BEBOERBL AD FOR A AB KOLDING
I
M A R T S 2 013
I
66. ÅRGANG
Solidaritet Af bestyrelsesmedlem Karen Andersen, AAB Kolding Ordet solidaritet, som alle kender og som findes på mange sprog, er afledt af det latinske ord ”sodalitas”, som betyder kammeratskab og broderskab, og ”solidus”, der betyder varig, ægte. I praksis betyder det en følelse af samhørighed og sympati med vores medmennesker og en vilje til at hjælpe og støtte andre. I vores dagligdag har vi i alle sammenhænge - også som beboere i almene boliger – et ønske om at være sammen med andre om både forpligtelser og ansvar. Måske har der i de senere år været en tendens til, ”at man er sin egen lykkes smed” Det har mere handlet om individualisme end om solidaritet. Man er blevet mere egoistisk. Måske det er det, der er årsag til, at nogle beboere har meget svært ved at leve efter de regler og ordensregler, der desværre er nødvendige, når så mange mennesker skal bo tæt sammen. Hvorfor anskaffer man f.eks. et husdyr, eller flytter sågar ind i en bolig med et husdyr, når man lige har skrevet under på en lejekontrakt, hvori der står, at husdyr ikke er tilladt? Eller hvorfor transporterer man store pakker, f.eks. et TV apparat hjem, hvorefter den tomme emballage blot efterlades udenfor på fællesarealerne i stedet for at pakke det forsvarligt sammen og allerbedst selv køre det på lossepladsen? Heldigvis er det for de fleste beboere en helt naturlig ting at leve efter den husorden og de ordensregler, som gælder i boligforeningen, men tilbøjeligheden til det manglende hensyn til andre kan godt være lidt bekymrende. Ordensreglerne er senest blevet gennemgået i 2008, hvor man søgte at gøre dem lidt mere moderne med en blødere formulering, men som nævnt kan de ikke helt undværes.
ANDELSBO
Næste nummer
Udgivet af: AAB Kolding Redaktør: Karen Andersen (ansvarsh. iht. presseloven) Redaktionsmedarbejder: Carsten Dall Oplag: 4250 Tryk: From Grafisk, Kolding.
Stof til næste nummer skal være indsendt senest den 8. i måneden. Gengivelse af Andelsbo’s artikler er tilladt, ved kildeangivelse.
Solidaritet
Hele den almene boligbevægelse bygger på demokrati og solidaritet. Den blev startet af pionerer i begyndelsen af 1900 tallet og udviklede sig i de efterfølgende årtier, men det var først efter 2. verdenskrig 1939-45 der for alvor kom gang i byggeriet. Her var det især socialdemokraterne, der satte deres præg på udviklingen og var forkæmpere for det offentligt støttede byggeri. Det blev socialdemokratisk boligpolitik at bygge boliger til alle, også de dårligst stillede, og den almene boligsektor er således gennem årene blevet en vigtig del af den for tiden så omtalte velfærdsmodel. Beboerdemokrati, medbestemmelse, lighed og solidaritet er blevet vigtige elementer i driften af boligorganisationen. Alle betaler til fællesskabet og har samtidigt både forpligtelser og ansvar plus en forventning om hjælp, hvis noget går galt. I den moderne ledelse kan der i dag være en tendens til at alt skal gøres større og større og mere effektivt bl.a. med den begrundelse, at det så nok også bliver billigere. Vi taler om ressourcestyring, hvor alt bliver målt og vejet, og afdelingerne får det, de betaler for. Det er helt i tråd med tiden, blot må følelsen af fællesskab og af at de stærke hjælper de svage ikke helt forsvinde. Vi skal passe på at værne om solidariteten.
Nyt fra afdelingerne Snerlevejs Miljøcenter Bankospil-sæsonen i Snerlevejs Miljøcenter starter igen og fortsætter efter følgende plan: 2013 9. april 30. april
Åbningstider på EnGstien 2 A Mandag-onsdag
kl. 10-14.00
Torsdag
kl. 12-17.00
Fredag
kl. 10-14.00
Tlf. 75 52 53 44, Fax 75 52 29 36 E-mail: post@aab-kolding.dk www.aab-kolding.dk
2
Telefontider: Udlejning og Økonomi Mandag-onsdag Torsdag Fredag
kl. 9-14.00 kl. 9-17.00 kl. 9-14.00
Bovia/AAB med i projekt om energi-renovering Overordnet har alle projekterne fokus på bæredygtighed i bred forstand og bidrager således til fremtidssikringen af den almene boligsektor. Samtidig satses der på at billiggøre driften af den almene bolig. Omkring projekterne arbejdes med begrebet ESCO, som står for ”ustøttede energirenoveringer med beboer-garanti”. Grøn Erhvervsvækst, der sammen med Kolding Kommune står bag projektet, satser på at afvikle projektet, så beslutningsprocessen lettes og der tillige gives garanti for huslejeforhøjelsen. Målet er bl.a. at få udarbejdet et virkemiddelkatalog med hjælpeværktøjer og skabeloner til udbudsmateriale og kontrakter til brug for nemmere igangsætning af energirenoveringer.
Ministeriet for by, bolig og landdistrikter har bevilget økonomiske midler til at energioptimere de almene boliger. Projektet skal understøtte klimasikring og drifts-optimering, og Bovia/AAB Kolding er gennem Kolding Kommune og Grøn Erhvervsvækst blevet involveret i et af de syv projekter, som i denne omgang har fået bevilget midler. Økonomien kommer fra almenboliglovens forsøgs- og udviklingsmidler, hvor man især har lagt vægt på at støtte klimatilpasningsprojekter. Projektet i Kolding er endnu ikke fastlagt i detaljer, men overordnet er formålet med det at få bestyrelserne i de almene boligforeninger til at igangsætte lokale projekter, som tilgodeser klimaet og giver energibesparelser. Formålet er i sidste ende at få gjort det at bo i almen-nyttige boliger endnu mere attraktivt. Bl.a. gennem energirenoveringer, så omkostningerne til bl.a. varme og el bliver mindre. Boligminister Carsten Hansen understreger i forbindelse med tildelingen af midlerne, at klimatilpasning naturligt nok er et vigtigt emne i årets tildelinger. -Klimaet ændrer sig, så alle boliger skal kunne tåle klimaforandringerne – ikke mindst skybrud og regnvand. Det er en udfordring, men også en mulighed, siger Carsten Hansen. I Kolding-projektet skal man undersøge, hvordan det lader sig gøre at få et privat firma til at yde en garanti for effekten af energibesparelserne – ligesom man har oplevet det i forbindelse med energirenovering af kommunale boliger. Fire af projekterne retter sig mod forskellige aspekter i forbindelse med klimatilpasning. Projekterne skal bruges til at klimasikre udearealer og samtidig forbedre arealernes rekreative værdi. De skal sikre en stabil udvikling i forsikringspræmier, og de skal hjælpe til at udarbejde retningslinjer for klimasikring af bevaringsværdigt etagebyggeri. I Vejle vil en almen bebyggelse tæt på fjorden i Vejle se nærmere på de udfordringer, et særligt oversvømmelsestruet boligområde står overfor. Det er alle projekter, der spiller sammen med regeringens handlingsplan for klimasikring af Danmark. -Klimaforandringer må vi alle forholde os til. For mig er det vigtigt, at den almene sektor kommer i gang med at forholde sig til problemstillingen og finder løsninger på problemerne. Jeg ser klimasikring som et væsentligt led i at fremtidssikre det almene boligbyggeri, siger boligminister Carsten Hansen. Andre af de syv projekter arbejder på at optimere driften af de almene boliger. Projekterne skal afprøve, om boligorganisationers arbejdsgang kan gøres mere gennemsigtig, mere overskuelig og billigere, bl.a. ved at anvende flere digitale platforme. I et projekt udnyttes muligheden for at øge effektiviteten ved at anvende smartphones/tablets i den daglige drift.
Nyt fra afdelingerne Nyt fra Brændkjær Husk fællesspisning tirsdag den 23. april 2013 Vi spiser kl. ca. 17.30 i Forsamlingsbygningen på Snerlevej Menu: Stegt flæsk og persillesovs Pris: Voksne 25 kr. Børn under 15 år 10 kr. Bindende tilmelding og betaling: senest d. 18. april. Kan ske et af følgende steder: Beboerrådgivningen i børnehaven Mariekjær torsdage mellem kl. 15 og 17 til boligsocial medarbejder Vivi O. Andersen eller mandag fra kl. 18.30 til 21.00 i Forsamlings-bygningen til Anna Grethe Jensen. I nødstilfælde kan man bestille og betale i børnehaven Mariekjær i normal åbningstid. Her er det vigtigt at medbringe seddel med navn, adresse og antal børn og voksne samt telefon nr. Ingen efter-tilmeldinger!!!!!! Kom og vær med og få nogle hyggelige timer Gåture: Torsdag kl. 10.00-12.00 Kreativ Cafe: Mandag kl. 18.30-21.00 Tirsdag kl. 14.00-16.00 NEW AGE Kurling Spillet foregår i festsalen på Snerlevej Mandag kl. 14.00-16.00 Torsdag kl. 18.30-20.30 Ingen tilmelding til aktiviteterne – bare mød op I Forsamlingsbygningen
3
Bovia/AAB med i projekt om energi-renovering
Stormøder skaber gode relationer mellem afdelinger Selv om formanden for afdeling 24, Rosenhaven og Møllegården, ellers ikke er ganske ukendt med det boligdemokratiske arbejde, kan man altid lære mere. Det fandt Ivan Bønneland ud af, da han og to andre afdelingsbestyrelsesmedlemmer var til stormøde i administrationen på Engstien sammen med en række kolleger fra andre af AAB Koldings afdelinger. -Jeg vidste f.eks. ikke, at afdelingsformændene skal have beretningen klar til administrationen allerede sidst i juni, selv om det først er i august-september, de årlige beboermøder afvikles. Men nu ved jeg det, og indretter mig efter det, siger Ivan Bønneland. Det var under emnet ”Årshjulet”, afdelingsformanden blev præsenteret for ny viden. ”Årshjulet” er et hjælpeværktøj, der bruges i samarbejdet mellem inspektørerne og afdelingsbestyrelsen, og som indeholder en lang række inspirerende ideer, der kan bruges over hele året. Det er AAB koldings hovedbestyrelse, der indbyder afdelingsbestyrelserne i de forskellige områder af bo-ligforeningen til stormødet. Her møder de repræsen-tanter for boligforeningens demokratiske og administrative ledelse og kolleger fra andre afdelingsbestyrelser. Der udveksles viden på tværs af afdelingerne, og der skabes tillige gode faglige relationer mellem medlem-merne af afdelingsbestyrelserne. Bestyrelsesmedlemmerne orienteres om, hvilke værdier
Stormøder skaber gode relationer
boligforeningen arbejder efter, og hvorfor det netop er disse værdier, der er ledetråden. Der var ligeledes også orientering om fælles opnotering af ventelister, der omfatter alle i administrationssamarbejdet. Repræsentanterne blev også orienteret om, hvordan ressourcerne styres i de fem storområder, som boligforeningen består af. Og endelig fik de også information om, hvad ressourcestyringen kan give afdelingsbestyrelserne.
4
Godt udbytte af mødet
gerne have lidt at vide om boligforeningen også satser nok på nye boliger med energibesparende foranstaltninger, eksempelvis solceller. I dag er beboerne meget opmærksomme på, at de almene boliger også er energivenlige, for med de høje energiafgifter er el, vand og varme blevet en meget stor udgiftspost på husholdningsbudgettet, påpeger Ivan Bønneland. Formanden for afdeling 24 peger også på værdien af at mødes med andre afdelingsbestyrelsesmedlemmer og få impulser fra deres arbejde. Også til næste år er det planen at invitere afdelings-bestyrelsesmedlemmer til et stormøde, hvor der infor-meres og diskuteres.
-Jeg – og jeg tror også de øvrige afdelingsrepræsentanter – fik et rigtigt godt udbytte af mødet, siger Ivan Bøn-neland, der i efteråret blev nyvalgt som formand for afdeling 24, men for en årrække siden tidligere har været engageret i det beboerdemokratiske arbejde. -Men der er sket meget nyt siden dengang, så det var meget nyttigt at få al den nye viden og lovgivning opdateret. De mange medlemmer af afdelingsbestyrelserne var fordelt over fem omgange, så der var tid og mulighed for at stille spørgsmål og få grundige besvarelser i et mindre forum. -Det var et velfungerende arrangement, hvor der også var mulighed for en uformel diskussion. F.eks. ville jeg
Start på byggeri af ny daginstitution i Vifdam Formanden for børneudvalget i Kolding Kommune, Jørn Dohrmann, tog det første spadestik, da byggeriet af den nye daginstitution i Vifdam blev sat i gang. Det er Kolding Kommune, der sammen med total-entreprenøren Kjæhr & Trillingsgaard A/S, opfører den ny daginstitution i nummer 43. Navnet på institutionen bliver Midtbyens Børnehus, og den bliver indrettet med 100 børnehavepladser og 40 vuggestuepladser med et samlet areal på ca. 1.600 kvm i overensstemmelse med de beslutninger, der er taget i byrådet. Den kommende institution erstatter børnehaven Vifdam i nr. 43, der tilhører AAB Kolding, og vuggestuen Låsbygård i Låsbygade 91. Den ny bygning bliver opført i to etager med børnehave i stueetagen og vuggestue på første sal.
P-pladsen, boldbanen og stianlægget vil fortsat bestå i sin nuværende form. Fra kommunens side tilkendegiver man, at byggeriet vil give øget trafik, støj og aktivitet i området. -Vi håber på forståelse for de eventuelle gener, der kan komme i byggeperioden, som vil vare fra marts i år til januar 2014, siger arkitekt Per Mønster, Kolding Kommunes by- og udviklingsforvaltning. Kommunen har – som det er normal procedure for den type byggeri – foranstaltet en fotoregistrering af nærområdet. Det sker for at dokumentere, om eventuelle skader på bygninger og anlæg er sket som følge af arbejdet med den nye daginstitution.
Sådan kommer den nye daginstitution til at se ud, når den er færdig i januar 2014.
5
Start på byggeri af ny daginstitution i Vifdam
Afdeling 1 klar med ideer til helhedsplan at være et godt kvarter med relativt moderne boliger, og De første dokumenter er udfyldt, et arkitektfirma har laskal vi det, skal der ske nogle meget markante forbedrinvet en teknisk tilstandsrapport, og nu venter bestyrelsen ger, fastslår afdelingsformand Sofia Erenskjold. for afdeling 1 på at blive indkaldt til møde med boligforHun peger også på, at de udendørs arealer omkring afeningens ledelse, hvor de vil fremlægge en række øndelingens boliger også trænger til en kærlig hånd. sker og ideer til en kommende helhedsplan. -De fortjener en opgradering og en opblomstring, så der Afdeling 1 består af boligerne på Ndr. Ringvej, Snepvirkelig blive tale om en forbedring, der er helhedspræpevej, Bakkevej, Kikkenborgvej, Vifdam og den tidligere get, siger Sofia Erenskjold, der også gerne ser, at planen Typografernes Stiftelse i Søgade. For flere af boligernes rummer et element, der kan styrke det sociale samvær vedkommende er der tale om en meget attraktiv beligi kvarteret: genhed med udsigt over byen, Slotssøen og Kolding-Der er en ledig grund på Bakkevej, som fint kunne bruhus, men be-liggenhed alene gør det ikke. ges til at opføre et fælleshus for hele kvarteret på. Det har Formanden for afdeling 1, Sofia Erenskjold, fortæller, at vi i høj grad brug for. Det sociale boligliv ligger næsten i processen omkring helhedsplanens realisering er igangstilstand, men et fælleshus kunne blive et udgangspunkt sat. Bestyrelsen har udfyldt dokumenter til brug for for et større fællesskab, og det ville også være med til at Landsbyggefondens vurdering af tilskudsmulighederhøjne kvarterets renommé. ne, og der foreligger ligeledes en byggeteknisk rapport, Beboerne i afdeling 1 ved godt, at en helhedsplan ikke som ikke mindst er præget af, at en stor del af boligerne realiseres fra dag til dag. er opført før, under og umiddelbart efter 2. Verdenskrig. -Vi har brug for forbedringer nu, men ved godt, at der Her var byggeriet påvirket af manglen på kvalitets-bygkan gå fra to-fire år, før vi ser de første resultater, erkengematerialer, og i dag har man bl.a. problemer med kulder Sofia Erenskjold. debroer. Eksempelvis manglede man stål, og måtte derfor klare sig med erstatningsmaterialer. Det har medført problemer efterfølgende, og nu vil afdelingens bestyrelse gerne have rettet op på situationen. -I bestyrelsen har vi en lang række ønsker til forbedringer i forbindelse med helhedsplanen, og vi får dem næppe allesammen opfyldt. Vort udgangspunkt er imidlertid, at boligerne skal opgraderes, så det fortsat er attraktivt at bo i dem, erkender formand Sofia Erenskjold. – Men med de udsigtsforhold, flertallet af boligerne har, foreslår vi altaner etableret de steder, hvor det er muligt. -Mange af boligerne er også ganske små, og det kan komme på tale at sammenlægge små boliger til større enheder. Vi ser også gerne, at der foruden etablering af altaner sker forbedringer af køkkener og badeværelser. Det er sket i nogle af boligerne, men mangler stadig i andre. Udsigtsforholdene i flere af afdelingens ejendomme er så gode, at altaner ville være på sin plads. -Vi vil gerne bevare et ry for
Afdeling 1 klar med ideer til helhedsplan
6
Borgere i Brændkjær-området skal selv bestemme 5.774 beboere i Brændkjær sogn har fået et tilbud fra Kolding Kommune, som er svær at sige nej til: -Kom med en god idé, der vil gøre det endnu bedre at bo i Brændkjær-kvarteret, og vi belønner de bedste ideer med et kontant tilskud. Det er fra kommunens frivillighedsmidler, kontanterne kommer. Og i alt sætter man 150.000 kr. på højkant til realisering af de gode ideer fra området. De 75.000 kr. kommer i spil nu til maj, mens den sidste portion udløses til november. -Byrådet vil gerne styrke dialogen og samarbejdet mellem borgere og kommunen, siger udviklingschef Kim Hansen, Kolding Kommunes social- og sundhedsforvaltning. –Tanken er, at man vil skabe deltagelse og ejerskab til ideerne. Beboerne kommer selv med løsningerne frem for at andre skal fortælle, hvad der er bedst for Brændkjær-området. Beboerne får selv ansvaret for beløbet. Det overordnede formål med projektet er også at øge det frivillige arbejde i Brændkjær-kvarteret. Med den boligsociale medarbejder Vivi O. Andersen som igangsætter er der godt gang i mange aktiviteter i kvarteret, og frivillighedstanken skal udvikle sig i de kommende år – bl.a. med projektet, hvor borgerne i Brændkjær selv bestemmer. Projektet kaldes ”Brændkjær bestemmer”. Udviklingschef Kim Hansen fortæller, at umiddelbart efter offentliggørelsen af projektet indløb de første gode ideer, så en række beboere havde tænkt over mulighederne for forbedringer næsten på forhånd. -Nogle forslag kræver så store omvæltninger og giver så store tekniske udfordringer, at de bliver svære at realisere inden for de rammer, vi har, siger Kim Hansen. – De, der indsender den type ideer, giver vi besked inden ansøgningsfristens udløb, så de har tid til at forenkle deres projekter og eventuelt tilpasse dem, så de også overholder lovgivningen.
Skulptur i Brændkjærkvarteret
dreintra og daginstitutionernes børneintra og plakater i de lokale butikker orienteres detaljeret om ”Brændkjær bestemmer”.
Afgøres 25. maj Første del af ”Brændkjær bestemmer” afgøres lørdag den 25. maj i Brændkjærskolens festsal. Her stemmes der om forslagene, og de, der får flest stemmer, vinder. Det er kun beboere i Brændkjær-kvarteret, der afgør, hvilke projekter der vinder og får penge til at realisere deres ideer. - Vi er spændte på at se, hvordan projektet, som er det første i Danmark, kommer til at forløbe. Vi håber selvfølgelig på succes, og de første forslag tyder på stor idérigdom. Bliver projektet en succes, vil man givetvis overveje at tilbyde beboere i andre boligkvarteret et lignende projekt, siger udviklingschef Kim Hansen, Kolding Kommunes social- og sundhedsforvaltning.
Større og mindre projekter Borgerne i kvarteret har frit spil med hensyn til projektets indhold og omfanget sætter økonomien en naturlig grænse for. Oprindeligt havde kommunen tænkt på projekter, der kunne tildeles tilskudsportioner á 5.00010.000 kr., men der er også åbent for større projekter. Forslagene skal være afleveret senest den 13. maj, og der må gerne være flere end én deltager om forslaget. Det er boligsocial medarbejder Vivi O. Andersen, der skal have forslaget. Man kan aflevere det på vioa@kolding eller i hendes postkasse i Brændkjærgade 55. I april arrangerer kommunen en workshop, hvor man kan arbejde videre med sin idé og komme helt igennem projektet med alle dets detaljer. På kommunens hjemmeside, www.kolding.dk, fortælles løbende om projektet, og via Brændkjærskolens foræl-
7
Borgere i Brændkjær-området skal selv bestemme
For trappevaskerne er jobbet - næsten en livsstil For Simone K. Vestergaard, en af Skovparkens to faste trappevaskere, er jobbet ikke en sur pligt. Tværtimod er det både for hende og kollegaen Christina Strandby et job, de glæder sig til hver eneste morgen. Også selv om sneen vælter ned, og de ved, at det bliver en lidt ubehagelig dag, hvor trapperne ”sejler” i en cocktail af tøsne og salt. -Forår og sommer er da selvfølgelig de mest behagelige årstider, hvor det oftest er tørt vejr, men der må også godt være lidt udfordringer på den vejrmæssige front, siger Simone Vestergaard, der har arbejdet for AAB Kolding i seks år som trappevasker i afdeling 21, Skovparken. Hendes mor, der i dag er 72 år, overbeviste datteren om, at det faktisk var en ganske godt job at være trappevasker. Moderen har stadig et mindre antal timer som aktiv trappevasker i en AAB-afdeling. Simones nu afdøde søster var også trappevasker, og senest er hendes nevø blevet ansat som en af de fem fast tilknyttede trappevaskere i boligforeningen. -Ja, det er en familiesvaghed det med trappevasken, smiler Simone Vestergaard. Hun og andre er godt tilfredse med den faste arbejdstid, men de erkender også, at det er fysisk belastende at arbejde som trappevasker, selv om der i dag er moderne hjælpemidler, og selv om de gennem kurser har lært, hvordan de bedst kan beskytte deres krop mod belastninger.
-En trappevasker skal have en god kondition, siger Simone Vestergaard. Hun var oprindeligt dagplejer, og selv om man også her i en vis udstrækning bærer børnene, er det alligevel hårdere at være trappevasker: -Men selv om vi bortset fra nogle morgenrutiner, hvor vi er to om opgaverne, arbejder alene, så føler jeg ikke, at vi er kollega-løse. Tværtimod har vi gode kolleger i ejendomsservice-staben. Vi er jo fælles om at servicere beboerne, og har samme positive indgang til opgaverne,
Christina Strandby og Simone Vestergaard er kendte i hele Skovparken, hvor de med stor kvalitetssans og godt humør holder trapperne rene for snavs.
8
som de har. Under pauserne bliver der tid til en snak og en kop kaffe, og arbejdsdagens små og store oplevelser bliver vendt og drejet. Vi har et godt kammeratskab med kollegerne, og opdager vi et eller andet problem ude i opgangene, melder vi det videre, så det kan blive løst, siger Simone Vestergaard og Christina Strandby. De to trappevaskere synes, at arbejdsklimaet er godt – også i relation til beboerne, som de to har gode relationer til. -Især de lidt ældre beboere er vi i god dialog med, for de fleste af dem er hjemmegående. Det kan være om alt inden for hverdagens rammer, og de kommer også med ris og ros til vores arbejdsindsats. Det er helt fint. Det er rart at få en bramfri vurdering af det arbejde, vi laver, og den kommer lige fra hjertet, siger Simone og Christina. Christina Strandby har været trappevasker siden oktober sidste år. Hun havde gået ledig en længere periode, og var frisk på at prøve noget nyt. -Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg ville blive så glad for jobbet, men det er jeg blevet. Det er et job, hvor man for alvor kan følge med i årstiderne, for selv om vi arbejder på trapperne inden døre, er det trods alt det, der bliver trukket med ind, som vi skal fjerne, og her er ”konsistensen” meget afhængig af vejret, siger Christina. Hun har fundet sammen med Simone Vestergaard i et godt kollegialt samarbejde, og den tidligere pædagog savner ikke sit gamle job. -Jeg er faktisk meget tilfreds med jobbet. Det er alle tiders. Frit på en god og ansvarsfuld måde, konstaterer hun. Endnu har hun ikke fået nogle af de slitage-følgevirkninger, der trods alt følger med jobbet. Knæ og ryg er de dele af kroppen, der især er udsat for slitage og belastninger. -Men så har vi heldigvis gode muligheder for at komme på kurser og lære mindre belastende arbejdsstillinger, som vi kan bruge i det daglige, siger Simone Vestergaard. Hun er også glad for, at hun og kollegerne er tilknyttet en sundhedsordning, så det er muligt at få hjælp til massage og kiropraktor-konsultationer, når sliddet er blevet for hårdt. -Vi har en rigtig god arbejdsplads med gode kolleger og positive beboere, fastslår Skovparkens to trappe-vaskere.
Det er knæ og ryg, der belaster trappevaskernes fysik, men de kommer på kurser og lærer mindre belastende arbejdsstillinger.
9
Beboerne i afdeling 65 håber på legeplads Selv om der endnu er et par måneder, til bygge-regnskabet er helt færdigt, går snakken blandt både børn og voksne i afdeling 65, Regnars Ager i Dalby, på, at man håber, der er så mange penge til overs, at der er økonomiske midler til at etablere en legeplads i afdelingen. -Vi ved ikke endnu, hvad regnskabet ender med, og vi har heller ingen indikationer på, hvor stort beløbet bliver, men man har jo lov til at drømme lidt, og drømmene går i retning af en legeplads eller faciliteter, der kan bruges af hele familien i fritiden, siger næstformand i afdelingsbestyrelsen Lars Christensen. Afdelingen i Dalby er efterhånden færdigudlejet. Ved redaktionens slutning var der kun tre ledige boliger, og ifølge næstformand Lars Christensen og bestyrelsesmedlem Peter Andersen er efterrepara-tionerne ved at være tilendebragt. -Det er gået rimeligt smertefrit, for selvfølgelig er der altid efterreparationer i et helt nyt byggeri, og nogle har flere ændringer end andre, og måske er jeg selv knapt så krakilsk, men gennemgående er den del af efterarbejdet forløbet fornuftigt, siger Lars Christensen. Han og bestyrelsesmedlem Peter Andersen udtrykker håb om, at der også – gerne hurtigt – kommer bedre busforbindelser til området, og rygterne om at der også er en dagligvarebutik på vej må gerne blive til mere end rygter.
-Vi ved endnu ikke præcist, hvad det ender med, men det er i hvert fald godt, at der arbejdes med at realisere planerne. Hele området er under hastig udvikling, og efterhånden er der et stort antal husstande og beboerne herfra efterspørger en ordentlig borgerservice. Transportforholdene er under alle omstændigheder væsentlige at få på plads, understreger Andersen og Christensen.
Langsomt gang i beboerdemokratiet Beboerdemokratiet i afdelingen kom i gang i januar i år, da man i forbindelse med et beboermøde på Dalby Skole valgte en afdelingsbestyrelse. Det er sjældent let at komme i gang med det beboerdemokratiske arbejde i en helt ny afdeling, og både Peter Andersen og Lars Christensen kunne da også godt ønske sig, at endnu flere engagerer sig i beboerarbejdet. -Men nu har vi selvfølgelig været igennem et langt efterår og en hård vinterperiode, hvor man ikke ser de øvrige beboere så ofte. Det skal have tid til at komme i gang. Vi har ikke fælleshus, hvor vi kan afvikle aktiviteter, så vi må vente til forår og sommer, hvor flere vil opholde sig udendørs. Her bliver der lejlighed til, at beboerne kan lære hinanden at kende og stifte bekendtskaber og netværk. Vi har i bestyrelsen også snakket om at lave forskellige aktiviteter, så vi kan få gang
Lars Christensens børn, Adam og Bertram, vil være meget interesserede i at få en legeplads eller en bane, hvor de kan spille fodbold.
Beboerne i afdeling 65 håber på legeplads
10
i sammenholdet og beboerfællesskabet, siger de to medlemmer af afdelingsbestyrelsen. Lars Christensen har allerede samlet en stribe gode tilbud fra legepladsleverandører, men så længe det økonomiske grundlag ikke er på plads, er intet afgjort. -Men det er godt at have ideerne, siger Lars Chris-tensen,- og der er mange ting at vælge imellem. Man kan jo komponere sin egen multibane eksempelvis, og få etableret nogle tilbud, der appellerer til store dele af familien. Det vil være supergodt, hvis hele familien kan få en facilitet, som alle kan bruge og have glæde af. De mange grønne områder i afdeling 65 lægger op til at blive brugt af beboerne, men i bestyrelsen savner man også et cykelskur. -Når de offentlige transportmidler svigter, vil mange nok bruge cyklen i sommerhalvåret, når de skal på job inde i byen, og så ville det være rart at have et opbevaringssted for cyklerne. Det vil vi også stille forslag om, siger de to bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsesmedlem Peter Andersen og næstformand Lars Christensen håber, at den endelige afslutning på byggeregnskabet åbner mulighed for at investere i en legeplads til afdelingens børn.
Hvert fjerde indbrud kan undgås med nabohjælp En solid naboindsats er en effektiv måde at skabe mere tryghed og nedbringe risikoen for indbrud. Derfor har Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med TrygFonden revurderet og styrket Nabohjælps- initiativet, som blev lanceret første gang i 1986. Igennem 26 år har skilte og klistermærker på lejlighedsdøre og husdøre hjulpet danskerne med at undgå indbrud og skabe større tryghed i deres nærområde. Nu er ordningen blevet moderniseret og udbygget på en måde, så det er nemmere at organisere og planlægge nabohjælpen – i hverdagen og i forbindelse med ferier. Erfaringen viser, at nabohjælpen fungerer endnu bedre, hvis der skabes faste rammer for arbejdet. Faktisk viser
undersøgelser, at op til hvert fjerde indbrud kan undgås ved organiseret nabohjælp. Udover at det er klogt at have et organiseret netværk omkring nabohjælpsordningen, så de implicerede ved, at der bliver holdt øje med deres bolig og af hvem, er nabohjælpsfunktionen relativt enkel at praktisere. Hvis man etablerer et netværk bestående af flere naboer, bliver man fri for at udveksle nøgler og telefonnumre, og når man er flere om opgaven, skal man måske kun holde øje med naboens bolig et par gange i løbet af ferien. Se nærmere på www.nabohjælp.dk og få inspiration til at danne et netværk i din afdeling.
For mange sikrer for dårligt Forsikringsselskabet Alka mener, at danskerne gør det alt for let for indbrudstyvene. -Vore erfaringer viser desværre, at mange er alt for dårlige til at sikre deres hjem. Tyven er typisk brudt ind gennem døre og vinduer med ældre beslag, karme og låse, som tyven forholdsvis let kan bryde op. -Og når tyven forlader stedet, kan han vælge døre og vinduer, som heller ikke er sikret med indvendig nøglelås. Det er en god investering at gennemgå døre og vinduer og udskifte til nye og sikre låse, der kan holde tyvene på afstand. De, som sikrer deres hjem, mindsker også risikoen for indbrud markant, siger kommunikationschef Lise Agerley, Alka. I gennemsnit fik Alkas kunder sidste år stjålet for over 22.000 kr. pr. indbrud. Det er en stigning på næsten 20 procent i forhold til året før. Tyvene er meget målrettede omkring de ting, de vil have med. Designermøbler er i høj kurs.
11
Hvert fjerde indbrud kan undgås med nabohjælp
Ane og Hamdi: Skovparken er tryghed og frihed Da Ane Isaksen og hendes familie flyttede til Skovparken i 1972, opfattede de og mange koldingensere kvarteret som værende ”lidt ude på landet”. Da Hamdi Mohammed med sin familie flyttede til Skovparken i 2008, var Skovparkens naboer sygehuset, mange boliger og Kolding Gymnasium. Der var en verden til forskel. Men trods 36 års afstand mellem indflytningerne, føler de to kvinder alligevel, at området både for dem og deres familier har rummet tryghed og givet frihed. -Dengang var det afgørende for os, at det var et område, der var bilfrit, og hvor der var plads til cykler, rulleskøjter og leg, fortæller Ane Isaksen til Ghettoblaster-kampagnen. Græsset var knapt groet op af mulden, da Ane Isaksens søn gik ud af hoveddøren. Familien var de første, der flyttede ind i opgangen, men det varede ikke længe, før det vrimlede med børn, der var parate til at lege med den unge Isaksen. -Der var 18 børn alene i vores opgang, husker Ane Isaksen. Det gav nogle legemuligheder, som var enestående. Ane Isaksen har i en årrække været afdelingsformand for afdeling 21 Skovparken, og Hamdi Mohamed sidder i dag i afdelingsbestyrelsen. Hamdi har også været engageret i en række beboer-aktiviteter, bl.a. energiambassadørerne.
-Det var også for børnenes skyld, vi valgte Skovparken. Mine svigerforældre boede her i forvejen, og børnene elskede at komme her, siger Hamdi Mohammed. Ved den bolig, familien Mohammed tidligere beboede, var det nødvendigt for de voksne at ledsage børnene på legepladsen og holde øje med biler, men i Skovparken kan de lege frit, og der er mange andre børn. -Det giver tryghed og frihed, og jeg kan se mine børn fra køkkenvinduet, når de går hen til busstoppestedet om morgenen, siger Hamdi Mohammed. – Jeg kan lave husarbejde eller hygge med mine veninder, mens børnene nyder sommeren uden for.
Vil stadig vælge Skovparken Ane Isaksen vil bo i Skovparken resten af sit liv, og hun fortryder ikke, at hun valgte kvarteret i 1972: -Hvis jeg skulle gøre mit liv om igen, vil det stadig være de samme kriterier, jeg havde valgt ud fra, siger hun. Det samme gælder for Hamdi Mohammed, som håber, at fremtidens mødre også vil vælge Skovparken. -Hvis der om 30 år er de samme gode forhold, så bliver der ved at komme mange børnefamilier til kvarteret, mener Hamdi Mohammed, der glæder sig til, at det bliver varmere vejr, så børnene kan komme ud og lege.
Hamdi Mohammed og Ane Isaksen er lige begejstrede for Skovparken – ikke mindst fordi der er gode udfoldelsesmuligheder for børnene.
Ane og Hamdi: Skovparken er tryghed og frihed
12
Vagttelefo n
: 79 3
3 3393 Kun ved ak ut hjælp uden for no rmal arbejd stid.
Teknisk Afdeling/ Ejendomsservice
Områdekontor Skovparken AAB Koldings afdeling: 21 - 22 - 40 - 42 - 47 - 48 52 - 56 - 74 - 82
Kontor: Skovparken 65 A Telefon: 6162 6840 Kontortid: Mandag - fredag kl. 8.00-8.30 Mandag - torsdag kl. 15.00-15.30
Kontor Snebærvej AAB Koldings afdeling: 47 - 48 - 52 - 56 - 82
Kontor: Snebærvej 38 Telefon: 2368 3588 Kontortid: Mandag - fredag kl. 8.00-8.30 Onsdag kl. 15.00-15.30
Hans Andersen Områdevarmemester Mail: aab10@aab-kolding.dk
Kontor Skovvænget AAB Koldings afdeling: 22 - 40 - 42 - 74
Kontor: Skovvænget 30 Telefon: 6162 6843 Kontortid: Mandag - fredag kl. 9.00-9.30
Bruno Sørensen Varmemester Mail: aab09@aab-kolding.dk
Hans Andersen Områdevarmemester Mail: aab08@aab-kolding.dk
Områdekontor Sct. Jørgens Gade AAB Koldings afdeling: 5 - 6 - 18 - 26 - 27 - 28 - 29 31 - 34 - 36 - 37 - 38 - 45 - 49 -64 - 76 - 78 - 81
Kontor Junghansvej AAB Koldings afdeling: 5 - 6 - 26 - 45 - 76 - 78 - 81
Kontor: Sct. Jørgens Gade 4 Telefon: 2368 3586 Kontortid: Mandag - fredag kl. 9.00-9.30 Torsdag kl. 15.30-16.00 Kontor: Junghansvej 34, kælderen Telefon: 2368 3586 Kontortid: Mandag kl. 9.00-9.30 Onsdag kl. 15.15-15.45 Fredag kl. 9.00-9.30
Verner Andersen Områdevarmemester Mail: aab02@aab-kolding.dk
Verner Andersen Områdevarmemester Mail: aab02@aab-kolding.dk
Kontor: Frederik 7 Vej 35 Telefon: 2368 3587 Kontortid: Mandag - fredag kl. 8.00-9.00 Onsdag kl. 15.00-15.30
Kontor Kikkenborgvej Kontor: AAB Koldings afdeling: Kikkenborgvej 37, kælderen 1 - 7 - 14 - 46 - 83 Telefon: 2368 3570 Kontortid: Mandag - fredag kl. 9.00-9.30 Kontor Norgesvej AAB Koldings afdeling: 19 - 24 - 71
Kontor: Norgesvej ved vaskeriet ud for nr. 19 Telefon: 2368 3585 Kontortid: Mandag - fredag kl. 9.30-10.00 Torsdag kl. 15.30-16.00
Ansvarlig leder for: Områdekontor Sct. Jørgens Gade Kontor Norgesvej Kontor Kikkenborgvej AAB Koldings afdeling: 1 - 5 - 6 - 7 - 13 - 14 - 18 - 19 - 24 26 - 27 - 28 - 29 -31 - 33 - 34 - 36 - 37 - 38 - 45 - 46 - 49 - 71 - 76 78 - 80 - 81-83 Per Skau Inspektør Mail: psk@bovia.dk
Områdekontor Frederik 7 vej AAB Koldings afdeling: 9 - 12 - 15 - 23 - 51 - 65 - 73 - 75 og Boligorganisationen Grønnevangen
Tlf: 7552 5344 (tast 2) Telefontid Mandag kl. 8.00-9.00 Tirsdag kl. 8.00-9.00 Onsdag kl. 8.00-9.00 Torsdag kl. 8.00-9.00 kl. 12.30-17.00 Fredag kl. 13.00-14.00 Kontor: Engstien 2 A Kontortid: Torsdag kl. 12.30-17.00 Fredag kl. 13.00-14.00
Niels Møller Områdevarmemester Mail: aab07@aab-kolding.dk
Carlos Danielsen Varmemester Mail: aab04@aab-kolding.dk
Knud Kipp Varmemester Mail: aab05@aab-kolding.dk
Ansvarlig leder for: Områdekontor Agtrupvej Områdekontor Skovparken AAB Koldings afdeling: 9 - 12 - 15 - 21 - 22 - 23 - 40 - 42 - 47 - 48 - 51 - 52 - 55 - 56 - 62 65 - 73- 74 - 75 - 82
Charlotte Uhrskov Inspektør Mail: cu@bovia.dk
Miljø og energi Miljø og energi for boligorganisationerne under BOVIA
Miljøindsats i afdeling 21 Ansvarlig for AAB Koldings afdeling: 54 - 61 - 72
Kontortid: Mandag – fredag kl. 8.00-9.00
Lars Johnsen Energiansvarlig inspektør Mail: lj@bovia.dk
Niels Christian Sørensen Miljø og Energi-vejleder Tlf.: 2368 3577 Mail: ncs@aab-kolding.dk
13
Varmemestre og inspektører
Malernes Aktieselskab
Smedegade 5 · Kolding
Tlf. 75 50 88 44 Ring og få et tilbud på Deres næste malerarbejde
BENT FALK’s Eftf. Aps
MALERNES LAGERSALG
Munkensdam 1 · 6000 Kolding jan.kristensen@mail.tele.dk
V/Malermester Jan Kristensen
GARANTI PÅ KVALITET
KOLDING MALERLAUG
Tlf. 75 52 47 97 Bil 20 32 41 12 Fax 75 52 47 39
Annonce.indd 1
28/06/11 14:23:48
OPLEVELSER
sammen med andre
Kom ind og få et program
OK-Klubben
- er for alle voksne! Ålegården 3 · 6000 Kolding · Tlf. 75 52 47 67
www.ok-klubben.dk Over 18 års erfaring
BIL– TLF. 40 70 47 47 www.danskebank.dk
Nul daglige gebyrer
+ Personlig rådgivning Kom ind til os og hør, hvor meget du kan få for 0 kroner, hvis du klarer det meste selv – eller klik ind på danskebank.dk
Gejlhavegård 23 6000 Kolding Tlf. 7552 7711
Kolding Afdeling Telefon 45 12 35 90
www.from-grafisk.dk 14
Glarmesteren - der hjælper med det hele ! Termoruder. Energiruder. Vinduer/døre. Brusedøre. Butiksfacader. Frontruder.
Reparation af stenslag. Traktor/entreprenørruder. Billede indramning. Alt indenfor spejle - vi har eget glassliberi.
Besøg vores hjemmeside og se alt hvad vi kan...
www.brd-glarmester.dk Albuen 18 6000 Kolding Tlf.: 7630 6767/Fax: 7630 6768
Åbningstider: Mandag-Fredag 07.15-17.00
Haderslevvej 106 · 6000 Kolding Tlf. 75 52 88 20
.
Nu også salg til private fra lager (værksted). Samme materialer, som vi bruger hos AAB
Tlf. 75 50 33 44 C. F. Tietgensvej 3 a 6000 Kolding
Din VVS mand
JENS KRISTIANSEN VÆRKSTEDSVEJ 13 – 6000 KOLDING
75 52 11 87
FLYTNING OPBEVARING BUDCENTRAL
BLIK-VVS-GAS FJERNVARME GLAS – DET ER OS! Thermoruder · Lavenergiruder · Butiksruder · Panserglas Solafskærmende glas · Glasreparationer · Lamineret glas Drivhuse · Blyruder · Forsatsruder · Spejle · Alufacader
TYVERISIKRING – DET ER OS! Rullegitrer · Faste gitre · Sikringsskabe
MARKISER · SOLFILM · PERSIENNER – DET ER OGSÅ OS!
75 52 69 99 Nordager 8 . 6000 Kolding
DØGNVAGT
75 52 43 22
Døgnvagt 75 52 22 36
FAX 75 53 53 33
STRØGETS GLARMESTER v. Kurt Kristensen
sks@iss.dk
Seestvej 37 · Seest · 6000 Kolding · Tlf. 75 52 22 36 · Fax 75 53 52 49
15
BoligGRINET Den erfarne advokat og hans kone traf i gågaden en lækker, men lovlig let påklædt un g kvinde, som hilste ivrigt på ha m. - Og hvem var hun så, ville hustruen vide, hvor til han sv arede: - Årh, lad være. Hun er bare én, jeg kender rent profes sionelt. -Hendes eller din prof ession?
Min far har også lige haft fødselsd ag, men jeg ved aldrig, hvad jeg skal give ham i fødselsdagsgave, så jeg fandt på at stikke ham 500 kr. og sagde: - Køb du noget, far. Noget, der vi l gøre din hverdag bedre. - Tænk dig. Han gi k ud og købte en gave til min mor!
en e, da d t s i p s og er sad l a b i n . an : De to k dselig sagde min søster…an kun ene pluader virkeligg derfor, at h - Jeg h den foreslo e! Den angrøntsagern spiste
På stolpen ved bare n hang dette lille skilt: -Det er snapsens sk yld, at man banker sin kone. Det er snapsens sk yld , at man får sit hjem ødelagt. Det er snapsens sk yld at man sk yder sin svigermor . Og det er sandelig og så snapsens sk yld, at man rammer ved siden af!
tru En ma nd kom hjem og fandt sin hus er. lem rob rtep liggende i sengen med hje , 112 ge Lige da han sku lle til at rin sagde deres lille søn: nd i -Fa r, der stå r en nøgen ma klædeskabet. til sin Ma nden åbnede skab et og så da bedste forbløffelse, at ma nden var hans ven, Bent. sagde -Jeg tror ikke mine egne øjne, med ma nden. Her ligger Ma rgit bare hjerteproblemer, og du leger gem meleg med drengen,……
have dinen stolt over at -Yessss, sagde blon eder. slespil på seks mån gennemført sit pu 4 år på pakken. Der stod nemlig 2-
tiden, svarede han blev budt på et glas ved 13.40ang eng ain Tw rk Ma en ter fat Da for : tre udmærkede begrundelser høfligt nej tak med følgende kost. andet drikker jeg aldrig før fro det For . and sm old afh jeg er -For det første e fået tre glas i formiddag. Og for det tredje har jeg allered
16