BRUGERTEST AF PRODUKTERNE

Diverse begreber og modeller i dette afsnit kommer fra bogen ”Don’t Make Me Think” af Steve Krug (Krug, 2014). Vi har valgt at tage udgangspunkt i denne bog i forhold til usability testing af produkterne i den visuelle identitet.

”If you want a great site, you’ve got to test”

Sætningen siger meget sig selv: Man skal teste sine produkter på brugerne!

Vi har foretaget fire brugertests på fire personer inden for målgruppen, som har givet forskellige, men samtidig meget ens, svar. Nogle svar har også været meget overraskende: Fx associationerne til logoet, der blandt andet var ”sløjfe” og ”hoved”61. Vi har dermed fået set på produkterne med friske øjne og på den måde lært noget nyt. Andre svar har vi været mere bevidste om: Fx nævnes det, at der 15 sekunder efter præsentationsvideoen er slut, bare er sortskærm62, hvilket dog er meningen, da brugerne kan nå at navigere videre eller væk fra siden inden ”relaterede videoer” dukker op. Så vi er samtidig blevet bekræftet i noget, vi vidste i forvejen.

”Testing one user early in the project is better than testing 50 near the end” Da Studio DNA har været en form for ”talerør” for kunderne, har de haft viden om, hvad de ville have og produkterne kunne dermed udføres. Samtidig har det givet mulighed for at teste tidligere i processen end vi plejer (9. maj)63 i stedet for at teste produkterne til sidst, hvilket altså passer på citatet. Det har været en fordel at begynde tidligt med at lave produkterne, da vi også har kunnet tage forbehold for Studio DNA’s ønsker. De havde blandt andet yderligere ændringer til forsiden, der er nævnt under ”Mockup”. Studio DNA har set tingene fra et brugerperspektiv og derfor blev forsiden netop ændret. For virksomheden var det vigtigt at især nye kunder fra start kunne, hvad det handlede om, når de kom ind på hjemmesiden. ”Videobilledet” ville som sagt give forkerte associationer, hvor det andet billede med tekst ville give mere mening. Under brugertest nævner alle personer også at de tydeligt kan se, hvad hjemmesiden handler om netop på grund af billedet og teksten dertil64. Personerne ville sikkert have haft en anden mening, hvis det var videobilledet de blev mødt af.

At tingene er tydelige ses også ved knapperne, som er på siden. Som bruger er det ikke meningen, at man skal tænke – heller ikke engang for et millisekund – over, om en knap er klikbar eller ej. I modellen nedenfor ses tre eksempler på knapper.

Dermed er knapperne på hjemmesiden altså ikke-distraherende men derimod obviously clickable, så brugerne kan se, at det er meningen, at de skal trykke på knapperne. Her spiller affordance også ind, som er visuelle ledetråde i objekters design, der foreslår hvordan brugerne kan anvende dem.

I vores brugertests spurgte vi også ind til knapperne, hvor alle testpersoner svarede, at de ikke skulle tænke over knapperne, da de gav meget mening i sig selv – også i forhold til teksten på dem65. Teksten på knapperne er ligeledes vigtige og ud fra modellen her fremgår det, at jo tættere på obivous teksten er, jo mindre skal brugerne tænke, hvilket er hele essensen i bogen.

Modellen her illustrere, at knapperne på Studio DNA’s hjemmeside ligger i strong affordance enden, hvilket betyder, at de har klare ledetråde, som ses ved, at de er farvede og har runde kanter.

Fact of life #1: We don’t read pages. We scan them. I bogen beskriver Steve Krug, hvorfor man egentlig scanner tekster, hvor en af elementerne er ”we know we don’t need to read everything”. Når man scanner tekster på websites leder man efter ord eller sætninger, der fanger ens øjne og princippet i, at man ikke behøver læse alt på siden, er der taget højde for på Studio DNA’s website: Der er korte beskrivelser til hvert emne, som brugerne hurtigt kan scanne og de kan selv bestemme, om de vil læse videre. Derudover er teksten generelt på siden gjort scanbar ved hjælp af et visuelt hierarki: ”The more important something is, the more prominent it is”. Citatet betyder i bund og grund, at dét som er mest vigtigt på siden er mest fremtrædende, hvilket det kan blive hvis man fx forstørrer, gør fed eller bruger farver.

Overskrifterne på Studio DNA’s side kan kategoriseres som very important, underoverskrifter samt beskrivelser til hvert emne som a little less important og brødteksten som nowhere near as important. De fire testpersoner har også kommenteret på teksten på sitet, hvor de alle synes, at informationen på siden er let tilgængelig og de kan hurtigt danne sig et overblik66, hvilket netop ligger til grund for det visuelle hierarki.

Tilfredse brugere

Overordnet set er alle testpersoner meget tilfredse med produkterne og har ikke de vilde ændringer til dem. Vi har dog kigget på en ting, som er nævnt: Erstatte logoet i Ipad med et billede af ”bygningshalløj”67

Vi overvejede om billedet i Ipad’en på forsiden skulle erstattes. Beslutningen faldt på, at billedet ikke skulle ændres, da de fleste testpersoner kan se, hvad det handler om vha. billedet med logo samt tilhørende tekst68. Samtidig ønskede afsenderen at logobilledet skulle blive og derfor blev billedet ikke erstattet. Selvom vores personlige mening ikke spiller en rolle, mener vi dog stadig, at der er taget det rigtige valg omkring billedet på forsiden. Det er primært med logoet, der skabes genkendelighed, for det ses, udover på hjemmesiden, også i præsentationsvideo og demovideo, på E-mail templates og selvfølgelig al merchandise. Logoet skal på alle elementer være åbenlyst.

Det handler altså om at kreere produkter, særligt hjemmeside, hvor brugerne ikke skal tænke for meget. Indholdet skal være åbenlyst, så sitet er brugervenligt og nemt at navigere rundt på. Alt dette har vi formået at gøre med Studio DNA’s hjemmeside, hvilket vores brugertests støtter op om.

Et åbenlyst website kan dermed have en positiv effekt på virksomheden, da brugerne har mere tillid til en åbenlys og nem side i forhold til den omvendte verden, som Steve Krug belyser i følgende, og afsluttende, citat:

”The fact that people who built the site didn’t care enough to make things obvious –and easy – can erode our confidence in the site and the organization behind it”

Steve Krug, side 15

For at udforme den visuelle identiet for Studio DNA, så identitet og image ville stemme overens, tog vi som det første fat på afsenderen, Studio DNA. Gennem interviews og afsenderanalyse lærte vi virksomheden bedre at kende og fandt blandt ud af deres strategiske intention, som dækker over identitet. Ud fra konkurrent- og målgruppeanalysen fandt vi ud af, hvordan virksomheden skulle differentiere sig og hvilken målgruppe de skulle henvende sig til. I forhold til målgruppeinterviews og ved hjælp af kernefortællingen kan vi konkludere, at Studio DNA’s nye identitet passer på image.

For at finde ud af hvilke medier, der var mest ideelle i markedsføringen af Studio DNA’s nye visuelle identiet, kiggede vi på Business Model Canvas, hvor vi blandt andet fandt ud af, at en udvidelse af de sociale medier var oplagt. Dertil belyste målgruppeanalysen, at det ikke var alle inden for den definerede målgruppe, som var hyppige bruger af internettet og heller ikke anvendte sociale medier. Derfor var det vigtigt, at Studio DNA ikke kun fokuserede på de sociale medier, men også mere almene medier som fx fagbladet 3F, så de netop kan appellere til begge ender af målgruppen. Vi kan dermed konkludere at Studio DNA skal have en markedsføring baseret på både sociale medier samt nævnte almene medier, da disse er mest ideelle for dem.