Den store stygge katastrofebog (uddrag)

L A R S H E N R I K A AGA A R D

de n s T O r e StYg g e

KATA STROFE BOG TRUSLERNE FRA RUMMET, VIRUS, VULKANER, KLIMA OG ROBOTTER – og hvorfor Jorden ikke går under før om ufattelig lang tid Carlsen

Indhold advarsel!

6

dommedagsuret 11 del i

naturens egne trusler tids-støvlerne 19 asteroiden 21 stentruslen 30 solstorm 42 supernova 48 supervulkaner 55 jordskælv og tsunamier 70 fem gange massedød 79

18

del 2

truslerne fra os selv klodefeber 90 sygdom x 110 dommedagsbomben 124 einstein-maskiner 138 kommer rumvæsnerne? 147 sidste del

dommedag håbene 168 om bogen 172

156

84

Advarsel!

Selv om Jorden først går under om så ufattelig lang tid, at det slet ikke er til at forstå, kan du nok alligevel ikke undgå at blive lidt bange, mens du læser den her bog.

Nogle steder måske endda temmelig bange. For i sidste ende handler den om verdens ende. Det vil først og fremmest sige om de overraskende mange måder, som livet på Jorden mere eller mindre kan forsvinde på.

Det er klart, at man sagtens kan få kuldegysninger ved tanken om, at en kæmpestor sten ude fra rummet – en asteroide – en dag rammer Jorden med et gigantisk brag. Hvorefter en masse mennesker og en stor del af alt andet liv bare – pist – forsvinder.

Lige så klart er det, at det kan være uhyggeligt at tænke på, at computere og robotter er godt i gang med at blive både klogere og dygtigere end os – deres skabere. Hvorefter vi, i værste fald, bliver maskinernes og computernes slaver.

Og hvad sker der så …?

Med mange millioner års mellemrum bliver Jorden ramt af en stor asteroide – en kilometerstor rumsten – der kan bringe livet ud på kanten af overlevelse. Illustration: Muratart

Og selvfølgelig kan man blive nervøs ved at spekulere over den stigende fare for, at der opstår en ny og supersmitsom sygdom, som er meget værre end corona. Altså en sygdom X, som både unge og gamle kan dø af – og som vi hverken har medicin eller vacciner imod.

Men jeg har ikke skrevet den her bog for at gøre dig bange. Jeg har først og fremmest skrevet den, fordi vi allesammen er nødt til at forstå de mange både store og små trusler, som hænger over livet her på vores vidunderlige planet.

For den eneste metode til at forhindre, at det allermest uhyggelige bliver til virkelighed, er at se det lige i øjnene. Næsten som om det er et skræmmende monster, vi skal nedkæmpe.

Se farerne i øjnene, så kan du bekæmpe dem!

Først når vi har forstået de lurende farer, kan vi vælge de rette våben og tage kampen op mod dem.

Men jeg har også skrevet bogen, fordi emnet bare er superspændende.

Du kommer til at flyve med Jorden gennem tid og rum og ud til vilde stjerne-eksplosioner, som kan svitse overfladen af vores i virkeligheden ret lille kugle i verdensrummet – næsten som en bøf, der ligger for længe over glødende kul på en grill.

Du kommer til at bore dig langt ned mod vores klodes hede indre, hvor der lurer kræfter så voldsomme, at de i sidste ende kan tage livet af rigtig mange mennesker, dyr og planter.

8

den store stygge katastrofebog

Først i 1968 begyndte mennesker for alvor at forstå, hvor lille og sårbar vores smukke planet i virkeligheden er. Det skete, da astronauter på en månerejse tog dette berømte billede af Jorden bag Månens helt øde og døde overflade. Foto: NASA

Advarsel!

9

Selv om Jorden stadig er rig på liv, bliver naturen fattigere med stor fart. Hovedforklaringen er os – mennesker. Foto: Ethan Daniels

10

den store stygge katastrofebog

Du kommer til at høre om de mange gange i fjerne fortider, hvor næsten alt liv på kloden rent faktisk blev udryddet – og hvordan livet atter piblede frem i nye og endnu mere fantastiske former.

Du kommer også på en tidsrejse til en meget fjern fremtid, hvor vores ellers så livgivende sol puster sig gevaldigt op og forandrer sig til en altædende kannibal. Og så er det ikke kun den sidste rest af liv, der forsvinder, men hele vores planet.

Men du kommer også til at høre om, at den nok største fare mod mennesker og dyr efterhånden er os selv.

Som den første art i livets helt utrolig lange historie har vi opnået kræfter så enorme, at de kan slå næsten alle dyr og dermed også os selv ihjel. Endda på flere måder.

Men der er også en trøst, og den er, at vi med vores kræfter og stigende dygtighed efterhånden er i stand til at forhindre de fleste forfærdelige katastrofer.

Mennesket behøver slet ikke at blive sin egen værste fjende. Hvis vi bruger vores klogskab og energi på den rigtige måde, kan vi i stedet ende med at blive Jordens store frelser.

dommedagsuret

Har du nogensinde tænkt over, hvor mange film, tv-serier og computerspil der på en eller anden måde handler om verdens undergang? Det vrimler med dem, der bliver flere og flere, og du har garanteret set nogle af dem.

Advarsel!

11

Historierne kan handle om hære af zombier, der vralter søvngængeragtigt af sted på jagt efter levende mennesker at spise. Eller de kan handle om en superfarlig virus, om en invasion af rumvæsner, om vilde klimaforandringer – eller om en atomkrig.

Men fælles for dem er, at en kæmpemæssig fare truer med at gøre det af med alle mennesker på Jorden.

Det kan ikke være en tilfældighed, at der er så mange af den slags undergangs-historier. Det kan næsten kun skyldes, at rigtig mange mennesker gemmer på en større eller mindre frygt for, at enden kan være nær.

Og måske er der noget om det.

Det betyder ikke, at du skal gå rundt og frygte, at verden går under i morgen – eller om 100 år.

For det kommer helt sikkert ikke til at ske. Men ifølge eksperter er livet på vores planet lige nu i større fare, end det har været siden afslutningen af anden verdenskrig.

Hvem har et ur – er klokken slået?

Verden har nemlig et ur til at måle risikoen med.

Det er ganske vist ikke et rigtigt ur. Mere et symbol. Men det har et navn: The Doomsday Clock. Eller på dansk: ”Dommedagsuret”.

Her i juni 2021, hvor jeg skriver de her linjer, står dommedagsuret på 100 sekunder i midnat.

Det vil sige, at vi ifølge uret er et minut og 40 sekunder fra vores undergang – fra dommedag.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi alle sam-

12

den store stygge katastrofebog

I forhold til Jordens lange historie er der måske ikke så frygtelig lang tid tilbage, før Jordens store ”dommedagsklokke” ringer ind til midnat.

Men vi kan selv gøre faren meget mindre. Illustration: HE68

Advarsel!

13

men er døde om 100 sekunder – eller for den sags skyld om 100 år. Det er kun for at vise, at der er mange trusler mod livet på Jorden – og at mennesker skaber flere og flere af dem.

100 sekunder er det tætteste på midnat, siden ”uret” første gang blev stillet i 1947. Dengang satte man viseren på syv minutter i midnat, og da man var længst væk fra dommedag – i 1991 – stod det på 17 minutter i midnat. Det betyder, at der dengang ikke var lige så mange store farer, som der er i dag.

Uret bliver styret af dygtige videnskabsfolk, hvoraf mange er atomforskere. Det vil sige, at de ved en hel masse om det mest frygtelige våben, mennesker nogensinde har opfundet: atombomben. Men de ved også meget om de andre farer, vi er oppe imod. En enkelt selv nok så stor atombombe kan ikke gøre det af med alle mennesker.

Men i et blændende og frygteligt glimt kan den på sekunder omdanne en hel millionby og dens

Er det Gud, der straffer menneskene? nærmeste omgivelser til aske og pindebrænde.

Og på grund af livsfarlig og usynlig stråling, som man kalder for radioaktivitet, kan den gøre resterne af byen ubeboelig i mange år bagefter.

Men hvis der skulle opstå en ægte atomkrig, hvor to eller flere lande skyder mange atomvåben mod hinanden, kan det godt blive en trussel mod næsten alt liv på Jorden.

Heldigvis vil lande, som har atomvåben – for eksempel USA, Rusland og Kina – gøre næsten alt

14

den store stygge katastrofebog

En del mennesker, der tror meget på Gud, mener, at Gud en dag vil udstede en frygtelig straf – en dødsdom – over næsten alle mennesker. Kun de, der tror allermest på Gud, får lov at overleve. Den dag kalder de for dommedag. Men dommedag kan også bare betyde ”verdens undergang”. Nogle gange kalder man også dommedag for apokalypsen, ragnarok eller armageddon.

Illustration: Zwiebackesser

for at undgå at bruge dem. For hvis et land sender atomvåben af sted mod en fjende, kan man være næsten helt sikker på, at fjenden straks svarer igen.

Og så opnår man jo ingenting, for godt nok ødelægger man det andet land, men samtidig bliver ens eget land også komplet ødelagt.

Men man kan ikke komme uden om, at truslen er der, og samtidig advarer eksperterne bag dommedagsuret om en anden og måske lige så stor menneskeskabt fare, nemlig klimaforandringer. Eller rettere: De advarer om, at verdens lande gør alt for lidt for at undgå, at klimaet bliver varmere og varmere, så en utrolig mængde is på land smelter og oversvømmer kyster og havnebyer verden over.

Heldigvis er der tegn på, at flere og flere lande er begyndt at forstå faren og gøre noget for at forhindre alvorlige klimaforandringer. Så mit gæt vil være, at når dommedagsuret bliver stillet næste gang, vil man flytte viseren lidt længere væk fra midnat. Så det går måske en lille smule den rigtige vej.

Senere i bogen kommer du til at høre meget mere om klimaforandringer, atomvåben og andre menneskeskabte trusler mod os selv og næsten alt andet liv på Jorden.

Men der er selvfølgelig også helt naturlige trusler mod vores planet. Det vil sige trusler, som

16

den store stygge katastrofebog

mennesker ikke kan gøre noget ved. De kommer både fra rummet over dig og fra de buldrende kræfter, der gemmer sig dybt nede i planeten under dine fødder.

Og overraskende nok er den måde, Jorden ser ud på og alt Jordens nuværende liv på mange måder et resultat af helt ubegribelig store katastrofer i fjerne fortider.

De historier begynder vi med.

Sådan kunne man forestille sig, at det ville se ud, hvis en atombombe eksploderer over en storby. Heldigvis er det ikke sket siden afslutningen af anden verdenskrig – og forhåbentlig kommer det aldrig til at ske igen. Illustration: KREML

Advarsel!

17