2012 caritas nyt #4 issuu enkeltsidet

#4

DECEMBER 2012

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

NIGER: Kvinder gør ørkenen grøn /10-11 Tusinde virkeligheder i Burma /6-7

Den blodige konflikt raser fortsat i Syrien /4-5 C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

1

forord

caritas nyt

Redaktør: Toke Nyborg - tny@caritas.dk Skribent: Malene Broholm Staal - mbs@caritas.dk Ansvarshavende: Jann Sjursen Korrektur: Marianne Lipka Layout: Nanna G. Ørsted Papir: 100g Silk. Svanemærket

Civilsamfund

»

SLAGET OM TRÆET

Dette nummer

Caritas Nyt #4 - December 2012

DE C EMB ER 20 1 2

Tryk oplag: 3.200 ISSN: 1397-8578

Abonnement

Caritas Nyt udkommer fire gange om året Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år og til samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer februar 2013 Adresseændring eller afmeldning: tny@caritas.dk eller tlf: 38180000 Udgiver

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15,3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Juleforberedelserne begynder tidligt. I hvert fald de kommercielle. Allerede i oktober måneder begynder de første julereklamer at melde sig, og så går det ellers løs i et par måneder. Heri er der ikke så meget nyt. Julen er også en kommerciel begivenhed.

Nyt er det imidlertid, at juleforberedelserne i en boligforening bliver til en mediebegivenhed. Boligforeningen Egedalsvænge i Kokkedal og dens bestyrelse har i den grad været mediestof efter bestyrelsens beslutning om at droppe foreningens juletræ. Var der tale om mangel på respekt for danske traditioner? Eller var beslutningen blot udtryk for vaskeægte beboerdemokrati?

Det rækker ikke med pladsen i denne spalte til at tage diskussionen op. Men ligeså lidt som den kristne jul handler om reklamer, ligeså lidt handler den om juletræer med lys på, hvor stemningsfyldte og traditionsrige de end er. Inden for eller uden for.

Julen handler om Jesu fødsel. Om frelseren, der i bogstaveligste forstand ændrede historiens gang for omkring 2012 år siden og den dag i dag kommer til os - og vil os mennesker. Tænk, hvis det kunne vække ligeså meget debat og stillingtagen, som slaget om juletræet i Kokkedal har gjort.

Caritas Danmark er en selvstændig humanitær organisation med tilknytning til Den katolske Kirke.

Caritas hjælper mennesker uden hensyn til politisk eller religiøst tilhørsforhold, race eller etnisk gruppe.

Glædelig advent, Jann Sjursen.

[G eneralsekretær for Caritas]

[Foto: Caritas Internationalis]

Forsidebillede: Martin Bubandt/Polfoto

[Jann Sjursen , generalsekretær & Toke Nyborg , kommunikationskoordinator]

UDVIKLING – ET KIRKELIGT ANSVAR

I

mange udviklingslande er kirker og trosbaserede organisationer særdeles vigtige for udviklingen af stærke civilsamfund. I arbejdet med udvikling er der brug for at styrke de menneskelige værdier, som er grundstenen i udvikling af stærke civilsamfund. Kirkesamfund og civile aktører spiller en central rolle, når det gælder demokrati og menneskerettigheder, fred og forsoning med videre. Udvikling bliver kort og godt opfattet som et kirkeligt ansvar.

Den katolske Kirkes størrelse har en kæmpemæssig betydning for arbejdet med udvikling og nødhjælp. Med 167 medlemsorganisationer, 440.000 ansatte og 625.000 frivillige er Caritas en af de største aktører i verden inden for nødhjælps- og udvilingsarbejde.

2

C A R I TA S N Y T 2 012 | 42

NY NORSK UDREDNING En ny norsk udredning om Religion og Udvikling, der blev fremlagt den 11. september i år, konkluderer, at der blandt donorer over hele verden er store kundskabshuller, når det handler om religion i udviklingsprocesser.

Det hedder endvidere, at religion må tages alvorligt af andre end troende og specielt interesserede. For religion handler om mere end guder og personlig tro, men også om magtpolitiske interesser og lederskab på godt og ondt ifølge udredningen.

Generalsekretær for Caritas Norge, Matha Skretteberg, har i øvrigt bidraget til udredningen med en artikel om ligestilling. I udredningen er der en række anbefalinger til den norske regering, der har bestilt udredningen.

Den helt overordnede anbefaling er at

gøre religion til et tværgående tematisk område. Samme synspunkt er af den tidligere leder for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Uffe Torm, blevet fremført i Danmark.

DANSK STRATEGI UDEN RELIGION I Danmark blæser der andre vinde. I den nye udviklingsstrategi fra i år findes der kun en enkelt henvisning til religion og det i et afsnit om værdikamp. Der står: ”Danmark arbejder aktivt for at modvirke det øgede politiske og religiøse pres mod seksuel og reproduktiv sundhed...” Men bortset fra det er strategien blottet for overvejelser om religion og udvikling. Det var den også, da den blev sendt i høring, hvilket Caritas Danmark kritiserede i sit høringssvar med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 42

3

SYRIEN

Den blodige konflikt raser fortsat i Syrien MENS TITUSINDER HAR MISTET LIVET, OG HUNDREDETUSINDER ER BLEVET DREVET PÅ FLUGT, FORTSÆTTER KAMPHANDLINGERNE I SYRIEN. DET ER EN HUMANITÆR KRISE, SIGER GENERALSEKRETÆR I CARITAS, JANN SJURSEN.

[ Malene Broholm Staal , kommunikationsmedarbejder (stud.) /Caritas]

”Så lang tid der ikke er nogen løsning på konflikten i Syrien, og kampene fortsætter, vil den humanitære krise også fortsætte.” Sådan siger generalsekretær i Caritas, Jann Sjursen, om den blodige konflikt, som har udspillet sig i Syrien gennem mere end halvandet år.

Oprørernes kamp mod præsident Bashar al-Assads regime har indtil videre kostet omkring 30.000 mennesker livet, mens FN frygter, at 700.000 syrere har forladt Syrien inden udgangen af år 2012. Flygtningestrømmen er særligt vokset gennem de seneste tre måneder, hvor antallet af flygtninge er tredoblet.

Det er først og fremmeste nabolandene Jordan, Libanon, Tyrkiet og Irak, som tager imod de allerfleste syriske flygtninge. I Libanon har FN indtil videre registreret mere end 100.000 flygtninge, mens de jordanske myndigheder anslår, at mere end 200.000 syrere har søgt tilflugt i Jordan, som også tidligere har modtaget store grupper af palæstinensiske og irakiske flygtninge.

AKUT BRUG FOR HJÆLP

De flygtede syrere har store behov. Mange af dem slås med traumer efter at have mistet familiemedlemmer, venner og deres hjem. Samtidig skal de for4

C A R I TA S N Y T 2 012 | 42

søge at skabe en ny tilværelse i et fremmed land uden ret mange ejendele.

I Jordan og Libanon bor størstedelen af flygtningene privat blandt lokale familier, i interimistiske telte eller i lejede boliger, som de knap nok har råd til. Derudover kæmper de med at skaffe mad, medicin og andre nødvendigheder, ligesom de forsøger at beskytte sig mod vinterens kulde. 80-årige Jadaa Challal er mor til seks og flygtet sammen med sin datter til Libanon. Den ældre kvindes helbred er blevet værre under opholdet i Libanon, og familien har hårdt brug for hjælp: ”Jeg kom til Libanon sammen med min datter, som lider af epilepsi, så hun kan ikke tage sig af mig. Mine sønner er gået bort. En af mine sønner blev brændt ihjel, da han forsøgte at redde vores hus fra at gå op i flammer. En anden af mine sønner blev dræbt i sin seng. Jeg har for meget sorg i hjertet til, at jeg kan finde fred,” fortæller Jadaa Challal til Caritas.

Jadaa Challal og hendes datter har ikke råd til at bo i et telt alene, så de bor sammen med to andre familier i et telt på 25 kvadratmeter. I alt bor de 15 personer i teltet. Familien Challal har opsøgt Caritas Libanon i håbet om at få deres egne tæpper og lægehjælp:

[Foto: Finn Frandsen /Polfoto]

”Jeg er en gammel dame, og mit helbred er dårligt.

Mine ben kan knap nok holde mig oppe længere. Jeg venter på, at lægen har tid til at se mig. Jeg har ondt i benene, og han kan hjælpe mig gratis,” forklarer Jadaa Challal og hentyder til en af de mobile klinikker, Caritas Libanon har etableret.

HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE

Caritas hjælper de syriske flygtninge og lokalbefolkningen i modtagerlandene. De lider også under den store byrde, det er at skulle tage sig af den massive flygtningestrøm. I Jordan, hvor der fortsat også befinder sig mange irakiske flygtninge, har Caritas hjulpet sårbare syriske flygtninge med hygiejnepakker, varme tæpper og varmeapparater, så de er bedre rustede til at gå den kolde jordanske vinter i møde. Caritas er også aktiv i Libanon. Her har Caritas uddelt nødhjælp og sørget for, at flygtningene får adgang til basale sundhedstjenester via mobile klinikker. ”Caritas Jordan og Caritas Libanon har hjulpet mange sårbare familier med deres basale

behov, men der er stadig rigtig mange mennesker, som har akut brug for hjælp. Derfor har vi besluttet, at årets juleindsamling i Caritas Danmark skal gå til de syriske flygtninge, som lider i den humanitære katastrofe, der udspiller sig for øjnene af os,” fortæller Jann Sjursen og afslutter: ”Vi håber, at rigtigt mange vil støtte op om indsamlingen, så vi kan hjælpe så mange syriske flygtninge som muligt.”

» STØT STØT

Du kan støtte de syriske flygtninge ved at benytte dig af girokortet på bagsiden af Caritas Nyt eller ved at sende en SMS med teksten CARITAS til 1231. Ved at sende SMS’en støtter du Caritas med 100 kroner.

Du kan også bidrage ved at gå ind på www.caritas.dk, hvor du kan støtte ved brug af dit betalingskort.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 42

5

burma

KONTRASTERNES LAND

6

C A R I TA S N Y T 2 012 | 42

[foto: Frank Waldecker]

Tusinde virkeligheder i Burma

I udkanten af byen passerer vi trøstesløse, enorme fabriksbygninger. Foran fabrikkerne ligger den ene sivhytte efter den anden på lange rækker. Her bor de mennesker, der ikke ejer landbrugsjord, og som har søgt ind til Yangon for at finde arbejde. De bor i en by, der udvikler sig med lynets hast, men alt det nye fører intet positivt med sig for dem. Det er som et stort luftkastel – utilgængeligt.

Jordreformerne er et sprængfarligt emne i hele demokratiseringsprocessen. Store investorer kommer væltende ind over markerne for at bygge og tjene penge, og bønderne kæmper for den samme jord, fordi den udgør deres eksistensgrundlag.

Overgangen fra by til land er brat, og i løbet af ingen tid kører vi på en ensom vej omgivet af floder, grønne marker og en landsby hist og her. Her har man ikke meget gavn af en bil. Livet leves omkring landsbyen, og desuden er de få veje ufremkommelige mange måneder af året på grund af massiv regn.

Tre forskellige virkeligheder indenfor et kvarters kørsel.

Dem findes der mange af i Burma, et land der rummer 135 stammer og mere end 100 forskellige sprog.

Derudover defineres befolkningens liv af adgang til jord, uddannelse, indflydelse, etnicitet, kultur, klima, infrastruktur og social status. Det er så vigtigt, at landets regering tager højde for alle disse faktorer med udgangspunkt i fattigdomsbekæmpelse og forbedringer af livet på landet, hvor 70% af befolkningen trods alt bor.

PROJEKTER GIVER HÅB FOR FREMTIDEN

Efter to timers kørsel ankommer vi til landsbyen. Landmænd, leverandører og forretningsmænd er samlet for at møde os. Landmændene har sparet kapital op i låne-sparegrupper og lejer et par marker, hvor de i fællesskab dyrker økologiske bananer. Både leverandørerne af bananfrø og landmændene er blevet trænet af en burmesisk organisation i økologisk landbrug, og med støtte fra Caritas er der opbygget en stærk organisering af menneskerne i landsbyen, der arbejder sammen om at forbedre alle mulige forskellige landbrugsaktiviteter – ikke kun bananproduktionen.

Sidegevinsterne er mange ved projekter som disse.

Landbrugsjorden tilgodeses i kraft af den økologiske tilgang. Kemikalierne, bønderne plejede at bruge gør, at udbyttet mindskes hver gang, der høstes, og bønderne tvinges til at udpine jorden for at producere mad nok. Derudover er klimaforandringerne blevet en del af hverdagen, hvilket yderligere udfordrer livet som landmand.

De organiserede grupper omkring forskellige indkomstgenererende landbrugsaktiviteter bygger et stærkt burmesisk civilsamfund op nedefra. Caritas’ faciliterende rolle i aktiviteterne udfases gradvist og overflødiggøres til sidst, da gruppemedlemmerne med tiden bliver selvstændige, bæredygtige, oplyste og stolte aktører, der har en position i samfundet, som gør dem i stand til at influere og måske en dag skabe deres egen virkelighed i Burma.

»

[Iben R asmine Østergaard Marcussen , programkoordinator . Foto: K aren K asmauski /Corbis ]

D

et er tidlig morgen, og vi sidder på bagsmækken af en gammel pick-up skramlende ud af Yangon på en slidt vej. Selvom det er søndag, og klokken ikke er 8, er der allerede tæt trafik, og det tager tid, før vi er ude af centrum med store nye indkøbscentre, banker og hoteller. Sammen med Caritas’ lokale partner i Burma er jeg på vej ud for at besøge en landsby, hvor landmændene de seneste år har arbejdet sammen med Caritas på at forbedre deres landbrugsaktiviteter og dermed sikre et bedre livsgrundlag.

På mange måder giver køreturen et godt billede af den nuværende situation i Burma, der efter mere end 50 års militærregime med lynets hast nu løsner jerngrebet, åbner op for omverdenen og indfører demokratisk regeringsførelse.

Det hæsblæsende tempo manifesterer sig tydeligt fra pickuppen sådan en søndag morgen. For få måneder siden kontrollerede regeringen bilimporten, så det var for de få og de rige at købe en bil. Nu er bilimporten sat fri, så antallet af biler i byen er eksploderet. Vejene er dog stadig hullede og for smalle til at absorbere alle alle de nye biler, hvilket resulterer i kæmpemæssige trafikale problemer i de større byer som Yangon, Mandalay og Naypiydaw.

FAKTA

Caritas arbejder med 5000 familier i fire projektområder i Burma med fokus på forbedring af levekår. Der er fokus på miljøvenlig, bæredygtig, markedsorienteret landbrugsproduktion samt civilsamfundsopbygning og fortalervirksomhed.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 42

7

kort nyt

kort nyt

Foto: CI]

[Foto: Toke Nyborg]

[Foto: Toke Nyborg]

CARITAS INDGÅR SAMARBEJDE MED DE KATOLSKE SKOLER

NIGERS UDENRIGSMINISTER BESØGTE CARITAS Danmark bør styrke samarbejdet med Niger. Det var budskabet fra Nigers udenrigsminister, Mohamed Bazoum, der besøgte Caritas Danmark i oktober. Ministeren pegede på, at den aktuelle situation i Niger er præget af tørke og en vanskelig sikkerhedssituation, samtidig med at demokratiet er skrøbeligt. Hertil kommer, at flygtninge strømmer ind over grænsen fra Mali, som blev udsat for militærkup i foråret.

Udenrigsministeren appellerede til, at Danmark styrker samarbejdet

med det afrikanske land både humanitært og udviklingsmæssigt, ligesom han understregede, at NGO’erne også er vigtige for at styrke civilsamfundet og demokratiet i landet. Med til mødet var også repræsentanter fra Care Danmark, Red Barnet, Røde Kors og Venskabsforeningen Danmark-Niger, som alle er organisationer, der ligesom Caritas arbejder med at styrke civilsamfundet i Niger.

[Foto: Toke Nyborg]

[Foto: CI]

Et nyt projekt skal hjælpe nomadebørn i verdens næstfattigste land Niger. Projektet, der løber over to år, er et samarbejde mellem en række katolske skoler og Caritas. Den store fælles skoleindsamling skal sætte fokus på børns levevilkår, styrke de unges karitative bevidsthed samt sikre skolegang til Nigers nomadebørn. Skolerne håber at indsamle 300.000 kroner. Det vil sikre skolegangen for 1000 fattige nomadebørn i Niger. Formand for Foreningen af katolske skoler i Danmark, Dan Ingemann Jensen, er begejstret for projektet: ”Vi vil gerne hjælpe. Det ligger først og fremmest dybt i vores katolske menneskesyn, at man skal hjælpe mennesker, som har mindre end os selv. Samtidig er det også vigtigt, at eleverne får en forståelse for, at verden ser anderledes ud andre steder, end den gør i Horsens, eller hvor de befinder sig.”

Flere af skolerne har i forvejen tradition for at samle ind til Caritas, og det bliver fortsat op til den enkelte skole, hvordan de vil samle ind.

Nogle skoler afholder høstmarkeder, julemarkeder, sponsorløb eller andre aktiviteter for at rejse penge til formålet. Du kan læse mere om skoleprojektet på www.caritas.dk/skoleindsamling

NYE MEDARBEJDERE PÅ SEKRETARIATET UDVIKLINGSMINISTEREN UDDELTE VERDENS BEDSTE NYHEDER 50 frivillige og fastansatte i Caritas trodsede de tidlige timer en morgen i september for at uddele æbler og Verdens Bedste Nyheder på Københavns Hovedbanegård. Udviklingsminister Christian Friis Bach var også mødt op for at vise sin støtte. Verdens Bedste Nyheder er en kampagne. Formålet er at fortælle de gode historier fra verdens fattigste lande. De morgenfriske rejsende fik hver et æble og en avis, som blandt andet fortalte, at fattigdommen i verden er halveret, og at lige så mange piger som drenge nu går i skole. Det er tredje år i træk, at FN, Danida og mere end 80 danske udviklingsorganisationer fortæller Verdens Bedste Nyheder. Caritas har støttet kampagnen alle tre år.

8

C A R I TA S N Y T 2 012 | 42

KOLLEKT

FASTE

Alle landets katolske menigheder samlede ind til Caritas den 26. august. Caritas-kollekten er Kirkens håndslag til Caritas, og i alt blev der samlet 152.773 kroner ind. Caritas er meget taknemlig for kollekten, og pengene går til det generelle nødhjælps- og udviklingsarbejde, Caritas udfører.

Årets fasteindsamling gik til majsmøller i Uganda og katastrofefonden. Majsmøllerne har en afgørende betydning for de fattige bondefamilier, fordi de giver bønderne en større indtægt, mens katastrofefonden sikrer, at Caritas altid har mulighed for at hjælpe, når en katastrofe bryder ud. I alt blev der samlet 751.819 kroner ind ved fasteindsamlingen. Caritas takker for hvert et bidrag.

Kimi Hibri Pedersen, 39 år, tiltrådte den 1. oktober som programkoordinator i det humanitære nødhjælpsteam hos Caritas. Kimi er Bachelor in Economics fra American University of Beirut og Master of Philosophy i Development Studies fra University of Cambridge og har tidligere arbejdet for en række lokale og internationale NGO’ er.

Kimi Hibri Pedersen får ansvaret for Caritas’ indsats til gavn for flygtninge fra Mali i Niger samt indsatsen over for irakiske og sy-

riske flygtninge i Jordan. Det nordlige Afrika og Mellemøsten er ikke fremmede for Kimi, som gennem ti år har arbejdet med udviklingsbistand som konsulent hos henholdsvis COWI og Tana Copenhagen.

Kimi er født og opvokset i Libanon og taler ud over dansk flydende arabisk, fransk og engelsk. Kimi har boet i Danmark siden 2002.

ÅRSMØDE: CARITAS SKAL

FREMME SOLIDARITETEN Caritas skal fortsat påtage sig rollen som fortaler for verdens fattige og udsatte grupper. Det var der bred opbakning til på Caritas’ årsmøde, som blev afholdt sidst i september. Her deltog sognerepræsentanter, medarbejdere fra Caritas og biskoppen sammen med gæstetalere fra Nordøstindien og fra Caritas’ au pair-arbejde.

Med udgangspunkt i organisationens nye værdigrundlag slog generalsekretær Jann Sjursen fast, at Caritas har pligt til at fremme solidariteten for verdens fattigste i Afrika og Asien, men også over for udsatte grupper i det danske samfund. Det giver sig blandt andet udslag i Caritas’ arbejde med at støtte au pairs,

der har brug for hjælp. Deltagerne gav ligeledes udtryk for, at Caritas også fremover skal være fortaler for øget ulandsbistand og skat på finansielle transaktioner.

På årsmødet blev organisationens nøgletal også fremlagt, og Jann Sjursen glædede sig over baglandets opbakning, som de mange bidrag fra privatpersoner, sponsorer, sogne og skoler er et udtryk for. Desuden gav årsmødet anledning til at mindes den tidligere formand, Jan Lange, der gik bort i april, og til at byde den nye formand, Christa Bonde, velkommen, ligesom Jette Svane, blev genvalgt til bestyrelsen af sognesognerepræsentanterne.

FRIVILLIGE INDSAMLER 18.000 KRONER Der blev langet masser af loppefund over disken, da Sakramentskirken på Nørrebro i København afholdt loppemarked til fordel for Caritas.

Det var kirkens sognerepræsentant, Sylvie Dauzat, der havde taget initiativ til indsamlingen: ”Det har været et benhårdt arbejde, men det har været sliddet værd.

Med et overskud på cirka 18.000 kroner til Caritas, så er man bare glad”. Resultatet var 10.000 kroner bedre end sidste år, og det skyldes ikke mindst den indsats, Sylvie Dauzat og hendes hjælpere ydede.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 42

9

NIGER

SAHEL

[Tekst og Foto: Toke N yborg , kommunikationskoordinator]

10

D

e små lerklinede huse i ørkenlandsbyen Dantchandou har samme rødbrune farve som sandet i gaderne. Her er støvet og goldt, og den varme harmattan-vind blæser konstant, som en evig påmindelse om den ørken, der omgrænser landsbyen. I denne del af verden skal der slides for at overleve, og alle hjælper til. Vi befinder os i det sydlige Niger.

Det er høsttid, og både mænd og kvinder kno-kler i solen. Med sammenbidte tænder og svedperler på panden mejes, tærskes og males hirsen. Tørkeperioden er på vej, og familierne ved, at de skal leve af høstudbyttet indtil næste år. Intet går til spilde. Alligevel vil udbyttet ikke række, og familierne går en svær tid i møde.

FOKUS PÅ LANDBRUG FOREBYGGER SULT I et forsøg på at brødføde familien drager mændene ind til byen i søgen efter arbejde. De kommer først tilbage, når de første vanddråber varsler regntidens komme. Men bøndernes kvalifikationer rækker ikke langt i byen. De har svært ved at finde arbejde, og det er fåtallet, som kan sende penge hjem. Familiens overlevelse afC A R I TA S N Y T 2 012 | 42

Kvinder gør ørkenen grøn

hænger derfor af kvinderne. Alligevel rynker kvinderne i Dantchandou ikke øjenbrynene af bekymring. Med støtte fra det lokale Caritas, som i Niger hedder CADEV, er de begyndt at dyrke grønsager. Det har ændret deres liv: ”Vi kan i dag brødføde vores familier under tørken, og vores børn er blevet sundere. Vi producerer i dag så mange grøntsager, at vi kan sælge nogle af dem på markedet. Vi er blevet økonomisk uafhængige,” fortæller Fati Boubacar, mens hun vander sin mark.

Med hule kinder og stærke arme hiver hun vand op af brønden og hælder det livgivende vand ud over grøntsagerne.

sørge sin familie. Men sådan har det ikke altid været. Før kvinderne begyndte at dyrke grøntsager, overlevede de tørken ved at samle bær og de blade, som var for bitre til, at dyrene gad spise dem. Nogle ristede jordnødder, som de solgte, men det gav ikke meget. Fati Boubacar opfordrer derfor kvinder til at spille en aktiv rolle i deres lokalsamfund: ”Når mændene forlader landsbyen, er der et hul tilbage, som vi kvinder skal udfylde. Vi kan ikke regne med, at mændene forsørger os. Det er os, som sikrer vores familiers velbefindende og udviklingen af vores samfund,” forklarer Fati Boubacar.

VÆRDIFULD VEJLEDNING

LOKALE ROLLEMODELLER

Landsbyen har fået brønde, og CADEV vejleder kvinderne i nye og bedre dyrkningsmetoder, så de får mest ud af de værdifulde grøntsager. Fati Boubacar har både råd til at købe tøj til børnene og basale fornødenheder som salt og sæbe. Hvis der er penge tilovers, køber hun geder til opfedning, som hun senere sælger på markedet.

Fati Boubacar er stolt. Stolt over sin økonomiske selvstændighed. Stolt over at kunne for-

af indtægten fra salg af grøntsager på at sende sine tre piger i skole: ”Jeg køber skolematerialer og uniformer til mine døtre. De skal have en uddannelse. Det er den eneste måde, de kan forme deres egen fremtid,” forklarer hun, og fortsætter med at hive vand op af brønden.

Der er ikke tid til at hvile, hvis Fati Boubacar og de andre kvinder skal sikre den næste generation af ørkenbørn i Niger en bedre tilværelse.

Sahel er en stenørken, som strækker sig over 6.000 km fra Senegal i vest mod Somalia i øst.

Sahel løber gennem 11 lande; Senegal, Mauretanien, Mali, Burkina Faso, Algeriet, Niger, Nigeria, Chad, Cameroun, Sudan og Eritrea.

Fati Boubacar og de andre grøntsagsdyrkere er i dag rollemodeller for landsbyens andre kvinder - en slags kvindesagsforkæmpere i et land, hvor kvinder ikke tæller lige så meget som mænd.

Kulturen er patriarkalsk, og de fleste kvinder er afhængige af mandens indtægt. De må ikke eje jord eller husdyr og får sjældent en uddannelse. Men i Danchandou er det kvinderne, der bestemmer, og Fati Boubacar bruger størstedelen C A R I TA S N Y T 2 012 | 42

11

id nr.: 46663

VÆR MED TIL AT HJÆLPE FLYGTINGE I SYRIEN

DIT

bidrag gør en forskel!

Benytter du netbank, skriv venligst “Caritas”

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318 Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

12

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

86214318

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V