Caritas Nyt #5 2016

Caritas Caritas Nyt Danmark #5 November 2016

3 Juleindsamling 4 Besøg fra Myanmar 6 Flygtninge fra Myanmar i Thailand

8 Nordøstindien på vej 10 Kort Nyt

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

Caritas Danmark

Barmhjertighedens år 2.0

NR#5 CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen

Kære læser,

jsu@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Korrektur: Andreas Riis Papir: 90g silk.

DETTE NUMMER

Caritas Nyt#5 - November 2016 Forsidebillede: Caritas Internationalis Trykoplag: 3500 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt #5 blev afsluttet den 7 november.

UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas' arbejde samt samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer Februar 2017 Adresseændring eller afmelding:

Barmhjertighedens år er slut. Det kan være svært at måle succesen, for hvilken målestok skal bruges? Hvordan kan man måle barmhjertighed?

Men at året har været til stor inspiration og fornyelse i Kirken og i Caritas er der næppe nogen tvivl om. Og det var vel også et væsentligt formål for Pave Frans, da han udråbte Barmhjertighedens år. For det må føre til handling.

Adventstiden er forventningens tid og en forberedelsestid: Frelseren kom til jord på grund af Guds barmhjertighed og kærlighed. Så vi kan ikke sætte punktum for barmhjertigheden og kærligheden, fordi der nu ikke længere er et særligt år. Og da slet ikke for Caritas, hvis navn jo betyder barmhjertighed.

caritas@caritas.dk eller tlf: 38180000 Caritas kontonummer: 2191-3487254516

UDGIVER

Da pave Frans besøgte Sverige, blev det således understreget, at vi som kristne uanset forskelle skal aflægge fælles vidnesbyrd i forhold til at være barmhjertige, at være Ordets gørere.

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Vi står derfor nu i Barmhjertighedens År 2.0. Eller mere præcist i normalsituationen: At det er barmhjertighedens år hvert år.

Lad det mærkes på os. Glædelig advent.

Flere oplysninger om Caritas Danmark

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.

2

CARITAS NYT 2016 | 5

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

Juleindsamling

Flygtninge i Tchad Foto: Caritas Internationalis

Giv flygtninge en bedre hverdag i Tchad Tekst af: Charlotte Bøgelund Frederiksen , indsamlingskoordinator

C

aritas’ juleindsamling hjælper flygtningefamilier, som er flygtet fra konflikten i Darfur i Sudan og familier, som bor i landsbyerne i nærheden af de store flygtningelejre. I alt 600 får hjælp.

Familierne får mulighed for at dyrke deres egne grøntsager uden for lejrene. Det kan være tomater, squash, løg og hvidløg. For at det kan lade sig gøre, får familierne grøntsagsfrø og haveredskaber som vandkander, hakker og river. Desuden graves der brønde og etableres vandpumper. På den måde er der altid vand til afgrøderne i køkkenhaverne.

UNDGÅR UNDERERNÆRING Størstedelen af flygtningefamilierne har boet i lejrene i mere end 10 år, hvor de har modtaget fødevarerationer.

I takt med at støtten fra det internationale samfund til lejrene falder, bliver rationerne mindre og dækker ikke længere familiernes behov.

Produktionen af grøntsager er med til at sikre børn og voksne mod under- og fejlernæring. Samtidig giver den familierne mulighed for at sælge overskuddet af grøntsager på det lokale marked. For pengene kan de købe madvarer, tøj og sæbe – varer, som dækker familiernes helt basale behov.

INTEGRATION I LOKALSAMFUNDET Haverne med grøntsager er også med til at integrere flygtningene i lokalsamfundet. Det store antal flygtninge er nemlig en potentiel anledning til konflikter. I det ørkenrige land er både landbrugsjord og vand mangelvarer, og der opstår derfor let uenighed om, hvem der har retten til at dyrke jorden og bruge vandet.

Ved at støtte både flygtninge og lokale med grøntsagsfrø, haveredskaber og adgang til vand, styrker Caritas integrationen og den fredelige sameksistens i området.

Det er da en julegave værd!

DU KAN HJÆLPE FAMILIERNE I TCHAD MED: - Grøntsagsfrø til én familie = 85 kroner - Haveredskaber til én familie = 215 kroner - Andel i fælles vandpumpe for én familie = 520 kroner Brug girokortet bag på bladet, eller støt via MobilePay på 60 79 18 87, SMS CARITAS til 1231 (Koster 100 kr. + alm. SMS-takst) eller via www. caritas.dk

CARITAS NYT 2016 | 5

3

Nationalt

Besøg fra Myanmar

FROSTVEJR OG HJERTEVARME Tekst af: Jann Sjursen , G eneralsekretær

”Danmark er et smukt land! Og der er så mange flotte, farverige træer”. Ordene er Marcels, en af de to brobyggere, der er kommet den lange vej fra Myanmar for at besøge Danmark i november. Godt en uge efter ankomsten til kongeriget er oplevelsen af kontrasterne til livet hjemme i Myanmar det, der først kommer frem, når de skal fortælle om, hvordan det er at være i Danmark.

STILHED I KØBENHAVN? Den anden brobygger, Joseph, bemærker også det farverige efterår, men tillige de voldsomme forskelle i klima, som de har været udsat for: ”Det er bare så koldt, og det blæser meget”, siger Joseph, der forlod hovedstaden Yangon i Myanmar i 35 graders varme. Nu har de oplevet nattefrost. Alligevel synes de, at det vil være ekstrabonus at få lov til at opleve snevejr. ”Det har vi aldrig oplevet”, siger de samstemmende.

Der er lidt at kæmpe med, når man kommer til et fremmed land, og Marcel og Joseph er for første gang udenlands. Tidsforskellen blandt andet. Indtil nu er de hver morgen vågnet klokken fire om morgenen og går derfor også tidligt i seng.

Noget andet, som de har hæftet sig ved, er stilheden.

Det kan undre lidt, da de på dette tidspunkt mest har

4 CARITAS NYT 2016 | 5

opholdt sig i Københavnsområdet. Dog er stilheden ikke den samme i de danske skoler som i Myanmar.

STRAMMERE DISCIPLIN I MYANMAR ”De danske elever adlyder nogenlunde deres lærer, men vi er slet ikke vant til, at der er så megen snak i timerne. Disciplinen er noget mere skrap i vores land. Og forholdet mellem lærer og elev er nok mere afmålt. I går så jeg en elev i et frikvarter, der kom grædende hen til en lærer og fik et kram. Det var nok ikke sket på helt samme måde derhjemme”, siger Joseph, som synes, det var godt at se den hjælp, eleven fik.

Det er især skolebesøg, der er prioriteret på brobyggernes kalender under opholdet i Danmark. Femten i alt, hvoraf de fleste er katolske skoler. Desuden er der planlagt møder i flere sogne og sammen med Danmarks Unge Katolikker: Marcel og Joseph slutter med at deltage i DUK’s årsmøde på Øm-borgen. Til den tid har de været godt rundt i det danske landskab!

LEGETØJ OG DANS ET HIT ”Det er meget spændende at få lov til at møde så mange forskellige personer og grupper. Det er også lidt krævende! Vi har forberedt oplæg, som er tilpasset forskellige aldersgrupper, og har selvfølgelig billeder med. Vi fortæller om Myanmar og landets udvikling historisk, politisk og kulturelt samt om det arbejde, Karuna (Caritas) i Myanmar gennemfører med støtte fra Danmark”, fortæller Marcel.

Fotos: Nanna G. Rosenørn Ørsted

For at gøre det lidt mere levende har de også medbragt ting fra Myanmar: ”Vi har bl.a. vores traditionelle Longyi med – en slags kjole, som både mænd og kvinder går med.

Dog bruger flere og flere bukser nu. Vi viser hjemmelavet legetøj frem og spiller musik, som vi sammen med eleverne kan danse til”, fortæller Joseph, der selv står for dansen. ØJENÅBNER I GENTOFTE En af de skoler, som har haft besøg af brobyggerne, er Gentofte Skole, hvor både 2. og 7. klasse fik besøg. Grazynia Sochacka-Ebbesen er pædagog på skolen og var sammen med 2. klasse. Hun er begejstret over besøget: ”Det var alle tiders. Børnene fik helt klart et indtryk af, hvor meget anderledes, det er at vokse op i et fattigt land, og hvor godt, vi har det i Danmark. Det gjorde stort indtryk, at rent drikkevand ikke er en selvfølge, og at Joseph var den eneste i sin familie, der havde gået i skole – der var ikke råd til at sende de andre søskende i skole”.

Joseph og Marcel på Sankt Annæ skole på Amager

ner, der hjælper – og, at det gør en stor forskel for fattige mennesker og lande”, siger Grazynia.

MØDT AF VARME Brobyggerne får selv mulighed for at opleve lidt af Danmark undervejs. Det gælder både det lidt mere almindelige familieliv, eftersom de også er indkvarteret privat hos frivillige i Caritas. Og nogle af de store seværdigheder bliver der også plads til. Helt sikkert er det, at Marcel og Joseph har fået en oplevelse for livet – og når turen er overstået, vil flere hundrede mennesker i Danmark have set og hørt, hvordan befolkningen i Myanmar har det, og hvordan vi i Danmark kan hjælpe, så de får en bedre fremtid. ”Vi er taknemmelige for alt det, vi allerede har fået lov til at opleve, og den varme, vi er blevet mødt med. Danskerne er meget venlige og hjælpsomme”, slutter de to broyggere.

”I anden klasse på en folkeskole er bevidstheden om organisationer, og særligt hvad Caritas er for noget, ikke så stor.

Men eleverne har helt klart forstået, at der er organisatioCARITAS NYT 2016 | 5

5

Internationalt

Myanmar

Fotos: Jann Sjursen

FLYGTNINGE FRA MYANMAR I THAILAND - TILBAGEBLIK PÅ ET MANGEÅRIGT SAMARBEJDE

6

CARITAS NYT 2016 | 5

Tekst af: Dolores Halpin Bachmann , programkoordinator

P

å Caritas’ årsmøde i Odense gav Ben Mendoza, programdirektør for COERR, et indblik i det mangeårige partnerskab mellem Caritas Danmark og COERR om hjælp til flygtninge. Flere end 100.000 personer fra det sydøstlige Myanmar har gennem årene søgt tilflugt fra konflikter og menneskerettighedsovergreb og har fået beskyttelse i 9 lejre oprettet af de thailandske myndigheder langs grænsen i Thailand.

MANGEÅRIGT ARBEJDE COERR, som er en del af Caritas Thailand, blev oprettet i 1978 for at tage hånd om de mange flygtninge fra Cambodja på Thailands østlige grænse. I 1984 måtte arbejdet udvides til den vestlige del af landet, da flygtningestrømmen fra Myanmar mod Thailand begyndte for alvor. Selv om Thailand ikke har underskrevet de internationale flygtningekonventioner, har landet en lang tradition for at yde beskyttelse til nabobefolkningerne, der flygter fra krig og konflikt.

Befolkningen i de 9 officielle lejre kommer primært fra de etniske grupper Karen og Karenni, og afspejler de blandede trosretninger i deres oprindelige områder – kristne, buddhister, muslimer og folk uden tro. Over årene er flere tusinde blevet genhuset i lande som USA, Canada og Danmark. Det er sket gennem FN’s kvoteflygtninge-system. Hovedparten forbliver dog i lejrene og afventer stadig på at kunne vende hjem – sikkert, frivilligt, med værdighed og til ordnede forhold.

Den positive udvikling inde i Myanmar over de seneste år giver håb. Dog vurderer COERR og flygtningene, at man stadig er i en fase med ”forberedelse til repatriering”.

BEGRÆNSEDE MULIGHEDER I LEJRENE Livet i lejrene har ikke været nemt. Der er udgangsforbud, og lejrene bevogtes af det thailandske militær. Dette har i mange år begrænset flygtningenes muligheder for at tjene lidt til dagen og vejen og har gjort dem afhængige af udefrakommende humanitær hjælp. Efter tæt dialog med de thailandske myndigheder fik COERR i 2001 imidlertid lov til at udvide selvhjælps-aktiviteterne i lejrene, til gavn for især de mest udsatte lejrbeboere.

Flygtningene tog imod initiativerne med kyshånd, så lejrene summer i dag af liv, initiativ, gå-på-mod og læring. Flere tager større ansvar for sig selv, sine nærme-

ste og det lejrsamfund, man er en del af. Alt samme noget, der i praksis bidrager positivt til lejrlivet, men som i høj grad også er en forberedelse til den svære tid, der kommer, når flygtningene vender hjem.

GRØNTSAGER OG DAGLIGVARER Med træning og teknisk støtte fra COERR dyrkes over 47 forskellige grøntsager på økologisk vis i og omkring lejrene. Der er blevet eksperimenteret og opfundet nye grøntsagsdyrknings- og vandingsmetoder, tilpasset de særligt trange plads- og klimavilkår. I de senere år er økologisk husdyrhold blevet føjet til den voksende landbrugsproduktion og til flygtningenes spisemenu: fjerkræ, svin, geder, fisk og frø. Overskudsproduktionen bliver i dag solgt til andre flygtninge, besøgende og lokalsamfundet. På den måde lærer flygtningene også om marketing og branding.

Der bliver ligeledes produceret og solgt forskellige dagligdags nødvendigheder: sæbe, stearinlys (der er ingen elektricitet i lejrene) og smertelindrende urtesalver.

Det sidste sætter især de ældre stor pris på. Der er oprettet produktions- og sparegrupper, som ivrigt udforsker, planlægger og udvikler deres små foretagender under kyndig vejledning og støtte fra COERR. SAMMENHÆNGSKRAFT Den sociale sammenhængskraft i lejrene blomstrer: Socialarbejdere uddannet af COERR opsøger, tager vare på og sørger for de mest udsatte flygtninge i deres midte, og aktive ungdomsgrupper går sammen med ligesindede fra de omkringliggende thai-landsbyer for at holde floderne renset og sikre ordentlig affaldshåndtering. Derved minimeres risikoen for konflikt mellem flygtningene og de lokale værtssamfund. Der bliver afholdt fælles aktivitetsdage og årlige valg til et ungdomsråd efter de bedste demokratiske regler.

Der er sket virkelig meget gennem det lange partnerskab mellem Caritas Danmark og COERR i og for lejrflygtningene i Thailand – et partnerskab, som ifølge COERR er kendetegnet ved gensidig respekt og tillid og en fælles vision om at arbejde efter højeste professionelle standard. Ben Mendoza pegede på årsmødet desuden på, at samarbejdet har været båret af et udpræget ønske om gensidig læring og villighed til at gå nye veje, for at flygtningene vil kunne skabe og få større indflydelse på deres eget liv, vilkår og muligheder.

CARITAS NYT 2016 | 5

7

Internationalt

NordøstIndien Fotos: Jann Sjursen

ET LILLE, MEN VIGTIGT SKUB… Tekst af: L ars Iskjær, Programkoordinator

O

ftest skal der blot et skub til at give fattige mennesker mulighed for at udrette deres egne små mirakler. Der er potentialer, færdigheder og muligheder over alt, men det, der er vigtigt, er, at de udforskes, udnyttes og høstes.

NÅR FREMSKRIDT FATTIGE? Indien er et af verdenens største lande og hastigst voksende økonomier. Den store og relativt veluddannede og lavtlønnede arbejdsstyrke har gjort landet til genstand for alverdens investeringer – især inden for IT/digitalisering og tung industri. Spørgsmålet er blot, om den type udvikling og fremskridt ”siver ned” 8

CARITAS NYT 2016 | 5

til de fattigste, eller om de sakker yderligere bagud i udviklingen.

Halvdelen af Indiens befolkning har ikke ordentlige boligforhold eller adgang til toilet; en tredjedel har ikke let adgang til rent vand. 85 % af landets landsbyer har ikke skoler med klassetrin efter det femte skoleår.

Korruption og det indiske kastesystem fastholder fattige i fattigdom, og det gør det samtidig vanskeligt at sikre ordentlige levevilkår for en voksende befolkning.

KORRUPTION PLAGER På trods af de mange fattigdomsbekæmpende tiltag er

INVESTERING I LILLE FORRETNING

STØTTE TIL TRAKTOR OG SÅSÆD

Purnima Terangpi fra landsbyen Dok Terang måtte forlade grundskolen, da hun ikke klarede eksamen. Hun fortæller, at hun var helt afhængig af indtægter som daglejer og levede fra hånden til munden uden mulighed for at spare op. Så hørte hun om Caritas’ selvhjælpsgrupper og fik træning i bl.a. bogholderi.

Selvhjælpsgruppernes lån-spare-ordning gjorde hende endvidere i stand til låne penge til at investere i en lille forretning, som nu dækker familiens behov for indtægter. Hun underviser nu andre mennesker i hendes landsby i bogholderi, og hun udtaler: ”Jeg er meget stolt over at kunne sige, at jeg hjælper mit lokalsamfund, og at der er en voksende optimisme og selvrespekt blandt folk”.

Rudon Hanse er 30 år gammel og fra landsbyen Langcholeit. Han havde svært ved at få tingene til at hænge sammen økonomisk.

Han siger: ”Før jeg blev involveret i Caritas’ aktiviteter, var jeg blot en bonde uden viden om de muligheder, som man kan få gavn af”. Efter at have modtaget træning gennem Caritas lykkedes det ham at få støtte til sig selv og landsbyen gennem et statsligt landbrugsstøtte-program. De har bl.a. fået en traktor, pumper til vanding, såsæd til plantning af ris og forskellige grøntsager. Nu er Rudon også begyndt at hjælpe nabolandsbyerne med at søge om støtte til deres landbrug.

landet plaget af den korruption, som udgør den største hindring for en sund samfundsmæssig udvikling. Derfor er det utrolig vigtigt, at folk kræver deres rettigheder og deltager aktivt i lokale udviklingsbestræbelser i deres lokalsamfund. Etablering af civilsamfundsorganisationer og interessegrupper lokalt er en forudsætning for udvikling, der gennemføres på en demokratisk måde og kan sikre, at investeringer kommer alle til gode – især de fattige bønder på landet, der har mest brug for det.

Det er netop det, Caritas’ program har søgt at styrke i Nordøstindien de sidste mange år gennem lokale partnere. Fattige bønder organiseres, så de kan tale med en kraftigere fælles stemme og være bedre i stand til at deltage i samfundsudviklingen. Bønderne bliver bedre stillet økonomisk ved at støtte etablering af selvhjælpsgrupper, og ved, at de organiserer sig kooperativt som producenter og dermed opnår højere markedspriser på deres landbrugsprodukter.

125.000 DELTAGERE Der er stadig lang vej igen, men gennem aktiviteterne er der over årene etableret over 1.500 selvhjælpsgrupper gennem fem lokale partnerorganisationer. Disse selv-

hjælpsgrupper er videre samlet som medlemmer i 65 lokale foreninger, der uddanner medlemmerne og deres ledere i organisationsudvikling, økonomisk forvaltning og fundraising i relation til offentlige fattigdomsbekæmpende tiltag og udviklingsprogrammer. Caritas Danmark støttede i 2015 ca. 25.800 familier (eller ca.

125.000 personer) direkte og indirekte.

Gennem Caritas’ støtte har selvhjælpsgrupperne og deres foreninger haft succes med at etablere partnerskaber med lokaladministrationerne og fundraising af offentlige midler til at styrke de markedsmæssige processer, som bønderne er afhængige af til salg af deres afgrøder til ordentlige priser på det indiske fødevaremarked og til eksport uden for landet.

PROGRAMMET BÆREDYGTIGT Programmets resultater over de sidste mange år betragtes nu som bæredygtige. De hviler i sig selv, og Caritas’ finansielle bidrag er ved at være overflødigt. Derfor planlægger Caritas at trække sig ud af disse aktiviteter ved udgangen af 2018 og vil dermed forlade Indien som programstøttet land.

CARITAS NYT 2016 | 5

9

KORT NYT

Fra ind- og udland

FORMAND HILSTE PÅ PAVE FRANS Under pavebesøget i Sverige blev der undertegnet en erklæring vedrørende samarbejde mellem Caritas Internationalis og Lutheran World Federation – World Service. Caritas Danmark var repræsenteret i Malmö og Lund ved formanden, Christa Bonde, og generalsekretær Jann Sjursen. Christa Bonde fik lejlighed til at hilse på paven sammen med lederne af de øvrige Caritas-organisationer i Norden. Se mere om erklæringen på caritas.dk.

AU PAIR - KONGRES I LYNGBY Igen i år kunne Caritas, som en del af Au Pair Network, invitere landets au pairer til Au Pair Convention med titlen ”Au Pairs Speak Out!”.

Skt. Knud Lavard Skole i Lyngby dannede rammerne for kongressen. Det var en berigende dag med blandt andet to workshops med titlerne ”Au pair as a stepping stone” og ”Be an empowerer”.

Efter workshops blev der afholdt paneldebat med mulighed for at dele sine erfaringer og oplevelser som au pair i Danmark. Dagen blev rundet af med et festmåltid forberedt af frivillige, efterfulgt af musik og underholdning med mulighed for dans, hygge og socialt samvær.

Caritas’ rolle i Au Pair Network (APN) er primært at skabe engagement og kontakter gennem det netværk af frivillige, som APN består af. Derudover at skabe et forum, hvor au pairer har mulighed for at udveksle viden og erfaring, skabe nye venskaber og diskutere au pair-ordningens fremtid i Danmark.

Caritas har siden juni 2014 været en del af Au Pair Network (APN), som også inkluderer Kirkernes Integrationstjeneste (KIT) og Fagforeningen FOA om en fælles indsats for au pairs i Danmark.

Vil du vide mere om Au Pair Network, er du velkommen til at læse mere på aupairnetwork.dk.

10 CARITAS NYT 2015 | 5

ÅRSMØDE OG CARITAS DAG Årsmødet 2016 blev gennemført på Dalum Landbrugsskole lørdag den 1. oktober med 44 deltagere. På årsmødet blev sognerepræsentant Ann-Lise Aasesdatter Hansen fra Sankt Kjelds Kirke i Viborg valgt ind i bestyrelsen for Caritas Danmark for de kommende fire år. Søndag var der Caritas Dag i Sankt Albani Kirke og Skole i Odense med Biskop Czeslaws deltagelse. Kirken var godt fyldt, og 120 deltog efterfølgende på skolen, hvor en fantastisk frokost blev serveret af frivillige. Der var retter fra otte forskellige lande! Det var en meget vellykket dag, takket være ikke mindst Caritas-gruppen i Odense og de frivillige og spændende oplæg fra sekretariatet om Caritas Danmarks arbejde. Læs formandens beretning på caritas.dk.

CARITAS-KOLLEKT 2016 Søndag d. 28. august 2016 blev der samlet ind til Caritas i alle landets katolske menigheder. Caritas-kollekten er kirkens håndslag til Caritas, og pengene går til Caritas’ nationale arbejde. I år blev der samlet kr.

192.438,50 ind. Vi takker for de mange fine bidrag og glæder os over opbakningen til Caritas’ arbejde!

EKSTRA KR. 10,7 MIO. TIL CARITAS Caritas Danmark har efter ansøgning fået bevilget ekstra kr. 10,7 mio. kr. til nødhjælp. Regeringen har nemlig ekstraordinært afsat midler til en forstærket indsats vedrørende Sudan og syriske flygtninge. Caritas får således kr. 4,9 mio. til at styrke indsatsen for Darfur-flygtninge i Tchad samt kr. 5,8 mio. til syriske flygtninge i Jordan.

Caritas Danmark har således i 2016 fået tilsagn om kr. 28,7 mio. til nødhjælp fra Udenrigsministeriet til prioriterede indsatser. Caritas yder derudover støtte fra Katastrofefonden og private gaver til andre indsatser.

PERSONALENYT Hannah Holst Kragelund er fratrådt som administrationschef, da hun har fået andet arbejde.

Kampagnekoordinator Sidse Surel Mogensen er gået på graviditetsorlov. Charlotte Bøgelund Frederiksen vikarierer det kommende år

CARITAS NYT 2015 | 5

11

id nr.: 46663

JULEINDSAMLING 2016 Giv en flygtningefamilie en hverdag i Tchad

Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318

86214318

Caritas Danmark

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

Caritas Danmark

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V