Pressemeddelelse NC

Page 1

Pressemeddelelse: Nordic Chefs i forbindelse med Løvens Hule

Verdens bedste kok og 3,2 millioner følgere var ikke godt nok til Løverne

Nordic Chef, der blandt andre leverer køkkenredskaber til Brian Mark Hansen, verdens bedste kok, og som har mere end 3 millioner følgere på Instagram, måtte torsdag aften forlade Løvens Hule uden en investering.

Hvis du er gået viralt på sociale medier og bliver set af flere end 250.000 millioner mennesker årligt, så er der en stor chance for, at du bliver en succes. Men for Nicolai Damgaard Nielsen og Thomas Axelsen, der har startet virksomheden Nordic Chefs, skulle det modsat vise sig at blive en ulempe

For Nicolai Damgaard Nielsen og Thomas Axelsens mange følgere og store internationale succes på det sociale medie Instagram var dét, som Løverne var aller mest betænkelige ved, da Nordic Chefs torsdag aften pitchede virksomheden for de fem Løver. Så på trods af, at produkterne allerede er brugt og kendt af nogle af de aller dygtigste inden for gastronomien, så var det manglende fokus på produktlinjen og webshoppen, der endte med at sende dem derfra uden en investering.

”Løverne mente, at vi har for stort et fokus på vores følgere, og det råd har vi helt klart taget til os.” - siger Thomas Axelsen, der er medejer og stifter af Nordic Chefs.

”Siden optagelserne i september har vi har udvidet til Grønland, Norge, Island og Sverige og solgt flere end 6500 produkter Og vi er superstolte over at se vores produkter i både Sinnerup, Illums Bolighus, Bahne og Kop og Kande, og så mange andre butikker i Norden.”–fortsætter Thomas Axelsen.

Udover et øget fokus på at udvide til detailhandlen i Norden og på at få webshoppen godt i gang, så har Nordic Chefs også haft et stort fokus på at gøre konceptet mere konkret og skabe en større sammenhæng mellem deres sociale medier og de samarbejder, som de indgår med deres professionelle partnere, så som Søllerød Kro, Restaurant Jordnær og Restaurant Samuel.

Og det øgede fokus har også allerede båret frugt. Blandt de professionelle kokke der bruger Nordic Chefs produkter, er blandt andre gourmetkokken Brian Mark Hansen, der for nyligt vandt guld for Danmark ved Bocuse d’Or, som er verdensmesterskabet for kokkekunst.

”Vi var meget stolte over at kunne være i Lyon i Frankrig og overvære Bocuse d’Or og se Brian Mark Hansen vinde guld til Danmark. Og så kan man jo ikke andet end at være superstolt over, at han brugte vores pincetter til at få sejren hjem.” - siger Nicolai Damgaard Nielsen og smiler.

Hvis du er nysgerrig på, hvem der ellers bruger de niche-produkter fra Nordic Chef, som er populære blandt professionelle gourmetkokke og foodbloggere på Instagram, så kan du følge en af Nordic Chefs profiler på Instagram, som er; Nordic Chefs og Simplistic_food, Thafoodheaven, goumetzfood og på TikTok Nordic_chefs

Om Nordic Chefs:

En stor kærlighed til og interesse for finere gastronomi var udgangspunktet, da Thomas Axelsen og Nicolai Damgaard Nielsen i 2016 skabte Nordic Chefs. Virksomheden startede som en medieplatform, der senere udviklede sig til at blive Nordens største inden for gastronomi med flere end 3,2 millioner følgere - både amatører og professionelle køkkenentusiaster. I 2019 blev Nordic Chefs ‘Nordic content creator’ hos The Michelin Guide, og har i samarbejde med Michelin skabt Michelins første e-bog.

I dag producerer Nordic Chefs køkkenudstyr til professionelle- og amatørkokke i hele verden og forhandles på nordic-chefs.com, I Kop & Kande, Sinnerup, Ilums Bolighus samt Bahne.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.