
5 minute read
Indholdsfortegnelse
Transformation af bygning i Berlin fra 1960’erne til socialt kulturhus [s.4]
Nordisk og sanseligt spa- og wellness resort på den danske ø Anholt [s.10]
Advertisement
Socialt- og klimabæredygtigt boligbyggeri [s.20]
Skole og multifunktionel bygning [s.26]
Energioptimeret kontorbyggeri og showroom [s.30]
Haus Der Statistik
Tema Transformation og socialbæredygtighed
Lokation Berlin, Tyskland
Omfang Transformation af 12.000 m2 bygnings blok
Dette projekt er et designforslag til transformationen af den 12.000 m2 store Haus der Statistik bygning i det centrale Berlin nær ved Alexanderplatz. Selve projektet bygger på et tidligere konkurrenceudbud og det dertilhørende materiale. Med en holistisk tilgang til projektet har det været et ønske at skabe arkitektur, der flytter grænserne inden for den traditionelle måde at opfatte bygninger på. Hvilket har resulteret i at skabe en by i bygningen, hvor Berlins flow forlænges ind i bygningen. Yderligere behandler projektet hvordan Haus der Statistik, bygget af DDR i slutningen af 1960’erne, med ambitioner om at skabe en utopi af en ensartet arkitektur der manifesterede ideologien om standardisering. Genopfindelsen og transformationen af det konkrete kompleks har til formål at vise, hvordan strukturen i dag kan agere som et neutralt lærred for kompleksitet, kreativitet og afspejle den mangfoldig og diversitet som Berlin står for i dag. Med transformationen skal bygningen agere landemærke som et kulturhus der huser Berlins mangfoldighed, diversitet og Berlins identitet i dag. Gennem funktioner såsom kreative værksteder, åben kantine, suppekøkken for hjemløse i Berlin, uddannelse og hjælp til flygtninge.
Åben kantine i stueetagen, der inviterer til fællesskab Syværksted, et af de fem forskellige kreative værksteder i bygningen

Koncept
Når en by planlægges eller udvikles, vil infrastrukturen altid være det første element og udgangspunkt for byen. Derfor er infrastrukturen i Berlin grundlaget for konceptet, og hvordan flowet vil blive udvidet ind i byg-ningen. Flowet skaber grundlaget for den tredimensionelle by i gitterstrukturen. Herefter vil de forskellige funktioner i byen blive oversat til funktioner i bygningen og skaber en multifunktionel bygning rig på mangfoldighed.
SPA- OG WELLNESS RESORT
Tema Nordisk og sanselig arkitektur Lokation Anholt, Østjylland Omfang 2.500 m2
Dette projekt er et designforslag til et wellness resort på den naturrige ø Anholt i Kattegat. Hovedmotivation bag dette projekt har været at skabe en indbydende og sanselig gæsteoplevelse gennem wellness-faciliteter, der bidrager til menneskets velbefindende og den omkringliggende natur. Resortet omfatter en række wellness faciliteter, som har resulteret i et arkitektonisk forslag, der indfanger en afslappende atmosfære. Resortet består af 15 gæstehuse opdelt i to størrelser på 30 og 45 kvadratmeter. Resortets har samlet areal på 2500 m2 inklusiv restaurant, wellness område, gæstehuse og administration. Med en holistisk designtilgang for at arkitekturen har det været formålet at skabe en helkropsoplevelse, hvor alle sanserne forstærkes i tæt kontakt med naturen, ved at implementere menneskecentreret design. Resortet har hentet inspiration fra nordiske traditioner, inspireret af bæredygtige materialer, og et tektonisk aspekt. Endvidere er wellnessområdet indrettet som en intim størrelse, for at bevare atmosfæren på øen og består af både et udendørs og et indendørs område suppleret med sansebade..


Med et ønske om at omfavne begrebet nordisk arkitektur, er der valgt et bjælke- og søjlestruktursystem. I områder som restauranten og lobbyen er en vaffelstruktur implementeret for at forbedre en hyggelig og intim atmosfære, der omfavner det menneskelige sind.




Lerpuds 20 mm
Lerplade 20 mm
Træfiber isolering 70 mm
Dampspærre 10 mm
Træfiber isolering 400 mm
Vindspærre 10 mm
Varmebehandlet fyrretræsbeklædning
B Redygtigt Bof Llesskab
Tema Socialt- og klimabæredygtigt boligbyggeri Lokation Arden, Nordjylland Omfang Masterplan samt tre hustypologier
Et designforslag for et bæredygtigt bofællesskab placeret i Arden ved Rold Skov, hvor permakultur, socialt fællesskab, nærvær og natur er kerneværdier. Projektet fokuserer på i en integrerede designproces at udvikle bæredygtigt boligarkitektur i en kombination af viden om indeklima, struktur, bæredygtige materialer samt et sociofunktionelt fokus på leve- og brugerdeltagelse. Bofællesskabet er opbygget som et inkluderende samfund, med beboer i alle aldre og erhverv med mulighed for f.eks. fællesspisning og dyrkning af grøntsager. Bofællesskabet er opdelt i tre boklynger der hver indeholde tre forskellige hustypologier på henholdsvis 60, 80 og 110 m2. Dette projekt har særligt draget inspiration fra de gamle danske landsteder i henhold til bæredygtige løsninger og udtryk.

Hus C / 80 kvadratmeter
1. Entre gennem fælles drivhus
2. Køkken og spiseområde
STIGSBORG BRYGGE BØRNE- OG UNGEUNIVERS
Følgende projekt præsenterer et designforslag til en fremtidig skole placeret på Stigsborg Havnefront. Stigsborg Havnefront ligger i bymæssig sammenhæng omgivet af natur og vand tæt på centrum af Nørresundby. Designforslaget undersøger børns læringsprocesser for at adressere stigende spørgsmål om interaktion i en global sammenhæng. Dette sker gennem tre parametre adresseret som cyklusser. Det lille sociale kredsløb, med fokus på børns evne til at udforske forskellige læringsrum gennem hele skoletiden.
Det store sociale kredsløb med fokus på integration af skole og samfund i symbiose, hvilket gør skolen til en multifunktionel plads. Det naturlige kredsløb med fokus på at inkorporere natur og friluftsliv i børnenes hverdag og samfundet i håb om en bæredygtig fremtid. For at skabe en bygning hvor brug, funktion og arkitektonisk hensigt komplimenterer hinanden er den integrerede designproces er blevet brugt til at udvikle og evaluere designløsninger.

Brygge i Nørresundby
Det store- og lille sociale kredsløb
Ved Børne- og Ungeuniverset indgang mødes elev og lokalsamfund. En stor fodybnings- og samlingstrappe markere hovedflowets begyndelse og agerer hjerte for det store sociale kredsløb.

Det lille sociale kredsløb består af de tre trin; indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. På hvert afspejler læringsmiljøerne elevernes behov og indbyder til leg og læring. Denne visualisering viser mellemtrinnet.

Indskoling
Hvor kendte og derfor trygge miljøer er vigtige, hvor omgivelserne skal fungere som en overgang mellem hjemmet og et socialt miljø på en skole.
Mellemtrin
Hvor overgangen fra hjemmeklassen til mere transparente læringsmiljøer sker, det bebyggede miljø skaber til stadighed tryghed og hjemlighed.
Udskoling planorganisation, 3.
Hvor eleven har lært sine egne læringsvaner og behov, og hvor det bebyggede miljø skal opmuntre eleven til selv at udforske og lære.
På skolens 3. sal findes mødes både læreklyngen, indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Indskolingen består af hjemklasser, hvor børnene kan finde tryghed og ro til læring. Et åbent fællesareal med legetrapper forbinder de forskellige årgange på indskolingen og giver plads til leg på kryds og tværs af årgange. Hvor der i indskolingen er hjemklasser, består mellemtrinnet af årgangsopdelte klynger med formidlingsrum, grupperum samt fordybelseszoner. I udskolingen bliver de yderligere udfordret og består af fagkodede klynger. Disse klynger består af formidlingslokaler, områder til gruppearbejde samt fordybelseszoner.
Showroom Og Kontorbyggeri
Tema Energioptimeret kontorbyggeri Lokation Aalborg, Nordjylland Omfang 3.000 m2
Dette designforslag repræsenterer et energioptimeret kontorbyggeri samt showroom til køkkenvirksomheden Reform, placeret centralt i Aalborg. Temaet energioptimeret design harmonerer med firmaets profil, om at skabe bæredygtige løsninger gennem at benytte eller upcycle det standardiserede køkkenmodul og frembringe et nyt og individuelt udtryk.

I et ønske om at skabe et kvalitets- og holistisk orienteret resultat er konceptet baseret på arkitektoniske- og ingeniørfaglige parametre. Konceptet er baseret på en ramme struktur, som er omdrejningspunktet for det arkitektoniske rum og det bærende system, og afspejler Reforms arbejde med det standardiserede modul. Yderligere er bygningsvolumen roteret og placeret i sammenspil med den omkringliggende bybebyggelse, og præsenteret en dynamisk og moderne arkitektur i kontrast til den nærliggende arkitektur.
Yderligere bidrager virksomheden med åbent showroom i stueetagen med værdi til byen og tilkommer med et funktionelt aspekt.
Situationsplan 1:500
Kontorbyggeriet lukker karreén mellem Løkkegade og Kjellerups
Torv. Det strukturelle system omfavner de eksisterende bygninger og inkluderer konteksten. Modulet bliver et rumskabende element som inkluderer beboere og inviterer forbipasserende gennem bygningen. Det bevæger sig ind i gårdrummet, og gøres tilgængeligt. Gårdrummet tilføres merværdi gennem modulet, hvor vertikale og horisontale forskydninger deler rummet op i mindre rumligheder, samt en privat og offentlig del.
Bygningens kontorer udspringer fra hjertet. De åbne projektceller fremstår åbne gennem brug af materialer og modulskalerede møbler. Modulerne tilføres individualitet gennem gulve, vægge og rumhøjder, og understreger en individuel atmosfære, som skaber en base der fremmer motiveret og fokuseret arbejde.

Opstalt nord Facaderne opbygget af polycarbonat giver bygningen et let udtryk og det indre liv skimtes. Det modulære system understreges i facadens opbygningen, hvor hvert moduls facade let kan udskiftes om nødvendigt. Betonmodulet skimtes gennem den transparente polycarbonat og giver et indblik i bygningens karakter og rumligheder.
Opstalt syd Showroomets små huse bevæger sig ind i gårdrummet og de sortmalede trælameller giver dem et moderne, simpelt udtryk. Vinduesrammer i lyst træ bryder de sorte flader og skaber smukke detaljer. Placeringen af vinduer i facaden respekterer beboernes privatliv.