“Vi vil være dem, der dækker kundernes behov for traktorer, maskiner, redskaber, reservedele og service til FAIR PRISER”
DEUTZ-FAHR
Vi har fokus på god service og fair priser. Side 8-9
Major
Grønne græsklippere til den grønne sektor. Side 10-11
Kverneland
Et stærkt produktprogram. Side 16-17
Markante begivenheder
Brørup Traktor- & Maskincenter etableres i lejede lokale hos Deutz-Fahr Skandinavien, Vejen.
Import af harver og grubbere fra MANDAM i Polen.
Der flyttes til Brørup på Stenbro Allé. 10.8000 m2 grund blev købt, og en helt ny forretning på 1.000 m2 tages i anvendelse.
Yderligere 2.500 m2 købes og en udstillingshal på 1.100 m2 bygges.
Import af Schuitemaker påbegyndes. Siden da er over 250 vogne leveret.
Import af Holaras ensilageredskaber.
Import af tromler og jordpakkere fra Zagroda i Polen.
Topmoderne højlager med 8 reservedelstårne bygges.
Import af IDROFOGLIA vandingsmaskiner og kanoner fra Italien.
Medlem af Dansk Maskinhandlerforening.
Forhandler af Kvernelands produktprogram.
Værkstedet i Ølgod moderniseres.
Import af Emily strømaskiner.
Steen Olesen medejer og daglig leder af Ølgod Maskinforretning.
Steen Olesen medejer og daglig leder af Ølgod Maskinforretning.
Værkstedet i Brørup udvides med 330 m².
Overtagelse af Ølgod Maskinforretning. Uafhængig Deutz-Fahr forhandler med direkte import af traktorer og reservedele.
Forhandler af Schäffer og APV.
Ølgod Maskinforretning bliver importør af Claydon redskaber.
Servicepartner og reservedelslager for Ploeger specialmaskiner.
1.380 m² lagerhal bygges i Brørup.
Forhandler af JCB. Ølgod Maskinforretning brænder. Ny maskinforretning opføres.
Autoriseret Deutz-Fahr forhandler.
Import af Major græsklippere til hele den grønne sektor.
Forhandler af BvL foderblandere og udstyr.
Brørup Traktor- & Maskincenter fusioneres med Ølgod Maskinforretning.
En stabil forretning
med fuld fokus på kunderne og fair priser på maskiner, service og reservedele
”Skal vi starte for os selv?” Det spørgsmål havde vi overvejet flere gange, men det var aldrig rigtigt blevet til mere. Som så ofte før blev det en udefrakommende hændelse, der blev årsag til, at tanke blev omsat til handling. Vores arbejdsgiver valgte nemlig at skifte traktormærke, og så var vejen banet for etableringen af en maskinforretning med Deutz-Fahr i centrum. Navnet blev Brørup Traktor- & Maskincenter og opgavefordelingen klar – Kurt skulle tage sig af alt det tekniske, mens Svend Aage håndterede salg, lager og administration.
Vi startede op i lejede lokaler hos Deutz-Fahr Skandinavien i Vejen, men flyttede snart til Brørup. I opstarten drejede alt sig om salg og service af Deutz-Fahr produktprogrammet. Der var ansat én traktormekaniker, og vognparken bestod af én servicebil, så egnens landmænd kunne serviceres. Godt 25 år efter ejer og driver vi fortsat firmaet. Opgavefordelingen er der ikke ændret på, men der er kommet mange nye ansigter på medarbejderlisten, flere mærker i produktmappen og også endnu en maskinforretning i form af Ølgod Maskinforretning. Senest er Steen Olesen blevet medejer. Man kan vist roligt sige, vi opfandt begrebet forandringsvillighed, før det blev et modeord. Der var ikke mange, der levnede os en chance, da vi sprang ud som selvstændige. Men vi bed os fast, udviklede firmaet og har med en god portion arbejde og løbende tilpasninger skabt en sund og moderne forretning med fuld fokus på kunderne.
Ingen kender fremtiden, men med afsæt i vores erfaring og kompetencer, vores gode faciliteter, stabile medarbejdere og størrelse står vi godt rustet til fremtiden. Vi følger udviklingen nøje og er ikke bange for at tage de fremtidige udfordringer op, så vi fortsat kan drive en stabil forretning med afsæt i høj service og fair priser på maskiner, service og reservedele.
En ting er sikker - Brørup Traktor- & Maskincenter og Ølgod Maskinforretning servicerer også vores kunder de næste mange år, for vi arbejder fokuseret på at udvikle os i takt med kundernes behov, for vi vil være deres foretrukne partner og leverandør.
Svend Aage Jensen
Steen Olesen
Vi har meget at tilbyde
Kverneland - det sikre valg
Alle danske landmænd kender Kvernelands unikke og brede produktprogram, som er udviklet til at arbejde under de strengeste forhold, dag efter dag, år efter år. Det brede sortiment inkluderer græs- og fodermaskiner, plove, jordbearbejdningsudstyr, såmaskiner, gødningsspredere og sprøjter. Vi oplever ofte, at nogle kunder betragter Kverneland som det sikre valg. Det kan man kun være enig i.
Schäffer løfter det hele
Der findes stort set ikke en gård med dyr i Danmark uden en minilæsser. BTMC har valgt at satse på Schäffer, som er kendt for sin ekstremt høje kvalitet og styrke. Den kan fås i mange størrelser og modelvarianter, og redskabsprogrammet er stort. De fleste starter med en skovl og måske et par pallegafler, men udvider efterhånden med flere redskaber. Mange steder er Schäffer blevet uundværlig i den daglige drift.
APV-spredere
IDROFOGLIA sikrer regn til afgrøderne
Idrofoglia er en af de førende producenter af vandingsudstyr i Italien. De er kendt for deres robuste og meget driftssikre maskiner, som kan tilpasses ethvert kundespecifikt behov. De fremstiller vandingsmaskiner i alle størrelser – lige fra helt små indtræksmaskiner til store maskiner med 150 mm slanger. Maskinerne i Danmark kan leveres med Nørtoft computer, hvis kunden ønsker det.
Major - perfekt forhold mellem ydelse og pris
Når høj kvalitet og effektiv funktionalitet mødes, så er man tæt på et optimalt redskab. Major har f.eks. udviklet en fantastisk slåmaskine – Major Cyclone - der arbejder som en slagleklipper, men er en rotorklipper, og derfor bruger mindre energi og færre sliddele end tilsvarende redskaber. Med mulchingfunktion er den en ideel løsning til afpudsning af frøgræsmarker og arealpleje af grønne områder.
CLAYDON – det sikre valg til direkte såning
Sæt dig op på sadlen, drej nøglen og tag en pause fra dagens fysiske anstrengelser, når du kører ud i marken efter køerne eller bare rundt på ejendommen. Honda s ATV’ere er populære hos vores kunder. De er ikke markedets billigste – til gengæld er de kvalitetsmæssigt helt i top og har en meget lang levetid. Honda kan leveres indregistreret.
Hvis du har behov for en lille centrifugalspreder til sneglegift, en større til udsåning af efterafgrøder eller en luftassisteret præcisionssåmaskine som supplement til dine øvrige redskaber, så har vi næsten helt sikkert en løsning på lager. APV´s spredere er kendetegnet ved høj kvalitet, nem betjening og et gennemtænkt design, så det er nemt at eftermontere sprederne på dine eksisterende redskaber.
Claydon er en ekstremt fleksibel såmaskine til direkte såning og kan anvendes med succes under vidt forskellige forhold. Den er enkel og brugervenlig, men frem for alt sikrer den udsæden optimal fremspiring og gode vækstbetingelser. Når du køber din Claydon, hjælper vores produktekspert dig med gode råd om at anvende maskinen korrekt, så du får succes allerede fra første vækstsæson.
Deutz-Fahr er driftssikker i marken
BTMC blev oprindeligt etableret for at sælge og servicere de lysegrønne traktorer. Det har vi gjort lige siden, for DeutzFahr producerer gode traktorer med høj driftssikkerhed til fornuftige priser, og vi har markedets måske mest kompetente serviceteam. De moderne modeller har høj brugsværdi og komfort, men lavt brændstofforbrug, så valget er nemt, når du vil have en ny traktor.
Schuitemaker leverer produktiv kvalitet
Schuitemaker har siden 1918 udviklet og produceret maskiner til den professionelle landmænd og maskinstationer. De leverer snitte- og frakørselsvogne, fodervogne, mixervogne, møgspredere, slamsugere, gyllevogne og skiveskærsnedfældere med høj produktivitet og innovativ teknologi. Den hollandske producent ser kundernes behov og leverer redskaberne til at løse dem.
Emily strømaskiner
Franske Emily producerer driftssikre og brugervenlige strømaskiner. De fås til både rund- og firkantballer. Den mest populære model i Danmark er Emily DELTA, der kan anvendes som rundballe-udruller eller opriver, som kaste/strømaskine med valgfri kasteretning eller som bredspreder. Emily leverer også en række redskaber til renholdelse af stalde og udearealer.
MANDAM er en succes
MANDAM er en anerkendt polsk maskinproducent, som producerer en bred vifte af jordbearbejdningsmaskiner af meget høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Deres tallerkenharver, stubharver, græsmarksharver, grubbere, undergrundsløsnere og lignende redskaber er blevet en succes i hele Europa og bestemt også i Danmark. Vores erfaring fra mange års samarbejde er, at MANDAM holder det, de lover.
Expom tromler markerne helt flade
Expom-tromler fremstilles i Polen efter vesteuropæisk forbillede, men måske med endnu højere kvalitetskrav og robusthed end det ofte ses. Der markedsføres to modeller i bredder op til 12,3 meter. Fælles for begge modeller er stort overlap, hydraulisk sammenklap og et lavt tyngdepunkt under transport. Det danske marked har taget godt imod tromlerne og deres fair pris.
JCB AGRI til professionelle landbrugere
Ølgod Maskinforretning er JCB-forhandler og tilbyder kunderne hele det store og innovative JCB AGRI program. Her finder du nogle af markedets absolut mest driftssikre og teknisk mest veludstyrede læssemaskiner.
Vi kan også levere de berømte Fastrac iCON traktorer, hvis du søger ekstraordinær komfort og hastighed.
Direkte fra fabrikken
Mange gange hvert år ruller polske sættevogne ind på BTMC´s lagerplads i Brørup. De kommer direkte fra fabrikken med MANDAM grubbere med og uden lift –tallerkenharver – stubharver – rørpakkere – tandpakkere – V-ringspakkere –efterharver – pakkevalser – knivharver – græsmarksharver – tromler og meget mere, som så står klar til hurtig levering til kunder i hele Danmark. Mange landmænd tager hvert år turen til Brørup for at se hvilken model og udstyrsniveau, der passer bedst til deres jord og dyrkningsstrategi. MANDAM er kvalitet til fair priser.
MANDAM KUS stubharver
2 rk. faste, kraftige tænder i 3 - 3,8 - 4,8 og 5,6 meters arbejdsbredde. Kan leveres med fjedersikring/boltsikring og mange forskellige rørpakkevalser.
MANDAM KUN SUPER stubharver
4 rk. fjedrende tænder i 3, 4, 5 og 6 meters arbejdsbredde.
Du kan tilpasse din harve med et stort udvalg i pakkevalser og efterharver.
MANDAM TOP stubharver
3 rk. faste tænder i 3 - 3,8 - 4,8 og 6 meters arbejdsbredde.
Med fjedersikring og stort udvalg i pakkevalser og tænder.
MANDAM GAL-C tallerkenharver
3, 4, 5 og 6 meters arbejdsbredde med Ø560 eller Ø610 mm gummiophængte tallerkener og stort udvalg i pakkevalser og efterharver. Enkle, robuste og med god nedmuldning.
5års garanti på tallerken-lejer
MANDAM GAL-K tallerkenharver
Bugseret model. Fås fra 4, 5, 6 og 8 meter med hydraulisk opklap. Ø560/Ø610 mm gummiophængte tallerkener og 1 m mellem tallerkenrækkerne. Forskellige pakkevalser som option.
5års garanti på tallerken-lejer
MANDAM GAL-K XL tallerkenharver
GAL-K XL er 3-delt. Dem har 1 m mellem tallerkenrækkerne, hvilket sikrer høj arbejdskvalitet. Hydr. dybdekontrol og 620 mm brede hjul er standard. Fås i 5 og 7,5 m arbejdsbredde.
5års garanti på tallerken-lejer
Ekstra tryghed på alle modeller
5
års garanti på alle rammer
MGW undergrundsløsner/grubber
Leveres i 2, 3 og 5-tands modeller med boltsikring og Ø540/Ø620 mm rørpakkevalse.
MGPH undergrundsløsner
MGPH undergrundsløsner med op til 6 meters arbejdsbredde og op til 12 tænder. Leveres med boltsikring og hydraulisk lift, kat. II/III.
MANDAM knivtromle
MANDAM knivtromler er enkle, men effektive, når du vil sikre dig hurtig nedmuldning af stub og efterafgrøder, eller nedbryde plantematerialet optimalt før den efterfølgende jordbearbejdning.
Expom tromler markerne flade
En effektiv tromle skal være robust, have passende overlap mellem sektionerne og være nem at transportere mellem markerne – og så skal prisen være fair! Expom lever op til alle fire krav!
Expom Maximus er en fælles betegnelse for tromler fra ni til tolv meter, mens Expom Tytan er navnet for mindre tromler fra 4,5 til 7,5 meter. Begge modeller har som standard hydraulisk ud- eller sammenklap og akkumulatorer, der dæmper den mekaniske belastning under denne operation.
Tromlerne kan leveres med enten Cambridge- eller Crosskilringe. Cambridge-ringene er tiltænkt tromling af fremspirede afgrøder og græsmarker, mens Crosskilringen er en universal ring, der efterlader jorden plan og fast med en porøs overflade, hvilket minimerer risikoen for sandflugt.
Mange af tromlerne leveres med flade planerplader i fjederstål. Det er nærmest store, flade harvetænder, som slår jordknolde i stykker og jævner større ujævnheder foran tromlerne. De giver selve tromlesektionerne ideelle betingelser for at levere et perfekt arbejde selv under meget vanskelige forhold
Sikkerhed på landevejen
Når man flytter en 12,3 meter tromle mellem marker og arbejdssteder, er det ekstremt vigtigt, at sikkerheden er i top. Her har Expom sørget for en konstruktion, som sikrer, at alle sektioner hydraulisk klappes sammen, så de sidder horisontalt og lavt, hvilket resulterer i et ekstremt lavt tyngdepunkt.
Transportbredden er også begrænset. En 12,3 meter Maximus fylder under tre meter i bredden, når den er slået sammen. Samtidigt er tromlerne konstrueret med et lavt træk og leveres med store transporthjul, så risikoen for transportulykker er meget lille, og den mekaniske slitage under transport på bumpede markveje er nærmest elimineret totalt.
En populær tromle - kunderne får meget for pengene, tromlerne arbejder godt med passende overlap, og har et meget lavt tyngdepunkt under transport mellem markerne.
Et stærkt serviceteam
Det ligger næsten til højrebenet, at service fylder meget i Brørup Traktor- & Maskincenter, når en af firmaets ejere er en ægte maskinnørd. Den store tekniske viden og dygtige servicefolk er da også en af grundpillerne i maskinforretningen.
Arbejdet udføres både på værkstedet og ude hos kunderne, hvor servicebilerne dagligt kører mange km på landevejene.
Med en placering i Brørup lige ved motorvej E20 er det hurtigt at komme rundt i hele Sydjylland og på Fyn, og via værkstedet i Ølgod kan man hurtigt nå et endnu større område af Vestjylland.
Rent faktisk har Kurt Eg altid et vågent øje efter dygtige landbrugsmekanikere, for med dygtige folk er det forholdsvist nemt at tiltrække endnu mere arbejde til værkstederne.
”Vi vil være kendt for kompetent service på allerhøjeste niveau, så vi satser benhårdt på at samle det bedste serviceteam”.
Driftssikre mejetærskere med høj komfort og lave ejertidsomkostninger
Manden der ved – næsten – alt om Deutz-Fahr
Kurt Eg er medejer af BTMC. Det er der ikke mange kunder, der tænker på, når servicebilen ruller op ad indkørslen med Kurt ved rattet. De glæder sig bare over, at de snart kan fortsætte arbejdet, for Kurt kan fikse stort set alle maskiner.
Serie 5 fra 62 - 126 hk Allround letvægter
Serie 6
Der er en
Vi er vilde med Deutz-Fahr!
Ikke bare fordi vi har arbejdet med mærket i mere end 25 år – også fordi det er nogle driftssikre og komfortable traktorer. Og måske mest af alt fordi vores kunder får rigtigt meget traktor for pengene, når de køber en Deutz-Fahr, uanset om den har 51 hk eller 336 hk.
De smidige Deutz-Fahr traktorer har en suveræn levetidsøkonomi, høj brugsværdi og så er der modeller til ethvert behov og budget. Det kan vi godt lide, for så kan både maskinstationer, landbrugsbedrifter og alle andre få dækket deres traktorbehov til fair priser.
Spørg os næste gang du skal have en ny traktor eller skal have serviceret din Deutz-Fahr!
MAJOR Tri-Deck rotorklippere
3års Garanti
MAJOR TDR-serien er markedsførende i plæneklippere til store arealer. Der er to klippebredder, 4,9 m og 6,1 m. Det patenterede bevægelige trepunktssystem gør det muligt for maskinen at hæve sig over terrænets ujævnheder og derved undgå en overdreven nedklipning af græsset.
MAJOR Cyclone brakpudser
Perfekt til afpudsning af frøgræsmarker
Major Cyclone rotor brakpudsere er designet til at fungere som en slagleklipper, men er en rotorklipper med op til 9,2 m arbejdsbredde. Det resulterer i høj finish og minimalt brændstofforbrug. Fås også frontmonteret op til 7,2 m
MAJOR Topper
Major Topper er meget robuste Heavy Duty rotorklippere med lang levetid. Knivene er frit svingende og roterer med meget høj hastighed og modsat hinanden. Fås i liftophængte eller bugserede modeller.
Major Flex Wing FW-HD er en tre-punkts ophængt rotorklipper. Vingerne følger terrænet fra -15 til + 25 grader. Med underplader og glidesko skalperes græstørven ikke.
Major Equipment fra Irland producerer græsklippere til hele den grønne sektor – lige fra grove brakpudsere til specialklippere med utrolig høj klippefinish.
Fælles for alle er høj kvalitet, gennemtænkt konstruktion, brugervenlig betjening og lave ejertidsomkostninger. Alt i alt et perfekt match mellem pris og produktivitet.
Vi har altid et udvalg af de nyeste modeller på lager og har også sikret os, at kunderne hurtigt kan få leveret slid- og servicedele. Det samme gælder naturligvis service, hvor vores egne serviceteknikere i samarbejde med lokale servicepartnere hurtigt kan være fremme, hvis der en sjælden gang skulle opstå et driftsstop.
Med Major får du høj driftssikkerhed og lave serviceomkostninger
Slasher er en rigtig robust maskine til afpudsning af marker og til naturpleje. Den findeler vegetation helt op til 30 mm diameter med sine 2 stk. svingende HD-knivblade. Klippehøjde fra 20 – 180 mm. Arbejdsbr.: 1,73 m.
gravemaskiner.
og Hardox® stål, så holdbarheden
MAJOR Flex Wing
Major MJ39
Major Slasher 605SL
En robust hegnsklipper, ring eller
takket være dens twin-rotorer klippeblade. MJ39 er fremstillet
Alle
Major-maskiner er med direkte træk fra traktor til alle rotorer via PTO-aksler. Ved at undlade remtræk kan alle knive monteres synkroniseret med stort overlap. Det sikrer, at maskinerne ikke laver striber, og at der skal væsentligt mindre effekt til at trække maskinerne. Samtidigt reduceres risikoen for driftsstop, idet der ikke anvendes kileremme.
MAJOR Contoura rotorklippere
MAJOR Contoura plæneklipperen er en holdbar og alsidig løsning til vedligeholdelse af udfordrende og ujævnt terræn. Den robuste ramme, kombineret med de tre klippeled lader maskinen flyde hen over terrænet og giver en ensartet og uovertruffen klippefinish på enhver golfbane.
Hedge Cutter
der fås til traktormonteDens klippefinish er høj twin-rotorer og 8 overlappende fremstillet af Strenx® 700MC holdbarheden er i top.
MAJOR Swift rotorklippere
MAJOR Swift rotorklippere
Klippekvaliteten er i top, når denne klipper med 60 mm overlap mellem knivene og høj knivhastighed tager fat. En specialudviklet gearkasse sikrer optimal klipning selv ved høje arbejdshastigheder. Arbejdsbredde fra 1,9 til 7,3 m. Leveres med opklap.
MAJOR Swift front-rotorklippere
Frontmonterede klippere sikrer maksimalt overblik over arbejdsopgaverne. Majors frontklippere er ideelle, når store plæner skal slås, og man også har brug for at kunne køre tæt på forhindringer. Fås i modeller fra 1,9 til 6,0 m arbejdsbredde.
MAJOR Mini Cyclone rotorklippere
Major Mini Cyclone rotorklippere til frontmontering på redskabsbærere er konstrueret til professionel anvendelse, hvor der forekommer mange forskellige klippeopgaver. Passer til f.eks. Kubota, Iseki, Shibaura og John Deere.
MAJOR Synergy rotorklippere
Bugserede modeller med hydraulisk opklap
Major’s bugserede modeller har de samme suveræne kvaliteter og features som de liftophængte. De bugserede modeller klipper fra 4,0 til 7,3 meter, men er smalle på landevejen og er udrustede i henhold til færdselslovens krav.
Major Synergy er en effektiv rotorklipper. Den er opbygget som et universal klipperbord til frontmontage på f.eks. Kubota, Iseki, Shibaura og John Deere’s redskabsbærere.
Vi står bag i Danmark
BTMC har været importør af Schuitemaker siden 2002, men deres historie går meget længere tilbage. Siden 1918 har de udviklet og produceret maskiner til den professionelle landmand og maskinstation. Schuitemaker producerer blandt andet Rapide snitte- og frakørselsvogne, Siwa frakørselsvogne, og arbejder sammen med søsterselskabet Veenhuis om udvikling og produktion af møgspredere, gyllevogne og slamsugere – alt sammen produkter i absolut topkvalitet og med lave ejertidsomkostninger.
Schuitemaker Rapide Snitte- og frakørselsvogn i én
Der ligger mere end 30 års løbende produktudvikling bag de nyeste Rapide vogne. Det har resulteret i rummelige, kompakte, effektive og driftssikre vogne. Schuitemaker Rapide er en ægte kombivogn - effektiv til opsamling og snitning af alle slags græs, men også til transport af tung ensilage ved f.eks. snitning af majs. Pickuppen er bagmonteret og klapper ind under vognen. Det giver maksimal frihøjde, hvilket er et “must” ved kørsel på våd jord. Samtidigt sikrer placeringen af tandem eller tripleakslerne en optimal vægtfordeling, så der altid er tilstrækkelig vægt på traktorens baghjul. Leveres med en kapacitet op til 61 m3..
Robuste facts om Schuitemaker Rapide
• Bagudvendt pickup sikrer stabil og jævn kørsel på marken. Optimal opsamling af alle afgrøder.
• Hydraulisk sikring af knive sikrer ensartet snittekvalitet.
• Tænder med hardoxstål på spidserne.
• Både galvaniserede og malede sider, så de er dobbelt beskyttede.
• Profilkonstruerede sider som er stærkere end glatte sider.
• Totalbredde på kun 2,55 m, så den kører ubesværet på landevejen.
• Pendlende tandemaksel eller hydraulisk affjedrede BPW-tripleaksler .
• Affjedret hydraulisk træk med gasakkumulatorer.
Schuitemaker SIWA
Stabile frakørselsvogne i marken, på landevejen og i ensilagestakken. De leveres med tandem- eller tridemaksel og er både nemme at manøvrere og lynhurtige til at læsse af med deres dobbeltdrevne bundkæder. SIWA leveres fra 61 m³ - 63 m³ og fås med hjultræk.
Regn med IDROFOGLIA
Med en vandingsmaskine fra IDROFOGLIA er forholdet mellem teknologi, kapacitet og pris gunstigt for kunderne. De italienske vandingsmaskiner, pumper og kanoner er absolut konkurrencedygtige på kvalitet, teknik og pris, så derfor begyndte BTMC at importere maskinerne og sælger dem direkte til danske landmænd og gartnere. De første års erfaringer har absolut været positive.
IDROFOGLIA’s produktprogram er omfattende og fordeler sig indenfor 6 modelserier med varierende udstyrsgrad, ligesom der naturligvis er forskellige slangedimensioner og -længder. I Brørup lagerføres et udvalg af de mest populære IDROFOGLIA-vandingsmaskiner til hurtig levering til meget konkurrencedygtige priser.
Pumper og kanoner på lager
Som en del af satsningen på vandingsmaskiner og udstyr importerer BTMC pumper fra Rovatti og Caprari sammen med kanoner fra Komet og Sime. Der er mange modeller på lager, så kunderne går ikke forgæves, når solen skinner, og vandingsmaskinerne bare skal køre.
Reservedele fra hele verden til danske kunder
Hos Brørup Traktor- & Maskincenter interesserer vi os for slid-, service- og reservedele.
Vi har nogle af Danmarks bedste faciliteter til oplagring og håndtering af ”stumper”, og vi arbejder målrettet på at finde de bedste kvalitetsdele til fair priser rundt om i det meste af verden.
Nogle af delene er originale dele fra vores egne maskin- og redskabsleverandører. Andre kommer fra uafhængige producenter.
Fælles for dem alle er, at de leverer dele med høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Takket være vores rationelle systemer og dygtige medarbejdere kan vi hurtigt levere de dele, du mangler, så ring til os, næste gang du mangler slid-, service- eller reservedele. Vores lagre er velassorterede og priserne helt fair.
Danmarks største lager af dele til Deutz-Fahr
I mere end 25 år har vi arbejdet med Deutz-Fahr!
Det giver naturligvis indsigt i, hvilke dele der altid skal være på lager for at servicere vores kunder bedst muligt.
For os er der imidlertid også gået lidt sport i at have de lidt mere sjældne dele og ”stumper” til de lidt ældre Deutz-Fahr modeller.
Sådan er det, når man interesserer sig meget for noget!
Ring til os, når du mangler dele til din Deutz-Fahr. Vi har de fleste og kan helt sikkert skaffe resten.
Sime Ranger Komet Twin 160 Ultra
En ”rigtig” minilæsser er
en
I over 60 år har Schäffer udviklet læssere til individuelle behov. Udviklingen fortsætter, og i tæt samarbejde med brugere i hele verden arbejder Schäffer målrettet med at designe brugervenlige læssere med minimale omkostninger i den totale anvendelsesperiode og med endnu større ydeevne, sikkerhed og kørekomfort i en lang årrække. Med nye el-drevne modeller følger Schäffer også udviklingen mod mere miljøvenlige modeller.
Minilæssere
Schäffers knækstyrede minilæssere er kendt for at være stærke allround-maskiner. De er ekstremt manøvredygtige og praktisk talt uundværlige i maskinparken, når man har anskaffet den første. En Schäffer dækker nemlig mange behov hos kunder inden for landbrug, industri, anlæg, hestehold og inden for byggebranchen.
Lave minilæssere
Schäffer SLT-modellerne er designet specielt til brug ved smalle passager, og hvor der er lavt til ”loftet” i porte, gamle stalde o. lign.
Der findes modeller med bredder fra 89 cm og totalhøjde fra kun 189 cm med godkendt FOPS-bøjle.
Hjullæssere
Schäffer kalder selv deres hjullæssere for ”dynamikklassen” fra Schäffer. De kendetegnes da også typisk ved stor motorkraft, hydraulisksystemer i topklasse og kabiner med højeste komfortniveau. Som alle andre Schäffere bygget til at højne produktiviteten og dermed spare tid og omkostninger.
Teleskoplæssere
Når det drejer sig om knækstyrede teleskoplæssere, hører maskinerne fra Schäffer til de mest succesrige inden for deres klasse. Præcis ydeevne i ethvert terræn og med løftehøjder og belastninger, som man ikke finder i samme klasse hos konkurrenterne.
Vi servicerer og sælger mange
Schäffere
Hvis du gerne vil bytte din gamle Schäffer til en ny, er vi altid interesserede og giver en god byttepris, for vi får løbende forespørgsler efter brugte Schäffere til fair priser.
hjælper dig med at sikre maksimal dyrevelfærd via effektiv strøning, renholdelse og stråfodring
Emily er i Danmark mest kendt for deres balleudrullere og strømaskiner til minilæssere, frontlæssere og teleskoplæssere, men leverer også et stort udvalg af foderskovle og skovlmixere til f.eks. kødkvægsproducenter eller fodring af frilandsgrise.
Helt overordnet gør Emily dagligdagen meget bedre for dyr og nemmere for landmænd via en række strø- og fodermaskiner, der kan håndtere alle balletyper. Uanset om du arbejder med hø, halm, rund- eller firkantballer, kan Emily levere en driftssikker løsning. Maskinerne er både brugervenlige og robuste, og så sørger teknologien for, at materialet udnyttes optimalt.
Lad BvL fodre dit kvæg
Vi er BvL-forhandler og servicecenter, og tilbyder områdets kvægproducenter et bredt program af de anerkendte foder- og strømaskiner. Vi kan levere både konventionelle blandevogne og stationære maskiner. Fælles for dem alle er brugervenlig betjening, høj driftssikkerhed og lang levetid. Hvis uheldet er ude, og din blander bryder ned, er vi hurtigt fremme for at hjælpe dig videre – dyrene skal jo fodres - men vi vil allerhelst servicere og kalibrere din vogn, inden det sker.
Tradition for kvalitet
Det er over 140 år siden, den norske smed Ole Gabriel Kverneland begyndte at producere landbrugsredskaber. Siden da er der pløjet meget jord, tilsået mange hektar, plejet mange afgrøder og bjærget meget græs med Kvernelands redskaber. Og udviklingen fortsætter, så Kverneland lancerer løbende nye produkter, der hver især summen af tradition for kvalitet, en tæt dialog med nordiske landmænd og moderne teknologiske løsninger.
Man siger populært, at successen i stalden starter på græsmarken. Den sætning har Kverneland taget til sig og udviklet en komplet serie græsmaskiner, der hurtigt, effektivt og med stor præcision sikrer optimal indhøstning af græs, uanset om det skal køres i silo eller presses og wrappes.
Man går aldrig fejl med en Kverneland plov. Den er bygget på 140 års erfaring med at pløje og i tæt dialog med danske landmænd, så det er nemt at opnå et godt resultat med de røde og grønne vendeplove.
Kverneland har udviklet et komplet sprøjteprogram med lifthængte, bugserede og selvkørende sprøjter. De har fokus på høj præcision, sikkerhed og høj effektivitet. Som et ekstra plus indgår sprøjterne i Kvernelands kommunikationskoncept, så man får også adgang til en række optimeringsfunktioner og nem dokumentering af sprøjteopgaverne.
Giv planterne optimale vækstbetingelser, så kvitterer de med et godt udbytte
Fællesnævneren for stort set alle landbrug er dyrkning af afgrøder til salg, fodring, videre forarbejdning eller biogas. Dyrkningsstrategier og jordbundsforhold er derimod stærkt varierende.
Vi er ikke ude i en mission for at fremme den ene dyrkningsform fremfor den anden. Vores mål er at levere de maskiner, den enkelte landmand efterspørger for at kunne gennemføre sine strategier under de lokale forhold. Derfor tilbyder vi et meget bredt sortiment af jordbundsredskaber lige fra helt enkle mekaniske harver til superavancerede såmaskiner og sprøjter.
Uanset hvilket redskab du køber hos os, så kan du være sikker på, at prisen er fair, og at vi har slid- og reservedele på lager
Nogle slid- og reservedele skal
man bare have på lager
Det er dyrt for maskinforretningerne at have ting liggende på lager, men det er mindst lige så dyrt for landmænd og maskinstationer at holde stille med driftsstop. Den moderne løsning er, at maskinforretningerne får stumperne i løbet af natten fra store europæiske logistikcentre, men på det punkt er BTMC lidt gammeldags – her er lageret af akutte reservedele og sliddele større end hos kollegerne.
”Vi skal selvfølgeligt have en fornuftig balance mellem kundeservice og det økonomisk forsvarlige, men vi tror på, at maksimal ”oppetid” betyder meget for vores kunder. Det resulterer i større lagre end så mange andre steder”, siger Svenne.
En anden årsag til lagrenes størrelse er de mange direkte importerede redskaber. Her lægger BTMC af princip et reservedelslager på hylderne, allerede når den første kunde køber et nyt redskab.
Direkte import – Fair priser
Landbrugskunder er ekstremt prisbevidste. BTMC har derfor arbejdet benhårdt på at finde enkelte kvalitetsprodukter, der matcher landmændenes behov, og importere dem direkte. Det giver ingen fordyrende mellemled, hvilket resulterer i fair priser.
Det er imidlertid ikke alle produktgrupper, der egner sig til direkte import, og nogle mærker er så godt indarbejdede på det danske marked, at det ikke tjener noget formål for hverken os eller vores kunder, at forsøge at gøre det anderledes. Det gælder f.eks. Schäffer og Kverneland.
Derimod er produkter som MANDAM jordredskaber velegnede til direkte import. Her drejer det sig om at have styr på logistikken, produktkendskab, et lager af slid- og reservedele og en målrettet salgsindsats.
Hos BTMC arbejder vi bevidst med at opretholde balancen mellem at være forhandler af højt profilerede brands og importør af robuste kvalitetsmærker.
Unik strigle tilpasser sig jordoverfladen
Det er ikke kun i Danmark, at opfindsomheden er stor. Tag nu f.eks. denne strigle, der tilpasser sig jordoverfladen takket være et unikt fjedersystem og samtidigt beskytter kulturplanter optimalt. Strigletænderne bevæger sig op og ned og trykket fra strigletænderne er ensartet, uanset hvilken højde de arbejder i. Derfor kan man nu anvende strigler i sårbare afgrøder og afgrøder dyrket på kamme som f.eks. kartofler, hvor arbejdstrykket vil være ensartet på toppen, siden og mellem kammene. Navnet er APV Tined Weeder Pro, firmaet APV er fra Østrig, og vi er importør i Danmark.
APV-spredere giver lige det sidste
Jo flere arbejdsopgaver man kan klare ved én overkørsel, des mindre tid, brændstof osv. skal man bruge. Af samme enkle årsag udvikler og producerer APV et meget bredt program af spredere til utallige formål. Der fås modeller fra helt enkle centrifugal spredere til avancerede pneumatiske fordelere med høj præcision. Vi synes ideen om at have en påbygningsenhed, der kan eftermonteres på redskaber af ethvert brand, er genial – og derfor har vi altid et stort lager til hurtig levering.
Omhyggeligt stakarbejde giver bedre ensilage!
Et ordentligt stakarbejde er vigtigt for at få bedst mulig ensilage.
Med stakfordelere, komprimeringsredskaber og dozerblade fra hollandske Holaras tilbyder vi de omhyggelige landmænd de rette værktøjer til jobbet.
Succes i stalden begynder på
marken
Etablering, vanding, gødskning, slæt, vejring, bjærgning, stakning..... Der er utroligt mange processer inden ensilagen er bjærget og giver fundamentet i de fleste besætningers fodring. Det kræver først og fremmest dygtighed, dernæst effektive maskiner og måske lidt held.
BTMC har rigtigt mange mælkeproducenter blandt kunderne. Det tror vi selv skyldes vores fokus på produktive maskiner og dedikeret service. Hos os ringer du nemlig ikke forgæves, når højsæsonen presser folk og materiel.
BTMC har mange forskellige kvalitetsprodukter til dig med fokus på græs. Ring til os før du køber din næste græsmaskine.
Vognskubber hjælper dig gennem mudderet
Armadis vognskubberen ser ikke ud af så meget, men når først de store traktorer ikke kan trække frakørselsvognene gennem efterårsmarkerne, gør de en kæmpe forskel. En ekstra traktor med vognskubberen påmonteret bakker til bagenden af vognen. Med et specielt aggregat fanger den et beslag, som sidder på vognen, løfter og skubber – og så går det igen fremad, så snitteren og alle de andre maskiner kan komme videre med deres arbejde.
Vores PTO-tester sparer dig mange penge
Som måske den eneste maskinforretning i Jylland tilbyder BTMC at teste redskabernes PTO-koblinger. Det sikrer, at de kan justeres korrekt, så redskaberne arbejder optimalt, og arbejdet udføres med mindst muligt brændstofforbrug. Og så er en korrekt justeret PTO-kobling den bedste sikkerhed mod, at redskabets gearkasse ”eksploderer”.
Sauerburger –robust kvalitet
Tyske Sauerburger fremstiller bl.a. silocuttere og strømaskiner i meget høj kvalitet. Silocutterskovlene er fremstillet af højstyrkestål med skær i både bund og overfald, og de skærer ubesværet både græs- og majs ensilage uanset ensilagekvaliteten. Strømaskinerne strør sand, strå og savsmuld og kan leveres med forskellige monteringsbeslag til minilæssere eller 3-punktsophæng.
JCB gummiged, gummihjulslæsser eller læssemaskine
Kært barn har mange navne, og hvad man skal kalde en JCB-læsser, kan godt være vanskeligt at finde ud af, for du kan få dem i alle størrelser lige fra 2.542 kg egenvægt/26 hk - til - 19.551 kg egenvægt/282 hk.
JCB har produceret læssemaskiner siden 1969 og tilbyder kunderne over 20 forskellige modeller. De har alle høje effekt-til-vægt-forhold, kraftige motorer, brugervenlige kabiner og teknologi i særklasse, så det kan være svært at vælge.
JCB AGRI teleskoplæsser
JCB har altid været i front med udvikling af effektive teleskoplæssere. Lige siden 1977 har konstant innovation gjort JCB til et af verdens førende brands. Den mindste model har en løftekapacitet på op til 1.600 kg, mens den største model kan løfte imponerende 6.000 kg.
Nogle modeller er udstyret med JCB PowerShift transmission, mens JCB AGRI PRO arbejder via en DualTech VT-transmission, som kombinerer en trinløs transmission fra 0-19 km/h med PowerShift fra 19-40 km/h, så man får det bedste fra begge verdener.
JCB TM
Knækstyrede teleskoplæssere
JCB TM teleskoplæssere er knækstyrede og kombinerer fordelene ved en gummiged med en teleskoplæssers suveræne rækkevidde. Det giver maksimal fleksibilitet og er en optimal løsning på mange bedrifter.
JCB Fastrac iCON traktorer
De fleste har hørt om de innovative JCB Fastrac traktorer, men de færreste har haft fornøjelsen af at køre en. Og det er synd, for køreoplevelsen er suveræn.
Ølgod Maskinforretning
1974 grundlagde Ole Jakobsen en maskinforretning i Ølgod. Navnet blev Ole Jakobsen Maskinforretning. Forretningen voksede og i 1990 flyttede man til den nuværende adresse med gode rammer til butik, lager, værksted og salg. Gennem årene er forretningen blevet kendt for sin gode service og fik en stabil kundekreds takket være dedikerede medarbejdere og fokus på kundernes behov.
I 2016 købte Brørup Traktor- & Maskincenter forretningen, som nu er omdøbt til Ølgod Maskinforretning, og i 2019 kom Steen Olesen med i ejerkredsen og blev samtidigt daglig leder af forretningen. Konceptet er det samme som hidtil – lokalt forankret salg og ikke mindst service af landbrugsmaskiner og traktorer.
På traktorsiden er teamet i Ølgod specialister i Deutz-Fahr, og på redskabssiden fylder vores importerede redskaber meget, for de matcher områdets redskabsbehov utroligt godt.
Ølgod Maskinforretning drives i tæt samarbejde med Brørup Traktor- & Maskincenter. Ved at kombinere fordelene ved at centralisere nogle opgaver som administration og indkøb, men holde andre opgaver som f.eks. service under lokal ledelse, skaber vi et sundt fundament for en lokal maskinforretning.
Målet er fortsat at være kendt for god kundeservice og maksimal tilgængelighed, men vi vil også udbrede kendskabet til vores store redskabsprogram i det vestjyske område, for med direkte import og ingen fordyrende mellemled kan vi sælge redskaber og maskiner videre til meget fair priser.
Den nye Ølgod Maskinforretning rejser sig af asken
Den 2. august 2023 vågnede vi til en trist nyhed. Store dele af Ølgod Maskinforretning var brændt ned til grunden. Heldigvis skete der kun materiel skade, og takket være en utrolig indsats fra de lokale medarbejdere i Ølgod lykkedes det hurtigt at skabe mulighed for at servicere kunderne og deres maskiner.
Nu opføres en helt ny maskinforretning på grunden. Vi får et ca. 900 m² topmoderne værksted, 2 stk. avancerede 9,5 m høje lagertårne til reservedele og selvfølgelig tidssvarende medarbejderfaciliteter.
Den nye maskinforretning tages i anvendelse primo 2025 – og vi glæder os!
En enkel såmaskine
– på den avancerede måde
For mange er Claydon den ægte såmaskine til direkte såning. Den var blandt de første af sin type og har lige siden formået at forene en robust og enkel konstruktion med brugervenlig indstilling og anvendelse – og rigtigt gode resultater i marken.
Claydon er en ekstremt fleksibel såmaskine og kan anvendes med succes under vidt forskellige forhold. Princippet i en Claydon såmaskine er enkel. Først kommer en gruppetand og løsner jorden og laver en rille i jorden til at dræne. Derefter kommer en gåsefodstand og løfter jorden op samtidigt med at der bliver blæst frø/korn ind under. Til slut bliver rillen dækket med rivetænder eller en fjedrende paddel.
Claydon såmaskinerne fås i arbejdsbredder fra 3, 4, 4.8, 6 til 8 meter og kan udrustes med 1-4 tand/ redskabsrækker med forskellig konfiguration og gødningsudstyr. Det betyder meget for praktikken, for du kan få et allround set-up eller et, der matcher lige netop din jordbundstype og sædskifte.
Selvom direkte såning bliver mere og mere udbredt, er der stadigvæk mange spørgsmål forbundet med dyrkningsstrategien. Dem kan vores Steen ”Claydon” Olesen besvare for med mange års erfaring med Claydon og deres anvendelse er der næppe nogen maskinsælgere i Danmark, der har større erfaring med maskiner til reduceret jordbehandling og direkte såning. Spørg ham, hvis du også overvejer at skifte dyrkningsstrategi.
Lokal Regional Landsdækkende
Ølgod Maskinforretning
Brørup Traktor& Maskincenter
Landsdækkende salg, regionale servicecentre, lokale servicebiler - og en lastvogn med kran til det grove
Hjørnestenene i Brørup Traktor- & Maskincenter og Ølgod Maskinforretning er fair priser og kompetent service. Det første er op til sælgerne, det sidste sørger vores serviceteams for. De kan ”fikse” det mest utrolige ude hos kunderne, men af og til må de have maskinerne med hjem på værkstederne. Til det har vi stor glæde af vores egen kranmonterede lastbil og blokvogn. Kranen har vi og kunderne for øvrigt også stor glæde af, hvis gyllepumper skal løftes op til service, eller de ikke har andre løftemaskiner til rådighed. Ring til os – vi gør, hvad vi kan for at hjælpe vores kunder, uanset hvor lille, stor eller tung udfordringen er.