To på ti (2) – En blodig weekend (uddrag)

Thomas Brunstrøm & Sophie Souid

TO på TI TI Illustrereret af Kim Dalsgaard

Carlsen

En_blodig_weekend_layout_07_NY_p4-5.indd 5

25/06/2021 13.05

En_blodig_weekend_layout_06.indd 6

24/06/2021 10.28

* Selv om Hans havde forberedt sig på det her i timevis, stivnede han og kunne ikke andet end at bæve med underlæben og stirre på døren, der langsomt blev åbnet.

“Vågn op, Hans! Tænd dog for kanonen, mand!” hvæsede Grete og puffede samtidig bedstefar i siden.

Mens Hans stadig rystede som et fastelavnsris under en orkan, fik han tændt for kanonen. Bedstefar kom med besvær op af sofaen. Grete greb en sofapude bare for at have et eller andet at vifte med.

Døren gik op. En mørk, aflang skikkelse trådte langsomt indenfor ...

7

En_blodig_weekend_layout_06.indd 7

24/06/2021 10.28

KAPITEL 1

EN NEDEREN WEEKEND Otte timer tidligere ...

“Tror du virkelig, at vores belønning er en hund?” spurgte Hans og hang ind over skrivebordet på værelset.

“Det håber jeg,” sagde Grete og snurrede rundt på skrivebordsstolen. “Om ikke andet så for at få fred for os. Nu har vi plaget mor og far i et helt år.” “... i et helt liv,” rettede Hans.

En_blodig_weekend_layout_06.indd 8

24/06/2021 10.28

“Men så skal vi eddermame også naile det her skoleprojekt, for der er skole-hjem-samtaler i næste uge. Vi får jo kun belønningen, hvis vi gør det godt i skolen, og der trækker du os ligesom lidt ned, Hans.”

“Hvad med dig selv? Du kommer ikke engang til halvdelen af timerne, fordi du hellere vil vinde væddemål i at lægge arm med de store drenge i skolegården.”

“I det mindste tjener jeg penge på det.

Det fredagsslik køber jo ikke sig selv. Og mor og far køber det heller ikke. Vi kan jo ikke gå og vente på, at du endelig opfinder noget, som virker, og som giver kassen.”

Der måtte Hans nok give sin tvillingesøster ret. Men det sagde han selvfølgelig ikke højt.

9

En_blodig_weekend_layout_06.indd 9

24/06/2021 10.28

Ja, tvillingerne hed simpelthen Hans og Grete.

Ligesom dem-der-du-ved-nok. Det kunne alle i verden godt se det komiske i, bortset fra Hans og Gretes forældre, der havde opkaldt deres børn efter to oldeforældre og i øvrigt bare synes, at Hans og Grete var sådan nogle kønne navne.

Hans og Gretes forældre hed for resten Kaj og Andrea, og det kunne de bizart nok heller ikke se, at der skulle være noget mærkeligt i.

Hans sad med hovedet i hænderne og gloede ned på det hvide, blanke papir, der lå på skrivebordet. “Jeg vil også gerne have den belønning af mor og far, men vi skal aflevere opgaven og fremlægge det for hele klassen på mandag.

Og nu er det fredag. Det når vi aldrig. Hvorfor startede vi ikke noget før?” Hans prustede og klikkede med en stiftblyant, som om det skulle få nogle fornuftige ord ned på papiret.

“Ja, det må du nok sige. Nederen at skulle bruge hele weekenden på lektier. Jeg ved ikke engang, hvad vi skal skrive opgave om,” sagde Grete og gav sig til at lave armbøjninger, som hun altid gjorde, når hun havde brug for at tænke.

10

En_blodig_weekend_layout_06.indd 10

24/06/2021 10.28

“Vi kunne skrive om Frank?” foreslog Hans i mangel af bedre.

“Arh, spids lige blyanten. Skulle vi fremlægge for klassen, hvordan vi ved en fejl byggede et monster i garagen, der hedder Frank, og som nu bor hos bedstefar?”

“Nej, okay. Nu du siger det,” sagde Hans og tænkte på sin seneste opfindelse.

En_blodig_weekend_layout_06.indd 11

24/06/2021 10.28

Et par måneder tidligere havde tvillingerne nemlig været alene hjemme og var blevet udstyret med en lang liste af pligter, de skulle ordne, mens deres forældre var på ferie. Hans var lidt af en opfinder, og det var egentlig meningen, at han skulle have bygget en robot, man kunne sætte til at slå græs og male stakit, men i stedet var han kommet til at bygge et monster, der mest bare hærgede rundt og var mere til besvær end til gavn. Hans og Gretes forældre havde efterhånden ikke så stor tolerance over for Hans’ opfindelser, så tvillingerne og deres bedstefar var blevet enige om, at det var bedst, hvis mor og far og resten af verden ikke fik noget at vide om monsteret – som de altså havde døbt Frank.

Hans’ telefon begyndte at vibrere, og de skingre toner af Søren Banjomus fyldte værelset.

“Gider du ikke godt skifte din ringetone?” stønnede Grete irriteret.

“Du savner måske din egen telefon,” drillede Hans. “Du kunne jo bare have ladet være med at smide den i vandet.”

12

En_blodig_weekend_layout_06.indd 12

24/06/2021 10.28

“Det var da ikke min skyld, at den røg ud af lommen,” fnøs Grete.

“Du lavede armbøjninger, Grete. Mens du stod på hænder. På en badebro.”

“Hvem er det, der ringer?” spurgte Grete og forsøgte tydeligvis at skifte emne. Hans’ telefon lyste op midt på skrivebordet.

“Det er bedstefar. Hvad mon han vil?” spurgte Hans.

“Tag den dog, og find ud af det,” sagde Grete. ”Men vi har ikke tid til at hjælpe ham med at åbne flere syltetøjsglas. Vi skal i gang med den skoleopgave.”

“Ja ja,” sagde Hans og tog telefonen.

En_blodig_weekend_layout_06.indd 13

24/06/2021 10.28

KAPITEL 2

MUSEFÆLDER OG DRØMMEKAGE “Av!” Hans bankede hovedet lige ind i døren til bedstefars rækkehus.

“Hvad laver du, din klovn?” råbte Grete og trådte utålmodigt Hans i hælene, mens hun forsøgte at komme i ly for regnen, der piskede ned. “Så gå dog ind. Vi bliver jo drivvåde.”

“Men døren er låst,” snøvlede Hans, mens han forsigtigt mærkede efter, om hans næse havde taget skade af sammenstødet med døren.

“Vi plejer jo bare at kunne gå lige ind.“ Grete trykkede ringeklokken i bund og bankede så voldsomt på, at Hans var lidt bekymret for, om døren ville overleve. Grete lignede enhver anden 10-årig, men hun var frygtindgydende stærk.

“Der er ikke nogen, der åbner,” sagde Hans og så undrende på døren.

“Det siger du ikke,” sagde Grete og vendte 14

En_blodig_weekend_layout_06.indd 14

24/06/2021 10.28

det hvide ud af øjnene. “Han har vel bare glemt at skifte batterier i høreapparaterne igen. Der er et vindue på klem, vi kan kravle ind der.”

Grete satte sig på hug: “Kom, jeg giver dig en hestesko.”

“Okay, men vær lige forsigt…”

Hans nåede ikke at sige mere, før Grete nærmest havde smidt ham ind gennem vinduet.

Hans hylede af smerte.

“Slap lige af, mand, så hårdt skubbede jeg altså heller ikke,” sagde Grete, mens hun selv kravlede gennem vinduet.

“Det var ikke det at ramme gulvet, der gjorde ondt.

Det var det her!” peb Hans og viftede med sin højre hånd, hvor fingrene sad fast i en musefælde.

En_blodig_weekend_layout_06.indd 15

24/06/2021 10.28

Grete gloede rundt i bedstefars soveværelse, hvor hele gulvet var overstrøet med musefælder. “Hvad pokker har han nu gang i, den gamle?” spurgte hun, mens hun fraværende befriede Hans’ hånd fra musefælden.

“Det ved jeg virkelig ikke,” mumlede Hans, mens han skiftevis gned sin ømme næse og sin ømme hånd.

Tvillingerne nåede ikke at diskutere mere, før døren blev sparket op, og bedstefar sprang ind i værelset, viftede dramatisk med en gulvmoppe og råbte: “Nu har jeg dig!”

Hans skreg som en gris, der var blevet trådt på halen, mens Grete instinktivt greb bedstefars sengebord og holdt det op foran sig som et skjold.

“Bedstefar, hvad laver du?” råbte hun.

“Hans? Grete? Er det jer?” spurgte bedstefar og sænkede moppen. “Øh ja. Du har lige ringet og bedt os om at komme med det samme. Du sagde, det var vigtigt,” sagde Grete og satte sengebordet på plads.

“Gjorde jeg? Det havde jeg glemt. Det er huskeren. Den er ikke, hvad den har været,” 16

En_blodig_weekend_layout_06.indd 16

24/06/2021 10.28

sagde bedstefar og bankede pegefingeren ind i tindingen.

Grete sukkede. Bedstefars hukommelse var mildest talt håbløs, og hun havde på fornemmelsen, at det kun var et spørgsmål om tid, før bedstefar glemte at tage bukser på, inden han gik over i Netto for at handle. Hvor han i øvrigt helt sikkert glemte, hvad han skulle købe.

En_blodig_weekend_layout_06.indd 17

24/06/2021 10.28

“Nå, det kommer jeg sikkert i tanke om lige om lidt. Kom med ind og sæt jer. Det er da hyggeligt, at I sådan kommer på besøg,” sagde bedstefar og viste ind i stuen.

Hans og Grete smed sig i sofaen, mens bedstefar plantede sig i lænestolen og så tænksom ud. “Hvorfor søren ringede jeg til jer … jeg kan simpelthen ikke huske det.”

Pludselig lød der et ordentligt brag ude fra køkkenet.

“Hvad var det?” spurgte Hans forskrækket.

“Det er bare Frank,” sagde bedstefar og vinkede afværgende med hånden.

Grete rejste sig og stak hovedet ud i køkkenet.

“Hej, Frank, hvordan går d…” Grete trak hurtigt hovedet til sig og gloede på bedstefar.

“Bedstefar, ved du godt, at Frank har smadret dit køkken?”

“Nej nej,” sagde bedstefar og viftede igen med hænderne. “Han er bare begyndt at følge med i Den store bagedyst, så nu er han hele tiden i gang med at bage kager.”

“Okay …” mumlede Grete og kiggede 18

En_blodig_weekend_layout_06.indd 18

24/06/2021 10.28

rundt i køkkenet, hvor gulvet var dækket af et tykt lag mel og sukker. Gardinet var smurt ind i smør, køkkenbordet flød med æggeskaller, væltede skåle og smadrede glas, og Frank havde fået viklet sit hoved ind i bagepapir og ragede nu rundt og væltede de få ting, der stadig stod på deres plads.

Grete satte sig i sofaen igen. “Han roder lidt, hva’? Er han i det mindste god til at bage så?”

Bedstefar sukkede og hviskede: “Nej. Alle hans kager er vanvittigt tørre, men jeg nænner ikke at sige det til ham.”

“Shiiit,” brølede Frank i det samme ude fra køkkenet. Frank kunne godt tale, men havde af en eller anden grund aldrig lært andre ord end “shit”. På trods af det forstod bedstefar dog altid, hvad han sagde.

“Nå, nu serverer Frank åbenbart drømmekage,” sagde bedstefar, idet Frank vraltede ind i stuen med et fint blomstret forklæde om maven og bar på et fad med kage.

“Shiiit,” brummede Frank og stak fadet frem mod Hans.

“Tak,” sagde Hans og tog forsigtigt en bid.

19

En_blodig_weekend_layout_06.indd 19

24/06/2021 10.28

“Mmm-mm, Frank, den smager rigtig godt. Og den er slet ikke tør,” sagde han, mens kagestøvet stod ud af munden på ham.

“Altså, bedstefar,” begyndte Grete, men holdt så pause, mens hun ivrigt gumlede for at synke Franks drømmeeller mareridtskage. Grete sank med stort besvær, hostede lidt og sagde så igen: “Altså, bedstefar, det er ikke, fordi det ikke er hyggeligt at sidde og spise knastør kage, men er du kommet i tanke om, hvorfor du ringede efter os?”

En_blodig_weekend_layout_06.indd 20

24/06/2021 10.28

“Nå ja,” sagde bedstefar og vippede diskret sit stykke drømmekage ned i krukken til en stueplante. “Nu kan jeg huske det. Der sker det, at der er en vampyr efter mig, og jeg har brug for hjælp.”

En_blodig_weekend_layout_06.indd 21

24/06/2021 10.28