Bovia Magasinet juni 2018

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

JUNI 2018 • 5. ÅRGANG

MAGASINET Indkaldelse

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

til afdelingsmøde Brug demokratiet og kom til afdelingsmøde i din boligafdeling (Se tillægget)

Haven er et paradis Stort tema om haveliv og indretning af dejlige haver i BOVIA.

4-13 På bygge-sightseeing

Her bor vi

Hjem fra rejsen

AAB Koldings repræsentantskab tog på bustur for at kigge på aktuelle byggerier.

Vi har besøgt afdeling 9 i Kolding og har fået en snak med bestyrelsen.

BOVIA giver dig råd til at undgå væggelus og legionellabakterier.

20

16

19

1

” LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 2 - juni 2018 5. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Tage Øhlenschlæger Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Fotos fra tre beboerhaver i Grindsted.

BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Forsøget på at underminere økonomien for hele vores sektor blev afværget, så det var en sejr.

Derfor skal der også lyde en stor tak og ros til de af jer, der deltog i debatten.

Karl-Jørn Petersen, formand, BOVIA

Kære beboer. Kære læser.

Jeg ved ikke, om du har hørt ordet ghetto nævnt på det seneste? Det har du nok. Vores boligsektor er nemlig rigtigt kommet i vælten. Regeringen vil de såkaldte ghettoer til livs ved hjælp af nedrivninger og udflytning af beboerne, og 1. marts fremlagde den en ghettoplan.

Det resulterede i maj i en aftale om en parallelsamfunds-pakke på Christiansborg, den sjette af slagsen på knap 25 år. Da vi har en såkaldt hård ghetto i vores boligmasse, er vi er omfattet af planen og må tage stilling til den.

Vores holdning er klar: For det første mener vi ikke, at Skovparken er en ghetto, men at man kan tale om et udsat boligområde, hvor der bor sårbare mennesker, der måske har haft et andet udgangspunkt end så mange andre danskere. Det er også derfor, vi har sat en lang række sociale indsatser i gang i boligområdet sammen med Kolding Kommune og Landsbyggefonden.

Det arbejde er samlet i en boligsocial plan for årene 2018-2021, som koordineres af ByLivKolding.

For det andet er vi slet ikke tilhængere af, at den danske stat hvert år stigmatiserer tusindvis af danskere med et: ”Tillykke du er på ghettolisten”. Afskaf den liste.

Den måde, regeringen foreslog at finansiere sin ghetto-plan på, var desuden helt urimelig; Tømning af Landsbyggefonden, som er beboernes egen opsparing til renovering af deres boliger. Men de udfordringer, vi har i dag i forskellige boligområder, er resultatet af 30 års fejlslagen integrationspolitik. Det skal ikke tørres af på de almene beboere. Det er samfundets problem og derfor en samfundsopgave.

Vi kæmpede sammen med resten af sektoren og en række partier på Christiansborg, og her kan vi med tilfredshed konstatere, at regeringens oprindelige udspil om finansiering blev effektivt forhindret. Ekstraregningen blev opgivet. Og planen om renoveringsstop udenfor de udsatte boligområder blev også opgivet.

Der er dog udfordringer i pakken eksempelvis nye ghettokriterier og 40 procents-ordningen, der kan betyde, at familieboligerne i Skovparken reduceres til 40 procent af i dag inden 2030. Vi vil under ingen omstændigheder være med til at rive Skovparken ned, men som sagerne ser ud, kan vi blive tvunget.

Men vi vil kæmpe. Stol på det.

Vi tager udfordringerne meget seriøst og har en tæt dialog med Kolding Kommune om at finde løsninger. Sammen deler vi frustrationen over, at Christiansborg vil lave byudvikling i Kolding og forventer eller håber på en brat opvågnen for politikerne, når denne form for politik rammer virkeligheden.

Men for at slå det helt fast: finansieringen af pakken var helt afgørende.

Forsøget på at underminere økonomien for hele vores sektor blev afværget, så det var en sejr. Derfor skal der også lyde en stor tak og ros til de af jer, der deltog i debatten undervejs.

Tak og rigtig god sommer.

Karl-Jørn Petersen Formand, BOVIA Formand, AAB Kolding

KORT NYT

Beboerne i Brændkjær sagde ja til klimaløsninger

Med et stort flertal stemte fem boligafdelinger i Brændkjær den 9. april ja til et projekt, der skal holde regnvandet tilbage under skybrud. Det skete på to afdelingsmøder i fælleshuset på Snerlevej kl. 17 og 18.30.

AAB Kolding og boligafdelingerne 9, 15, 23, 51 og 73 i Brændkjær er med i et projekt Smart Spildevand, som består i at kombinere smarte alternative løsninger til forsinkelse af regnvandet med byudvikling og rekreative tiltag.

Boligområdet i Brændkjær ligger højt i forhold til Kolding midtby, og dermed indeholder projektet et stort potentiale for at forsinke regnvandet og mindske risikoen for oversvømmelser af kældre, haver og veje i midtbyen. Hvis man i fremtiden kan opsamle regnvandet i Brændkjær, kan det derfor afhjælpe oversvømmelser i Kolding by og give renere vand i fjorden og ved Rebæk Strand.

Afdelingsformand Helle Thrane Pagh taler til beboerne før afstemningen.

Projekt Smart Spildevand er nu mundet ud i en række konkrete forslag til regnvandsanlæg i boligafdelingerne. Det var disse forslag, som beboerne sagde ja til den 9. april.

Lær at træde til ved hjertestop Afdelingsformand Helle Thrane Pagh kan nu kalde sig instruktør i genoplivning og har en opfordring.

- Der er mulighed for, at man som bestyrelse laver et kursus for beboerne i genoplivning, så vi kan redde flere liv. Hvis folk ved, hvordan man bruger en hjertestarter, er der større chance for at over-

leve, hvis uheldet skulle være ude, siger hun.Hjerteforeningens 30 minutters introkursus i genoplivning kan bookes via Hjerteforeningens hjemmeside. I skal være mindst 5 personer, og instruktøren kommer altid ud til jer for at undervise. På 30 minutter lærer I blandt andet at undersøge en bevidstløs person,

give hjertemassage og kunstigt åndedræt med 30 tryk og 2 pust og bruge en hjertestarter.

- Hvis I gerne vil have at jeg kommer, kan jeg kontaktes, og jeg booker kurset for jer, tilbyder Helle Thrane Pagh.

Mange boligafdelinger har en hjertestarter. Se hvor på Hjertestarter.dk.

Konference om udsatte boligområder Kolding Kommune inviterede 4. april til et stormøde om blandede boligområder. Her skulle deltagerne på baggrund af regeringens udspil mod parallelsamfund i fællesskab komme frem til nye ideer til, hvordan de udsatte boligområder kan løftes. Boligforeninger, erhvervsorganisationer, frivilliggrupper, uddannelsesinstitutioner, politi og virksomheder var inviteret med på mødet.

- Min erfaring er, at kommunerne, erhvervsliv, skoler, politi og frivillige er gode samarbejdspartnere. Vi brugte derfor mødet til at erfaringsudveksle og drøfte ideer til, hvordan vi i det hele taget styrker de almene boligområder, så vi ikke risikerer at skabe små mini-ghettoer. Frem for alt er det beboernes hjem, vi taler om, og vi ved, at de er glade for at bo der. Det er en god start på at komme problemerne til livs, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA.

3

TEMA: HAVELIV

TEKSTER AF MARLENE GRØFTEHAUGE OG TOR STENSTROP. FOTOS: TOR STENSTROP

Det skønne haveliv Haven er noget af det første, naboerne og andre mennesker ser. Den er et hyggeligt samlingspunkt og en grøn oase, som hjælper med at koble af i en teknologisk og travl hverdag. Men ligesom haven giver overskud, kræver den også kræfter. For haven trænger naturligvis også til en tørn i ny og næ, så de nære rammer for fysisk samvær forbliver idylliske og inspirerende.

De skønne, personlige og forskellige havestile gør haveverdenerne mangfoldige, interessante og stemningsfyldte. Vi har forsøgt at fange nogle af stemningerne, og vil vise dig nogle haver med hver deres særlige udtryksform. Måske ligger nogle haver dig meget fjernt, men vi er nu ret sikre på, at du også vil finde lidt, der falder i din smag.

Den gode have er den have, hvor man kan mærke indehaverens tilstedeværelse og ånd, dér hvor man kan mærke, at nogen har g jort sig umage. Og så er det faktisk ligegyldigt, om det er den romantiske have, den moderne have, naturhaven eller den urbane. Det er stemningen, der tæller, og den historie som haveejeren har forsøgt at fange.

I denne udgave af BOVIA Magasinet har vi forsøgt at fange noget af stemningen til dig. Vi skal ud i drivhuset med Tage Øhlenschlæger, beboer i Vejen Byggeselskab, og se hans tomatplanter. Vi giver dig også gode råd om højbede, hvor du kan dyrke dine egne grøntsager og blomster på en overskuelig måde. Og vi stopper ikke her, for vi forkæler dig også med tre artikler, hvor romantikken blomstrer og arkitekturen forfører.

Livet med træer, blomster og udsyn til himlen er grøn glæde for mennesker, der er så heldige at have en have. Sådan er det også for tre lejere i Grindsted Boligforening. Kom med ind og se deres vidt forskellige haver på Jagtvej 4, 11 og 12.

Dette tema er fyldt med skønne, kulørte og charmerende haver og mange idéer - og vi glæder os til at dele det hele med dig.

4

5

TEMA: HAVELIV

Georginer i skønne kulører gør Pia Mortensen glad om hjertet, når hun går i haven.

AF MARLENE GRØFTEHAUGE

”Jeg bliver aldrig færdig med min have” Pia Mortensen er næsten nybagt have-lejer og vild med at finde på sjove idéer til sin have, hvor hun især nyder det farverige blomsterhav om sommeren.

Sommermorgenerne begynder som regel med en kop kaffe på trallebænken ved den sydvendte husmur af Pia Mortensens hus. Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt har hun mulighed for at nyde de fleste dagtimer i sin have. Og det benytter hun sig gladeligt af. For Pia har ikke haft en have i så mange år og kan næsten ikke få nok af sin nye hobby.

- Min have skal være hyggelig - ikke sådan en prydhave, hvor jeg skal ligge og krabbe rundt på alle fire for at fjerne ukrudt hver dag, fortæller den 57-årige kvinde, der bor sammen med sin tyske mand, Bernt. De har boet på Jagtvej 12 i Grindsted i fem år og boede forinden i lejlighed uden have.

- Jeg har fundet ud af, hvor skønt det er med en have. Før kørte vi mange ture, når vi havde fri. Det gør vi ikke mere. Vi er i haven, og det nyder vi begge to. Det giver sådan en ro, siger Pia, der i 2014 fik opført et orangeri længst nede i haven. Hun glædede sig til at tage det i brug, men nåede kun at nyde det én som-

6

mer. Så kom stormen Gorm og knuste alt glasset i det.

- Det var en kæmpe stor skuffelse for os. Men så fandt jeg på, at vi skulle lave en pergola i stedet. Den idé fandt jeg på Pinterest, siger hun og henviser til det sociale medie, hvor brugerne lægger billeder af kreative og ofte hjemmelavede ting og sager ind til inspiration for andre.

Nu er slyngroser og klematis i fuld gang med at vokse op ad pergolaens trådnet, som omkranser et solidt havebord og seks stole. Møblerne er lavet af affaldstræ og gamle europaller og er så bundsolide, at de ikke risikerer at vælte i tilfælde af en ny storm.

- Det er dejligt, at vi fik vendt en trist historie til en god, siger Pia smilende og vipper med et par fingre en vildfaren slyngrose ind under trådnettets kant.

Mellem pergolaen og huset står der to store højbede, hvor Pia har plantet blandt andet sin yndlingsstaude: Georginer. Når de vælder frem i august, ska-

ber det et farvehav i orange, pink og lyserøde nuancer. Til Pias store glæde.

- Jeg synes, det er skønt at se på. Og jeg nyder at kunne gå ud i min have og plukke en smuk buket til spisebordet.

Pia og Bernts have rummer også et fiskebassin, som er lavet af et gammel

3 hurtige til Pia Mortensen traktordæk. Igen fordi én af Pias idéer fik frit spil. Orker hun en dag ikke længere at passe bassinet med guldfisk, vil hun ikke være bleg for at fjerne det og finde på noget nyt.

- Jeg bliver aldrig færdig med min have. Den skal have lov at udvikle sig.

• Din bedste idé i haven: Min pergola. Den er flot og vil være attraktiv for fremtidige beboere.

• Din yndlingskrog: Trallebænken ved husmuren. Den er perfekt i formiddagssolen.

• Hvad vil du aldrig have ind i din have: En rutsjebane.

7

TEMA: HAVELIV Havehuset er det hyggelige omdrejningspunkt i Gitte de Fries’ have. Der tilhører endda et ’das’, som Gitte bruger til redskabsrum.

AF MARLENE GRØFTEHAUGE

”Det er helende at komme herud” Gitte de Fries har indrettet sin have med masser af gode afslapningskroge, havehus og loppemarkedsfund, der skaber stemning.

Fra vejen ser rødstensvillaen nydelig ud ikke er herude, fortæller Gitte de Fries, med velklippet græs i forhaven og en lilder flyttede ind på Jagtvej 4 i Grindsted le bænk at slå sig ned på. Men det er infor 18 år siden. Dengang var der mange tet imod det syn, der møder én, når man staudebede og et havehus, som ikke lænåbner den sorte trædør om til haven. gere havde det for godt. Gitte brugte For her åbenbarer sig et lille eventyr med huset i nogle år, men har siden købt et ejerens næse for romantik og hygge i nyt havehus, hun selv har samlet med hovedrollerne. Her er et sort havehus gode venners hjælp. I dag er huset stemed hvide vinduer og mælkejunger som det, hvor hun tager en lur på divanen inpynt på terrassen. Her er velsignet mandenfor eller sidder med en kop kaffe i afge bærbuske, der kaster alt fra fløjlstensolen ude på terrassen. bløde hindbær til dybsorte aroniabær af - Det er helende at komme herud. Kan sig. Her er en krog med udendørs pejs. du ikke mærke det?, siger hun henvendt Og meget mere. til Bovias udsendte journalist.

- Jeg elsker min have. Og jeg vil sige, Det er tydeligt, at 53-årige Gitte har Alle kan få brug forenendag, hånd i nyjegog næ, ogfor nogle mere brug for den at der knapt nok går hvor næse godehar fund, der skaber stemend andre. Derfor har mange boligforeninger oprettet deres ning og hygge.

Rundt om dørenegne har hun LED-lyskæde til 99 kroner fra hjælpeorganisationer for beboere i hængt socialtenudsatte boligområder.

Netto. Ved siden af døren til havehuset hænger et fiskenet, som er en foræring fra hendes onkel i Hvide Sande. Og inde på de fint hvidmalede trævægge står fine loppemarkedsfund i form af blandt andet gamle bankoplader, en olielampe og billeder med søde motiver.

- Jeg synes, det er sjovt at være på udkig efter nogle sjove ting. Og de behøver ikke koste en million for at se godt ud, som hun siger med et smil.

Lige nu har Gitte ikke nogen projekter i støbeskeen. Hun glæder sig bare over, at alle hendes planer indtil videre er blevet ført ud i livet. Og at hun kan læne sig tilbage og slappe helt af.

- Nu skal der bare nusses, nippes og nydes, lyder det fra én af havens mange gode hyggesteder.

8

3 hurtige til Gitte de Fries • Din bedste idé i haven: Havehuset med tilhørende lokum.

Det hænger så fint sammen.

• Din yndlingskrog: Der er mange. Men på en efterårsdag er det pladsen på terrassen med ild i den udendørs pejs.

• Hvad vil du aldrig have ind i din have: En trampolin og figurer formet som dyr.

9

TEMA: HAVELIV Grønne planter i alle afskygninger er Erna Møllers store passion og speciale.

AF MARLENE GRØFTEHAUGE

”Det driver mig Planter er Ernas Møllers passion, og hun har et væld af både store, små og sjældne. Og så har hun lært at bruge haven til afslapning - frem for at gå med rumpen i vejret og luge hele tiden.

Grønne planter i alle størrelser og former slynger sig mellem hinanden i haven bag Erna Møllers hus på Jagtvej 11 i Grindsted. Det er ikke svært at se, at planter er 65-årige Ernas store interessepunkt i sit grønne haveliv.

- Det driver mig at se, hvad der kommer af jorden, når jeg har plantet et lillebitte frø eller sat en spæd stikling, siger hun og peger på nogle af mere sjældne: Blå valmuer, kinesisk urt og kæmpeliljer.

- Kæmpeliljen er så lille til at begynde med, og så bliver den tre meter i højden, fortæller Erna fascineret. Flere af de

3 hurtige til Erna Møller • Din bedste idé i haven: At købe en aflagt campingvogn og få den sat ind.

• Din yndlingskrog: Bænken foran huset. Der er dejlig skygge, så jeg kan sidde og strikke.

• Hvad vil du aldrig have ind i din have: Småsten ind imellem planterne i mine bede.

10

at se, hvad der kommer op” sjældne planter har hun købt hjem fra blandt andet Kina og England i frøform.

Den tidligere bankassistent er ligesom sine naboer i nummer 4 og 12 i haven på alle de dage, hvor vejret bare arter sig en lille smule fornuftigt.

- Det er ingen sur pligt at gå i haven.

Psykisk giver det mig så meget ro, siger Erna, der tidligere har været meget flittig med hakkejernet. Den del har hun dog droslet ned for de senere år.

- Min nabo sagde altid: ’Hej, Ernas røv’, når han gik forbi, ler hun og forklarer, at hun med årene er blevet bedre til at nyde sin have - også med en smule ukrudt hist og pist.

- Jeg har jo set nede ved Gitte, hvordan hun er god til at have siddepladser til afslapning flere steder i sin have. Det er jeg blevet inspireret af.

En del af ukrudtet bruger hun aktivt - nemlig skvalderkålen, som hun plukker og bruger til hjemmelavet juice sammen med blandet andet mynte.

I sommeren 2017 fik Erna opfyldt en drøm, hun længe havde haft: At få en gammel campingvogn sat ind i haven. Den har hun indrettet med hyggelige møbler og bruger den til at holde pause i, strikke eller have gæster på visit. I alt har hun ofret 3000 kroner på vognen og materialer til renovering, som ægtemanden Sigfred har stået for.

- Den kan jeg have i mange år, siger Erna og ser sig omkring i campingvognen, hvor sollyset strømmer ind ad vinduerne.

11

TEMA: HAVELIV

TEKST: MARLENE GRØFTEHAUGE. FOTOS: LIV NØRGAARD MEINERT

Dyrk din have i højbede Drømmer du om en have, hvor du kan dyrke dine egne grøntsager og blomster på en overskuelig måde? Så er højbede det perfekte valg for dig. Og det er ikke svært at komme i gang.

Når solen skinner og luften bliver mildere, rykker det i mange af os for at komme ud i vores haver. Og det kræver ingen særlig uddannelse eller forkundskaber at skabe en grøn plet med masser af grøntsager, der er lige til at hive op og bruge i aftensmaden.

Liv Nørgaard Meinert er have- og parkingeniør og blogger på PlanteLiv og selv den glade ejer af en god flok højbede i sin egen have. Hun synes, at opfindelsen er ganske genial: - Højbede er den perfekte måde dyrke en lille køkkenhave på.

Jorden er mere løs, fordi man ikke går og træder rundt i jor-

12

den. Man kan få mere ud af et mindre areal, fordi man dyrker tættere. Og så er det godt for nye køkkenhavedyrkere, fordi højbedene er lettere at overskue end en hel have, siger hun.

Fine lige gulerødder Vil man dyrke grøntager, er det en god idé at vælge nogle af de mindre slags, der ikke kræver så meget plads. Det kan være for eksempel radiser, gulerødder, rødbeder, rucola og buskbønner. Kartofler, græskar og squash fylder derimod så meget, at de ikke er det mest oplagte valg. Ifølge Liv Nørgaard

Liv Nørgaard Meinert er passioneret haveejer og nyder hvert forår at få fingrene i jorden. I sine højbede bruger hun sjældent haveredskaber, men blot hænderne til at fjerne ukrudtet.

Hvis du vil dyrke grøntsager, skal du i gang i april-maj. Her i juni måned kan du dog sagtens så salat og bønner.

Sommerblomster er også skønt at have i højbede. Du får samling på dem og kan let gå ud og skære dig en buket.

Om efteråret kan du lægge tulipanløg i højbedskasserne. Så får du blomster, der er lige til at skære af og bruge i buketter om foråret.

Inden du sår grøntsager, skal du fjerne løgene igen.

Meinert får man mere reelle og lige grøntsager ud af højbedene end ved at dyrke dem direkte i jorden.

- I højbede er der løs jord, som gør, at for eksempel gulerødder vokser lige og ligner nogle fra supermarkedet. I almindelig jord vokser de måske ind i noget hård jord, som får dem til at blive knudrede og meget mere besværlige at vaske, forklarer hun.

Jorden er vigtig Når du har besluttet dig for at gå i gang med at anlægge højbede, skal du først anskaffe dig de kanter, der udgør bedet.

De fås i utallige prisklasser og varianter, men Liv Nørgaard Meinert anbefaler at købe pallerammer. De er billige og kan klappes sammen i bilen, så transporten ikke bliver en større udfordring. Næste punkt på listen er jorden, der skal i. Mange bliver overraskede over, at jorden koster mere end rammerne. Der findes særlig højbedsjord, men en blanding af jord fra en plantesæk og hestemøg fungerer helt optimalt.

- Jorden er vigtig, fordi det er den, grøntsagerne skal have næring fra. Den skal være løs og humusholdig (mørk, red.). Man kan godt gøde med kunstgødning, men vil man dyrke økologisk, er hestemøg et bedre valg, siger Liv Nørgaard Meinert og tilføjer, at møget kan fås direkte hos hesteejere eller på rideskoler.

Hold sneglene væk Døjer du med dræbersnegle i din have og tænker du, at du hellere må droppe at dyrke noget spiseligt på grund af de uindbudne gæster? I så fald er højbede også det rigtige valg, da man kan få rammer med indbygget sneglehegn eller selv sætte et sneglehegn på sine pallerammer. Det giver ikke 100 procents sneglesikkerhed, men ifølge Liv Nørgaard Meinert er det måden at holde de slimede kræ væk fra sine grøntsager.

- Jeg er virkelig begejstret for højbede. Hvis man vil dyrke grøntsager i meget store mængder, er de ikke praktiske. Men for den almindelige haveejer er de fantastiske.

13

TEMA: HAVELIV

Tiden i drivhuset går med at binde planterne op og nippe dem. Man skal helst tage de første fem-syv blomsterskud på chili- og peberfrugtplanterne.

AF TOR STENSTROP

Tages tomater gror godt i drivhuset I sit lille gartneri dyrker Tage Øhlenschlæger tomater, agurker, peber og chili.

Glæden ved at opleve godbiddernes vej fra jord til bord er det, der driver ham.

Vi befinder os på en skøn lille gade i Vejen, Rosengade, i et af Vejen Byggeselskabs rækkehuse. Her bor Tage Øhlenschlæger. Han tager imod med kaffe på den overdækkede terrasse, husets havestue, som hans tømrersvoger byggede, kort før Tage blev 60 for cirka fem år siden.

- Vi lever herude næsten hele sommerhalvåret, siger han glad.

Bag rækkehuset ligger centrum for

14

Tage Øhlenschlægers store fritidssyssel; drivhuset.

Selvom han med egne ord ikke har grønne fingre, dyrker han hver sommer en lille håndfuld forskellige slags grøntsager herinde.

- I drivhuset kan jeg dyrke min egne tomater, agurker, peber og chili. Vi har masser af chili. Vi laver vores egen chilipastasovs, tomatpasta og agurkesalat. Sidste år havde vi agurkesalat til hele

vinteren. Fordelingen er sådan, at jeg dyrker grøntsagerne, og så laver min kone resten, smiler Tage Øhlenschlæger.

Fik et helt gartneri Det hele startede tilbage i 1978, da Tage Øhlenschlæger flyttede ind på adressen.

Der stod et lille hjemmelavet drivhus med bølget tag i haven. Det gav ham idéen til at prøve. Men da det var slidt og utæt, købte han et lille brugt drivhus af en nabo.

Det lykkedes at få plantet lidt, som ville gro, og så var jeg i gang, fortæller Tage Øhlenschlægers om tiden som drivhuspioner tilbage i 1978.

- Det lykkedes at få plantet lidt, som ville gro, og så var jeg i gang, fortæller han om tiden som drivhuspioner.

- Senere købte jeg mit første nye drivhus på 5 m2, for de penge jeg fik, da jeg blev 30 år. Det er 35 år siden nu, og derfor ønskede jeg mig et større drivhus, da jeg havde 40-års jubilæum for nogle år siden. Så fik jeg et på 11,4 m2, og det står lige der. Det er et helt gartneri.

Tage Øhlenschlæger har givet 7.000 kroner for drivhuset og cirka 3.000 kroner for sokkel og gulv. De penge er efter hans mening godt givet ud, og han anbefaler andre at prøve sig lidt frem med forskellige størrelser, ligesom han har g jort.

Tage eksperimenterer

Hans chilifrugter har en styrke på 4-7 på chiliskalaen. Tage Øhlenschlæger bryder sig ikke om at spise dem rå, og har med andre ord aldrig haft lyst til at gå Chili Klaus i bedene. Men han kan godt finde på at lægge dem på bordet under en frokost, for der går ikke længe, før gæsterne får lyst til at smage på dem.

Og det er helt på eget ansvar.

En fornøjelse selv at dyrke sin mad Drivhussæsonen starter normalt i maj, fortæller Tage Øhlenschlæger.

- Enten sår jeg planterne selv, eller også køber jeg dem. Så står de inde om natten og ude om dagen, inden jeg flytter planterne ud i drivhuset. Ellers går det meste af tiden med at binde dem op og nippe dem engang imellem. Man skal helst tage de første fem-syv blomster af peberfrugt- og chiliplanterne, inden de udvikler sig, så får planten mere kraft.

Og når de første grøntsager kommer,

så er man jo over dem for at smage. Er det godt?

Sæsonen slutter i september-oktober afhængigt af vejret. Og så går der sport i den.

- Kan du lige jage en agurk mere frem, eller er det blevet for koldt? Når det hele er vissent, kører jeg det væk. Og så slutter jeg af med at vaske drivhuset ned.

- Hvad giver det dig at dyrke væksthusgrøntsager i dit drivhus?

- Udover arbejde giver det en vis glæde ved at gå og plukke grøntsagerne.

Sådan en frisk agurk på et stykke leverpostej, det er ikke af vejen. Man føler det smager lidt bedre, men jeg ved ikke om det passer. Det er i hvert fald en fornøjelse selv at dyrke sin mad, siger Tage Øhlenschlæger og smiler skævt.

FOTO: COLOURBOX

Tage Øhlenschlægers favorittomater er de såkaldte jordbærtomater. De er meget faste i kødet, fortæller han.

- Det er fordi, der er ikke så meget vand i. Jeg har også prøvet at dyrke meloner, men de vokser helt vildt og skal bestøves og alt muligt. Vi fik da nogle modne meloner ud af det, men jeg mistede interessen for at dyrke dem.

Sidste år prøvede han med ananaskirsebær, og de modnedes i hundredevis.

- De smagte godt, og det var da sjovt, fortæller Tage Øhlenschlæger, men de kunne jo ikke nå at spise dem, som han siger.

Tage Øhlenschlægers gartneri er på 11,4 m2. Hans favorittomater er de såkaldte jordbærtomater. De er meget faste i kødet, fortæller han.

15

HER BOR VI Eva Lauenborg, Helle Thrane Pagh og Lars Bonde er glade for at bo i afdeling 9.

Barndommens gade ligger i

BRÆNDKJÆR

Nogle steder giver børn så gode barndomsminder, at de vender tilbage som voksne. Sådan er det med afdeling 9 i Brændkjær, hvor de fleste medlemmer af boligafdelingens bestyrelse er vokset op.

Snakken i bestyrelseslokalet går lystigt og blander sig med fuglefløjt fra det åbne vindue. Det handler om, hvem der bor her, hvem der kender hvem – og så om boligområdet i gamle dage – dengang i 60’erne og 70’erne, da tre af bestyrelsesmedlemmer boede her. Det er BOVIA Magasinet, der har sat det hele i gang.

Vi er netop på besøg for at høre beboernes mening om at bo her, og det har tre af dem sagt ja til at fortælle om. Det er de to bestyrelsesmedlemmer Lars Bonde og Helle Pagh og Eva Lauenborg, der er suppleant.

Det står hurtigt klart, at barndommens gade ligger her i Brændkjær.

- Da jeg var barn boede der mange børn i området, rigtigt mange. Vi spillede rundbold på de kæmpestore arealer.

Om aftenen kunne man høre alle forældre i blokke og rækkehuse råbe på ungerne ”Kom ind og spis!”. Så var alle væk.

Og da vi havde spist var alle samlet igen, fortæller Helle Thrane Pagh, der er formand og har været i bestyrelsen siden 2012.

- Ja, vi spillede meget fodbold og udfordrede de andre unger fra Broagervej eller Hestehaven. Der var virkelig gang i den hver aften med rundbold, fodbold, tombola og tennis, istemmer Lars Bonde.

16

Kulturchok for Eva Som barn havde de begge en drøm om at bo i boligafdelingens rækkehuse som voksen.

- Min lillesøster (også med i bestyrelsen, red.) og jeg er vokset op ovre i nr.

77 i et af rækkehusene. Jeg sagde altid som barn, at jeg ville have et rækkehus, når jeg blev voksen. Da jeg blev voksen kunne det ikke lade sig gøre, for det var kun for familier. Men i 2011 blev reglerne lavet om, og så fik jeg mit rækkehus i 2015, siger Helle Thrane Pagh.

- Det samme her. Alle, der har boet her, har kigget lidt over mod de røde rækkehuse. Jeg har altid tænkt: Nej, hvor må det være fedt at få et rækkehus. Jeg fik mit i 2013, siger Lars Bonde, der boede i en etagebolig fra han var to år i 1960. Han flyttede væk i 1979 og kom tilbage igen allerede i 1980.

Afdeling 9 er for nogle et barndomsland men for andre et nyt land.

- Jeg har aldrig boet sådan et sted før, altså i et boligområde. Jeg har altid boet i hus. Så det var lidt af et kulturchok at flytte ind i afdelingen. Men jeg er glad for at bo her. Områderne er åbne og lyse.

Jeg kan så godt lide skolen og børnene, at høre, der er liv, siger Eva Lauenborg, der er fra egnen omkring Lemvig og først kom til Kolding i 1970. Hun har boet i af-

delingen siden 2010 og er den eneste af de tre, der i dag bor i etagebolig.

- Jeg kan godt lide at bo i etagebolig.

Så skal jeg ikke spekulere over at have et vindue stående åbent.

Hjemstavnen betyder meget De andre to er enige med Eva i, at der er dejligt at bo.

- Vi bor jo i et fantastisk område. Der er ikke langt til midtbyen, der er gode muligheder for offentlig transport, der er en kirke og en skole i nærheden, ikke langt til grønne områder, kolonihaver, stranden og geografisk have. For børnefamilier er stisystemet ideelt, de kan løbe frit frem og tilbage uden trafik. At det er min hjemstavn betyder meget.

Jeg kunne ikke drømme om at flytte. Det

Afdeling 9’s forskellige ejendomme ligger flot omgivet af grønne områder med gode gangsystemer og kort afstand til skole. Her er gode indkøbsmuligheder inden for rimelig afstand og let adgang til offentlig transport.

Bestyrelsen Helle Thrane Pagh, formand Lars Schultz Bonde, medlem Birgit Thrane Pagh, medlem Helle Sølvberg Jørgensen, medlem Marianne Bjørkquist, medlem Eva Lauenborg, suppleant

her er området, hvor jeg har lyst til at bo. Og der er roligt. Jeg har aldrig sovet så godt, siger Lars Bonde.

- Ja, jeg har fuglene lige uden for vinduet. Nogle gange tror jeg, jeg er den eneste i verden. Der er sådan en ro, siger Helle Thrane Pagh.

- Hvorfor er I gået ind i bestyrelsesarbejdet?

- Jeg gør det, fordi jeg har interesse for det område, jeg bor i, og fordi jeg gerne vil have indflydelse på det, der sker her. At vi som afdeling benytter os af de muligheder, vi har, siger Helle Thrane Pagh.

- Hvis vi alle bare siger, det tager andre sig af… så går det ikke. Nogle skal jo støtte det store arbejde som Helle gør. Og præge lokalområdet.

- Jeg er glad for at være suppleant og være med til møderne og jeg kommer så vidt muligt, siger Eva Lauenborg, der har fået lov til at komme med til alle bestyrelsesmøderne.

Klimaprojekt den største bedrift Afdeling 9 er en af de største afdelinger i AAB Kolding. Mange af beboerne har boet der i mange, mange år. Faktisk så mange, at afdelingen var ved at udvikle sig til et sølvbryllupskvarter. Men nu kommer der igen flere børnefamilier til, fortæller bestyrelsesmedlemmerne, der også peger på, at der er et rimeligt huslejeniveau.

- Vi har råd til både at bo og leve. Og så er vi med til at bestemme, påpeger Lars Bonde.

De peger samstemmende på, at klimaprojektet Smart Spildevand er den største ting, der er vedtaget i deres tid i bestyrelsen.

- At etablere regnvandsbassiner er en spændende måde at imødegå klimaforandringerne på. Beboerne har været med på råd, i stedet for at det blev trukket ned over hovedet på os. Og et infomøde om skimmelsvamp var også en stor succes. Man har alle muligheder for indflydelse som beboer, hvis man vil. Desværre er det lettere at brokke sig end at gøre noget aktivt. Det er okay ikke at deltage, men så skal man heller ikke brokke sig bagefter, siger Lars Bonde.

Det er de alle enige om.

17

RB Tegnestue RB Tegnestue

www.rb-tegnestue.com

www.rb-tegnestue.com

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Når du kommer hjem fra rejsen:

Pas på væggelus og legionellabakterier Sommertid er rejsetid. Men på et tidspunkt er rejsen slut, og det er igen tid til at vende hjem. I forbindelse med hjemkomsten til din bolig er det en god idé at være opmærksom på nogle få ting. Den ene er væggelus, fortæller Claus Schultz, formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer i Danmark: - Væggelus er et af de mest udbredte skadedyr i verden og et voksende problem i Danmark. Væggelus er små parasitiske insekter, som lever af blod. På engelsk hedder insektet en “bed bug”, hvilket kommer af, at deres foretrukne sted at bo er i sengen eller andre steder, hvor der soves. De kommer typisk med hjem i kufferten. Det er lige meget, hvor rent, der er på destinationen, gæsterne kan smitte hinanden alligevel, siger Claus Schultz.

Skadedyr er eget ansvar Et bid fra en væggelus føles på samme måde som et myggestik, ofte er der blot flere. Men det er meget forskelligt hvordan folk reagerer på biddene.

- De er ikke farlige men helt vildt irriterende. De er skrækkelige at have, så du er ikke i tvivl.

Den voksne væggelus er cirka 5 millimeter og ungerne er 1 millimeter. De fødes i kuld af 500 stk. og lever nede i selve sengemøblet.

Man er som lejer selv ansvarlig for at komme af med væggelus, og da de gemmer sig godt, er det bedste råd at søge professionel hjælp hos et skadedyrsfirma. En skadedyrsbehandling af et soveværelse koster cirka 3.500 kroner.

Lokalkontorerne holder lukket i følgende uger: Billund - uge 29 Grindsted - uge 29 Vejen - uge 30

Gode råd til at undgå væggelus På rejsen: • Undgå at opbevare kufferter og tasker i nærheden af sengen • Hold kufferter og tasker lukket så vidt muligt Ved hjemkomst (ved mistanke om væggelus): • Gennemgå bagagen udenfor • Smid tøj i sorte sække og direkte videre til vask eller frysning et par døgn.

• Kufferter og tasker kan eventuelt sprøjtes med et insektmiddel

Bakterier i vandet Det sidste råd handler om at undgå de legionellabakterier, der kan være i vandet fra vandhanen (specielt bruser) og i uheldige tilfælde give en alvorlig form for lungebetændelse. Legionellabakterier opstår blandt andet i vand, der står stille længe (for eksempel under en rejse) i varmtvandssystemet. Bakterierne smitter kun ved indånding af små vanddråber, de såkaldte aerosoler, som eksempelvis kan indåndes ved brusebad.

Man bliver altså ikke syg af at drikke vandet.

Et godt råd er at lade vandet løbe i cirka to minutter før brug og holde koldt vand under 20 grader og varmt vand over 55 grader.

Vi passer på dine data

!

Den 25. maj 2018 blev den danske persondatalov og sikkerhedsbekendtgørelsen erstattet af EU’s nye databeskyttelsesforordning (GDPR). Hvilken betydning har det for dig som beboer?

I BOVIA har vi altid g jort os umage med at behandle dine personoplysninger sikkert og i overensstemmelse med god dataetik, og selvfølgelig har vi også levet op til både den gældende lovgivnings ord og intention.

I forbindelse med at opfylde den nye lovgivning, har vi blandt andet opdateret vores it-systemer, så du nu har mulighed for at bestemme, hvad vi må sende til dig på den mail, du har oplyst til os. Vi vil opfordre dig til at logge på minside.bovia.dk og kontrollere, at de nye kontaktindstillinger er, som du ønsker de skal være.

Vi har samtidigt opdateret vores interne politikker og procedurer om behandling og beskyttelse af personlige oplysninger for at sikre os, at der også internt i organisationen bliver passet på dine data.

19

På Gimbelgrunden bygger AAB Kolding 134 boliger.

Byggechef Niels Klausen fortalte om planerne for at indrette administration i det gamle hospital.

Byggeplads ved afdeling 74 på Nørremarksvej.

På sightseeing til boligforeningens byggerier Afdelingsbestyrelserne i AAB Kolding tog i april på en bustur rundt i byen for at kigge på boligforeningens igangværende byggerier og høre om fremtidige byggeplaner.

Hvert år tager afdelingsbestyrelserne i AAB Kolding på bustur for at besigtige boligforeningens boliger. I år blev arrangementet holdt den 14. april. Afdelingsbestyrelsesmedlemmerne udgør også boligforeningens repræsentantskab, der er den højeste myndighed i organisationen. Repræsentantskabet vælger bestyrelsen og tager de store beslutninger, eksempelvis når der skal bygges nye boliger. Og da netop byggeri ofte er temaet for den traditionsrige bustur, var det med fire nybyggerier i støbeskeen særdeles relevant i år.

Turen startede dog med en tur til et renoveringsprojekt. Det var i afdeling 74 på Nørremarksvej, som i øjeblikket undergår en stor renovering. Boligafdelingen

var i april midtvejs i byggeriet, så alle deltagere fik mulighed for at se en ”gammel” bolig, der stod foran renovering og en nyrenoveret bolig. Byggeleder Ole Hansen viste rundt og fortalte om helhedsplanen til 54 millioner kroner. Hovedpunkterne er blandt andet nye tage, ekstra isolering af bygningerne samt nye badeværelser og altaner.

Så på mulige nye faciliteter Næste gang bussen stoppede var på Engstien, hvor BOVIAs kontor ligger. Det var dog de bygninger, der indtil for få år siden husede Syddansk Universitet på den anden side af vejen, som var målet, også byens gamle hospital. Formålet var

at se de faciliteter, BOVIA overvejer at flytte ind i på grund af pladsmangel i de nuværende lokaler. Byggechef Niels Klausen fortalte om planerne for at ombygge to etager, så administrationen kan få 500 ekstra kvadratmeter.

Derefter gik turen forbi Kløvkærvej i Seest, hvor boligforeningen er i gang med at opføre 27 familieboliger. Turen sluttede med et smut forbi byggepladsen på Gimbel-grunden ved siden af Syddansk Universitet. Her bygger AAB Kolding 94 ungdomsboliger og 40 miniboliger.

Det er planen, at de 134 boliger er indflytningsklare i efteråret 2019.

Dagen sluttede med frokost på Den Gyldne Hane.