
1 minute read
TILBUD TIL NYE OG ALLEREDE ETABLEREDE KORPS
Unge i Beredskabet tilbyder forskellige ydelser, indsatser, aktiviteter og har diverse materialer liggende til brug ved etablering og drift af en brandkadetuddannelse og et brandkadetkorps. I kan bruge os uanset om I arbejder med børn eller unge, om I kalder jer for et brandkadetkorps, ungdomsbrandkorps, juniorbrandkorps eller andet. Som I kan se på side 2 så har "kært barn mange navne " .
Vores erfaring og materiale baserer sig på de cirka 50 brandkadetkorps, der eksisterer rundt omkring i landet og er udarbejdet i samarbejde med korpsene. Derudover ligger Unge i Beredskabet inde med diverse materiale fra forskellige korps, som bliver sendt rundt til både nye og allerede etableret korps efter forespørgsel, så tag endelig fat i os, hvis der er noget, I mangler, søger inspiration til eller vil videreudvikle på – vi ligger højst sandsynligt inde med noget, som I kan bruge. Og hvis vi ikke gør, så kan det være, at vi kan lave det.
Listen over vores tilbud og materialer på de følgende sider er ikke fyldestgørende. Den giver dog et indblik i, hvordan og til hvad I kan bruge Unge i Beredskabet.
