4 minute read

OM ÅRSKATALOG 2020-2021

Om årskataloget 2020-21

Arbejdet med at planlægge et nyt skoleår begynder et års tid før årsplanen leveres til skolerne. Sådan må det nødvendigvis være, når mange ting skal passes ind i en kalender og i forhold til, at der skal bookes udefrakommende aktører. Samtidig er det også naturligt, at der foretages en evaluering af de tilbud, der blev tilbudt i det afsluttede skoleår. Denne evaluering har sit naturlige fokus på de enkelte tilbuds relevans, efterspørgsel og tilbagemeldinger fra skolerne.

Advertisement

Nogle tilbud gentages fordi de er populære og relevante, andre har haft sin tid og må vige pladsen for nye aktuelle tilbud. I foråret 2020 blev Alsang på Gammeltorv aflyst og konsulenterne havde håbet at afvikle det store arrangement tirsdag den 4. maj 2021, men Corona-situationen gjorde, at det igen blev aflyst.

En del af Skoletjenestens mest populære forløb er faste tilbud på årsplanen:

Materialer

Kender du ham Martin? Da lynet slog ned (bøger om Martin Luther og reformationen) Symboler Vores kirke Engle Ritualer Tvebak, Pippi og Emil Kalkmalerier Værdispil Kirken i nye klæder Ondskab

Kulturoplevelser og værksteder

Via Dolorosa

Påskevandring i Aalborg for mellemtrinnet. Dette arrangement har været udbudt i alle de år, skoletjenesten har eksisteret i sin nuværende form. Via Dolorosa er en aktiv påskevandring, hvor de tilmeldte klasser (2 klasser ad gangen / 3. - 5. klassetrin) på en rute med

start- og slutsted i Vor Frue Kirke i Aalborg eller i Nibe Kirke, oplever påskeberetningen fra Skærtorsdag til Påskemorgen. Undervejs på de enkelte ”stationer” agerer eleverne de personer, der indgår i beretningen.

Kunstprojekt

Skoletjenesten har igennem en årrække udbudt et kunstprojekt for mellemtrinnet. De involverede skoler får besøg af en kunstner, der sammen med eleverne arbejder med forskellige former for kreative processer. Såvel kunstner som evt. materialer betales af Skoletjenesten. Med årsplanen for 2020 – 2021 fortsatte samarbejdet med billedkunstner Hanne Skjold Knudsen samt med Børns Møde med Kunsten (BMMK), der via deres tilskudsordning har dækket en stor del af udgifterne til dette projekt.

Esbjergevangeliet

Esbjergevangeliet tager udgangspunkt i Erik Hagens store billedværk, som skoletjenesten har i to udgaver. Tæppet stilles op på de tilmeldte skoler og skaber gennem konsulenternes introduktion til tæppets fabulerende billedsprog grobund for tolkning og tydning i samarbejde med eleverne. 9

Mandag i Budolfi

Et 2 timers undervisningsforløb for 3. og 4. klasser om domkirken. Projektet fik navnet ”Mandag i Budolfi”, da mandag var den dag, hvor der var færrest arrangementer i kirken, og den derfor kunne reserveres til skoletjenesten. Eleverne får en gennemgang af kirkens historie, de forskellige tilbygninger og hvilke elementer, der gør en kirke til en kirke. Det handler både om de fysiske rammer, men også om kirkeåret, dåb og konfirmation som børnene kan relatere til. Besøget afsluttes med et Budolfi-løb, markeret med 6 opmærksomhedspunkter i kirken. Eleverne præsenteres her for bl.a. alter, prædikestol, epitafier, kalkmalerier og symboler i kirken.

For klog til tro

Tilbage i september 2019 gennemførte skoletjenesten, i samarbejde med de øvrige folkekirkelige skoletjenester i stiftet, et fælles projekt FOR KLOG TIL TRO. Projektet blev til på opfordring af biskoppen, hvorfor det også støttes økonomisk af såvel religionspædagogisk udvalg samt biskoppen selv.

Udskolingsprojektet, om forholdet mellem tro og viden, er et tilbud, hvor eleverne hører Peter Seebergs novelle Patienten fremført som en monolog af skuespiller Martin Ringsmose, hvorefter eleverne klassevis bevæger sig rundt til 4 workshops:

- kreativ workshop hvor eleverne laver tableauer over begreberne tro og viden. - filosofisk workshop med dialog og filosofiske øvelser. - oplæg og foredrag ved henholdsvis tidligere sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen og sognepræst Jesper Fodgaard om præstens arbejde og de svære samtaler i forbindelse med pårørendes død.

- oplæg om naturvidenskab med cand. mag. Johannes Ernstsen, der gennem mange år har undervist i kemi – og er optaget af forholdet mellem tro og viden.

Projektet blev godt modtaget af såvel elever som undervisere, og det blev i forbindelse med evalueringen af projektet besluttet, at det igen skulle udbydes i skoleåret 2020 - 2021, nærmere bestemt 14.- 18. september 2020.

Men så ramte Covid-19 igen Danmark. Derfor blev projektet kun gennemført 3 dage. Skolerne tøvede med at melde sig til, og da restriktionerne i løbet af ugen blev skærpet, aflyste konsulenterne torsdag og fredag. Dette blev begyndelsen på en lang række af aflysninger og udsættelser af projekter.

Skoletjenesten nåede dog at gennemføre et par nye arrangementer, da de kunne afvikles inden for rammerne af de gældende regler.

Den lille prins i Folkekirkens Hus

Mellemtrinnet deltog i musikforestillingen Den lille prins. Det var en fantastisk formiddag med velspillende musikere og med den inspirerende levende fortæller og forsanger Stine Michel i front. Eleverne sang på vej ud af huset. Efterfølgende blev der på skolerne arbejdet med det tilhørende undervisningsmateriale, der dykker ned i temaerne: -modsætning mellem barn og voksen -det, der ikke er synligt for øjet -forfængelighed og grådighed.

Martin - munk og mand

Martin – munk og mand er en fortælling om Martin Luthers liv og gerning, der tager udgangspunkt i et 5 meter langt fortælletæppe, der oprindelig blev produceret i forbindelse med reformationsmarkeringen i 2017.

Tæppet og den dermed forbundne fortælling rummer en del kirkehistoriske elementer, der har tydelig relation til faget og dets indhold.

Forløbet er meget efterspurgt, og der er altid mange tilmeldinger til dette korte forløb, der afsluttes med et stjerneløb lokalt på skolen.

I al evighed i Vor Frelsers Kirke

De ældste elever fik mulighed for at opleve denne tankevækkende forestilling med teatergruppen Carte Blanche.

Teatergruppen havde skabt en lydfortælling med udgangspunkt i K. E. Løgstrups berømte citat om, at vi alle holder hinandens liv i hænderne. Forestillingen blev afviklet i samarbejde med Teater Nordkraft.