Bovia Magasinet - december 2019

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

DECEMBER 2019 • 6. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Sild, suppe og ruskomsnusk Stort tema om dansk mad gennem tiderne.

4-15 Stegt flæsk er sejt

Her Bor Vi

Kokken Umut Sakarya elsker dansk mad.

Tag med til indflytningsdag i AAB Koldings nye studieboliger.

3

16-17

Beboere smager julen ind Tag med til en hyggelig julefrokost i afdeling 23.

20

1

LEDEREN

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 4 - december 2019 6. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Tage Øhlenschlæger Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Sildemad (Colourbox) BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Lederen skrives skiftevis af formændene for de boligorganisationer, som ejer Bovia: Det er Leif Nielsen (Vejen Byggeselskab), Johannes Nedergaard (Grindsted Boligforening), Sigfred Kristensen (Byggeforeningen af 1949), Jørgen Bjerg Sørensen (Billund Boligforening) og Karl-Jørn Petersen (AAB Kolding). Derudover bidrager Per Nielsen også som direktør i BOVIA. Denne gang er Inga Holm, formand for Lunderskov Boligforening, gæsteskribent.

Kære beboer. Kære læser.

Julen og nytåret står for døren, og dermed kan vi se tilbage på året, der er gået.

I Lunderskov Boligforening vil vi gerne tænke grønt, økonomisk og bæredygtigt, så da der skulle laves vandseparering i Lunderskov by, fik vi muligheden for at aflede regnvandet på den gamle herskabsvilla ”Hellas” i Møllegade naturligt i stedet for at aflede via kommunens kloaksepareringssystem.

Boligerne i ”Hellas” ligger i et fredet område ved Drabæks Møllesø midt i Lunderskov.

Regnvand og spildevand ledes fremover i hvert sit rørsystem, og derved forbedres vandmiljøet ved Møllesøen, idet der ikke længere vil blive udledt spildevand ved kraftige regnvejrshændelser. Spildevandet vil fremover blive ledt til rensning på renseanlægget i Vamdrup, og regnvandet vil blive ledt direkte til vandmiljøet. På langt sigt vil vi desuden spare mange penge i årene fremover i vandafledningsafgift for beboerne på ”Hellas”, der i dag huser 17 af vores lejeboliger.

Lunderskov Boligforening har tidligere samarbejdet med Kolding kommune og Lunderskov Lokalråd, da stien fra Hvidkilde, gennem Hvidkildeparken til ”Hellas” blev retableret i 2017. Et privat område blev åbnet, og der er nu mulighed for, at alle borgere i Lunderskov kan nyde det dejlige naturskønne område. Folk kan gå en tur i parken omkring de gamle fiskedamme og videre ned til Drasbæk Møllesø. En idyllisk gammel have har fået nyt liv.

Fiskedammene er nogle af de første ørreddamme i Danmark, som fiskeeksportør Poul Hansen, som boede på ”Hvidkilde”, oprettede. Fiskeeksportør Poul Hansen byggede i trediverne ”Hellas” til sin datter, som var gift med en græker, derfor er bygningen græsk præget med blandt andet søjler ved indgangsdøren i hovedbygningen.

Hvert år i december, er der lysfest i Hvidkildeparken ved amfiscenen. Lysfesten er normalt den første fredag i december måned og har stor opbakning fra hele byen. Mere end 5.000 fyrfadslys i glas tændes denne aften. Gæster er velkomne til selv at tage syltetøjsglas med, og lightere og fyrfadslys ligger klar i en kasse til fri afbenyttelse.

Det er meget populært og meget smukt.

Vinteren og julemåneden, december, betyder i Danmark ”hygge”. Når vi hygger os, er maden en vigtig del. Vi elsker at tale om mad, at lave mad og at nyde mad.

December er den måned, hvor tiden sammen med familien har stor prioritet og madtraditionerne holdes i hævd, men måske kan man tilføje nogle nye retter. I dette nummer af BOVIA Magasinet er der mulighed for at opleve gamle gastronomiske retter og komme på en rejse i madens univers. Prøv en af de gode opskrifter, du vil blive glædelig overrasket.

God læselyst.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul.

Inga Holm Formand for Lunderskov Boligforening

KORT NYT

Bred opbakning til udvikling af Tingparken

Tingparken i Grindsted står overfor en omfattende renovering, og i den forbindelse er beboerne inddraget i processen med at skabe et mere moderne boligområde. Tre workshops i løbet af efteråret har vist, at der er stor opbakning blandt beboerne.

Erfaringer viser, at det nogen steder er svært at få beboerne til at engagere sig i arbejdet med udviklingen af deres boligområder. Nogle beboere har ikke tid, andre har planer om at flytte fra området, og andre igen tror ikke, at de har nogen indflydelse. Men i Tingparken er det anderledes, siger en af arkitekterne bag renoveringsprojektet.

- Beboerne i Tingparken har været både interesserede og konstruktive i deres tilgang til arbejdet. Vi har netop afholdt en sidste workshop, og opbakningen var bred og positiv. Det kan beboerne virkelig godt tillade sig at være stolte af, siger Suna Cenholt, der er arkitekt og medejer af Plus Kontoret Arkitekter.

En af de ting, som både arkitekten og afdelingsbestyrelsen har hæftet sig ved, er, hvor mange forskellige mennesker, der har valgt at involvere sig.

Dansk byggeri skal være klimavenligt Godt og solidt byggeri, der holder længe, er bæredygtigt – både økonomisk og klimamæssigt.

Byggekranerne knejser fortsat over Danmark. Men det er nye tider for byggeriet. Regeringens ambition om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 vil i de kommende år få afgørende betydning for dansk byggeri.

- Byggebranchen kan ikke bare fortsætte, som den altid har g jort. Dårlige vaner skal blive til gode vaner – på de helt store byggepladser såvel som ude blandt de små håndværksmestre, siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i et debatindlæg.

- Som boligminister er det min overordnede ambition for byggeområdet, at der skal bygges gode, solide og holdbare bygninger, hvor kvalitet, lang levetid og valg af robuste, langtidsholdbare materialer er i centrum. Samtidig skal godt håndværk, smidige byggeprocesser og innovative teknikker understøtte kvaliteten i byggeriet.

I de seneste mange år har der primært været fokus på energiforbruget i driften af bygninger. Men vi bør også rette vores opmærksomhed mod bygningers samlede klimabelastning i hele deres levetid, mener boligministeren.

- Som jeg ser det, kan vi høste masser af lavthængende klimafrugter ved at mindske forbruget af byggematerialer. Det kan vi for det første ved at bygge, så byggeriet holder så længe som muligt. For det andet kan vi mindske det materialeforbrug, der følger af sjusk, spild og fejlhåndteringer.

Nybyggeri på Bertram Knudsens Vej.

BOVIA med i Koldings klimakamp Otte virksomheder og organisationer - heriblandt BOVIA - har sagt ja til at indgå forpligtende partnerskaber med Kolding Kommune for at nedbringe CO2-udledningen, som for hele Kolding Kommunes vedkommende er beregnet til 1.040.000 tons om året i øjeblikket.

- Vi vil inddrage vores beboere i arbejdet med at finde bidrag til en bæredygtig verden. Vi vil gøre det nært påvirke beboerne til at tage aktiv del i eksempelvis bedre affaldssortering og udlægge grønne områder til vild natur, udtaler Per Nielsen, direktør i BOVIA.

3

TEMA: RUNDT OM DET DANSKE KØKKEN

TEMA AF MARLENE GRØFTEHAUGE OG TOR STENSTROP

MUMSEMAD

Tag med på en lille gastronomisk rejse fra Badehotellets køkken til en køledisk i Kolding.

Føde, foder, næring, kost, levnedsmidler, viktualier, ædelse. Kært barn har mange navne. Mad ligger vores hjerte meget nært, og det afsløres i høj grad i sproget. Madbegrebet findes i mange forskellige afskygninger. Men når det abstrakte begreb ”mad” oversættes til konkret sprog, sker der noget magisk: En cremet pastasalat, en rosarød lammekølle, en røgduftende makrelmad, et fast og saftigt æble. Mums.

Sult er en drift. Den vækker vores sanser. At putte noget i munden er direkte forbundet med nydelse. Mad og lykke hænger sammen. Måske er det, fordi den menneskelige organisme er så dybt afhængig af maden. Blandt vores første ord er

4

”mam” eller ”mam-mam” for mad. Eller mor. Det hører sammen for barnet. Siden viger den ikke fra vores side længe.

Maden er aldrig langt væk.

Nogle gange gør vi noget ud af måltidet, andre gange er det et quickfix. For det meste er det bare ordinært. Som det plejer. Mad er vaner. Sunde som usunde. Mad er miljø, der belastes af kødproduktion. Mad er over- eller underspisning i forbindelse med psykiske lidelser.

Mad er fortravlet kultur afspejlet i hastige spisesituationer. Mad er ny teknologi og kunstige fødevarer.

Men lad nu alt det ligge. Dette er en hyldest til mad. Her får alt muligt lov at ryge i gabet. Mad fylder i dag meget mere

i vores bevidsthed end blot at være det daglige brød. Mad som element er boomet i medierne i de senere år. Men den er faktisk alle dage kommet til udtryk i kunst og kultur. Det er helt naturligt, for alle mennesker har et forhold til mad.

Den kan skabe fællesskab. Den er – og har altid været – en vigtig del af os.

Til alle tider. Mad er allestedsnærværende.

Derfor bringer BOVIA Magasinet her et anderledes tema om mad. Det er mad dokumenteret fra forskellige vinkler og serveret i kalejdoskopisk form. Så fat læsebrillen, snup en snack og tag med på en gastronomisk rejse gennem historien.

Velbekomme.

TEMA: RUNDT OM DET DANSKE KØKKEN

INSPIRATION:

Alletiders danske mad

Se Kirstens opskrift på karbonader på Bovia.dk

Kirsten Bendtsen klarede indkøbene men fik hjælp til madlavningen. Måske kan du lade dig inspirere af Kirstens indkøbsliste.

En julefrokost bliver til - Sidst fik vi frikadeller og stuvet spidskål med groft brød og kartofler. Jeg var så heldig, at nogle beboere hjalp med at lave maden, og det var en succes og næsten fuldt hus, fortæller Kirsten Bendtsen, formand i afdeling 23, hvor beboerne holder fællesspisning hver eneste måned året rundt.

- Vi får lidt nye deltagere næsten hver gang, og det er en fornøjelse. De ældre får ikke rigtig mormormad særligt ofte længere. Det tager jo tid og kræfter at lave. Hos os kan alle deltage. I er også velkomne næste gang til vores julefrokost, lød det fra Kirsten Bendtsen.

Sekunder efter dumpede der en skriftlig invitation ind i indbakken, og den blev fulgt op med en invitation til at komme med ud og købe ind.

- Der er mange muligheder, men det er det mest grundlæggende, vi køber ind til. Det er de retter, der hører sig til en julefrokost. Vi laver det meste selv fra bunden.

Som sagt så g jort. Den 19. november mødtes Kirsten Bendtsen med BOVIA Magasinets udsendte for at handle i Rema 1000 i Tved.

Læs en reportage fra julefrokosten på bagsiden.

I løbet af det 20. århundrede blev mangel afløst af overflod på de danske spiseborde. Den 100-årige udvikling har man oplevet på Suhrs Madhøjskole, og den beskrives i skolens jubilæumsbog ”Fra mangel til overflod”.

I første del af 1900-tallet blev der født mange børn, og det handlede om at få mad nok. Verdenskrigene medførte knaphed og rationering. I sidste halvdel af århundredet opstod ernæringsproblemer. Folk spiste for meget fedt og for lidt grønsager, hvilket resulterede i kroniske sygdomme. Samfundet satte alt ind for at forebygge i form af kostråd, kostcirklen og kostpyramiden.

Den næste revolution bliver måske, hvordan den mad, vi spiser, påvirker vores psykiske velvære. Det mener forfatterne bag bogen ”Happy Food”. Ny forskning viser, at den rigtige mad på tallerkenen kan påvirke hjernen, så både humøret og energiniveauet får et løft.

Den kan endda være med til at afhjælpe angst og svær depression.

I dag er det traditionelle danske køkken inde i varmen igen. Det højtbelagte danske smørrebrød er udbredt, og stegt flæsk med persillesovs blev i 2014 kåret som nationalret. Hvad der er rigtigt at spise, er op til dig, så her er lidt inspiration til din videre færd i madens univers.

Tjek disse bøger “Fra mangel til overflod” af Svend Skafte Overgaard ”Happy Food” af Niklas Ekstedt og Henrik Ennart

Tjek disse websites: Madhistorie.dk Voresgamledanmark.dk Egnsretter.dk Voresmad.dk/kokkeskole/ klassiske-danske-retter

5

FOTO: TV 2

TEMA: RUNDT OM DET DANSKE KØKKEN

Tre fif fra husmoderen anno 1920 og 1930 • Smør bagepladen med et stykke flæsk eller bacon. Så sparer du bagepapiret.

• Brug høkasse til at koge fx grød eller kød i. En nem og klimavenlig løsning.

• Glem ikke sovsen. Den gode sovs binder et måltids bestanddele sammen og får det til at glide ned.

AF MARLENE GRØFTEHAUGE

Ruskomsnusk og rabarberflæsk på menuen

Flere husmorvink findes i Badehotellets Kogebog udgivet på Badehotellets Forlag.

Råvarerne var knappe i mellemkrigstiden, så husmødrene og køkkenpigerne var tvunget til at være kreative. I dag kan vi lære meget af husholdningen på den tid, mener madhistoriker Bettina Buhl.

Gæsterne er på vej, men købmanden har ikke været forbi med varer. Så nu er gode råd dyre. Í fadeburdet finder køkkenpigerne kartofler, gulerødder og ærter og skynder sig at lave en gang ’ruskomsnusk’. Fnisende omdøber de retten til ’Andersens sommergryde’ og har held med at servere den spartanske ret uden for mange rynkede næser blandt de fine gæster i restauranten.

Scenen stammer fra tv-serien Badehotellet, hvor seerne får et dybt kig ind i husholdning og køkkengerning i 1920’er og 30’erne - også kaldet mellemkrigsårene. Tiden var præget af knaphed på

6

fødevarer, for efter Første Verdenskrig steg madpriserne voldsomt. Der var restriktioner på mange varer og nogle var svære eller helt umulige at skaffe.

I datidens kogebøger er der ikke overraskende meget fokus på at bruge alle levninger og rester, fortæller madhistoriker Bettina Buhl. Hun har bidraget til Badehotellet med køkkenhistorisk viden og idéer til menuer, tilberedninger og opdækninger.

- Der var en dyb respekt for maden.

Rester af kød blev stuvet og brugt sammen grøntsager og kartofler fra haven.

Brødskorperne blev blødt op i mælk og

FOTOS: MIKE KOLLÖFFEL/TV 2

Opskrift på rabarberflæsk • 500 gram rabarber skåret i tern • 1,5 dl sukker • 400 gram stribet flæsk i skiver • Smør eller margarine til stegning Rens rabarberne og skær dem i tern.

Damp dem i en gryde med sukker og smag til. Steg flæsket let på panden. Anret rabarberne på midten af et rundt fad med flæskeskiverne rundt om.

Kilde: Badehotellets kogebog Fie (Rosalinde Mynster) og Molly (Bodil Jørgensen) i ’Badehotellet’.

brugt i en ny bagning eller æltet ind som supplement i farsen. Madmor var meget kreativ, for det var hun tvunget til, fortæller Bettina Buhl.

Raffineret madkultur Den dybe respekt for maden kom ikke mindst til udtryk, når maden skulle serveres og bordet dækkes. I en gammel kogebog har Bettina Buhl noteret sig, at ’det er vigtigt at drikke sin morgenkaffe i et rum, hvor morgensolen kommer ind’.

Det var bestemt ikke ligegyldigt, hvor eller hvordan måltidet blev nydt.

- Dengang blev der g jort meget ud af at iscenesætte sit måltid med flot pyntning af maden og en pæn opdækning for at ære måltidet og vise sin respekt for at få noget at spise. Det kan vi lære noget af i dag; måske bare ved at slukke fjernsynet under måltidet og dække op med servietter, mener madhistorikeren, der selv er blevet dybt inspireret af arbejdet med Badehotellet og den tilhørende kogebog med fortællinger og retter fra tiden.

- De danske råvarer blev brugt i alle former, og man måtte finde på noget, når en vare slap op. Det er raffineret dansk madkultur, vi kan være stolte af, mener hun og tilføjer, at man ikke skal være bange for at kaste sig ud i at prøve nogle af retterne.

- Det er ikke meget hokuspokus i dem.

Og har man ikke tid til at ælte farsen i hånden, er det tilladt at bruge en røremaskine, siger hun med et smil. Person-

ligt har hun mange favoritter blandt tidens opskrifter, men hun fremhæver blandt andet rabarberflæsk. Som navnet antyder er det i familie med gammeldags æbleflæsk.

- Om foråret svømmer de fleste haver i rabarber, og det kan være svært at finde på noget nyt at bruge dem til.

Prøv rabarberflæsk; det smager dejligt og er ikke så tungt som æbleflæsk, lyder hendes anbefaling.

Badehotellets Kogebog TV 2s populære tv-serie Badehotellet har sin egen kogebog, som er skrevet af madhistoriker Bettina Buhl. Her kan du gå på opdagelse i fru Andersens køkken og dele bordets glæder med grosserer Madsen, skuespiller Weyse, fabrikant Frigh, fru Fjeldsø og alle de andre kære stamgæster.

Sider: 240 • Udgivelsesår: 2018 • Forlag: Badehotellets rettigheder • Pris: cirka 250 kroner

7

TEMA: RUNDT OM DET DANSKE KØKKEN

AF TOR STENSTROP

Smørrebrød og beboerdemokrati Smørrebrød og beboerdemokrati hører sammen. Derfor inviterede magasinet to beboerdemokrater fra Grindsted på smørrebrød og en snak om det frivillige arbejde som folkevalgt i boligforeningen.

Smørrebrødsbuffeten på Ungdomsgården er populær og man må holde sig til.

I årtier har Ungdomsgården i Grindsted dannet rammen om beboermøderne i Grindsted Boligforening og Byggeforeningen af 1949. Så da Ungdomsgården i oktober indbød til en smørrebrødssøndag, var det nærmest oplagt at invitere nogle af de lokale bestyrelsesmedlemmer på frokost i anledning af dette madtema. Bestyrelsen i byggeforeningen modtog derfor en invitation, og kort efter svarede to af medlemmerne, Hanne Nielsen og Sigfred Kristensen, tilbage med et ”ja tak”.

Endelig oprandt dagen, og vi fandt hurtigt vores bord i folkemængden (det var et populært arrangement). Nu var det tid til at smage på sagerne og stille nogle kritiske spørgsmål.

8

En klassiker indenfor smørrebrødet: æg og rejer her flankeret af dyrlægens natmad.

- Betyder smørrebrødet noget for jer?

- Ja, jeg vil meget gerne have smørrebrød. Det får man jo tit, når man er ude.

Det er ikke egnsbestemt. Det er alle steder i landet, tror jeg, siger Sigfred Kristensen.

- Du kan gå ind i et hvilken som helst supermarked, og så står de der i kassevis i køledisken.

- Jeg elsker smørrebrød. Især med fisk – bare ikke stegt, siger Hanne Nielsen.

- Men hvorfor er der altid smørrebrød på møderne?

- Det er nok, fordi er nemt og hurtigt.

Her i Jylland skal det jo være effektivt.

Og så er der noget for enhver smag, siger Sigfred Kristensen.

- Hvad er jeres favoritter?

- Æg og rejer, svarer de begge næsten i kor. Hanne Nielsen tilføjer hamburgerryg og rullepølse til sine favoritliste.

- Hvad med et stjerneskud? Er det noget for jer?

- Nej tak, så hellere smørrebrød, man selv kan vælge. Det andet er for kompliceret, mener Sigfred Kristensen, der dog ikke afviser stjerneskud fuldstændigt, for man spiser jo det, man får.

At stille sig op og sige noget kan læres Sigfred Kristensen er formand for Byggeforeningen af 1949. Han har siddet i

Ungdomsgården i Grinsted har selskabslokaler og køkken og danner rammen om mange møder og fester. De lokale boligforeninger er tilbagevendende kunder.

Formand for byggeforeningen, Sigfred Kristensen, sætter tænderne i smørrebrødet.

foreningens hovedbestyrelse siden slutningen af 1990’erne og været formand siden årtusindeskiftet. Han har også været afdelingsformand i afdeling 1 en overgang og bestred således to formandsposter, men det blev for bøvlet i længden, synes han. På den seneste generalforsamling i april, blev han genvalgt som foreningens formand af de omkring 50 fremmødte beboere. Hanne Nielsen er på valg i april 2020, og hun er på det rene med, at det kan betyde et farvel til hovedbestyrelsen.

- Jeg håber at blive genvalgt. Men man kan jo ikke vide, hvad der sker. Om der er andre der stiller op. Men jeg har prøvet at være i kampvalg før, og der vandt jeg med et stort flertal.

- Er I glade for beboerdemokratiet eller burde administrationen bare kunne køre tingene selv?

- Beboerdemokratiet skal vi helt sikkert bevare. Vi er beboernes stemme udadtil. Og jeg siger altid min mening og kan bedst lide, når tingene kører ligeud ad landevejen, siger Hanne Nielsen, der både er medlem af afdelingsbestyrelsen i afdeling 5 og hovedbestyrelsen. Hun kom ind i afdelingsbestyrelsen allerede to måneder efter, at hun flyttede ind i byggeforeningen for ti år siden. Formandsambitioner har hun aldrig haft.

- Jeg vil hellere hjælpe til og lave praktiske ting. Jeg kunne ikke stille mig op foran folk og sige noget, sådan som du gør, Sigfred. Det duer jeg ikke til, fortæller hun.

- Det har jeg heller ikke altid kunnet.

Jeg var ikke så stolt af det i starten. Så det er tillært. Man kan godt lære det, forsikrer Sigfred Kristensen og fortsætter: - Jeg vil gerne være beboerdemokrat og lave et stykke frivilligt arbejde der.

Men hvis der kommer nogle bedre kandidater og gerne vil tage over, er det ok med mig. Det må de gerne. Det bliver jeg ikke bitter over.

- Jeg klæber ikke til taburetten. Men jeg vil gerne have ét stykke smørrebrød mere, tilføjer han smilende og spejder op mod buffetbordet.

Hvor var beboerdemokratiet mon uden smørrebrød?

9

TEMA: RUNDT OM DET DANSKE KØKKEN

N OLESEN/RITZAU

FOTO: COLOURBOX

FOTO: NIELS AHLM AN SCANPIX

AF MARLENE GRØFTEHAUGE

Kongen af dansk flæskesteg:

- I dag er det sejt at servere stegt flæsk Da Umut Sakarya kom til Danmark fra Tyrkiet som 13-årig, havde han aldrig smagt tarteletter, remoulade eller flødekartofler. Men det blev der hurtigt lavet om på. Og Umut elskede det. I dag har han tordnende succes med at lave danske madklassikere på sine restauranter.

Flæskesteg med kartofler, brun sovs og syltede agurker er det bedste, Umut Sakarya ved. Mundvandet begynder næsten at løbe hos ham, blot han taler om retten.

- Det er også derfor, jeg elsker julebordet. Der får man alt det gode, og man kan få lov at spise, til man ikke orker mere.

Den 28-årige kok ler og fortæller BOVIA Magasinet, at han stiftede bekendtskab med danske, gammeldags retter som tarteletter, flødekartofler og drømmekage som 13-årig. For der flyttede han med sin tyrkiske familie til Sanderum ved

10

Odense, hvor naboerne Anni og Holger straks introducerede den nye familie til det klassiske danske madlandskab. Og han husker stadig wauw-oplevelsen.

- Jeg elskede det. Remoulade havde jeg aldrig smagt før, men det var jo fantastisk. Remoulade findes ikke i Tyrkiet, men jeg kender faktisk ikke en eneste tyrker, der ikke kan lide det, klukker han fornøjet.

Umuts mor er vild med at lave mad og tog hurtigt de nye retter til sig. Og Umut mener, at maden blev det mest effektive bindeled til det nye land.

Flæsk var ufint Som 18-årig gik Umut i kokkelære og blev introduceret til endnu flere nye smage.

Blandt andet snegle og svinekød. Det sidste havde tidligere været et no-go som muslim, men da Umut valgte at blive ateist, var der fri bane for flæsket.

- Det smagte fint, og jeg døde ikke af det. Alt handler om tilberedning, siger Umut, der er blevet så glad for svinekød og promoverer det så kraftigt, at han af flere medier er blevet kaldt ’Flæskestegskongen’.

I 2016 lurede Umut et hul i markedet,

FOTO: MIKAEL RIECK

Blå bog: Umut Sakarya • 29 år og født i Tyrkiet • Kom til Danmark som 13-årig.

• Ejer af tre restauranter i København: Guldkroen, Guldgrillen og Frank’s Værtshus sammen med sin partner, Frank Svärd Pedersen • Har vundet DM og EM i finere kogekunst, men det var først, da han begyndte at lave flæskestegssandwich, at han opdagede et marked for traditionel dansk mad • Deltager i ’Vild med dans’ i 2019 • Kæreste med Clara Cleemann, som også arbejder på kroen

Mormormad er madkultur, der holder, synes Umut Sakarya.

som skulle vise at blive en gigantisk restaurantsucces.

- Alle snakkede om, hvor meget, de havde lyst til at spise flæsk, men man kunne ikke få det nogen steder. Det var ufint at lave det og spise det. Vi følte, det var vores opgave at løfte det danske køkken og gøre det sejt at servere stegt flæsk.

Mad, der giver os tryghed Umut og hans partner åbnede den før-

ste restaurant for to et halvt år siden i København. Her er menukortet fyldt med klassikere, og gæsterne strømmer til.

Rammerne er også tilpasset 50’erne med gamle tapeter, kongeligt porcelæn, plasticblomster og dansktopnumre på playlisten.

Retterne bliver lavet af faglærte kokke, som optimerer smagene i de gamle opskrifter. Tarteletterne smager af smør, kyllingen er dampet og saftig og sovsen bliver lavet på 100 procent rigtig fløde.

Kokkene laver ikke noget om, så moderne madtendenser som lakrids og havtorn finder ikke vej til Umuts og hans medarbejderes køkken.

Umut Sakarya er ikke i tvivl om, hvad der har g jort hans krokoncept så populært i 2019: - Det giver os tryghed at få mad, vi kender. Det er noget, vi forstår.

Umut Sakaryas restauranter med flæsk og tarteletter på menuen er blevet voldsomt populære. Billederne er fra Guldkroens facebookside.

11

TEMA: RUNDT OM DET DANSKE KØKKEN Maleriet ”Ved frokosten” er malet af Fynbomaleren Fritz Syberg i 1906. Maleriet er i privateje.

AF TOR STENSTROP

Frokosten fanget i kunst og poesi ”Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte”. Sådan lyder det, når en af vores berømte danske digtere tager en frokost under kærlig behandling, hvilket inspirerer en billedkunstner til at fastholde frokosten på sit lærred.

12

Mad har betaget kunstnere i århundreder. I 1906 skrev forfatteren og digteren Johannes V. Jensen det meget levende og sanselige digt »Ved Frokosten«. Digtet er en hyldest til fire stykker smørrebrød med dertilhørende øl og brændevin.

Handlingen er vævet sammen med erindringer om Emma og Olga, to kvinder Johannes V. Jensen var forelsket i, men det

”Ved frokosten. Kunstneren, hans hustru og forfatteren Otto Benzon” malet af P.S. Krøyer i 1883 hænger på Den Hirschprungske Samling.

Ved frokosten Nu har jeg det godt.

Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig.

Først spiser jeg et med Æg og Sild O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!

Derpaa sætter jeg Tand i et ungt skært Stykke med Steg, og her fordyber det Smagen, at jeg tier.

Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende.

Osten knytter Stemningen af forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.

Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen, som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske.

Se den spiller, den ler klart, jeg holder den op som en stor levende Diamant, Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!

Her sidder jeg og bereder mig på det bedste Øjeblik.

Her er godt. Hatte passerer Vinduet, meget Folk færdes på Gaden.

Jeg har sagt til mig selv, at Livet og Solsystemet gaar glimrende.

Skaal!

Uddrag af ”Ved Frokosten” fra ”Digte 1906” af Johannes V. Jensen

”Hip, hip hurra! Kunstnerfest på Skagen” hedder P.S. Krøyers berømte maleri fra 1888. Billedet viser forskellige medlemmer af kunstnerkolonien i Skagen og hænger på Göteborg Kunstmuseum.

er maden, der får digteren helt op at ringe. Digtet beskriver blandt andet rækkefølgen i indtagelsen af frokosten, og det er mest denne lidenskabelige beskrivelse, der gengives i dag. Digtet stammer fra ”Digte” fra 1906, der er Johannes V. Jensens første digtsamling.

Om fynbomaleren Fritz Syberg lod sig inspirere af digtet og samme år malede et kendt billede med samme titel eller om det var omvendt, hersker der stadig usikkerhed om. Men faktum er, at maleriet forestiller fire stykker smørrebrød, og derfor gengives digtet og maleriet ofte sammen i dag. De to kunstnere blev da også senere venner.

Maleriet ”Ved frokosten i Cività d’Antino” af P.S. Krøyer er fra 1890. Maleriet hænger på Den Hirschprungske Samling.

I 1893 blev Krøyer inspireret til at male endnu et billede med titlen ”Ved frokosten”. Man kan næsten høre kopperne klirre i det stemningsfulde maleri, hvor P.S. og Marie Krøyer sidder ved spisebordet sammen med deres gæst, forfatteren Otto Benzon. Billedets fulde titel er ”Ved frokosten – sammen med Otto Benzon”, selvom det øjensynligt skildrer en morgenmadssituation med blødkogt æg og kaffe.

Måske er der tale om noget så moderne som en brunch, hvem ved?

Den frokostmalende Krøyer Skagensmalerne har også brugt mad som tema. Peder Severin Krøyers berømte maleri ”Hip, hip Hurra!” fra 1888 forestiller et selskab samlet om en frokost i det fri med fejring og hævede glas.

Men faktisk malede han hele tre billeder med titlen ”Ved frokosten”.

Det første billede fra 1883 forestiller en gruppe kunstnere på Brøndums Hotel og regnes for at være et af P.S. Krøyers hovedværker.

I 1890 malede Krøyer ”Ved frokosten i Cività d’Antino”, der forestiller ham selv, hustruen Marie og maleren Kristian Zahrtmann med hvidvin og vandmelon under et besøg i den italienske landsby Cività d’Antino.

Et af P.S. Krøyers hovedværker er ”Ved frokosten” fra 1883. Maleriet hænger på Skagen Museum.

13

TEMA: RUNDT OM DET DANSKE KØKKEN

AF MARLENE GRØFTEHAUGE

Bæredygtighed er kodeordet:

GRØNTSAGER SUPPLERER DIN BØF Gulerødder, bønner og andre grøntsager kommer fremover til at erstatte mange af de måltider, hvor kød i dag har hovedrollen. Vi kommer til at benytte os af endnu flere produkter, hvor tilberedningen er g jort for os. Og vi kommer til at lægge mindre pres på os selv i forhold til at leve sundt. Sådan lyder nogle af de trends, vi vil se mere til i fremtiden ifølge forbrugersociolog Nina Preuss fra organisationen Landbrug og Fødevarer. Her peger hun på fem tendenser, du ikke kommer udenom.

De blinde vinkler Som forbruger er du måske meget bevidst om ikke at bruge for meget plastik og at undgå madspild. Men lukker du samtidig øjnene for dit forbrug af streamingtjenester, flyrejser, bil og tørretumbler? Der er mange blinde vinkler hos os forbrugere, og det kan være svært at overskue, hvad der er mest klimavenligt at gøre.

14

Hvad kan vi bruge viden om trends til?

Analyserne fra Landbrug og Fødevarer hjælper fødevareproducenterne til at få indblik i, hvor forbrugerne er på vej hen. På den måde kan de fortsat skabe relevante produkter, som forbrugerne har lyst til at trække ned fra hylderne.

#1 Nye og anderledes kilder til protein

#2 Forbrug med hjertet

En del forbrugere udforsker nye veje til at få sund mad med masser af grønt på spisebordet. De mest kendte kilder til protein er i dag ost, æg og bælgfrugter, men hos nogle forbrugere fremover vil de få selskab af proteinkilder som tang og insekter i pulverform i for eksempel smoothies og snackbarer.

God dyrevelfærd ligger højt på hitlisten, når Landbrug og Fødevarer undersøger, hvad forbrugerne går op i.

Derfor bliver dyrevelfærdsmærker vigtige indikatorer på den trend. Gode fortællinger om dyr, der har haft det godt, er vigtige for forbrugerne.

#3 Genveje og tidsoptimering ’Convenience food’ er betegnelsen for mad, der er nem at gå til – som for eksempel en pose med skyllet, snittet grønkål i supermarkedet eller færdige salater, så man blot skal stege et stykke fisk til som tilbehør. Den slags kommer der endnu mere af i fremtiden. Forbrugere over hele verden efterspørger løsninger, hvor tiden til tilberedning er kort. Trenden udspringer af, at mange føler sig travle og tidspressede i hverdagen. Og den tid, vi sparer på madlavning, kan så bruges til at være sammen med vores kære.

#5 Bevidst forbrug

Hvad er sundhed for dig? For nogle handler det om at tælle kalorier og tonse løs på løbebåndet. Men trenden fremover vil være et mere afslappet forhold til sundhed. Maden skal være samlingspunkt for hygge og samvær, og der bliver mere fokus på afslapning, afkobling og god søvn. En sød dessert eller en snack vil vi komme til at opleve som noget, der er med til at tage toppen af stress – så længe vi indtager de søde sager ’med måde’.

FOTO: COLOURBOX

Mere er ikke altid godt, måske kan mindre gøre det? Vi kommer uden tvivl til at leve for mindre og leve med mindre i fremtiden. I stedet for materielle goder som dyre biler og store huse vil der blive mere fokus på tid og samvær med sine nærmeste.

#4 Rundere sund

15

HER BOR VI

Nanna får fine forhold i HomeTown, synes hendes forældre, der begge havde noget mindre plads at bo på i deres egen studietid.

Der er fem etager med studieboliger i HomeTown, der er opført af boligforeningen AAB Kolding.

Den dag Nanna flyttede hjemmefra BOVIA Magasinet besøgte det nye studieboligkompleks HomeTown i Kolding på den officielle indflytningsdag den 15. november.

I gården står et par unge piger og skutter sig, mens de sender lange blikke op mod svalegangene i studieboligkomplekset HomeTown.

- Jeg har glemt min jakke hos en, der lige er flyttet ind i går, siger den højeste pige og fortsætter: - Men vedkommende sover endnu og tager derfor ikke telefonen eller lukker os ind. Vi er på vej hjem til en anden by, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre nu.

Vi får anråbt nogle tilfældige forbipasserende på svalegangen på første etage, og de forbarmer sig og kommer ned og lukker op ind til trappeopgangen.

Pigerne skynder sig op for at prøve lykken med at banke på døren til boligen.

Ved en anden bolig på 5. etage ligger en halvt sammenklappet papkasse. En mand kommer ud med endnu en kasse i hånden og undskylder rodet. Det er bare midlertidigt, forsikrer han. Indenfor står en kvinde og arbejder med at samle en stol.

De er forældre til en studerende, der er ved at flytte ind, fortæller de venligt.

16

- Vores søn er lige startet på politiskolen i Fredericia, og vi er lige ved at samle nogle møbler for ham, mens han er i skole. Han kommer snart hjem.

Flytter heldigvis ikke så langt væk Foran boligen ved siden af står et par ensomme træsko. En pige lukker op og smiler bredt. Bag hende rumsterer endnu et forældrepar. De er i gang med at flytte et klædeskab på plads, og det må vi da godt få et billede af.

- Det er første gang, jeg flytter hjemmefra i dag, så det er mega vildt. Og så er det bare fedt at flytte ind i noget, der er helt nyt. Jeg kan godt lide at bo ordentligt, fortæller pigen, der hedder Nanna og kommer fra Egtved.

hun flytter heldigvis ikke så langt væk, indskyder Nannas mor.

- Ja, jeg overvejede da Århus på et tidspunkt, så det kan I være glade for, siger Nanna, der skal begynde som kokkelærling på en ny café her i nærheden.

På den modsatte side af svalegangen har de to piger fået kontakt til studieboligens nye unge beboer, der søvnigt får overleveret jakken. De går henrykte derfra.

Status: Alt er i skønneste orden hos de smukke unge mennesker i HomeTown.

Hvordan er det for forældrene?

- Det er specielt. Vi har tre børn, og Nanna er den første, siger Nannas far.

- Ja, det er da specielt. Jeg kunne mærke i morges, da vi stod i hendes værelse og kiggede, og det var tomt, men

Forældrene hjælper Nanna med garderobeskabet på hendes store flytte-hjemme-fra-dag.

Råd til indretning af studieboligen Torsdag den 12. september tog BOVIA og Kolding Kommune imod byens nye studerende med eventen ”Hyg og Byg” i HomeTown. HomeTown er navnet på AAB Koldings nye studieboliger i Havneparken i Kolding. Hyg & Byg gav de studerende mulighed for at se en studiebolig og bygge et gratis møbel af materialer

indsamlet på kommunens fem genbrugspladser.

BOVIA inviterede interesserede på sightseeing i de nye ungdoms- og studieboliger i HomeTown. En af boligerne var fantasifuldt indrettet med møbler og ting fra genbrugspladsen af unge Koldingstuderende. Parkeringskælderen var

Der er måske også en bolig til dig Studieboligerne i HomeTown står klar til at tage i mod nye lejere. Boligerne koster fra 3.180 kr. til 4.328 kr.

omdannet til værksted og blev der bygget til den store guldmedalje.

Hyg & Byg var en del af studiestartugen. Eventen faldt i tråd med AAB Koldings grønne profil og Kolding Kommunes strategi om, at genstande og materialer skal bruges i længst mulig tid, før de bliver til affald.

Udlejningsmedarbejder i BOVIA, Gitte Carlsson, tog imod besøgende i en studiebolig indrettet med genbrugsmøbler og -ting .

Vil du have en af dem, så skriv dig på ventelisten på www.studentkolding.dk.

17

UNDERHOLDNING

www.rb-tegnestue.com

www.rb-tegnestue.com

www.rb-tegnestue.com

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION JULEKONKURRENCE: FIND NISSERNE Nisserne har indtaget BOVIA Magasinet. Find dem alle og send det rigtige antal i en email med emnet ”julekonkurrence” til konkurrence@bovia. dk med dit navn og telefonnummer senest 26/12. Der udloddes tre gavekort til en middag for to (værdi: 499 kr.) blandt de rigtige svar. Vinderne får direkte besked efter nytår.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret

VIDSTE DU AT Fagbladet Boligen og Bebboerbladet er gået fra trykte blade til rene digitale medier. Fagbladet Boligen fortsætter som et nyhedsbrev. Tilmeld dig på hjemmesiden www.fagbladetboligen. dk. Beboerbladet fortsætter på Beboerbladets Facebookside og på hjemmesiden www.beboerbladet.dk.

Begge medier udgives af organisationen BL - Danmarks Almene Boliger, der er boligorganisationernes fælles interesseorganisation.

Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

I standup-bingo gælder det om ikke at få bingo og skulle sætte sig ned. Sidste stående spiller vinder.

Se Allans opskrift på frikadeller på Bovia.dk

Det begyndte med en sild og en snaps Det begyndte med sild og snaps og endte i en sand pakkerus, da afdeling 23 i Brændkjær holdt den traditionelle julefrokost.

Beboerne i AAB Koldings afdeling 23 og naboafdelinger er nogle festlige mennesker, og derfor holdt de 21. november deres årlige fællesjulefrokost. Her deles beboerne om opgaverne, så Kirsten havde købt ind, mens Allan, Henny og Heidi stod for maden. Borddækningen sørgede Lea for, og så var alt kørt i stilling og tiptop klar til den store aften.

Det begyndte stille og roligt. Med sild og snaps naturligvis. Og karrysalat.

Fire midaldrende herrer ved bordenden, blev forsøgt fravristet et svar på, hvorfor de var kommet.

- Vi er blevet tvunget herned, begyndte en af dem skælmsk.

- Det er på grund af det sociale. Det er dejligt, at nogen gider arrangere, uddybede en anden.

- Vi kommer hver gang, sagde en tredje.

Fiskefileterne forsvandt hurtigt, og de lune deller fik også ben at gå på. Nu var det tid til den varme leverpostej med ba-

con, men før vi fik set os om var det bingotid. Kort efter var to beboere blevet en flaske rødvin og et gavekort til Drop In rigere. Et spil der satte skub i festen.

Men det var intet at regne for det pakkespil, der nu begyndte. Først blev 20 pakker stilfærdigt fordelt ved terningspil. En 6’er udløste gevinst. Herefter fulgte 10 minutters pakkeinferno. 20 beboere med vilde blikke nærmest fløj rundt mellem hinanden på rov blandt de andres pakker. Snart havde man en pakke, snart havde man tre, snart havde man ingen.

Det afhang igen af antallet af 6’ere og tyveknægte.

- Kom nu i gang med det bæger. Det tager for lang tid, blev der råbt til sidemanden. Det var en sand rus af havesyge og sjov og ballade Da pulsen efter pakkelegen havde lagt sig, var det tid til risalamande, og så kunne julefreden atter sænke sig i kælderen under afdeling 23.

Pakkelegen tændte en gnist hos beboerne. Alle kæmpede bravt for at vinde flest pakker.