HORNUM-ULSTRUP SEPTEMBERMARKED
SIDE 1
11.-18. SEPTEMBER 2022 VI GØR DET SAMMEN
GAVESPIL · MARKEDSLØB · BILBOKSNING · DISKO · MARKED · RINGRIDNING · REVY · BAL · OPTOG · TRÆK · M.M.
Tak for et fantastisk marked Når vi i markedsudvalget for Land & By gør status over dette års septembermarked i Hornum, så glæder det os, at rigtig mange gæstede Hornum i år og opbakningen var kæmpestor. Når vi først på sommeren mødes for at planlægge årets marked, er det altid forbundet med en masse forventninger, ønsker, planlægning og en økonomi, der skal gå op i en højere enhed. Vi vil naturligvis gerne have kunnet præsetere et kæmpe tivoli og arbejdede da også med muligheden indtil en uge
før markedets start, men det er en stor udgift og økonomien skal hænge sammen. Markedsudvalget har arbejdet på at lave noget til alle, og mange af vores arrangementer har haft flere deltagere og et større publikum i år - så vi er ovenud tilfredse.
Vi gør det ikke alene
Et marked er som et stort puslespil, hvor det hele tiden gælder om at finde den rigtige brik. Der er mange vagter, der skal fordeles, og foreningerne gør et stort arbejde for at finde hjælpere, så vi
får hele vagtplanen fyldt ud. Heldigvis har vi en masse erfarne hjælpere, der hvert år stiller op og gerne tager samme opgaver som sidste år - hvilket betyder, at det hele bare glider lettere.
Masser af opgaver
Der er masser af udfordringer, og det kræver et godt samarbejde foreningerne imellem - alle opgaver er vigtige og ingen kan undværes. Oprydning, rengøring og rensning af fliserne foran hallen klares inden start, hvorimod f.eks. opstilling af bane med halm til bilboksning først
klares på selve dagen for arrangementet. Det kræver stor fleksibilitet og en masse tid.
Annoncører og sponsorer
Vi har igen i år udgivet vores egen markedsavis, hvor vi har mødt stor opbakning både fra nye som tidliger annoncører. Vi har fået en del nye virksomheder i Hornum, og vi kan kun opfordre til, at man støtter vore annoncører. Tak til alle de søde mennesker, der meldte sig til at dele aviserne ud, og som en af dem sagde: jeg kan lettere overskue at hjælpe med at dele
aviser ud i et par timer end at tage en vagt på markedet. Alle brikker tæller… Sponsorerne har været gavmilde i år, og rigtig mange har støttet flere arrangementer med gaver. Der var flotte præmier til både gavespil, ringridning og traktortræk og tak til indsamlerne. Dejligt er det, at besøgende kan parkere tæt på markedet - tak for lån af mark og tak for lån af kølervogn, så vi altid har friske råvarer til sandwich og kolde øl.
HORNUM-ULSTRUP SEPTEMBERMARKED
SIDE 2
11.-18. SEPTEMBER 2022 VI GØR DET SAMMEN
GAVESPIL · MARKEDSLØB · BILBOKSNING · DISKO · MARKED · RINGRIDNING · REVY · BAL · OPTOG · TRÆK · M.M.
Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi det hele… Folkene bag
Før, under og efter et arrangement er der en del arbejde, der skal gøres. Det kræver tid at indsamle gaver til gavespil, tid at sætte løberute ud og tid at lave bane til bilboksning. Heldigvis bidrager mange for ingen kan alt, men sammen kan vi det hele.
Gavespil
Traditionen tro var der både gavespil søndag og torsdag og stemningen i hallen var supergod som vanligt. Masser af flotte gaver og i pausen blev der nydt en kop kaffe med kage.
Markedsløbet
I år havde vi valgt at fokusere lidt mere på hygge frem for resultater. Derfor var der en lækker sandwich inkluderet i prisen, når man havde tilmeldt sig på forhånd.
Hyggeligt var det at flere omkringliggende løbeklubber havde valgt at gæste Hornum, og Luxaflex deltog med et hold friske damer. Efter løbet var der god stemning, når man nød sin sandwich og kassereren sørgede for, at vi fik lidt at drikke til.
Bilboksning
Ny lokation betød, at tilskuerforholdene var meget bedre i år. Det har været trangt med pladsen de sidste år, da interessen for bilboksning vokser hvert år. Ingen bilboksning uden biler og igen i år stillede Farsø Autoophus biler til rådighed. Vejret var fantastisk og der var fine pengepræmier på spil. Naturligvis blev ølteltet fyldt kort efter konkurrencens afslutning og heldigvis var pølsevognen på plads.
HORNUM-ULSTRUP SEPTEMBERMARKED
SIDE 3
11.-18. SEPTEMBER 2022 VI GØR DET SAMMEN
GAVESPIL · MARKEDSLØB · BILBOKSNING · DISKO · MARKED · RINGRIDNING · REVY · BAL · OPTOG · TRÆK · M.M.
Fest og farver Et nyt tiltag med »Buy second hand is hot - buy new clothes i not« fyldte markedshallen i et par timer lørdag formiddag. Det er altid spændende om der er opbakning til nye tiltag - og dejligt var det at se at markedshallen var fyldt med forventningsfyldte sælgere. Så skulle man til fest lørdag aften, var der her mulighed for at købe nyt tøj til billige penge.
Ryttere kom igen i år
Igen i år stod Vegger Ringridderlaug for arrangementet i samarbejde med HURK og i år var der ikke
mindre en to galger rytterne skulle forsøge at fange ringene på. Rytterne kom langvejs fra og der var flere gengangere fra sidste år.
Flotte præmier
Fart og spænding
Vejret var fantastisk og folk nød eftermiddagen med lidt grill mad og en øl. Kræmmerne var klar - og de mange boder bød på lidt af hvert.
Præmierne, rytterne og ikke mindst hestene var klar. Der var »vrinsk og hyl i luften«, når så mange heste samles og skal passere hinanden med kort afstand. De mindste ryttere travede, mens de voksne havde lidt mere fart på. Nogle så meget fart, at man som tilskuer selv kunne mærke »suset«.
Præmiebordet var fyldt og glæden stor, da præmierne blev fordelt.
Grill og øl
HORNUM-ULSTRUP SEPTEMBERMARKED
SIDE 4
11.-18. SEPTEMBER 2022 VI GØR DET SAMMEN
GAVESPIL · MARKEDSLØB · BILBOKSNING · DISKO · MARKED · RINGRIDNING · REVY · BAL · OPTOG · TRÆK · M.M.
Revy og vesthimmerlands flotteste optog Der er altid rift om pladserne lørdag aften, og forventningerne til årets revy er altid høje.
30 års jubilæum
Jesper Gregersen kunne i år fejre 30 års jubilæum på revyholdet og det gik ikke stille for sig med både »bar røv« og »den hænger nedad«. Igen var det nødvendigt med et par lommeletter i tasken, og især nummeret med »mit ID« fik salen til at skrige af grin.
Markedsgudstjeneste
Flot er det, at Hornum kan samle så mange mennesker, både som tilskuere og deltagere. Stemningen på markedet var fantastisk efterfølgende. Masser af mennesker, hygge og god stemning.
Årets rød kappe
Traktortræk Kæmpe ros til arrangørerne - rekord igen i år - de kom helt fra Rødekro, Sønderjylland og Flauenskjold. Der var 78 indvejninger, så først 19.30 var der tid til oprydning. Resultaterne kan ses på facebook under Hangaard Pullingteam.
Årets markedsgudstjeneste havde fint besøg af Aalborg Brass Band i år som spillede til gudstjenesten. Det lød virkelig godt, og der blev serveret kaffe og rundstykker bagefter. Søndag eftermiddag blev årets røde kappe udråbt og velfortjent var det Lisa B. Hjorth fra revyholdet.
Optog
Flagene var hejst, vejret perfekt da vesthimmerlands flotteste optog gik gennem byen kl. 13.00.
Revy Revyholdet var klar igen søndag aften og efter farvel og tusind tak til Niels Jørgen Hertz som har spillet til revyen i 41 år gik alle udenfor, hvor aftenen sluttede med fyrværkeri. Tak for et fantastisk marked Vi gør det sammen og som i ethvert puslespil - tæller alle brikker…