Bovia Magasinet - december 2015

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND

DECEMBER 2015 • 2. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Julen er hjerternes fest Tema om jul i boligafdelingerne

4-13 Fokus på frivillighed AAB Kolding vil udvikle frivilligheden hos beboerne

Vorbasse - en luksuslandsby Vi besøger Vorbasse, hvor BOVIA udlejer boliger for Billund Boligforening

3

16

Børn så på boliger To skoleklasser tog på bustur med BOVIA

20

1

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 4 – DECEMBER 2015 2. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE Foto: Colourbox BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

”

Det, som de frivillige blandt andet lærer på kurset, er, at vi skal fokusere på de ting, vi lykkes med.

Kære beboer. Kære læser.

I BOVIA har vi i øjeblikket stor fokus på frivillighed og frivilligt arbejde. Det skyldes, at en af de boligforeninger, vi administrerer, AAB Kolding, kører et kursus for sine beboere for at kortlægge mekanismerne i det frivillige arbejde. Det går kort sagt ud på, at finde frem til det frivillige arbejdes natur eller dna. Jeg synes, det er noget, vi godt kan brede ud og fortælle om, fordi alle kan have gavn af at høre om det. Vidensdeling er vigtig.

Hvorfor gør vi det, kunne man spørge. Svaret er såmænd ikke så højtravende: Fordi vi gerne vil dyrke, understøtte og fremelske det frivillige initiativ. Finde ud af hvad vi er gode til, og hvad hvad vi gerne vil være gode til? Et mål for AAB Kolding (og andre) kunne være at formulere en frivillighedspolitik.

Frivillighed er i forvejen vores metier. Det er noget af det, vi kan i boligforeningerne! Hele beboerdemokratiet, det næreste demokrati vi har i Danmark, bygger jo netop på frivillighed.

Og det, som de frivillige blandt andet lærer på kurset, er, at vi skal fokusere på de ting, vi lykkes med. Det særlige ved mennesker, der er frivillige er, at det ikke er anerkendelse eller penge, der driver dem, nej det er arbejdet eller projektet i sig selv. De stiller sig selv til rådighed uden forventningen om nødvendigvis at få noget igen, som det siges i artiklen på side 3.

Men de vil gerne ses og høres. Vi har set på vores kursusaftener, at de frivillige bliver løftede af at fortælle om deres indsats. Det giver simpelthen overraskende god energi at blive spurgt ind til det, man laver og fortælle om det. Det at få lov at sætte ord på noget, de gør er en god oplevelse.

Og de fortæller, at de er glade for bare at få et enkelt tak eller et smil. Det har fået mig til at tænke på, om vi egentlig er gode nok til at få sagt tak til de frivillige eller om det ofte går tabt et sted mellem alle aktiviteterne. Sig tak. Det skal vi huske! Det vil jeg selv forsøge.

Nok om det nu. Vi kommer til at høre mere om det, er jeg sikker på. I årets decemberudgave af BOVIA Magasinet er der tema med julepynt og en julekonkurrence – og du kan blive klogere på at bo i Vorbasse, hvor vi besøger Billund Boligforenings boliger.

Tak for nu. Ha’ en glædelig jul og derefter et godt nytår!

Per Nielsen Direktør, BOVIA

Det frivillige engagement under lup Frivillige stiller sig til rådighed uden at få noget igen. Men hvorfor?

Hvad er det, der gør, at man vil bruge tid som frivillig? Det spørgsmål vil boligforeningen AAB Kolding gerne have besvaret. Frivillige kræfter i boligforeningen er derfor mobiliseret i et temaforløb, som har fokus på frivillighed. Tilbuddet gælder for alle beboere, der yder et stykke frivilligt arbejde i boligafdelingerne i Kolding. Det kan være aktiviteter som Skt. Hans, strikkeklub, banko eller medlem af afdelingsbestyrelsen.

- Adgangskortet til forløbet er det frivillige engagement og en interesse for, hvordan frivillighed i boligafdelingerne kan udvikles, siger Per Nielsen, der er direktør i AAB Kolding’s administrationsselskab BOVIA. Temaforløbet er arrangeret af BOVIA i samarbejde med eksperter fra Rambøll Management, som er specialiserede i frivillighed, samarbejde og kommunikation. Der er allerede afholdt to temamøder med deltagere fra cirka 12 boligafdelinger.

Afsæt i styrkebaseret tilgang Møderne består af sessioner, hvor de

frivillige deler deres erfaringer med andre, der også laver frivilligt arbejde og af korte inspirerende oplæg fra et undervisningsteam.

- I stiller jer som frivillige til rådighed uden nødvendigvis at få noget igen. Hvorfor? Det vil vi finde ud af. Vi vil fokusere på det, I lykkes med og forsøge at lære af jer. Derfor har vi samlet jer, sagde Jacob Sønderskov fra Rambøll Management til deltagerne på det første møde den 21. oktober på Kolding Kommunale Uddannelsescenter.

Forløbet tager udgangspunkt i teorien om den styrkebaserede tilgang, som fokuserer på at identificere og samle styrkerne på en måde, der gør svaghederne ubetydelige eller ligefrem irrelevante. Pointen er, at det største potentiale for udvikling og vækst er på de områder, hvor man (her de frivillige, red.) i forvejen er stærk.

Erfaringerne fra temaforløbet vil blandt andet blive samlet i et idékatalog for frivillige og vil om muligt kunne bruges til at formulere en frivillighedspolitik for AAB Kolding.

Beboere fra cirka 12 boligafdelinger skulle på temadagen blandt andet give deres bud på, hvorfor de bruger tid som frivillige.

3

TEMA: JUL I BOLIGAFDELINGERNE

JULEHYGGE

TEMA AF SUSANNE S. THORSEN OG TOR STENSTROP

- sæt i gang!

4

Julen sig nærmer, og hvorfor holde den indenfor dine egne fire vægge, når du nu har en hel boligafdeling, du kan jule sammen med?

I denne udgaves tema, vil vi gerne inspirere dig til, hvordan du kan få din opgang og afdeling til at emme af jul. Der er også et godt eksempel på, hvordan man som naboer kan mødes i anledning af julen.

Julelys er smukke, men bringer også en brandrisiko med sig. Vi giver dig råd om, hvordan du minimerer den.

Lad julehyggen begynde.

5

TEMA: JUL I BOLIGAFDELINGERNE

JUL

PÅ FREDERIK 7 VEJ Der er både overdådig pynt, nissegaver og luciaoptog i opgangen på Frederik 7 Vej 38.

I Jannie Jørgensens opgang på Frederik 7 Vej indfinder julen sig på aftenen inden 1. december. Sådan har det været i flere år.

- Julepynten kommer frem, og der bliver blandt andet startet på den kæmpe guirlande, som børnene så arbejder videre på resten af julemåneden, fortæller Jannie Jørgensen.

Alle beboere i opgangen har en julestrømpe ved døren, som man lægger gaver til hinanden i gennem december. Godter, børnetegninger og andet, der kan få smilet frem.

- Vi har et fantastisk naboskab, og det kommer til udtryk på alle mulige måder, blandt andet her til jul, fortæller Jannie Jørgensen.

Går luciaoptog Og de gode naboer holder ikke julestemningen for sig selv. Hvert år, når Lucia-

6

dagen oprander den 13. december, klæder Jannie Jørgensens børn sig sammen med nabobørnene ud i hvidt tøj, og med lys i hænderne går de luciaoptog rundt i hele afdelingen.

- Det er blevet en tradition, som især mange af de ældre beboere sætter stor pris på. De venter på os, og det er en skøn oplevelse for alle, fortæller Jannie Jørgensen.

Lucia-traditionen kommer intet til at pille ved, men om opgangen bliver lige så imponerende pyntet i år som på billederne her på siden, der er fra sidste år, er Jannie Jørgensen lidt i tvivl om.

- Der har været udskiftning i opgangen i løbet af året, så nu må vi se, om vi kan nå op på helt samme niveau, smiler hun.

Frederik 7 Vej er en del af afdeling 9 i boligforeningen AAB Kolding.

KONTOR MED JULEGLÆDE

”

Alle beboere i opgangen har en julestrømpe ved døren, som man lægger gaver til hinanden i gennem december.

I områdekontoret på Sct. Jørgens Gade i Kolding holder man af julepynt. Og det behøver hverken være smukt, moderne eller farvekoordineret.

- Jo grimmere, jo bedre. Det hele skaber stemning. Vi er et hold på 8-10 glade mennesker, der synes, det skal være sjovt at gå arbejde, og især til jul, fortæller varmemester Verner Andersen.

Kontorets pynt er ofte noget, medarbejderne finder på miljøstationerne, hvor beboere har smidt det ud. Der er også et par beboere, der hvert år forærer områdekontoret en juledekoration, ligesom venlige beboere kan finde på at komme forbi med julegodter.

- Det sker, at beboerne forærer os julesmåkager. Det er den eneste form for bestikkelse, vi må tage imod, og det gør vi gerne, smiler den juleglade varmemester.

7

TEMA: JUL I BOLIGAFDELINGERNE

På Hvidtjørnevej elsker de julen I AAB Koldings boligafdeling på Hvidtjørnevej i Kolding klipper de julepynt, laver juledekorationer og spiller julebanko sammen.

Man får talt sammen på en anden måde, mener bestyrelsen.

Mulighederne er mange, når man som afdelingsbestyrelse skal vælge, hvordan et julearrangement skal strikkes sammen. I AAB Koldings afdeling 56 på Hvidtjørnevej i Bramdrupdam, har man valgt ikke at lade sig begrænse til ét julearangement.

Her fejres højtiden af hele to omgange med både en fælles juleklippedag og en omgang julebanko.

- Vores julearrangementer er godt besøgte, og det virker virkelig som om, at folk hygger sig, siger Ditte Madsen, der er bestyrelsesmedlem i afdelingen.

På kryds og tværs Juleklippedagen er en ældre tradition på Hvidtjørnevej. Her mødes folk til kaf-

8

fe, saft og æbleskiver, mens de fremstiller julepynt til blandt andet afdelingens fælles juletræ, der står i fælleshuset.

- Det giver en god stemning, når man fordyber sig i kreativt arbejde sammen.

Folk får talt sammen på kryds og tværs, og på en helt anden måde, end de plejer, fortæller Ditte Madsen.

Hvor juleklippedagen oprindeligt mest var rettet mod børnefamilierne, har man de seneste år valgt at brede den lidt ud ved at give mulighed for også at lave juledekorationer. De har g jort, at pensionister nu også er begyndt at deltage.

Både Ditte Madsen og en anden beboer er blomsterbindere, og de har været der med tips og tricks.

IDÉER TIL JULEARRANGEMENTER • Juleklippe-dag • Julebanko • Dans om juletræet • Besøg af julemand • Traditionel julefrokost • Multikulturel jul med indslag fra naboer fra andre kulturer • Sangaften med julesange

Spreder hygge Julebankoen på Hvidtjørnevej er et initiativ, der startede sidste år. Og det var så populært, at afdelingsbestyrelsen planlægger en gentagelse i år.

- Folk gik virkelig op i det. Der var købt gaver ind til både børn og voksne, og stemning var så god, fortæller Ditte Madsen.

Hun og resten af afdelingsbestyrelsen ser juletiden som en glimrende lejlighed til at komme sine naboer ved.

Afdeling 56 har normalt to juletræer - huset i fælleshuset, som bliver pyntet ved fælles hjælp, og et udendørs juletræ med lys på.

- Juletræerne spreder lys og hygge, og det er altid dejligt at komme hjem til, siger Ditte Madsen.

9

TEMA: JUL I BOLIGAFDELINGERNE

Julestemning uden for døren

De fleste har styr på, hvordan man skaber et julehyggeligt hjem med adventskrans og julehjerter og kalenderlys. Men hvorfor ikke lade december-hyggen brede sig ud over hele boligafdelingen, hvor naboer af alle slags kan få glæde af den? Her er en række gode bud på, hvordan du kan skabe julestemning udendørs i din afdeling - eller i din opgang.

▲ Stjerner i vinduet er en juleklasikker, der sender varmt lys og god stemning ud til de forbipasserende.

Hvem siger, at julekugler og kræmmerhuse kun kan hænge indendørs? Bare kom i gang med at pynte træer og buske udendørs. Tænk ikke på, at det måske ikke er smukke ædelgrantræer, der vokser i din afdeling, men snarere benede birketræer. Julereglen er, at hvis der er grene, kan det pyntes!

10

Jul er lig med lys, og lanterner af alle slags gør sig godt udendørs. Her er der brugt et fyrfadslys i lanternen, men du kan også købe LED-lys, der ligner rigtige stearinlys, og kan lyse hele natten.

Røde æbler siger jul og kan bruges i dekoration på mange måder. Her er æblekurven placeret, så det ser ud som om, at æblerne netop er dalet ned fra træet. En flot dekoration med forholdsvist kort levetid, da æblerne ofte vil ende som en lækker snack for dyr - eller børn på vej hjem fra skole.

Grangrene og appelsiner med nelliker i er dekorative, og så dufter de intet mindre end fantastisk. Forestil dig den duft, en opstilling som denne kunne skabe i din opgang?

Den ville slå osen fra naboens medisterpølse med flere længder.

Dørpynt er meget populært og signalerer julehygge og imødekommenhed. Mulighederne er mange. Her er der brugt naturmaterialer og en fin lille juleengel.

11

TEMA: JUL I BOLIGAFDELINGERNE

Lad ikke julen gå Levende lys er for mange en forudsætning for, at der kan indfinde sig julestemning i et hjem. I Danmark har vi da også mange juletraditioner knyttet til levende lys, herunder adventskranse, kalenderlys og juledekorationer generelt. I kombination med gran og andet pynt, sender lysene varme og hyggelige stråler ud i hjemmet.

Men traditionen er bestemt ikke ufarlig. Levende lys er efter rygning det, der er skyld i allerflest brande her til lands. Og i december er der langt flere brande i beboelsesejendomme end nogen anden måned på året.

Her får du en række gode råd til, hvordan du undgår at futte dit hjem af i en julebrand.

• Gå aldrig fra levende lys.

• Tænk i brandfare, når du laver dine juledekorationer.

Brug selvslukkende lys eller brandsikre lyseholdere.

Og placer så gran og pynt på en måde, så det ikke kan blive fanget af flammen, som lyset brænder ned.

12

op i røg • Placer dine julelys fornuftigt. De må ikke stå tæt på brandfarlige materialer eller i en højde, hvor små børn og husdyr kan komme til dem. Vindueskarmen kan være farlig, når vinduet åbnes, og lyset kan blæse ned.

• Pas på vissent gran, som brænder i rekordfart. Lad juletræet holde sig frisk udendørs, indtil det skal bruges. Og smid juledekorationerne ud, når granen bliver for tør.

• Lad ikke små børn tænde lys eller på anden måde håndtere ild.

• Sæt altid fyrfadslys på et brandsikkert underlag.

• Hæng ikke en adventskrans i stofbånd alene, men sørg for også at gøre den fast til loftet med ståltråd, der ikke kan brænde.

• Hav altid midler til brandslukning i nærheden, for eksempel pulverslukker, brandtæppe eller en spand vand.

• Hav mindst én funktionsdygtig røgalarm på hver etage.

Gode råd om røgalarmer • Anbring alarmen i loftet, da røg søger opad.

• Placér alarmerne så langt fra væg og hjørner som muligt med mindst 50 centimeter til hjørner • Opsæt flere alarmer i større boliger.

• Placér minimum en alarm på hver etage i boliger med flere etager.

• Placér alarmen ved trappeopgangen.

• Undgå alarmer i køkken, hvor falsk alarm fra madlavning kan resultere i, at batteriet bliver pillet ud, og alarmen derfor ikke virker, når det først gælder.

• Lukkede døre kan betyde, at røgen ikke når alarmen samt at lyden ikke når dig, når du sover.

• Overmal aldrig dine røgalarmer.

Maling lukker de kanaler, røgen skal kunne komme ind ad for at nå sensoren Kilde: www.taenk.dk

Husk indboforsikring Uden en indboforsikring kan du i tilfælde af brandskade i din bolig ende med at skulle finansiere rengøring, genanskaffelser og eventuel genhusning.

Boligafdelingens forsikring dækker kun selve bygningen. Du er selv ansvarlig for din bohave: dine møbler, tæpper, tøj, sko, husholdningsartikler, elektronisk udstyr og så videre. Kort sagt: Alle løse dele i lejligheden skal du som lejer selv forsikre med en indboforsikring.

En indboforsikring kan tegnes hos alle landets forsikringsselskaber og i nogle banker. Indboforsikring indgår ofte i pakkeløsninger med for eksempel ansvarsforsikring og rejseforsikring.

Husk altid at læse hele forsikringspolicen – også det med småt. Der kan nemlig være forskel på, hvad indboforsikringer dækker, og i nogle sammenhænge er det nødvendigt at forsikre alt dit indbo med tillægsforsikringer.

Læs mere om indboforsikring på forsikringsselskabernes fælles informationstjeneste: www.forsikringogpension.dk

13

ALMEN INFO

Din boligafdeling er et lille Din boligafdeling er det danske demokrati i mikrokosmos, og som folkevalgt medlem af din afdelingsbestyrelse kan du være med til at sætte dagsordenen.

Går du med en politiker i maven burde du måske overveje at kickstarte din karriere i det hyperlokale: din afdelingsbestyrelse. Alle lejere kan stille op. Der sidder som regel mellem 3 og 5 personer, som hver især vælges for en toårig periode på det årlige afdelingsmøde. Afdelingsbestyrelsen er lidt højtravende sagt boligafdelingens egen lille regering, men en meget lavpraktisk en af slagsen. Nogle steder mødes man ofte, andre steder sjældent, og det kan være privat eller i boligafdelingens fælleslokaler, hvis de findes. Som regel er der 4-8 møder om året.

Du får indblik i afdelingens drift Opgaverne går mestendels ud på at sikre en stabil drift af boligerne i samar-

14

Christiansborg bejde med inspektør og administration.

Det indebærer et indblik i den løbende vedligeholdelse, som hvert år aftales med inspektøren på en såkaldt markvandring i boligafdelingen, hvor de fysiske rammer gennemgås. Der bliver aftalt en vedligeholdelsesplan, som deles op i tre kategorier: nødvendige arbejder, ønskværdige arbejder og arbejder på længere sigt. Med den i hånden kan afdelingsbestyrelsen i samarbejde med administrationen lave et budgetforslag, som beboerne skal stemme om.

Du er med til at sikre god orden i afdelingen I opgaven ligger der desuden at være med til at sørge for god orden, det vil sige at have en daglig opmærksomhed på livet i afdelingen. Det er ikke ensbetydende med kontrol, rettelser og forbud men at se, om husordenen generelt bliver overholdt. Husordenen er de spilleregler for samvær, som beboerne selv har besluttet, og den har til formål at beskytte beboere og bebyggelse.

Aktiviteter kan også komme på dagsordenen

BEBOERDEMOKRATIET LIGE VED HÅNDEN En app til din smartphones kan guide dig gennem afdelingsbestyrelsens opgaver, rettigheder og pligter. Med app’en ”Ny i afdelingsbestyrelsen” får du nemlig svar på de mest almindelige spørgsmål, der melder sig som nyvalgt afdelingsbestyrelsesmedlem. App’en er udviklet af BL – Danmarks Almene Boliger, og den kan hentes gratis på App Store og Google Play.

Afdelingsbestyrelsen har desuden som regel et mindre økonomisk råderum og kan dermed tage initiativer til aktiviteter i boligafdelingen. Det kan for eksempel være fastelavnsfest, Skt. Hans. Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er alle boligafdelinger, der har penge på kontoen til aktiviteter og andet ekstra. Nogle boligafdelinger kører med et underskud, der først skal afvikles.

Administrationen fører beslutninger ud i livet Det er afdelingsbestyrelsen, der fremlægger forslag og idéer på det årlige afdelingsmøde, der er en slags folketing for

boligafdelingen. Her stemmer afdelingsmødets medlemmer (beboerne i boligafdelingen) om forslagene, der enten vedtages eller forkastes. Som en demokratisk bonus har de andre beboere denne ene dag om året også mulighed for at fremsætte et forslag. Et ekstraordinært afdelingsmøde er også en mulighed, hvis 25 % af husstandene ønsker det. Det er administrationen, der efterfølgende hjælper med at føre forslagene ud i livet. Hvis vi skal blive i det demokratiske mikrokosmos, er BOVIA boligafdelingens ministerium. Vi finder de fornødne medarbejderresurser, vi skal bruge til opgaverne.

Vi klæder dig på Der er valg til afdelingsbestyrelsen en gang om året, men det er ikke alle medlemmer, der er på valg, da de sidder i en toårig periode. Valget sker på det årlige afdelingsmøde, og du offentliggør (eller andre beboere foreslår) dit kandidatur på selve mødet, når punktet valg til afdelingsbestyrelsen behandles.Hver af de fremmødte husstande har to stemmer.

Skulle du være så heldig at blive valgt, står BOVIA altid klar med information om reglerne vedrørende almene boliger og boligforeningens egne vedtægter. Vi har også udarbejdet et årshjul, der giver et godt overblik over årets gang og de vigtigste opgaver i de enkelte kvartaler.

15

HER BOR VI Vorbasse er kendt for sit gadekær kaldet Vorbasse Krigshavn og Vorbasse Marked, hvor byen en uge om året vokser fra 2.600 til 260.000 mennesker.

Vorbasse - en luksuslandsby på heden I den blomstrende landsby Vorbasse tør beboerdemokraterne at tænke visionært. Almene lejeboliger skal også være for de kræsne, mener bestyrelsesmedlem Eva Kristensen.

Afdeling 11 på Bakkevej består af 304016 år gamle boliger, der netop er blevet nyrenoveret og lagt sammen.

Afdeling 30, Museumsparken ligger i et fredeligt grønt område midt i byen med gangsti til skolen, svømmehallen og biblioteket.

Vorbasse er ikke som den gennemsnitlige danske landsby, der hensygner med faldende indbyggertal. Tværtimod flytter der hvert år flere og flere mennesker til, og én af dem, der har fundet et hjem i byen, er Eva Kristensen.

- Vorbasse er en luksuriøs landsby.

Byen ekspanderer, og det er et godt sted at være barn. Min mand er selv vokset op her, siger hun.

Eva Kristensen har boet i Vorbasse med sin mand, Ian Kristensen, gennem de seneste otte år. Parret flyttede til et rækkehus i Museumsparken i 2007 efter at have boet det meste af deres liv i parcelhus og et enkelt år i lejlighed.

De forventede, at de skulle købe hus igen, men pludselig en dag fik de en aha-oplevelse.

- Vi fandt ud af, at vi var meget tilfredse med at bo til leje. Det gav en masse tid til andre interesser og et stort løft i økonomien. Der var penge i overskud. Så vi fik mindre plads, men bedre råd til at komme ud af rejse, fortæller Eva Kristensen.

Så køb dog!

Det har til gengæld været sværere for de glade lejere at overbevise andre om konceptet gennem årene.

- Der var mange mennesker, der kom og spurgte: ”Har I fundet det hus, I øn-

lejere, der interesserer sig for deres lejebolig. Så vi skal have mere fokus på kvalitet frem for pris. Der bidrager BOVIA til, at vi har fået et mere moderne syn. Det har været et stort løft.

Eva Kristensen

sker at købe”. Da vi så fortalte, at vi egentlig bor rigtigt godt, lød svaret: ”Jamen, I fik da huset solgt godt!” Underforstået: ”Hvis I har penge, så skal I da købe igen og ikke bo til leje”. Der mødte vi den udbredte fordom, at det er mest fornuftig at købe, og det er rigtigt ærgerligt. Vi lejere har den opgave at få folk til at forstå, at man ikke behøver ikke at eje sin bolig for at bo godt, fastslår Eva Kristensen.

Fokus på kvalitet Eva Kristensen har siden 2009 siddet i bestyrelsen i Billund Boligforening, og hun er også medlem af afdelingsbestyrelsen i afdeling 30, Museumsparken.

Det er tillidsposter, hun går meget op, hvad enten det handler om anlæggelsen af nye pigsten i Museumsparken eller udviklingen af boligpolitik i boligforeningen.

- Vi har jo stor indflydelse, hvis vi gider at række hånden op. Og at det er et valg for mange at bo til leje – ikke en nødvendighed – var drivkraften bag, at jeg selv stillede op. Jeg tror, der er mange

Vision om større boliger Hvad angår fremtidens boligpolitik for Vorbasse, så har Eva Kristensen et stort ønske: Større boliger.

- Vi kommer til mangle boliger til børnefamilier, der kan og vil betale. Som et alternativ til at købe et hus. Dem der frivilligt siger: ”Vi vil være fleksible” eller slet og ret: ”vi gider ikke ordne have”.

Store boliger hvor der er kræset for detaljerne, og hvor der er høj lækkerhedsværdi. Hvis der kommer en børnefamilie til Vorbasse i dag, må de købe en byggegrund og bygge et stort hus.

Skulle de ikke hellere bo hos os?

BILLUND BOLIGFORENING Billund Boligforening blev stiftet i 1952 og har i dag 864 boliger i Billund Kommune, hvoraf de 79 boliger ligger i Vorbasse. Billund Billund Boligforening dannede i 2009 sammen med AAB Kolding administrationsselskabet BOVIA.

Boligforeningens seneste opførelse i Vorbasse er afdeling 34 (2013), der er en del af Museumsparken.

Boligafdelingerne ligger tæt på hinanden i Vorbasse. Her er det afdeling 31, Søndergade, som ligger lige ved siden af afdeling 11, Bakkevej

17

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

NYE REGLER FOR BOLIGSTØTTE I 2016 Fra 2016 får Udbetaling Danmark besked fra SKAT, hvis din husstands indkomst ændrer sig i løbet af året. Oplysningerne fra SKAT bruger Udbetaling Danmark hver måned til at se på, hvor meget boligstøtte, du skal have udbetalt. Derfor kan du fra 2016 opleve, at din boligstøtte er forskellig fra måned til måned. Det sker, hvis husstandens indkomst ændrer sig så meget, at du har ret til enten højere eller lavere boligstøtte.

Læs mere om boligstøtte her: www.borger.dk/boligstøtte

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret

Julekonkurrence:

FIND JULE-MUSENE Jule-musene har indtaget denne udgave af BOVIA Magasinet. Find dem alle og send det rigtige antal i en mail til konkurrence@bovia.dk med dit navn og telefonnummer.

De to i konkurrencebeskrivelsen her, skal tælles med.

Der udloddes to flotte julekurve blandt de rigtige svar.

Sidste frist er 20. december.

Vinderen bliver udtrukket den 21. december og får direkte besked.

Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93 Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

19

Skolebørn på boligbustur BOVIA drog på bustur med to 2. klasser for at se på boliger, fordi BOVIA skal være med til at lære dem om samfundet.

Der er kommet boliger på skoleskemaet i 2. A og 2. B på Munkevænget Skole i Kolding. Eleverne har i 2015 talt om, hvordan man kan bo, og hvad man kan blive, når man bliver voksen.

Det er resultatet af den adoption, som BOVIA er gået sammen med de to andre lokale boligadministratorer Lejerbo og Boligkontoret Danmark om.

Den nye skolereform kræver, at skolerne involverer sig mere i lokalsamfundet, og den såkaldte adoption betyder, at boligorganisationerne bliver medansvarlige for elevernes læring om samfundet helt indtil 9. klasse.

Den 5. oktober var det blevet tid til en bustur for at se boligerne i virkeligheden. Eleverne besøgte boligafdelingerne Engdalen i Sdr. Bjert, Skovparken, Skovvejen og Fjordparken i Kolding, hvor de skulle løse forskellige opgaver. Dagen sluttede af i beboerhuset på Skovvejen, hvor børnene fik sodavand og en malebog med boliger.

Energien var ikke blevet mindre efter de mange indtryk, så der blev heldigvis også tid til et besøg på Skovvejens legeplads, da dagen var ved at være omme.

Direktør i BOVIA, Per Nielsen, fortæller børnene om, hvordan beboerne i Skovparken selv sorterer det affald, der kommer i boligafdelingens genbrugsstation.