Carlsens Klogebøger - Rummet (uddrag)

RUMMET Carlsens Klogebøger

Rummet_klog_ins.indd 5

25.08.2021 13.41

Rummet_klog_ins.indd 6

25.08.2021 13.41

INDHOLD Det største, der findes

8

Universets fødsel

10

Mælkevejen

12

Opdagelsen af universet

20

Hubble-rumteleskop

27

Rumkapløbet

30

Rummets mange mysterier

34

Universets død

40

Test din blær-viden

44

Rummet_klog_ins.indd 7

25.08.2021 13.41

DET STØRSTE, DER FINDES Rummet er det største, der findes.

Rummet indeholder nemlig alt det, der nogensinde har eksisteret og vil eksistere: planeterne, solsystemerne, galakserne og alle de små atomer og partikler og grundstoffer, som alt er lavet af. Og hver evig eneste dag bliver rummet en lille smule større. Ligesom en ballon, der langsomt bliver pustet op.

Men rummet er ikke uendeligt.

De fleste forskere mener, at det, vi kan se af universet, er lidt over 90

milliarder lysår fra den ene ende til den anden. Et lysår er en måleenhed, som man bruger, når noget er virkelig langt væk.

Og så er rummet fyldt med fantastiske fænomener, spændende opdagelser og mystiske gåder, der venter på at blive løst! I den her bog kan du læse om nogle af de kosmiske ting, der har fascineret menneskeheden siden tidernes morgen.

8

Rummet_klog_ins.indd 8

25.08.2021 13.41

Når man snakker om afstande i rummet, så bruger man ofte måleenheden ’lysår’ til at give en ide om, hvor langt væk noget er. Lys bevæger sig med 300.000 kilometer i sekundet, og der er intet, der kommer i nærheden af at bevæge sig lige så hurtigt. Så hvis man siger, at noget er ét lysår væk, vil det altså sige, at lys skal rejse i ét helt år for at nå frem. Det tager Solens lys lidt over 8 minutter at nå frem til Jorden. Prøv så at tænke på, hvor langt det kan komme på en dag, eller et år – eller 90 milliarder år.

9

Rummet_klog_ins.indd 9

25.08.2021 13.41

UNIVERSETS FØDSEL Lad os starte med begyndelsen.

For 13,8 milliarder år siden blev universet skabt, da en lillebitte, tætpakket kugle af stof og energi pludselig eksploderede. Det er det, man kalder ’Big Bang’, som betyder ’stort brag’. Der er ikke nogen, der ved, hvad der kom før ’Big Bang’, men vi ved en hel del om det, der kom efter.

I universets første øjeblik var alting enormt varmt og kompakt. Men så begyndte det at køle ned og udvide sig lynhurtigt, og samtidig blev universets allerførste partikler dannet.

På det her tidspunkt er universet cirka ét mikrosekund gammelt. Efter få minutter dannede der sig no-

get, der hedder protoner, neutroner og nukleoner.

Herefter begyndte universets fødsel at sætte farten lidt ned. Der skulle gå omkring 370.000 år, før de første atomer kom til, og næsten 200 millioner år, før de atomer blev til stjerner og galakser.

Det er 65 millioner år siden, at dinosaurerne uddøde. Det synes de fleste nok er længe siden. Men når man tænker på, at Jorden er omkring 4,54 milliarder år gammel, så er det jo næsten bare et øjeblik siden, at tyrannosaurus, triceratops og alle de andre dinoer gik rundt på Jorden.

10

Rummet_klog_ins.indd 10

25.08.2021 13.41

11

Rummet_klog_ins.indd 11

25.08.2021 13.41

MÆLKEVEJEN Én af universets mange galakser hedder Mælkevejen. Og det er der, du bor. Helt nøjagtigt bor du i det stjernesystem, som vi kalder Solsystemet.

I midten af vores solsystem finder man en gigantisk, brændende kugle af gas. Det er Solen. Den giver os lys og varme, vejr og vind, fotosyntese og atmosfære og grøn energi. Kort og godt er Solen afgørende for livet på Jorden.

Vi skal nyde Solen, mens vi kan, for om cirka 5,5 milliarder år løber den tør for hydrogen, den kan brænde.

Når det sker, bliver vores fine, gule sol til en arrig, rød gigant, der udvider sig og udvider sig, indtil den til sidst har slugt Merkur, Venus og Jorden i en enkelt, brandvarm mundfuld. Og nogle millioner år senere går den så ud. Men der er heldigvis lang tid, til det sker.

12

Rummet_klog_ins.indd 12

25.08.2021 13.41

Der er mindst otte planeter i vores solsystem. Den, der ligger tættest på Solen, hedder Merkur. Derefter kommer Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og til sidst Neptun.

Merkur Afstand fra Solen: 58 millioner km.

Merkur er en ørken af sten. Det er den mindste planet i vores solsystem.

Rummet_klog_ins.indd 13

Til gengæld ligger den tættest på Solen. Og fordi den ligger så tæt på Solen, kan det blive op til 450 grader varmt om dagen! Den har ikke nogen atmosfære, og derfor forsvinder varmen, når det bliver nat. Og så bliver det helt ned til minus 170 grader koldt. Det er koldere end noget sted på Jorden.

13

25.08.2021 13.41

Venus Afstand fra Solen: 108 millioner km.

Venus bliver kaldt for Jordens søsterplanet, fordi de har næsten samme størrelse og masse, og fordi de begge to ligger ret tæt på Solen. Men Venus adskiller sig fra Jorden ved at have en temperatur på cirka 465 grader i gennemsnit. Klimaet og lufttrykket er også vildere på Venus end på Jorden,

og det er grunden til, at planeten har været rigtig svær for os at udforske.

De sonder, vi sender afsted, går simpelthen i stykker, når de lander. Hvis man vil se Venus i virkeligheden, kan man det om morgenen og aftenen.

Venus lyser så klart, at man kalder den morgenstjernen og aftenstjernen.

14

Rummet_klog_ins.indd 14

25.08.2021 13.41

Jorden Afstand fra Solen: 150 millioner km.

Jorden er på mange måder en helt fantastisk planet. Vi har have, søer, skove, skyer, dyreliv og menneskeliv.

Jorden er en helt perfekt blanding af grundstoffer i den helt perfekte mængde og med den helt perfekte afstand fra Solen. Det har alt sammen gjort det muligt for os at leve

og udvikle os.

Man har regnet ud, at der nok er omkring 700 kvintillioner (det vil sige et syvtal efterfulgt af 20 nuller) planeter i universet. Så hvis Jorden er det eneste sted i hele universet med intelligent liv, kan vi altså prale af at være én ud af 700 kvintillioner planeter.

15

Rummet_klog_ins.indd 15

25.08.2021 13.41