
1 minute read
Valtra Unlimited – ubegrænsede muligheder
from Valtec Profilbrochure 2024
by BRB.dk




Hos Valtec vil vi gerne udfordres! Så har du nogle helt specielle traktorbehov, eller har du spottet en løsning, der kan effektivisere en arbejdsopgave betydeligt, så kontakt os for en uforpligtende snak. Vi kan sikkert forvandle dine tanker og ønsker til en unik traktorløsning. Vi har gjort det mange gange før og vil gerne gøre det igen.
Se fremad bagud
Valtra kan leveres med vendbart førersæde og betjening. Det giver rigtigt mange muligheder for at løse arbejdsopgaver effektivt med fuldt overblik og optimal ergonomi. Vi kalder det Valtra TwinTrac.






Valtra Care




Valtra Care giver tryghed i maskinbudgettet! Hvis uheldet er ude, dækker ordningen pludselige nedbrud i traktorens originale dele i 48 mdr. eller 4.000 timer - hvad der måtte komme først. Ordningen kan sammenlignes med en traditionel maskinkaskoforsikring, men den er markant bedre på flere områder. Den eneste betingelse er, at traktoren serviceres på et autoriseret Valtra-værksted i henhold til normerne. Valtra Care er altid inkluderet i prisen på en Valtra landbrugstraktor.






Service
Valtra-traktorerne er legendariske for deres lave serviceomkostninger. Det skyldes bl.a. en gennemtænkt konstruktion og anvendelse af kvalitetskomponenter. Det er derfor vigtigt, at du får udført autoriseret service af uddannede servicespecialister og med originale reservedele, for kun derved er du sikker på komponenternes kompatibilitet, pålidelighed og holdbarhed. Og kun derved kan du være tryg ved, at din Valtra fungerer sikkert og uden driftsstop, fordi den også efter service er en ægte Valtra.
Specialist i skovtraktorer og maskinsæt
Valtec er kendt for sine specialopbyggede skovtraktorer og effektive maskinsæt til f.eks. fremstilling af flis. Vi tør godt kalde os selv for specialister indenfor området. Vores kunder bor og arbejder i hele landet. Vi servicerer selv de fleste og har samarbejde med lokale Valtra-specialister.
Vi er forhandler af bl.a. TP-flishuggere og forskellige flisvogne. Derudover importerer vi Kronos udkørselsvogne og kraner, Nisula aggregater til skovkraner og har udvalgte leverandører af kvalitetsredskaber. Samlet set giver det os et stærkt produktprogram til danske skovfolk.