IDÉKATALOG over designstrategier for klimatilpasning i byggeriet

IDÉKATALOG

IDÉKATALOG VISUALISERINGAR

over designstrategier for klimatilpasning i byggeriet

29

Et InnoBYG-projekt

KADK / CINARK – Center for Industriel Arkitektur

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

DEN FÄRDIGA STÖBNINGEN

Plug in: Basketballkurv Plug in: Overdekning

DESIGNSTRATEGIER FOR KLIMATILPASNING I BYGGERIET — ET INNOBYG-PROJEKT 2016-18

Regnvandsbasinnet

UDVIKLING AF KONCEPT VARIATIONER

Plug in: Gatelampe

Plug in: Stativ

Plug in: Begrønning

Plug in: Møbel

Et lags-flis - to rørføringer

Nedsivningsområdet

1:20

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

Faskin

Kloak

IMPLEMENTERING: PLADSEN

Åbent vandbassin

1B. FRÆSNING AF RILLER

Et lags-flis - en rørføring

IDÉKATALOG

IDÉKATALOG VISUALISERINGAR

over designstrategier for klimatilpasning i byggeriet

29

Et InnoBYG-projekt

KADK / CINARK – Center for Industriel Arkitektur

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

DEN FÄRDIGA STÖBNINGEN

Plug in: Basketballkurv Plug in: Overdekning

DESIGNSTRATEGIER FOR KLIMATILPASNING I BYGGERIET — ET INNOBYG-PROJEKT 2016-18

Regnvandsbasinnet

UDVIKLING AF KONCEPT VARIATIONER

Plug in: Gatelampe

Plug in: Stativ

Plug in: Begrønning

Plug in: Møbel

Et lags-flis - to rørføringer

Nedsivningsområdet

1:20

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

Faskin

Kloak

IMPLEMENTERING: PLADSEN

Åbent vandbassin

1B. FRÆSNING AF RILLER

Et lags-flis - en rørføring

IDÉKATALOG

over designstrategier for klimatilpasning i byggeriet

Et InnoBYG-projekt

KADK / CINARK – Center for Industriel Arkitektur

1

PUBLIKATIONEN ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM: InnoBYG – Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri / www.innobyg.dk CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Institut for Bygningskunst og Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole / www.kadk.dk/cinark-center-industriel-arkitektur Teknologisk Institut – Byggeri og Anlæg, Betoncentret / www.teknologisk.dk FORFATTERE / REDAKTION Simon Sköld Ulrik Stylsvig Madsen Anne Beim BIDRAGSYDERE Kandidatprogrammet Settlement, Ecology & Tectonics (vejledere ved KADK) / Anne Beim, Anne-Mette Manelius, Søren Nielsen, Franz Drewniak, Nee Rentz-Petersen og Ulrik Stylsvig Madsen Teknologisk Institut / Johannes Portielje Rauff Greisen, Lars Nyholm Thrane og Thomas Juul Andersen Tegnestuen Vandkunsten / Søren Nielsen Schulze+Grassov / Julie Linke Bank Tredje Natur / Jeppe Ecklon JJW Arkitekter / Jørn Kiesslinger Kandidatprogrammet Settlement, Ecology & Tectonics (arkitektstuderende ved KADK) / Mikael Rex, Aron Wigh, Lin Kappel, Kasper Panum, Siri Tjønneland, Sanna Holmberg, Lise Garval, Nanna Lundorf, Elin Nilsson, Jozefin Kraft, Linda Thi Nielsen, Mikkel Rasmussen, Christian Zipelius, Nikolaj Christensen, Marie Hjørnholm, Kasper Prochovnik, Fredrik Sandbu, Gustav Jerlvall, Esben Lauritzen, Marcus Innvær, Sara Casey, Jon Grasdal, Anton Boman, Johan Stenbeck, Ida Kragh, Benjamin Molin Foged, Stine Nielsen, Mikael Mundt og Simon Sköld GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Jens V. Nielsen PRODUKTION Tryk: Production Facilities PUBLIKATIONEN ER UDGIVET AF: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering © CINARK 2018 ISBN 978-87-7830-989-1

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

2

INDHOLD

INTRODUKTION

Om projektet og idékataloget

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN

4

Introduktion

10

NATURBASEREDE FACADER

10

Det biologiske relief

12

Den geometriske vand-lomme

16

Labyrintisk vandforsinkelse i facaden

20

Et ’stråtækket’ modul til facader

24

SCHULZE+GRASSOV Introduktion

30

NYE BETONLÅG TIL VANDVEJEN

30

Betonlågets ornamentale vilje

32

Sanset bæk i beton

36

Standarder for naturlige variationsmønstre

40

Stor effekt i minimale forskydninger

44

Begrønning med styret tilfældighed

48

TREDJE NATUR Introduktion

54

KLIMAFLISEN

54

Plug and play – teknologiske processers betydning

58

Komethalens vandledende virkning

66

JJW ARKITEKTER Introduktion

77

SANSELIGE LAR-LØSNINGER

77

Vandafledning og landskabelig sansning

78

Vandrensning i en ’levende maskine’

82

3

OM PROJEKTET

Denne publikation viser et delresultat af det 2-årige InnoBYG-projekt: Klimatilpasning af byggeriet.

I projektperioden har arbejdstitlen været: “Hvor er vandet?”, da det peger meget konkret på, hvordan vandet skal styres og afledes, når der opstår kraftige regnskyl og voldsomme vejrforhold.

arbejde med fire arkitektvirksomheder aktivt bidraget til Hvor er vandet?-projektets hovedformål. De har her udviklet en række konkrete prototyper til klimatilpasningsløsninger, som både er overbevisende i teknisk henseende og arkitektonisk robuste.

Forsknings- og innovationsforløb

Vores byer har en stor bygningsmasse med stor kapa-

Studieforløbet har været en ny måde at knytte undervis-

citet med hensyn til både at producere og ‘lagre varme’

ning, forskning og praksis sammen. I stedet for at lave

– og store områder består overvejende af belagte over-

et traditionelt semesterprojekt på arkitektskolen har de

flader (asfalt, fliser), der hverken har nedsivningskapa-

studerende indgået direkte i forsknings- og udviklings-

citet eller afkølingseffekt (lav fordampning). Disse fakto-

projekter, som en del af erhvervspartnernes udviklings-

rer gør urbane miljøer både medvirkende til – og særligt

teams. I løbet af de otte uger, hvor de studerende har

sårbare – når klimaet er under forandring. Det er denne

arbejdet med projektet, har de siddet så meget som

problematik, som projektet; Hvor er vandet? søger at

muligt ude hos erhvervspartnerne, samtidig med at de

adressere ved at fokusere på udvikling og modning af

ugentligt er blevet vejledt i deres vejledningsgruppe på

prototyper med klimatilpasningseffekt til det byggede

studiet. Arkitektvirksomhederne har udpeget de proble-

miljø. Formålet med projektet er at udvide mulighederne

matikker, som de studerende har arbejdet med, ud fra

for lokal håndtering af regnvand ved at udvikle løsninger

deres egne erfaringer i forhold til arbejdet med klimatil-

til bygninger og byrum, som har klimatilpasningseffekt.

pasnings-problematikken og i relation til konkrete pro-

Målgruppen er byggeriets aktører fra bygherrer, arkitek-

jekter, de har arbejdet med. Det har ført til løsningsfor-

ter, over rådgivere til producenter og de udførende.

slag på flere skalatrin og med varieret afsæt, men med

Projektet skal resultere i modne løsninger til byggeriet

det til fælles, at de bygger på arkitektvirksomhedernes

og etablere nye partnerskaber, som kan løfte idéerne

mangeårige kompetence på området, der gør det mu-

videre.

ligt at komme langt med løsningerne på meget kort tid.

Forskere fra CINARK – Center for Industriel Arkitektur ved Institut for Bygningskunst og Teknologi – og studerende fra kandidatprogrammet Settlement, Ecology & Tectonics ved Kunstakademiets Arkitektskole har i sam-

4

OM IDÉKATALOGET

Idékataloget viser eksempler på det arkitektoniske potentiale, der ligger i arbejdet med at klimasikre ­vores byrum. Publikationen er et resultat af samarbejdet mellem de to vidensinstitutioner Teknologisk Institut (TI) og CINARK – Center for Industriel Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i tæt dialog

eller mindre styrede industrielle processer kan optimere komponentens funktion, samtidig med at den bliver en del af en genkendelig ornamentering.

I JJW Arkitekters værksted har et hold studerende udviklet visionære klimatilpasningstiltag til Hornbæk Pleje-

med udvalgte arkitektvirksomheder.

hjem. Med det udgangspunkt, at klimatilpasninger kan

Projekterne arbejder bevidst med strategier for

på sociale og økologiske aspekter.

stedsspecifik arkitektur indenfor den industrielle produktions rammer og peger dermed ind i en diskussion om arkitekters metoder og kompetencer til at løse aktuelle samfundsproblemer.

være mere end en teknisk installation, er der lagt vægt

Resultaterne er eksempler på en ny type af levende rum, og ligger nu som inspiration for fremtidlige projekter på tegnestuerne.

På Tegnestuen Vandkunsten har de studerende udviklet en ny pallette af overflader i facader, der kan indgå i fremtidens grønne by, hvor både sociale, økonomiske og biologiske processer indgår som delelementer i strategier for at opnå en robust arkitektur.

Hos Schulze+Grassov har de studerende arbejdet med nye låg til projektet Vandvejen. Det begrænsede mulighedsrum, som er defineret af de mange tekniske krav, har her dannet afsæt for et æstetisk vokabularium, som løfter et teknisk anlæg op til et aktivt bidrag til forøgelse af kvaliteten i det offentlige rums arkitektur.

Tredje Naturs hold har frem for alt beskæftiget sig med det nye fortovs overflade. De studerende har undersøgt, hvordan en bearbejdning af overfladen gennem mere

FORORD

|

5

6

Illustration fra projekt LABYRINTISK VANDFORSINKELSE I FACADEN

7

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN NATURBASEREDE FACADER

Tegnestuen Vandkunsten har gennem sit 45 årige virke forsøgt at udfordre byggeriets rutiner og udvikle byggeriet med fokus på sociale og bæredygtige mål. Da Tegnestuen Vandkunsten i 2016 vandt konkurrencen om udvikling af et nyt boligområde på Amager Fælled, var der allerede en heftig debat om bevaring af naturværdierne på Fælleden. Denne debat svarede konkurrenceforslaget på gennem et usædvanligt ambitiøst grønt program for den nye bydel. I et forsøg på at imødegå en kritik af projektet var Københavns Kommune åben for både dispen­ sationer fra gældende praksis og nye arkitektoniske

NBS – Nature-Based-Solutions Nature-Based-Solutions er et begreb, der omfatter en mængde strategier for at sikre en bæredygtig brug og vedligeholdelse af naturen. Et eksempel på NBS kan være grønne tage og vægge, der kan være med til at regulere temperaturen i byrummet, forsinke og absorbere regnvand, mindske luftforureninger og højne menneskelig trivsel samtidig med, at man øger biodiversiteten. På sigt kan NBS også forbedre økonomien i projektet, gennem en bedre og mere hensigtsmæssig udnyttelse af naturens ressourcer og goder.

strategier.

Tegnestuen Vandkunstens vinderforslag for den nye

Tegnestuen Vandkunstens vinderforslag prøvede så

bebyggede areal tæt og kompakt, hvilket betød, at det

vidt muligt, inden for programmets rammer, at tage udgangspunkt i et “let fodaftryk”. Deres tilgang til projektet tog derfor afsæt i begrebet NBS, Nature-­ Based-Solutions.

bydel på Amager Fælled rettede fokus på at gøre det kunne undgås at bygge på fælledens mest bevaringsværdige hjørne, og at naturen blev inddraget ganske bogstaveligt i området ved store uberørte grønne kiler, der fører Fælledens natur ind i kvarteret. Projektet er et bud på en ny form for storby, hvor naturen kommer til at spille en central rolle.

Naturbaserede facader på Amager Fælled De studerende, der har været tilknyttet projektet på Tegnestuen Vandkunsten, har med udgangspunkt i NBS beskæftiget sig med udviklingen af strategier for nye facader, der kan leve op til ambitionerne for projektet på Amager Fælled. Omdrejningspunktet har været, hvordan man med hjælp af naturen og dens processer ikke kun skaber et bedre og rigere miljø for mennesker,

8

men også for de plante- og dyrearter, som vores byg-

i naturlige kredsløb. Her har blandt andet forsøg med

gede miljø sætter under pres.

indstøbning af forskellige former for organisk materiale i betonelementer adresseret spørgsmål som, hvordan

Naturen er foranderlig og ændrer karakter og udtryk

man kan skabe føde til og grobund for nyt liv. Dyr og

ved f.eks. at planter visner nogle steder, mens de andre

planter kan drage nytte af det indstøbte organiske ma-

steder vokser vildt og frodigt. Kort sagt; naturens pro-

teriale samtidig med, at facade-komponentet naturligvis

cesser i form af vilde vækster og ubudne insekter er ofte

stadig skal udfylde sin bærende og skærmende funktion.

ikke noget man ønsker inkorporeret i sine bygninger.

Andre processer, som er blevet studeret er; ‘kontrolleret

Som modspil til dette har de studerende undersøgt,

nedbrydning eller ‘ styret patinering’, hvor sammensatte

hvilke fordele der kan opnås ved at inddrage naturen

materialer gennem naturlige processer reagerer med

direkte i bygningens konstruktionsdele i stedet for at

hinanden og dermed ændrer karakter med tiden.

holde den væk.

Studiet har berørt såvel traditionelle byggeteknikker og Et voksende problem i vores storbyer er de kraftige regn-

håndværk, som biologiske processer og disses effekter

skyl, hvor store mængder vand kommer i løbet af meget

på vores byggede miljø. Samlet viser projektforslagene

kort tid. Problemet er omkostningstungt at løse, da man

en ny pallette af overflader i facader, der kan indgå i

skal tage højde for de store lokale regnmængder, der

fremtidens grønne by, hvor både sociale, økonomiske

skal bortledes, så der ikke opstår oversvømmelse og

og biologiske processer indgår som delelementer i stra-

vandskader. Flere af projekterne har arbejdet med meto-

tegier for at opnå en robust arkitektur.

der til at forsinke vandet, således at regnen, der rammer bygningerne, ikke med det samme afledes direkte ned i

De følgende fire projekter er resultater fra samarbejdet

afløbssystemet. Det vand, der holdes tilbage i facaden,

mellem arkitekter fra Tegnestuen Vandkunsten og stu-

kan desuden bruges til at give liv til smådyr og planter

derende i efteråret 2016. Under forløbet har de stude-

og på den måde bringe liv til facaden samtidig med, at

rende modtaget vejledning af både deres vejledere på

man mindsker den mængde af vand, der skal udledes i

KADK og af forskerne fra Betoncentret på TI.

kloaksystemet.

En anden mulighed er at inddrage naturen i selve formgivningen. Flere af de studerende har undersøgt, hvad der kræves af et facade-komponent for, at det kan indgå

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – NATURBASEREDE FACADER

|

9

AMAGER FÆLLED Vinderforslag i projektkonkurrence, Udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten.

10

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – NATURBASEREDE FACADER

|

11

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2016 NATURBASEREDE FACADER (1)

DEN GEOMETRISKE VAND-LOMME LIN KAPPEL & KASPER PANUM

I dette projekt har Lin og Kasper ønsket at skabe et

skabe nye vækstmønstre, skyggedannelser og patine-

system af flise-store ‘levende facadeelementer’, som

ring, der vil understrege variationen i facadens relieffer.

definerer en ny måde at skabe vertikale haver og grønne facader på. Facadeelementets geometriske mønster,

Det lille facadeelementet, som indgår i et større system

der rummer små ‘lommer’ – eller reservoirs – optager

af lignende facadeelementer, er arbejdet frem ved at

regnvandet og skaber et miljø, hvor mos, lav og alger

eksperimentere med prototyper i gips, der er blevet

kan gro direkte i elementet. Den ”grønne” betonfacade

fyldt med en blanding af fuglefrø og vegetabilsk fedt.

kan over tid skabe en overflade, som vil variere i udtryk

Med tiden vil frøene blive spist af fugle, der efterlader

i forhold til årstiderne. Facadens overordnede geometri-

ekskrementer, der efterfølgende vil danne et vækst-

ske inddeling vil med tiden fremstå mindre tydelig, i takt

grundlag for vegetation på facaderne. Elementerne

med at de enkelte facadeelementer på forskellig vis

er tænkt støbt med ‘biologisk beton’, der er baseret på

vil blive indtaget af de dyr og organismer, der lever på

en cement, der er særlig syreholdig og som indeholder

Fælleden. Denne ‘biologiske indtagelse af facaden’ vil

magnesiumphosphat, hvilket giver gode vækstforhold for forskellige typer af mosser og andre organismer.

Elementerne monteres på stedet på samme måde, som man monterer skærmtegl eller alufacader.

ATIONER ONER ATIONER ONER

UDVIKLING UDVIKLING AFAF KONCEPT KONCEPT

12

SHINGLES AF BETON Facadeudformningen er inspireret af koglens åbne kogleskal, der frigiver plantens frø. Skallerne kan oversættes til en form for betonshingels, der modsat traditionelle shingels monteres omvendt på facaden og danner små afsatser. Afsatserne vil skabe vækstbund for vindbårne frø, fugle, insekter og meget andet.

Facadens ordnede montageprincip vil over tid blive brudt af organismerne, der lever på fælleden, som hver især indtager den på forskellig vis. Beton­overfladerne vil med skyggedannelser og patinering skabe varierede relieffer på fladerne.

VARIATIONER

UDVIKLING AF KONCEPT TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

13

/ EKSPERIMENTER MED ORGANISK TILSLAG NISK TILSLAG

1. 1.

STØBEFORM 1.

STØBEFORM STØBEFORM MED MED MED SKUM SKUM SKUM

Støbeform med skum.

1.1.

STØBEFORM 1.

STØBEFORM STØBEFORM MED MED MED SKUM SKUM SKUM

FRØ OG KERNER) G KERNER) 1. NEDKØLING (BLANDING MED BLANDING MED JORD OG PLANTEFRØ Tørring.

6.

TØRRING 6. 6.

TØRRING TØRRING

Afforskaling.

TØRRING 6.6.

TØRRING 6.

TØRRING

BLANDING MED RUGBRØD ING MED RUGBRØD BLANDING MED VILDTFUGLEFRØ Blanding med rugbrød.

2. 2.

STØBNING 2.

STØBNING STØBNING 2.2.

STØBNING 2.

STØBNING STØBNING Udjævning.

Støbnin.

BLANDING MED JORD OG PLANTEFRØ BLANDING MED RUGBRØD 6.

AFFORSKALLING Resultat.

6. 6.

AFFORSKALLING AFFORSKALLING

AFFORSKALLING 6.6.

AFFORSKALLING 6.

AFFORSKALLING

BLANDING MED VILDTFUGLEFRØ MONTERET DEN GENANVENDELIGE Monteret den genanvendeligeFORM form.

MONTERING Elementerne monteres med hånden uden på en vindspærre, på samme måde som man f.eks. monterer skærmtegl eller alufacader. Vores elementer monteres i et metalbeslag, som vi gerne ville have mulighed for at videreudvikle på.

Det nuværende system er en grov prototype på, hvordan beslagene kan sidde i samlingerne mellem stenene.

14

3. 3.

UDJÆVNING 3.

UDJÆVNIN UDJÆVN

3.3.

UDJÆVNING 3.

UDJÆVNING UDJÆVNING

BLA

6.

RESU 6. 6.

RESULTAT RESULT

RESULTAT 6.6.

RESULTAT 6.

RESULTAT

MONTERET DEN GE

Vakuumform.

1. 1.

VAKUM-FORM VAKUM-FORM 1. VAKUM-FORM

2. 2.

BLANDING BLANDING 2. BLANDING MED MED PALMIN MED PALMIN PALMIN OGOG OG Blanding med palmin og organisk materiale.

Ophældning.

ORGANISK ORGANISK ORGANISK MATERIALE MATERIALE MATERIALE

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

5. 5.

OPHÆL OPHÆ 5. OP

|

15

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2016 NATURBASEREDE FACADER (2)

DET BIOLOGISKE RELIEF MIKAEL REX OG ARON WIGH

I dette projekt har Mikael og Aron undersøgt det æste­ tiske potentiale i ornamentale relieffer i betonelementers overflade, ved at indstøbe forskellige biologiske og ­geologiske materialer. Gennem forvitring, forrådnelse, udviskning og kemiske processer skifter de indstøbte materialer karakter og skaber grobund for biologisk ­aktivitet, i form af alger, mos og små planter, som med tiden kan danne mikrohabitat for en lang række insekter, fugle og andre smådyr.

Materialer så som; bark, egetræ, jernsplinter, fyrretræ, gran, kalk, svampe og fødevarer er blevet indstøbt i beton og støbeprøvernes potentiale er blevet studeret både ud fra æstetiske og praktiske parametre. Vand spiller en central rolle i denne proces, da det er grundlaget for at plante- og dyrelivet kan opstå og fortsat ­trives i facaden. Regnvand vil ramme facaderne og små biologiske miljøer kan opstå med mini-reservoirs af vand i de hulninger og ujævne overflader, som de nedbrudte materialer efterlader. Piletræerne, som i stor udstrækning findes på Amager Fælled, indgår i fødekæden for mange insekter. Det kan derfor tænkes, at flere arter vil finde det gunstigt at bosætte sig i facadens mikro­ habitater.

Facademodul med indstøbt rugbrød afprøves med hjælp af kajens allikefugle.

16

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

17

SECORP

MIKROFORMGIVNING. Når fuglene har spist hele eller det meste af den biologiske masse, vil der opstå forhold som er gunstige for insekter og planter. Ujævne overflader gør det nemt for alger, mosarter og små planter at rodfæste sig i strukturen.

Sammen med de krogede gange og små grotter vil det være et ideelt sted for insekter at bosætte sig.

Amager Fælled er fyldt med et rigt insektliv og disse vil evt. kunne bosætte sig her. Vand vil ramme facaderne og små mikromiljøer kan opstå med mini-­ reservoirs af vand. Det er ideen at disse kan understøtte en levende facade.

Det er muligt at facaden med et mikroklima kun kan fungere på en nordvendt facade. Der kunne potentielt set være et problem med en sydvendt facade, da varmen simpelthen ville for meget for både planter og dyr. Miljøet vil blive for tørt og varmt. Konceptet ”green grafitti”, hvor man blander mos og yoghurt for derefter at male det på eksempeltvis facader, virker ikke på sydvendte facader. Mossen får ikke den tiltrængte mængde vand og udtørrer. Det samme kunne være tilfældet her.

Det kunne overvejes at bruge vandingssystemer. Det kunne køle bygningen og dermed også spare på elregningen. Et system som opsamler regnvand på taget synes at være ideelt. Piletræerne, som i stor udstrækning findes på sitet, indgår i fødekæden for mange insekter. Det kunne derved tænkes at flere arter villle finde det gunstigt at bosætte sig i facaden.

18

PRØVESTØBNING 1-9, 400X400

1. Leret er formet med udgangspunkt i Amager­ fælleds natur. Herefter er det indstøbt i gips.

Når det er forvitret, skaber det gennemlysning, fortætninger, kroge og rumlige forløb, som insekter og alger/mos kan bosætte sig i.

4.

Udsnit af facaden med mos i halvtone.

Et billede af naturen bliver selv til natur med tiden.

7.

Bark i beton. Med tiden står kun aftrykket af barken tilbage. I alle revnerne kan insekter og mos/alge arter bosætte sig.

5.

8.

2.

Grenene rådner og danner relief samt grundlag for, at insekter kan bosætte sig.

Egetræ og stål som sammen med vand skaber patinering på overfladen. Modellen er udført i gips.

3.

Fugle kan sætte sig på grenene og fugle­ klatter vil blive til gødning for grønne vækster, som vil have nemmere ved at bosætte sig i de huler, som de forvitrede grene har skabt.

Betonen har en særlig “Zampell D59A”, som kan tåle temperaturer op til 1650 grader.

Derfor kan barken brændes ud i en ovn.

Betonen kommer til at skifte farve i processen og bliver gullig.

9.

Egetræ med indfældet sandblæst stål i ­beton. Træet bliver sort med tiden og mørke render løber ud over betonen.

6.

Bark indstøbt i beton. Med tiden rådner eller forvitrer barken og en hullet facade vil opstå.

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

19

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2016 NATURBASEREDE FACADER (3)

LABYRINTISK VANDFORSINKELSE I FACADEN SIRI TJØNNELAND OG SANNA HOLMBERG

I mange byggerier tilføjes vandafledningsdetaljer, så-

De to delelementer i facadesystemet er lavet i beton og

som tagrender og nedløbsrør til sidst i projekteringen

kan vendes og drejes for på den måde at øge fleksibili-

af et projekt. Bliver de ikke jævnligt renset og vedlige-

teten og variationsmulighederne i systemet. Betonen

holdt, gror de med tiden til og bliver i værste fald hjem-

har to forskellige overflader – en glat og en grov. Den

sted for både planter og dyr. I udviklingen af deres ge-

grove beton ligger på de horisontale overflader, mens

KONCEPT

neriske facadeelement, prøver de to studerende, Siri og

de vertikale er glatte. Dette maksimerer muligheden for FRÅN DEN HORISONTALE TIL DEN VERTIKALE Sanna, at vende denne udfordring til en fordel og tænke

biologisk liv, der kan fæstne sig til strukturen.

udfordringen ind fra starten af projektet. Det geometriske mønster i facadeelementer tager imod, afleder og forsinker regnvand for på den måde at fremme dannelsen af forskellige økosystemer i selve facaden. Naturen bliver her en aktiv formgiver, som vil kunne ændre facadens udtryk over tid. De to delelementer i facadesystemet kan både aflede og holde på vandet alt efter, hvordan de sættes sammen i facaden. På den måde bidrager elementernes udformning til forståelsen af vandets kredsløb i overfladen af facaden, gennem en form for iscenesættelse af samspillet mellem bygning og natur.

Naturens horisontelle biosfære overføres til en vertikal facade.

20

KONCEPT

FRÅN DEN HORISONTALE TIL D

MATERIALER OCH FLEXIBILITET DIAGONAL STEN 75 mm 50 mm 225 mm 400 mm RÄT STEN

75 mm

100 mm

225 mm 400 mm

Med et fåtal forskellige komponenter opnås en høj grad af variation i facaden

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

21

PROCESS- BETONGSTEN

MATERIALER MATERIALER MATERIALER MATERIALER

Cement ( Aalborg Portland, Rapid )

kg kg

kg kg

32,500

Flyveaske ( Emineral)Rapid ) 0,000 Cement ( Aalborg Portland, 32,500 0/4 søsand “ NCC” ( 45 %) 71,327 Cement Portland, Rapid ) 32,500 Flyveaske( Aalborg ( Emineral) 0,000 4/8 søsten “søral” (10 %) 0,000 Cement ( Aalborg Portland, Rapid ) 32,500 0/15 granit, “Dansk Natursten” ( 45%) 0,000 0,000 Flyveaske ( Emineral) 0/4 søsand “ NCC” ( 45 %) 71,327 Super plastificering 0,000 Flyveaske ( Emineral) 0,000 0/4 “ NCC” ( 45 71,327 Vand(10 11,110 4/8 søsand søsten “søral” %)%) 0,000 0/4 søsand ““søral” NCC” ( 45 %) 4/8 søsten (10 %) 0,000 0/15 granit, “Dansk Natursten” ( 45%) 71,327 0,000 Blandesats ( liter)= 50 4/8 søsten “søral” (10 %) 0,000 0/15 granit, “Dansk Natursten” ( 45%) 0,000 Super plastificering 0/15 granit, “Dansk Natursten” ( 45%) 11,110 0,000 Super plastificering 0,000 Vand Super 0,000 Vandplastificering 11,110 Vand 11,110 Blandesats ( liter)= 50 Blandesats ( liter)= 50 Blandesats ( liter)= 50

I Teknologisk Instituts betonlab eksperimenteres med materiale i støbeformen, der giver forskellige overflader på den færdige sten.

22

Den færdige støbning.

DEN FÄRDIGA STÖBNINGEN

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

23

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2016 NATURBASEREDE FACADER (4)

ET ‘STRÅTÆKKET MODUL’ TIL FACADER LISE GARVAL OG NANNA LUNDORF OPTIMERING AF KASSETTEN

1

5

2

6

4

3

7

8

9

Koncept for fremstilling af stråtækket modul

Nanna og Lise tager i deres projektforslag udgangs-

Ved at introducere et biologisk materiale som facade-

punkt i det gamle danske håndværk med stråtækning

beklædning, øges den potentielle biodiversitet i det

af tage, for derigennem at gentænke måden, hvorpå vi

byggede miljø. Nedbrydningen af tagrørene sker i en

kan efterisolere gavle og facader på eksisterende huse.

symbiose med svampe, og stråtækte tage er ofte hjem

Her adskiller deres projekt sig fra de øvrige, da fokus

for både lav, mos og flere typer insekter.

ikke er direkte på den nye bydel på Amager Fælled, men derimod på en mere generel diskussion af NBS i

Det stråtækkede modul er blevet udviklet gennem arbej-

forhold til fremtidens renoveringsstrategier.

det med en række prototyper i tæt dialog mellem de studerende og erfarne fagfolk. Derigennem blev hånd-

Ved at inkorporere det gamle håndværk stråtækning i et

værkets præmisser styrende for den endelige udform-

stramt modulbaseret facadeelementsystem opstår et

ning af modulet. Et stråtag har som regel en levetid på

helt nyt arkitektonisk udtryk. Modulet kan tilpasses for-

mellem 30 og 90 år, og det bør udføres med mindst 45°

skellige typer af facader f.eks. tegl, beton og træ.

hældning. At tagrørene ligger næsten lodret på facaden

Tagrørene vil, som det også er tilfældet på stråtækte

i en stålramme (kan også udføres i træ) sikrer, at syste-

tage, nedbrydes langsomt og derved langsomt ændre

met får så lang levetid som muligt, og samtidig giver

karakter over tid. Skulle et modul derimod blive alvorligt

det mulighed for at udskifte modulerne enkeltvis og/

beskadiget, kan disse udskiftes enkeltvis.

eller arbejde med forskellige modulstørrelser.

24

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

25

260 mm

260 mm 30 mm

30 mm

Bagplade, træ Bagplade, træ

Vindgitterbånd Vindgitterbånd

1200 mm

Stålnet

Stålnet

Tækkerør

Tækkerør

1200 mm

30 mm

30 mm TrækonstruktionTrækonstruktion skaber 30o vinkelskaber 30o vinkel

Løse tækkerør Løse tækkerør 30 mm 15 mm

15 mm 30 mm 350 mm

400 mm

26

350 mm 400 mm

30 mm

30 mm

Visualisering af efterisolering af gavl på historisk bygning.

Professionelle tækkemænd hjælper med at tække en prototype i fuld skala.

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

27

28

Illustration fra projekt BEGRØNNING MED STYRET TILFÆLDIGHED © Schulze+Grassov Aps og SolfeldtDESIGN

29

SCHULZE+GRASSOV

NYE BETONLÅG TIL VANDAFLEDNINGSKANALER

Schulze+Grassov arbejder med innovativ byudvikling i Europa og Nordamerika og virksomheden blev grundlagt i 2013 af Oliver Schulze og Louise Grassov, som er specialister inden for analyse og formgivning af urbane offentlige rum. Deres praksis er karakteriseret ud fra et ønske om tværgående samarbejder og de benytter sig af fysiske, såvel som historiske og socio-kulturelle analyser. Både Oliver Schulze og Louise Grassov bidrager til forskning og uddannelse indenfor planlægning og udviklingen af offentlige byrum og været inviteret som gæsteundervisere ved flere internationale universiteter.

Klimasprings-projektet “Vandvejen” Klimaspring er en Realdania-kampagne, der støtter en kommerciel udvikling af nye løsninger til håndtering af regnvand i tætte, eksisterende byområder.

Schulze+Grassov har i Klimasprings-projektet “Vand­ vejen” i samarbejde med ingeniørfirmaet EnviDan og producenten Colas arbejdet med byens gulv (gaden), som generelt er det laveste punkt i byen, og det er derfor udsat for de største mængder regnvand. Med et nyt blik på gadens rum har projektets ambition været at vende et problem til en mulighed for vækst og innova­ tion. I projektet “Vandvejen” bliver vandets kredsløb synliggjort og gjort til en værdifuld komponent i gade­ billedet. Ved kraftige regnskyl fungerer selve vejen som et midlertidigt magasin og herved reduceres risikoen for vandskader på de omkringliggende bygninger.

Projektet blev påbegyndt i 2014, og er nu på markedet, som et færdig produkt. To projekter er blevet udført som en del af udviklingsprojektet i henholdsvis Låsby ved Skanderborg og i Middelfart.

I 2016 åbnede i Middelfart den første test-strækning.

Den gamle del af byen ligger ­meget lavt og for enden af en bakke, og denne bydel får derfor ualmindeligt meget vand ved kraftige regnskyl. De gamle huse er bevaringsværdige og en tilpasning af de eksisterende bygninger var ikke et muligt scenario. Derfor bød vandvejen på en farbar løsning. Ud­over at løse vandproblematik-

30

ken, har test-strækningen tilføjet både grønne elemen-

betonlåg til “Vandvejen”. Desuden har Betoncentret på

ter og bænke, som styrker inten­tionen om at se gaden

TI har stillet sine kundskaber og laboratoriefaciliteter til

som et socialt rum, frem for blot en parkeringszone.

rådighed for de studerende. Ved at medtænke produktionsmetoden allerede fra starten af designprocessen

Produktet, der i dag er på markedet, har et låg af cor-

har de studerende udviklet en ny form for ornamentik

tenstål. Låget bidrager til den designmæssige kvalitet,

eller formsprog i deres prototyper. De afspejler både

men har også gjort elementerne dyrere end ønsket.

de tekniske overvejelser undervejs og viser konkrete

Der arbejdes nu på et bredere sortiment af låg – blandt

byggetekniske løsninger. Betoncentret fik i begyndel-

andet låg af beton – der kan nedbringe elementernes

sen af 2017 installeret en tør-beton-presse, som også

samlede pris.

bruges ved produktion af betonfliser. Derfor har de ­første hold fra efteråret 2016 arbejdet med almindeligt

Produktet har fra start været udviklet til både store og

støbt beton, mens de følgende hold fra efteråret 2017

små veje, og til både at blive implementeret langs vej-

har arbejdet med tørbeton.

kant/fortov og i vejens midte. Der findes allerede kanaler med stållåg, der kan tåle belastningerne og større

Samlet set byder de studerendes projekter på en bred

mængder af regnskyl. Hele Vandvejsprojektet er dimen-

vifte af forslag til kreative og innovative udformninger af

sioneret til større regnskyl – også de to testprojekter.

låg til “Vandvejen”. Løsninger som fremstår både teknisk og arkitektonisk robuste. Her har det begrænsede

Et låg i beton til Vandvejen

mulighedsrum, som er defineret af de mange tekniske

De studerendes arbejde har fokuseret på at udvikle et

krav, dannet afsæt for et æstetisk vokabularium, som

nyt betonlåg til “Vandvejen”, hvor de samlede omkost-

løfter et teknisk anlæg op til et aktivt bidrag til forøgelse

ninger skal ligge betragteligt lavere end de nuværende

af kvaliteten i det offentlige rums arkitektur. De studeren-

typer af låg, UDEN at gå på kompromis med design­

de har belyst et mulighedsrum for at arbejde med høj

kvaliteten. Udviklingen af et låg i beton giver i for­hold til

grad af æstetik og kvalitet i design, uden at gå på kom-

låg i cortenstål en række anderledes muligheder i form-

promis med krav til fx produktionsteknik og økonomi.

givningen.

I løbet af efteråret 2016 og efteråret 2017 har grupper af studerende i samarbejde med arkitekter fra Schulze +Grassov og vejledere fra KADK udviklet 5 ideer til nye

VANDVEJSPROJEKT Renovering og klimasikring af Søndergade i Middelfart er det første udførte Vandvejsprojekt.

SCHULTZE+GRASSOV – NYE BETONLÅG TIL VANDAFLEDNINGSKANALER

|

31

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2016 NYE BETONLÅG TIL VANDAFLEDNINGSKANALER (1)

BETONLÅGETS ORNAMENTALE VILJE ELIN NILSSON OG JOZEFIN KRAFT

Badensgade på Amager er et sted, som mange køben-

overflader på, er blevet afprøvet. Mønstrene i perfore-

havnere kender. Gaden er præget af mindre, toetagers

ringen af betonlåget skaber bevægelse i vandet i selve

ejendomme med forskelligt ornamenterede gavle, der

vandkanalen, som løber nedenunder, hvilket mindsker

vender mod gaden fra begge sider og som skaber et

risikoen for, at den gror til med alger. Ved at behandle

intimt gaderum. Selv om vandafledningskanaler som

støbeformen på forskellige måder kan man opnå en

udgangspunkt er tekniske anlæg og i fremstillingen pro-

variation i den støbte overflade. Man kan for eksempel

duceres efter industriens præmisser, ligger der her et

smøre formen med epoxy for at få en meget glat over-

potentiale, som kan øge kvaliteten af gadens arkitektur.

flade. Ved at blande pigment i betonen kan man også

Det er dette potentiale, som Elin og Jozefin arbejder

eksperimentere med farver. Ved gennemfarvning af

med i deres projekt. Med anvendelse af enkle virkemid-

betonen i hele låget kan farven ikke slides væk, som

ler afspejler det nye betonlåg til vandvejs-kanalen et

det er tilfældet med mange overfladebehandlinger.

formsprog, som er karakteristisk for gadens huse. ­Gadens ornamenterede gavle oversættes til en orna­ mentik af huller i betonlåget, som er nem og enkel at fremstille industrielt. På den måde får man et nyt indslag i gademiljøet, som på en og samme tid er stedsspecifikt, og som rummer generiske aspekter. Udover vandvejens tekniske egenskaber indtænkes også ­sociale funktioner, som gør brug af det afledte vand og gør gaden til et mere attraktivt opholdssted.

Udviklingen af betonlåget er sket gennem studier af både skalamodeller og i 1:1 forsøg, hvor forskellige ­måder at fortolke gavlmotiverne og bearbejde lågets

Bænke, vandhane og plantekasse kan integreres i gaderummet

32

Snit af vej med to kanaler, der separerer det beskidte vand fra vejen fra det renere vand fra fortov og bygning.

Armering 10 mm

540 mm

20 mm 120 mm mellan armering

1200 mm

45 mm armering-hål Hål: 110 mm x 15 mm

Armering 14 mm

Den indstøbte jernarmering får inflydelse på lågets design.

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

33

Modulets overflade bestemmes både af sammensætningen af beton, og overfladen i støbeformen.

34

Foto overfor: Tre færdige mockups.

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

35

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2016 NYE BETONLÅG TIL VANDAFLEDNINGSKANALER (2)

SANSET BÆK I BETON LINDA THI NIELSEN OG MIKKEL RASMUSSEN

Med afsæt i den rige ornamentik, som præger Sankt

med bliver til et sanseligt element i gaden. Mønsteret i

Markus kirken på Frederiksberg, har Mikkel og Linda

låget skaber bevægelse og lyde i vandet og beriger

undersøgt, hvordan inspiration fra stenhugger-hånd-

herved oplevelsen af gaderummet. Regnvandet fra vej-

værket kan omsættes til moderne formgivning af en tek-

banen, som er mere forurenet, løber direkte ned i kana-

nisk installation. Frisen fra Sankt Markus kirken bliver til

len under betonlåget, og kommer på den måde ikke i

et mønster i betonlåget til “Vandvejens” vandaflednings-

kontakt med mennesker og dyr. Betonlåget danner

kanal. Låget til kanalen er udformet på en måde, hvor

overgangen ­mellem fortov og kørebane og virker som

regnvand fra tag og facade i gadens ejendomme kom-

en ny type af kantsten/zone, der i regnvejr omdannes til

mer til at løbe synligt i en rende i selve låget, og der-

en rislende bæk.

Vandafledningskanaler ved Sankt Markus Kirken.

36

Frise på Sankt Markus Kirken.

Formgivning af betonlågets relief.

Vandrende og låg – sprængt isometri.

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

37

1:1 afstøbning af betonelement pü Teknologisk Institut.

Hvid cement.

38

Hvid cement tilsat sort pigment.

Nedløb i skybrudssituation.

Støbeforme med og uden epoxy.

Afformning.

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

39

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2017 NYE BETONLÅG TIL VANDAFLEDNINGSKANALER (3)

STANDARDER FOR NATURLIGE VARIATIONSMØNSTRE CHRISTIAN ZIPELIUS

I naturen er vandløbenes tilsyneladende arbitrære snoede former med til at skabe liv i landskabet. Når man ønsker at effektivisere en industriel produktion, er det svært at imitere vandløbenes nærmest uendelige variation af former, da industriel produktion betinger så ensartede elementer som muligt. Det er denne udfordring, som Christian har arbejdet med i sit projekt. Han tager netop afsæt i udformningen af de naturlige vandløb, som inspiration i udviklingen af sit betonlåg til “Vand­ vejens” afvandingskanal. I låget er der præget en forholdsvis dyb, snoet rende ned i overfladen, der gør, at regnvand vil løbe som en rislende bæk langs fortovet.

Allerede i de tidlige faser af designprocessen er de ­tekniske parametre tænkt ind; fra tykkelsen af låget, til principperne for armeringen og antallet af ‘nedløbs­ huller’ i hvert låg. Ved at udvikle en række variationer, ud fra et enkelt grundtema og derefter afprøve dem i lange sekvenser, er projektet nået frem til det mindste antal varianter, der skal til for at skabe et mønster, som ikke ser ud til at gentage sig selv. Hermed opnås en fortolkning af vandløbenes arbitrære snoede former ved hjælp af meget få standardelementer. Vandet løber ned i afvandingskanalen gennem perforeringer i lågets laveste punkt. For at sikre, at der rent faktisk løber vand i renden i lågets overflade, når det regner, er det ikke alle lågelementerne, der har perforeringer. Variationer i sekvensen af lågselementer får på den måde både en teknisk og æstetisk funktion.

40

Udvikling af forskellige perforeringer, mønstre, hierarki.

Udvikling af førløb, rækkefølge, hierarki, hvad er lav og hvad er høj, afløb, regler til udvikling, mm.

1:5

1:5

X

Y

Y

X X

X Y

Y

X

X

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

41

Vandet løber i renden.

Områder som bliver grobund for organisk vækst.

Sammenlagt.

og hvor er grøn

kellige typer

og hvor er grøn

kellige typer

Udvikling af støbeform.

42

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

43

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2017 NYE BETONLÅG TIL VANDAFLEDNINGSKANALER (4)

STOR EFFEKT I MINIMALE FORSKYDNINGER NIKOLAJ CHRISTENSEN

Der er mange parametre at tage stilling til, når man skal masseproducere et betonelement, også selv om det tilsyneladende kun er et simpelt betonlåg. Ved grundigt at sætte sig ind i de industrielle processer med deres ­muligheder og begrænsninger har Nikolaj i sit projekt vendt de potentielle forhindringer til at udgøre selve kernen i designprocessen. Der findes faste grænser for, hvor meget man kan perforere et betonlåg, og hvor dybe riller det kan have, uden at miste sin bæreevne.

Betonelementet skal også armeres på en måde, hvor armeringsjernet ikke kommer for tæt på kanter og perforeringer, da det derved risikerer at rustne. Hvis betonen skal presses, hvilket man normalt gør med fliser, giver det også begrænsninger for betonelements form.

Ved at lave et meget begrænset antal variationer af ­betonlåget – med et stribet mønster præget ned i overfladen – er der mulighed for meget stor variation med udgangspunkt i få virkemidler. Hullerne, som leder vandet ned i kanalen under låget, danner en organisk form, som står i kontrast til de ellers stramme linjer i lågets ornamentering. Lågets stribede relief er lavet, så linjerne ikke mødes i samlingen af to elementer. Denne lille geometriske forskydning gør, at vandet bevæger sig og bliver iltet ved at hvirvle rundt, før det løber ned i afvandingskanalen. Idéerne til projektet blev udforsket i Betoncentrets laboratorium ved hjælp af det særlige udstyr, man bruger til tørpresning af fliser. Det er samme metode, som man ville bruge i en storskala industriel produktion, og den færdige prototype bliver derved et ­meget realistisk bud på et nyt stykke byinventar.

44

Flisetyper.

Låget danner afslutning på fortovet og kan tilpasses for at f.eks. markere fodgængerovergang eller indkørsel.

Det nye låg kræver forståelse og små ændringer af eksisterende produktionslinie.

TØRSTØBNING

BUNDFORME

PRODUKTIONSBÅND

BUNDFORME

PRODUKTIONSLINJE PRODUKTIONSLINJE

ROBOTARM TIL PLACERING AF ARMERINGJERN TØRSTØBNING

PRODUKTIONSBÅND

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

45

Til prototypen laves ovendele med trælister for hurtigt at afprøve forskellige mønstre.

80mm 80mm 80mm 80mm

Armeringen fører til begrænsede muligheder for nedføring af vand gennem låget, som bliver et ornament i sig selv.

46

60mm 60mm 60mm

Underdelen forberedes så armeringen ikke presses ud i overfladen.

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

47

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2017 EN NATURFLISE TIL KØBENHAVNS KOMMUNE

BEGRØNNING MED STYRET TILFÆLDIGHED MARIE HVIDAA NIELSEN OG KASPER PROHOVNIK

Projektet tager udgangspunkt i Schulze+Grassovs udviklingsprojekt omkring en ‘grøn flise’. Ophavsret til koncept, design og funktion tilhører alene Schulze+Grassov Aps og SolfeldtDESIGN.

Inspiration fra naturen.

Marie og Kaspers projekt giver et bud på en ny type ‘grøn flise’, som kan begrønne byens gaderum langt billigere end for eksempel plantning af træer. Med ­denne “Naturflise” vil Københavns Kommune kunne imødekomme ønsket om en grønnere by, som er formuleret i “Strategien for Bynatur” (2015-25). Projektet af­ søger muligheden for at skabe vækstbetingelser i for­ tovets fliser gennem forskellige overfladebehandlinger af betonen. For eksempel kan man med sukkerlage eller en anden form for “retarder” skabe grafiske mønstre i betonens overflade. Sukkeret (retarderen) gør, at cementen i betonen ikke kan hærde. Derved dannes en grovere og mere ru overflade med større korn og blotlagt grus. Det giver mulighed for at “tegne” med retarderen på flisen, direkte efter at den er blevet tørpresset.

Med denne teknik kan man arbejde med en styret tilfældighed i en ellers standardiseret industriel proces. ­Inspirationen hertil kommer blandt andet fra kunstens verden, hvor det er en særlig metode at arbejde med produktion af værker, der skaber sig selv gennem en styret proces.

For at skabe overflader, der giver grobund for biologisk liv, arbejdes der med at indstøbe forskellige organiske materialer i fliserne. Der er gjort forsøg med at indstøbe jordkugler, kaffegrums, kokosfibre og frøkugler. Den endelige prototype er afprøvet i Betoncentret for at sikre, at arbejdet med de tilfældige mønstre er mulig at indpasse i den meget styrede proces omkring tørpresning af betonfliser.

Inspiration fra naturen 48

5

ogisk Institut. Resultater vi har indtil videre gennem modellerne, er at vi ved at der en begrænsning i højden af det vi etablere i flisen. Vi skal tænke på en minimums-tykkelse, da vi ellers kan få problemer med brud ved tryk (tung kørsel), eller frostsprængninger.

Tilfældig nedbrydning vha. retarder

Overflade-retarder Forsinkelse af hærdningen af betonens cementlag, efterlader en kontur i flisen hvori lav vækst kan etablere sig

Imiteret tilfældighed gennem ned- og gennembrydning

6

Indstøbt vækst-indsats Indstøbning af fiberbaserede vækst-piller, danner grobund for højere vækst der kan rodfæste sig i flisens små fordybninger 11 8

Illustration af, hvordan tilfældighed integreres i den meget styrede og stramme proces som tørstøbningsprocessen er.

7

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

49

© Schulze+Grassov Aps og SolfeldtDESIGN.

80 mm.

400 mm.

Skitsemodeller af overflader i gips.

70 mm.

200 mm.

60 mm.

27

Indstøbt vækstpille 50

15

2

© Schulze+Grassov Aps og SolfeldtDESIGN.

SCHULTZE+GRASSOV – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

51

52

53

TREDJE NATUR KLIMAFLISEN

Tredje Natur har de seneste år markeret sig som en af de mest synlige arkitektvirksomheder i forhold til arbejdet med klimatilpasning. Med store projekter som “Klimakvarteret” på Østerbro, den nye by Vinge og transformationen af Enghaveparken, har Tredje Natur udforsket nye måder, hvorpå man kan tænke natur som en integreret del af byens rum.

Klimaflisen Et af de måske mindre iøjnefaldende, men ikke desto mindre meget ambitiøse projekter, som Tredje Natur har satset på inden for indenfor klimatilpasning, er ­“Klimaflisen”. Projektet blev indledt i 2014 som et treårigt produktudviklingsforløb under Realdania’s kampagne “Klimaspring”. “Klimaflisen” er en del af en større vision om at gentænke alle byrummets individuelle ­bestanddele, hvor fortovet udgør en betydelig andel.

Visionen peger på udvikling af en række nye hybrid­ løsninger, som både skal sikre byen mod klimaforandringernes konsekvenser og skabe nye oplevelser og kvaliteter i brugen af byens rum.

“Klimaflisen” er et modulopbygget system, som gør det muligt at aflede regnvand fra byens fortove og opbevare det, inden det ledes videre til kloaksystemet eller anvendes lokalt. Flisen kan derfor ses som en underjordisk ‘vandbank’, hvor vandet kan bruges både til træer og planter i lokalområdet og til byens funktioner så som fejebiler m.m. Flisen bevarer fortsat sin grundlæggende funktion som fortovets belægning, men skaber samtidig mulighed for et lokalt vandkredsløb, der kan berige ­mikroklimaet, skabe en ny bynatur og dermed rum for leg og læring. I de vertikale huller i flisen, som skal føre vandet ned til de underliggende afledningsrør, fore­ stiller man sig desuden at kunne integrere en række “smarte funktioner”. Disse “plug ins” kan udskiftes over tid og dermed tilpasses byens løbende udvikling. Et eksempel på en smart funktion kunne være sensorer,

54

som aflæser vandniveauet i flisen og sender denne

den. De prototyper, som man hidtil havde udviklet af

­information videre til de lokale beboeres mobiltelefoner.

“Klimaflisen”, var baseret på en mere tidskrævende

På den måde gøres beboerne mere bevidste om lokal-

konventionelt støbt beton, da flisens teknologiske de-

områdets mikroklima. Hullerne i flisen vil også i fremtiden

sign begrænsede mulighederne for at tørpresse den.

kunne bruges til montering af byinventar; så som bænke,

Et andet problem var udviklingen af de såkaldte “plug

skiltning og belysning.

and play”-moduler, som skal monteres vertikalt i flisens huller. De skal både kunne holde til, at man færdes

Med midler fra Markedsmodningsfonden har Tredje

ovenpå flisen, og skal lede vandet ned i flisen uden at

Natur, sammen med Københavns Kommune, anlagt en

blive tilstoppet af grus og andet fra fortovet. En vigtig

teststrækning med “Klimaflisen” på Nørrebro i Køben-

forudsætning, for at vandafledningen fungerer korrekt

havn. Projektet har til formål at teste “Klimaflisen” i for-

er, at fliserne har den rigtige hældning, så vandet bliver

hold til design, funktionalitet og drift. Forventningen til

ført de rigtige steder hen. Før teststrækningen kunne

teststrækningen er, at den udover at afprøve og udvikle

realiseres skulle gaden derfor nøje opmåles. Det var de

flisens egenskaber og potentialer kan være med til at

studerendes første opgave. Derefter gav de sig i kast

promovere flisen både lokalt og globalt.

med forslag til udformningen af “plug and play”-modulerne, samt studier af variationer i flisens overflade, i

Klimaflisen i forhold til InnoBYG-projektet

forhold til at de skulle fremstilles med en meget stan-

I løbet af efteråret 2016 og efteråret 2017 har to forskel-

dardiseret industriel proces.

lige grupper af studerende i tæt samarbejde med arkitekterne fra Tredje Natur, deres vejledere fra KADK og

Da den anden gruppe af studerende kom til Tredje

Betoncentret på TI udviklet videre på delelementer af

­Natur i efteråret 2017, var mange af de grundlæggende

“Klimaflisen”.

problematikker omkring designet af “Klimaflisen” løst.

Da det første hold af studerende kom til Tredje Natur i

jeret på, hvordan man kan lede mest muligt vand ned

efteråret 2016, var der kun et par måneder til, at “Klima­

gennem flisen. Gennem et systematisk arbejde med

flisen” skulle testes på Nørrebro. Flisen var meget langt

planlægning, tegninger og 1:1 afprøvninger udviklede

fremme i sin udvikling, men der manglede stadig løs-

de studerende løsninger, som udforskede det meget

ningen af mange detaljer for, at den kunne produceres

begrænsede mulighedsrum for at optimere flisens

efter industrielle metoder. En normal ‘Københavnerflise’

vandaflednings-potentiale.

De studerendes arbejde fokuserede derfor meget detal-

tager 11 sekunder at producere med tørpresningsmeto-

TREDJE NATUR – KLIMAFLISEN

|

55

KLIMAFLISEN Projekt til teststrækning for Klimaflisen i Heimdalsgade i København.

Projekt og illustrationer: Tredje Natur.

56

TREDJE NATUR – KLIMAFLISEN

|

57

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2016 KLIMAFLISEN (1)

PLUG & PLAY – TEKNOLOGISKE PROCESSERS BETYDNING FREDRIK SANDBU, GUSTAV JERLVALL JEPPSSON, ESBEN LAURITZEN OG MARCUS INNVÆR

Da Fredrik, Gustav, Esben og Marcus startede deres

i princippet kan lave unikke mønstre på hver enkelt flise,

arbejde med “Klimaflisen”, var deres første opgave en

selv om den bliver produceret på et samlebånd. Under-

nøjagtig opmåling af gaderummet med teststrækningen

søgelserne så på de væsentligste faktorer i forhold til

af “Klimaflisen”. Til forskel fra en almindelig fortovsflise

fræsningen af betonen under dens indtørringsproces.

skal “Klimaflisen” nemlig lægges med den helt rigtige

I takt med, at betonen hærder op, bliver det sværere at

hældning for at kunne aflede vandet korrekt. Ud over

fræse i overfladen, og slitagen på fræseudstyret bliver

højdemålinger for hver meter registreredes placeringen

større. Fræser man derimod for tidligt i processen, er

af fliser, kantsten, brosten, nedløbsrør, brandhaner, tek-

betonen stadig våd og fræsehovedet efterlader et meget

nikskabe, nedløbsrør og karakteren af facaderne på de

upræcist spor.

tilstødende bygninger. Resultatet blev en meget detaljeret registrering, som kortlægger alle variabler både

I forsøgene blev variationer i tørretid, fræsedybder og

under, over og langs fortovet.

betonens blandingsforhold afprøvet.

Det næste skridt i de studerendes undersøgelser var

Det afgrænsede undersøgelsesområde og den meget

udviklingen af “plug and play”-modulerne. Her var ud-

klare projektplan for forløbet, gjorde de studerende i

fordringerne, at modulerne skal være nemme at instal­

stand til hurtigt at komme i dybden med materialet og

lere, men svære at stjæle, samt at vand skal kunne løbe

dermed nå frem til et brugbart katalog af løsningsfor-

let igennem uden, at der opsamles grus i modulerne.

slag i forhold til nogle af de udfordringer, som “Klima­

Desuden skal modulerne være lette at montere i fliserne.

flisen” stod overfor i denne fase af dens udvikling.

Resultatet af undersøgelserne blev to prototyper bestående af en beton-del (selve flisen) og en plast-del ­ (plug modulet). Prototyperne blev udviklet ved hjælp af 3D-printning.

Den sidste undersøgelse blev lavet i tæt samarbejde med Betoncentret og havde fokus på måder, hvorpå man kan fræse i overfladen af flisen. Dette er en relativt ny teknik i en dansk kontekst, hvor man efter støbningen af betonen placerer elementet i en CNC-robot, som fræser spor i elementets overfladen. Teknikken gør, at man

58

Sandfangsbrønd Nedløbsrør

-7.5

-1

229.90

T R E D J E N AT U R: K L I MA F L I S E N©

8

-14.5

-2.5

Nedløbsrist

sandfangsbrønd

Nedløbsrør

Opmåling af teststrækningen i Heimdalsgade.

Teknik-skab -20

-9.5

220.80 -16.5

-23.5

Nedløbsrør Sandfangsbrøn

Brandhane

Teknik-skab

Vandstik

-12.5

-23.5

-27

336.85

-17.5

-11.5

-16

360.12

303.14

-16.5

Nedløbsrist

-35.5 1499.90

-32

-29

TREDJE NATUR – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

514.06

|

59

Fatning Proces (Forslag til fatning)

Teknologisk Institut

Dokumentation

Andre Leverandør

3D print för støbning

Gevind

Antal: 2 Han, Hon Dimension for støbning: 300x300mm Dimension for rørføring: ø 50mm Standard gevind

Halvgevind

3D print för støbning

Studs

Antal: 4

IBF Smed hos IBF kan dreje geometri på drejebænk. Tovholder er Jeppe Ecklon.

Han, Hon Dimension for støbning: 300x300mm Dimension for rørføring: ø 50mm Standard studs

halvstuds

3D print för støbning

Spiralrør

Antal: 2 Han, Hon

Proces (Forslag til fatning)

Dimension for støbning: 300x300mm

Dokumentation

Teknologisk Institut

Dimension for rørføring: ø 50mm 3D print för støbning

Plug-In

Andre Leverandør

Antal: 2 3D print för støbning Han, Hun Antal: 2 Dimension for støbning: 300x300mm Han, Hon Dimension for rørføring: ø 50mm Dimension for støbning: 300x300mm Låsemekanismen laves som en “hovednøgle” som kan betjenes af kommunen Dimension for rørføring: ø 50mm

Twist and lock mechanism

Nøgle plug-in

Låsemekanismen laves som en “hovednøgle” som kan betjenes af kommunen

Hoveder til Plug

Dokumentation

Fræsning Process (Forslag til fræsning)

Blindespor

Antal: 1 Dimension for støbning: 300x300 mm Dimension for fræsning: 15mm

Fræsning Process (Forslag til fræsning)

Tovholder : Johannes Greisen

Dokumentation

Teknologisk Institut

blindespor

Mønster - Grov/fin Antal: 1 Dimension for støbning: 300x300 mm Dimension for fræsning: Zmax: 15 mm Tovholder : Johannes Greisen

Ledning av vand

Antal: 4 Dimension for støbning: 300x300 mm Dimension for fræsning: 15mm Laves som “2-lags”. Overlag på 20mm af fin betonblanding

Arkitekt: Carlo Scarpa

Støbes og fræses samme dag efter fire forskellige tørretider Tovholder : Johannes Greisen

Arkitekt: Dimitris Pikionis

T R E D J E N AT U R: K L I MA F L I S E N © 60

Skitser, ledning af vand

13

Andre Leverandør

Studs - dimensjoner

44 mm

30x30x11,5 cm To ulike plug-ins; Halv-gevind gjennom hele plug-in, og hel-gevin Halv-gevind fyller hele hullet i flisen, men leder vannet ned i flis avskårne gevind.

Hel-gevind har en avstand mellom flis og hull, hvor vannet færes Studs - skjæring i studs

128 mm

top 25 mm

50 mm

10 mm

Fase 2 Utvikling Forslag til plug-ins

250 mm

1 mm 2 mm

52 mm

3 mm

30 mm

1:1

1:1

Studs - skjæringer med horisontale rør i flis

30x30x11,5 cm To ulike plug-ins; Halv-gevind gjennom hele plug-in, og hel-gevind kun nederst i plug-in.

Studs Flis Halv-gevind fyller hele hullet i flisen, men leder vannet ned i flisen gjennom det avskårne gevind.

Hel-gevind har en avstand mellom flis og hull, hvor vannet færes ned i flis.

90°

Fase 2 Utvikling Skitseforslag til hode på plug-in og alternativ plug-in

1:2

T R E D J E N AT U R : KLIMAFLISEN©

Hodet til plug-in - 4 cm i diameter - 1 cm innhakk - 2 cm dybde

1:1

21

Idéer - Låse-mekanisme - Tilstedeværelse av vann i overflaten

T R E D J E N AT U R: K L I MA F L I S E N ©

15

Gevind plug-in: - Vann renner inn gjennom plug-in - Styrer hvor vannet renner ut via hull - dreies for å kontrollere - Gevind i midten gir stabilitet T R E D J E N AT U R : KLIMAFLISEN©

16

T R E D J E N AT U R: K L I M A F L I S E N©

15

TREDJE NATUR – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

61

Vann

Sand 0-2 mm

Sement

Vann Sand 0-4 mm

Sement

Sand 0-4 mm

Frasortert sand TFase R E D J3 E Produksjon N AT U R: K3D L I printing MA F L I Spå E NTI©

26

Fase 3 Produksjon Støpning og fresning på TI

Støpning Betongmiksen fylles i støpekassene, og plasseres på et vibrasjonsbord, hvor miksen vibreres til det fyller kassen jevnt. Kassene blir så plassert på paller hvor overflaten gjøres jevn med spatel, klar til fresning.

T R E D J E N AT U R: K L I MA F L I S E N ©

62

24

T R E D J E N AT U R : K L I M A F L I S E N©

27

Sand 0-2 mm

Fase 3 Produksjon Støpning og fresning på TI

Fresning 3 (3,5 timer etter støpning)

T R E D J E N AT U R: K L I MA F L I S E N ©

Fresningsretning 0-4 mm

0-2 mm

3

3

Enda noe fastere fresning, men stadig mye materiale-oppsamling på venstre side. Oppsamling av materiale der hvor fresehodet først går ned i betongen. Renere område der hvor fresehodet går opp av betongen. Noe lyd av sprut fra småstein som treffer plexiglass-beskyttelsen rundt roboten, noe som viser at miksen er ved å stivne.

Enda litt fastere enn fresning 2. Materialeoppsamling på venstre side er begynt å minske. Oppsamling av materiale der hvor fresehodet først går ned i betongen. Renere område der hvor fresehodet går opp av betongen. Noe lyd av sprut fra småstein som treffer plexiglass-beskyttelsen rundt roboten, noe som viser at miksen er ved å stivne.

TREDJE NATUR – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

63

Illustration af teststrækningen i Heimdalsgade.

Gadesnit som viser både skjulte og synlige funktioner knyttet til Klimaflisen.

Plug in: Basketballkurv

Plug in: Stativ

Plug in: Begrønning

Et lags-flis - en rørføring

64

Plug in: Møbel

Nedsivningsområdet

Tak-vann3 Vann-detalje Fortaus-vann Tak-vann

Plug-in, forbinde to rørførings-lag

Fortaus-vann

Plug-in, forbinde to rørførings-lag

Ett-lags flis, én rørføring

Ett-lags flis, én rørføring To-lags flis, sammenkoblet rørføring

To-lags flis, sammenkoblet rørføring Nedsivning

Nedsivning To-lags flis, adskilt rørføring Basseng To-lags flis, adskilt rørføring Ett-lags flis, to rørføringer

Basseng

Ett-lags flis, to rørføringer

Plug in: Overdekning

Plug in: Gatelampe

Et lags-flis - to rørføringer

Åbent vandbassin Faskin

Kloak

1:20

TREDJE NATUR – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

65

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2017 KLIMAFLISEN (2)

KOMETHALENS VANDLEDENDE VIRKNING SARA CASEY, JON GRASDAL, ANTON BOMAN OG JOHAN STENBECK

I deres arbejde med “Klimaflisen” fokuserede Anton,

vand end et normalt hul i flisen. Forsøgene er analyseret

Sara, Jon og Johan på flisens overflade og på hvordan

og vurderet både ud fra funktionelle og æstetiske para-

den kan medvirke til at formidle den nye “klimasmarte

metre, med særlig fokus på muligheden for at produce-

by”. Med et fænomenologisk blik på vandets måder at

re løsningen industrielt. Når åbningerne i flisen bliver

fremtræde på, udnyttes betonoverfladens evne til at

større, bliver de også mere synlige og danner dermed

ændre karakter i kombination med vand. Dette førte til

en ny form for ornamentering af flisens overflade. Et af

udvikling af en prototype, der formår at tydeliggøre

forsøgene har arbejdet med at forstærke den ornamen-

vandets tilstedeværelse uden brug af smart (digitalt

tale virkning, ved at fremhæve hullerne med en kant af

styret) måleudstyr. Gennem et systematisk arbejde med

messing. Denne løsning endte dog med at blive sorteret

overflader og efterbearbejdninger blev mulighederne

fra, da den virkede urealistisk i forhold til den begræn-

for at styre vandets aftegninger på fliserne således

sede økonomi til produktion af flisen.

­undersøgt.

I udviklingen af prototypen har de studerende arbejdet Hullerne, der skal lede regnvandet ned til rørene under

tæt sammen med Betoncentret. For at lave den ønske-

flisen, skal udformes, så de bedst muligt indfanger van-

de forsænkning af hullerne, kræver det, at en CNC-­

det, der løber på flisens overflade. De studerende har

robot fræser dem ud, efter at betonflisen er blevet støbt.

afprøvet en række forskellige udformninger af disse

Arbejdet med denne teknik har ført til idéen om yder­

­huller. En tragtformet åbning fanger for eksempel mere

ligere at forbedre opsamlingen af vand ved at lave flere fræsninger i overfladen. Disse nye riller i overfladen ind-

RATEGI

VERFLADEBEHANDLING

fanger det vand, der løber hen over flisen, og fører det hen til hullet. Denne løsning forøger markant den mængde af vand, der opsamles. Forskellige måder at udforme rillerne på er blevet afprøvet og en enkel løsning i form af en “komethale” er endelig blevet udvalgt, da den blev vurderet til at fungere bedst, både i forhold til funktionelle og æstetiske krav. Halen på kometen ­indikerer vandets retning hen mod det hul i flisen, som fører vandet ned under fortovet. Det rillede ornament på flisen bliver dermed en måde at tydeliggøre klimaflisens funktion i forhold til opsamlingen af byens regnvand.

66

Fortovets elementer.

STRATEGI

9

ISCENESÆTTELSE AF VANDKREDSLØB

Tør

TREDJE TREDJE NATUR: NATUR: KLIMAFLISEN KLIMAFLISEN © ©

Vand samles på flisen

Manipulerings muligheder af flisens udtryk: Gennemvåd

5

5

1. Hydrauliske effekter 2. Æstetik 3. Synliggjorda vandets kredsløb 4. Indikator

Optørring

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

1

TREDJE NATUR – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

67

1A. KANTFRÆSNING AF HULLER

VÆRKTØJ

Ø

A

Slibestift på håndborremaskine

12 mm

B

Afrundet slibestift på håndboremaskine

12 mm

HYPOTESE

RESULTAT

Styret og præcis udformning af profil

Jævn, enkel, fin & afrundet profil med stor præcision.

Slid på værktøj

Kommentar

Boret gør det enkelt at skabe en fin profil og tilbyder stor præcision, for at kunde implementere indgrebet på pladsen. Selve afræsningen og kontrasten mellem hul og overflade gør at profilen bliver meget fin og præcis. Vætrøjet bliver dog hurtigt slidt og må kasseres..

Boret gør det enkelt at skabe en fin profil og tilbyder stor præcision, for at kunde implementere indgrebet på pladsen. Vætrøjet bliver dog hurtigt slidt og må kasseres. Profilen bliver ikke lige så fint affaset som ovenstående bor (A), men der kommer en mindre kant mellem overflade og hul.

Styret og præcis udformning af profil

Enkel & afrundet profil med en mindre kant mellen hul og overflade.

Slid på værktøj

Styret profil og stor enkelhed i håndtering af materialet

Grov og ujævn profil vandskeligt at skabe en fin kant med stor præcision.

Styret profil og stor enkelhed i håndtering af materialet

Jævn, enkel & afrundet profil med stor præcision og minimal kontrast mellen hul og overflade.

Bullnose profilen skaber en fin og enkel profil med minimal kontrast mellan hul og overflade. Den er skånsom, afrundet og skærer enkelt i materialet. Minimal slitage på borret og enkelt at styre borringen.

Ogee profilen Overrasker os da vi havde store forventninger til at den skulle kunne bearbejde materialet fint og enkelt. Desværre viser det sig at profilerne bliver ujævne og det er svært at styre i hullet. Borret fjerner let materiale og gør det derfor svært at holde præcisionen. Borret er groft og det er svært at holde maskinen fast når man borrer.

C

Bor med ogee profil

27 mm

D

Bor med bullnose profil

27 mm

Murbor

15 mm

Enkel bearbejdning af materialet och borrestruktur i den afrundede profil

Stor og ujævn kontrast mellem overflade og hul.

Svært at beholde præcisonen og bearbejdning af materialet

Svært at holde præcisonen da borret får maskinen til at ryste. Hård og ujævn kontrast mellem hul og overflade.

Strukturen i selve borret giver heller ikke den effekt på flisen som vi helst villa have set.

Murbor

25 mm

Stor udforming og enkelhed i bearbejdning af materialet

Stor og ujævn kontrast mellem overflade og hul.

Svært at beholde præcisonen og bearbejdning af materialet

Svært at holde præcisonen da borret får maskinen til at ryste. Hård og ujævn kontrast mellem hul og overflade.

Strukturen i selve borret giver heller ikke den effekt på flisen som vi helst villa have set.

E

F

NTFRÆSNING AF HULLER

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

15

ULTAT

A

B

C

D

E

F

68

JE NATUR: KLIMAFLISEN ©

17

1A. KANTFRÆSNING AF HULLER

RESULTAT

UDVALGT

ASSOCIATIONSBILLEDE

IMPLEMENTERING

A

B

C

D

E

F

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

17 1A. KANTFRÆSNING AF HULLER

RESULTAT: VANDTEST

STADIE

Tør

Vand samles på flisen

Gennemvåd

Optørring

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

18

TREDJE NATUR – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

69

1A. KANTFRÆSNING AF HULLER

METODE / MARKERE LAVPUNKT

IMPLEMENTERING

Testrækken

Industriel produktion

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

19

1B. FRÆSNING AF RILLER

RESULTAT

UDVALGT

ASSOCIATIONSBILLEDE

IMPLEMENTERING

A

B

C

D

E

F

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

70

26

1B. FRÆSNING AF RILLER

RESULTAT: VANDTEST

STADIE

Tør

Vand samles på flisen

Gennemvåd

Optørring

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

27

Afprøvning af forskellige aggregater i tørpresset beton.

TREDJE NATUR – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

71

Toalettborsten “in action” 2017-11-09

Torrstöpnings blandning: Sand, granit, cement & vatten

Toalettborsten “in action” 2017-11-09

Några av de medtagna verktygen

Torrbetongen var otroligt fragil dirket efter stöpningen och därför blev torkningsprocessen en avgörande faktor för den fortsatta behandlingen.

Våra försök därförtorkningsprocessen in i tre Torrbetongen var otroligt fragil dirket efter stöpningen ochdelades därför blev 31 tidsintervaller: efter behandling, efter en timme och efter två timmar. en avgörandebehandling faktor fördirekt den fortsatta behandlingen.

Våra försök delades därför in i tre

tidsintervaller: behandling direkt efter behandling, efter en timme och efter två timmar.

33

33

72

1B. FRÆSNING AF RILLER

IMPLEMENTERING: PLADSEN

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

Fremvisning af mockups på Teknologisk Institut.

TREDJE NATUR – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

73

Illustration fra projekt VANDAFLEDNING OG LANDSKABELIG SANSNING

74

75

HORNBÆK PLEJEHJEM Konkurrenceforslagets hovedgreb.

Projekt og illustration: JJW Arkitekter.

76

JJW ARKITEKTER SANSELIGE LAR-LØSNINGER

JJW Arkitekter har i løbet af de mere end 20 år tegnestuen har eksisteret, udviklet en praksis omkring det de kalder “arkitektonisk adfærd” – en betegnelse, som er under konstant udvikling og forandring. ­Elementerne i denne særlige praksis er begreber som; særliggørelse af det almindelige, et ønske om at skabe stærke arkitektoniske visioner i en kombination af holdning+viden+idé og opbygningen af en værkstedskultur på tegnestuen. Bæredygtighed indgår som en naturlig del i projektarbejdet, og de har blandt andet en DGNB-auditør ansat, som kvalitetssikrer arbejdet inden for feltet. Som en del af deres arbejde med bæredygtighed har JJW Arkitekter ­udviklet mange projekter, der indeholder elementer af LAR (lokal afledning af regnvand) og LUR (lokal udnyttelse af regnvand). Det er netop disse problematikker, som tages op i de projekter, der vises på de følgende sider

I konkurrenceprogrammet efterspørges LAR-løsninger, der skal indarbejdes som en del af den landskabelige bearbejdning. Det er arbejdet med udviklingen af disse løsninger, som bliver omdrejningspunktet for samarbejdet med to grupper af studerende i efteråret 2016.

Hensigten med forløbet var at bygge videre på den viden om klimatilpasning, som JJW Arkitekter har i forvejen, for derigennem at komme med nye innovative løsningsforslag. De studerende fik som en del af for­ løbet en gennemgang af tegnestuens tidligere projekter med fokus på LAR-løsninger, blandt andet med en studietur til projekter i Københavnsområdet. Gennem hele forløbet var der en tæt dialog mellem de studerende og tegnestuens ansvarlige landskabsarkitekt og bæredygtighedsekspert, samt de studerendes vejledere fra KADK. I arbejdet med plejehjemmet i Hornbæk har fokus ­været,

LAR-løsninger til Hornbæk plejehjem

at indarbejde LAR-løsninger som en integreret del af det

I juni 2016 vandt JJW Arkitekter konkurrencen om et nyt

planlagte landskab, med særligt fokus på vanding af

plejehjem i Hornbæk. Opgaven omfatter både en udvi-

træer og planter, samt synlige vandløb og bassiner. I

delse af det eksisterende plejehjem og en opgradering

Hornbæk er der ikke problemer med at k­ omme af med

af det omkringliggende landskab. Konkurrenceforslagets

regnvandet, da jordbunden primært består af sand og

arkitektur tager udgangspunkt i et traditionelt motiv;

grus. Her kan vandet uden problemer sive ned, selv ved

‘Bondegården’, ud fra hvilket der skabes en række

kraftigere regnskyl.

gårdhavehuse, som opfylder de tre hovedmål for projektet: Omsorgsfulde rammer for plejehjemmets beboere,

Løsningerne på de næste sider fokuserer derfor på,

gode rammer for et godt arbejdsliv, samt et åbent og

hvordan man kan bruge regn og spildevand som både

inviterende miljø for besøgende.

en æstetisk og en funktionel ressource.

JJW ARKITEKTER – SANSELIGE LAR-LØSNINGER

|

77

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2016 SANSELIGE LAR-LØSNINGER (1)

VANDAFLEDNING OG LANDSKABELIG SANSNING IDA KRAGH, BENJAMIN MOLIN FOGED OG STINE NIELSEN

Ofte ender LAR-løsninger som enkle bearbejdninger af

plads og ressourcer at spare. De studerende kommer

landskabet, i form af for eksempel forsænkninger i græs­

med tre konkrete bud på pladsdannelser udført i beton,

arealerne, der kan opsamle vand ved større regnskyl.

som både har en social funktion og håndterer regnvan-

I deres projekt undersøger Benjamin, Ida og Stine,

det, uden at lede det ned i kloakken. Samtidig med at

hvordan potentialerne ved opsamling af regnvand kan

denne dobbeltfunktion er ressourcebesparende, bidra-

udnyttes bedre ved at koble de tekniske løsninger

ger den til at synliggøre vandets kredsløb i området.

sammen med sociale rekreative formål. I tilknytning

Målet har været at udnytte vandet som en ressource

til plejehjemmet i Hornbæk er der i dag et stort parke-

til at aktivere så mange sanser som muligt, og derved

ringsareal med hårde belægninger, i form af asfalt.

gøre det til en del af oplevelserne på den planlagte

­Disse belægninger indsamler store mængder af regn-

“sansesti”, der løber gennem det nye plejehjems ude-

vand, som i dag afledes i kommunens kloakker.

områder.

Diagrammatisk snit, som viser regnvandets vej og opmagasinering Samtidig med, at plejehjemmet skal udvides, ønsker man at skabe nye sociale aktiviteter eller mødesteder i området. De studerendes projekter peger på, at ved at sammentænke arbejdet med håndteringen af regnvandet og de nye sociale mødesteder, er der både

78

en kan stø�es ved hjælp af andre sanser, f.eks. ved lyden af stemmen, ved berøring eller gennem en kendt handling. Det har også betydning, hvilke omgivelser man mødes i.

Sanser

Lugten Nedsat lugtesans, hyposmi, er Aktiviteter forholdsvis almindeligt forekommende, særligt blandt ældre. Tilstanden er o�e asymptoma�sk, men markant forringelse af lugtesansen er forbundet med nedsat livskvalitet, påvirket smag og appe�t med risiko for fejlernæring, væg�ab og helbredsrisici (indtagelse af fordærvet mad og eksponering for farlige gasser)

Hørelsen

Synet

Gennem hørelsen opfa�er man andet end det talte sprog. En defekt i opfa�elsen af lyde, vil også ramme genstandslyde f.eks. en bil, som kører forbi, en dør der smækkes, en kop der klirrer, osv.

Mange er påvirket på synet, mørke flader kan opfa�es somhuller. Klare farver, som rød, gul og grøn vil o�e opfa�es som værende gode.

Det medita�ve

Den fysiske ak�vitet

Følesen

Det Sociale

Tørre bassiner

Trug

Smagen

Rendefaskine med sten

Græs Græs

Rendefaskien er smal og aflang, dermed opnås et større vægareal og en kortere tømnings�d.

Samler afstrømningen under regn og tørrer i den e�erfølgende tørvejrsperiode

Våde bassiner

Transport i rør

Rendefaskine

Membran

Vegeta�onsdækkede, U-formede, ret brede kanaler anlagt med en svag hældning.

Beregnet �l trasnport af regnvand.

Vadi

Græs Trug

Max. vandhøjde Min. vandhøjde

Underjordisk transport af vand, for at minimere fordampning, eller for at sikre hur�g transport bort fra området.

Grønt tag

Har en permanent vandstand, der er designet �l at optage regnvand fra et areal, og dere�er frigive vandet langsomt e�er regnen.

Rendefaskine

Kombina�on af trug og rendefaskine

Regnbed med grus i bunden Fordampning

Beplantning Vækstmedium

Drænlag Rodbarriere Isolering Vandtæt membran

Er tage dækket med et fler-laget system. Afstrømningen fra grønne tage er forsinket.

Nedsivning Anlagt bed

En lavning i terrænet, der er anlagt som et bed. modtage, opstuve og infiltrere afstrømmende regn.

Transport Forsinkelse

JJW ARKITEKTER – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

79

80

JJW ARKITEKTER – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

81

FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB 2016 SANSELIGE LAR-LØSNINGER (2)

VANDRENSNING I EN ‘LEVENDE MASKINE’ MIKAEL MUNDT OG SIMON SKÖLD

I deres projekt undersøger Simon og Mikael om man

Projektet har resulteret i udarbejdelsen af ‘en manual

kan bruge det såkaldte “grå spildevand”, der kommer

for naturlig rensning af vand’. Manualen henvender sig

fra plejehjemmets håndvaske og bad, til at øge tilførslen

til arkitektvirksomheder, der i de tidlige faser af et pro-

af vand i den omkringliggende park. I et normalt LAR-­

jekt kan bruge manualen til hurtigt at estimere, hvad

anlæg varierer vandstanden meget og anlæggene står

det vil kræve at lave en “levende maskine” i det pågæl-

derfor i perioder tomme for vand. Hvis man kan udnytte

dende projekt. Manualen bygger på studier af uden-

det grå spildevand, kan man sørge for, at der er en

landske og danske eksempler, der danner grundlag for

konstant tilførsel af vand, hvilket giver bedre forudsæt-

formulering og sammensætning af en række “tommel-

ninger for at skabe et levende og sundt vandmiljø.

fingerregler”.

Omdrejningspunktet for projektet har været at udvikle

Afslutningsvis udarbejdede Simon og ­Mikael et forslag

en såkaldt “Living Machine” – en bygning, hvor man

til en levende maskine i form af et bygningsanlæg, inde-

ved hjælp af planter, dyr og naturligt forekommende

holdende en række forbundne kar og beholdere til rens-

bakterier renser vand til en grad, hvor det kan genan-

ning af det grå spildevand i forbindelse med Hornbæk

vendes uden nogen form for sundhedsrisiko. Vandet

Plejehjem. Ud over at rense plejehjemmets grå spilde-

løber gennem en række kar med forskellige økosyste-

vand tilbyder denne bygning en grøn og frodig inden-

mer, hvor det både renses for partikler, uønskede bak-

dørs oase, som året rundt kan nydes af plejehjemmets

terier og mindre forekomster af giftstoffer.

beboere.

Inspiration og fortolkninger.

Fern cave, Fern Californien cave, Fern Californien cave, Californien

82

Filtrende Filtrende byggeklodser Filtrende byggeklodser byggeklodser

Plantevæg Plantevæg i betonPlantevæg og i beton skifer og i beton skifer og skifer

HAVN

S

S

NYT PLEJEHJEM

lu ft

d Ba eri sk Va ask pv O

S

Fern cave, Californien

Filtrende byggeklodser

Plantevæg i beton og skifer vand ind

vand ud

Relation til

R LA g n ni nd l Va ttsky ale To

n

g Re 1:20

luft

Ecological fluidized bed system Patent: US5618413 A

ng ni nd Va Thomas luftpumpe mod.309

1:5

FILTERHUS

KUNST SØ

BIRKELUND SØ

KUNST

FRUGTPLANTAGE

Vanding LAR

FILTERHUS

FILTERHUS PLEJEHJEM KUNST OG LEG TØJVASK OPVASK BAD

UDSIGT OG OPHOLD

Vande

URTEHAVE

UDSIGT OG OPHOLD

Filterhus som et nedslag på sansestien.

Plan 1:500

JJW ARKITEKTER – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

83

B B

A

A A

A

HORNBÆK HAVN

FILTERHUSET B

S

B

En levende maskine

S

NYT PLEJEHJEM S

Fern cave, Californien

Filtrende byggeklodser

Plantevæg i beton og skifer

Relation til b

Tagplan, opstalt 1:100

FILTERHUS

SØ

Vanding LAR

FILTERHUS

PLEJEHJEM TØJVASK OPVASK BAD

Vandets

Plan 1:500

Snit BB 1:100 84

Snit BB 1:100

Opstalt 1:100

Filterhus set fra Syd

Tagplan, opstalt 1:100

Filterhus set fra Sydøvst Filterhus set fra Syd

Filterhus set fra Nordøst Filterhus set fra Sydøvst

Skitseforslag til filterhus tilpasset Hornbæk Plejehjem, tegnet ud fra designmanualen.

Snit AA 1:100

Snit AA 1:100 JJW ARKITEKTER – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

85

At vælge planter

____________________ Kort sagt kan alle planter filtrere vand, dog er der nogle generelle træk der gør en plante mere velegnet til filteranlæg. At vælge planter der trives i sumpområder er et godt udgangspunkt. Endvidere er der nogle arter, der er særdeles gode til at filtrere tungmetaller og anden forurening.

Disse planter skal løbende høstes fra karene, sådan at opsamlede forurenere ikke geninføres til vandet når planten dør.

Generelt:

• Vælg planter efter anlægets klima • Forsøg at få så stor biodiversitet som muligt • Planter med store blade optager flere næringsstoffer • Træer giver plads til sociale funktioner

Arter

• Dunhammer - Typha (flere arter) • Vandhyacint - Eichhornia crassipes • Flydebregne - Azolla caroliniana • Vandlilje - Nymphaea (flere arter)

Dimensionering og krav til 'den levende maskine' ___________________________________________________ X=1

• Æblesnegl - Pomacea bridgesiiv

døgns gråvand

2Xm3 i to lukkede tanke

Opsamling og anaerobisk forbehandling. Uden ilt foregår en initial nedbrydning af næringstoffer og bakterier i vandet.

3-6Xm i åbne kar der ikke giver adgang til vandet (Fig 1.)

3

Rensning af vandet. Vandet løber gennem en serie kar (antal er valgfrit), hvor det iltes, filtreres og poleres. Processen tager 4-7 dage, i afhængig af vandets oprindelige kvalitet

1Xm3 i åbne kar der giver adgang til vandet

Efter rensning kan vandet, hvis lovgivning tillader det, bruges direkte fra de åbne kar - eller fyldes i ornamentale vandelementer.

1stk drivhus minimum indeholdende rensningsanlæget

Grønne planter året rundt sikrer systemets funktionalitet. Hvis muligt bruges spildvarme fra indkommende gråvand til opvarming. Drivhuset må gerne bygges højt, såd der er plads til træer og større planter.

Teknik efter behov

Som navnet antyder, er det et halv-tekniskt anlæg hvor vandet ikke kun bevæger sig med gravitationskraft. Forskellige slags pumpe, rør og slanger vil være en del af anlæggets udstyr.

Rensning* Medium kan bestå af sand, grus, muslingskaller eller lign.

Udover at filtrere og forsinke vandet, giver det omgivelser for planter, der kræver en fast grobund.

86

Iltning** At ilte vandet er kritisk bl.a. for forekomsten af aerobiske bakterier, der nedbryder næringstoffer.

En luftpump er den mest effektive metode.

Sedimentering*** Når vandet står stille falder de faste biologiske partikler til bunds, og kan geninføres til en tidligere fase, eller samles i en slam-tank for senere fjernelse.

Fig 1.

Udtræk fra designmanualen, der giver forslag til dimensionering ud fra den tilrådeværende vandmængde.

JJW ARKITEKTER – FORSKNINGS- OG INNOVATIONSFORLØB

|

87

88

IDÉKATALOG

IDÉKATALOG VISUALISERINGAR

over designstrategier for klimatilpasning i byggeriet

29

Et InnoBYG-projekt

KADK / CINARK – Center for Industriel Arkitektur

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

DEN FÄRDIGA STÖBNINGEN

Plug in: Basketballkurv Plug in: Overdekning

DESIGNSTRATEGIER FOR KLIMATILPASNING I BYGGERIET — ET INNOBYG-PROJEKT 2016-18

Regnvandsbasinnet

UDVIKLING AF KONCEPT VARIATIONER

Plug in: Gatelampe

Plug in: Stativ

Plug in: Begrønning

Plug in: Møbel

Et lags-flis - to rørføringer

Nedsivningsområdet

1:20

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

Faskin

Kloak

IMPLEMENTERING: PLADSEN

Åbent vandbassin

1B. FRÆSNING AF RILLER

Et lags-flis - en rørføring

IDÉKATALOG

IDÉKATALOG VISUALISERINGAR

over designstrategier for klimatilpasning i byggeriet

29

Et InnoBYG-projekt

KADK / CINARK – Center for Industriel Arkitektur

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

DEN FÄRDIGA STÖBNINGEN

Plug in: Basketballkurv Plug in: Overdekning

DESIGNSTRATEGIER FOR KLIMATILPASNING I BYGGERIET — ET INNOBYG-PROJEKT 2016-18

Regnvandsbasinnet

UDVIKLING AF KONCEPT VARIATIONER

Plug in: Gatelampe

Plug in: Stativ

Plug in: Begrønning

Plug in: Møbel

Et lags-flis - to rørføringer

Nedsivningsområdet

1:20

TREDJE NATUR: KLIMAFLISEN ©

Faskin

Kloak

IMPLEMENTERING: PLADSEN

Åbent vandbassin

1B. FRÆSNING AF RILLER

Et lags-flis - en rørføring