Caritas nyt #5 web

Caritas Caritas Nyt Danmark #5

3 4 8

NOVEMBER 2014

Juleindsamling

Brobyggere Kommentar

10 Kort Nyt

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

Indland Juleindsamling 2014

En verden til forskel

NR#5

CYKLER GØR GAVN I UGANDA

CARITAS NYT

Ansvarshavende redaktør: Jann Sjursen - jsu@caritas.dk Grafisk design og Layout: Nanna Rosenørn Ørsted Korrektur: Mia Toldam Korsgård Papir: 130g silk.

DETTE NUMMER

Caritas Nyt#5 - November 2014 Tryk oplag: 3500 ISSN: 13978578 Forsidebillede: Zimbabwe, Flickr Common Share UDGIVELSE

Kære læser, En tid var der udsigt til, at regeringen ville spare kr. 2, 5 mia. på bistanden til de fattigste udviklingslande, fordi der kommer flere asylansøgere til Danmark i 2014 og 2015 end tidligere beregnet. Caritas og mange andre organisationer vendte sig mod besparelsen, og den blev i forbindelse med finanslovsaftalerne reduceret til kr. 1 mia.

- OG KOSTER KUN KR. 600!

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer november 2014 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: 38180000 Caritas kontonummer: 2191-3487254516

UDGIVER

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V.

Besparelsen på kr. 1 mia. er selvfølgelig ikke så ringe som kr. 2,5 mia. Men når det er sagt, så er det forstemmende, at regeringen, Enhedslisten og SF er enige om at reducere i udviklingsbistanden til verdens fattigste. At andre partier vil spare endnu mere skal nævnes for en ordens skyld.

Det er uforståeligt, at fattige i udviklingslandene skal betale for, at vi internationalt står i en situation med så mange flygtninge, som det ikke er set siden 2. verdenskrig, hvoraf en del søger til Danmark.

E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.caritas.dk

Udviklingsbistanden gør en verden til forskel for fattige mennesker.

Det ved vi i Caritas! Udviklingsbistanden handler om respekt for og solidaritet med andre mennesker. Den er udtryk for et moralsk valg.

Det valg mister sin styrke, når medmennesker i de fattigste lande bliver brugt til talgymnastik i finanslovsforhandlingerne. Eller når asylansøgere gør det…

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 164 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.

2

CARITAS NYT 2014 | 5

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

Caritas’ juleindsamling 2014 går til at købe 120 cykler til frivillige landbrugsrådgivere i det nordøstlige Uganda. For bare 600 kr. kan du give en cykel og sikre, at hjælpen når længere ud!

[Tekst: Sidse Surel Mogensen , Foto: Ollivier Girard]

Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år og til

MANGE ÅRS KONFLIKT Det nordøstlige Uganda er meget fattigt og har i mange år været præget af voldelige konflikter. Ikke mindst den militante oprørsgruppe Lord´s Resistance Army har været med til at skabe uro.

Caritas har siden 2001 arbejdet med en gruppe særligt udsatte mennesker i området, som pga. konflikterne har været internt fordrevne og har boet i flygtningelejre. De har levet, som en stor del af Ugandas befolkning, af subsistenslandbrug. Det vil sige landbrug, hvor man kun lige dyrker mad nok til at brødføde sig selv og sin familie.

FEM LANDBRUGSFORENINGER Caritas har derfor hjulpet de særligt udsatte småbønder med at organisere sig i fem landbrugsforeninger.

Foreningerne har til formål at hjælpe bønderne til at dyrke mere majs og kassava af højere kvalitet.

Dyrker de mere, end de selv kan spise, har de nemlig mulighed for at skabe sig en indkomst og dermed hæve deres levestandard. Sælger de deres afgrøder i fællesskab, kan de få en højere pris for dem, end

hvis de solgte dem alene.

OVERTAGER SELV ANSVARET Foreningerne er nu ved at være så stærke, at de kan stå på egne ben og en række af de funktioner, som Caritas´ samarbejdspartnere har varetaget hidtil, skal foreningerne nu selv overtage ansvaret for. En af de nøglefunktioner, som foreningerne skal overtage, er at tilse medlemmernes landbrug og sikre, at kvantitet og kvalitet vedligeholdes og forbedres.

Foreningerne har lidt indtægter i form af det lille gebyr, som foreningsmedlemmerne betaler for at få malet deres afgrøder, men det er endnu lang fra nok til at ansætte og lønne medarbejdere. Så årets juleindsamling understøtter deres ønske om i højere grad at blive selvhjulpne.

Caritas har derfor uddannet 120 af bønderne til landbrugsrådgivere. Det er en omfattende opgave, som de har påtaget sig frivilligt, fordi de tror på deres forenings fremtid og gerne vil gøre noget for det fælles gode. De frivillige landbrugsrådgivere har brug for en cykel, så de kan komme rundt til foreningens medlemmer på tværs af de store afstande.

CARITAS NYT 2014 | 5

3

Udland

Brobyggere Fotos: Christa & Peter A nderas

DET VILDESTE, JEG NOGENSINDE HAR OPLEVET! Caritas’ Unge Brobyggere, Christa Kløve Kranich og Peter Andreas Munk Nielsen, er vendt hjem efter at have tilbragt det meste af oktober måned i Zimbabwe. Sprængfyldte af oplevelser og indtryk har de nu taget fat på deres turné rundt i Danmark. Foreløbig er 25 aftaler i kalenderen og mere end 40 oplæg skal holdes! Der skal ikke mange spørgsmål til, før snakken går hen over bordet på Caritas’ kontor. Der er nok at fortælle og skrive om!

[Tekst: Jann Sjursen]

Zimbabwe

MØDT MED ÅBENHED OG TILLID ”Det er uden tvivl det vildeste, jeg nogensinde har oplevet”, siger Peter Andreas (19 år) straks på spørgsmålet om, hvordan det var at være i Zimbabwe. Landet og befolkningen har taget ham med storm første gang, han er i Afrika.

Christa (27 år) har en del rejseerfaring bag sig, men er ikke mindre begejstret: ”Vi nåede ikke at stille vores bagage, før vi var ude på vores første projektbesøg. De var enormt åbne og tillidsfulde. Uanset hvor vi var, fik vi lov til at knytte stærke bånd og blive en del af deres hverdag”.

De to brobyggere har naturligvis lært en masse om Zimbabwe; om levevilkårene i landet og det arbejde, som Caritas Danmark udfører sammen med de lokale partnere. Kontrasterne til deres eget ungdomsliv i Danmark er slående.

4 CARITAS NYT 2014 | 5

JOBMANGEL ”I Zimbabwe får man ingen SU. Man må selv sørge for at betale for uddannelse, hvis ikke ens forældre gør det. Dertil kommer, at der er høj arbejdsløshed blandt unge i Zimbabwe, og nogle flygter endda til nabolande som Sydafrika eller Botswana, fordi de er desperate for at få næstenet hvilket som helst job.

De, der ikke får et job, har ikke meget at lave i hverdagen og havner let i problemer som alkoholmisbrug.

Seksuelt misbrug blandt børn og meget tidlige graviditeter er andre problemer, som ungdommen er konfronteret med,” siger Peter Andreas.

Netop manglen på jobs og det at have noget at leve af har også sat sig spor i Christas hukommelse: ”Det gør ondt at se folk, der er tvunget til at rode rundt i de store bunker af skrald på vejene, hvor de leder efter stumper af lys, de kan bruge, rester af

mad, de kan spise, eller plastik, de kan sælge. Vi blev overraskede, når vi fik at vide, at også veluddannede må rode rundt i skraldet og sidde ved vejkanterne og sælge tomater eller brugt tøj. Det er resultatet af Zimbabwes politik. Til trods for at mange er utroligt veluddannede, er der ingen jobs at finde.”

CARITAS’ ARBEJDE NYTTER Især Caritas Danmarks arbejde med at hjælpe forældreløse unge til at blive landmænd i forbindelse med deres skolegang har derfor givet god mening for Christa og Peter Andreas. Det gælder også arbejdet med at forbedre bønders mulighed for at dyrke jorden bl.a. gennem kunstvanding. Det giver både mere og sundere mad på bordet i familien og mulighed for at producere til salg, så der bliver råd til f.eks. skolegang og medicin. ”Caritas’ arbejde giver rigtig god mening, og det er med til at løfte mennesker ud af fattigdom”, siger de samstemmende.

HVOR ER VI KEDELIGE! Mødet med en katolske kirke i Zimbabwe har helt klart også gjort sit indtryk på de unge brobyggere, som selv er katolikker. Peter Andreas, der synger i Sankt Ansgars kirkekor, var imponeret over sangen og musikken: ”Der var ingen sangbøger til messen.

Folk kunne sangene udenad, og de kom lige fra hjertet. Det er salmerne, der sætter gang i festen. ” fortæller Peter Andreas og udbryder så helt uden filter: ”Hold da op, hvor er vi kedelige herhjemme!”

De unge brobyggere vendte hjem til Danmark midt i en finanslovstid, hvor debatten om besparelser i udviklingsbistanden til verdens fattigste lande var et vigtigt tema. Stod det til Christa og Peter Andreas, så var det ikke lige der, politikerne skulle finde penge til at tage imod flere asylmodtagere. ”Det er lidt typisk for os danskere. Vi sidder i vores eget lille smørhul og bliver bekymrede for, om vi nu også har råd til at hjælpe verdens fattigste. Det er mærkeligt at opleve, når man lige er kommet hjem fra Zimbabwe og har set, hvordan dansk udviklingsbistand gennem Caritas gør en forskel” siger Peter Andreas.

Der er meget at tænke over efter den rejse, fornemmer man tydeligt -og mange oplevelser og erfaringer at dele på skoler, i sogne og DUK-foreninger.

CARITAS NYT 2014 | 5

5

Udland

Brobyggere

BLOGSPOTS SOM FORTALT AF CHRISTA OG PETER ANDREAS PÅ VEJ MED EN MONSTERTRUCK Det er en ordentlig 2-timers bumletur, vi får os, da vejene i området er meget dårlige – det er kun takket være den monstertruck, som vores køretøj nærmest er, at vi når frem. Dette sker dog ikke uden, at vi punkterer og er ved at sidde fast, da vi kører over en udtørret flod. Jeg tror ikke mine egne ører, da Njabulo fortæller os, at lokalbefolkningen henter vand et par meter nede i denne gamle flodbund… (Peter Andreas)

AT PUMPE VAND ER IKKE LET! ”Her henter børnene deres vand – prøv du at pumpe vand ud”, siger han til mig. Jeg går ihærdigt i gang med at fylde den tyve liters spand, som han har stillet foran mig. Det er hårdt, og jeg får sved på panden. Efter flere minutters hård pumpen får jeg fyldt spanden. Rektoren nikker stille, men siger så ”… og forestil dig nu, at du er syv år og skal gøre det på tom mave…”. Det giver et kneb i maven på mig, idet han siger det, og de udfordringer, som børnene gennemlever hver dag, bliver meget tydelige… (Christa)

FORSKEL MELLEM LAND OG BY De runde stråhytter er erstattet med tætpakkede og fyldte små container-huse. Den tørre jord og sletten i bushen er byttet ud med semi-cementerede hullede gader dækket af bunker af affald, der vokser sig større og større for hver dag, der går. Og gederne, der brægende rendte frit rundt, er erstattet af dyttende og osende biler, der kæmper sig igennem trafikken. Vi er ankommet til Harare – hovedstaden i Zimbabwe…

(Christa) BAG SMIL ER DER SORG Men vi finder også ud af, at der bag de dejlige, store og velkommende smil gemmer sig meget sorg. For livet er hårdt i Goshombo. Mange lider af HIV, og der er ingen jobs at finde og ingen penge at tjene. Mange børn har ikke mulighed for at komme i skole, da de ikke har de penge, der skal til, og forældreløsheden er stor og plager mange familier… (Christa)

BÅLMAD ER GODT FOR EN GAMMEL SPEJDER Der er ingen elektricitet, men som gammel spejder ved jeg, at mad over bål også kan smage godt. Vi får da også serveret dejligt kød med ”sadza”; en majsblanding, som er en nationalret i Zimbabwe – det smager utrolig godt. Vi får kød til de i alt fire frokost- og aftenmåltider, vi spiser hos Mathildas familie – senere får vi at vide, at familien i gennemsnit kun spiser kød to gange om måneden… (Peter Andreas)

PÅ BARE TÆER I SKOLE Om morgenen mellem kl. 7 og 8 og igen om eftermiddagen vrimler vejene og de små stier med børn. De fleste iklædt skoleuniformer. Men mange kommer også løbende af sted uden uniform, med hullede sko eller slet ingen sko i det brandvarme sand med kapsler og glasskår, der gemmer sig… Gratis skolegang er ikke noget, man kender til i Zimbabwe. Og det er svært for mange at skrabe sammen til skolepenge, for slet ikke at snakke om skoleuniformer, bøger og blyanter som også er nødvendige for at gå i skole… (Christa)

TIL MESSE MED BONGOTROMMER OG DANS Festlig korsang og bongotrommerytmer fylder mine ører, da evangeliet bliver båret hen af midtergangen i den store kirke.

Mange kvinder udslynger begejstrede glædesskrig til musikken, og det er svært ikke at blive revet med af stemningen. Evangeliet er frembåret af piger klædt i leopardskind, der elegant danser hen ad kirkegulvet i takt til musikken. Messen er fejret af Alex Thomas, ærkebiskoppen af Bulawayo, og selv om taget på kirken ligner noget fra en gammel fabrik, er der mødt mindst 500 mennesker op. 62 konfirmander til messen fastslår endegyldigt over for mig, hvor lille en kirke vi er i Danmark… (Peter Andreas)

FOLK FRYGTER DET VÆRSTE Folk frygter det værste… Og frygt, der fører til desperation og angsten for at miste alt, hvad man har, på baggrund af de historiske begivenheder, har ført til egoisme og korruption, som uden tviv l er de største problemer, Zimbabwe står overfor…

(Peter Andreas) Foto: Jann Sjursen

6

CARITAS NYT 2014 | 5

CARITAS NYT 2014 | 5

7

Indland Kommentar

NÆSTEN 30 ÅRS JUBILÆUM Anders Nielsen har været en højt værdsat medarbejder i Caritas i næsten 30 år. Senest trådte han i juni måned

Caritas Danmark

til som vikar, da Caritas stod og manglede en bogholder.

Han kan historien og har på opfordring skrevet denne kommentar til Caritas Nyt.

OM CARITAS FØR OG NU – OG DEN BARMHJERTIGE DJØF’ER

C

aritas, som jeg første gang kom i kontakt med i 1976, var på det tidspunkt en meget lille organisation – svært tilgængelig og svær at få øje på. Den gemte sig nemlig i pastor Knud Ballins privatbolig på en øvre etage i Sankt Josefs Hospital i Griffenfeldsgade på Nørrebro.

Herfra styrede Knud Ballin en række katolske aktiviteter bistået af sin sekretær gennem mange år, Lilly Fausbøll, og nogle få frivillige. Det karitative arbejde var nok det primære, men p. Ballin ledede også Pauluskredsen (som på den tid blev til Katolsk Forlag), og han sad desuden i forskellige kirkelige råd og udvalg.

TIDSSKRIFT TIL DDR En særlig opgave, der involverede frivillige på forskellige planer, var udsendelsen af tidsskriftet ”Prediger und Kateket” (PUK) til modtagere i det daværende DDR. Formålet var at give østtyskerne mulighed for at læse nyere, katolsk litteratur, som ikke var tilgængeligt (eller tilladt) i DDR. En række frivillige (jeg selv inklusive) havde givet tilladelse til, at deres navne og adresser måtte

8

CARITAS NYT 2014 | 5

bruges som afsender af disse tidsskrifter, da det kunne give problemer, hvis den officielle katolske kirke stod for udbredelsen af denne slags litteratur i DDR. Der stod megen respekt om Knud Ballin, og jeg tror, at de mange frivillige, som han benyttede, anså det for meget ærefuldt at arbejde i hans og kirkens tjeneste. Selvom Caritas udviklede sig og forandredes i slutningen af 70´’erne, blev det frivillige element ved med at være bærende i organisationen. Da Caritas omkring 1980 flyttede fra Griffenfeldsgade til lejede loftslokaler hos Folkekirkens Nødhjælp i Sct. Pederstræde, var der én ansat medarbejder på deltid og én frivillig til at klare den daglige drift, mens en række frivillige deltog i arbejdet som mere løst tilknyttede.

På det tidspunkt havde Knud Ballin pga. sygdom gradvist måttet overdrage den daglige ledelse af Caritas til Anne Lise Timmermann.

HJÆLP TIL POLEN GAV VÆKST Anne Lise Timmermann havde ikke mindre end Ballin evnen til at tiltrække frivillige, og det kom

rigtigt til udtryk i årene fra 1982, hvor Caritas involverede sig stærkt i hjælpen til Polen. Anne Lises gode forbindelser (og hendes særlige karisme?) bevirkede, at det vrimlede med frivillige (tolke, chauffører, journalister, læger, sygeplejersker m.m.), som gerne ville støtte den gode sag.

Polen-hjælpen gav vækst i organisationen og var sikkert den væsentligste grund til, at en flytning til større lokaler blev nødvendig, og i 1983 flyttede Caritas til kontorer i Bredgade.

LØN HINSIDES? På personalesiden skete der også en udvikling med flere ansatte medarbejdere (Rolf Belling, Nik Bredholdt m.fl.), men den gamle opfattelse om ”frivillighed” og ”ulønnet arbejde” som bærende i organisationen gjorde sig stadig gældende. Den afstand, der vitterlig var mellem en ”Caritas-løn” og arbejdsmarkedets lønninger, udgjorde efter nogles opfattelse det rum, som den ansatte selv måtte udfylde med sit frivillige engagement. Nogle forklarede det humoristisk med, at en kirkelig ansat fik sin løn hinsides. Men ik-

ke alle medarbejdere stillede sig tilfreds hermed, og lidt efter lidt blev lønforholdene da også bragt på mere passende niveau i forhold til arbejdsmarkedet. Nogen begyndte også at tale om noget hidtil uhørt, nemlig pension til de ansatte, men man skulle et stykke ind i 90’erne, før dette blev en realitet.

DEN BARMHJERTIGE DJØF’ER Når man ser på staben i Caritas i dag, kan man sige, at organisationen, hvad personale angår, har bevæget sig fra de rene amatører til helt professionelle. Er der stadig plads (under lønloftet) til det frivillige engagement? Fra en debat om udviklingen indenfor danske hjælpeorganisationer husker jeg denne udtalelse: ”Den barmhjertige samaritan er blevet DJØF’er”. Er der her tale om to uforenelige størrelser? Kan den professionelle ikke have hjertet med i arbejdet, og kan en DJØF’er ikke lade sig inspirere af den barmhjertige samaritan? Det bør være muligt, og sådan håber jeg det også må være fremover i Caritas.

CARITAS NYT 2014 | 5

9

KORT NYT

Fra ind- og udland BLIV KOMMUNIKATIONSKOORDINATOR Caritas har en stilling ledig som kommunikationskoordinator. Hvis du vil arbejde med Caritas Nyt og andre medier for at kommunikere om udvikling, nødhjælp og diakonalt arbejde i Caritas, så se mere på caritas.dk og send din ansøgning senest den 3. december!

Foto: Caritas Internationalis

KR. 1,5 MIO. FRA WORLD COCOA FOUNDATION Caritas Danmark har modtaget over kr. 1,5 mio. fra World Cocoa Foundation til bekæmpelse af ebola i Vest Afrika. Det skete i forbindelse med, at WCF holdt sit 26. partnerskabsmøde den 15. oktober i Industriens Hus i København. Røde Kors fik et tilsvarende beløb.

Præsidenten for WCF, Bill Guyton, sagde, at donationen ”afspejler kakao-industriens fortsatte, stærke forpligtelse i forhold til

sundhed og nødhjælp i forbindelse med internationale kriser”. Han forsikrer, at WCF vil gøre alt for at aktivere de muligheder, de har for at hjælpe i Vest Afrika, og forbygge spredningen af ebola.

Generalsekretær Jann Sjursen glædede sig over donationen og det medarsvar, industrien tager. Han sagde: ”Ebola dræber mennesker hver eneste dag, og spredningen af det dødbringende virus

sker nu med meget stor hast. Det er helt afgørende, at der nu bliver gjort en ekstraordinær indsats for at bekæmpe ebola for at redde menneskeliv og undgå at hele samfund bukker under for sygdommen. Derfor er det positivt, at kakao-industrien er parat til at tage et socialt ansvar i denne alvorlige situation.”

Midlerne vil bidrage til Caritas-netværkets Ebola-respons, særligt i Liberia.

CARITAS-KOLLEKT 2014 Søndag den 31. august 2014 blev der samlet ind til Caritas i alle landets katolske sogne.

Caritas-kollekten er kirkens håndslag til Caritas, og pengene går til Caritas´ generelle arbejde. Det foreløbige resultat er 124.417 kr. Det endelige resultat foreligger først senere, men det tegner bedre end sidste år. Vi takker for de mange fine bidrag og glæder os over opbakningen til Caritas´ arbejde!

BIDRAG TIL IRAKS FORDREVNE I september igangsatte Caritas en indsamling til fordel for de internt fordrevne i det nordlige Irak. Der er foreløbigt indsamlet hele 241.432 kr. Pengene bliver sendt til Caritas Irak, der bruger dem på fødevarer og sundhedsydelser. Vi takker mange gange og glæder os over den store opbakning til vores brødre og søstre i Irak.

CARITAS NORGE 50 ÅR 11. november 2014 fyldte Caritas Norge 50 år. Gennem et halvt århundrede har organisationen arbejdet med fattigdomsbekæmpelse, flygtninge, indvandrere, integration og solidaritet med verdens undertrykte gennem partnerskaber. Opgaven med at tage imod indvandrere videreføres nu gennem Caritas Norges Infocenter i Oslo, som blev oprettet i 2011 og har opnået statsstøtte.

Caritas Norge arbejder i 15 lande.

Et stort tillykke til Caritas Norge med alt det, der er nået gennem 50 år. Se mere på caritas.no.

STØTTE TIL DIAKONALE PROJEKTER Har du en idé til et hjælpeprojekt i din by, kan du gennem dit lokale sogn søge Caritas’ diakonipulje om støtte. Diakonipuljen støtter aktiviteter i Danmark, der har til formål at hjælpe udsatte mennesker og familier, der lever på kanten af samfundet eller har brug for støtte i livet. Diakonipuljen kan søges af grupper tilknyttet katolske sogne i Danmark. Caritas tilbyder også rådgivning. Læs mere på www.caritas.dk/undersektion/ diakonipuljen.

Foto: Caritas Internationalis

FILIPPINERNE 1 ÅR EFTER Den 8. november var det 1 år siden, supertyfonen Haiyan ramte Filippinerne. Mere end 5000 omkom, og 10 millioner mennesker blev berørt! Sakramentskirken og Caritas inviterede derfor til en mindehøjtidelighed.

Messen blev ledt af Fr. Frederick. The Sacrament Church Choir International medvirkede under ledelse af Alexander Vergara, og

dansegruppen Philippine Cultural Guild of Denmark viste deres kunnen. Efterfølgende var det spisning i krypten. Generalsekretær Jann Sjursen fortalte om Caritas indsats og ikke mindst fortalte herboende filippinere om, hvordan de havde oplevet 8. november 2013 – på Filippinerne. Tyfonen har trukket spor – også helt til Danmark.

TIDLIGERE DEPARTEMENTSCHEF I BESTYRELSEN Tidligere departementschef, Niels Preisler, er blevet medlem af bestyrelsen for Caritas Danmark. Niels Preisler gik på det katolske Niels Steensens Gymnasium og blev i 1975 cand. jur. fra Københavns Universitet. Herefter fulgte nogle år som advokatfuldmægtig og advokat inden han gjorde karriere i forskellige ministerier og var departementschef i Indenrigs-, Integrations- og Undervisningsministeriet. Endelig var Niels Preisler direktør for Statsforvaltningen Hovedstaden og stiftamtmand i Københavns og Helsingørs Stifter fra 2010 - 2013.

Niels Preisler er også medlem af bestyrelsen for Det Danske Bibelselskab.

AU PAIR INDSATS PÅ FINANSLOVEN Au Pair Network, som består af fagforeningen FOA, Kirkernes Integrationstjeneste og Caritas Danmark, har fået 2x2 mio. kr. i 2015 og 2016 til socialt arbejde for au pairs (satspuljen). Pengene vil blive brugt til at give au pairs information om deres rettigheder, rådgivning og hjælp i konkrete situationer samt tilbud med sigte på netværk og livsper-

spektiv. Caritas vil sammen med de lokale sogne primært arbejde med sidstnævnte med fokus på at modvirke ensomhed, isolation og social udsathed blandt au pairs. Konkret vil Caritas give au pairs sociale tilbud, kurser i ’livsperspektiv’ og personlig udvikling samt organisere lokale au pair-grupper.

Foto: Freedom House 10 CARITAS NYT 2014 | 5

CARITAS NYT 2014 | 5

11

id nr.: 46663

Juleindsamling 2014 Cykler gør gavn iUganda For bare kr. 600 kan du give en cykel og sikre, at hjælpen når længere ud! Caritas’ juleindsamling 2014 går til at købe cykler til frivillige landbrugsrådgivere i det nordøstlige Uganda. Giv en cykel eller bidrag til en…

Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318

86214318

Caritas Danmark

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

Caritas Danmark

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V