Farvel, Olde (uddrag)

ictoria haller i na v

Farvel, o lde en b , og om døden afs ked og minder

Illustreret af Lea Letén

car l s en

Farvel, olde.indd 5

25.03.2021 09.23

My sidder i bilen og kigger ud ad vinduet. Hun er på vej over på plejehjemmet for at sige farvel til oldemor sammen med mor, far og lillesøster Ea. Mor siger, at de skal sige farvel for sidste gang, for oldemor skal snart dø. „Farvel, farvel, farvel, farvel,“ bliver Ea ved med at sige, mens hun banker sutten mod ruden. Mor vender sig om og putter sutten i munden på hende.

Endelig! Så kan hun tie stille, tænker My. Uden for oldemors stue mødes de med mormor og morfar. Oldemor er jo morfars mor. Far tager My i hånden. Hun er lidt nervøs. Far fortalte i bilen, at oldemor måske ser anderledes ud, end hun plejer, og måske kan hun ikke sige noget. My har ikke rigtig lyst til at gå derind. „Må jeg komme op til dig?“ spørger hun far. Ea sidder på mors arm og banker nu sutten mod mors ryg og siger: „Farvel, farvel, farvel!“ „Kom her, din store pige,“ siger far og tager My op.

Skal barnet være med til at sige farvel og/eller se den døde?

Som hovedregel er det en god ide at inddrage barnet, når nogen skal dø. På den måde virkeliggøres døden, og barnet oplever, at døden sjældent er noget, der sker pludseligt. Når døden opleves som en proces, bliver den mindre skræmmende.

Farvel, olde.indd 6

25.03.2021 09.23

Farvel, olde.indd 7

25.03.2021 09.23

Da de træder ind på stuen, ligger oldemor med lukkede øjne, men hun åbner dem en smule og smiler lidt, da hun hører dem. Nu er My ikke nervøs længere. Hun kravler ned fra fars arm og finder den tegning frem, som hun har lavet til oldemor. „Se, olde, det er dig og mig og Hugo til din 85-års-fødselsdag,“ siger My og lægger tegningen oven på dynen. Oldemor prøver at sige noget, men hun kan vist ikke. I stedet smiler hun til My. My kysser oldemor på kinden og siger: „Farvel, olde.“ My ser, at morfar har taget olde i hånden, så det gør hun også. Oldes hånd føles helt, som den plejer. „Farvel, farvel, farvel, farvel,“ begynder Ea igen. „Jeg tager børnene med en tur til bageren,“ siger mormor. My vinker til oldemor, da de går ud fra stuen.

Hvad bør man forberede barnet på?

Hvad enten barnet skal være med til at sige farvel til en dødende eller skal se et dødt familiemedlem, er det en god ide at forberede barnet på, hvad der skal ske. Når barnet er forberedt på, hvad det vil opleve, høre, se og måske lugte, kan det være med til at gøre oplevelsen mindre skræmmende. Hvis man som voksen selv er i tvivl, kan man gå ind til den døende/døde først og derefter fortælle barnet, hvordan det er, inden man går ind sammen med barnet.

Farvel, olde.indd 8

25.03.2021 09.23

Farvel, olde.indd 9

25.03.2021 09.23

Dagen efter, da My kommer hjem fra børnehave, er mor allerede hjemme. Det er mærkeligt, for mor plejer altid at være på arbejde. Mor ser trist ud. „Kom her, My,“ siger mor. My sætter sig i sofaen hos mor. „Det var godt, at vi fik sagt farvel til oldemor i går,“ siger mor, „for hun døde her i formiddags. Nu er hun her ikke længere.“ „Hvor er hun så?“ spørger My. „Tja, det er der ingen, der ved, for når man først er død, kan man ikke komme tilbage og fortælle, hvordan det er,“ siger mor. „Men hun må jo være et eller andet sted?“ siger My. Mor tænker sig lidt om og siger så: „Vi ved det ikke, skat! Hun kan være helt væk, hun kan være alle steder, hun kan være i himlen eller være blevet født på ny. Det kommer an på, hvad man tror på. Det eneste, vi ved, er, at hun er væk.“ „Er hun så bare forsvundet?“ spørger My. „Nej, hendes krop er her endnu. Den ligger stadig i sengen på plejehjemmet,“ siger mor. „Så det er, som om hun sover? Kan vi så ikke vække hende, hvis vi rigtig larmer?“ siger My. Mor stryger My over håret og ryster på hovedet. „Nej, det er kun kroppen, der er tilbage; alt det levende er væk.“

Hvordan fortæller man barnet, at nogen er død?

Gør det så kort og præcist som muligt, men det afhænger naturligvis bl.a. af religion, dødsårsag og barnets alder.

En god overordnet regel er, at man bør gøre det så konkret og sandfærdigt som muligt, og jo yngre barnet er, jo kortere forklaringer. Undgå talemåder og metaforer som: „Oldemor er gået bort/sovet stille ind/har stillet træskoene“, da de forvirrer børn. Man kan fx sige: „Nu er oldemor død. Hun var jo gammel, og nu er hun holdt op med at trække vejret“. Ofte behøver man ikke sige mere,

Farvel, olde.indd 10

og så kan børnene spørge, hvis der er mere, de vil vide – og det er der for det meste. Men ofte kommer spørgsmålene på et senere tidspunkt, når barnet har haft tid til at bearbejde, hvad de har fået at vide. Det kan være ved sengetid eller lige inden aflevering i børnehaven, og uanset hvor ubelejligt det er, så er det vigtigt at tage sig tid til at svare på barnets spørgsmål, når de opstår, for det er der, barnet mentalt er klar til at høre svarene.

25.03.2021 09.23

Farvel, olde.indd 11

25.03.2021 09.23

Da far har puttet My og Ea, hører My mormor og morfars stemmer nede fra stuen. Hun kravler ud af sengen og og lister ned mod stuen. Hun kan høre morfars stemme: „… hun havde i hvert fald et ønske om at blive brændt,“ siger han. „Brændt!“ skriger My. „I må da ikke brænde olde!“ „Står du der, lille skat,“ siger mor og tager My op i armene. „Det er faktisk meget normalt, at man brænder kisten med kroppen indeni, når man er død,“ forklarer mor. „Jamen hvorfor?“ spørger My. „Olde kunne godt lide tanken om, at når hun forsvandt, skulle hendes krop også forsvinde,“ forklarer mor. „Men hvis hun skal brændes, skal hun vel ikke begraves,“ siger My. „Jo, når man er blevet brændt, er der aske tilbage, ligesom i brændeovnen i sommerhuset. Det putter man i en flot krukke, der hedder en urne, og den begraver man i jorden,“ siger mor. „Vil du ikke have et stykke kage, My?“ spørger mormor. „Mor, altså, hun skal op og sove!“ siger mor. „Nej, hun skal ej,“ siger mormor. „Kom og sid hos mig, min skat.“ Mormor skærer et stykke kage til My, som kravler ind under tæppet til hende.

Hvad skal barnet inddrages i?

Det kan være en god ide at involvere barnet i de overordnede forhold vedrørende begravelsen/bisættelsen, men igen skal det gøres kort og konkret. Barnet skal ikke involveres i overvejelser eller uenigheder. Inddrag barnet, når det praktiske er på plads. Man kan fx fortælle, at oldemor skal kremeres/begraves, hvor/hvornår begravelsen/bisættelsen finder sted, og hvad der kommer til at foregå. Børn trives bedst, når de er forberedte; det mindsker angst og bekymring.

Farvel, olde.indd 12

25.03.2021 09.23

Farvel, olde.indd 13

25.03.2021 09.23