Anja C. Andersen fortæller om Big Bang, rummissioner og liv på Mars (uddrag)

n e s r e d n A .

Anja Cfortæller om

, G N A B BIG R E N O I S S I M M U R S R A Å P M OG LIV et for børn rs e iv n u m o g o b En

Skrevet i samarbejde med

Thomas Brunstrøm

N I SERIE EN BOG

ER DIU G RIGTG? O KL

Carlsen

universet_indhold.indd 5

30.09.2021 13.17

Vi bor her!

6

universet_indhold.indd 6

30.09.2021 13.17

7

universet_indhold.indd 7

30.09.2021 13.17

Hej! Jeg hedder Anja, og jeg er astronom og astrofysiker ved Niels Bohr Institutet.

Jeg har brugt det meste af mit liv på at undersøge universet.

Da jeg var 13 år og gik i 7. klasse, kom der en dag en gæstelærer ud på min skole og fortalte om vores solsystem, alle planeterne, og hvorfor stjerner lyser. Det var det mest spændende, jeg nogensinde havde hørt, og samme dag gik jeg hjem til min mor og far og sagde, at jeg ville være astronom.

Siden den dag er jeg aldrig holdt op med at kigge opad. Ud i universet. Og jeg synes, at planeter, stjerner, måner, meteorer og asteroider er lige så spændende, som dengang jeg første gang kiggede op i nattehimlen med min lille 6 cm-linsekikkert. Jeg har bare fået adgang til nogle større kikkerter og ved en hel masse mere om alt det deroppe.

Gæstelæreren

8

universet_indhold.indd 8

30.09.2021 13.17

Linsekikkert

9

universet_indhold.indd 9

30.09.2021 13.17

Jeg har udforsket universet i mere end 25 år, og jeg har opdaget, at det ikke bare handler om planeter og måner.

Det at udforske universet handler ogs å om at forstå os selv og den verden, vi lever i, bedre.

Og bare om at blive klogere. Det er jeg stor fan af, og det har jeg fortalt mine børn ved enhver lejlighed, selv om de til tider syntes, at det med at gå i skole var stærkt opreklam eret. blive klogere. De første Mennesket har brug for viden for at n så var der på et mennesker boede oppe i træerne, me ud på savannen. Og tidspunkt nogle, der klatrede ned og for, de havde det jo så kan man sige: Hvad skulle de det en var der løver og fint oppe i de træer, og nede på savann det var, fordi de ville alle mulige andre farlige dyr? Jamen nalderen stoppede udforske verden og blive klogere. Ste testen. Men fordi jo heller ikke, fordi vi løb tør for flin på den måde fik vi mennesket blev klogere og klogere, og blev klogere. skabt et bedre liv for os selv. Fordi vi

10

universet_indhold.indd 10

30.09.2021 13.17

Jeg tror, det ligger dybt i menneskets natur at ville undersøge og udforske. Nu har vi været overalt på Jorden og har plantet flag på de højeste bjerge og på Nordpolen og Sydpolen. Vi har også været på Månen, og nu skal vi endda prøve at lande på Mars.

Hvorfor? Fordi vi kan. Og fordi når vi forstår universet, forstår vi måske os selv – for hvad er meningen med livet, og hvorfor er vi her egentlig? De sidste to spørgsmål får du måske ikke helt svar på i denne bog, men du får i hvert fald meget at vide om de vilde og fantastiske ting, der gemmer sig oppe i himlen.

11

universet_indhold.indd 11

30.09.2021 13.17

BIG BANG

Lad os starte med begyndelsen, det er sådan et godt sted at begynde.

For 13,7 milliarder år siden skete der noget. Der er forskellige teorier om, hvad det helt præcist var, der skete, men vi kalder det ‘BIG BANG’. Det lyder som en stor eksplosion, og det var det på en måde også – men ikke sådan en eksplosion, som du kender fra film med ild og et højt brag.

Dengang for mange milliarder år siden var universet meget varmere og tættere, end det er nu. Alt det, der er i universet i dag, var der også dengang. Det var bare helt presset sammen. Og virkelig varmt.

Millioner af grader faktisk. På et tidspunkt blev universet koldere og begyndte at danne atomer, som kunne klumpe sig sammen i stjerner.

Stjernerne klumpede sig sammen i nogle større enheder, som vi kalder galakser. Så en galakse er i virkeligheden bare nogle millioner eller milliarder stjerner, der ligger klumpet sammen i rummet.

Den galakse, vi bor i, hedder Mælkevejen, og det er sådan en flad skive af stjerner og planeter, og mellem dem er der gas og støvskyer. Eller … vi tror i hvert fald, at Mælkevejen er en flad skive, det er svært at se, når vi nu sidder inde i galaksen, vi kan ikke rigtigt se os selv udefra. Når vi kigger på andre galakser i universet, ser de fleste sådan ud, så det Big Bang tror vi også, Mælkevejen gør. Men det er lidt ligesom, hvis du skulle forestille dig, hvordan du så ud uden at have et spejl. Så kunne du kigge på andre mennesker og mærke dig selv i hovedet og have en nogenlunde idé om, at du måske lignede en af de andre, bare med lidt længere hår og en mindre næse. Men det ville kun være et gæt.

12

universet_indhold.indd 12

0 30.09.2021 13.17

De første Galakser dannes De første stjerner dannes

Vores solsystem dannes

i dag 13

universet_indhold.indd 13

30.09.2021 13.17

BIG BANG Mælkevejen

Både Mælkevejen og andre galakser bevæger sig i øvrigt i forhold til hinanden. Andromedagalaksen er den, der er tættest på vores, og når vi ser på den og måler, hvilken vej den bevæger sig i forhold til os, så kan vi se, at om cirka halvanden milliard år, så møder Andromedagalaksen og Mælkevejen hinanden. Så tænker du måske, at det lyder ret ufedt, men jeg er ret sikker på, at stjernerne bare vil passere forbi hinanden. Det er ikke som at gå op og ned ad en gågade en lørdag formiddag, det er mere som en stille vej, hvor der ikke er så tæt trafik.

Meget af det, vi ved om universets begyndelse, ved vi, fordi vi – og nu skal du lige holde fast, for nu bliver det ret syret – faktisk kan se tilbage i tiden. Det er altså ikke, fordi vi har en tidsmaskine eller noget, selv om det ellers kunne være sejt. Nej, det skyldes, at afstandene i rummet er så enorme.

Lysets hastighed er ganske vist virkelig, virkelig hurtig – cirka 300.000 kilometer i sekundet. Men Månen ligger for eksempel så langt væk, at når vi ser på Månen i vores kikkerter, så ser vi, hvordan Månen så ud for et sekund siden. Det lyder måske ikke af noget særligt, men hvis Solen pludselig gik ud, ville der gå otte minutter, Du kommer 8 før vi opdagede minutter for sent, det, fordi Solen det er ulovligt fravær, du! ligger endnu længere væk.

14

universet_indhold.indd 14

30.09.2021 13.17

m Vores solsyste

Pluto

Og der ville gå over fem timer, før vi opdagede det, hvis vi befandt os på dværgplaneten Pluto, fordi den er så langt fra Solen. Lyset fra den allerfjerneste galakse, vi er i stand til at se, har været 13 milliarder år undervejs. Det er helt vildt at tænke på.

15

universet_indhold.indd 15

30.09.2021 13.17