Bowling internt - Nr. 26 (1992)

bowling

mru~速[J[Jl)~ DDD

bowling DlIlJr~®[Jlruli

ooo

LANDSLEDERBLAD FOR BOWLINGSPORTEN I DANMARK ISSN 0900-6796

UDGIVES AF Dansk Bowling Forbund Idrættens Hus 2605 Brøndby Tlf. 42 45 55 55 lok. 333 ANSVARSHAVENDE Jan Donde KOORDINATOR

BLADET UNIONERNES REP-M0DER DEBAT OLE OLE AALBORG GULDSUS UNGDOMS-EM ELLER NM BERETNINGER Forbundsbestyrelsen Idrætsudvalget..

Seniorudvalget Ungdomsudvalget.

DBwF's OVERORDNEDE POLlTIK BIKUBE-PENGE TIL ULRIK DANSK MESTER PÅ AFBUD »DOMMERENS« PÅBUD SKAL F0LCiI:S GOLD CUP FINALE BESKEDNE DANSKE PLACERINGER WORLD CUP I KINA IKAST MED l FAMILlEN FULD PRESSEDÆKNING J R0DOVRI~ LANDSHOLDSARBEJDET AF U':O KLl'ITE Hverdag igen UNGDOM Så er der gang i talentaktiviteterne Jylland/Fyn igen DBwF's REGNSKAB

side side side side side side side side side side side side side side side side side side

3 6

7 8 S 9 19 31

34 37 37 38 38 39 39 39 42 43

side 44 side 45 side 46

Niels Ærboe Kodrivervænget 60 5250 Odense SV Tlf. 66 17 30 Ol SATS, REPRO, TRYK, EFTERBEARBEJDNING P.N.-Tryk ApS - Odense Tlf. 66 18 78 26 Fax 66 186026 LAYOUT Niels Ærboe

2

Forside foto.fra venstre: Damernes træner John Thomassen. Anne Rath, Betinna Lund, Helle Jergensen. Trine Sintonsen. Malene Møller Nielsen, Helle Andersen, Ulrik Jergensen. 7i1/1I l Iedegaard, Peer Jensen. herrernes træner Lis Rasmussen, L(//;~ l)ager, John Guldbæk. landstræner Leo Klitte og Martin Bogehuvc.

Maj 1991 - Næste nummer

udkommer,

september

1992

Unionernes rep-møder Efter unionernes repræsentantskabsmøder tegner der sig et klart mønster, »Iorskellen er ens«. Ingen af unionernes repræsentanter bruger megen tid på at se det hele sådan lidt fra oven, og tage del i bowlingsporten på landsplan. Det er naturligt nok - måske- det helt lokale, der er til debat.

Medens københavnerne kæmper med medlemmernes helt åbenlyse mangel på interesse for at besætte betydningsfulde poster i organisationen, arbejder jyderne energisk på at m deres organisation tilpasset det vældige boom ar nye bowlinghaller på halvøen.

Lederproblemer Det er triste kendsgerninger, når to frivillige topledere ikke kan få lov til at rorlade deres poster efter l1ere års tro tjeneste.

KBU's seniorleder og ungdomsleder. Grete Jørgensen og Asa Nielsen, havde begge, med forskellige begrundelser, ønsket at træde tilbage ved dette års repræsentantskabsmøde.

Men det gik ikke. Der fandtes simpelthen ingen i hele KBU, der var villig til at overtage posterne. Da begge de sportslige ledere samstemmende sagde, at de ikke ville lade spillerne i stikken, var der ikke anden udvej end, at de under forudsætning af, at der tages hensyn til deres særlige betingelser, fortsætter endnu et år. Blandt dem der ikke skulle svigtes var også de 5 unge mennesker, der på et tidligere tidspunkt pludselig dukkede op midt i mødet. Med favnen fuld af blomster, chokolade og andet godt, sagde de en stille tak til Asa for hendes store ungdomsarbejde.

Grete vil kun fortsætte arbejdet på det sportslige plan, og trappe ned på møder og andet der kun har et organisatorisk sigte. Åsa vil bruge det næste år til at sætte sin afløser, unge Malene Hyldekrog. ind i ungdomslederens mangesidede arbejde.

Historier bliver hurtigt gamle nyheder i den danske bowlingverden. Efter at disse linier var skrevet, sagde Grete Jørgensen ja til at stille op til forbundets repræsentantskabsmøde som seniorleder.

Ny struktur Jyderne skal have en struktur, der er opbygget så organisationen kommer hele vejen rundt og ud til alle de mange nye haller, der allerede der dukket op. Og til alle de nye haller der

med sikkerhed vil dukke op i den nærmeste oversuelige fremtid.

Unionen deles op i 4 regioner, der så igen deles op i en kreds for hver hal. Regionerne er delt op geografisk, så de indeholder et eller l1ere amter. Efterhånden som udviklingen i nye haller pågår, kan det blive nødvendigt at dele den sydlige region, der geografisk er forholdsvis stor og indeholder ikke mindre end 3 amter.

Mandskabsnæssigt kan det blive et problem, når der pludselig bliver skudt resourcekrævende ekstra »dæk« ind i organisationen, men det tog repræsentanterne ikke stilling til.

Alternativet til den foreslåede ændring ville blive en fremtid med et ukendt antal kredse, der alle på lige fod har adgang til JBU's repræsentantskabsmøder.

Repræsentantskabsmøder der på forhånd blev dømt til at ende i kaos.

Dommerproblemer Set udefra har alle unioner vældige problemer med deres dommeruddannelse.

I KBU tog man konsekvensens af dommer komiteformandens, Arne Sørensen, selvbestaltede og fejlslagne uddannelsespolitik, ved at nedstemme hans beretning. Det helt store problem ser ud til at være, at uddannelserne er sat igang, før der eksisterer et færdigt uddannelsesmateriale fra seniorudvalget. Det blev beklaget, at DBwF's dommeruddannelse endnu ikke er kommet igang- men set i »bakspejlet« er det måske meget godt. Også her mangler der nemlig klare linier for uddannelsen.

»Løsbowlere« eller ej Det skal give problemer. når» løsbowlerne« stormer ind på de baner, som de organiserede bowlere indtil nu er anset for at være» hellige« steder.

IJylland er det kun de »gamle« haller, der har en nedarvet forståelse for turneringsspillerens problem med at have en »løsbowler« på banen ved siden af. Man kan betale sig fra næsten alt også nogle ledige baner mellem turneringsspil og løsspil. Der ser ud til at mangle lyst og vilje til at se problemet i øjnene. Fremtidens »løsbowlere« skal gøres bekendt med almindelig dannet opførsel på 3

en bowlingbane, og de organiserede bowlere skal lære at forstå, at bowlinghaller også er for andre. Til sidst kan alle så forhåbentlig være på banerne side om side i fred og fordragelighed.

I København »løsbowlerne« efterhånden ikke særligt løse mere. De fleste, og det er mange, er efterhånden mere eller mindre organiseret i to mega-klubber. World Club der, som navnet antyder, hører hjemme i World Cup Hallen i Rødovre har registreret omkring 16.000 medlemmer, og Copenhagen Club i Garath har på nuværende tidspunkt ca. 2.000 medlemmer. Alle disse bowleres mere eller mindre jævnlige tilstedeværelse på banerne, har været en medvirkende årsag til, at baneprisen i Københavnsområdet ikke er steget i de sidste 3 år.

Tøj-polemik Der er tøj-problematik i begge unioner, men den går på hvert sit.

Jyderne vil gerne have ændret de »stramme« regler for holdenes ens påklædning. De nye klubber kan simpelthen ikke forstå, at når de starter helt nede i de laveste rækker, at de så skal være underlagt de samme tøj-regler som 1. division. Der var klare signaler om, at hvis det bliver nødvendigt for nye klubber at kigge sig om efter andre organisationer, hvor de kan dyrke deres bowlingspil uden snærende tøjregulativ.

Nogle københavnerklubber vælter sig tilsyneladende i sponsorer. Der opstår problemer med at overholde reglen om at klub navn og sponsor-logo skal være på samme side af spilleblusen. og at logo'et ikke må være mere dominerende end klubnavnet. Der efterlyses et mere smidigt system, der både tilgodeser æstetikken og ikke hæmmer klubbernes stadig større behov for sponsor-kroner. Ikke alle ser ordentlige ud i str. XXL.

føre og bringe den for tiden noget kuldsejlede dommeruddannelse på ret køl.

Per »Fehår« afløste »Mr, Vakant« på posten som pressesekretær. Det er omkring 6 år siden KBU sidst har haft nogen til at betjene pressen. Samtidig går Per ind i arbejdet omkring KBU-bladet Bowlingnyt for, sammen med den genvalgte redaktør Børge Holm, at udarbejde det nye udseende og koncept, som repræsentanterne ønsker at fremtidens blad skal have.

Sportslige udvalg nedlagt KBU har nedlagt både senior- og ungdomsudvalg og erstattet dem med et aktivitetsudvalg. Aktivitetsudvalget består af 3 underudvalg.

Et par sportslige underudvalg der tager sig af samtlige senior: og ungdomsarrangementer i unionen. Begge udvalg skal, i den udstrækning det er nødvendigt, indkalde lokal assistance.

Det tredje underudvalg er et udvalg, der skal tage sig af disciplinær- og protestsager.

FU'eme Forbundets udsendte »fotograf« mødte op i København med ødelagt fotoudstyr. Men,

»Rebeller« har fået runde kanter Søren Øager Pedersen og Per »Fehår« Henriksen, der begge er kendt for den ikke helt stilfærdige og diplomatiske måde hvorpå de ytrer deres meninger fra talerstolene på diverse repræsentantskabsmøder, har påtaget sig et par betydningsfulde jobs i KBD. Søren tog' på mandfolkevis konsekvensen af sin meget negative kritik af den siddende domnierkomiteformand. og sagde ja til at videre4

lEU's nye sekretær var ikke ti/ stede da del' skulle »knipses«. Yderst ti/ højre unionens nye ungdomsleder Palle Carstensen.

heldet var med ham. Han kunne rejse hjem i visheden om, at billedet af det samlede forretningsudvalg fra sidste år kan bruges endnu engang.

Situationen

er aktuel nok

pli

dette ældre

l Viby gik det bedre - apparaturet virkede. Nye på billedet i år blev Palle Carstensen som ungdomsleder og Birgitte Rasmussen som sekretær.

Efter mødet i KBU forlød det, at hele forretningsudvalget havde været enige om en kollektiv afgang, hvis deres forslag om at nedlægge hovedstadsmatcherne ikke var blevet fulgt. De store klubber med mange elitespillere forsøgte at få opbakning til en videreførelse af hovedstadsmatcherne, men de stod ret alene med deres opfattelse.

Langsomt men sikkert nærmer KBU sig en spille måde med AM over hele linien. Efter beslutningen på repræsentantskabsmødet er det nu kun ungdommen, der spiller europæisk spillemåde.

f010.

Del

I!I'

kun løjet der har ændret sig.

Kvinderne »overtager« FBwU Unionens kasserer, Hartvig Fritzen. er efter repræsentantskabsmødet ene »hane« i bestyrelsen. Unionsformand. John Pedersen, forlod posten efter bare een valgperiode. og han blev erstattet af unionens sekretær, Lykke Andersen. Der blev foretaget en del nyvalg, men i det store hele var det »garnle« ansigter på nye pladser. Bente Terkildsen, der har fungeret som turneringskoordinator. blev valgt til seniorleder og ny turneringskoordinator blev Steen Pedersen, der sad som menigt medlem afudvalget. Elsa Hansen fortsætter som ungdomsleder. og Marianne Hansen blev valgt som bestyrelsens nye sekretær.

FBwU:\' »finansminister«

j

godt selskab.

5

Forsamlingen tog, i samarbejdets hellige navn, JBU's nye struktur til efterretning, men de tog samtidig stor afstand fra et punkt i formandsberetningen, der omhandlede et nærmere samarbejde med JBU end det lige sportslige. Der er ingen - absolut ingen - stemning for at fynboerne på et tidspunkt i den nærmeste fremtid går ind i et tættere organisatorisk samarbejde med JBU.

Bladkrise Der er også krise på bladfronten i det fynske. »Hønsebowleren« var simpelthen taget af budgettet. Det skulle være en provokation fra bestyrelsens side - og blev det også. Fremtidens information til de fynske bowlere skal foregå på nyhedsbrevs-niveau med udgivelse en gang om måneden, uden at der iøvrigt blev afsat midler på budgettet, og uden at der blev valgt en fast stab til arbejdet.

Jubilæumsår FBwU's jubilæum i år bliver fejret som det sig hører og bør. Udover det »sædvanlige« med

jubi-turneringen og festligheder, blev der afsat midler til en venskabsmatch med Odense's venskabsbyer. Nårjuhil.uumsåret er gået har unionen så også næsten »spist« hele sin formue op.

Strukturændring igen Sidste år blev der ændret i FBwU's struktur, og det blev der også i år. Med indførelsen sidste år af en turneringskoordinator og et turneringsudvalg, blev senior- og ungdomsleder ladt noget i stikken. De sad hver især alene med alle forberedelserne, når der var arrangementer i området. Det er der nu rådet bod på med indførelsen af et idrætsudvalg. hvor alle de sportslige initiativer bliver samlet.

Ligesom de øvrige unioner tilsluttede fynboerne sig i princippet forbundets nye medlemsstruktur. Der blev også sagt ja til at ændre i forbundets initiativfond. hvorimod tommelfingeren blev vendt nedad til begge de forslag, der gik på en ændring af Danmarksturneringen.

:I:>EBAT Da Dansk Bowling Forbund står foran sit 25 års jubilæum i Dansk Idræts Forbund, kommer hermed et surt opstød fra en bowlingspiller gennem 27 år.

Da bowlingsporten for tiden er inde i en eksplosiv udvikling. som kan blive til mere skade end gavn, hvis vi ikke passer på. For at forklare dette skal vi 30 år tilbage til dengang, bowlerne hørte hjemme i Dansk Kegle og Bowling Union. På dette tidspunkt forsøgte idealistiske kegle- og bowlingspillere at blive optaget i Dansk Idræts Forbund, men trods flere ansøgninger blev det hver gang afslag. med den begrundelse at bowling var et spil som foregik i røgfyldte og med bægerklang udstyrede lokaler. Efter en splittelse i Dansk Kegle Forbund og Dansk Bowling Forbund i 1966 lykkedes det endelig for Dansk Bowling Forbund den 10/12 1967 at opnå det eftertragtede medlemsskab.

Da vi for øjeblikket ser cafeer. pubber, 6

værtshuse og restauranter med tilhørende bowlingbaner blive etableret over det zanske land, e; der grund til at råbe vagt i gevær. Vi må her hjælpe hinanden med at forklare nye bowlingspillere og indehaverne af de nye »bowlingh aller«, at tobaksrygning og drikkevarer ikke hører hjemme på og ved banerne. men bagved. Vi skulle jo nødig bombes 30 år tilbage i tiden. men gerne leve op til vort fornemme motto, så bowlingsporten stadig kan være til glæde og fornøjelse for både nye som gamle bowlere. Med tanken pil de katastrofale brande i Rossini og Arhus hvor begge haller totalt udbrændte, kan det ikke forstås at rygning tillades ved banerne.

Men et, pil forhånd tillykke med de 25 år, og med håbet om at vi alle vil løfte i nok.

Med sportslig hilsen Carl Ol/O Nielsen Bowlingk fil Mel/ Amici, Senior/eder VibyJ kredsen.

oie Ole Aalborg Aalborg vandt to sejre ved træningsmatchen mellem Holland, Østrig, Norge, Danmark og et par udvalgte hold fra Aalborg. De udvalgte hold var med, fordi Holland ønskede at stille med to hold i hver række, for at bruge matchen som udtagelse af de endelige landshold.

Aalborg-drengene kvitterede for tilliden ved at vinde matchen foran Holland. De sprudlede af godt humør, spilleglæde og en »fanden ivoldsk« holdning, der fik selv det umulige til at blive muligt. Selv en gyser af en finale, som endte uafgjort, kunne ikke bringe holdet ned fra skyerne. Efter omspil af 9. og 10. rude, måtte også hollænderne overgive sig. Hallen stod på den ande ende, og luften var tyk af »friskfyre bemærkninger«, hvoraf ingen skal gengives her.

De danske landshold klarede sig udnærket.

Herrerne havde det bedste holdgennemsnit af alle, men de fik ikke omsat deres mange kegler til de nødvendige point. Damerne havde nogenlunde det sammen problem. Da byholdet mødte landsholdet, spillede de sig pludselig op, og med 1014 snuppede de to point. To point der lige manglede for en dansk finale plads. De to debutanter, Bettina Lund og John Guldbæk. kom udmærket fra deres første optræden i den rød/hvide spilledragt.

Især John fik sat streg under sin berettigelse ved at blive bedste dansker med et snit på 213 på hjemmebanen i Aalborg.

Aalborgs anden sejr gik, på det organisatoriske område, til Kim Jensen og hans stab fra kredsen. Testmatchen var også en prøve på nogle af de ting, som skal fungere 100% til Europa Cup'en. Ingen slinger i valsen. Resultaterne efter hver runde, var nede i hallen næsten inden holdene havde skiftet bane og starten på en ny kamp. Bare for at nævne een ting.

Tilmeldingen til mesterskabet er slut, og deltagerantalIet bliver så stort som 21 herrerhold og 17 damehold. Alt ialt giver det omkring 350 personer, der skal passes og forplejes i næsten en hel uge.

Mesterskabet kaldes Europa Cup, men det er en sandhed med modifikationer idet verdensforbundets (FIQ) europazone dækker væsentligt mere end hvad navnet umiddelbart siger. Med på deltagerlisten er således Israel og Sydafrika. To af de nye stater, Slovenien og Kroatien, har også tilmeldt sig. Dog er Kroatien ved dead-line endnu pårørt et lille spørgsmålstegn.

Uret viser. a/ altforegik på klokkeslet. Talen var en a] Jensen 's de kor/e. Til gengæld var den på flere sprog.

7

Guldsus For l3. gang ud af 20 mulige vandt Sisu Danmarksturneringen.

De formåede at tage spændingen totalt ud af slutspillet. Da der manglede 5 serier havde de point nok, og kunne ikke indhentes. Den sidste kamp med ST blev således kun en forsmag. Kampen endte 4-4, og de fire point til ST sikrede dem sølvmedaljerne. Klubbens bedste resultat til dato. Rossini og Cimbrer endte på samme pointantal. Bronzen gik til Rossini for det bedste indbyrdes resultat på 9-7.

Guldsus holdet Søren Jensen Allan Bryde Per Søndberg Gert Nielsen Ole Larsen Kenneth Ankerdal Claus Kloster

:t3K Viborg's

Slutstilling Sisu ST Rossini Cimbrer

Søren Jensen har haft part i de fleste af Sisu's guldmedaljer. Han har taget hele luren med siden den første medalje i 1971.Sisu var uden Peer Jensen, der var i London til en stor internaional turnering. l damernes slutspil var der tegning til en spændende afslutning, men den forsvandt næsten, da BK Viborg slog Sisu med 8-0. BK Viborg og Sundby havde ellers ligget {l point, men da de mødtes førte BK Viborg med 4 point. De sidste 4 nødvendige point fik de efter de 2 første serier, og så var slutspillet afgjort. Det er BK Viborg's første guldmedaljer, selvom enkelte af spillerne nok har prøvet det i 1985 med Hot Spot, inden fusionen med Twenty Five.

44 30 23 23

point point point point

hold

Ase Jensen Tove Olsen Lene Klitte Bente Primdal Lene Pedersen Helle Jørgensen Trine Simonsen

Slutstilling BK Viborg Sundby Viking Sisu

.42 point 38 point 24 point 16 point

Ungdoms-EM eller NM Efter et studie af resultatlisten fra ungdommens europamesterskaber i påskeugen i Bruxelles, kan man godt et øjeblik komme i tvivl om det var et EM eller et Nordisk Mesterskab.

De nordiske lande snuppede 20 medaljesæt ud af de ialt 24, der blev spillet om.

Det var kun de danske piger, der formåede at placere sig på sejrsskamlen. Anette Møller Nielsen, Stenhuset. og Pia Rasmussen, Trekanten, var fremme til medaljeoverrækkelse hele to gange. Første gang var i double, hvor de besatte 2. pladsen. Anden gang var i 3mandshold, hvor de sammen med Iben Tchu, Rossini, fik hængt en bronzemedalje om halsen. Set i forhold til den optimisme der herskede i ungdoms kredse efter de flotte resultater i træningslandskampen i Sverige, er der nok en del skuffelse hist og her. Ifølge pålidelig kilde er mange af de danske spillere præget af, at det kniber med at holde humøret oppe i tomgang. Flere af spillerne kommer 8

godt fra start, og holder fint »på« lige indtil kampen om finalepladserne virkelig intensiveres - så kniber det gevaldigt.

Finnerne skilte sig markant ud i år. De lyser af sejrsvilje, og det store Coca Cola støttede ungdomsarbejde, som har stået på siden NM, blev honoreret med 6 guld- og 2 sølvmedaljer.

Svenskerne tog »som sædvanl igt« også sin del af kagen, l guld, 4 sølv og 3 bronze. Nordmændene rejste hjem med 2 bronzemedaljer.

Kravene til IIngclomsspillere på europæisk plan er voldsomme. Vinderen hos drengene spillede med et snit på 209, og bare for at komme blandt de 16i finalen krævede det 192.

Der blev slået mange nye rekorder. Sveriges 5mandshold slog 6068 - ny UEM-rekord - men de kunne såmænd være blevet verdensmestre med det resultat.

På den samlede statistik siden 1972 ligger Danmark på en 5. plads med 21 medaljer å point med Holland. som vi overhaler næste gang.

Forbundsbestyrelsens beretning vi forbundsformand Jan Donde

Hvad dyrkede Kristus?

Basket eller bowling?

Var han ofte sammen med drengene, på bane 11 når dagens mirakler var udført?

Huskede han at ryste vejstøvet af sandalerne før han greb kugle nummer 12 med samme højre hånd, som i den sjette time havde givet en vanfør førligheden tilbage?

Disse linjer indledte forfatteren Leif Petersens geniale prolog, skabt i forbindelse med præsentationen af Dansk Idræts-Forbunds raport - »IDRÆTTEN MOD AR 2000«.

Og selvom forfatteren næppe har tænkt på bowling som 90'ernes idræt da han arbejdede med prologen, så er det trods alt fortsat et eksempel på, at danskeren opfatter det som ganske naturligt at nævne VORES idræt når flere idrætsgrene berøres.

Vi har nået en del af vores mål. Nemlig, at vi skal opfatte det som en hel naturlig del af hverdagen når ordet BOWLING på en eller anden måde når os. Via aviserne, via fjernsynet, via radioen, via romaner, bøger osv.

Det er ikke længere unaturligt når det er bowlingspilleren der skriver autografer i den lokale brugs. Således som vi skrev det for flere år tilbage i en beretning til repræsentantskabet. Vidst nok efter Trine Simonsen og Ulrik Jørgensens »SAN MARINO TRIUMF« ved UEM. To individuelle mesterskaber blev det til. Og Danmark var på den anden ende.

Det har Danmark været flere gange siden »SAN MARINO TRIUMFEN«. Vi deltager nemlig ikke i internationale opgaver UDEN at gå efter medaljerne. Og med ganske få undtagelser så får vi også medaljerne med hjem. l skrivende stund har jeg netop budt vores ungdomslandshold velkommen hjem fra

Bruxelles. Fra UEM. Med en sølvmedalje i pigernes 2-mandshold og en bronzemedalje i pigernes 3-mandshold. Flot, og et stort til lykke til truppen.

Men ingen skal være i tvivl om, at pigerne og drengene gerne ville have gjort det bedre. De var ikke tilfredse med egen indsats alle sammen. Og det er vel på sin vis ganske betryggen.

Det kendetegner gode idrætsfolk.

Når man arbejder hårdt med sig selv og sin idræt. Sætter sig mål - og svigter, så skal man være skuffet. For at kunne rejse sig igen.

Men når jeg på Dansk Bowling Forbunds vegne byder truppen velkommen hjem - og giver udtryk tor tilfredshed med de unges indsats generelt, skal det også ses i lyset af formålet med disse internationale ungdomsaktiviteter. De er nemlig også et led i aktivitetsudbyddet og et vigtigt led i bestræbelserne på sociale oplevelser på tværs af grænserne.

Og hvis de unge har fået gode oplevelser med hjem, og etableret eller udviklet kontakter med de øvrige unge i Europa, så har turen langt hen ad vejen været gavnlig.

Dertor bør Dansk Bowling Forbund være godt tilfreds med ungdomslandsholdenes deltagelse i UEM i Bruxelles.

Imidlertid giver de øvrige landes resultater stof til eftertanke. For selvom vi ikke bør være utilfreds med sølv og bronze, så må vi ikke lukke øjnene for den kendsgerning, at resultaterne uden tvivl får betydning for styrkeforholdet på seniorniveau meget hurtigt. En lang række af de øvrige landes unge mennesker kunne omgående begå sig på et seniorlandshold. og volde vores seniorlandshold betydelige problemer.

Og her har vi lov til at stille os selv spørgsmålet om vi er gearet til at finde afløsere når

9

Anne Rath, Peer Jensen eller Lars Øager en dag trapper ned?

Vores talentudviklingsarbejde har ALDRIG været vigtigere.

Dansk Bowling Forbund må og skal »bakke op« omkring dette livsvigtige arbejde. Vores internationale fremtid.

Helle Andersen Vores 1991-verdensmester i all-event bliver naturligvis omtalt i de idrætsrelaterede beretninger, men det skal ikke afholde mig fra endnu engang at ønske Helle til lykke med det dybt imponerende resultat.

Det er ikke helt forkert når jeg tidligere har sagt, at Helles guld reddede den danske indsats totalt set.

Ved VM i Singapore gik vi virkelig efter medaljen. Vores mål via 4 års målrettet og professionelt arbejde var at få Singaporemedalje. Og det fik vi. Måske i den disciplin vi mindst af alle havde ventet at få den i. Men ALDRIG tidligere har netop all-event disciplinen betydet så meget for dansk bowling som i Singapore.

Helle Andersen vandt VM-guld i den vanskeligste af alle discipliner. Og den melding »opfangede« den danske presse.

Selvom vi forsøgte at dæmpe de voldsomme forventninger til spillerne forud for førstedagen af konkurrencerne ude i Singapore, så var det vanskeligt at skjule, at forventningerne VAR store. Enormt store. Og at vi næsten ikke kunne overskue konsekvenserne hvis ikke der kom blot en enkelt medalje.

Der var mange gode resultater undervejs. Og der var mange chancer for at »kornme på skarnlen«. Med undtagelse af Helles guld, så kiksede de øvrige chancer. Vi »faldt af« i de afgørende situationer.

Men når man analyserer den samlede resultatliste, ja så fik Dansk Bowling Forbund det suverænt bedste VM nogensinde. En lang række eminente slutplaceringer i mange discipliner. Og det var også et af målene.

Hvad kunne vi bruge en enkelt medalje til.

Hvis resten af placeringerne ikke var tålelige.

Men Helles guld var med til at løfte mange af disse øvrige placeringer op på det niveau de reelt hørte til.

Det blev pludselig meget lettere at synes godt om 4.-5.-og 7. pladser efter Helles over.raskende all-event guld.

Endnu engang til lykke til Helle og hele den 10

danske trup for et flot stykke arbejde. Ikke mindst til lykke til trænersiden.

Medierne og os Vores fremragende pressesekretær Niels Ærboe Hansen fik så afgjort noget at se til efter Helles guld. Pressesekretærens drøm var gået i opfyldelse. Vi kunne fortælle vi havde fået en verdensmester.

Og så gik det stærkt. Ikke mindst for verdensmesteren der i lang tid efter sejren brugte adskillige timer på at repræsentere sit guld overfor pressen. Ja helt ind i 1992 er der eksempler herpå. Og mon ikke Helle med mellemrum helt frem til 1995 i USA bliver mindet om Singapore-triumfen.

Helles sejr var i mere end een forstand guld værd. Dansk bowling er næppe tidligere blevet tildelt så meget »spalteplads«.

Nu ville det være pragtfuldt om Helle kan »holde ved«. Således omverdenen i en række år kan forholde sig til Helle Andersen og dansk bowling.

Det der har været så pokkers vanskeligt tidligere har jo netop været, at »stjernerne« er »faldet hurtigt af«, Omverdenen har svært ved at forstå man den ene dag er verdensmester - og næste dag er man ikke med blandt de 16 bedste i DM. Sådan er vores idræt i stor udstrækning.

Dagsformen er så afgørende. Men lad os alle håbe for Helle og dansk bowling, at vi de kommende år kan hæfte store resultater på verdensmesteren. For stabilitetens skyld.

Som en yderligere strykelse af bowling som 90'ernes idræt.

Sponsorpleje Noget af det man som forbundsformand drømmer om når forbundet indleder samarbejdsaftaler er naturligvis gode internationale resultater. Med heraf følgende mulighed for medie interesse og sponsorprofilering.

Helle Andersens verdensmesterskab gaven hel del i den retning. Her tænker jeg naturligvis på vores samarbejdspartner på tøjområdet, Patrick Danmark.

Jeg skal dog ikke lægge skjul på min skuffelse ved flere lejligheder.

Dansk Bowling Forbund »ejer« ikke spillerne. Bestemt ikke. Vi forlanger ej heller speciel påklædning m.v, udenfor landsholdstruppens aktiviteter. Og spørgsmålet er om vi overhovedet vil være i stand til at gøre det. Men vi kunne vel forvente en vis form for

loyal opbakning når vi har muligheden for at profilere vores samarbejdspartner, Jeg finder det uacceptabelt og kritisabelt når vores verdensmester »udnytter« verdensmesterskabet til at tilgodese egne interesser i forbindelse med diverse officielle optrædender. Det være sig på TV som ved øvrige lejligheder.

Jeg har fuld forståelse for spillernes lyst til at »afprøve« muligheden for personligt samarbejde med diverse sponsorer. Det ville være tåbeligt ikke at bruge sine resultater til et sådan samarbejde. Dansk Bowling Forbund bør endog tilbyde assistance om nødvendigt i forbindelse med spillernes forhandlinger. Så langt så godt.

Men det burde være muligt. at opnå en gensidig forståelse og respekt for hvornår man gør hvad.

Hvis Dansk Bowling Forbund ikke får de optimale betingelser for at tilgodese samarbejdet med diverse partnere. vil samarbejdet hænge i ganske tynde tråde efterfølgende.l forvejen hænger partnerne ikke på træerne. Dem vi har skal vi pleje. Det gør vi ikke ved at »tillade« spilleren at lade påsætte sin personlige sponsors navn på civilt tøj - for herefter at gå i studiet. Enten 100% civilt tøj.

Eller også iklædt tøj fra den samarbejdspurtner Dansk Bowling Forbund har på tøjområdet. Patrick Danmark. Alle andre løsningsmodeller burde være »begravet«.

Vi lever i en fri verden. Derfor fik Helle Andersen heller ikke dikteret PATRICK påklædning. Men en loyal og forståelig attitude havde på længere sigt tjent Dansk Bowling Forbund - og dermed Helle Andersen bedre ...

Formaliseret AMF -samarbejde I det forløbne år har Dansk Bowling Forbund indgået formaliseret samarbejde med AMF. Samarbejdet omfatter dels kontant tilskud til ansættelsen af Leo Klitte i landstrænervirket.

Og dels bowlingkugler til brutto- og nettolandsholds-arbejdet såvel på ungdoms- som seniorniveau. Herudover deltager AMF aktivt på præmiesiden i forbindelse med vores jubilæumsaktiviteter senere på Mel. Dansk Bowling Forbund har i mange år haft et glimrende samarbejde med AMF. Nu er samarbejdet blevet formaliseret og dermed styrket.

Da aftalen blev underskrevet etableredes formelt. Dansk Bowling Forbunds muligheder for at leve op til de økonomiske aspekter i:Leo Klitte samarbejdet. .

Samarbejdsaftalen med AMF gælder foreløbig til og med EM i 1993 i Sverige.

Jeg skal her benytte lejligheden til endnu engang at sige tak til AMF for god dialog i forbindelse med forhandlingerne.

Her skal også nævnes det gode samarbejde med PATRICK DANMARK på tøjsiden. Det har været en fornøjelse at samarbejde med PATRICK-folket. Forhåbentlig vil vore sarnarbejdspartnere kunne måle noget til gengæld.

I forbindelse med VM havde vi fornøjelsen af et godt samarbejde med T0JEKSPERTEN EGEBJERG omkring banket- og indmarchtøj til herretruppen.

Boutique MORELL løste problemet på damesiden. således det i sidste øjeblik lykkedes at klæde truppen fornuftigt på.

Visioner eller illoyalitet En henvendelse fra udviklingsfirmaet Centerplan ApS. skabte hektisk aktivitet i Dansk Bowling Forbund og ikke mindst i Københavns Bowling Union.

En række indledende forhandlinger resulterede nemlig i muligheden for at organisationerne kunne indgå et samarbejde med Centerplan i bestræbelserne på at udvikle et driftsselskab der kunne have til formål at drive eet eller flere bowlingcentre.

Jo mere man fordybede sig i arbejdet. jo klarere fremstod de utrolige perspektiver der kunne være i samarbejdet.

Med en selskabskapital på 2 millioner kroner tilkendegav firma Centerplan. at ville udvikle op til flere bowlingcentre. Første center skulle placeres i Nordsjælland hvor firmaet havde ledig lokalekapacitet. De efterfølgende centre kunne i princippet placeres hvor »brugergruppen« ønskede det.

Jeg skal ikke her gå i detaljer. idet materialet omkring projektet d.d, burde være de fleste bekendt.

Men i. enkelthed ville det betyde. at Dansk Bowling Forbunds initiativfond kunne indgå i et aktieselskab med en aktiepost på 500.000,-' (25%). Få indflydelse på drift af disse centre .. præge koncepterne - samt ikke mindst få 25% af udbyttet til styrkelse af fondets økonomi.

Med en ændring af initiativfondets fundats ville disse midler så kunne bruges til eventuelle »redninzsaktioner« fremover •.såfremt eet eller.flere bowlingcentre i landet måtte få vanskeligheder. .

Der er sikkert mange årsager til•.at projektet i.

Nordsjælland gik Dansk Bowling Forbunds

og Københavns Bowling unions næse forbi.

Og det traditionelle bakspejl giver naturligvis nogle eksempler.

Bl.a. havde det nok været gavnligt om projektet i Nordsjælland ikke var blevet kædet sammen med det almene ønske om fremover at kunne indgå i den slags aktiviteter. Men det kunne altså ikke være anderledes på daværende tidspunkt. Idet der VAR tale om et konkret projekt.

Københavns Bowling Union sagde ja til at stifte en dispositionsfond der kunne gå ind i diverse driftsselskaber. Til gengæld sagde man nej til at optage det nødvendige lån på 500.000,- for at indgå i det konkrete projekt. »Kendere« af klubbernes indstilling sagde efterfølgende, at tidspunktet (jul/nytår) havde spillet en væsentlig rolle for mandaterne s manglende tid til at sikre sig opbakning »hjemmefra«.

Det er sikkert også rigtigt et stykke hen ad vejen. Personligt tror jeg nu ikke på at bedre tid havde givet et afgørende anderledes resultat.

Desværre fik Dansk Bowling Forbunds ekstraordinære repræsentantskabsmøde ikke lejlighed til at markere sig. Simpelthen fordi vi havde gjort os afhængig af københavnernes medvirken. Det ekstraordinære repæsentantskabsmøde blev derfor aflyst.

Denne repræsentantskabsmappe indeholder imidlertid forslag om ændring af initiativfondets fundats, idet en enig forbundsbestyreise har ønsket at spørge repræsentantskabet til råds.

Såfremt repræsentantskabet siger ja til en ændring af fundatset, vil der være åbnet mulighed for fremover at indgå i lignende projekter.

Jeg skal ikke her bortforklare, at netop arbejdet med gennemførelsen af et ændret fundats - og de deraf åbenlyse fordele for Dansk Bowling Forbund efterfølgende, dels har betydet en lang række arbejdstimer, og dels har skuffet mig voldsomt.

Den største skuffelse ligger selvfølgelig i den konstatering, at mange mandater tilkendegav at ville stemme nej på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde.

Man må leve med nej-sigere. Men man bliver frustreret over at ens budskab ikke »går igennem«. At man ikke er i stand til at forklare hvad denne nytænkning kunne give os på lang sigt.

Man er egentlig magtesløs når argumenterne preller af. Når nogle få negative elementer i 12

den store sammenhæng pludselig vipper over og får overtaget.

Personligt kan jeg sagtent leve med den indstilling. Men »pinoccio-kugle indstillingen« kan godt forurolige mig på vegne af Dansk Bowling Forbund.

Det piner mig at tænke på de bebrejdelser de kommende ledere i organisationen vil rette mod os der sad ved roret i 1992.Tænk sig når organisationens ledere om 5-10 år måske bliver bragt i situationer hvor de ikke er i stand til at afhjælpe problemer i et lokalområde, fordi 1992-ledelsen ikke var forudseende nok.

Ikke lod organisationen geare til at imødegå de problemer der kunne opstå når eet eller flere bowlingcentre fik problemer.

Hvorfor i alverden tog de ikke skridt til at »indtræde« på brugerside i kraft af initiativfondet?

- Hvorfor gjorde de ikke organisationen økonomisk klar til at kunne hjælpe i krisesituationer? Hvorfor tog de ikke skridt til et eller andet i starten af90'erne. Dengang hvor alt var rosenrødt. De fik masser af store internationale resultater. De fik masser af nye bowlingcentre. De fik masser af nyt medlemspotentiale. De havde en stram, men dog sund økonomi ...

Hvis repræsentantskabet ikke deler disse synspunkter, så skal Dansk Bowling Forbunds øverste myndighed blot stemme nej til at ændre fundatset.

Så er alt ved det gamle. Så fik vi ikke den ønskede nytænkning. Så læner vi os blot fortsat tilbage i stolene og klapper i vores små hænder hver gang der åbner et nyt bowlingcenter. Og håber i det stille på, at der dels bliver plads til klubberne. og dels at bowlingcentret må leve godt og lykkeligt til VORES DAGES ENDE. Fordi vi tror alle på, at udviklingen fra 15 bowlingcentre til 50 bowlingcentre over 5 år vil forløbe ganske udramatisk ...

At man så i »kampens hede« er blevet tituleret illoyal i bestræbelserne på at »tvinge« afgørelsen frem til repræsentantskabet - ja. det er så de små stød verden giver, hvis man vil have Dansk Bowling Forbund til at fremstå som 90'ernes specialforbund.

Naturligvis er der andre måder at sikre 90'ernes specialforbund på. Repræsentantskabet har måske svaret...

Lad mig slutte denne del af beretningen af med endnu et eksempel på visions-fortolkning.

Idet jeg hæftede mig ved flere talere på KBUs repræsentantskabsmøde der bebrejdede unionsformand Bent Holst Rasmussen manglende visioner i sin beretning. Til trods for at 1/3 af beretningen omhandlede unionens forsøg på at få gang i bowlingcentrene i KBUs område. På den ene eller anden måde.

Ak ja, hvor kan opfattelserne af visioner dog synes så forskellig.

Teknisk komite og 50 bowlingcentre En stor del af organisationen skal forholde sig ganske alvorligt til den nye situation med mange nye centre. F.eks. synes det komplet umuligt for teknisk komite at skulle servicere 40-50 centre med den nuværende bemanding.

VI må derfor sadle om i TEK. En mulighed kunne være at tilknytte 1 kontaktperson fra hvert eneste bowlingcenter til TEK. Ikke således at TEKs ledelse fremover skal bestå af 50 personer. Men således at TEKs forlængede arm i det lokale bowlingcenter var en person med direkte tilknytning til centret. Den daglige leder eller den ansvarlige for bane/ maskinparken. Det burde umiddelbart give nogle fordele såsom: Enighed for besigtige lsestidspunkt. naturlig dialog, sikkerhed for opfølgning og justeringer m.v.

Det løser ikke problemet omkring den årlige godkendelse hvor een repræsentant fra TEK må være tilstede. Men det kunne måske på længere sigt løse på for uddannelse af en række TEK-folk således vi ikke er så »følsomme« i denne komite En hyppigere kugle kontrol kunne ligeledes etableres, når TEK alligevel har en mand på stedet, idet vi f.eks. ikke kan tolerere TEKs fravær i forbindelse med danske mesterskaber.

Det akutte problem omkring den årlige godkendelse kunne muligvis løses ved permanent at tilknytte en folkevalgt person mere til TEK. Således vi vest for Storebælt fik en repræsentant fra det sydlige, en repræsentant midtfra og en fra det nordlige.

Der foreligger ikke ændringsforslag til TEKs sammensætning. Men mon ikke repræsentantskabet deler opfattelsen af der skal findes en løsning, således vi i det kommende år kunne afprøve den her skitserede model, for så til næste år formelt at få lovgivningen herom på plads.

Det er meget nødvendigt med tiltag på TEKområdet. Herunder også den løbende godkendelse af kugleboreres materiel m.v.

Operation nyt ansigt Under denne overskrift inviterede Dansk Bowling Forbund til temadag. Tidligere programchef, sportschef i Danmarks Radio TVsporten, Finn Heiner fik til opgave at lære os hvorledes man markedsfører 90'ernes specialforbund. Overskriften var iøvrigt Finn Heiners egen.

Men vi må erkende, at Heiner ikke gav os tilstrækkeligt med impulser. For dem der afsatte dagen må det have været en tynd, tynd kop te.

Vi fik ikke hvad vi håbede. Eller også har Finn Heiner og undertegnede misforstået hinanden. Jeg skal ikke bortforklare fiaskoen, men jeg står fortsa t uforstående overfor det vi fik - i forhold til hvad de forberedende møder havde stillet i udsigt.

Som Niels Ærboe Hansen udtrykte det i et efterfølgende nyhedsbrev. så rettede temadagen sig snarere til potentielle pressesekretærer på klubniveau. Og det var bestemt ikke hvad vi havde købt.

Men ideen om temadage bør efter min overbevisning fastholdes. Impulser og indsprøjtninger udefra kan være med til at inspirere os, tænke og skabe nye udfordringer. l den forbindelse har vi afsat 45 minutter af dette års repræsentantskabsmøde til en »saltvandsindsprøjtning« fra Legolands marketingschef, Otto Juhl Nielsen. Og der er som bekendt masser af klodser at bygge med ...

Fortsat eksplosion på bowlingcenter-området Jeg har allerede ved flere lejligheder i denne beretning været inde på den fortsatte udvikling på bowlingcenter-området Ingen udgangen af 1992 tæller vi formentlig 40 centre. Og årene 1993 og 1994 vil sikkert tælle yderligere mindst 10 centre. En næsten utænkelig udvikling hvis vi ser 3-4 år tilbage.

Men en herlig konstatering. Det er fortsat specielt Jylland der nyder godt af denne eksplosion.

Efterhånden findes næppe en blot middelstor jysk by uden sit eget bowlingcenter. Ja sågar er der alvorligt optræk til flere centre i samme by - også i byer uden det helt store befolkningsunderlag.

Specielt i disse områder kan man frygte lidt 13

for udviklingen. Men lad os håbe der fra alle kanter vil være forståelse for et nødvendigt »tilpasnings-mønster«, således der kan være plads til alle.

Organisatorisk har Jydsk Bowling Union forudset den nødvendige ændring af strukturen i takt med de mange nye centre der ser dagens lys..

Regionstanken synes at være en fornuftig løsning, hvilket også et enigt jysk repræsentantskab bekræftede. Udover det næsten årlige til lykke til JBU med de nye centre, så skal der også lyde et held og lykke med det forestående arbejde. Det er bestemt ikke ukompliceret at tage imod dette »rykind«.

Den nye medlernspolitik. der præsenteres til endelig vedtagelse på dette års repræsentantskabsmøde skulle gerne gøre det lidt nemmere for vores jyske lederkolleger at »få spillerne ind i folden«. De nye værktøjer er et vigtigt led i dette samarbejde.

Men man fornemmer også vanskeligheder i forbindelse med organisationens placering i de enkelte centre. Såvel i den politiske indstilling fra centrene som den praktiske planlægning af terminer og aktiviteter.

Et nyligt afholdt møde i »Sarnmenslutningen af danske Bowlinghaller«, bl.a. med deltagelse af JBUs formand Kirsten Hedegnard. har forhåbentlig taget hul på en ny og mere konstruktiv samarbejdsform JBU og centrene imellem.

Faresignaler

Men et faktum er det, at Niels Madsen fik en overraskende modkandidat i form af Finn Hansen, Vejle Bowling Center. Finn Hansen har ikke beskæftiget sig med bowling i mange måneder. Men ikke desto mindre sidder Finn Hansen i dag i formandsstolen i sammenslutningen.

Vi hilser naturligvis den nye formand velkommen til samarbejde med Dansk Bowling Forbund. Og håber de senere års intensive samarbejde kan udbygges.

Kun fremtiden kan vise det.

Personligt kan jeg godt se lidt faresignaler i formandsskiftet. Mit kendskab til Finn Hansen er ikke videre dybt, men jeg ser en generel holdningsændring blandt sammenslutningens medlemmer qua dette formandsskift.

Spørgsmålet er nemlig om formandsskiftet er udtryk for, at Niels Madsen i for stor udstrækning har inviteret til samarbejde med organisationerne. Og at et flertal (omend spinkelt) hellere ser sammenslutningen køre sit eget ræs - uden skelen til os andre. For at cementere, at organisationerne er - og skal være - en meget lille del af brugergruppen i de nye bowlingcentre.

Tiden vil vise det. Lad os ikke håbe disse betragtninger bliver aktuelle. Måske kan vi allerede få dem »begravet« på repræsentantskabsmødet hvor Finn Hansen naturligvis er inviteret.

Bowlingens Fællesråd

.

l fortsættelse af ovenstående, samt opfangede Dansk Bowling Forbund har de seneste år »signaler« fra et mastermeeting i AMF regi, haft et godt samarbejde med »Samrnenburde vi måske alvorligt overyeje at etablere: slutningen af danske Bowlinghaller«. Om BOWLINGENS FÆLLESRAD. forskellige emner.

Et organ hvor udlejere, lejere, leverandører og En af måderne at styrke dette samarbejde på, marketingsrelaterede personer har sæde. Et har bl.a. været invitation af sammenforum hvor ALLE parter kunne drøfte fælles slutningens formand til vores repræsentantanliggender og fælles tiltag. Uanset hensynet skabsmøde. Det signalerer ønsket om sam- til hvilken organisation man repræsenterede. arbejde og gensidig orientering. Niels Mad- men en gruppe som havde det fælles mål, at sen havde et, efter min mening, fortræffeligt bevare og lidvikle bowlingsporten i Danmark. indlæg på repræsentantskabsmødet i 1991.Et Initiativet kan være Dansk Bowling Forindlæg der i høj grad appellerede til sam- bunds. Under alle omstændigheder tror jeg arbejde og gensidig forståelse. Samme Niels deter vigtigt vi arbejder på at samle, inden alle Madsen kom lidt i stormvejr blandt sine egne parter er spredt. ., medlemmer - bl.a. på baggrund af det nævnte I bowlingens fællesråd kunne lorskelltge indlæg, men også på grund af hans positive emner afprøves for kommende samarbejde. tilkendegivelser om Dansk Bowling For- Markedsføring, landsdækkende stævner m.v, bunds eventuelle indtræden pil driftsområdet.

Ideen skal selvfølgelig være genstan? for Om det var denne samarbejdsvilje der den 14. finpudsning, klare hensigter osv. men inden april i Viborg afstedkom et dramatisk for- da kunne vi da give det hele en tanke ... mandsskift i sammenslutningen, er ikke til at vide med sikkerhed.

14

Top 10 ll99l-beretningen gjorde jeg mig til talsmand for at placere Dansk Bowling Forbund blandt de to største specialforbund indenfor Dansk Idræts-Forbund. Inden udgangen af 90'erne.

Det er fortsat vores mål. Det skal der arbejdes på. Og mulighederne er der.

Jeg kan her gentage redskaber som, ny medlemspolitik, ny tilskudsnøgle. struktureret talentarbejde, nye bowIingcentre m.v.

Det hele kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes ihærdigt. Naturligvis er det ikke nok blot at have målet. Men målet er vigtigt. Vi skal have et solidt mål at arbejde hen imod.

Derfor en indtrængende appel til repræsentantskabet om med klar og tydelig stemme, at vedtage den nye medlemspolitik. Den er fundamentet i udviklingen. Sammen med den nye tilskudsnøgle. I forbindelse med tilskudsnøglen, der som bekendt er vedtaget af forbu ndsbestyrelsen allerede forud for 1991repræsentantskabsmødet, er det vigtigt at understrege hovedelementerne endnu engang. Disse vil derfor være genstand for en dybere gennemgang på selve repræsentantskabsmødet sidste week-end i maj 1992.

Også det nye klubkoncept er en vigtig brik i forsøget på at nå TOP lO. Der er etableret flere klubber under den nve konceptform der som udgangspunkt lægger op til et ændret trænngsmønster end det vi har kendt i mange år. Vi tror på, at danskeren fremover er mere motiveret for fleksible træningsmuligheder indenfor idrætten. Det faste tidsmønster. faste ugentlige træningstimer er ikke vejen frem.

Vi skal kunne tilbyde medlemmerne aktivitet nål' det passer det enkelte medlem. Stadig naturligvis i overensstemmelse med pladsmulighederne i de lokale centre.

Dansk Idræts-Forbunds rapport »IDRÆTTEN MOD AR 2000« indeholder ligeledes det tema.

Vi er på rette vej. Vi er igang med at dokumentere et mere fair og realistisk billede af hvor mange danskere der dyrker 90'ernes idræt.

Dansk Idræts Forbund Arbejdet i Dansk Idræts-Forbunds bestyrelse er fortsat tungt. Og det kan næppe være meget anderledes når forsamlingen er såstor som tilfældet er. Netop derfor ligger langt, langt de fleste belsutninger i forretningsudvalgets regi.

Sikkert godt nok i de fleste tilfælde. Men

desværre betyder det med mellemrum, at der træffes beslutninger som man kunne ønske sig lå i bestyrelsen.

Men det er fortsat som om, forretningsudvalget med suveræne Kai Holm i spidsen fejer al »anden opfattelse« til side. Måske vil den kommende tid ændre lidt på dette forhold. I forbindelse med »optagelse« af forskellige temaer forud for bestyrelsesmøderne. Konklusionerne af disse temadrøftelser kan man håbe på er så stærke, at de når OP til forretningsudvalget.

Ellers må man nok konstatere, at præsentationen af IDRÆT 2000 rapporten har været det vigtigste i Dl.F-regi det forløbne år. Men også debaten omkring ændrede optagelseskriterier i Dansk Idræts-Forbund har været vigtig og interessant.

Dansk Bowling Forbund delte ikke den attitude der blev lagt for dagen da hele Dansk Idræts-Forbunds informationsafdeling blev »nedlagt«, Og medarbejderne fyret. l såvel brev som tale har vi gjort opmærksom på denne uheldige handlemåde. løvrigt ikke som eneste specialforbund. Men ganske givet uden virkning.

Team Danmark Eliteinstitutionen Team Danmark er fortsat en fremragende samarbejdspartner og inspirator for vores elitearbejde.

Team Danmark samarbejdet ligger S0111 bekendt primært i idrætsudvalgsregi. Og her ligger det virkelig godt.

Dansk Bowling Forbund så rigtigt da vi i forbindelse med strukturændringen placerede Team Danmark arbejdet i vores idrætsudvalg.

Med idrætslederen som ansvarlig. Det er ikke mindst Kim Jensens fortjeneste, at dette arbejde fortsat udvikles. Og linierne er klare og skarpe.

Imidlertid er det ikke sikkert, at det på lang sigt er »nok« at placere Team Danmark samarbejdet i vores idrætsudvalg. Bestående af dygtige frivillige ledere.

Det ville være fortræffeligt om Dansk Bowling Forbund, politisk og økonomisk udviklede sig til et specialforbund med en lønnet medarbejder der kunne »løfte« noget af bl.a.

Team Danmark samarbejdet. Idet vi må se i øjnene, at de kommende år p~ inger:. må.d.e betyder mindre. muligheder' 1 relation .til eliteinstitutionen. Tænk blot på det systemarisetede talentarbejde. .:... ..

Med den 'almene udvikling indenfor .vores idræt, kunne såvel forbundskontoret som de

sportslige udvalg have stor brug for »professionel« hjælp. Ikke mindst på konsulentsiden.

Det er ikke et »must« netop nu. Menjeg tror vi bør overveje kraftigt hvorledes vi undgår »ledertræthed« i fremtiden. Hvordan vi undgår at gøre os for afhængige af udelukkende frivillige ledere. Det gør så pokkers ondt i hele organisationen når en eller flere ledere kører på for lavt blus et stykke tid. Vi har ikke energi til »at samle op«. Derfor »flyder« mange emner og opgaver. Og selv en suveræn Vibeke Jarlstrøm på kontoret er ikke tilstrækkelig til at »Iukke af«, Specielt ikke når kontoret i forvejen trækker et stort læs for mange af os frivillige.

Løsningsmodellerne er sikkert mange. Måske en halvtidslandstræner kunne udvikle sig til en heltidslandstræner med yderligere idrætsrelaterede opgavefunktioner. I don't know.

Team Danmark forpligter

samarbejdet

Det er også magtpåliggende for mig at understrege vigtigheden i de gensidige forpligtelser der ligger i Team Danmark samarbejdet. Her tænker jeg specielt på de individuelle kandidater. Idrætsudvalget bestræber sig meget på, at sikre en linie og målrettet udvikling sammen med de individuelle kandidater. Når ansøgningen er færdigbearbejdet og afleveret til Team Danmark, så er det med 100 % sikkerhed for, at parterne er enige om det kommende års arbejde.

Naturligvis kan der pludselig komme uforudsete situationer i vejen for gennemførelsen af målet. En sådan situation må parterne tage til efterretning. Det er trods alt »frivillige amatører«, Men der har også været eksempler på slendrian undervejs. Og det kan ikke tolereres. Vi bestræber os på at give vores eJiteidrætsudøvere de bedst mulige betingelser. Så må vi som minimum forlange at den enkelste lever op til sine egne mål. Og ikke blæser forventningerne, og dermed økonomien, op i et leje hvor det alligevel ikke er muligt at efterleve.

Jubilæumsaktiviteteme Jubi-akti er lagt i gode hænder. Niels Ærboe Hansen er primus motor i udvalget. Der iøvrigt også består af Henning Salling, Kurt

16

Jensen, Bruno Stockholm, Børge Keller og Vibeke Jarlstrøm.

Der kommer løbende spændende rapporter fra udvalget om tiltag i anledning af jubilæumsaktiviteterne. Selvom det er mit indtryk, at Niels gerne havde set et lidt mere arbejdsomt udvalg.

Men det er særdeles spændende ting der ulmer.

Dansk Bowling Forbund har som mål for 25års jubilæet besluttet, at ville profilere bowling som 90'ernes idræt. I form af jubilæumsaktiviteter rettet til samtlige medlemmer, invitationsturnering, jubilæumsreception samt ikke mindst udgivelse af et jubilæumsskrift.

Specielt jubilæumsskriftet skal også rette sig til potentielle medlemmer.

Det er tilgengæld nødvendigt med et fornuftigt økonomisk fundament til gennemførelse af aktiviteterne. Tag derfor godt imod forbundsbestyrelsens forslag om at overføre 1991-overskuddet til jubilæumsudvalget.

Invitationsturneringens gennemførelse er gjort 100 % afhængig af en af de landsdækkende TV-stationers medvirken. I skrivende stund findes ingen endelig afklaring.

Men forhåbentlig er der nyt på selve repræsentantskabsmødet.

Europa Cup, S-mandshold, Aalborg Europa Cup for 5-mandshold indgår som en del af Dansk Bowling Forbunds jubilæumsaktiviteter. Idet vi har valgt at påtage os dette enorme arrangement. Europa Cup er henlagt til Aalborg, bl.a. i forbindelse med Aalborg kommunes by-jubilæum i 1992.

Men også fordi erfaringerne viser, at netop Aalborg-området er særdeles godt rustet til at varetage et sådan arrangement.

Idrætsleder Kim Jensen nyder godt af Aalborg kredsens store erfaring på organisationsområdet, Samt ikke mindst Løvvang Bowling Centers helt åbenbare muligheder for at huse et internationalt arrangement.

Kim Jensen er som idrætsleder primus motor i arrangementet. Og selvom Kim efterhånden har prøvet lidt af hvert, også som arrangør, så er det vidst ikke for meget sagt, at dette er »mesterstykket«, Dag og nat tænkes Europa Cup. Værelsesbestillinger/afbestillinger/faxl nyheder/justeringer/planlægning osv. osv.

Et godt gennemført Europa Cup arrangement

bliver ikke mindst Kim Jensen og idrætssekretær Margit Nielsens fortjeneste.

Det lykkedes i sidste øjeblik på FIQ kongressen ude i Singapore, at få de europæiske lande til at forstå nødvendigheden af ændrede propositioner i forbindelse med Europa Cup 1992, Aalborg. Det var specielt TV-sporten, DR der gav os kniven på struben. Uændrede propositioner ville være ensbetydende med O TV dækning.

Det var derfor en lettet idrætsleder og en ikke mindst ligeså lettet forbundsformand der gik fra Europa-kongressen i Singapore. Vel vidende at TV-transmissionen og dermed Europa Cup på dansk grund i 1992 var en realitet.

Ellers led vores kongresforslag kranke skæbner. Nej til generel ændring af Europa Cup propositioner (bortset fra Aalborg). Nej til indførelse af MIX-mesterskab på Europa og Verdens-plan.

Vi må tage til efterretning at der fortsat er langt imellem vores opfattelse af bowlingsportens udvikling - og de asiatiske og til dels amerikanske landes måde at se tingene på.

Hængepartier Også i år må vi konstatere, at Dansk Bowling Forbund går til repræsentantskabsmøde med en pose hængepartier. Her er det specielt nødvendigt at hæfte sig ved den manglende overordnede dommeruddannelse.

Måske ikke den vigtigste lige nu, men under alle omstændigheder har vi årets løb været vidende til, at bedre og mere veluddannede dommere kunne have afhjulpet forskellige uheldige episoder.

Nu skal der ske noget. Og så kan det for den sags skyld være ligegyldigt om det er den ene eller den anden der burde have »lettet bagdelen«.

Fakta er der skal ske noget.

Det gælder iøvrigt også den løbende information omkring dopingregulativet. Jeg skrev det sidste år. Jeg skriver det igen. Ved vores udøvere nok om listens forbudte emner.

Jeg nægter at tro på et eneste medlem af Dansk Bowling Forbund bevidst kunne finde på at indtage forbudte midler med det sigte, at blive en »bedre« bowler.

Men manglende kendskab tillistens forbudte stoffer, kan helt overraskende og urimeligt fratage en bowler fortsat mulighed for at dyrke idræt.

Det er kun et spørgsmål om tid før doping-

kontroludvalget center.

aflægger besøg i et bowling-

God morgen alle sammen Repræsentantskabsmødet skal bl.a. behandle forbundsbestyrelsens forslag til revideret 1992-budget. .

Budgettet er primært revideret på grund af den manglende budgettering af 200.000,- til danmarksturneringen.

Det er derfor »pinedød« nødvendigt, at vi i fællesskab finder disse midler på budgettet.

Gerne således som bestyrelsen foreslår det.

Men andre løsningsmodeller kan bruges.

Man kan godt blive lidt forskrækket over denne manglende budgettering ikke er blevet fanget på noget tidspunkt. Hverken seniorudvalg, økonomiudvalg, forbundsbestyrelse eller repræsentantskab er faldet over den manglende budgettering.

Undskyldninger kan vi såmænd sagtens finde. Men helt ærligt, så er ingen undskyldning stærk nok. Vi har kort og godt sovet gevaldigt i timerne. Alle sammen.

Men mon ikke denne episode giver stof til eftertanke. Vi har alle et medansvar for at »fange« fejl af denne slags.

Personligt påtager jeg mig gerne hovedansvaret. Ganske enkelt fordi tilliden til, at tingene var på plads har kendetegnet arbejdet de forløbne år. Dejligt med DEN tillid. Men altså særdeles farligt.

Forbunds bestyrelsen Det seneste år har atter været godt og sobert i forbundsbestyrelsen. God vilje, konstruktivitet og gensidig respekt har langt hen ad vejen præget arbejdet.

Her skal lyde et velkommen til Lykke Andersen, nyvalgt FBwU formand. Og samtidig et farvel til John Pedersen efter kun 2 år.

Desværre har vi i årets løb måtte tage afsked med vores sekretær, Birgit Arnet, der af personlige årsager måtte forlade posten midt i perioden. Bruno Stockholm og Vibeke Jarlstrøm har i fællesskab gjort et godt forsøg på at »lukke hullet«.

I det hele taget er det mit indtryk, at alle ledere i hele organisationen har gjort sit til at få Dansk Bowling Forbund igennem det seneste år.

Tak til alle for indsatsen i året der er gået.

Der vil altid være ledere der har stået for flere arbejdstimer end øvrige. Det er helt naturligt.

Og jeg skal ikke her fremhæve nogle specielt.

17

Det er team-work, lige fra forbundskontoret, over pressesekretæren. næstformanden, idrætsudvalget. økonomiudvalget og alle andre udvalg og komiteer. Det vil ikke være fair at fremhæve nogle fremfor andre.

Sidsten

Det har været 6 svære, men utroligt spændende og lærerige år. Jeg fortryder ikke et øjeblik, at jeg sagde ja for 6 år siden.

Vi har sammen høstet mange gode resultater.

Dem vil jeg ønske der kan bygges videre på.

Den sidste beretning fra undertegnede til Dansk Bowling Forbunds øverste myndighed, repræsentantskabet - blev på ingen måde nem at udarbejde som jeg troede. Måske har det været den vanskeligste af dem alle.

På een måde burde beretningen jo kunne indeholde konstateringer omkring det seneste års arbejde, idet visionerne og tegningen af det kommende års arbejde bør tillægges den nye forbundsformand.

Men af flere årsager blev det ikke således.

Dels fordi bestyrelsesarbejdet skal fortsætte med uformindsket styrke på baggrund af bl.a. repræsentantskabets afstukne linier - og måske primært fordi, det er vanskeligt at lade være med at kigge ind i fremtiden, når man er så bidt af Dansk Bowling Forbund som jeg er. Årets beretning blev derfor en blanding affortid, nutid og fremtid. Men forhåbentlig blev det en beretning der afspejler mulighederne for vores idræt som 90'ernes uovertrufne idrætsgren.

Sluttelig kunne jeg ønske mig, at Dansk Bowling Forbund vil bekræfte disse 7 bud de kommende år: Bowling - 90'ernes idræt.

Organisationensudvikling.

W ork shops.

Lederudvikling.

Ideudvikling.

Nytænkning.

Genialitet.

Denne beretning lakker mod enden. Ikke fordi emnerne er udtømte, men fordi jeg føler at have berørt det væsentligste. Resterne vil være indeholdt i den mundtlige del af beretningen.

Som tidligere meddelt organisationen modtager jeg ikke genvalg på dette års repræsentantska bsmøde.

Egentlig følte jeg for 2 år til. Fordi 8 år ville være passende. Og fordi vi har sat nogle både i vandet som det kunne være interessant at følge op på.

Men omstændighederne ville det anderledes.

Mine private aktiviteter arbejdsmæssigt åbner ikke længere mulighed for samtidig at varetage opgaven som forbundsformand.

På grund af tiden, men mest på grund af de mulige interessekonflikter der kunne opstå fremover.

Det har imidlertid været meget vigtigt for mig, af kunne forlade posten på et ordinært repræsentantskabsmøde hvor jeg var ordinært på valg.

At afløseren var fundet, og at der var total opbakning til afløseren fra hele organisationen.

At organisationen var i ro og balance. Og at vi ikke skulle ud i alt for mange nyvalg.

Alle disse ting synes opfyldt. Selvom de seneste meldinger fra seniorleder og idræts kasserer har drillet lidt.

Men Henning Salling og Henrik Vits afgang ændrer dog ikke helhedsindtrykket.

- og husk så:VIRKELIGHEDEN ER IKKE Dansk Bowling Forbund skifter formand den ALTID HVAD VI SIGER, MEN HVAD VI 30.-31. maj 1992. Den sjette formand i rækken. GØR. Med valget af Arne Hyldekrog kan vi skrive Beretningen er hermed overgivet til repræsenlidt bowlinghistorie. Det er nemlig første gang tantskabets behandling. vi skal opleve et helt udramatisk formandsskift i Dansk Bowling Forbund.

Og det fortjener Dansk Bowling Forbund. Og det fortjener Arne Hyldekrog.

Lad os aJle give forbundet og Arne den nødvendige opbakning, og ønske held og lykke med det fremtidige spændende arbejde i 90'ernes specialforbund. Under alle omstændigheder skal jeg bestræbe mig på at hjælpe til i overgangsfasen om nødvendigt.

18

Idrætsudvalgets beretning 1992 vi Kim Jensen

Ved VM 1991 i Singapore. hvor 48 nationer deltog, blev der dystet om 12 mesterskaber.

De 12 mesterskaber blev fordelt på 8 nationer.

- En af disse nationer var Danmark, idet HELLE ANDERSEN BLEV VERDENSMESTER I ALL-EVENT DISCIPLINEN! Dansk bowlings internationale form kurve har været støt stigende gennem de seneste 4 år.

- VM-målsætningen var derfor at komme hjem med mindst en medalje.

Via Helle Andersens fremragende indsats blev målsætningen indfriet til fulde. - VM blev derfor en not kulmination på den mest fremgangsrige 4-års periode i Dansk Bowling Forbu nds historie.

Som ansvarlig for Dansk Bowling forbunds elitearbejde kan en årsberetning ikke indledes på mere behagelig vis.

Bl.a. på baggrund af VM-resultaterne, vil VM natu r1igvis tage sin del af beretningen, men organisationen har heldigvis også været optaget af andre mesterskaber og emner, ligesom VM nu reelt er hisorie, og vi skal bruge kræfterne på perioden frem mod VM 1995 i Reno, USA. Min beretning vil derfor omfatte følgende e,mner:

Internationale aktiviteter -

Verdensmesterskaberne 1991 i Singapore World Cu p 1991 i Peki ng Individuel Europa Cup 1992 i Anisterdam Ungdoms Europa Mesterskaberne 1992 i Bruxelles - Gold Cup 1992 i Glasgow

- Europa Cup for 5-mandshold i Aalborg - sportsligt - Sportslig status generelt - UK'ernes placering i det internationale arbejde

1992

Landstrænervirket - Trænerkonsulent - Nye lovgivningstiltag - Landstrænervirkets nuværende sammensætning - Specielt om ungsomssiden - Træneruddannelsen - samarbejde med Sverige

Team Danmark -

Team Danmark støttede stævner Ansøgning om støtte for 1992/93 Trænerprojektet frem mod 1995 Regionaleentre Talentcentre Dansk Bowling Forbunds kontakt Team Danmark

til

øvrige arbejdsområder -

Aktivitetsplanlægningen Samarbejdet i Iorundsbestyrelsen Samarbejdet på det sportslige område Samarbejdet omkring elitearbejdet totalt se·t Samarbejdet i idrætsudvalget Europa ClIP for 5-mandshold 1992 i Aalborg - organisatorisk - Kommende internationale mesterskaber - Afsluttende bem~erk~lin~er

,)9

VI KLÆDER DANSK BOWLING FORBUNDS LANDSHOLD

HVAD MED DIN KLUB...

20

r

Internationale aktiviteter Verdensmesterskaberne 1991 i Singapore VM 1991 i Singapore gav følgende medaljefordeling PI. l.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

Nation Taipee Canada USA Finland Japan Sydkorea Tyskland Danmark Sverige Philippincrne Malaysia Mexico 13. Holland Puerto Rico

Total

Guld 3 2 2 1 l 1 l l O O O O O

Sølv l 2 l 3 l O O O l l l l O O

12

12

O

Bronze O O 1 2 l 2 l O 2 l O O l l 12

Som det fremgår: Danmark blev - Blandt de 48 deltagende nationer - placeret blandt de 8 bedste.

Historien om Helle Andersens fantastiske præstation er fortalt et utal af gange, men jeg kan ikke lade være med at gøre det igen.

Efter de første 21 serier i all-event disciplinen, hvilket vil sige før de sidste 3 serier i 5mandshold disciplinen, lå Helle Andersen som nummer 4 - ikke så mange kegler op til nr.J, men Helle havde 69 kegler op til nr. 2, Kumiko Inatsu fra Japan og hele 132 kegler op til nr. 1, Catherine Willis fra Canada.

Vi håbede meget på en bronzemedalje til Helle - specielt afstanden til Willis så ud til at være for stor en mundfuld over sølle 3 serier, men Helle ville det anderledes.

Med 685 over de sidste tre serier vandt hun allevent 11 kegler foran Willis og 39 kegler foran Inatsu - det hele blev først afgjort i sidste series 10. rude - sikken en gyser.

Et stort til lykke til Helle Andersen og til dansk bowlin,g med den præstation.

Flere danske medaljer blev det ikke til, men undervejs stod de danske deltagere for en række flotte præsta tioner. - Så selvom jeg ikke ynder resultater i en beretning, er en række af VM-præstationerne så gode, at de fortjener

endnu en opfriskning. - Derfor følgende i kronologisk rækkefølge: Herrernes single: Her blev Ole Jørgensen med 1225 placeret på en 19. plads ud af 280 starende. - Stort set kom herrerne pænt fra start idet alle 6 blev placeret i den bedste halvdel.

1 damernes single blev Anne Rath med 1225 placeret som nr. 4 og Helle Andersen med 1211 placeret som nr.10 (196 damer til start). l herrernes 2-mandshold var forventningerne til de danske Europamestre - Lars Øager og Peer Jensen - naturligvis store.

De sluttede efter en lidt uheldig afslutning som nr. 8 - kun 25 kegler fra en bronzemedalje. - Søren Sørensen og Per Søndberg blev nr. 16 med 2386 og Ole Jørgensen og Tom Hedegaard nr. 31 med 2344. - Facit blev, at alle tre danske hold kom blandt de 31 bedste ud af 140 startende.

1damernes 2-mandshold blev de danske hold placeret som nr. 21, 42 og 47 ud af de 98 startende.

Herrernes 3-mandshold bød på en placering som nr. 10 ved Lars, Ole Peer 1. D'herrer lavede lige over pari, hvilket siger lidt om den hårde konkurrence. - Det andet danske' 3mandshold blev placeret som nr,43.- 92.hold var til start.

Damernes 3-mandshold gav 2 flotte placeringer som nr. 10 og 11 ud af 64 startende hold. l herrernes 5-mandsholdblev det danske hold placeret som nr. 16 ud af 46 startende hold.

Tilsvarende blev det danske damehold nr. 15 ud af 31 startende hold i damernes 5mands hold.

1 herrernes all-event blev Peer Jensen efter fremragende spil undervejs i de indledende discipliner placeret som nr. 9 ud af de 280 startende. - Peer sikrede sig hermed en plads i masters-finalen. - Lars Øager havde længe kæmpet bravt for at nå op blandt de 16, men sluttede efter en fin indsats som nr. 30" ca. et halvt hundrede pinde fra en finaleplads.

Helle Andersens verdensmesterskab i allevent disciplinen gav hende naturligvis en adgangsbillet til masters-finalen, mens Anne Rath meget længe havde ligget blandt de 16 bedste. - Anne faldt desværre af i det sidste sving og måtte tage til takke med en samlet placering som nr. 25 - sølle 30 pinde fra en plads i finalen.

Masters-finalerne fylder så meget, at de spillesover 2 dage.

21

Efter førstedagen lå Helle Andersen som nr. 6, mens Peer Jensen havde placeret sig på en »rnetal-plads« som nr. 3.

På andendagen blev der væltet uhyggeligt mange kegler. - Helle sluttede som nr. 11 og Peer som nr. 12.

Specielt Peers første reaktion var, som den meget seriøse bowlingspiller han er, naturligvis skuffelse.

Men set i historisk perspektiv kan det understreges, at det totalt set var anden gang en dansker havde kvalificeret sig til en mastersfinale, og at det iøvrigt var den bedste herreplacering i en masters-finale ved et VM nogensinde.

Til lykke til Peer Jensen med denne flotte præstation.

Jeg har med vilje valgt at ridse VM-resultaterne op i min beretning, fordi resultaterne i sig selv understreger den danske VMpræstation.

Vi faldt ikke, som for år tilbage mere var reglen end undtagelsen, igennem på noget tidspunkt.

Hele tiden var vi med til at præge billedet i Superbowl i Marina South i Singapore. Marginalerne var meget små, og vi var meget tæt på flere medaljer.

De kom ikke i denne omgang, men dansk bowling har opnået en standard, der gør at vi fremover bliver regnet med i alle internationale sammenhænge.

Med til historien ~hører naturligvis også en altid seriøs og hårdtarbejdende trænerside (Leo Klitte, Lis Rasmussen og John Thomassen), der så afgjort har deres store del af æren for VM-resultaterne - ikke mindst i kraft af deres meget omhyggelige opbyggende og forberedende arbejde (jeg vil senere vende tilbage til specielt Helles og Leos samarbejde i Singapore).

Såvel spillere som trænere har ubetinget grund til at være stolte af deres indsats i Singapore.

De danske præstationer skal ligeledes ses i lyset af den omfattende satsning, der nu finder sted i en række nationer.

Bowling på verdensplan bliver idag betragtet som en meget seriøs affære - f.eks. talte man i den malaysiske og koreanske lejr om VMforberedelser, der bl.a. har betydet, at de pågældende nationers trænere har haft spillerne til rådighed op til et år før VM. Som det fremgår af VM-medaljefordelingen var VM ikke præget af en enkelt eller nogle fil 22

nationer. - Tilsvarende må vi forvente. at satsningen mange steder øges voldsomt op til VM 1995 i USA. Vi skal, med de midler vi har til rådighed, sikre, at vi bevarer og udbygger Dansk Bowling Forbunds internationale formåen. En særdeles stor udfordring set i lyset af den skærpede konkurrence. - Meget afhænger derfor af, atvi gør tingene på den rigtige måde, hvorfor Team Danmark også fremover vil være en uvurderlig samarbejdspartner for os.

Set med rejselederøjne var VM-turen en noget særpræget oplevelse.

Singapore er på overfladen et meget velordnet samfund. - Kommer man lidt tættere på, ser det med danske »briller« imidlertid en del mere rodet ud.

Der er 2,6 millioner sjæle samlet på et område på størrelse med Bornholm. - Der er ikke ret mange af dem, der er beskæftiget med egentlig industriel produktion - altså må de beskæftige sig med at administrere hinanden og de mennesker der måtte befinde sig i området.

Enhver embedsmand i Singapore er udstyret med meget lidt kompetance. Det er derfor svært at træffe nogen holdbare aftaler med de lokale personer, man er i berøring med. - Alle var meget ivrige for at indgå aftaler - de virkede bare uhyre sjældent.

Tilsvarende er alle embedsmænd udstyret med et uendeligt antal af varierende formularer, som de med stor nidkærhed administrerer med efterfølgende tidsforbrug for landets gæster.

F.eks. var det ikke muligt at få morgenmad på hotellet uden billet, ligesom et par kvitteringer var nødvendige, før den første skive ost ku nne snuppes på tag-selv bordet. - Alene den danske trup krævede ca. 600 morgenmadsbilletter og 1200 underskrifter før vi havde spist os igennem vort ophold.

Heldigvis var vi ikke i Singapore for at ændre de lokale forretningsgange (selvom jeg forsøgte nogle gange), men for at beskæftige os med bowling, hvor der var mange ting at glæde sig over.

World CUp 1991 i Peking Georg Rath og Malene Møller Nielsen repræsenterede denne gang de danske farver ved World Cup. Uden at forklejne de to spilleres indsats må vi konstatere, at vi heller ikke denne gang havde dansk deltagelse i World Cup efter de indledende runder.

I

II

World Cup kan karakteriseres ved følgende forhold: - Der har i de senere år været en fortsat vigende interesse for at deltage iden nationale delaf arrangementet.

Herved tabes indtægter af et senere betydeligt omfang.

- Vi skal en del år tilbage for at finde et World Cup, arrangement med tålelige danske resultater. - World Cup har med andre ord meget lidt eller slet ingen PR-mæssig værdi for Dansk Bowling Forbund.

- Større dele af den absolutte danske elite har ingen mulighed for at deltage i World Cup der er simpelthen ikke plads i deres kalender.

-World Cup indgår ikke længere i nogen samlet elitestrategi. World Cup er, selvom det fortsat er et meget attraktivt stævne, et privatstævne og ikke et officielt internationalt mesterskab.

- World Cup er en dyr affære for Dansk Bowling Forbund. - Med den lave deltagelse nationalt og de ofte eksotiske rejsemål kan et World Cup i de værste år løbe op i en udgift for Dansk Bowling Forbund på 60-70.000 kr.

Da alle aktivitetsomkostninger i sagens natur skal tages fra den samme kasse, kan det meget let komme til at betyde. at World Cup i fremtiden blokerer for deltagelse i nogle af de aktiviteter vi skal deltage i.

I min 1991-beretning argumenterede jeg forsigtigt for, at World Cup skulle forblive en del af Dansk Bowling Forbunds aktivitetstilbud.

Udviklingen viser imidlertid fortsat ingen bedring i deltagerantal og økonomi. - World Cup er derfor nu en reel trussel mod andre sportslige aktiviteter.

Det kan vi, hvor gerne jeg end så, at World Cup fortsat havde dansk deltagelse, naturligvis ikke leve med.

Idrætsudvalget har derfor ikke medtaget World Cup i vort budgetforslag for 1993, ligesom vi har indstillet til forbundsbestyrelse og økonomiudvalg, at World Cup ikke optræder i forslaget til det reviderede 1992-budget.

Jeg håder meget på, at repræsentantskabet har forståelse for, at det af og til er nødvendigt, »at skære ind til benet« for at sikre helheden i forbundets arbejde.

Individuel Europa Cup 1992 i Amsterdam Individuel Europa Cup har tidligere ligeledes været på vej til at glide ud i diverse budgetrunder.

Heldigvis er der nu fundet en permanent løsning på det problem, idet Individuel Europa Cup finansieres via de nationale mesterskaber, således at dansk deltagelse er sikret fremover.

Endvidere er lndiduel Europa Cup et officielt internationalt ml sterskab, som vi bør deltage i, ligesom det giver de danske mesterskaber en anden dimension, når der venter mestrene en international udfordring forude.

I skrivende stund er mesterskabet ikke afviklet, men alt omkring arrangementet er på plads med John Thomassen som kombineret rejseleder og træner.

Såvel spilllerne - Lisbeth Jensen og Kim Anderson- som John Thomassen ønskes held og lykke med deres indsats i Amsterdam.

Ungdoms Europa Mesterskaberne 1992 i Bruxelles Heller ikke UEM er afsluttet i skrivende stund, men i lighed med Individuel Europa Cup har vi langt det meste på plads og venter i princippet blot på, at bussen afgår mod Bruxelles den 10. april.

Selv 0111 man altid skal være varsom med sportslige profetier, skal det dog ikke afholde mig fra at mene, at de to danske hold denne gang ser meget lovende ud.

I en testkamp mod Sverige i februar spillede vi svenskerne ud af banen på en måde som jeg aldrig tidligere har set. - Vel at mærke på baggrund af meget flot dansk spil og ikke så meget på baggrund af manglende svensk styrke.

Meget kan naturligvis ske i et meget langt internationalt mesterskab, men alt andet lige tror jeg på fine resultater ved UEM 1992.

Set i et lidt længere perspektiver det naturligvis også glædeligt, at nye talenter presser sig på til seniorernes bruttogrupper - det varer formentlig ikke længe, før vi ser nogle af de unge mennesker i den sammenhæng (Iben Tchu har allerede i et stykke tid befundet sig i begge lejre).

Gold Cup 1992 i Glasgow Ja, der står Glasgow, selvom mesterskabet oprindeligt skulle have fundet sted i Belfast/Nordirland.

Formentlig på baggrund af den seneste tids uroligheder i det område er det besluttet, at Gold Cup 1992 afvikles i Glasgow i stedet for Belfast.

Dansk Bowling Forbund kan naturligvis kun 23

hilse denne beslutning velkommen, fordi det aldrig er god politik at sende vores idrætsudøvere af sted til urohærgede områder. - Vi havde i forvejen i et stykke tid fulgt udviklingen tæt. - Det kunne have medført et dansk afbud - nu blev det heldigvis ikke nødvendigt.

Flytningen fra Belfast til Glasgow har i øvrigt den konsekvens, at den internationale termin er flyttet fra maj til enten juni eller juli.

Mens denne beretning skrives kendes navnene på de to danske deltagere endnu ikke, mens det ligger fast, at Jeanette Kjøller bliver kombineret rejseleder og træner på turen.

Europa Cup for S-mandshold 1992 i Aalborg - sportsligt En aktivitet vi har set frem til længe, naturligvis primært fordi den finder sted på dansk grund.

Holdene er nu udtaget. - En del udskiftninger siden VM er der sket, men holdene består dog fortsat af en blanding af bærende kræfter, enkelte come backs og nye talenter.

Før Europa Cupen venter, foruden de mange nationale aktiviteter, 2 nettosarnlinger, en 5mandsholdsturnering i Paris samt 4-nationers landskampen i Aalborg. - Et krævende program, der ikke giver mange fridage til de danske spillere.

Imidlertid giver den tidlige afholdelse af Europa Cupen i begyndelsen af juni de danske spillere mulighed for en sommerpause. En pause mange af spillerne, på grund af VM's placering i august 1991, ikke har haft siden de påbegyndte sæsonen 1990/91(næsten 2 års uafbrudt elitebowling).

Som tidligere nævnt i beretningen skal man passe på ikke at skrue forventningerne for højt op. - De seneste års fremragende danske resultater samt hjemmebanefordelen bør dog give anledning til en stor portion optimisme hos spillerne - HER KOMMER VI, OG VI KAN VIRKELIG MEGET! Held og lykke til de to danske hold!

Sportslig status generelt VM 1991 markerede en milepæl og var samtidig en form for eksamen for dansk bowling. Eksamen blev efter 'min opfattelse bestået til fulde.

Det har i de sidste 4 år været et fantastisk hårdt stykke arbejde for Dansk Bowling Forbund at kæmpe os op fra en middelmådig position til en af topnationerne på den internationale arena. - Tidligere stak vi af og

24

til-hovedet frem og snuppede en medalje eller en hæderlig placering, nu er vi med hele tiden!

Vi har nu taget hul på en ny 4-års periode med 2 Europa Cuper (Aalborg 1992 og Rom 1994), to NM'er (Helsingfors 1992 og Reykjavik 1994), EM 1993 i Malmø og VM 1995 i Reno, USA Det bliver et krævende arbejde på alle niveauer, at leve op til den seneste 4-års periode for såvel spillere, trænere og ledere. - Vort mål er, at det skal vi.

Det kan vi naturligvis ikke uden gode samarbejdspartnere, hvor vi hele tiden har følt, at vi har haft fuld støtte og opbakning fra Team Danmark - et samarbejde vi ikke kan undvære.

Der skal derfor lyde en uforbeholden tak til Ejvind Næsborg for samarbejdet i de forløbne år - et samarbejde, der heldigvis ser ud til at fortsætte også i de kommende år.

Set med mine lederøjne bobler ungdomssiden fortiden af talent, men talent alene gør det ikke - der skal tages hånd om udviklingen hele tiden.

Nogle af ingredienserne i den kommende 4årsperiode vil fortsat være et tæt samarbejde på eliteområdet. tætte bånd til Team Danmark, trænerprojektet med Leo Klitte i front samt en satsning på struktureret talentudvikling i Team Danmark regi (sidstnævnte kommenteres senere i min beretning).

Mulighederne for dansk bowling er helt indlysende til stede, men udviklingen kræver bevidste målsætniner og bevidst handling. Det er ledernes og trænernes ansvar, at dette arbejde finder sted - den opgave skal vi fortsat påtage os.

UK'ernes placering i det internationale arbejde Gennem årene rejser der sig jævnligt en debat om UK'ernes tilstedeværelse under de internationale mesterskaber. - Senest har der fra dele af seniorernes grupper lydt et ønske om senior UK'ernes deltagelse, ligesom der fra UUK ved flere lejligheder lyder et tilsvarende ønske for ungsomsaktiviteterne.

UK'ernes arbejde er uundværligt for Dansk Bowling Forbund - specielt virker alle tre områder i øjeblikket særdeles godt.

Såvel det opfølgende arbejde før udtagelserne som det administrative arbejde med samlingsaktiviteterne kan der ikke sættes fingre på.

'~

,I;

Jeg.har på sin vis fuld forståelse for ønskerne om, også at følge holdene helt til dørs, når man nu har lagt så stort et arbejde i det indledende og forberedende arbejde.

Imidlertid har der ikke i de senere år været hverken økonomisk mulighed for eller politisk vilje til at udvide de danske trupper ved de internationale mesterskaber.

UK'ernes deltagelse ville på ungdomssiden kræve yderligere to deltagere (19 i stedet for 17) og på seniorsiden yderligere 4 deltagere (21 i stedet for 17).

Jeg tror ikke på, at der bliver dækning for at hæve budgetterne til visse arrangementer for samtidig at skære andre væk. - I modsat fald må repræsentantskabet give mig nogle andre signaler, og så arbejder vi naturligvis i den retning.

Jeg håber ikke, at den fortsatte fastholdelse af l7-personers trupperne betyder, at l UK'ere mister lysten til jeres arbejde for dansk bowling - vi kan ikke undvære jeres arbejde.

Landstrænervirket Trænerkonsulent

'r I:

Som sikkert alle ved ansatte Dansk Bowling Forbund, via en betragtelig støtte fra Team Danmark, Leo Klitte som halvtids trænerkonsulent fra og med 1. august 1991.

Leos første opgave blev derfor VM i Singapore. - Forinden havde Leo dog indvilget i (uden ansættelsesforhold) at deltage i landsholdenes forberedende arbejde i månederne op til VM. Netop dette arbejde bar frugt i Singapore. Før Helles sidste 3 serier i all-event havde hun visse tempo-problemer med spillet. - Via en omgang træning med Leo i en nærliggende hal blev spillet reguleret i en sådan grad, at Leo har en naturlig del af æren for Helles su perafslutning og dermed hendes verdensmesterskab (sådan skal et samspil mellem træner og spiller fungere).

Det er naturligvis Leos job - men Leo fik bevist sin værdi og dermed sin betydning i de pres-situationer, der opstår under internationale mesterskaber.

Ellers har Leos aktiviteter i sæsonen været spredt over bl.a. seniorernes brutto- og nettogrupper, ungdommens ditto, internationale mesterskaber og stævner samt en række uddannelsesmæssige aktiviteter på trænersiden.

Sidstnævnte har ikke mindst været rettet mod det øvrige landstrænervirke i form af opføJg-

ning på træner symposiet i Singapore. Senere på sæsonen byder Leos uddannelsesaktiviteter på kurser, der rammer bredere end netop landstrænervirket. l forbindelse med vort ansøgningsmateriale til Team Danmark gjorde vi opmærksom på at ingen af parterne (DBwF eller Leo) var interesseret i hele tiden at løbe rundt med et stopur for at måle Leo's tidsforbrug.

Jeg kan uden forbehold sige, at det har været ubetinget til forbundets fordel. - Leo anvender mange mange flere timer på sit træner/uddannelsesarbejde, end han er forpligtet til i forhold til samarbejdsaftalen.

Leo har til fulde indfriet vores forventningerjeg håber derfor på, at vi, med Team Danmarks mellemkomst, kan sikre et fortsat samarbejde i mange år endnu.

Nye lovgivningstiltag Vi var meget opmærksomme på, at netop ansættelse af en trænerkonsulent kunne give problemer for den nuværende landstræner Preben Andersen.

Det er ikke rimeligt for Preben, at han på den ene side er landstræner af navn, mens Leo i en række situationer - primært de udøvende - i realiteten fungerer som sådan. - Det er naturligvis ikke tilfredsstillende.

I repræsentantskabsmaterialet findes derfor et forslag fra idrætsudvalget vedr. landstrænervirkets sammensætning.

Grundet de eksisterende formuleringer er det ret omfangsrigt, men hovedindholdet er, at der indføres en formand for landstrænervirket (administrativ og koordinerende), mens vi har een og .kun een landstræner (udførende), der kan være ansat.

Hermed har vi ikke fjernet alle muligheder for overlap fremover, men vi har fjernet det utilfredsstillende i, at man har en titel uden reelt indhold.

Jeg håber repræsentantskabet tager godt imod vort forslag - en gennemførelse er vigtig af hensyn til det videre samarbejde.

Jeg har i øvrigt med glæde konstateret, at Preben Andersen fortsat ønsker at deltage i et stykke forbundsarbejde - såvel i IKK som underviser i landstrænervirket, formentlig i relation til projekt- og talent arbejdet.

Med de store omvæltninger vi har budt dig Preben: specielt i indeværende sæson - er det en meget flot gestus, at du fortsat har mod og energi på forbundsarbejdet.

25

Landstrænervirkets sammensætning

nuværende

Ud over Preben Andersen (landstræner).

John Thomassen (landsholdstræner damer) og Lis Rasmussen (landsholdstræner herrer) har virket i indeværende sæson bestået af Jeanette Kjøller (landsholdstræner piger) og Jørgen Simonsen (landsholdstræner drenge).

Det var et vedtaget ændringsforslag fra repræsentantskabsmødet 1991, der betød, at ungdommen fik to landsholdstrænere.

Det er mit indttyk at den ordning har fungeret langt bedre end tidligere. - Ikke kun fordi Jeanette og Jørgen er et par fornuftige mennesker, men også fordi der nu, i modsætning til tidligere, er den samme kompetence og indflydelse knyttet til arbejdet med de to u ngdoms-grupper.

- Den ordning skal der for alt i verden ikke pilles ved. l løbet af en sæson udføres der et kæmpearbejde i landstrænervirket.

- Alle i virket, ikke mindst de mindre synlige og ikke så offentlige trænere, der udfører et kæmpearbejde med projekt- og talentgrupper rundt omkring, skal have stor tak for deres arbejde i den forløbne sæson.

Specielt om ungdomssiden Såvel fra UUK som fra ungdomstrænere lyder der rimelige krav om flere samlinger. - Det krav har lydt i flere år, men på det seneste er kravet blevet skærpet - det forstår jeg godt.

Følgende forhold spiller efter min opfattelse ind: - Det nuværende UUK arbejder meget seriøst med sin opgave - 3 årlige samlinger (herunder kun en bruttosamling) er ikke meget at m målt sin indsats på.

- Vi kan ikke på længere sigt forlange. at to veluddannede ungdomstrænere skal lade sig nøje med en så begrænset samlingsaktivitet.

Det giver ikke jobtilfredshed.

- Uanset om vi vil det eller ej, så stiller vi krav (skrevne og uskrevne, sagte og usagte) til de unge mennesker, som vi sender ud i den vide verden - vi forventer os noget af dem. - De skal have ordentlige muligheder for at forberede sig, så de kan honorere kravene.

- Vi ved egentlig også godt alle sammen, at topspillerne ikke ligefrem vil blive ældre og ældre i fremtiden.

Med de krav der stilles og vil blive stillet vil en række af fremtidens elitespillere være i en situation, hvor de skal have mange timer til rådighed til deres idræt - det kan de færretse meriesker, hvis de er meget etablerede.

26

- Skal vi sikre kontinutet i elitearbejdet skal det opbyggende arbejde starte i ungdomsårene.

Vel vidende, at disse synspunkter ikke er lige populære i alle dele af organisationen, vælger jeg at fremsætte dem alligevel.

Uanset om man er for eller imod en satsning på området, kan det ikke undgås, at vi kommer til at tage stilling til spørgsmålene i de kommende år.

Dansk Bowling Forunds eliteungdornsarbejde er en del af forbundets samlede elitearbejde.

Træneruddannelsen samarbejde med Sverige l løbet af 1991 modtog vi en opfordring fra Sverige til at indgå i et tæt samarbejde om udarbejdelse af et trænermateriale for elitetrænere (en slags kursus 4 materiale).

Vi har takket ja til samarbejdet, der indtil videre betyder at Leo Klitte og Arne Jeppson fra Sverige stikker hovederne sammen i ny og næ og bl.a, i nær fremtid barsler med en køreplan for det videre forløb. - Et større fællesmøde afholdes igen under UEM i Bruxelles.

Samarbejdet er endnu så nyt, at det er vanskeligt at fortælle yderligere om det på nuværende tidspunkt - meget kan ske på lidt længere sigt.

Bl.a, kunne man forestille sig fælles dansksvenske elitetrænerkurser. men så langt er vi ikke kommet endnu.

Personligt opfatter jeg det SOI11 lidt af et gennembrud alene at samarbejdet nu er etableret.

- Bliver det udbygget, kan det kaste utroligt meget godt af sig.

Derudover skal vi naturligvis på langt sigt have kigget på, hvordan det nye tiltag kan passes ind i vores egen træneruddannelse.

I den forbindelse er det uhyre vigtigt, at Bjarne Blindbæk har signaleret, at han fortsætter. - Tak for det Bjarne og for samarbejdet i det forløbne år.

Team Danmark Team Danmark støttede stævner l lighed med tidligere sæsoner har vi haft spillere ude til en række krævende internationale stævneaktiviteter via holdstøtten og den individuelle støtte.

Deltagelsen har fortsat det primære formål til

stadighed at hærde de bedste spillere i hårde kampsituationer.

Derudover er det naturligvis en kæmpe fordel, hvis selvtilliden gennem flotte præstationer kan støves af i ny og næ.

Senest opnåede Lars Øager en fornem 3.plads i Ballmasters med nogle meget høje resultater - en utrolig flot præstation.

Eliteprogrammerne vil i de kommende år fortsat være krydret med deltagelse i de større europæiske stævner.

Ansøgning om støtte for 1992/93 Vi er fortsat af den opfattelse, at vi ansøger på følgende fronter: - Holdansøgning for såvel dame- som herrelandsholdet - Individuelle ansøgninger - Regionalcenteraktiviteter med hvad deraf følger af psykologbistand. bistand til fysioterapeut, kostvejlejledning og erhversvejledning - Landstrænerprojekt Vi har ikke i de opnåede resultater noget belæg for at foretage et skifte i den overordnede ansøgningspolitik, De fortsatte muligheder for at opnå støtte afhænger naturligvis af Team Danmarks økonomiske formåen samt vores egne målsætninger, planer og ikke mindst vilje til fortsat at klø på.

Intet kan naturligvis loves på forhånd, men signalerne fra Team Danmark er fortsat positive, ligesom jeg ikke p.t. opfatter noget politikskifte på den front.

Trænerprojektet frem mod 1995 Et vigtigt led i den samlede elitestrategi frem mod VM 1995 er en fastholdelse af trænerprojektet.

Mange aktiviteter på trænings- og uddannelsessiden er vi simpelthen ikke i stand til at gennemføre, hvis ikke træner projektet kører videre.

Jeg har derfor stukket en finger i jorden overfor Team Danmark - i første omgang i relation til den kommende sæson.

Svaret var, at Team Danmark under normale omstændigheder ikke afbryder trænerprojekter, hvis resultaterne kan vises og parterne ellers selv er indforstået med en fortsættelse af samarbejdet.

På alle fronter opfylder vi kravene, hvilket bør betyde, at vi også har et kørende trænerprojekt i 1992/93.

Regionalcentre Der ser ud til at være ro på regionalcenterområdet, hvilket vil sige, at vi også i den kommende sæson kører videre med Gladsaxe, Kolding og Løvvang.

Vi har ikke aktuelle planer om at ansøge om flere centre, ligesom eventuelle hovedcentre ikke indgår hverken i den nære fremtid eller er på tegnebrættet inden VM 1995.

Det er for mig at se intet underligt i. • Dansk Bowling Forbund er p.t. mættet med regionalcenteraktiviteter på seniorsiden (der er ikke plads til meget mere).

Skal der ske nogle former for udvidelser, skal vi i gang med helt nye økonomiske og strategiske overvejelser. - Det behov har vi efter min opfattelse ikke nu, hvorfor det er naturligt at lade problemstillingen hvile i en periode.

Talentcentre Noget helt andet er talentcentre - eller i mere korrekt TD-terminologi: Struktureret talentudvikling.

I min 1991-beretning slog jeg noget optimistisk til lyd for, at vi inden repræsentantskabsmødet 1992 var klar med et oplæg til struktureret talentudvikling i Dansk Bowling Forbund.

Tre forhold gør imidlertid, at arbejdet med at forberede talentcentre/struktureret talent udvikling i Dansk Bowling Forbund er blevet udskudt: - Efter at have dykket ned i konceptet blev vi klar over, at der skal afklares mange spørgsmål j forbundet internt før vi kan tage imod tilbuddet fra Team Danmark.

• Team Danmarks egen etableringsperiede siger 5 år for alle forbund totalt set - vi er altså ikke på nogen måde bagud.

- Et mindre arrangørskab - Europa Cup for 5mandshold - har haft sin betydning. - Et sådant arrangement betyder utroligt meget tidsmæssigt i en sæson.

Kort og godt var vi nødsaget til at erkende vores begrænsning og ikke forsøge at løse to kæmpeopgaver halvt, men koncentrere os om den ene og vente med den anden til 1992/93.

Jeg vil ikke her og nu afgive noget bud på, på hvilken dato struktureret talentudvikling starter i Dansk Bowling Forbund.

Men et er sikkert: Det forberedende arbejde med struktureret talent udvikling bliver en eaf idrætsudvalgets hovedopgaver i efteråret 1992.

27

Dansk Bowling Forbunds kontakt til Team Danmark I min 1991-beretning skrev jeg, at vi bør overveje at oprette en post, der alene arbejder med Team Danmark og kontakten hertil.

For at opnå en fortsat overensstemmelse i d~t samlede elite arbejde skal personen knyttes til idrætslederens ansvarsområder og dermed idrætsudvalget.

Ikke en eneste kommenterede mine overvejelser, hvilket heller ikke nødvendigvis behøver at ske' denne gang.

Det nuværende Team Danmark arbejde fylder ikke mindre i landskabet. - Tilføjes talentcentre/struktureret talentudvikling til arbejdet på personerne i det nuværende elitearbejde.

Jeg vil derfor blot under~trege, ~t behovet fortsat eksisterer, selvom Ideen Ikke kommenteres.

Samtidig med overvejelserne om struktureret talentudvikling vil idræts udvalget derfor overveje såvel det som hele Team Danmark arbejdets betydning for organisationen, således at vi opnår et optimalt udbytte af alles indsats.

øvrige arbejdsopgaver Aktivitetsplanlægningen På trods af flere indvendinger mod mødedatoen lykkedes det, via lidt fleksibilitet. fra flere sider, at gennemføre årets koordineringsmøde på den planlagte dato.

Og da selve mødet først kom igang var det en fornøjelse.

Alle havde tilsyneladende snakket samme!1 inden mødet, hvilket gjorde det koordinerende arbejde meget nemt. .

Såvel unionerne som UKllandstrænervlrket skal have tak for deres indsats på det område.

- 4 timers møde om at flette alle væsentlige forbunds-, elite- og unionsaktiviteter sammen er uhyre effektivt og tilfredsstillende.

Samarbejdet »Den nye struktur« er nu efter 3 år blevet særdeles stabil- det gælder aktivitetsplanlægningen og det gælder ikke mindst arbejdet i forbundsbestyrelsen.

På det seneste har jeg sågar oplevet et to-dages møde, der sluttede på førstefagen (det har Jeg ikke været med til tidligere).

Ikke fordi emnerne ikke bliver behandlet sobert, men fordi der ikke anvendes tid til at

28

diskutere emner, der allerede er besluttet på betryggende vis andetssteds. Ej heller bruges der mange timer på at præsentere holdninger, der allerede er kendte i forvejen.

Ikke mindst har jeg med tilfredshed noteret mig KBU-formand Bent Holst Ra~mussens beretning, hvori han nævner, at der I bestyrelsen er gensidig respekt for de personer, der primært arbejder med bredden og de personer, der primært arbejder med eliten. .

Bents holdning signalerer, at der er balance I tingene - jeg er helt enig med Bent i hans opfattelser.

Der er ingen tvivl om, at netop den balance og harmoni, hvori det konstruktive og opbyggende er i højsædet fren: for ~nødig~ og dræbende tidsforbrug på ligegyldige petitesser er forbundsformand Jan Dondes fortjeneste. .

Ikke mindst derfor var det særdeles ærgerligt, at Jan ringede undertegnede op engang i marts - ikke fordi Jan ringede, det gør han så tit, men fordi manden meddelte at han går af.

Typisk for Jan vælger, ha~ at gøre det på et tidspunkt, hvor organisationen er på toppen og hvor der stort set er fred og ro over hele linien.

Der vil sikkert i tiden fremover blive sagt og skrevet umådelige mængder af betragtninger om Jans formandsperiode, så jeg vil undlade at kaste mig ud i større betragtninger her i min beretning.

Blot vil jeg nævne følgende: .

- Jan Dondes indsats for dansk bowling er uvurderlig - såvel internt som eksternt har han varetaget Dansk Bowling Forbunds interesser på en sådan måde, at han har ~ed: virket til at løfte dansk bowling langt ind I 90'erne på et meget højt niveau.

- Personligt har jeg haft fornøjelsen af. at arbejde meget tæt sammen med Jan 1 3 begivenhedsrige år - 3 år jeg ikke under nogen omstændigheder vil have været foruden. - Det bliver nu noget underligt noget, når Jan er ude af forbundet.

Men vi må naturligvis respektere Ja~s. belu~ning, den er truffet og står med garantllkk.e til at ændre. - Det er der ikke nogen grund til at bruge tid på. . .

Jan har naturligvis også sørget for sm afløser, idet Arne Hyldekrog står parat til at overtage posten.

Der er en anseelig udfordring du har påtaget dig Arne, men den opgave må vi så være med

til at løfte - velkommen i forbundsarbejdet!

Samarbejdet på det sportslige område Nogle af de »ømme tæer«, der kom ud af strukturændringen i 1989, var naturligvis !lytningen af arbejdsopgaver mellem seniorog ungdomsudvalget på den ene side og idrætsudvalget på den anden.

Det gav, specielt i de første år, anledning til en del uro de sportslige udvalg imellem. - En uro, der på sin vis er helt forståelig og næppe til at undgå.

Mit indtryk af sæsonen 1991/92 er imidlertid, at vi også her har opnået en arbejdsdeling, der om ikke andet har været accepteret.

Flere af de sportslige ledere, der har været med både før og efter omlægningen har .nu valgt at gå af (Grethe Jørgensen og Ase Nielsen i KBU og Benny Pedersen i JBU).

Det har aldrig været. nogen hemmelighed, at specielt Grethe og Asa på den ene side og undertegnede på den anden har været uenige om mangt og meget. - På det seneste har vores uenighed dog langt fra været så tydelig som tidligere.

Under alle omstændigheder vi.! jeg benytte lejligheden til at takke Grethe, Asa og Benny for deres arbejde i forbundets sportslige udvalg og held og lykke med fremtiden.

Sådan skrev jeg engang i marts. - Fremtiden for Asa og Grethe blev imidlertid endnu et par år på deres poster - der opstod ikke nye personer klar til at overtage posterne.

Jeg har meget stor respekt for ledere, der er deres frivillige arbejde så bevidst, at de ikke lader en organisation i stikken i en nødssituation. - Blot er det beklageligt, at det så er vanskeligt at finde nye ledere.

Så velkommen tilbage til arbejdet til Åsa og Grethe.

Samarbejdet omkring elitearbejdet totalt set Efterhånden arbejder mange personer i forbundets elitearbejde. det være sig på UKområdet, i landstrænervirket, i idrætsudvalget eller på IKK-området - mange sjæle mange meninger.

Det er derfor heller ikke hele tiden gået helt gnidningsfrit for sig at introducere en lønnet trænerkonsulent i forbundets elitearbejde.

Mange af gnidningerne kommer helt natur-

ligt af, at der bliver vendt op og ned på en del vaner, når der optræder en ny aktiv person på området.

Det ser jeg ikke noget forkert eller underligt i.

Lederne har føleleser for og hodninger til det de laver - det modsatte ville være katastrofalt.

Med eller uden trænerkonsulent vil der altid være behovet tæt samarbejde på eliteområdet. - Andre midler til fremdrift findes efter min opfattelse ikke.

Jeg tror, at de kommende sæsoner vil vise, at vi i fællesskab er i stand til også at klare disse børnesygdomme.

Ingen i elitearbejdet kan undværes og startvanskelighederne har indtil nu ikke været værre end, at alle hænger på endnu, hvilket jeg naturligvis kun kan være særdeles tilfreds med.

Idrætsudvalget Arbejdet i idrætsudvalget er jeg fortsat fuldt ud tilfreds med. - Derfor en tak til Kurt, Henning og Margit for samarbejdet i den forløbne sæson.

Ikke for at tilsidesætte de øvrige udvalgsmedlemmers arbejde, men jeg kan ikke undgå denne gang at rette en speciel tak til Margit Nielsen.

En udvalgssekretær er som regel ikke så synlig i billedet som en udvalgsformand - det gælder naturligvis også Margit.

Men en stor del af det arbejde, der udføres i idrætsudvalget kunne slet ikke udføres, hvis ikke Margit var med og da slet ikke med den hastighed.

Vi er også så heldige at Margit mestrer flere sprog, hvilket vi, med udvalgets mange internationale kontakter, gør meget-brug af. - Her nogle måneder før Europa Cupen er Margit med garanti en af de mest travle forbundsfunktionærer. På det seneste har Henning Sallings private job-situation gjort, at han ikke længere ser sig i stand til at fortsætte i jobbet som forbundets seniorleder.

Henning har altid udført et særdeles positivt og sobert arbejde i idrætsudvalget. - Det er derfor med stor bekræftelse, at vi nu må takke farvel til Henning efter kun to år på posten.

Men ændringer i private job-situationer må vi acceptere.

En tilsvarende ændring i job-situationen har bevirket, at Henrik Vith har meddelt, at han ligeides ser sig nødsaget til at stoppe efter kun et år på posten som idrætskasserer.

29

Jeg er sikker på, at det bestemt ikke var Henriks intention, da han sagde ja til posten i 1991. men udviklingen i jobbet gjorde det desværre også nødvendigt for Henrik Vith at træde tilbage.

Tak til Henrik for den tid vi nåede at være sammen og held og lykke med fremtiden.

I skrivende stund kender jeg desværre ikke navnede på hverken en seniorlederkandidat eller en idrætskassererkandidat. - Det er ikke videre hensigtsmæssigt på en gang at sige farvel til to personer i det samme udvalg, men jeg håber, at' vi inden repræsentantskabsmødet har kandidater til de to spændende poster.

Europa Cup i 1983. - Med Aalborgkredsens involvering ser jeg derfor med den største optimisme på afviklingen.

Ellers håber jeg meget på et kort repræsentantskabsmøde - mange Europa Cup aktiviteter starter mandag den I. juni 1992 - dagen efter repræsentantskabsmødets afslutning.

Kommende internationale mesterskaber

Fremtiden efter Europa Cupen byder i første omgang på en sommerpause (vi skal dog lige huske at aflevere Team Danmark ansøgningsmateriale den 15. juni 1992) - det er sikkert tiltrængt for de fleste.

Ellers er de næste opgaver NM 1992 i Europa Cup for S-mandshold Helsingfors, UNM 1993 i Helsingborg og EM 1992 i Aalborg - organisatorisk 1993 i Malmø.

Jeg vil ikke fylde, min vel efterhånden lange Hvorvidt sæsonen byder på Tulip Cup 1993er beretning, med en længere redegørelse for, endnu u vist. Signalerne fra hollænderne hvad der foregår i forberedelsesfasen netop tyder dog på, at der er et ønske om at gentage successen. - Dog har det ikke været muligt at nu.

Blot vil jeg fortælle følgende i stikordsform: få oplyst en præcis termin i det hollandske - En møderække med Aalborgkredsen er forbund.

Ellers er vi et par stykker, der er begyndt at indledt - Aalborgs Jubilæumssekretariat er involveret spekulere i mulighederne for en Europa Cup - EDB-programmet er under udvikling for ungdomsspillere i de ulige år, således at vi - Der bliver finaler med TV-dækning lørdag sikrer en årlig europæisk ungdomsaktivitet.

Den kunne eventuelt bygges op efter Tulip den 6. juni 1992 Cup princippet, der bl.a. betyder meget billige - Team Danmark har overtaget mesterskaovernatninger m.v. bernes marketing Turneringen er p.t. kun på tankestadiet - så det - Hele IU deltager i aktiviteten bliver ikke 1993-aktivitet.

- Yderligere 30-40 lokale officials deltager Mange andre emner kunne ridses op, men det' Vi er imidlertid interesseret i at høre repræsentantskabets holdning til at arbejde vidrere vil være mere relevant med en uddybende med ideen i FIQ-regi. beretning om Europa Cupen på repræsentantskabsmøde 1993.

Et enkelt emne har jeg dog lyst til at berette Afsluttende bemærkninger Det var så min, formentlig efter manges om ganske kort.

I skrivende stund - ca. l måned efter den mening, for lange beretning. - Men en beretofficielle deadline - har vi hørt fra halvdelen ning må blive lang efter det forgange års af landene. - Vi rykker og rykker. begivenheder, og det der venter forude.

Det betyder i praksis, at flere af dem næppe Umiddelbart virker det som om, at den største kommer til at bo på de officielle hoteller, fordi omvæltning efter repræsentantskabsmødet jeg er nødt til al skippe værelserne (ellers kan bliver formandsskiftet. forbundets komme til at betale).

Desværre har også andre ledere på markante Det er i øvrigt i hovedsagen landene i det poster på det seneste meddelt deres afgang. sydlige Europa, der har svært ved at sætte Det er derfor vigtigt, at de øvrige ledere i nogle få krydser på en simpel blanket. organisationen forbliver på deres poster - det Vi må håbe, at der snart sker noget, ellers er uden tvivl det bedste vi kan gøre for at kommer de sidste ind nogle uger efter alslut- bakke op omkring den nye formand Arne Hyldekrog. ningsceremonien.

Hovedårsagen er, at alle sejl nu er sat til- også Også jeg er derfor villig til at lade mig vælge til i det lokale område. - Flere af lederne var med en ny 2-års periode som idrætsleder. både ved UEM 1978 og ved Individuel Marts 1992.

30

Seniorudvalgets beretning vi Henning Salling Udarbejdet medio april

.Jegsluttede sidste årsberetning med at skrive, at jeg ikke var blevet skræmt helt væk af jobbet som seniorleder og turde derfor at stille op til en hel periode. På dette tidspu nkt så min arbejdssituation heller ikke ud som den gør idag. Jeg har derfor af arbejdsmæssige årsager besluttet at trække mig fra seniorlederposten i utide. Jeg er på ingen måde træt af jobbet, men da job er noget man skal leve af så bliver bowlingarbejdet let nedprioriteret. Dette føler jeg ikke i længden er holdbart så deraf min beslutning. Dette udelukker dog ikke at jeg stadig vil være at finde i bowlingverdenen.

Denne beretning bliver dermed den sidste i denne omgang fra min side. Det er faktisk ikke særligt skægt at sidde og skrive beretning midt i påsken og tænke på mange af de aktiviteter der berører seniorudvalget faktisk først efter dette er skrevet bliver afsluttet eller først starter. Men det er jo et tilbagevendende problem. Jeg vil med dette i mente gennemgå nogle af de aktiviteter, der har været berørt i seniorudvalgets regi.

Min andel i rejseledertruppen til VM i Singapore vil jeg let og elegant springe over, i forventning om at dette emne er beskrevet og kommenteret tilstrækkeligt i andres beretninger.

Beretningen vil indeholde følgende emner: - World Cup - Gold Cup - Landsungseniorturneringen - Danmarksturneringen - Protester - Nye haller - Fremtiden - Samarbejdet

foreslået lagt på is på sidste repræsentantskabsmøde. Dette var der ikke stemning for, så seniorudvalget blev pålagt at gennemføre de indledende runder. Vi forsøgte at afvikle World Cup indledende over et stævne koncept, forstået på den måde at man kunne spille indledende runde i nogle forudbestemte haller, hvorefter de højeste scorer henholdsvis øst og vest for det »snart brofaste bælt« deltog direkte i landsfinalen. Vi følte at ved at springe et zonefinaleled over, så ville interessen forhåbentlig blive større. Dette sammenholdt med at verdensfinalen skulle afvikles i det fjerne Kina, nærmere bestemt hovedstaden Beijing, og der oven i lovede vi en sikker præmie på 1000 kr. til alle der deltog i landsfinalen. Dette gjorde at vi troede en smule på ideen. Jeg skal love for at vi blev meget klogere. Jeg har, når jeg har talt om World Cup efterfølgende, kaldt det »en begrænset succes«, dette for ikke at bruge ordet en økonomisk katastrofe.

Vi vil derfor atter i år søge at få World Cup lagt på is i en periode for på et senere tidspunkt at få den genoptaget, når der atter findes økonomisk ballast for et sådant arrangement, der ikke engang kan trække de bedste spillere i landet, fordi de som regel ikke har flere ledige fridage tilgode.

Jeg vil atter i år foreslå at der nedsættes et ad hoc udvalg i lighed med jubilæumsudvalget. der udelukkende arbejder med at finde nye økonomiske rammer for World Cup, f.eks. i form af sponsering, en bedre markedsføring m.v. Der bør nok også tænkes på helt nye og utraditionelle spillemåder.

World Cup

Gold Cup fungerer alt andet lige bedre end World Cup. Dette skyldes formodentlig at dette arrangement appellerer til en anden

World Cup, seniorudvalgets smertensbarn og vel også andres dårlige samvittighed, blev

Gold Cup

31

målgruppe, der i forvejen ikke har mange, for ikke at sige ingen, internationale arrangementer.

Gold Cup i år måtte dog lide den skæbne at det blev flyttet af sikkerhedsmæssige grunge fra Betfast til Glasgow. Gold Cup »succesen« skal ses i lyset af det boom, der er omkring halbyggeri. Dette gør dog at også Gold Cup nødvendigvis er nødt til at arrangeres under et nyt koncept. Dette fordi det ikke er holdbart at arrangerer zonefinaler med op til 30 halvindere. Vi foreslår at Gold Cup indledende runde bliver placeret i forbindelse med kvalifikation til DM individuelt. Dette vil betyde, at kvalifikationen vil få et andet betydningsfuldt sigte end det at kvalificere sig til DM, som mange alt andet lige ikke tror på de kan, og ikke har lyst til. Ovenstående vil også afhjælpe den misforståelse, at spillerne konkurrerer med landsholdsspillere og derfor ikke har en chance.

Danske Mesterskaber På DM fronten fremsendte seniorudvalget i august et forslag til forbundsbestyrelsen om ændring af propositionerne. Det gik for det første ud .på" at få åbnet DM-individuelt for både A og B spillere, med efterfølgende kvalifikation for kun C og D spillere. Dernæst foreslog vi at ændre spillemåden i samtlige DM's. Der skulle indføres en semifinale for 16 spillere over 8 serier, dernæst skulle de 3 bedste spille tennisfinale, således at nr. 2 og nr. 3 efter de indledende 8 serier og semifinalens 8 serier spillede bedst af 3 serier om deltagelse i selve finalen mod nr. l som skulle spilles bedst af 5 serier. Bestyrelsen accepterede vores forslag, og var bl.a. nedvirkende til at foreslå at Gold Cup kunne arrangeres i forbindelse med kvalifikation fra 1993,hvilket vi som nævnt arbejder videre med.

Første prøveklud for de nye propositioner var DM for 2-mandshold i Løvvang. Selve stævnet var som sædvanligt et tilløbsstykke. Der var reelt ikke flere ledige pladser. Selve arrrangementet med tennisfinaler. var jeg så fræk selv at afprøve, og jeg synes, at det er en både god og spændende måde at afvikle en finale på. Det kan dog godt være at parfinalerne var lidt langtrukne, men det kan løses ved at et par spiller over et banesæt, hvilket dog forringer den intensitet der er ved at de spiller sammen.

Ungseniormesterskabet spilles efter samme recept og er som altid et godt arrangement for denne gruppe. Old boys/girls har vi af

32

weekendsmæssige hensyn henlagt til efteråret.

Et andet område jeg vil nævne er landspokalturneringen, hvor der deltager alt for lidt hold.

Jeg vil opfordre til at man forsøger at få klubberne til at prioritere denne turnering noget højerere. Jeg håber at man på længere sigt kan belønne disse vindere på en eJler anden måde, således at turneringen bliver attraktiv.

Landsungseniorturneringen Landsungseniorturneringen er et af seniorudvalgets smertens børn. Dette fordi der i år ikke var nok tilmeldinger til turneringen, sølle 5 hold ønskede at deltage. Vi arrangerede dog turneringen, fordi vi syntes, at det var synd for dem, der ønskede at deltage, hvis vi måtte aflyse turneringen. Dette har fået os til at overveje nye propositioner. Vi vil arrangere turneringen, således at alle måder alle over 2 runder i en serie, hvorefter de fire højeste mødes alle mod alle 2 gange om medaljer og de fire nederste mødes alle mod alle 2 gange om placeringerne. Dette vil gøre at arrangementet bliver uafhængigt af om der f.eks. deltager 5 eller 8 hold.

Danmarksturneringen Der har i efterhånden nogle år været ryster fremme om ændring af Danmarksturneringen. Gru ndene hertil er overvejende, at nogle mener, at der spilles for få serier. Vi har taget konsekvensen af dette og indsendt et par forslag til nye propositioner som skulle betyde flere spillede serier. Det mest omfattende går ud på at alle møder alle over een weekend i samtlige holds hjemmehal dog kun over 2 serier. Dette betyder at der skal spilles dobbelt så mange serier som idag. Problematisk er det dog at en runde kræver min. 16 baner for at blive afviklet indenfor rimelig tidshorisont. Vi kunne også se at der ville være flere udekampe for de enkelte hold, men vi arbejder med at udarbejde økonomiske planer omkring fælles overnatninger og fælles transport, således at klubberne ikke går helt fallit.

Det andet forslag er ikke så vidtgående, men går kort fortalt ud på at alle møder alle over tre runder i forudbestemte haller. Jeg kan dog allerede nu konstatere, at interessen for at ændre DT ikke er overvældende, men debatten bør dog være der.

Protester

Femtiden

Efter et år uden protester, så måtte det jo komme. Vi har i årets løb modtaget 2 protester. Den første var en protest over en manglende kegle i en 1. divisionskamp.

Spilleren blev bedt om at spille en provisorisk rude, hvilket efter turneringsdommerens udsagn blev nægtet. Vi så ingen anden udvej end at sige at den provisoriske rude var O og dermed give dommeren en vis kompetence. Efter unkningen helt til DIF. blev sagen afgjort.

Dommerens udsagn kom til at gælde, hvorved at disse har fået den kompetence, man i mange år har efterlyst.

Den anden protest gik på et holds protest over det andet holds spillers brug af en efter manges mening ulovlig kugle. Jeg har ikke meget forstand på kugler, så et uvildigt TEK medlem måtte komme med en udtalelse. Vi mente, at denne udtalelse talte for at kuglen var ulovlig. Vi havde ikke set noget garantibevis før efter vores sagsbehandling. Dette bevirkede naturligvis at sagen efterfølgende blev afgjort til spillerens fordel. Jeg vil dog komme med et surt opstød. Jeg synes, at det virker usmageligt, at fordi man føler, man har forstand på f.eks. kugler så protesterer man over modstanderne, hvis man kan se at man får fordel af det uden hensyn til det sportslige udfald og materialet er godkendt.

Jeg ved, på trods af at jeg må se mig nødsaget til at fratræde som seniorleder. at fremtiden tegner lys for dansk bowling. Jeg glæder mig til at se afviklingen af det første mixmesterskab i efteråret. Jeg håber at dette arrangement bliver en kæmpe sportslig succes. Jeg håber ligledes at der på lang sigt om ikke allerede på nuværende tidspunkt sker en ændring af Danmarksturneringen.

Jeg tror det er sundt at der indimellem sker ændringer som kan give fornyet energi og intensitet.

Turneringsdommerhåndbogen, min dårlige samvittighed, er et andet område der skal tages fat på. Jeg må indrømme at efter at have modtaget en svensk udgave, så troede jeg, at den vel bare skulle oversættes for at være brugbar. Jeg er blevet en del klogere. Processen er svær og der skal inddrages både dommerudvalget og lovudvalget for at nå frem til et brugbart materiale, der ikke på kort sigt bliver forældet. Processen er igang, men ting tager tid.

Nye haller Det er jo en ren fornøjelse at være bowlingspiller og se' alle de nye haller der skyder op rundt omkring, hvilket må skyldes at interessen for at spille bowling i 90'erne er kæmpe stor. Jeg tror personligt, at dette skyldes at bowling ikke nødvendigvis kræver de store forudsætninger og alle kan deltageuden atde nødvendigvis behøver at være de bedste. Jeg vil dog her benytte lejligheden til at rette opmærksomheden mod, at bowling også er en seriøs sportsgren, og derfor skal behandles som en sådan. Jeg hentyder her til alkohols forefindeIse på banerne i forbindelse med afvikling af mesterskaber. Jeg håber, vi kan arbejde hen imod at vi får mulighed for at påvirke de nye halejere til at forstå, at vi ikke kan acceptere at f.eks. vore finaleafviklinger spilles lige op og ned af »løsbowlere« med kuglen i den ene hånd og en pilsner i den anden. Dette kan skade vort renorne som en seriøs idrætsgren.

Samarbejdet Jeg vil benytte denne beretning til at rette en tak medlemmerne i seniorudvalget for den tid jeg har deltaget i arbejdet. Unionernes repræsentanter klarer på bedste vis de opgaver der er udlagt til dem. Jeg synes samtidig at vore møder har været gode konstruktive, med mange gode diskusioner og forslag.

IU arbejdet er af lidt anden karakter, idet det omfatter bl.a. de internationale opgaver og aktivitetsplanlægningen. Jeg vil også her rette en tak for et godt samarbejde til Il.l's medlemmer. Specielt en tak til Kim for et glimrende samarbejde i forbindelse med vores deltagelser i internationale opgaver. Jeg synes vi har været gode til at dele og fordele opgaverne.

Jeg vil afslutningsvis takke alle der arbejder med dansk bowling for 2 gode år som seniorleder. Og for dem der måtte glæde sig over min afgang vil jeg sige at jeg forsvinder ikke helt fra bowlingen. Jeg vil være at finde som spiller og hjælper hvor man måtte finde det anvendeligt. Og hvem ved, måske kommer tiden igen ...

33

o

•

Arsberetningen fra ungdomsudvalget 1991/92 Kurt Jensen Sæsonen 1991/92 blev perioden med de mange nye bowlinghaller på vestsiden og samtidig henned en svag stigning i ungdomslicenserne. Vi nærmer os målet, selvom KBU og FBwU går tilbage - og målet er stadig 2500 ungdomslicenser inden 1994. Mon ikke den næste sæson giver os så mange nye unge, at vi må kridte skoene for at følge med.

Der er stadig brug for ledere i klubber, kredse og unioner - og måske skal vi yderligere have et specielt rekrutteringsudvalg for at sætte skub i udviklingen og få fremgang på Fyn og i København.

Vores ungdomsunionsledere i KBU og JBU havde meldt deres afgang, mep i KBU kunne der ikke findes en afløser for Asa, så hun indvilligede i at deltage endnu et år, hvor hun så får en meget ung leder med sig i unionsarbejdet. Det er så hensigten, at denne efter næste repræsentantskabsmøde skal overtage ungdomslederposten i KBU. Fint Asa, lad os få de unge med. Vi venter os meget af de unge i bowlingen fremover.

JBU fik dog en ny ungdomsleder. nemlig Palle fra Århus, og Palle er jo ikke ny som leder. Han kommer til posten som unionsungdomsleder. efter at han har været kredsungsdomsleder i Århuskredsen - så velkommen til Palle. Der venter dig en spændende tid i arbejdet med de unge på landsplan.

Kom så frem af busken I andre: vi har brug for ledere, hvis vi skal overleve med den store tilgang af nye bowlere. Vi gamle holder jo ikke evigt.

Ungdomsseminaret som var et samarbejde med DIF indfriede ikke helt udvalgets forventninger, men vi må selv rette op på manglerne fra seminaret. Det er nok ordene »serninar« og »konference«, vi har misfortolket. Vi mødte dog på dette seminar en masse positive ledere på ungdomsfronten. som kom med en hel del forslag 34

til fremtiden. Disse forslag vil vi selvfølgelig arbejde videre med i ungdomsudvalget. DIF kørte seminaret med Jan Darfeldt, og han havde sin specielle måde at afvikle undervisningen på. Vi manglede nok den sædvanlige debat 0111 ungdommen nu og i fremtiden, og »hvad vi bør gøre« - men efter en dejlig lærerig weekend, og en hård halvleg lørdag aften, fik alle nok noget med hjem, som de kan bruge i det daglige ungdomsarbejde. Ud fra spørgeskemaerne kunne vi se, at alle var tilfredse med seminaret og afviklingen heraf.

Det følges op lige efter sommerferien med en fælles konference - eller en konference øst og en vest - hvor ungdomslederhåndbogen udleveres. Ungdomslederhåndbogen med de sidste rettelser fra unionerne og DBwF skulle gerne komme pil gaden i begyndelsenn af den nye sæson.

Landsynglingeturneringen Turneringen for vore bedste ynglinge er blevet en hård kamp om at være de bedste i denne dejlige turnering. Alt afvikles på et højt sportsligtniveau. og afslutningen i Odense bliver en meget spændende omgang med 3. runde og slutsspil.

I sidder måske med de helt rigtige løsninger til at gøre turneringen meget mere attraktiv.

Børne- og ungdomsarbejdet i TV 1 har igen sendt ungdomsbowling. Kort efter nytår modtog jeg en opringning fra Finn Albertslund, BU Sporten, om vi kunne hjælpe ham, og selvfølgelig kunne vi det! Der var et forbund, SOI11 havde meldt fra til en allerede planlagt udsendelse. Efter tilladelse fra forbundsformanden gik vi igang. Der var 14 dage til selve optagelsen, så med hjælp fra Rødovrehallen og Asa Nielsen fik vi hurtigt alt på plads. Det blev den alternative puslin-

geturneringen i KBU, der blev »puttet« i kassen søndag den 19. januar 1992 og sendt tirsdag den 21. januar. Så efter en lang - men dejlig - søndag, hvor kommentatoren Eva Fjellerup fik f1ere fine kurser i bowlingens linesser af medkommentatoren Finn Nielsen, ventede vi alle meget spændte på, at det skulle blive tirsdag. Vore forventninger blev da også iudfriet. Det blev en dejlig udsendelse om de yngste i vores sportsgren. Så kom bare igen - vi 'r altid parate til en udsendelse om ungdomsbowling,

UK/Landsholdstrænere Vi har fået to nye landsholds trænere, nemlig Jeanette og Simon. To seriøse trænere, som vil landsholdet det bedste, og gode samurbejdspartnere for vores UUK. De har i år udtaget holdet til UEM, og det må være godt.

De helt store reklamationer har der ikke været, og efter landskampen i Sverige ser det også ud til, at de ramte plet. Følges disse resultater op, skal det nok gå godt. UUK! La ridsholdstrænerne skal have en tak for indsatsen. Det er dejligt at se en virkelig fin indsats for ungdommen.

Ungdomsmesterskabeme Ynglinge mesterskabet blev afviklet i Odense og var fantastisk spændende. Det var en spillernæssig høj kvalitet fra de medvirkende spilleres side, og en dejlig stemning blandt spillere og ledere der var mødt fra hele landet.

Der var mange nye ansigter ved dette års mesterskaber og kun en enkelt skade, somdog skete i den nærliggende skøjtehal hos en lille frederikshavnerpige.

Vi må dog nok til at ærndre finalerne lidt, så de ligner FIQ's, hvor der er semifinaler og Petersonsystem, således at ynglingefinalerne altid ligner de nordiske og internationale finaler så meget som muligt. Det arbejder vi i ungdomsudvalget videre med, men tak til Fyn ror et dejligt arrangement.

Puslingemesterska bet Mesterskaberne for vore yngste blev afholdt i Køge, og denne weekend husker vore unge bowlere nok langt frem i tiden. Det var to med masser af bowling, underholdning på banerne, præmier til alle, lidt søvn. masser af grin og en arrangementskommire helt på toppen. Så det der med puslingebowling kan de altså på østsiden. I har noget at leve op til i vest. Tak til alle, der hjalp ved arrangementetdet er disse små unge, som vores fremtid skal bygges på.

Juniormesterskabet Århus Bowlinghal dannede rammen om det sidste af mesterskaberne i denne sæson, nemlig mesterskabet for juniorerne, og dette mesterskab blev også en spændende forestilling. Finalerne var spændende til sidste serie, og mange talentfulde unge er på vej til at markere sig på vej frem til unionshold og landshold. Vi går en fin tid imøde. Vi har masser af talenter i juniorrækkerne, selvom de nok ikke er så rolige om natten, som lederne kunne ønske. Selve arrangementet var igen på toppen under ledelse af JBU's nye ungdomsleder og kredshjælpere. Tak også til Jer for et par dejlige bowlingdage.

Nordisk ungdomslejr Ja, hvad er så det? Jo, det er en lejr, som startede første gang i Danmark og som nu afholdes for anden gang i Kungsbacka i Sverige.

Hvert land kan møde med 5 piger og 5 drenge, og skal stille med 2 ungdomsinstruktører og 1 leder. I år deltog Norge, Danmark, Sverige og Finland. De unge deles op i blandede grupper, og der undervises på dansk, engelsk og svensk, så alle forstår og kan følge med i bowlingundervisningen.

Finland deltog for første gang med 3 piger og 3 drenge, 1 leder og l instruktør. Der undervises i det sidste nye inden for ungdomsbowlingens systemer, og der er faste undervisningsformer. Leo Klitte var tilfældigt i Sverige og bidrog så som gæstelærer med alt om kugler og boringer samt meget mere. Selve lejren varer l uge og undervisningen og fritiden er krydret med rnidnatsbowling, fodbold, badedag. tivolibesøg og mange andre aktiviteter. En sådan lejr afholdes på skift de nordiske lande imellem, og spillerne betaler selv for deltagelsen, men alle mener, at pengene er gi vet godt ud. Der skabes kontakter og varige venskaber på tværs af grænserne, altså et nordisk samarbejde inden for ungdomsbowlingen, som er guld værd for alle deltagere og ledere. Næste lejr afholdes i Frederiksstad i Norge.

Ungdomskonference

i Sverige

Vores samarbejde med Sverige er helt perfekt.

Jeg blev som noget nyt inviteret til deres årlige ungdomskonference i Søder Talje. En konference hvor alle distriksungdomslederne var tilstede. Her var hovedemnet, »hvordan ven-

35

UEM 1992 - Brussel der vi tilbagegangen i ungdornsbowlingen?«.

1992 blev Sverige har de seneste 5 år mistet 30-40% af de Ungdomseuropamesterskaberne næsten et udvidet nordisk mesterskab.

De unge til andre idrætsgrene. Så der blev diku teret og debatteret meget om nye forslag til nordiske lande tog 20 af de 24 medaljesæt. og rekruttering. Jeg fik også den glæde at fortælle Finland var igen den bedste nordiske nation. om ungdomsbowlingens udvikling i Dan- Det blev til sølv i 2-mandshold piger (sølle 12 mark netop nu, og det var jo positiv ting sam- kegler fra guldet) og bronze i 3-mandshold menlignet med deres problemer. Selve mødet piger, så vi var da med til at slæbe de nordiske medaljer hjem. Drengene. som vore foropridsede problemstillingen i regeringens besparelser overalt, skolebowlingen er flere ventninger var store til efter sejren i landssteder sparet bort, bowlinggymnasiet kører kampen i Sverige, fandt ikke helt melodien, også på lavt blus, der mangler penge overalt. men der var flere positive resultater. Dog hang de ikke altid sammen, og da det virkelig Men der var noget positivt ved konferencen, idet der var masser af nye ledere, som var var et skrapt selskab denne gang, slog resultaparate til at tage kampen op og vende til- terne desværre ikke til til finalepladser. bagegangen, så ungdomsbowlingen kunne Pigerne fik dog rettet op på dette, da vi havde 4 komme på rette vej igen, således at den også i i finalen. men det rakte ikke til en medalje.

Sverige kan blive halvfemsernes idræt. Det For at tydeliggøre. at vi ikke var dårlige, kan var en dejlig, lang og begivenhedsrig weekend oplyses, at Murrehen 1990 blev mesterskabet med en masse positive svenske ledere, som hos drengene vundet på etsnit med 194,og for at komme i finalen skulle man op på et snit alle var parate til at samarbejde på nordisk med 184. I Brussel blev mesterskabet vundet plan. Jeg traf flere aftaler, fik en ny dommermed et snit på 209 hos drengene, og der skulle håndbog samt mange andre undervisnings192 til for at komme i finalen. Vores bedste materialer med hjem. dreng sluttede med 191 i snit. Hos pigerne blev mesterskabet i Munchen vundet på 194, DIPs børne- og ungdommens og der skulle 173 til for at komme i finalen, så her holdt pigerne standarden - for at komme i årsmøde.

Sidste års lærerige møde forsvandt helt denne finalen skulle man op på 178 i snit. Alt dette viser den høje kvalitet ved dette års europagang. Det var et højtravende og utilfredsstillende møde, med en masse urelevante for- mesterskaber. Skal vi blive bedre, må vi nok edrag, og DIF's rapport om idrætten mod år finde flere penge og lave langsigtet planlæg2000 er lige så vanskelig at læse som EF- ning for ungdomseliten. men hvorfor ikke? Vi håndbogen. Så her kommer de vigtigste ting kan, hvis vi vil- husk. at det er ungdommen vi og oplysninger fra en skuffet deltager. DIF skal overleve på, så tak til alle medaljetagere, starter ungdomslederuddannelser i 1993. spillere. ledere og supporters. I gjorde en fin Nordisk ungdomslederkonference afholdes i indsats. og I var alle med til at repræsentere august for 18-23 årige i Lillehammer i Norge. ungdomsbowlingen i Danmark.på den bedste SPORTSMIX - et forsøg for unge under 12 år måde. VI KOMMER IGEN NÆSTE GANG. er begyndt. 4 idrætsgrene deltager. BOWLINGEN· ER IKKE MED OG IKKE Formanden ADSPURGT. Idrætten mod år 2000 (oplæg Jan er det 3. medlem af Dondefamilien, som findes på kontoret). jeg har haft den glæde at arbejde sammen med i forbundsarbejdet. Først var der hans Landspokalturneringen far. Ralf og senere søsteren Lone, så jeg må Turneringen går stadig tilbage, og spørgs- nok sige, at Dondefamilen har ydet deres indmålet er, om den skal stoppe helt, eller om vi sats igennem tiderne for dansk bowling. skal ændre spilleformen. Selvom jeg sidste år Jan overtog posten som formand efter lidt foropfordrede alle til at deltage, er det stadig det virring i rækkerne og havde en helt egen samme. Der er alt for få deltagende hold til, at mening om, hvordan DBwF skulle køres. Vi har jo flere, der ikke var helt lydhøre for de det kan blive en rigtig landspokalturnering.

Er der for mange tilbud eller vil de unge mange nye ideer, men jeg må nok sige. at Jan vi alle hellere deltage i unionerne tilbud? Kom frem gav os den saltvandindsprøjtning. med nogle forslag - alt modtages.

36

trængte til, og han fik sammen med flere andre ændret vores struktur, så forbundet kom til at fungere og blev i »takt« med nutiden. Altså et forbund som kunne præsentere halvfemsernes idræt.

Tak Jan - du forlader forbundet lige så fint, som du trådte ind. Der er orden i sagerne, du leverer selv din afløser, ingen støj i korrido-

Forslag vedtaget på ungdomsudvalgsmødet

rerne. Lad os håbe, at din positive vilje til at ordne problemer må følge os alle i fremtiden.

Tak til ledere rundt om i landet. Jeg synes at kunne spore, samarbejdet er på plads, så lad os mødes og glædes om ungdommen i vores sport. nemlig den bedste.

BOWLINGEN - EN SPORT FOR ALLE.

den 11. januar

1992

Dansk Bowling Forbunds overordnede politik for børn og unge indtil det 18. år Dansk Bowling Forbunds ungdomsudvalg har til formål: At medvirke til udbredelse af kendskab til og interesse for bowling samt tilstræbe at flest mulige børn og unge indtil det 18. år får lejlighed til at spille bowling og få en mere fast tilknytning til bowlingsporten.

For at kunne indfri dette overordnede mål, vil vi vedligeholde ungdomslederhåndbogen samt medvirke til at sørge for aktivitetstilbud til unioner, kredse og klubber. Endvidere vil vi sørge for at skabe så gode vilkår, at ungdomsbowlerne får styrket sammenholdet ved de forskellige arrangementer.

Følgende er derfor nødvendigt: l. At udvikle forbundets og unionernes aktivitetstilbud og indlæringsmetoder.

2. At aktivitetstilbudene er tilpasset børn og unge indtil det 18. år.

3. At sikre uddannelsestilbud til ungdommen og deres ledere.

4. At skabe mulighed for at enhver kan dygtiggøre sig på det NIVEAU HAN/HUN ØNSKER. 5. At opnå optimal effekt på nationalt plan for de unge der har lyst til at dyrke bowling enten gennem breddeidræt eller på eliteplan.

6. En af vejene er opfølgning af arrangementer og aktivitetstilbud. således at de altid er tilpasset den potentielle målgruppe.

7. Endvidere vil vi gennem indlæringsmetoder styrke spillernes selvtillid og motivere dem ved, at der hele tiden er noget nyt der lykkes for dem og oprette fast kontinuerligt samarbejde mellem Dansk Bowling Forbund, unioner, kredse og klubber.

8. Ungdomsudvalgets mål er at opfylde ovennævnte punkter.

Bikube-penge til Ulrik Det blev en hyggelig og indbringende eftermiddag for Ulrik Jørgensen, Viborg, da han troppede op i Bikubens Hus i København for at modtage sin del af Bikubefondens årlige udbetalinger.

Ulrik, der var indstillet af journalist Jens Karl fra Berlingske Tidende, blev betænkt med 10.000kroner. Pengene skal give Ulrik mulighed for at deltage i internationale stævner på udenlandsk jord. I det hele taget er pengene beregnet til hans fremtidige dygtiggørelse, således at vi får ham se på landsholdet når det går løs ved VM i Reno, USA, i 1995, som det bl.a. blev nævnt fra talerstolen.

37

Dansk mester på afbud De to Kolding-piger, 19-årige Anette Emborg og Io-årige Pia Rasmussen, vandt guld, ved at slå mestrene fra 1985, Bente Primdal og Lene Klitte fra Viborg, på bare 3 serier.

Pia Rasmussen var ellers med på et afbud.

Anette Emborg skulle oprindelig have spillet sammen med Birgit Ankerdal. men på grund af sygdom måtte Pia træde til i sidste øjeblik. En beslutning som hun sikkert ikke fortryder nu.

Makkerparret Bo Carlsen og Gert Gjertsen,

»Dommerens« påbud skal følges

Hvis en turnenngsdommer forlanger, at en spiller skal spille en provisorisk rude i tilfælde af et tvivlsspørgsmål, så skal spilleren gøre det, konkluderer Dansk Idræts-Forbunds amatør- og ordensudvalg nu i en sag, der har cirkuleret i næsten 6 måneder.

Hændelsen opstod i en 1. divisionskamp sidste år mellem Sirius og KBK 1940. Sirius protesterede mod en manglende kegle hos modstanderen, og turneringsdommeren dekreterede provisorisk rude. Den provisoriske rude blev ikke spillet. Det hænger lidt i luften hvor tydelige turneringsdommerens ord var, men i 38

HBK, vandt DM-par i 1973, og nu var de så helt fremme igen. HBK'erne førte efter semifinalen, og havde bare at vente på hvem af parrene, Lars Nielsen Henning Salling, Five O'clock eller Gunnar Kristensen og Rene Gertsen, Falcon, de skulle møde i kampen om guldet. Det blev Clock'erne, der efter en spændende 3-seriers match med en uafgjort serie, hvor9. og 10. rude spilles om, løb afmed sejren. Kampen om guldet gik over 5 serier.

Københavnerne trak det længste strå, og det ikke mindst på grund af Bo Carlsens sidste serie på 246.

en senere skriftelig erklæring, er der ingen tvivl. .

Forbundets seniorudvalg bortdømte den pågældende rude, fordi KBK 1940 ikke havde rettet sig efter turneringsdommeren.

Forbundets A&O-udvalg ændrede seniorudvalgets dom, idet det ifølge udvalget ikke var tilstrækkeligt bevist, at der vitterligtmanglede en kegle, og at der derfor ikke var behov for en provisorisk rude.

Nu er sagen altså, efter et halvt år endt hvor den startede.

Heldigvis fik udfaldet af kampen ingen indvirkning på den aktuelle stilling i slutspillet.

Gold Cup EuropafinaIe

Beskedne danske placeringer

Europafinalen, der oprindelig var planlagt til ut finde sted i det urolige Belfast, er flyttet Iii Glasgow.

De to danske deltagere bliver Vita Jensen fra Jackpot og Per Brock-Madsen fra Randers

De nationale mestre, Lisbeth Jensen og Kim Andersson, opnåede kun beskedne placeringer ved mødet med ligestillede europæiske spillere under Europa Cup Individuelt i Amsterdam.

Lisbeth, der også forsøgte sig sidste år, endte med et snit på 184 på en 12. plads. Kim sluttede som nr. 13 efter at have spillet med 198.

Vinderne af mesterskabet blev nordiske, Ann Nystrørn, Sverige og Jaakko Tepani, Finland.

HK.

Vita Jensen har, selvom hun har spillet i næsten 6 år, aldrig tidligere deltaget i lignende kvalifikationsturneringer.

Attenårige Per Brock-Madsen har kun spillet howling i godt et år, og det er netop bare næsten lige så længe som bowlingcenteret i hans hjemby har eksisteret.

Jeanette Kjøller følger spillerne til Skotland, hvor den første uge i juli bliver fuld af oplevelser og kamp mod ligestillede fra det meste af Europa.

World CUp i Kina Selvom det efterhånden er noget siden, at Malene Møller Nielsen og Georg Rath var til World Cup i Kina. Og selvom der ikke blev ret meget sportsligt at skrive hjem om, bringer vi alligevel her vores udsendte medarbejders, Anne Rath, spændende historie om, at der er andet end bowling i Beijing og omegn.

Spændte mødtes vi, Malene, Georg, Jørgen og Anne, i Kastrup Lufthavn for at påbegynde den spændende tur til Kina. Et land, som vi inden kun kendte fra vores børnelærdom.

Landet, hvor kejseren var en mægtig mand, og landet, hvor man havde bygget en stor mur ude i ødemarken. Hvilke oplevelser ville de næste 14 dage ikke bringe os?

Allerede på det sidste stykke af flyveturen, skulle vi få et lille indtryk af dette mægtige land. Vi fløj over Mongoliets sletter i mere end 2 timer, og kort før landingen i Beijing, slangede Muren sig under os på bjergryggen.

Efter at været blevet indlogeret på vores store hotel, var det første vi ønskede at se selvfølgelig bowlinghallen. Det kunne hurtigt konstateres, at bowlinghaller ligner hinanden i det meste af verden. Der var AMF-baner med plastiklarninat, men det var ikke så moderne, at der var automatisk score. Tilskuerforhold-

ene var ikke for gode, så det ville blive en kamp om at få pladser, hvor man kunne følge, hvad der skete på de fleste af banerne.

Vores første udflugt gik ind til centrum af Beijing. Vi blev sat af bussen på »Den himmelske Freds Plads«, Pladsen er verdens største plads. Man blev fuldstændig overvældet af dens enorme areal. Hvis man ville aftale, at mødes på denne plads, måtte man præcisere nærmere hvor, hvis man skulle have en chance for at mødes. Der har været afholdt parader på pladsen, hvor der har deltaget over 500.000 mennesker, og det siges, at der ved Mao's død samledes over l mill, mennesker på pladsen.

Ved denne store plads ligger Den himmelske Freds Port, hvor der hænger et stort portræt af Mao. Denne port fører ind til Den forbudte By. Vi havde inden afrejsen hjemmefra bestemt, at dette var en af de seværdigheder vi ville se.

39

Den forbudte By, var kejserens palads. Tidligere blev man halshugget hvis man trængte ind i byen, derfor navnet. Den forbudte By dækker knap 1 kvadratkilometer. Paladset rummer over 9000 rum, Og er et af de mest fantastiske museer, jeg nogensinge har set.

Desværre er mange af de ufattelige skatte, som har været her blevet røvet, eller er forsvundet på anden vis, men man kan ikke undgå at blive imponeret over den storhed kejseren har levet under.

Byen er omkranset af en 10 meter høj mur, og ingen bygninger i Beijing måtte være højere end denne mur. Kejseren levede helt isoleret fra den øvrige del af riget, så hvordan han egentlig har kunnet regere, kan man kun gisne om. Vi brugte det meste af dagen på disse 2 seværdigheder, og vi var trætte i benene, da vi kom hjem på hotellet.

Hotelkomplekset var kæmpestort.

Der var selvfølgelig adskillige restauranter, svømmehal, sauna, sportsfaciliteter og meget mere. Der var også en engelsk pub hed Pig and Whistle. Her tilbragte vi en times tid hver aften efter endt spil. Mange af de andre nationer fandt også ud af, at det var her, der var mest hygge.

En anden af de store oplevelser var en heldagstur til Ming-gravene og Den store Mur, som den kaldes i Kina.

Man må være lidt historisk interesseret, for at blive imponeret over Ming-gravene.

I en dal, hvor bjergene beskytter mod onde ånder, og hvor floden løber forbi, det betyder lykke, ligger 13 af Ming-dybastiets kejsere begravet.

Det er kun en enkelt af gravene, der er udgravet. Man kan komme helt ind i graven, hvor man kan se reproduktioner af kisterne og de ting, som kejseren og kejserinden har fået med sig i graven.

Desværre er der gået en masse tabt under kulturrevolutionen. Kisterne er blevet stjålet, formentlig brændt af en bonde.og en masse af de ægte stoffer og smykker har man ikke været i stand til at præparere rigtigt, så de en smuldret væk. Dette er en af grundene til. at man kun har udgravet en enkelt af gravene. Man venter på, at lære noget mere om konservering, og man venter selvfølgelig på at få råd til udgravningerne.

Et andet problem er, at indgangene til gravene er hemmelige, så blot at finde den, kan være en bekostelig affære.

Efter at have været i gravkammeret gik turen endelig videre til Den store Mur. Nok en af de ting, vi havde set mest frem til. Det er en barnedrøm for de fleste, at komme til denne mur.

Muren er 6000 km lang. Den er 8 m høj og 6 m bred. Det var beregnet, at S-spands hestevogne skulle kunne køre fra vagttårn til vagttårn. Muren snor sig hen over bjergryggen. De fleste forestiller sig nok, at det er en stille gåtur, man skal ud på, men man bliver hurtigt klogere.

Kineserne bruger selv udtrykket »to c1imb the wall«. Det må man give dem ret i. Det er en stor klatre tur op og op. Man kan ikke forestille sig, hvor stejl muren er. Vi tog turen fra et vagttårn til et andet, og vi var lykkelige, da det

De er dernede et Sled.

40

Georg Rath, Malene Møller Nielsen og Jørgen Simonsen foran det gavebord, som de ikke fik part i.

endelig gik nedad igen. Turen ned blev nu ikke meget lettere. Der var så stejlt, at man ikke kunne stå fast, og man skulle hele tiden passe på ikke at falde eller glide ned ad muren, Et par enkelte af deltagerne var forresten ved at opgive på vejen op, men jeg nævner ingen navne. Georg er ikke så nem at slå ud af fatning. Da turen ned blev for besværlig, satte han sig på rækværket og rutschede på hagdelen ned. Det så faretruende ud, men ned kOI11 han da.

Denne tur til Muren var nok den største oplevelse for mig, og jeg mener ikke at man kan tage til Kina uden at besøge den.

Vi brugte et par eftermiddage til at finde nedgangen til Den underjordiske By. Det er muligt at evakuere 5 mil l. mennesker fra Beijings centrum på få timer. Byen skal bruges i krigstid og overalt i Beijing skulle der være nedgange. Det lykkedes os dog ikke, selv om vi forhørte os alle steder, at finde en eneste nedgang. Vi må da håbe at kinerserne selv ved, hvor nedgangene er.

Vi oplevede derimod en kort tur i Hutongerne. Hutongerne er en betegnelse for de smalle gyder, der er mellem en del af boligområderne. Det er dårligt, at 2 personer kan gå side om side i nogle af disse gyder. Der var en utrolig stilhed herinde. Dette stod i stærk kontrast til den handelsgade. vi kom fra. Her var så mange mennesker, at man i løbet af et øjeblik kunne blive væk fra hinanden, og der var en infernalsk larm fra alle de mennesker, som faldbød deres varer til priser, som vi slet ikke kunne forstå.

Undervejs, var der forskellige arrangementer, vi skulle deltage i. .

Velkomstpartiet foregik udendørs i Sommerpaladset. Paladset skulle bruges til den kejserlige families udflugter om sommeren fra Den forbudte By. Paladset er lige så stortslået. som mange af de andre paladser, der er i Kina. Udklædte kinesere serverede for os, og der var et husorkester med specielle kinesiske instrumenter, der spillede for os. Vi skulle føle os hensat til en tid, som under kejseren, og det lykkedes da næsten. Maden ved disse arrangementer var meget spændende. Lykken var, når en anden, man kendte, havde smagt på herlighederne, så kunne man altid få at vide, hvad man kunne vente sig.

Banketten blev afholdt i en festsal i hotelkom plekset. Der var en del underholdning, og maden var endnu engang en ny prøvelse. Vi var efterhånden ved at blive dus med smagen, men alligevel var der ting, som så fremmede ud, at vi på ingen måde ønskede at smage.

Et harrnonikaorkester, bestående af små børn,jeg vil gætte på mellem 4 og 8 år, spillede og sang kinesike sange for os. Der var kinesisk modeopvisning. Der var ikke mange af pigerne, der deltog i World Cup, der ville kunne hoppe i de kjoler, der blev vist frem. De kinesiske modeller var åleslanke. Jørgen mente dog, at tøjet havde en meget stor fordel: Næsten alle kjolerne havde slids i siden til hoftehøjde.

Det blev også til kinesisk jonglering og balancekunst.

Den sidste underholdning stod vi selv for.

41

Der blev danset i nogle timer, og da natten var forbi, kunne man give sig til at tage afsked med alle de nye og gamle venner, man havde mødt.

På hjemturen vinkede vi farvel en sidste gang til Den store Mur, som badet i solskinnet

Ikast med i familien Med et nyt bowlingcenter midt i byen, kom »Byen der klæder folk på« med i »bowlingIarnilien«.

Der står otte investorer bag selskabet Big Bowl. Og centret i Ikast er det første i rækken af selskabets nye bowlingcentre. hvor Brande og Esbjerg bliver de næste.

Borgmester Broberg Lind (V) kastede den første kugle, og satte en split netop i venstre side.

snoede sig op igennem bjergene. Vi var mange oplevelser rigere, da vi landede i Kastrup Lufthavn, og jeg er glad for, at jeg måtte deltage i denne spændende tur til et af de mest spændende lande, jeg endnu har besøgt.

Men, som han sagde, skulle hans første optræden på bowlingbane ikke være kendetegnet for centrets fremtid. Det bliver det heller ikke. Der er meget miljø og en hyggelig atmosfære i hele centret omkring de otte baner. Der er Pool-billard med kugler i alle regnbuens farver, samt et restaurationsmiljø og mødelokaler i fine afstemte farver. Ifølge Mads Poulsen, der er daglig leder, er der allerede tiltag til organiseret bowling i Ikast.

BOl'gl/l!!SI!!/'!!/IS

forste kast.

42

Fuld pressedækning i Rødovre Det første officielle pressemesterskab blev med stor succes gennemført i Rødovre.

Dele af den københavnske sportspresse var mødt talstærkt op, og der blev kæmpet om hver eneste kegle på banerne.

I samarbejde med World Cup Hallen havde forbundet inviteret medarbejdere fra samtlige sportsredakrioner. Atten journalister, heraf

halvdelen fra DR-Sporten, fandt vej til Rødovre. Mesterskabet blev vundet af Henriette Cranil, Politikken, og Vagn Jensen, Ekstra Bladet. Vinderne kunne gå hjem med en fornem bowlerhat og alle fik en ægte AMFbowlingkegle og en Patrick T-shirts, påtrykt Pressernesterskab 1991, med hjem som et minde om dagen, samt en påmindelse om, at der er noget der hedder bowling. Deltagerne aftvang forbundets repræsentanter et løfte om, at det hyggelige initiativ bliver gentaget.

Del samlede »presseteam«.

Pressemestre ]99]

43

Landsholdsarbejdet

af Leo Klitte

Hverdag igen Efter nettoholdets VM i Singapore, som afsluttede en lang forberedelse, og som endte med Helle Andersens gukdmedalje i A11Event, er det blevet hverdag for spillerne igen.

Vi er startet en ny 4 års periode med VM i Reno, USA, 1995 som hoved mål, og med en

masse interessante delmål som Europacup, NM, EM O.S.V., samt de enkelte spilleres styrke i nationale og internationale konkurrencer.

En af de nye ting, som er blevet obligatorisk ved vore bruttosamlinger. er test af spillernes fysiske formåen, og som det fremgår af følgende grafiske opstilling, er der fremgang overalt fra første til anden test:

DEN LILLE SVEDTEST m.m.

DEN LILLE SVEDTEST m.m.

(Herrer)

(Damer)

'~'~-------------------------------.

1200

1000

"xx>

ecc

800 '"~

.~ o n,

~j J

.ji-='!.BO:!rU"f.U~LRI~K"'!"~ORTE~N""'TOM JOHN

LARS J.

PEER

OlE

MARTIN

tARS

LEIF

'"

t '0 n, 400

200

TOMMY

GERT

AVB:

tg----_.---------test. test.

I 1.

30/11/91. ~

2.

18/01/92.

Formålet med den fysiske test ved navn »Den lille Svedtest« er: a) at markere et fysisk niveau i DBwFs landsholdsarbejde b) at gøre opmærksom på betydningen af en god fysisk form c) at bringe spillerne til ydergrænsen af viljestyrke i hver øvelse.

Punkt c er af stor betydning for enhver elitebowler. idet det er yderst sjældent, at vi når en ydergrænse i vort eget spil. For at kunne fungere rent mentalt i afgørende ruder i [eks. ti naler, er det vigtigt, at man så ofte SOI11 muligt træner i at øge sin viljestyrke og udvide sine grænser for at »turde, kunne og ville« i afgørende situ ationer.

Senere vil den »Lille svedtest« blive afløst af rigtige konditests på bruttosamli nger, Det fremgår klart af denne testning, at vi arbejder med en gruppe af konkurrencemennesker. De når fem gange så meget som vi (og deres mor) troede de ku n ne. og dobbelt så meget, SOI11de selv troede. Der går sport i at teste sig sel v.

Ideerne og metoderne fra F.I.Q's trænersyin44

HEUE J. HEU.EA. IBEN BETIl PIA MALENE AVG' ANNE mINE HEllE JA. JETTE LENE RIKKE

[g~st.

3O/1~91. ~

2. test. 18/01/92.

I

posium i Singapore begynder så småt at få indIlydeIse på den tekniske side af træningen på banerne. men også på spillernes teoretiske viden om materialer og variabler i spillet fol' tilpasning til de mangeartede baneforhold. som man møder i tidens bowling.

Bestræbelserne går på, at give spillerne en ballast afviclen Og kunnen. så de.kan markere sig blandt de bedste overalt.

(Et eksempel er at Lars Øagers intelligente og dygtige tilpasning til baneforholdene i Ballmasters turneringen i januar, som resulterede i en 3. plads, men med et spilleniveau. SOI11el' hidtil næsten ukendt i dansk bowling. Lars spillede sig til topplacering på baneforhold. der normalt ikke el' hans »kop te«, Til lykke Lars.)

På den mentale side atvores bestræbelser, har vi et givende samarbejde med Jørn Ravnholdt. som er stillet til rådiahed af Team Danmark. Jørn er en iderig og dygtig psykolog, der også sætter sit præg på træningen pli banerne. idet der under træningen stilles krav til spillernes positive tænkemåde, kropssprog og omgangstone.

Ved interviews, samtaler og

spørgeskemaer forsøger vi at få spillerne til at . Dette er en storartet støtte til at gøre arbejdet fungere under pres, vede at tænke og handle omkring vore bedste spillere til en helhed. positivt.

Som afslutning på denne lille orientering vil Vi får også af Team Danmark stillet ekspertbi- jeg gerne takke spillerne og mine kolleger i stand til rådighed på følgende områder: virket om seniorlandsholdene. Lis Rasmushhvervsvejledning (arbejdsløshed, jobsøg- sen, John Thomassen. UK formændene og ning m.v.)

Jørn Ravnholt for et inspirerende og godt Kost- og ernæringsvejledning. arbejde.

Fysioterapeut (behandling for- og forebyggelse af skader).

UNGDOM Så er der gang i talentaktiviteterne Jylland/Fyn igen Af Lars Korshøj Sæt kryds ved følgende aktiviteter: Århus den 25. maj 1992 hvor Viborg, Herning. Silkeborg. Aalborg, Århus/Viby og Randers samles til en spændende dag.

Kl. 10.00 Kl. Kl. Kl. Kl.

12.00 13.00

16.00 17.00

Vi starter med at prøve jer lidt af, så vi kan inddele jer i forskellige grupper.

Så er der middag.

Grupperne går i gang med teori og praktik.

Vi spiller en turnering.

Afslutning.

Odense den 6. juni 1992 hvor Kolding, Fredericia og Odense samles til samme program.

Til oktober vil vi lave en hel weekend i Kolding.

Hvor vi vil spille, lege, træne, konkurrere, snakke psykologi og hygge.

Hvis du er med i en talentgruppe idag, kan du tilmelde dig hos din talenttræner. Eller hvis du har lyst til at komme med i talent arbejdet skal du gøre opmærksom på dig selv ved at træne seriøst og målrettet.

45

Dansk Bowling Forbund - Regnskab 1991 RESULTATOPGØRELSE Indtægter: Tilskud fra Dansk Idræts Forbund

.

1.071.462 277.877 212.363 42.473 29.315 9.073 3.150 44.835 5.777 1.696.325

~~~fs1~gjf~~t~~:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Bladkontingent Annonceindtægter & abonnement blad Annonceindtægter Bowling håndbogen Reklameansøgninger , Renter netto Diverse indtægter

. . . . . .

Udvalgene: 310.001 228.270 154.631 61.818 Samlinger senior & ungdorn .

Teknisk komite .

22.243 Udtagelseskomite .

37.863 IKI( .

22.032 Udda nneisesudvalget .

28.568 16.503 23.581 7.532 3.464 5.145 36.381 Landstrænervirket .

4.028 Medlemspolitikudvalget .

10.678 ~ti~~~~~~Ps~od~k~~~i~;;·~·~·::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 44.555 1.557 Ufordelt DSB-transport.. : .

1.018.850

~m~~~~Jl~~\~~:i::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: ~~~clc~%1~~~.~~~.::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

~~~f~!if!i:~;~:~:~:~:i~:l:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Mødeudgifter og administration: Mødeudgifter: FB-telefon & kørsel Bestyrelsesmøder Repræsentantskabsmøde Formandsmøder Diverse mødeudgifter Bestyrelsens deltagelse i internationale Jubilæums Komite mødeudgifter

arrangementer

. . . . . . .

13.478 26.810 71.132 8.084 12.623 12.000 1.890 146.017

Administration: Husleje Kontorhold & tryksager Telefon & porto Gaver & repræsentation Kontingenter & abonnementer

. . . . .

52.290 72.071 49.117 12.733 9.469 7.661 973 204.314

~~~r~~~~~.~~~~~::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 46

(jage & sociale ydelser

.

:;:;~;k;~~~~~~::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

135.034 14.702 2.576

Leder I medlemsinformation: Bowling Internt I~owlinghåndbogen

. .

64.475 25.801 90.276

Vask & vedligehold

.

1.040

. .

15.000 68.516

.

68.516

landsholdstøj

I.\fskrivning EDB-anlæg ARETS RESULTAT Der foreslås anvendt til: Hensættelse til Forbundets

25 års jubilæum

STATUS PR. 31. DECEMBER AKTIVER EDB-anlæg

1991

& frankeringsmaskine

.

36.576

E~~?t~~~~~.~~~.~~~ Depositum frankeringsmaskine

..

Mellemregning

.

111.077 1.700 13.530 126.307

Likvide beholdninger

.

884.889

A!(TIVER IALT

.

1.047.772

med udvalg og pers

PASSIVER:

Egenkapital:

.

Hensat Ifølge bestyrelsesbeslutning Hensat til 1KK Aktivitetstilskud rest 1988 Hensat til uforudsete udgifter Hcnsætrelse jubilæum Arers resultat før hensættelser Gæld: Team Danmark Kreditorer

»Netto«

PASSIVER IALT

. . . . .

317.786 13.115 1.495 49.973 76.719 68.516 527.604

. .

472.288 47.880

.

1.047.772

.

47

THE SUMO"'HAS THE PĂ&#x2DC;WER. .1/,<Il"l1lcdjlpcbccl,cf'isbtbl'KItft'S(~lItfcli1"'1'SforIJl't'lIIt1l'I/t!rgrIO "{(Iit( lix S'II/IO tbe /}t!ad~1 billing 1x,1I

iII

Ibo:histQIJ"

ojburrNlIg

AMF Bowling. lnc, is pleased 10 lntroduce rhe hcaviest hilUng ball in the history of bowling... The AMFSumo. The Sumo's new technology revolves around a crank. countercrank cnergv release system thar prorulses to change rhe way you think about bowling bal Is. forever, Mosl balls feature 3 l/Z ounces of lopweighl to generate torque and stored energy, 111('Sumo h:IS a nlll; 1/2 ounces of effecuve topwelght, offset by 2 ounces of effecnve counterweight, 111isproduccs a backend flip that has to be seen to be belleved. Hest of all. the flywheel weight-

block is surrounded bv a versanle cover -srock, ideal for all lane condilion; and especially surred to the new 3 units of oil standard of lane dressing.

The Sumo gives your game raw, unrelenting powcr. It uses the laws of physics to allow 16 Ibs. of mass ID hil with 22 Ibs. equlvatency.

The result is a wider and deeper pocket area thun ever before. The AMF Sumo. It rofls heaw and it hilS hard. Nodling's .A.1lV'A ever knocked thern ~ 'V'. down like a Sumo. Ron Wlth A Winner

F'