner i bærende konstruktioner uden genanvendelse af de anvendte materialer i et generisk byggesystem?

Forsknings- og innovationsforløbet har resulteret i et

beslagsystem, der gennem udvalgte tektoniske principper kan gribe om underdimensionerede sekundære

emner – heriblandt rest -og genbrugstræ – uden perfo­

rering af emnet, og dermed omdanne dem til bærende konstruktioner. Ligeledes kan beslaget fastmontere afstivende facadeelementer. Systemet er designet som

ker. Beslagene er profileret af et varieret antal buk, sålekombinationer til hele konstruktionsopbygningen. Stål anvendes, da det har styrken til profileringen samt en

høj genanvendelsesværdi foruden de æstetiske kvaliteter. Ved at ensarte og forenkle arkitekturen gennem et byggesystem distancerer beslaget sig fra den typiske stil, som den bæredygtige æstetik ofte udtrykker. Ved

at anskue det sorterede træ på ny kan beslagets dimensioner justeres ud fra et minimumsmål, inden træet bliver bærende.

et byggesæt efter Design for Disassembly princippet,

Vores arbejde med en principmodel i skala én til én har

dersøgt i løbet af projektet, hvordan et generisk system

jektet an. Der har altså været en direkte relation mellem

hvor emnernes genanvendelighed bevares. Det er un-

kan genanvende underdimensionerede emner i bærende konstruktioner – uden en destruktiv bearbejdning. Ligeledes er der blevet lagt fokus på, hvordan en potentiel

genanvendelse af de anvendte materialer integreres i et generisk byggesystem.

Systemet består af en samling rembeslag i stål, der 20

været en væsentlig faktor for, hvordan vi har grebet proslutprodukt og procesmaterialet i kraft af, at vores be-

slag skulle udvikles ved bearbejdning af de gældende

materialer og i en relaterbar skala. Beslaget kan potentielt set benytte både nye og gamle materialetyper,

hvilket udvider beslagets anvendelighed, der bestemmes af byggeriets funktion og størrelse samt hvilket materiale, der er tilgængeligt ved det pågældende projekt.

| BESLAGKATAL DETALJEUDSNIT 1:1, Det Kongelige Akademi / Beta Lab / Tunnelfabrikk

Beslagkatalog – detaljeudsnit 1:1

21

| BESLAGKATAL DETALJEUDSNIT 1:1, Det Kongelige Akademi / Beta Lab / Tunnelfabrikk

TOPREM/BUNDREM MOD SØJLE

TOPREM/BUNDREM TOPREM/BUNDREM MOD SØJLEMOD SØJLE

griber griber om i bærende de bærende bjælker |Topbeslaget Topbeslaget| Topbeslaget griber griber griber om endetræet griber omendetræet i de endetræet bærendei de bjælker og bjælker og klemmer omom klemmer en 1-fodsbjælke om en 1-fodsbjælke lemmer en 1-fodsbjælke En serie af beslag

og

| BESLAGKATALOG

HJØRNET | Gennem beslaget opnås en bærende bjælke. | Beslaget griber både eksternt og internt om facadebeklædningen PUNKTBEFIKSERING | Punktbeslaget muliggører montering af fundamentskrue Topbeslag 01 Topbeslag 01

Topbeslag 02 Topbeslag 02

2,5 x 54 x 138mm2,5 x 54 x 138mm

2,5 x 55 x 138mm2,5 x 55 x 138mm

Topbeslag 01

Topbeslag 02

2,5 x 54 x 138mm

2,5 x 55 x 138mm

FACADE MED EKSPONERET KONSTRUKTION FACADE MED EKSPONERET KONSTRUKTION

| Gennem beslaget opnås en bærende bjælke. Facadebeklædning | Gennem beslaget opnås bærende bjælke. Facadebeklædning monteret eksternt på en beslag monteret eksternt på beslag

Rembeslag 01 x 1

Rembeslag 02 x 1

PUNKTBEFIKSERING PUNKTBEFIKSERING 2,5 x 71 x 232mm

| Punktbeslaget muliggører montering af fundamentskrue | Punktbeslaget muliggører montering af fundamentskrue

2,5 x 48 x 232mm

| BESLAGKATAL En serie af bes

Rembeslag 02 x 2 Rembeslag 02 x2 2,5 x 48 x 232mm 2,5 x 48 x 232mm

Punktbeslag

Afstandsbeslag

2,5 x 51 x 132mm

2,5 x 26 x 48mm

|B En

Punktbeslag Punktbeslag 2,5 x 51 x 132mm 2,5 x 51 x 132mm

Afstandsbeslag Afstandsbeslag 2,5 x 26 x 48mm 2,5 x 26 x 48mm

Plansnit

| BESLAGKAT En serie af b

IT 1:5

22

Model 1:1

BESLAGKATALOG n serie af beslag

Detalje Topbeslag Detalje - – Topbeslag

Konstruktionsdetalje Konstruktionsdetalje

Vægmontering Vægmontering

23

KANALPLAST Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.

FIBERCEMENT 2 Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.

1

KANALPLAST Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.

PANDEPLADER Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.

KANALPLAST Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.

TAGET

FIBERCEMENT Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, 2 samt være fritstående.

UDSPÆNDT WIRE

Taget har ingen konstruktion effekt over for FIBERCEMENT 1 resten 2 af konstruktionen, hvorfor taget kan Hjørnebeslag, der bådeeller kan gribe blænde ind i systemet være en sit facade, eget samt være fritstående.

3 anderledes element, som vidst på skitserne.

Wire bliver udspændt mellem konstruktionen 4 ved facadeelementer, der ikke er afstivende

| BESLAGKATALOG Facadestudier

6 7

KANALPLAST Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, PANDEPLADER samt være fritstående.

Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, TAGET samt være fritstående.

PANDEPLADER Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.

Taget har ingen konstruktion effekt over for resten af konstruktionen, hvorfor taget kan FIBERCEMENT blænde ind der i systemet eller være sit eget Hjørnebeslag, både kan gribe en facade, 2 UDSPÆNDT WIRE element,samt som være vidst på skitserne.

3 anderledes fritstående.

4 bliver udspændt Wire mellem konstruktionen ved facadeelementer, der ikke er afstivende

UDSPÆNDT WIRE Wire bliver udspændt mellem konstruktionen 4 ved facadeelementer, der ikke er afstivende

6 7

| BESLAGKATALOG Facadestudier

| BESLAGKATALOG Facadestudier | BESLAGKATALOG Tagstudier

7

| BESLAGKATALOG Tagstudier

| BESLAGKATALOG Tagstudier | BESLAGKATALOG Facadestudier

PANDEPLADER Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.

UDSPÆNDT WIRE Wire bliver udspændt mellem konstruktionen 4 ved facadeelementer, der ikke er afstivende

Oversigt over muligheder og fleksibilitet | BESLAGKATALOG Facadestudier

24

| BESLAGKATALOG Tagstudier

| BESLAGKATALOG Facadestudier

25

ET MIMETISK PROJEKT I GLAS

26

27

ger alle størr af glas, fra vation og vning.

mer for indsigt gen, via dybde dernes vinkel.

mrummets e samt antal vil forstærke ngerne. ed skabes en privat bolig ion.

ET MIMETISK PROJEKT I GLAS

CASPER BJARKE HENRIKSEN OG SUSANNE RØRBYE THOMSEN

sser vil bryde gten sporadisk.

gsmål:

ringsevne ing ens.

og snit

a 1:10

Lysningsmodul til det primære byggeri, plan og snit.

Projektet tager udgangspunkt i direkte genbrug af plan-

forhold til varmetab og kondens. Grundet korken, bred-

glas fra bygge- og anlægsbranchen. I Danmark genere-

den og mellemrummet mellem de forskellige glas opnå-

res 25% mere planglas affald pr. indbygger end i resten

ede modulet langt større ydeevne indenfor lydisolering

af Europa og planglas er ressource- og CO2-tungt i sin

end forventet.

proces. Planglas’ levetid estimeres til ca. 400 år. I direkte genbrug af planglas ligger der en stor uudnyttet ressour-

Fascinationen og synliggørelsen af samspillet mellem

ce til fremtidens byggeri. Projektets afsæt er at udvikle

de fem glaslags indbyrdes spejlinger og gengivelse af

et produkt til det primære byggeri, og udfordre hvordan

omgivelserne fik projektets fokus en anden retning end

vi tænker og anvender glas i dag samt stille spørgsmål

selve konstruktionen af et lysningsmodul. Projektet un-

til indsigt i boligmassen via glasflader.

dersøgte glaslagenes indbyrdes samspil i forskellige vinkler og udarbejdede en systematisk metode til doku-

Projektet startede på genbrugsstationen, hvor brugte

mentation af ude- og inderummets spejleffekt. Denne

termovinduer blev skilt ad. Her blev det synliggjort, hvor

undersøgelse og dokumentation peger på nye måder,

mange CO2-tunge materialer, der indgår i et helt almin-

hvorpå glas kan bruges i vores bygninger og i byrum-

deligt termovindue. Vi undersøgte teorien omkring termo-

met. Byens omgivelser bliver en historiefortælling i lag

vinduet og konstaterede, at et ”trævindue” består af 20-

fortalt af bygningen selv. Projektets feltarbejde belyser

30 forskellige små dele af fx gummi, plast og aluminium.

og dokumenterer denne historiefortælling gennem glassets spejlinger – i forskellige lag – i en serie af analoge

Ud fra teorien bag termovinduet søgte vi andre veje ved

fotos i Ørestaden.

at indsætte fem lag planglas i en 34 cm dyb ramme af kork. Dermed fik vi et lysningsmodul, hvor mellemrum-

Projektet viser et potentiale – og en ny måde at arbejde

mets bredde mellem hvert glas skabte en termoeffekt

med planglas – gennem spejlinger. En aktiv stillingtagen

af kondensfri stillestående luft i samspil med korkens

til “hvad glasset også kan” i samspil mellem afstand og

egenskaber. Projektet testede modulet i skalaen 1:1,

vinkling af glaslag. Tænkningen har en fremtid i bybille-

under faktiske forhold. Oplevelsen af modulets ydeevne

det og kan give byrummet og byens bygninger en ny

var på samme niveau som et traditionelt termovindue i

og spændende dimension i samtale med hinanden.

28

Registrering af isoleringsevne over tid Grader 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 17,5 17,0 16,5 16,0 15,5 15,0 14,5 14,0 13,5 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 -0,5 -1,0 -1,5 -2,0 -2,5

Temperatur inde

Termometer nr. 4

Termometer nr. 3

Termometer nr. 2 Termometer nr. 1

Ude temperatur

8

10

12

14

16

18

20

22

Fredag den 27/11/2020 Solrigt, tørt, vindstille.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

Lørdag den 28/11/2020.

Koldt , vindstille, ingen nedbør.

22

0

2

4

6

8

10

12

14

Sørdag den 29/11/2020 Vindstille, nedbør sne mellem kl. 5.00 - 14,30

16

18

20

22

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

22

24

Mandag den 30/11/2020 Koldt, ingen nedbør, vindstille.

Resultat af temperaturmålinger over tid pr. glasfelt.

AF TEST Isometri

ONSTRUKTION af AFtestmodulets TEST MODEL EN TIL ENkonstruktion

Glas indvendig Glas Glas indvendig indvendig Glas afstandsstykke

aterialer i konstruktion:

las ork æ evind stænger

Højde 490 mm

Glas afstandsstykke Glas afstandsstykke

Højde Højde 490 mm 490 mm

Gevindstang og boldt Gevindstang og boldt Gevindstang og boldt Træ Træ Træ

lag glas mellemrum lasafstand ca. 60 mm

encer, presset ork bliver brugt som spencer, presset gevind-

Kork Kork Kork

mkring glas, ved brug af gevindænger.

orks fleksibilitet 4,17 %.

er tætningslistens afløser. sorken afløser.

360 mm 360 mm Dybde 360Dybde mm Dybde Spænde dybde 345 mm Spænde dybde 345 mm Spænde dybde 345 mm

Længde 490 Længde 490 mmmm Længde 490 mm

Skala 1:5

Skala 1:5

est vindue indsat i konkret bygning.

et bygning.

est tid: 4 dage

Testmodulets klargøring til temperaturmåling 29

Tid

MATEMATISK MATEMATISK UNDERSØGELSE UNDERSØGELSE MATEMATISK Undersøgelse af spejlets ind- og udfaldsvinkel UNDERSØGELSE

22, 22, 22

45, 45, 45

22, 45, 0

22, 22 Narrow

22, 22, 22 22, 22, 22

Lysets spejling mod glasflade

Lysets brydning gennem glas

Lysets spejling modmod glasflade Lysets spejling glasflade

Lysets spejling mod glasflade Opbygning af systematisk dokumentation for undersøgelse af spejlinger PV

PV

PV

PV.22.1

PV.22.1

PV.22.1

PV.45.1

PV.45.1

Den rene spejling viser sig kun i testmodulets bund, via lys og skygge.

PV.45.1

PV.2245.1

Den Den renerene rene spejling spejling viser viser sig sig kun kun i testi testDen spejling viser sig kun i testmodulets modulets bund, bund, via via lys lyslys skygge. ogog skygge. modulets bund, viaog skygge.

PV.2245.1

PV.2245.1

PM22.8 PM22.8 PM22.8

PM1

PM2

PM1

PM22.2

PM22.1

PM22.1

PM22.1

PM22.2

PM45.1

PM45.1

PM45.1

PM22.2

PM22.3

PM45.2

PM22.4

PM45.3

PM45.3

PM22.4

PM45.4

PM45.4

PM22.5

PM2245.1

PM22.6

PM45.5

PM45.5

PM22.6

PM22.7

PM22.7

PM45.6

PM45.6

PM45.6

PM2245.2

PM2245.2

PM2245.3

PM45.7

PM2245.4

PM2245.4

PM2245.4

PM22.7

PM22.8

PM22.8

PM45.7

PM45.7

PM2245.5

PM2245.5

PM45.8

PM2245.9

PM2245.9

PM22.9

PM45.8

PM2245.6

PM2245.6

PM45.9

PM2245.10

PM22.10

PM45.9

PM2245.7

PM2245.7

PM45.10

PM2245.11

PH22.1

PM45.10

PM2245.8

PM2245.8

PM2245.12

PM2245.12

PM2245.12

PH22.1

PH45.1

PH45.1

PH45.1

PH2245.1

PM2245.8

PM2245.11

PM2245.11

PM22.10

PM45.10

PM2245.7

PM2245.10

PM2245.10

PM22.9

PM45.9

PM2245.6

PM2245.9

30

PM22.8

PH1

PH22.1

PM22.10

PM22.9

PM45.8

PM2245.5

PM2245.2

PM2245.3

PM2245.1

PM22.5

PM45.5

PM2245.3

PM2245.1

PM22.6

PM22.5

PM45.4

PM45.3

PM45.2

PM45.2

PM22.3

PH1

PM2

PM22.4

PM22.3

Lysets brydning gennem glas Lysets brydning gennem glas

PH1

PM2

PM1

PH2245.1

PH2245.1

UNDERSØGELSE I EN INTIM SITUATION

Bolig

Badeværelse

Kamera

Gårdrum

Baghusets facade Spejlet motiv

Snit af foto position

Badesituation set ude fra gårdrum i dagslys, med spejlet motiv.

Plan

Sløring af det intime rum UNDERSØGELSE I EN INTIM gennemSITUATION det spejlede motiv, set fra gårdrum i dagslys

Badesituation set udefra uden spejlet motiv.

Badesituation set ude fra gårdrum i dagslys, med spejlet motiv.

Badesituation set udefra uden spejlet motiv.

Det intime rum uden det spejlede motiv, set fra gårdrum i dagslys.

31

RING

Upcycle Studios i Ørestaden.

Undersøgelse og kortlægning af det springende motiv via glassets vinkler.

32

Feltstudie i Ørestaden

BEJDETS LOKATION

et Studios

ASSENS ØRING TIL FELT-

Klargøring på forskellige lokationer

live” via vores fotokasse

som vi kan regulere, til indven-

dulets / af en bolig situation / inderum e er ind-

Konstrueret virkelighed gennem fotoopsætning, ude fra byrummet og ind i boligen.

VM-husets spejlede motiv i Bjergets vinduesflade.

Indsigten til boligerne i Bjerget bliver sløret af VM-husets vinklede spejling.

33

ET FACADESYSTEM I GENBRUGSMATERIALER

34

35

n man kompositorisk og tektonisk sammenføje genbrugstræ i et facademodul af arkitekt

ET FACADESYSTEM I GENBRUGSMATERIALER CHRISTOFFER BO HAANING, ALEKSANDER RODAHL OG HENRIK GJERSTAD

Opgaven undersøger kompositioner og sammensætnin-

været nøglen til at forstå tektonikken i praksis, eller i en

ger av genbrugstræ som facademodul. Hovedideen har

virkelig verden. Dette forbedrede mange af parametre-

været at skabe et facadesystem med udskiftbare ele-

ne, som ellers ikke ville være blevet opdaget eller juste-

menter. Målet har vært at udvikle et facadesystem, som

ret, med mindre vi byggede det selv. Til sidst har rende-

kan justeres til flere typer af kontekster. En transparent

ringerne og illustrationerne i de forskellige kontekster

facade med et spændende visuelt udtryk egnet for et

illustreret, hvordan facaden kan komplementere forskel-

kajakskur eller et skur for en skolegård er to af dem.

lige steder. Dette har i høj grad givet modulet mangfol-

Facadesystemet af genbrugstræ kan udvikles videre til

dighed og fleksibel sammensætning.

andre kontekster og formål.

I vores gruppes forløb var stablingsprincippet omdrejProjektet behandler følgende problemstillinger: Hvordan

ningspunktet i vores tektoniske tilgang til opgaven, og

kan man kompositorisk og tektonisk sammenføje gen-

den væsentligste praktiske ambition var som nævnt at

brugstræ i et facademodul af arkitektonisk værdi? Hvor-

implementere det princip i et modulært system. I kon-

dan kan der udvikles tektoniske principper til at skabe

struktionen af de to prototyper, som vi byggede i 1:1,

en sammenhængende helhed på tværs af modularite-

så vi en stor æstetisk værdi i at skabe sammenhæng på

tens sektionering?

tværs af modulerne og fremhæve stablingen med tværgående pinde. Dermed måtte vi også forholde os kritisk

For at få et differentieret billede af facademodulet har vi

til fastgørelsesprincippet, og det var på den måde, at vi

gjort brug af forskellige metoder. Gennem 3D-modellen

endte med at definere modulernes spændeprincip.

har vi undersøgt forskellige variationer og sammensæt-

Spændeprincippet kunne vi på grund af omstændighe-

ninger af elementerne internt i systemet. Det gav os mu-

derne ikke efterprøve i praksis, men i det princip ligger

lighed for at tilpasse facaden til forskellige steder og

der et potentiale for at skabe et endnu mere sindrigt

behov. Videre har den fysiske opbygning af systemet

hierarki i det modulære system.

36

dier af facaderelieffer Collagestudier af facaderelieffer

Oversættelse fra collage til modelstudier

Første prototype i model 1:5

37

gsprincippet

et tydeliggøres?

Stablingsprincipper

Stabling på langs

Ø19mm Rundstokke Stabling med brædder i længderetning - Kapillarsugende lag - Hierarkiløst forhold mellem intergrerede brædder og opklodsningsbrædder - Forøget behov for befæstelse af brædder til opklodsning +Tydeligt stablingsprincip +Horisontalitet fremhæves +Kan fyldes med genbrugstømmer alene ved afkortning

Oppindet stabling

Ø19mm Rundstokke Stabling i hhv. længderetning og tværretning - Forøget behov for fastgørelse af træemner til at oppinde stabling - Forøget vægt af moduler - Kræver mere tilskæring af træemner til at oppinde stabling +Tydeligt stablingsprincip +Horisontalitet fremhæves +Tillader kvældning af genbrugstømmer

Lodret bæring

Opslidset stålplade til indlægning af genbrugstræ

- Forøget stålforbrug - Nødvendiggør destruktiv specialfremstilling - Begrænset tolerance til forskellige dimensioner af genbrugstræ +Muliggør udskiftning af enkelte brædder fremfor hele modulet

Svævende stabling

Stålstænger og opklodsning med afkortede sprinklerrør - Forøget stålforbrug - Nødvendiggør destruktiv fremstilling - Forøget vægt af moduler +Gør nytte af kasserede sprinklerrør

38

Revision af 1. prototype 1:1 Prototype

Kiler til samling af rundstokke og ramme

Træemner til at oppinde brædder med

Rundstokke med slids i top og bund

Model 1:1

39

picnirpednæpS

noitkurtsnokgaT

uktion

nemmar fa nedisrednu arf teS

Spændeprincip

Snit

40

Visualisering af facadeelementet brugt til et skur

41

42

DET ÆSTETISKE POTENTIALE I GENANVENDELSE AF KABELBAKKER

43

DET ÆSTETISKE POTENTIALE I GENANVENDELSE AF KABELBAKKER KRISTINE TVEIT OG ALEXANDRA LUTTE

Kabelbakke A Kabelbakke

Kabelbakke C

Kabelbakke Kabelbakke Kabelbakke BB C

A

Kabelbakke C 20 cm

15 cm

20 cm

30 cm

300 cm 200 cm

200 cm 300 cm

6

5 cm 5 cm

6 cm

Projektets intention har været at fremhæve de sanselige

p-hus. I denne typologi kan facaden ikke kun være

kvaliteter i et ellers hårdt og overset restprodukt fra byg-

forskønnende men også teknisk berrettiget.

gebranchen. I genanvendelsen af restprodukter er metal et materiale, som hovedsagligt bliver nedsmeltet, hvilket

Vores 1:1 undersøgelser var præget af en mangel på

er en CO2-tung proces. Udvælgelsen af kabelbakken

materiale og adgang til værksted. Som resultat af dette

som produkt skete med den præmis, at den allerede

nåede eksperimenterne med selve kabelbakkens egen-

rummer et format og en perforering, der potentielt kunne

skaber ikke fysisk op i facadens skala. Et studie som

være kvalitetsdannende i en facade.

muligvis kunne have resulteret i en bedre dialog mellem facadebeklædning og konstruktion.

Vi har arbejdet ud fra kabelbakkens præmisser, med fokus på det indeværende system, hvilket resulterede i

Men den tekniske begrænsning har også givet mulig-

et montagesystem, der følger perforeringen og samler

hed for et større materialekendskab, hvor vi gennem

bakkerne ved brug af gevindstang, møtrikker og skruer.

forløbet arbejdede tæt på selve produktet og nåede at blive fanget af alle dets indeværende potentialer. Med

Som sekundær facade skaber bakkerne en naturlig

et større fokus på selve materialet føler vi, at projektet

ventilering og filtrerer lyset – både indefra og udefra –

aktiverede et nyt potentiale i et produkt, som de fleste

hvilket overholder de kriterier der kræves i facaden til et

nok ville klassificere som et uskønt restmateriale.

44

Regnvansopsamling Med beslag og skruer

gnilmasposnavngeR reurks go galseb deM

Regnvansopsamling

gnilmaspos

Med beslag og skruer

reurks go

Forsøg på samlinger med gevindstang

Regnvansopsamling Med beslag og skruer

Ophængningssystem - beslag og skruer Regnvansopsamling Regnvansopsamling

Med beslag og skruer

Med beslag og skruer

gnilmasposnavngeR reurks go galseb deM

Regnvansopsamling Med beslag og skruer

Regnvansopsamling

Samling med beslag og skruer

Med beslag og skruer

Regnvansopsamling Med beslag og skruer

Ophængningssystem - beslag og skruer Regnvansopsamling Med beslag og skruer

Regnvansopsamling Med beslag og skruer

Sammensætning af kabelbakker - detalje

45

Betondæk

ngssystem - snit og aksonometri

I-profil i galvaniseret stål

Møtrik

Gevindstang

Kortere kabelbakke

Lys direkte og transparens lyskilde - direkte lyskilde Studie af æstetiske kvaliteter

46

Bærende kabelbakke

47

Visualisering indefra

Forsøg med lys og transparens gennem kabelbakkerne

48

Visualisering aften

49

MONTAGE

“ V I NGE ” M ONTE RING

BRICKCYCLING 50

STABLE T MONT ERING

SHINGELS MONT ERING

51

BRICKCYCLING

MARIE FLENSBORG, KENNETH HVIIS LARSEN OG ANDREAS SCHULTZ OHRT

STEN PRODUKTION

KNUSNING AF MURSTEN

SORTERET MURSTEN

PRODUKTION /TØRRING

FÆRDIG GENBRUGSSTEN

NEDRIVNING BYGGERI

BRICKCYCLIN M UR STE NS P R O D U K T I O N

alt genereret affald og en tredjedel af den samlede CO2-­

EN MERE GRØN OG BÆRED En klassisk brændt teglsten besidder de konstruktionsFREMTID - EN RADIKAL TIL mæssige egenskaber, som er nødvendige i byggeriet

udledning i Danmark. En væsentlig del af dette bygge­

H A R L Ai VkasET GENNEM – selv efter nedrivningen. Vi ser kæmpe potentiale

affald består af tegl og teglfragmenter, som vurderes

serede tegl fra byggeindustrien og har

ikke længere at være brugbare i forbindelse med nybyg-

TIL VORES FORUDSÆTNINGER anvendelighedsproces, hvorigennem teglen på ny kan

geri, men i stedet indgår i reduceret genanvendelse

indgå i byggerier.

Konstruktions- og byggeaffald står for omkring 30% af

såsom vejfyld eller helt deponeres. Selv om nedrevede teglbyggerier har nået deres maximale levetid, vurderer vi at der stadig ligger et enormt potentiale og en formåen i den kasserede byggesten.

UDFRA DE UNDERSØGELSER V FORLØBE H A R V I K U N N E KO N S TAT E R E , A udviklet en genVORES STEN HAR KUNNET LEV

E N H O L D B A R S A M T I N N O VAT I TEGLSTEN. D E T E R E T N Y T M AT E R I A L E , D E S TA D I G E R U N D E R U D V I K L I N G UDFRA VORES UNDERSØGELSE I denne proces nedknuses teglen til en gruslignende ER VI AF DEN OVERBEVISNING masse af hårde teglpartikler, hvorefter natur­lige V O RmineraE S M AT E R I A L E K A N L E V E O T I L D E K R A V, S O M B Y G G E I N D U ler tilsættes og binder teglen sammen på ny. KResultatet UNNE FORLANGE AF EN FA C A D ESTEN. er en stærk teglsten med minimal miljøpåvirkning og

Vi foreslår en cirkulær og radikal genanvendeligheds-

ressourcebelastning, samt en lettere og mere håndter-

proces, hvor kasseret tegl igen kan blive en del af arki-

bar sten. Med sin cirkulære livscyklus kan stenen des-

tekturbilledet, på nationalt som på verdensplan. Vi har

uden nedbrydes og indgå i byggeriet igen og igen.

skabt et teglprodukt med lav miljøpåvirkning, høj genanvendelighed og høj økonomisk kvalitet, som med sine

Det mineralske bindemiddel vil reagere kemisk med

egenskaber og særlige udtryk har et stort arkitektonisk,

tilsætningsmaterialet, som i dette tilfælde er genbrugs­

bæredygtigt og samfundsmæssigt potentiale.

tegl. I sammensætningen vil mineraler og nedbrudt tegl

52

BÆREDYGTIGE BYGGESTEN

danne en stærk og uløselig forbindelse, som lever op til

sætningsstoffer såsom produktionsaske eller keramisk

den konventionelle lerbaserede tegls holdbarhedsegen-

affald.

skaber. Eftersom den nedbrudte tegl allerede har gennemgået en brændingsproces, sparer vi yderligere

Med vores cirkulære byggesten og BRICKCYCLING

brænding og dermed CO2-udledning. Stenen kan altså

som genanvendelighedsprincip introducerer vi en ny

med sin sammensætning af mineraler og uden bræn-

værdikæde indenfor arkitektur- og byggefaget, hvor

ding anvendes på lige fod med konventionelle tegl.

ressourceoptimering, livscyklusvurdering og æstetisk

En fuldkommen hærdning af teglstenen vil være til stede

potentiale står i centrum. Vi ser et sympatisk og cirku-

efter 10 dage, men den kan allerede tages i brug efter

lært byggemateriale, som kan optimere forståelsen for

3-5 dage, eftersom den da anses for at være håndte-

genanvendelighed, samt skabe merværdi for arkitektu-

ringsfast.

ren og samfundet i en tidsalder, hvor ressourcerne er knappe, og hvor behovet for nye innovative og radikale

Efter adskillige forsøg med blandingsforhold, tests af

løsninger er altoverskyggende. Vores nye cirkulære byg-

stenens egenskaber og opmuringsforsøg står stenen

gesten har en helt særlig værdi og karakter, som byg-

færdig med sit endelige udtryk. Vi har arbejdet med den

ger på fortiden – med henblik på fremtiden. Forudsæt-

røde genbrugstegl konsekvent igennem materialeforlø-

ningen for dens form og sammen­sæt­ning skaber et

bet, men stenen kan opføres i enhver farve fra et ud-

unikt materiale med højt æstetisk potentiale indenfor

gangspunkt af sorterede genbrugstegl samt andre til-

arkitekturen.

53

BÆREDYGTIGE BYGGESTEN

K NU ST MU R STEN (% ) MED L ER

1/ 1 VG - 100%

1/ 5 VG - 100%

VA N D - 100%

1/ 1 VG - 75%

1/ 5 VG - 75%

VA N D - 75%

1/ 1 VG - 50%

1/ 5 VG - 50%

VA N D - 50%

1/ 1 VG - 25%

1/ 5 VG - 25%

VA N D - 25%

BÆREDYGTIGE BYGGESTEN

1 / 1 VG - 2 5 %

54

1 / 1 VG - 5 0 %

1 / 1 VG - 7 5 %

1 / 1 VG - 1 0 0 %

STEN PRODUKTION

STEN PRODUKTION

55

F U L DM U R E T ( S TAB LE)

MONTAGE

F U LD M U RE T (S TA B LE)

Isometri af facadeopbygning med stablet mursten

56

MONTAGE

FO R SK UDT )

P E RFO RE RING ( VÆVE )

Udvalgte eksempler på opmuret facade

57

58

GENFORTOLKNING AF TELEFONKIOSKEN

59

GENFORTOLKNING AF TELEFONKIOSKEN SABINA ROSS, AUGUST FISCHER OG JOHANNES BONDE

Kiosken som punkt i byen

Hovedideen bag projektet er at genintroducere Køben-

normalt “materiale” eller en normal ressource. Udgangs-

havns klassiske telefonkiosker som byrumsinventar med

punktet har derfor været at raffinere spærtræet, som er

de forskellige programmer, som de i dag tilbyder til byen.

et materiale, der ofte er tilgængeligt som genbrugsma-

Telefonkioskerne står som noget blivende i byens rum.

teriale.

På trods af, at deres oprindelige program som telefonstande er ophørt, står de stadig som punkter/pejlemær-

Projektet er udarbejdet i to sideløbende spor som har

ker i byen.

udviklet sig simultant. Et historisk og programmatisk spor har haft fokus på, hvordan man kan indskrive by-

Projektet er tegnet til at blive bygget med brugt eller på

rumsinventar hvis kontekst ikke er fast, men altid urban

anden måde afvist spærtræ. Præmissen for at arbejde

og i forbindelse med en plads. Undersøgelserne har

med genbrugsmaterialer er ofte, at de ikke kan godken-

ledt mod forslag til en ny “telefonkiosk”.

des til primært byggeri, og derfor kun kan bruges til sekundært byggeri. De rigt ornamenterede telefonkiosker

Det andet spor har været det materialeundersøgende

repræsenterer det mest eksklusive blandt sekundært

gennem forskellige eksperimenter. Første eksperiment

byggeri og kan derfor være med til at skubbe forståel-

var en stemmeøvelse, hvor vi samlede spærtræet i fla-

sen for genbrugsmaterialer fra noget, hvis formål er at

der og ornamenterede fladen med stemmejern og ham-

formidle deres tilstand som genbrugsmaterialer, til et

mer. Denne teknik refererer tilbage til de oprindelige

60

e

matisk

HAT HAT Stålkonstruktion medkobberindækning kobberinddækning Stålkonstruktion med

KROP KROP Trækonstruktion søjlermed med vinduesrammer Trækonstruktion afafsøjler vinduesrammer

FOD FOD Granitfundament med tegldetalje Granitfundament med tegldetalje

telefonkioskers udskæringer og kan som teknik være

ideen om at stable ornamenterede kasser i reollignende

med til at uniformere et ellers uens materiale. Efter at

systemer. Kasserne kan bygges af en snedker på et

have samlet materialet til flader blev de bearbejdet med

værksted og i moduler samles i en større struktur, hvilket

pigment, kærnemælk, hjortetaksalt og linoliefernis i for-

gør monteringen af kioskerne felskibel og velfungerende.

skellige kombinationer for yderligere at raffinere materialet.

I vores arbejde har vi arbejdet med håndværket som det raffinerende. Hvis man skal se kritisk på projektet,

Sideløbende med materialebearbejdningen udviklede vi

kunne man foreslå, at det er cnc-fræsere som laver ud-

forskellige stablingssystemer med spærtræet, som havde

skæringerne. Derudover kan man stille spørgsmålstegn

referencer til de klassiske laftebygninger. Stablingsprin-

ved, hvorvidt vores kiosker er og bør være så raffinerede

cipperne mødtes efter de indledende undersøgelser med

som de oprindelige kiosker.

de programmatiske undersøgelser af “telefonkioskens” protentielle programmer.

Telefonkioskerne fungerer i dag som vinbarer, kaffe­ barer, madboder, kiosker og blomsterhandel, hvilkte alt sammen kræver en del opbevaring. Deraf udsprang 61

PROJEKT

Udvalgte skitseforslag

Forsøg

_Overflade

Forsøg med forskellige overfladebehandlinger Høvlet

Stemt ud med stemmejern i hånden.

malet med: øn pigment rt pigment nemælk 9/10 iefernis 1/10 ortetakssalt

Tykt malet med: · Blå pigment · Sort pigment · Kernemælk · Hjortetakssalt

62

Tykt malet med: · Blå pigment · Kernemælk · Hjortetakssalt

Malet med: · Grøn pigment · Sort pigment · Kernemælk 9/10 · Linoliefernis 1/10 · Hjortetakssalt,

Malet med: · Blå pigment · Sort pigment · Linoliefernis 19/20 · Seditiv 1/20 Efterfølgende tilsat kernemælk, det skilte.

Malet med: · Blå pigment · Linoliefernis

Malet med · Grøn pigment · Sort pigment · Kærnemælk · Hjortetaksalt

6.000

5.000

OJEKT

4.000

3.000

6.000

5.000

2.000

1.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Forsøg

søg

_Overflade

rflade

Stemt ud med stemmejern i hånden.

Malet med: · Grøn pigment · Kærnemælk 1/1 · Hjortetaksalt

Stemt ud med stemmejern i hånden.

Boret med cirkelbor

Malet med: · Grøn pigment · Linoliefernis 1/2 · Kernemælk 1/2

Malet med: · Blå pigment · Sort pigment · Linoliefernis 1/1

Malet med · Grøn pigment · Linoliefernis 1/5 · Kernemælk 4/5

Rent træ

Tykt malet med: · Grøn pigment · Sort pigment · Kernemælk 9/10 · Linoliefernis 1/10 · hjortetakssalt

Tykt malet m · Blå pigme · Sort pigm · Kernemæ · Hjortetaks

63

64

65

JAJA ARCHITECTS og 3XN/GXN

Kathrin Susanna Gimmel, arkitekt og partner, JAJA Architects Nichlas Moos Heunicke, arkitekt maa, 3XN/GXN

CINARK: Hvor ser i de største udfordringer når I skal vurdere brugen af genanvendte nedrivningsmaterialer i fremtidens byggeri – generelt og i de konkrete projekter I er involveret i? ”Både i branchen og i samfundet er der en stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger med genanvendte og CO2-fattige materialer. På nuværende tidspunkt er det dog endnu en udfordring at finde produkter og veldokumenterede/velafprøvede løsninger til direkte genbrug af byggematerialer. Det kræver flere undersøgelser og beregninger, som er svære at få en bygherre til at finansiere, da det ofte er forbundet med øgede ­risikoforhold for bygherren. Det er derfor afgørende, at der udvikles markedsklare løsninger ved hjælp af forsøgsprojekter.”

CINARK: Når I sammenholder de forventninger, I havde til forsknings- og innovationsforløbet, og den proces/ de resultater, der kom ud af de studerendes arbejder, hvad tænker I da? ”De studerendes arbejde har vist os, at opgaven kan tilgås på mange flere måder, end vi havde forestillet os.

Nogle har haft fokus på at skabe nye rum og konstruk­ tione, med direkte genbrug af de nedtagne byggematerialer og andre har fokuseret på at ’upcycle’ materialerne til nye byggematerialer, og vist hvordan de kan anvendes i Vollsmoses fremtidige bebyggelser.

Som udgangspunkt har vi haft størst interesse for direkte genbrug af de nedtagne materialer, som fx vist i projektet ´Fællesskabende mellemrum´ eller projektet om genbrug af tagpap. Men der er også kommet imponerende 66

forslag til upcyclede løsninger som fx upcyclede termo-

med eksperimenter med materialet HempLime. Allerede

ruder og forslag til både genbrug og upcycling af be-

i de projekter har vi haft gode erfaringer – både med de

skadigede betonelementer som fx biodiversitetsbygge-

resultater, der fremkom af de studerendes arbejde, men

system med gabioner fyldt med mur- og betonbrokker

også med de kontakter, som er blevet etableret mellem

og upcyclede beton-facadeplader.”

tegnestuen og de involverede studerende, hvor det i nogle tilfælde har ledt til ansættelser efter afgang.”

CINARK: Når I ser på tværs af de studerendes projektforslag, hvilke vil I så pege på har potentialer hvad an-

CINARK: Hvor ser i fordele ved at medvirke og hvordan

går realisering, skalering, udbredelse og hvad angår

kan vi gøre rammerne og samarbejdet omkring projek-

miljøgevinster, materiale up-cycling, genbrug/genan-

terne bedre i fremtiden?

vendelse, bæredygtig innovation mv.? ”Det giver en stor værdi at få belyst mulighederne af et ”Der er flere forslag, som har potentiale til videreudvik-

specifikt materiale eller en opgavetype af et hold stude-

ling. Vi ser et særligt stort potentiale i at genbruge de

rende. Her var særligt de rumlige og æstetiske aspekter

nedtagne bygningsdele i uisolerede konstruktioner i 1-2

af forslagene meget overbevisende. De byggetekniske

etager som fx foreslået i projektet ´Fællesskabende

løsninger anviste muligheder, men kunne klart videreud-

mellemrum` hvor der etableres en sekundær klima­

vikles med involvering af flere tekniske eksperter og mu-

skærm, som socialt fællesrum i kantzonen af de kom-

lighed for teknisk dokumenterede forsøg.

mende boliger. Projektet med genbrug af tagpap peger på det uforløste potentiale i at genanvende tagpap. Ved

Arbejdet med prototyper og 1:1 forsøg har vist sig at

at foreslå et facadesystem med tagpap muliggør de en

være meget givende for både de studerende og for os.

nytænkende udnyttelse af tagpappets elasticitet til at

Det var fantastisk, at det i år lykkedes Anders Sørensen

indgå i konstruktioner med bløde, runde former. Og så

fra Enemærke & Pedersen at få adgang til værksteds­

synes vi, at projektet med upcyclede termoruder er et

faciliteter ved Sydhavn Ressourcecenter. Desværre

eksempel på, hvordan der skabes et nyt forfinet upcyclet

blev værkstedsarbejdet afbrudt af coronarestriktioner,

produkt, som viser et alternativ til genbrugsæstetik.”

men gode faciliteter til 1:1-forsøg og adgang til materialer skaber stor værdi til forløbet.”

CINARK: Vil I gøre det igen. Hvad fik I ud af at medvirke med projektideer (og konkrete byggematerialer), som afsæt for de studerendes projekter og ideer? ”Både GXN og JAJA har tidligere deltaget i tilsvarende innovationsforløb med CINARK og kandidatstuderende fra BØT – GXN med projektet Circle House og JAJA 67

GENANVENDT TAGPAP 68

69

GENANVENDT TAGPAP

MARTIN HAVN SØRENSEN, OLIVIA CARINA NYGAARD-NIELSEN OG KATRINE AASTRUP PEDERSEN FREM TE I DMETNI D S ETNASG P FR TA P G ?P A P ?

TA G PA P

NATURSKIFER

Overfladebeskyttelse

/ Beskytter mod sammenklæb ved transport

/ Beskytter mod UV-stråling

/ Benyttes ud fra et æstetisk synspunkt

Bindemiddel

/ Bitumen tilsat mineralsk filler, kunstgummi

/ Vandafvisende

/ Gode klæbeevner

/ Let smeltelig

Muslinger Muslinger Muslinger

Bivoks

Ålegræs Ålegræs Ålegræs

Hør Hør

Hør Hør

Bivoks Bivoks

POLYESTERFILT

Armering

/ Rivestærk og elastisk

/ Fugtresistent

/ Gode mekaniske egenskaber

Knuste tegl

Knuste tegl Knuste tegl

BITUMEN

Hør

/ Rådner ikke

FOLIE

Beskyttelseslag

/ Forhindre sammenklæbning under opbevaring eller transport

Nuværende og fremtidens tagpap

Vi ønskede at undersøge muligheden for genanvendelse

middel og med at brænde det, hvilket tagpappens ind-

af tagpap. På baggrund af de registrerede materialer,

hold af bitumen lægger op til. Ved disse første undersø-

der i forbindelse med områdefornyelsen af Birkeparken

gelser opdagede vi især, hvor ucharmerende granulatet

i Vollsmose ønskes gentænkt og genanvendt, så vi et

er som materiale, da det fx lugter, er klistret og har en

uforløst potentiale i at arbejde med tagpap. Tagpap er

overflade som asfalt. Vi registrerede alle vores forsøg

en komposit, som primært består af bitumen (et restpro-

med fotos og noter i en matrix, så vi fik en bevidsthed

dukt fra olieproduktion) og nyudvundet skifer. To i sig

om, hvad vi havde lært og samtidigt havde et sammen-

selv problematiske materialer i forhold til bæredygtighed,

ligningsgrundlag, der kunne kvalificere, hvilke prøver vi

som er ærgerlige ikke at genanvende eller genbruge og

ville arbejde videre med.

dermed forlænge levetiden.

Efter omfattende forsøg med granulatet diskvalificerede Vores tanke var metodisk at undersøge, hvordan tagpap

vi det og valgte at kigge nærmere på tagpappens an-

kan genanvendes på ny som byggemateriale. I dag

dre eksisterende former. Vi fokuserede efterløbende på

ryger det meste overskydende og nedrevne tagpap til

offcuts, ny tagpap og nedrevet tagpap og undersøgte,

affald eller omdannes til bindemiddel i asfalt, hvilket vi

om man kunne gentænke monteringen og brugen af

oplevede som problematisk og oplagt at udfordre.

tagpap. Vores endelige undersøgelser handlede om at

Vi undersøgte tagpappens fulde livscyklus. Vi fandt ud

afsøge alternative samlinger som syning, fletning og

af, at tagpappen har fire eksistenser – den nye tagpap,

lukninger. Vi opdagede, at disse tre typer tagpap stort

den granulerede tagpap, offcuts og nedrevet tagpap.

set har de samme egenskaber, og at vores undersøgelse

Vi startede med at kigge på den granulerede tagpap,

altså kunne anvendes på alle tre typer. Vi valgte at foku-

da vi så et potentiale i at udnytte en allerede eksisterende

sere på offcuts, da vi så et stort uudnyttet potentiale i

proces. Vi ville undersøge, om granulatet kunne presses

dette restprodukt, som i dag bliver behandlet som affald.

til et nyt facadeelement. Til det brugte vi en form og

Dette spild i monteringen af tagpap i dag valgte vi at

en ballepresse. Vi lavede mange forskellige forsøg med

udnytte til en ny montering af tagpap som et facadeele-

sortering af granulatet, armering, tilsætning af binde-

ment.

70

Hør

EGENSKABER

Egenskaber

Komposit Kompost

Blødt / plastisk Blødt / plastik

BøjeligBøjelig

Rulle Rulle

Vandskyende Vandskyende

UV-beskyttende UV-beskyttende

Vindtæt Vindtæt

Komposit

Blødt / plastisk

Bøjelig

Rulle

Vandskyende

UV-beskyttende

Vindtæt

Komposit

Blødt / plastisk

Bøjelig

Rulle

Vandskyende

UV-beskyttende

Vindtæt

Mekanisk / slå søm i

Varme / smelte

Skære ret form

Skære organisk form

Perforere

Skære linjer

Få samlinger

Perforere Perforere

Skære linjer Skære

T A G/ slå P AP Ci Y KVarme L U /Ssmelte Mekanisk søm i Varme Mekanisk / slå søm / smelte

form

Skære organisk form form Skære organisk

linjer

Få samlinger Få samlinger

Mekanisk / slå søm i

Varme / smelte

Skære ret form

Skære organisk form

Perforere

Skære linjer

Få samlinger

Klistrer

Flette

Hænge

Skridsikker

Skærbar

Tyndt / let

Kan sys

Klistrer

Flette

Hænge

Skridsikker

Skærbar

Tyndt / let

Kan sys

Flette Flette

Hænge Hænge

Skridsikker Skridsikker

Skærbar Skærbar

Klistrer Klistre

Tagpaps livscyklus

m stykkerne af ene mellem stykkerne af å de fæstner på rændes, så de fæstner på ke tagpap. gende stykke tagpap.

Skære ret form Skære ret

Tyndt / /letlet Tynd

KanKan sys

sys

Tagpaps livscyklus

NEDRIVNING Nedrivning

MONTERING

8/ 9/ 10 / 11 / 8/ 1/ 9/ 2/ 1 / 10 / 3 / 2 / 11 / 4 / Taget afsluttes med tagpap på Tagpap har en levetid på 30-50 år alt Det nedrevne tagpap køres på Det nedrevne tagpap ender hos en Taget Det afsluttes gamle tagpap med tagpap fjernes. påDer ridses i Tagpap Taget harskrabet en levetid helt på fri for 30-50 tagpap år altog fejes, DetDet gamle nedrevne Nyt tagpap undertag tagpap fjernes. rulles køres Der ud på ridses pålangs i med Taget Detskrabet nedrevne Den overlappende helttagpap fri for tagpap ender side på hos ogunderpapfejes, en kanterne, som brændes på underligefter kvalitet, om det er den nye tagpap genbrugspladsen. Her indgår det i producent, som genbruger tagpapkanterne, tagpappen, som brændes så en spade på underligkan komme efterså kvalitet, ingen rester om deterertilbage. den nye tagpap tagpappen, genbrugspladsen. undertaget/træet. så en spade Herkan Underpappen indgår komme det i så ingen producent, pen rester brændes som er tilbage. genbruger på undersiden, tagpapså det gende tagpap, så taget bliver tæt. med længere holdbarhed og hvilke småt brændbart. Alternativt afleveres pen. Her granuleres og sorteres det gende indunder tagpap, ogsåskrabe taget bliver af. tæt. medStøv længere og snavs holdbarhed fjernes,og så hvilke der ikke er indunder småtsømmes brændbart. og skrabe fastaf.

Alternativt med tagpapssøm afleveresforskudt Støv pen. ogfæstner Her snavs granuleres fjernes, på underliggende så ogder sorteres ikkestykke erdet Taget er nu færdigt. omgivelser det er omgivet af, altså det hos en producent der genbruger og de forskellige bestanddele Taget er nu færdigt. omgivelser noget der detkan er omgivet antændes. af, altså det hos meden 6 cm producent mellemrum. der genbruger Både i siderne noget og de der underpap forskellige kan antændes. ogbestanddele undertaget er nu lagt. klimatiske og naturens påvirkning. behandles forskelligt alt efter hvad det klimatiske Træet tættes og naturens i kanterne påvirkning. med lister, så og på midten af stykket.

Træet behandles tættes i forskelligt kanterne med alt efter lister, hvad så det skal blive til. Bitumen er hovedparten Bitumen er ikke hovedparten støv og snavs under taget ikke kan støvskal og blive snavstil.under taget kan af det granulerede tagpap. antændes. antændes. af det granulerede tagpap.

Den gamle tagpap samles og afleves på Den gamle tagpap samles og afleves på en genbrugsstation. en genbrugsstation.

/ nedrevet tagpap

/ nedrevet tagpap

12 / 3 / 12 / 5 / Det granulerede tagpaps store andel af NytDet undertag Undertaget granulerede rulles afsluttes ud tagpaps på langs af store enmed vindskede andel af i bitumen kan bruges i asfalt til anlægninundertaget/træet. bitumen alu, som kan bruges sømmes Underpappen i asfalt fast med til anlægninsamme gen af nye veje og erstatte jomfruolie. sømmes gen system, affast nyemed veje som tagpapssøm ogtagpappen. erstatte jomfruolie. forskudt med 6 cm mellemrum. Både i siderne og på midten af stykket.

4/ 6/ Den overlappende Det øverste side lag tagpap på underpaprulles på, på den pen brændes modsatte på undersiden, led af underpappen. så det fæstner på underliggende stykke underpap og undertaget er nu lagt.

5/ 7/ Undertaget Overlappene afsluttes mellem af en vindskede stykkernei af alu, som tagpap sømmes brændes, fast med så samme de fæstner på system,underliggende som tagpappen. stykke tagpap.

6/ 8/ Det øverste Tagetlag afslutt tag modsatte kanterne, led af und so gende tagpa Taget er nu

/ ny ta

/ granulat

/ offcu

Montering MONTERING

12 / / 11 / 4 / 3 / 12 / 5 / evne tagpap ender hos en Det granulerede tagpaps store andel af aget Detskrabet nedrevne Den overlappende helttagpap fri for tagpap ender side på hos ogunderpapfejes, en NytDet undertag Undertaget granulerede rulles afsluttes ud tagpaps på langs af store enmed vindskede andel af i nt, som genbruger tagpapbitumen kan bruges i asfalt til anlægninå ingen producent, pen rester brændes som er tilbage. genbruger på undersiden, tagpapså det undertaget/træet. bitumen alu, som kan bruges sømmes Underpappen i asfalt fast med til anlægninsamme granuleres og sorteres det gen af nye veje og erstatte jomfruolie. pen.

Her granuleres på underliggende ogder sorteres sømmes gen system, affast nyemed veje som tagpapssøm ogtagpappen. erstatte jomfruolie. forskudt Støv ogfæstner snavs fjernes, så ikkestykke erdet rskellige bestanddele oget og de der underpap forskellige kan antændes. ogbestanddele undertaget er nu lagt. med 6 cm mellemrum. Både i siderne es forskelligt alt efter hvad det ræet behandles tættes i forskelligt kanterne med alt efter lister, hvad så det og på midten af stykket. e til. Bitumen er hovedparten tøvskal og blive snavstil.under Bitumen taget er ikke hovedparten kan anulerede tagpap. ntændes. af det granulerede tagpap.

Den gamle tagpap samles og afleves på n genbrugsstation.

4/ 6/ Den overlappende Det øverste side lag tagpap på underpaprulles på, på den pen brændes modsatte på undersiden, led af underpappen. så det fæstner på underliggende stykke underpap og undertaget er nu lagt.

5/ 7/ Undertaget Overlappene afsluttes mellem af en vindskede stykkernei af alu, som tagpap sømmes brændes, fast med så samme de fæstner på system,underliggende som tagpappen. stykke tagpap.

6/ 8/ Det øverste Tagetlag afsluttes tagpapmed rullestagpap på, påpå den modsatte kanterne, led af underpappen. som brændes på underliggende tagpap, så taget bliver tæt.

Taget er nu færdigt.

7/ 9/ Overlappene Tagpap mellem har enstykkerne levetid påaf30-50 år alt tagpap efter brændes, kvalitet, så om de fæstner det er den på nye tagpap underliggende med længere stykkeholdbarhed tagpap. og hvilke omgivelser det er omgivet af, altså klimatiske og naturens påvirkning.

8/ 10 / Taget afsluttes Det nedrevne med tagpap tagpappå køres på kanterne, genbrugspladsen. som brændes på Her underligindgår det i gende tagpap, småt brændbart. så taget bliver Alternativt tæt. afleveres Taget erdet nuhos færdigt. en producent der genbruger

9/ 11 / TagpapDet harnedrevne en levetidtagpap på 30-50 ender år alt hos en efter kvalitet, producent, om det som er den genbruger nye tagpap tagpapmed længere pen. Her holdbarhed granuleresogoghvilke sorteres det omgivelser og de detforskellige er omgivet bestanddele af, altså klimatiske behandles og naturens forskelligt påvirkning. alt efter hvad det skal blive til. Bitumen er hovedparten af det granulerede tagpap.

71

10 / 1 Det nedr D genbrugb småt bræ g det hos

De fire typer tagpap

NO. A2

NO. A3

A af AF tagpap A // Granulat GRANULAT TAGPAP

B B // Ny NY tagpap TAGPAP

C af AF tagpap C // Offcuts OFFCUTS TAGPAP

Bitumenmix

Polyester, bitumen, skiffer og plastfolie

Genanvendt materiale som sælges som bindemiddel til ny asfalt, som erstatning for ny olie Genanvendt materiale som sælges

Rullet, klar til påsætning plastfolie

Bitumenmix

som bindemiddel til ny asfalt, som erstatning for ny olie.

NO. A4

Polyester, bitumen, skifer og Rullet, klar til påsætning.

D D // Nedrevet NEDREVETtagpap TAGPAP

Polyester, bitumen, skiffer og plastfolie

Polyester eller sækkelærred, bitumen/tjære, Polyester eller sækkelærred, bitumen/ skiffer og søm/hæfteklemmer

Nye ubrændte rester fra opsætning af tagpap, irregulære, forskellige typer

Affald, irregulære, noget sidder sammen med underpap

Polyester, bitumen, skiffer og plastfolie

Nye ubrændte rester fra opsætning af tagpap, irregulære, forskellige typer.

tjære, skifer og søm/hæfteklemmer.

Affald, irregulært, noget sidder sammen med underpap.

N E D R E V E T TA G PA P

N Y T TA G PA P

G R A N U L AT

OFFCUT

Granuleret tagpap bruges oftest til asfalt, hvor det kan erstatte en andel af jomfrubitumen (2-3%).

Hvis 1,2% jomfrubitumen i 100.000 tons asfalt erstattes af bitumenmix, vil man kunne spare ca.

500.000€ og man vil have sparet 6.000 tons CO2 Tagpappen granuleres og sorteres mere eller mindre omhyggeligt alt efter om det skal anvendes som bindemiddel i asfalt og erstatte op til 50% af jomfrubitumen eller om det skal laves til tagpap.

Firmaet Derbigum, der laver genbrugstagpap skriver at de sidste år genbrugt 4.000 tons tagpap (omregnet til ca. 1.000.000 m2 tagpap)

I 2014 var omsætningen af tagpap hvad der svarer til, at der er brugt 12 millioner m2 tagpap og tagfolie i Danmark.

I 2014 var andelen af tage der blev anlagt med tagpap 18%. Icopal og Nordic Waterproofing har de største markedsandele i Danmark i 2014

180 cm

Udover tagdug er tagpap det eneste materiale, der kan bruges på et tag med hældning under 1015 grader.

Den manglende patinering af tagpap bliver fremhævet, som en af tagpappens kvaliteter. At det fastholder sit udseende hele dets levetid og altså er æstetisk forudsigeligt - men det er ikke rigtig at det ikke ’patinerer’. Tagpap får ofte plamager af alger og mos fra nedfald og pollen.

Meget nedrevet tagpap er forurenet med PAH’er og tagpap fra specifikke perioder kan indeholde asbest.

Tagpap stiller lidt højere krav til ventilation, da materialet imodsætning til andre tagtyper er meget tæt. Tagpap er damptæt og kondens kan derfor skabe problemer, hvis ikke konstruktionen er ventilerende.

Tagpappen kan blive stivere med tiden og ældre tagpap er mindre fleksibel end nyere tagpap, det vil også kunne ses på det nedrevne tagpap.

Derudover er det altid ambitionen at rive tagpappen ned så let som muligt og det er altså tit med underpap bagpå, som er brændt fast på overpap.

Dette medfører at der er mindre bitumen på bagsiden, det kan ikke genopvarmes og har et andet og to-sidet udtryk.

Sammensætning / granulat af brugt tagpap

Sammensætning / granulat af brugt tagpap - primært små stykker

Behandling / presset i ballepres i form mere vægt ovenpå

Behandling / presset i ballepres i form med relief

Behandling / presset i ballepres i form med plastiknet i midten

Resultat / blød og skrøbelig

Resultat / porøst, mest sammenhængende på midten. Usammenhængende i kanterne

Resultat / blød og skrøbelig.

Noter / stablingen i ballepressen har ikke umiddelbart den store betydning for hvordan materialet presses

Noter / muligt at skabe relief/mønster i materialet.

Mere stabil, når store stykker frasorteres inden pres.

Noter / nettet fungerer ikke umiddelbart som den binder det var tiltænkt. Massen fæstner ikke på nettet

NO. A5

NO. A6

NO. A7

Udvalgte forsøg med tagpap

Sammensætning / granulat af brugt tagpap tilsat

Sammensætning / granulat af brugt tagpap

Sammensætning / granulat af brugt tagpap - plastnet

Sammensætning / granulat af brugt tagpap tilsat

Sammensætning / granulat af brugt tagpap trælim tilsat trælim Behandling / presset i ballepres i form

Sammensætning / granulat af brugt tagpap

Behandling / presset i ballepres i form

varmebehandlet med lille brænder.

Behandling / presset i ballepres i form

Resultat / mere fast efter varmebehandling, dog kun i overfladen. Kan stadig knække og er porøs.

Resultat / meget tørt og ekstremt skrøbeligt

Resultat / mere sammenhængende og stivere - kan stadig bøje en smule og knække

Resultat / mere sammenhængende og stivere Noter / massen har godt af et bindemiddel, men –mængden af tilsat trælim var ret stor kan stadig bøje en smule og knække Noter / massen har godt af et bindemiddel, NO.mængden A8 men af tilsat trælim var ret stor

72

Behandling / presset i ballepres i form og varmebeBehandling / presset i ballepres i form og handlet med lille brænder Resultat / mere fast efter varmbehandling, dog kun i overfladen. Kan stadig knække og er porøs

NO. A9

Sammensætning / granulat af brugt tagpap kalkmaling tilsat kalkmaling.

Behandling / presset i ballepres i form Resultat / meget tørt og ekstremt skrøbelig.

Noter / kalken binder sig til bitumen og forhindrer den i at klæbe. Massen tager godt imod farve

Noter / kalken binder sig til bitumen og forhindrer den i at klæbe. Massen tager godt NO.farve.

A10 imod

73

0

--

-

-3

-

--

-

-4 -7

0

-

-

-2

+

-

--

-2

-4

Behandling

Processer

Konstruktiv potentiale

Æstetik

Bibeholdelse af kvaliteter

NO. A9

Tilføjelse af materiale

Behandlingstype

Tagpapstype

NO. A14

4

2

-

++

+

2

+

+

0

NO. B12

6

2

0

+

+

4

++

++

0

NO. B17

10

6

+

+++

++

4

++

++

0

NO. B19

8

6

+

++

+++

2

+

++

-

NO. B22

7

7

++

++

+++

0

10

7

++

+++

++

3

+

++

+

0

0

NO. C32

-

NO. B29

9

5

+

+

+++

4

++

++

0

NO. D34

8

5

0

++

+++

3

++

++

-

NO. D36

E MED SHINGLES

Collage med shingles

TEST MED OFFCUTS / SHINGLES

D TOEFSFTC U M TESD /O SF H FC I NUGTLSE /S S H I N G L E S

MONTERING / SHINGLES

74

T E S T EM T SE E TS DM TO EM F DE FO D C FUO FTF CSFUC /T U S D TR/SÅDB/ REDÅRRB ÅE B RE R

MONTERING / DRÅBER

COLLAGE MED DRÅBER

Collage med dråber 75

HABITATSVÆGGEN 76

77

HABITATSVÆGGEN Strategi

KRISTOFFER KOEFOED-HANSEN OG MARTIN A. VIGGO MEINCKE

Øger gavlens værdi for mennesker og dyr

Den grundlæggende strategi for brugen a genbrugsmaterialer mennesker, dyr og planter.

Have/park-affald der ikke kan få lov at blive liggende. i en ny habitatsstruktur, Det socialefor element

Brokker og ukurant materiale fra nedrivninger

Projektet er et generelt princip for et byggesystem, der

forbindelse med efterisolering af gavlene arbejdet med

dels dyrker det æstetiske potentiale i murbrokker, ukurant

genbrugsmaterialer, der skaber en ny materialeæstetik,

og svært genanvendeligt byggeaffald, og dels under­

hvor det levende og ekspressive udtryk i byggeaffaldet

søger hvordan vi kan øge biodiversiteten i vores byer

fremhæves og dyrkes.

og boligområder ved at gøre sekundære strukturer til potentielle habitater for flora og fauna. Vi arbejdede ud

Da vi fra starten tegnede ‘åbne’ konstruktioner, fandt vi

fra et ønske om at finde en metode til at bygge rumlige

det oplagt at arbejde med gavlen som habitat for områ-

strukturer af genbrugsmaterialer med lavest mulig bear-

dets dyr og planter – som led i en større strategi for at

bejdning af materialet, og et ønske om at undgå destruk-

øge biodiversiteten. Det endelige gabion byggesystem

tive eller kemiske samlinger i opbygningen.

kan udover gavlene oplagt også bruges til nye sekundære strukturer som skure og landskabelige elementer.

Gennem forløbet bevægede vi os løbende igennem gen-

Et modernistisk planlagt boligområde som Vollsmose

brugshierakiet, fra gamle blokke og sten til en fascination

kan anses som en biodiversitetsmæssig ørken, hvor de

af de bunker af brokker og blandet byggeaffald, der

velfriserede grønne græsplæner og tætnede bygninger

findes ved selv den mest nænsomme nedrivning og

ikke efterlader dyrelivet mange muligheder. Med en om-

som er svære at genbruge uden stor grad af bearbejd-

lægning af ubrugte udearealer til vild natur, og opbyg-

ning. Det endelige projekt tager derfor udgangspunkt i

ning af gavle og sekundære strukturer til habitater, vil

off-the-shelf gabioner, der kan optage brokker og varie-

en øget biodiversitet og herlighedsværdig gå hånd i

rende ukurant byggeaffald i et regulært system, som

hånd. De bunker af park- og byggeaffald, der aldrig ville

stables og samles mekanisk. De opførte strukturer kan

få lov at blive liggende i byerne, danner gode habitater

afmonteres og skilles ad, når de er udtjente, og projek-

for dyr og planter, og med gabionerne genintroducerer

tet kan derfor ses som en funktionel og æstetisk opbe-

vi disse materialer i en arkitektonisk sammenhæng.

varingen af brokker, der ellers ville blive vejfyld.

Strukturerne er tegnet med åbninger til udskiftelige kasForslaget er udarbejdet i relation til den konkrete kon-

setter, som kan bruges i forskellige sociale sammen-

tekst og er en tilføjelse til de eksisterende bygninger i

hænge og skabe en større forankring i lokalsamfundet.

Vollsmose og områdets uderum. Ud fra en ide om, at de

Vi forestiller os, at områdets skoleklasser kan lære om

eksisterende bygninger bør opgraderes i stedet for at

biodiversitet og økologi lokalt, og kan arbejde aktivt

rives ned, valgte vi at fokusere på det arkitektoniske

med habitatsstrukturerne som led i undervisning og

potentiale i bygningernes blanke gavle. Vi har derfor i

dagligdag.

78

Skitser af materialitet, funktion, begrønning og struktur med gabionen som udgangspunkt.

Habitatstrukturen forbinder bygningerne med landskabet i vores overordnede strategi for et grønt løft af området.

Gabionerne og de udskiftelige kassetter danner habitatet for dyr og planter, og større åbninger ind til de bagvedliggende lejligheder udgør nye altaner til beboerne.

For forbipasserende bliver strukturen en foranderlig æstetisk oplevelse i hverdagen, og for de engagerede lokale beboere fungerer den som socialt samlingspunkt.

79

tion

Konstruktion

tion

Konstruktion

tion

Konstruktion

og gevindstænger forankres i eksisterende gavl t der ikke er genbrug er off-the-shelf

med genbrugsmaterialer som seperat lag nde struktur, som spændes fast for stabilitet ående gevindstænger justerer afstand til gavl

rede habitater, vedligeholdelseskrævende eller ge materialer

- præfabrikerede kassetter lukket med vindpap - monteres og fastspændes på gavl

- udskiftelige kassetter indsættes og fastgøres fra forsiden

- design for dissasembly - varierende grader af permanens

Præfabrikerede kassetter med genbrugt og ukurant kasseret mineraluld monteres først på eksisterende gavl. Efterfølgende spændes den selvbærende gabionstruktur fast som regnskærm og habitat for flora og fauna. De mindre trækassetter kan indsættes og udskiftes løbende og kan derfor bruges til mere forgængelige eller vedligeholdelseskrævende habitater, og som interaktivt element for lokale.

80

Stablingen 2. generation

Slanke træelementer der ligger af på stenene.

Kraftigt dimensioneret træ der ligger af på stenene.

Slanke træelementer der ligger af på stenene.

Vendte sten for mere ‘luftige søjler’.

Træet og stenene som to parallelle forløb.

Vendte sten for mere ‘luftige søjler’.

Indledende forsøg med stablinger og opbygning af genbrugsmaterialer, og trækassettens relation til grundstrukturen

Udsnit 1:10

- materialet i hænderne, fylde og stable gabioner - analog forståelse af materialernes udtryk

Modelstudie i 1:50 af gabionen som stablet byggesten i skala med bygningernes oprindelige betonelementer, og i 1:10 af det levende udtryk, som opstår i gabionernes varierende fyld.

10

81

Alternative strukturer

- støttemur til landskabelig bearbejdning

lternative strukturer

Opbevarings / renovationsskuret

Alternative strukturer

- Havemur, rumdannelse, er sted til ophold

ternative strukturer

Cykelskur

e

Strukturen er oplagt til opførelse af mindre sekundære strukturer, der forbedrer området for både mennnesker og naturen.

hieraki tryk, konstruktion og materiale

Natuglen: - Uglekasse på ca. 40*60cm - (hule træer)

Mindre løst ved fra beskæring og renovation af haver og parker.

Tårnfalken: - Falkekasse på ca. 25*45cm - (hule træer eller klippeåbninger)

Flagermusen: - Hulrum fx mellem stablede mursten - (huler, grotter, tagrum, kældre, hulmure) Rør i varierende materiale,

Mursejleren: - Hulrum eller mursejlerkasser - (klipper, tagrum, tagudhæng, hulmure)

udtjente tagsten Småfugle: - Forskellige fuglekasser, evt. hængt uden på gabioner

Større stykker træ, ofte skåret op ved fældning af døde eller syge bytræer

Ukurante eller ikke-genbrugelige mursten

Vilde bier spiller en vigtig rolle i byens biodiversitet, og bor i små mellemrum i ved eller sten ellerspeciallavede ‘bihoteller’

Vedbend skaber gemmesteder, ‘stiger’, og habitater

Sommerfugle lever og spiser forskellige steder, pollenrige planter og blomstrende vedbend tiltrækker dem i stor stil.

Murbrokker evt. med cementmørtel Pollenrige planter tiltrækker et rigt insektliv

Betonbrokker evt. med armeringsjern

ikke- flyvende insekter lever og overvintrer imellem brokkerne i kontakt med jorden.

flyvende insekter lever og overvintrer imellem brokker, vedbend og dødt ved.

Kortlægning af potentielle materialer og beboere. Hierakiet med tungere materialer i bunden matcher behovet for skjul og overvintring hos mindre insekter og dyr. Kassetterne kan specialiseres som fuglekasser og andre habitater til større fugle og dyr. Strukturen kan i kraft af materialesammen­ sætning og tilpasning af de større åbninger skabe et bredt spektrum af potentielle habitater, og kan tilpasses lokale forhold og behov.

82

Collage som viser vores overordnede strategi for området, med ‘vild’ natur introduceret på en del af de grønne flader, samt habitatsstrukturen som sekundære strukturer i landskabet og tilføjelse til de eksisterende bygninger.

83

84

FRA BLOK TIL BLOK RENOVERING AF EN OPGANG MED KASSEREDE VINDUER OG DØRE

85

FRA BLOK TIL BLOK

KARL MAGNUS BOASSON, REBEKKA PETTERSEN OG JOHANNES L. PLATZ

Vi har arbejdet med at give kasserede termoruder og

skellige granulatstørrelser og organiske og uorganiske

døre et nyt liv som bygningselementer med et æstetisk

materialer. Vi valgte at fokusere på uorganisk materiale til

særpræg. Projektet tager udgangspunkt i nedrivningen af

fyldning af termoruderne for at undgå mug og råd, da vi

en stor blok i Birkeparken og genbrug af de materialer,

ikke kunne garantere, at rammerne var 100% tætte efter

der er flest af – døre og vinduer – til at renovere trappeop-

de blev fyldt på ny. Sideløbende testede vi vores facade-

gangen til nabobygningen. Vi har forsøgt at give trappe-

elementer i mock-up studier i 1:1, hvor vi undersøgte ver-

opgangen, som er et vigtig socialt rum i boligområderne,

tikale/horisontale system, og hvordan elementerne holdes

bedre lys, lyd og klimatiske forhold. Termoruderne har en

på plads. Senere i processen valgte vi at fokusere på

levetid på cirka 30 år, derefter punkterer de og mister

trappeopgangen som et udvalgt sted at teste elementer i

deres termiske evne. Til gengæld er glassets kvaliteter

renoveringen. Her kunne vi undersøge facadeelementer-

som klimaskærm stadig god. Ved at fylde rudens luftlom-

nes translucens med granuleret glas og samtidig arbejde

me med uorganisk granuleret byggeaffald har vi givet

med vores træelementer, der kunne supplere termorude-

ruderne og byggeaffaldet en ny æstetisk værdi. Elementer-

elementerne.

ne får et æstetisk udtryk i kraft af det granulerede byggeaffald og bliver ophængt i et enkelt ophængningssystem.

Undervejs i processen blev vi bevidste om, at vores elementer ikke egnede sig til at dække hele facader og valgte

I dette eksempel er ruden fyldt med knust glas, som giver

derfor at arbejde med et udvalgt nedslag, hvor elementer-

elementet en translucent overflade med et rigt lysspil, der

nes kvaliteter kunne fremhæves og de forskellige udfor-

kan bruges i uopvarmede rum med behov for dagslys.

dringer tilgodeses. Resultatet blev renovering af trappe­

Der findes to typer døre: spån-døre og massiv-døre.

opgangen med fokus på at løse de problematikker, der

Spåndørene bliver brugt til efterisolering af opgangene

knytter sig til denne, deriblandt dårlige lys-, isolerings- og

med et enkelt ophængningssystem. Massivdørene, med

akustiske forhold. I trappeopgangen supplerer elementer-

deres karakteristiske snit af fyrrestave lamineret med fiber

ne hinanden: massivdørens egenskaber som taktil og

og finerplader, bliver skåret op i stave og sat sammen

varm giver liv og hjemlighed og bidrager akustisk, kanal-

som akustikloftselementer.

døren giver et ekstra lag isolering, de fyldte termoruder fungerer som regnskærm og giver samtidig et unikt æste-

Vi har fra starten arbejdet fysisk på værksted med opskæ-

tisk udtryk og lysspil gennem sin transparens. Birkepar-

ring af døre, åbning og opfyldning af termoruder, granule-

ken er et konkret eksempel, hvordan elementerne kan

ring af bygge affald, og ophængningssystemer. I forsøge-

indgå i en helhed, men de kan også tænkes at indgå i en

ne med termoruderne undersøgte vi, hvordan man kunne

helt anden sammenhæng. Ophængningssystemet mulig-

fylde dem ved at åbne dem i toppen, med et lille eller

gør at kunne optage vinduer i ulige formater, og termoru-

stort indgreb, hvorefter vi kunne fylde dem med granule-

den kan i sig selv optage forskellige former for uorganisk

ret materiale. For granulering af materialer testede vi for-

granulat, der kan tilpasses konteksten.

86

Birkeparken

Ressurseblokken / Utvalgte materialer

Birkeparken

Ressurseblokken

Døren Birkeparken

Døren

Vindue

Organisk organisk Vandabsorberende > lidt vejrbestandig Lukketvannabsorberende > lite værbestandig Mat overflade lukket

Ressurseblokken / Utvalgte materialer

Vinduer Vinduer Døren

11

organisk vannabsorberende > lite værbestandig lukket

vannavis

transpar

matt overflate

reflekter

enkel å oppdele > fleksibelt format

krevende

Beton Elementer Betonelementer - Brukes til nyoppførte byggninger i området Bruges til nyopførte bygninger i området

Dører Døre

uorganis

Vinduet Vinduet Uorganisk uorganisk Vanafvisende > meget vejrbestandig vannavisende > meget værbestandig Transparent transparentoverflade Reflekterende 12

matt overflate

reflekterende overflate

enkel å oppdele > fleksibelt format

krevende å oppdele > fast format

ser

14

14

87

SE

TET

Leilighetsdører Spondør

Krav til spåndøren: • Spåndøren er oprindelig et indendørs element og lidt vejrbestadig

90 x 210 cm

X 392

80 x 210 cm

X 224

• Spåndøren er efter tilretning mere udsat i kanter og hjørner

70 x 210 cm

X 280

- skal beskyttes for enden

Totalt

896

- skal stå fuldt overdækket

• Spåndørens indre er et restmateriale og af begrænset (æstetisk) kvalitet.

- skal udnyttes i stort format, men kan med fordel tilpasses specifikke mål • Spåndøren findes i stort antal

Hoveddører Massivdør 90 x 210 cm

Hele dørbladet

En tilrettet flate

X 168

Rettvinklete staver

Frie former 15

Hele dørbladet

En tilrettet flate

Rettvinklete staver

Frie former

Ingen (gjenbruk)

Lite (få skjæringer)

Stort (mange skæringer)

Stort (CNC)

Fullt

Tilrettet

Staver

Fri form

Maks

Høy

Høy

Varierendee

Begrenset

Middels

Høy

Maks

88

Døren Døren

Døren Døren

Døren Døren

Døren Døren

Massivdøren Massivdøren materialeundersøkelser materialeundersøkelser

Massivdøren Massivdøren materialeundersøkelser materialeundersøkelser

Massivdøren Massivdøren materialeundersøkelser materialeundersøkelser

Massivdøren Massivdøren materialeundersøkelser materialeundersøkelser

21

23

et

knde

21

23

22

24

22

24

Opstalt Opstalt Opstalt

Snitt

Snitt Snit

Plan

Plan Plan

en

est

s

et ov

Detalje Detalje Detalje 89

31

31

Hele rammen bevares

Liten åpning

Stor åpning

HELE ingenRAMMEN BEVARES

LILLE lite ÅBNING

middels STOR ÅBNING

Indgreb

GRANULAT

Ingen full

Lidt fin - mellom

Middel fin - mellom - grov

TRANSPARENS

Granulat

Fuld

Fin - mellem

Fin - mellem - grov

Transparens

maks

Maks

Ingen / lidt

lidt / middel

Krævende at få materialet ud

Nemt at få materialet ud

ANALYSE INNGREP

FREMTIDIG Fremtidig genanvendelse GJENANVENDELSE

ingen / liten krevende å få materialet ut

liten / middels

enkelt å få materialet ut

sblokken

pgang ngssystem

101

90

82

Vinduet

Fyllt termorute som fasadeelement

TEGL (MØRKEBRUN-LER) Bearbejdelsesgrad: Svær granulering:

grov

vægt pr. 100 ml. :

115 g.

granulering:

mellem

vægt pr. 100 ml. :

117 g.

granulering: vægt pr. 100 ml. :

fin 134 g.

57

Vinduet

Fyllt termorute som fasadeelement

TEGL (RØD-LER) Bearbejdelsesgrad: Svær granulering:

grov

vægt pr. 100 ml. :

89 g.

granulering: vægt pr. 100 ml. :

granulering: vægt pr. 100 ml. :

mellem 89 g.

fin 118 g.

54

Vinduet

Fyllt termorute som fasadeelement

FLISE (PORCELÆN M. GRØN GLASERING) Bearbejdelsesgrad: Middel granulering:

grov

vægt pr. 100 ml. :

102 g.

granulering:

mellem

vægt pr. 100 ml. :

granulering: vægt pr. 100 ml. :

93 g.

fin 115 g.

55

Vinduet

Fyllt termorute som fasadeelement

GLAS Bearbejdelsesgrad: Let granulering: vægt pr. 100 ml. :

grov 121 g.

granulering:

mellem

vægt pr. 100 ml. :

136 g.

granulering: vægt pr. 100 ml. :

fin 132 g.

102

58

91

GENBRUGT BETONS ÆSTETISKE OG PRAKTISKE POTENTIALE

92

93

GENBRUGT BETONS ÆSTETISKE OG PRAKTISKE POTENTIALE ROBIN HJORTSHØJ SØRENSEN, MORTEN BJØRN JØRGENSEN, JESPER VALLEBO VON STAFFELDT OG EMIL WITTRUP-JENSEN

Vi bliver bedre og bedre til at genbruge mange af vores

præsenterer en masse muligheder. Alt efter hvad vores

ressourcer og vi bliver mere og mere opmærksomme

materiale skal bruges til og hvor i bygningen det skal

på vigtigheden af genbrug. Men der er nogle materialer,

bruges, kan man ud fra de æstetiske og mere tekniske

som er svære at genbruge i den form de er blevet givet.

beskrivelser bestemme, hvor i bygningen materialerne

I Vollsmose vil man nedrive dele af bebyggelsen og

kan bruges. Nogle af de materialer, vi præsenterer, har

bagefter bygge nyt. Her er drømmen, at man vil genbru-

et højt forbrug af cement, men har også en høj æstetisk

ge så meget af de eksisterende betonelementer som

værdi og vil kunne bruges flere gange. Andre materialer

muligt og bruge dem i det nye byggeri. Ideen er god,

som fx stampet jord med betonstykker kan ikke direkte

men også svær, da byggeriet ikke er bygget til at skulle

bruges igen, men det forventede forbrug af CO2 vil

skilles ad igen og bygges på ny. I processen med at

være forsvindende småt.

skille betonelementerne ad vil mange af elementerne blive beskadiget. Problemet er, at beskadigede eller

Vi har arbejdet med fysiske forsøg, og materialerne er

ikke hele stykker ikke kan bruges – så hvad gør man

lavet af os selv med de redskaber, vi havde tilgang til.

med dem. En mulighed kan være at køre dem væk,

De stykker af beton, som vi har brugt i de nye materialer,

knuse dem ned til ukendelighed, bruge forsvindende

har haft en størrelse, vi selv har kunnet håndtere. Hvis vi

små mængder i ny beton eller bruge det i asfalt.

havde haft mere maskinkraft og tid kunne vi have undersøgt andre former og brugt større stykker beton og lavet

Vi synes, der ligger et potentiale i af finde på måder,

større materialeprøver.

hvorpå man kan bruge den ukurante eller beskadigede beton i elementer i det nye byggeri i Vollsmose. Vores

Vores projekt er et katalog, hvor man skal vurdere æste-

opgave præsenter et katalog over mulige måder at an-

tik og forbrug overfor hinanden. Man har muligheden for

vende betonen i nye elementer i det nye byggeri i Volls-

at se dele fra det gamle byggeri i stedets nye byggeri.

mose. Vi præsenterer flere forskellige materialer i vores

Forhåbentligt viser vores projekt nogle muligheder for at

katalog, alle sammen med synlige stykker af gammelt

bruge det som førhen var affald, og gøre dette affald

beton fra Vollsmose. I vores katalog præsenterer vi vores

synligt og skabe smukke og forførende materialer.

materialers æstetiske værdier, den estimerede brug af

Projektet søger således at vise interessanet alternative

genbrugssten og bindemiddel i de nye materialer og en

materialer, der kan hjælpe med at reducere vores for-

mulig brug af dem. Vi kommer ikke med ét svar, men

brug i byggeriet. .

94

Strategier for genbrug

Forventet udbytte

Strategier for genbrug

Kanbruges ikke bruges 50% kan 50% ikke

50% Kankan brugesbruges 50%

rug

Strategier for genbrug

11

12

Udgangspunkt

Genbrug 1:1

11 11

VægVæg/ facde / facade

Laves til nyt materiale

Gulvbelægning gulvbelægning

1:2

Strategier for genbrug

11

Facadeelement Facadeelement

13

Konstruktion

Organisering

ggelse

Transformering Klimaskærm

ng

Fordeling nye materialer i nyt Fordeling afaf nye materialer i nyt byggeri

19

byggeri

ent 11

95

14

Udvalgte forsøg

TESTTEST NR: NR:

Vægt: Tykkelse Fremgang: Behandling:

8 kg 65 mm Støbt Vandglas

Vægt v. 2 m² overflade Genbrugsbeton andel CO² brugt

90 % 0,01 kg

Eksempel på beregning af CO2-forbrug Vægt: 5,3 kg Tykkelse 50 mm Fremgang: Støbt CO²-aftryk Behandling: Palmeolie

Potentialer: Facade Gulv Termisk masse bærende væg Ikke bærende væg

kg. kg. kg. kg.

Genbrugt beton Cementmørtel

CO² / kg CO² / kg

0 0,1

Samlet CO² aftryk

0,1 / 100 x 10 %

Binder:

Eks

Potentialer:

Totalvægt 8 Tilslag (Genanvendt 7,2 Vægt v. 2 m²beton) overflade Sand + Genbrugsbeton Vand andel 60 % 0,8 CementCO² (20% af mørtel c. 1/5 blanding) brugt 0,084 kg

Overflade reference:

Cement Cement Sand Sand Vand Vand Sten

Beton Beton 06-200 75x75 mm. mm.

Binder:

Beton Beton CementCement

Tilslag:

Tilslag:

56

Cement Sand Vand

Størrelse: 250 x 250 mm Størrelse: 250 x 250 mm

Materialer:

Beton 25x25 mm.

Binder:

Materialer:

5

Beton Cement

Tilslag:

Størrelse: 250 x 250 mm

Materialer:

TEST NR:

Facade Gulv Termisk masse 100 % bærende væg 90 % Ikke bærende væg 10 % 2 % Overflade reference:

CO

Tot Tils San Ce

Ge Ce

kilde http://www.materialepyramiden.dk/

0,01 CO² / kg

Sam

Palmin afskrabet Vandglas

Tilslag Sand + vand

Palmin

Cement

Ubehandlet

Potentialer: Potentialer: 3,5 kg 3,5 kg 23 mm 23 mm Facade Facade StampetStampet v. håndkraft v. håndkraft Gulv Gulv Ingen Ingen Termisk Termisk masse masse bærendebærende væg væg Vægt v. Vægt 2 m² overflade v. 2 m² overflade Ikke bærende Ikke bærende væg væg Genbrugsbeton Genbrugsbeton andel andel 25 % 25 % CO² brugt CO² brugt 0 kg 0 kg Overflade Overflade reference: reference: Vægt: Vægt: Tykkelse Tykkelse Fremgang: Fremgang: Behandling: Behandling:

Potentialer: 3,8 kg 3,8 kgPotentialer: Potentialer: 28 mm 28 mm Facade Facade Facade StampetStampet v. håndkraft v. håndkraft Gulv Gulv Gulv Bivoks, Linolie Bivoks, Linolie Termisk masse Termisk Termisk masse masse bærende væg bærendebærende væg væg Vægt v. 2 m²Vægt overflade v. Vægt 2 m² overflade v. 2 m² overflade Ikke bærendeIkke væg bærende Ikke bærende væg væg Genbrugsbeton andel 90 % Genbrugsbeton Genbrugsbeton andel andel 33 % 33 % CO² brugt CO² brugt 0,01 kg CO² brugt 0 kg 0 kg Overflade reference: Overflade Overflade reference: reference: Vægt: Vægt: Vægt: 8 kg Tykkelse Tykkelse Tykkelse65 mm Fremgang: Fremgang: Støbt Fremgang: Behandling:Behandling: Vandglas Behandling:

Eksempel på beregning af CO2-forbrug Vægt: 5,3 kg Tykkelse 50 mm Fremgang: Støbt CO²-aftryk Behandling: Palmeolie

Genbrugt beton Cementmørtel

CO² / kg CO² / kg

0 0,1

Beton 75x75 mm.

Binder:

6

Størrelse: 250 x 250 mm Beton Cement

Tilslag:

Binder:

Binder:

TEST NR:

53

Cement Sand Vand Sten

Eksempel på beregning af CO2-forbrug

Facade Gulv Termisk masse 100 % bærende væg 90 % Ikke bærende væg 10 % 2 % Overflade reference:

kg. kg. kg. kg.

0,1 / 100 x 10 %

Cement Cement Sand Sand Vand Vand Sten

Potentialer:

Totalvægt 8 Tilslag (Genanvendt 7,2 Vægt v. 2 m²beton) overflade Sand + Vand Genbrugsbeton andel 60 % 0,8 Cement CO² (20%brugt af mørtel c. 1/5 blanding) 0,084 kg

Samlet CO² aftryk

Palmin Palmin afskrabet afskrabet

Tilslag:

56

Størrelse: 250 x 250 mm Størrelse: 250 x 250 mm Beton Beton 06-200 75x75 mm. mm.

Beton Beton Cement Cement

Materialer:

TESTTEST NR: NR:

Ler Kalk Sand Vand

Tilslag:

Ler Kalk Sand Vand

Binder:

Binder: Tilslag:

Binder:

Cement Beton Beton Sand 6x6 mm.6x6 mm.

Vand

Materialer:

Størrelse: 250 x 250 mm Størrelse: Størrelse: 250 x 250 250 mm x 250 mm Beton Beton Beton Stampet25x25 Stampet mm. jord jord

Tilslag:

5 22

Beton Cement

Materialer:

TEST NR: TESTTEST NR: NR: Materialer: Tilslag:

Ler Kalk Sand Vand

Materialer:

Ler Kalk Sand Vand

Binder:

Tilslag:

Beton Beton 25x25 25x25 mm. mm.

Binder:

Tilslag:

Beton Beton StampetStampet jord jord

Materialer:

Størrelse: Størrelse: 250 x 250 250 mm x 250 mm

Materialer:

11

Materialer:

TESTTEST NR: NR:

Ubehandlet

kilde http://www.materialepyramiden.dk/

0,01 CO² / kg

CO²-aftryk Totalvægt Tilslag (Genanvendt beton) Sand + Vand Cement (20% af mørtel c. 1/5 blanding)

5 3 1,6 0,4

kg. kg. kg. kg.

Genbrugt beton Cementmørtel

0 0,1

CO² / kg CO² / kg

Samlet CO² aftryk

0,1 / 100 x 40 %

100 % 60 % 32 % 8 %

kilde http://www.materialepyramiden.dk/

0,04 CO² / kg

Palmin afskrabet

Bivoks Bivoks Vandglas

Palmin

Ubehandlet Ubehandlet

Ubehandlet

Ubehandlet Ubehandlet

Tilslag

Tilslag

Sand + vand

Sand + vand

Cement

Cement

Ubehandlet

Linolie Linolie

54

51

Potentialer: Potentialer: Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Facade Facade StampetStampet v. håndkraft v. håndkraft Gulv Gulv Sæbespåner Sæbespåner Termisk Termisk masse masse bærendebærende væg væg Vægt v. Vægt 2 m² overflade v. 2 m² overflade Ikke relevant Ikke relevant Ikke bærende Ikke bærende væg væg Genbrugsbeton Genbrugsbeton andel andel Ikke relevant Ikke relevant CO² brugt CO² brugt Ikke relevant Ikke relevant Overflade Overflade reference: reference: Vægt: Vægt: Tykkelse Tykkelse Fremgang: Fremgang: Behandling: Behandling:

Vægt: Vægt: Tykkelse Tykkelse Fremgang: Fremgang: Behandling: Behandling:

5 kg 5 kg 40 mm 40 mm Støbt Støbt Bivoks, Linolie Bivoks, Linolie

Vægt v. Vægt 2 m² overflade v. 2 m² overflade Genbrugsbeton Genbrugsbeton andel andel 66 % 66 % CO² brugt CO² brugt 0,04 kg 0,04 kg

Potentialer: Potentialer:

Vægt: Tykkelse Fremgang: Behandling:

Facade Facade Gulv Gulv Termisk Termisk masse masse bærendebærende væg væg Ikke bærende Ikke bærende væg væg

Vægt v. 2 m² overflade Genbrugsbeton andel CO² brugt

Overflade Overflade reference: reference:

18 kg 200 mm Stampet

30 % 0,00 kg

Potentialer: Facade Gulv Termisk masse bærende væg Ikke bærende væg Overflade reference:

TEST TEST NR: NR:

Totalvægt Tilslag (Genanvendt beton) Vægt v. 2 m² overflade Jord (Kalk, ler,sand, vand)andel Genbrugsbeton CO² brugt

18 kg.

5,4 kg.

40 % 12,6 kg.

0,04 kg (Estimat)

Genbrugt beton Jord

0 0,0 0,0 / 100 x 70 %

CO² / kg CO² / kg

Beton 25x25 mm.

Jord Ler Vand

Binder:

Tilslag:

Beton 25x25 mm.

Eksempel på beregning af CO2-forbrug Vægt: 5,3 kg Tykkelse 50 mm Fremgang: Støbt og stampet CO²-aftryk Behandling:

Samlet CO² aftryk

TEST NR:

Størrelse: Størrelse: 500 x 300250 mmx 250 mm BetonBeton grus Jord Jord Cement

Binder:

7 8

Tilslag:

Ler Kalk Sand Vand

Materialer:

Beton 25x25 mm.

Binder:

Størrelse: 500 x 300 mm Beton brokker Jord

Tilslag:

7

Cement Cement Sand Sand Vand Vand Sten Sten

Binder:

Beton 6 - 75 mm.

Binder:

Beton 6 - 75 mm.

Materialer:

TEST NR:

Størrelse: Størrelse: 250 x 250 250 mm x 250 mm Beton Beton Cement Cement

Tilslag:

44

Materialer:

TESTTEST NR: NR: Tilslag:

Ler Kalk Sand Vand

Materialer:

Ler Kalk Sand Vand

Materialer:

Ingen

Binder:

Ingen

Binder:

StampetStampet jord jord

Tilslag:

Tilslag:

Størrelse: Størrelse: 250 x 250 250 mm x 250 mm

Materialer:

33

Materialer:

TESTTEST NR: NR:

8

Cement Sand Vand Sten

Eksempel på beregning a

Potentialer: Facade Gulv Termisk masse 100 % bærende væg 30 % Ikke bærende væg 70 %

CO²-aftryk

Totalvægt Tilslag (Genanvendt beton) Jord (Kalk, ler,sand, vand) Cement

Overflade reference:

Genbrugt beton Jord Cement

kilde http://www.materialepyramiden.dk/

0,00 CO² / kg

Samlet CO² aftryk

Palmin afskrabet

Bivoks Bivoks Vandglas

Tilslag

Sæbespåner Sæbespåner

Bivoks Bivoks Linolie Linolie

Palmin

Ubehandlet Ubehandlet

Ubehandlet Linolie Linolie

52

96

Materialer:

Bivoks Bivoks Linolie Linolie

Palmin Palmin

Jord

Ubehandlet

55

0,5

86

97

5 5

4 4

2

3 2

1 Betonklinke, 25 x 500 mm 2 Beslag i stål 3 Trælægte, 30 x 30 mm 1 Betonklinke, 25 x 500 mm 4 Vindspærre 2 Beslag i stål 5 Isolering, 250 mm 3 Trælægte, 30 x 30 mm 6 Dampspærre 4 Vindspærre 6 7 Isolering, 50 mm 5 Isolering, 250 mm 6 8 To lag gips 6 Dampspærre 7 7 Isolering, 50 mm 8 To lag gips 7

3

x 100 mm

ueskarm, 50 x 100 mm

1

8

1

8

75 75

Eksteriør

1 1

2

3 4

5

6 7

8 2

3 4

5

6 7

8

84

98

77 77

el

Model

72

72

73

99 83

ET STEDSPECIFIKT FACADEELEMENT VED GENANVENDELSE AF LOKALE MATERIALER.

100

101

ET STEDSPECIFIKT FACADEELEMENT TUVA BØ LYNG, TIM VIKTORSSON OG NANNA DYRBJERG LARSEN

AFSLUTNING

Nogle bygninger i Vollsmose skal rives ned, men de fleste

nedrivningen. Det nye facadeelement vil have en histo-

skal genetableres. GNX arbejder med at genbruge be-

rie med sig fra det gamle Vollsmose, og vil derved være

tonmoduler til at skabe nye bygninger, og vi fik til opgave

et stedsspecifikt materiale.

at undersøge, om der var nogle af materialerne fra betonblokkene i Vollsmose som kunne genanvendes eller

En stor del af projektet var at eksperimentere med for-

genbruges. Et ønske var at give byggeaffaldet ny værdi.

skellige blandinger. Vi lavede blandt andet blandinger

Vi startede vores proces med at kortlægge, hvilke mate-

med knuste mursten, knuste fliser og gipsvægge. Vi

rialer, vi havde til rådighed. Det, som udmærkede sig,

eksperimenterede også med at mindske mængden af

var andelen af ikke-bærende betonvægge, som vi valgte

cement og erstatte den med fx kartoffelmel, da cement

at kalde spildbeton.

er det materiale, der er mindst bæredygtigt i beton, og enormt ressourcetungt. Undervejs i støbningsprocessen

Vores metode til at transformere betonen til nyt materiale

og forsøgene på at finde den rette blanding opstod

og ny værdi var at knuse betonen til småsten og anven-

mange spændende overflader og teksturer. Vi brugte

de disse i stedet for sand og grus, som er en stor res-

blandt andet genbrugsglas og genbrugsvinyl til at fore

source. Vi lavede mange materialetests for at finde frem

støbekasserne med, hvilke gav nogle spændende ef-

til et passende format, og efter adskillige skitseringer

fekter.

fandt vi frem til et mål i forholdet 1:2, som er det mål, der er gennemgående i facaderne på bygningerne i

Hele vores projekt blev formet af processen og eksperi-

Vollsmose. Vi støbte nye betonelementer i målene

menterne. Alle støbningerne endte med et meget varie-

200x400 mm, som kan bruges som ny facadebeklæd-

ret udtryk og kvaliteter, og demonstrerede såvel styrker

ning, i ´Det Nye Vollsmose´ som skal etableres efter

som svagheder.

102

n - Vollsmose, Odense BETONG METALLFASADEPLATER

RESSURSANALYSE VINDU

MURSTEIN

BETONMODU

rkeparken - Vollsmose, Odense BETONG METALLFASADEPLATER

RESSURSANALYSE VINDU

MURSTEIN

eparken - Vollsmose, Odense

- Vollsmose, Odense

BETONG Beton METALLFASADEPLATER Metalfacadeplader VINDU Vinduer MURSTEIN Mursten

BETONG METALLFASADEPLATER

SPILDBETON VINDU

MURSTEIN

SPILDBETONVÆGGER

GENANDV

103

STØBNING #11 11

grå cement

Væske vand

Andel

Ballast

Andel

beton sand gul nuance

Andel

Test #

11

Hærdning 48 +20

Materiale

Bindemiddel

Materiale

Test #

h °C

Bindem

grå cem

Væske vand

Vægt Støbekasse

Ikke efterbehandlet

Bemærkninger

EfterArbejde

krydsfinér glas

kg

Støbekassen er genbrugt til flere støbninger. En konsekvens af det estetiske udtryk er lav genbrugsprocent, men derimod er elementet holdbart. Støbningens styrke er ikke blevet påvirket af sne, frost, regn og fugt.

Stærkt arkitektonisk potentiale da den gule, glatte overflade giver en marmoreffekt i sit udtryk. Elementets nyanse bliver dybere når den bliver udsatt for fugt.

Arkitektonisk

Arkitektonisk

Bemærkninger

Støbekasse

1,8

Totalt Genbrug

22.1 %

STØBNING #13 Test #

Bindemiddel

13

grå cement

Bindemiddel

13

grå cement

Materiale

Test #

Materiale

Ballast

Andel

STØBNING #13

Andel

Væske

vand

beton mursten Andel sand

Ballast beton mursten sand Andel

Væske Andel

Hærdning

Hærdning 48 +20

vand

48 +20

h °C

Vægt

h °C

BemærkArkitekto-

nisk Arkitektonisk

104

EfterArbejde

EfterArbejde

krydsfinér

ninger Bemærkninger

kasse

Støbekasse Støbe-

Vægt vinyl krydsfinér vinyl

Andel

2,6

2,6

kg

kg

Ikke efterbehandlet

Ikke efterbehandlet

Støbekassen ertilgenbrugt til flere støbninger.

Støbekassen er genbrugt flere støbninger.

Elementet viser Elementet viser god holdbarhed fremstår stabil.

Støbningens styrke er ikke god holdbarhed og fremstårog stabil.

Støbningens styrke er ikke blevet påvirket sne, frost,afregn ogfrost, fugt. regn og fugt. blevet afpåvirket sne,

Totalt Genbrugsvinylen skaber et estetisk mat og masGenbrug sivt udtryk på den ene siden. Den andre siden Genbrugsvinylen skaber et estetisk mat og masfremstår derimod mer grov, men fortsat massiv. sivtnyanse udtrykbliver på den ene Den andre siden Elementets dybere nårsiden. den bliver fremstår derimod mer grov, men fortsat massiv. udsatt for fugt.

62.5 %

Elementets nyanse bliver dybere når den bliver udsatt for fugt.

Totalt Genbrug

62.5 %

krydsfin glas

Støbek af det e er elem virket a

Stærkt glatte o tryk. El bliver u

DAG 1 - FIN OVERFLADE PROCESS

DAG 1 - GROV OVERFLADE

FACADESKITSER

105

BETONGELEMENT

mping

Clamping

Clamping

Clamping

HOOKING HOOKING & CLAMPING & CLAMPING Det tektoniske alfabet.

Det tektoniske alfabet.

Hooking

Hooking

Hooking

Clamping

Clamping

Det tektoniske alfabet.

Det tektoniske alfabet.

Hooking

DETALJ

Hooking

DETALJ

Hooking

Hooking

106

KALKMØRTEL

STEMNING VOLLSMOS

107

DET FÆLLESSKABENDE MELLEMRUM EN SEKUNDÆR KLIMASKÆRM I VOLLSMOSE

108

109

DET FÆLLESSKABENDE MELLEMRUM CLARA HØEG, JULIE LEJRE, NINA OTHEL OG SOFIE NAVER MARKUSSEN

Med en sekundær klimaskærm af demonterede bygge-

ny. Det er gjort igennem feltstudier med registering i

materialer fra Birkeparken i Vollsmose adresserer vores

fotografi, tegninger og opmålinger.

projekt tre nuværende problemstillinger i området.

Med vores fællesskabende mellemrum skaber vi ophold mellem ude og inde. Vi arbejder med en differentering i

Den første tager afsæt i den nedrivning af eksisterende

materialerne mellem ude og inde. Ude bruger vi de ma-

boligmasse, som Birkeparken står overfor, og som vil

terialer, som tåler vind og vejr, mens vi inde bruger mere

efterlade en omfattende mængde af demonterede bygge-

komfortskabende materialer, som er nært mennesket.

materialer. Her peger vi med projektet på, hvordan de

Hvor plastvinduet udvendigt klemmes på plads af en

demonterede byggematerialer kan genbruges i en ny

metalliste, bruges indvendigt en træliste. Udvendigt

sekundær klimaskærm med mindst mulig bearbejdning.

bruges HEB-bjælken i metal som søjle, indvendigt bruges træsøjler. Udvendigt står rustikasoklen rå, indven-

Den anden udfordrer Birkeparkens store åbne udendørs

digt beklædes den med træ og skaber et siddested, et

rum, der forekommer som et uprogrammeret ingen-

sted til ophold.

mandsland, som er svært at forstå i en menneskelig skala. Her ser vi med den sekundære klimaskærm et

Vi har koblet og sammenføjet byggematerialerne på en

potentiale for at skabe fælleskabende mellemrum på

måde med henblik på at skabe et adskilleligt bygge­

tværs af boligerne – rum som inviterer til ophold i en

system. Vi tilføjer for eksempel ekstra lister uden på de

menneskelig relaterbar skala.

genbrugte vinduer, som klemmer sammen om de enkelte vinduesrammer og gør det muligt at demontere et en-

Den sidste søger at gøre op med de flade facader, som

kelt vindue fra facaden. Den ekstra tilføjelse af bygge-

er på stedet. Her undersøger projektet, hvordan vi kan

materialer gør det muligt at drifte bygningen, samtidig

genbruge facadernes byggeelementer, særligt med

med, at det er lettere at genbruge materialerne i fremti-

udgangspunkt i byggeriets eksisterende vinduer. Ved

den og derfor mindre destruktivt i materialebrug.

at omorganisere og sammenkoble demonterede byggelementer undersøger vi, hvordan en sekundær klima­

Ved at undersøge, omorganisere og sammenføje ge-

skærm kan skabe dybde i facaderne – materielt, visuelt

brugte demonterede byggematerialer fra Birkeparken

og rumligt.

skaber vi en sekundær klimaskærm, som danner nye rumligheder med materialemæssig, proportionel og kul-

Vi har undersøgt byggematerialerne på nært hold for at kunne udvælge og sammenkoble byggematerialerne på 110

turel genkendelighed til konteksten.

GENBRUGTE MATERIALER

BYGGERI TIL NEDRIVNING

FÆLLESSKABENDE RUM

MATERIALEPALETTE AF UDVALGTE GENBRUGTE BYGGEMATERIALER

SEKUNDÆR KLIMASKÆRM

111

112

TRÆBEKLÆDNING UNDERSØGELSE

HJØRNESAMLING UNDERSØGELSE

VINDUESSAMLING UNDERSØGELSE

REGISTERING AF EKSISTERENDE VINDUER

113

114

Skitseforslag af nicher og adgangsforhold 115

LITTERATUR

Beim, A., Ejstrup, H., Kjær Frederiksen, L., Hildebrand,

Kjær Frederiksen, L., Stylsvig Madsen, U., Beim, A.

L., Stylsvig Madsen, U., Munch-Petersen, P., Sköld, S.,

(red.), Oberender, A. (red.), & Butera, S. (red.) (2016).

Zepernick Jensen, J. (red.), & Arnfred, L. (red.) (2019).

Idékatalog over nye designstrategier for genanvendelse:

Cirkulært Byggeri: Materiale Arkitektur Tektonik.

Et InnoBYG-projekt. (2 udg.) Det Kongelige Danske

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-

Arkitektur, Design og Konservering.

vering.

https://issuu.com/cinark/docs/circularconstruction_ 080919_low

Leatherbarrow, D., Mostafavi M., (1993). On Weathering – The Life of Buildings in Time, MIT Press, Cambridge

Beim, A., & Hvejsel, M. F. (2018). Circular Tectonics?

Massachusetts.

– Towards an ecology of continuity, means, relations, strategies and innovation in architectural practice.

Nielsen, S. (2017). Rebeauty – Nordic Built Component

Abstract: ICSA 2019 – International Conference in Struc-

Reuse, Tegnestuen Vandkunsten, Copenhagen.

tures and Architecture, Lisbon, Lisbon, Portugal.

Nordby, A. S. (2009). Salvageability of building materials.

Beim, A. (2018). Design for Disassembly. I M. Aitchinson

Doctoral thesis NTNU, Trondheim.

(red.), Prefab Housing and the Future of Building: Product to Process (1 udg., s. 106-110). Lund Humphries.

Sørensen, A., Smith, K. H., Juel Lyng, R., Beim, A., & Sköld, S. (2019). Ressourceplan: Cirkulær kortlægning

Beim, A., Sørensen, P., & Kjær Frederiksen, L. (red.)

ved nedrivning af byggeri. Enemærke & Petersen a/s.

(2015). Genbyggestudier. (1. udg.) Kunstakademiets

https://www.innobyg.dk/media/75895/den-cirkulaere

Arkitektskole, Institut 1. https://issuu.com/cinark/docs/

-ressourceplan-screen.pdf

genbyggestudier_ind_170116_low_03_r Stylsvig Madsen, U., & Kjær Frederiksen, L. (2018).

Brand, Stewart, (1995). How Buildings Learn: What

Idékatalog over designstrategier for design for disas-

Happens After They’re Built. Penguin Books.

sembly i præfabrikeret byggeri: Et InnoSPIRE-projekt.

CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole.

Butera, S., Oberender, A., Stylsvig Madsen, U. (red.),

https://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/idekatalog_

Beim, A. (red.), & Kjær Frederiksen, L. (red.) (2016).

web_version

Materialeatlas over byggematerialers genbrugs- og genanvendelsespotentialer: Et InnoBYG-projekt. (2 udg.)

Stylsvig Madsen, U. (2016). The tectonics of recycling.

Teknologisk Institut Byggeri. https://issuu.com/www.

I P. J. S. Cruz (red.), Structures and Architecture:

innobyg.dk/docs/materialeatlas

Beyond their Limits (s. 57-58 (bog) + 219-226 (CD)).

CRC Press.

GXN, et al. (2018). Building a Circular Future, Copenhagen.

116

Sammensætning af kabelbakker - detalje

117

entialet af de uskønne materialer

STØBNING #9 Test #

Materiale

9

Bindemiddel

Andel

Væske vand

Ballast

Andel

beton mursten

grå cement kartoffelmel

Andel

Hærdning 48 +20

h °C

Vægt

Arkitektonisk

Bemærkninger

118

EfterArbejde

Støbekasse

2,6 krydsfinér vinyl

kg

Ikke efterbehandlet

Støbekassen er genbrugt til flere teststøbninger. Udfordrende at erstatte cement med kartoffelmel, men dette forstærket det bæredygtige resultat i form af genbrug. Støbningens styrke er ikke blevet påvirket af sne, frost, regn og fugt.

Genbrugsvinylen skaber et mat udtryk. Derimod blev den anden side meget grov og ujævn i sit udtryk. Elementet ændrer visuel karakter og bliver dybere når den bliver udsatt for fugt.

Totalt Genbrug

78.6 %

CINARK Center for Industriel Arkitektur