Bovia Magasinet september 2015

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND

SEPTEMBER 2015 • 2. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Barn af boligblokken Tema om børn i boligafdelingerne

4-13 Derfor står din nabolejlighed tom Læs hvorfor lejligheder kan stå tomme i længere perioder

15

Åbent hus på Vifdam En tidligere børnehave er blevet til boliger

Koldings største bygherre Portræt af boligforeningen AAB Koldings første tid

3

16

1

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 3 – SEPTEMBER 2015 2. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE 6-årige Tarik fotograferet af Peter Dalby Madsen.

BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

”

Der er nemlig ingen tvivl om, at børn og aktiviteter omkring dem skaber samhørighed og styrker sammenholdet mellem beboerne i en boligafdeling.

Kære beboer. Kære læser.

Velkommen til efterårets BOVIA Magasin til beboerne i de boliger, BOVIA administrerer. Efteråret er kommet efter en dejlig sommer med et typisk dansk omskifteligt sommervejr.

Der har dog været mange gode og varme dage, og de har uden tvivl sat sit præg på livet ude i boligafdelingerne for både børn og voksne.

Netop børnene i boligafdelingerne er temaet i denne aktuelle udgave af beboermagasinet. Selvom vi som boligorganisation ikke har nogen forpligtelse til at gøre noget for specielt for børnene, er det en god idé at skabe nogle børnevenlige aktiviteter i boligafdelingen.

Der er nemlig ingen tvivl om, at børn og aktiviteter omkring dem skaber samhørighed og styrker sammenholdet mellem beboerne i en boligafdeling.

Det er forholdsvist nemt med de mindre børn. En legeplads, som mange afdelinger har, kan gøre meget, men nogle aktiviteter sammen med voksne kan også være til stor glæde for dem. Derfor kunne et aktivitets- eller fritidsudvalg i afdelingen måske være en god idé.

Men det er altså ikke kun afdelingsbestyrelsesmedlemmerne, der skal stå for det, så det gælder om at finde personer, der virkelig vil engagere sig. Nogle der har lyst og kan brænde for det. En par unge mænd eller kvinder. Eller pensionister? Det er i forvejen ikke nemt at rekruttere folk til bestyrelsesarbejde, men mon ikke projektarbejde som dette, er mere populært.

Den største udfordring er teenagerne i afdelingen. De er en svær gruppe at lave noget for. Nogle vil bare passe sig selv, og det skal respekteres, men jeg vil alligevel gerne opfordre teenagerne til at give udtryk for, hvad de gerne vil: computerfester, filmaftener, eller sportsarrangementer? Det er muligt, man kan finde på noget sammen i afdelingen. Da der tidligere var mange børn i min boligafdeling, havde vi for eksempel årlige fodboldturneringer, som var en stor succes.

Det er muligt, at din afdelingsbestyrelse kan afsætte et mindre beløb af til børneaktiviteter, og vi vil også centralt fra administrativ og politisk side forsøge at bakke op om og understøtte gode initiativer til børnevenlige aktiviteter, så godt vi nu kan.

Det handler ikke kun om børn denne gang. I magasinet er der også lidt om fraflytning, aktuelle bygge- og renoveringsprojekter samt en fortælling om boligforeningen AAB Koldings første boligafdelinger, der blev bygget i 1940’erne.

God læselyst.

Karl-Jørn Petersen Formand, AAB Kolding Formand, BOVIA

Anne Pagh og Ricky Jensen er nye beboere på Vifdam nr. 45.

Børnehave er blevet til moderne boliger I begyndelsen af august kunne de første beboere flytte ind i seks helt nye boliger i Kolding.

Den tidligere kommunale børnehave Midtbyens Børnehus på Vifdam i Kolding er blevet til seks nye boliger. Ombygningen har stået på et lille års tid, og den 19. juni kunne boligforeningen AAB Kolding invitere til rejsegilde og åbent hus på adressen. 40-50 mennesker benyttede lejligheden for at se boligerne og spise en grillpølse med brød.

De seks nye boliger udgøres af en enkelt toværelses lejlighed og fem fireværelses lejligheder fra 90-115 m2. Lejlighederne har åbent køkken og stue og ligger tæt på slotssøen.

De nye boliger ligger ved siden af afdeling 1. Den ældste boligafdeling bliver således nabo til boligforeningens nyeste byggeri.

Fra det ældste byggeri til det nyeste Anne Pagh og hendes mand Ricky Jensen – to af de nye beboere – var også mødt op for at kaste et ekstra forventningsfuldt blik på deres nye bolig.

- Vi kommer fra en bolig på 85 m2 i afdeling 1, og nu flytter vi ind en ny på 113 m2. Vi var heldige, for vi stod nummer 17 til at starte med, sagde Anne Pagh til BOVIA Magasinet.

Parret fortalte, at de har en lang historie i boligforeningen. De har boet sammen i otte år og har begge boet i boligforeningen forinden hver især. I 10 måneder har prøvet at bo i hus for at se, om det var det de skulle.

- Det skulle vi ikke, så det kunne ikke være bedre, at vi fik den her bolig. Vi har aldrig før prøvet at flytte ind i noget helt nyt, så vi glæder os. Det kan ikke gå hurtigt nok, istemte Ricky Jensen.

Parret og deres børn kunne flytte ind den 15. august.

3

TEMA: BARN AF BOLIGBLOKKEN

Modelfoto fra en reklamebrochure om Skovparken i Kolding. Det er fra 1970, da boligafdelingen var indflytningsklar og viser et af de store børnevÌrelser. Foto: Kolding Stadsarkiv.

4

TEMA AF SUSANNE STENSTROP THORSEN OG TOR STENSTROP

Barn af boligblokken Siden de første boligforeninger byggede almene boliger har der boet børnefamilier i dem. Tidligere var de store etageejendomme attraktive for far, mor og børn med deres store lejligheder og fællesarealer. I dag er de suppleret af moderne rækkehuse.

Og boligforeningernes boligområder kan være et barndomsland på både godt og ondt.

Der er kammerater lige uden for døren og tit også en veludstyret legeplads, hvor man kan lege med dem. Til gengæld er der ingen stor have, man kan boltre sig i, og underboen kan godt blive lidt muggen, hvis man danser hip-hop på sit værelse.

Livet som barn i et alment boligområde byder på både fordele og ulemper, men faktum er, at tusindvis af dejlige unger hver morgen slår øjnene op i en almen bolig og kalder den deres hjem.

De børn sætter vi fokus på i temaet i denne udgave af BOVIA Magasinet.

5

TEMA: BARN AF BOLIGBLOKKEN

Et godt sted at vokse op Vahida Hadzija og Ruzmir Ajdarlar er glade for de rammer, som AAB Koldings afdeling 21 i Skovparken skaber om deres sønners barndom.

Det store børneværelse indbyder til sjov og leg. Der er LEGO i massevis, spil og biler. Glade motiver på væggene. Og når 6-årige Tarik får nok af leg og går til ro, er det naturligvis i en seng formet som en stor bil, som tager ham i racerfart mod drømmeland.

Det var nogenlunde dét, hans forældre så for sig, da de for år tilbage valgte lejligheden i Skovparken som familiens hjem.

- Den store, rummelige lejlighed, var det første, jeg faldt for. Her er virkelig plads til alle, børn såvel som voksne, siger Vahida Hadzija, der sammen med Ruzmir Ajdarlar også har sønnen Yasin på knap et år.

Og det er ikke kun i lejligheden, der er god plads. I Skovparken er der grønne områder, legepladser og gåafstand til skov.

- Skovparken har en super placering. Vi spiller fodbold her og tager ofte en tur i skoven. Desuden har mine svigerforældre en kolonihave lige ovre på den anden side af vejen, fortæller Ruzmir Ajdarlar.

Ikke brug for mødregruppe Der er god plads, men samtidig er man tæt på naboerne. Familien Hadzija/Ajdarlar bor i en etageejendom, hvor naboerne er lige inde på den anden side af væggene.

Men det oplever Vahida Hadzija kun som en tryghed og et tilskud til familiens hverdag.

- Jeg har ikke haft behov for at være med i en mødregruppe, for der er så mange andre mødre på barsel lige udenfor døren. Vi mødes tit på legepladserne med barnevognene. Her er mange forskellige naboer, og vi har et godt fællesskab, fortæller Vahida Hadzija.

Selv stammer både Vahida Hadzija og Ruzmir Ajdarlar fra Bosnien. I Skovparken møder de folk med samme baggrund,

6

men mange flere, der kommer fra noget helt andet. Og det kan de godt lide.

- Danskere tænker måske ikke så meget over det, men det er jo kæmpe forskel på at være bosnier eller somalier eller afghaner. Når en nabo for eksempel slæber en madras ud i haven og ligger og sover for åben himmel, så oplever jeg det som lidt sjovt og meget anderledes fra min kultur. Men det er spændende at være så mange forskellige kulturer samlet, og jeg er glad for, at børnene oplever det, siger Vahida Hadzija.

Familien Ajdalar/Hadzija i et af hjemmets børneværelser. 45 år er gået siden billedet på side 4-5 af et børneværelse i Skovparken blev taget. Foto: ByLivKolding

Respekt for deres land Hun kom selv til Danmark med sine forældre som 6-årig. I dag er hun pædagog og ser på Danmark som sit og sin families land.

Ruzmir Ajdarlar mødte hun under en ferie i Bosnien. Parret forelskede sig, og herefter startede en kamp mod systemet, der heldigvis endte med en permanent opholdstilladelse i Danmark til ægtemanden.

Det sætter Ruzmir Ajdarlar stor pris på. Han fandt arbejde allerede i sin første måned i Danmark, og er i dag førsteassistent hos ISS.

Han tænker meget over at være et godt eksempel for sine børn.

- Jeg er taknemmelig for Danmark. Hvis nogen snakker dårligt om Danmark, så går jeg. Det har de ikke ret til. Danmark har hjulpet så mange mennesker over hele verden. Jeg lærer mine drenge, at de skal respektere vores land, Danmark, og derved også repræsentere det land, vi kommer fra, på den bedste måde, siger han.

Familien Hadzija/Ajdarlar er en glad børnefamilie, der har fundet et godt og trygt hjem i Skovparken.

7

TEMA: BARN AF BOLIGBLOKKEN

Verdens bedste skib Processen tog omkring et år, da afdeling 9 satte sig for at få den møre, gamle legeplads skiftet ud med et splinternyt klatreskib.

- Det er simpelthen det bedste skib i verden!

Sådan jublede en lille dreng, da AAB Koldings afdeling 9 i juli indviede en ny legeplads ved den årlige sommerfest.

Og ordene gik rent ind hos Helle Pagh, der som medlem af afdelingsbestyrelsen har været med til at sikre afdelingen den nye legeplads.

- Vi er endt med en rigtigt god løsning. Det glæder mig at se, at der nærmest altid er legende børn, når jeg går forbi. Vi er en børnerig afdeling, og en god legeplads er også med til at trække nye beboere til, siger hun på vegne af afdelingsbestyrelsen.

Ingen huslejestigning Processen omkring den nye legeplads startede sidste år, hvor bestyrelsen kastede et kritisk blik på den daværende legeplads, som havde ligget der i mange år.

Legepladsen var mør. Rutsjebanen var blevet taget ned, fordi den var blevet farlig at færdes på, og legestativet var også faldefærdigt. Desuden var det hele ret utidssvarende.

Afdelingsbestyrelsen søgte AAB Koldings pulje til fritidsaktiviteter og fik bevilget 10.000 kroner til en ny rutsjebane. Men når nu hele legepladsen var udskiftningsmoden, virkede det fjollet at nøjes med en ny rutsjebane.

Derfor bad afdelingsbestyrelsen om

8

inspektørens hjælp til at undersøge, hvilken ny legeplads, afdelingen havde økonomisk mulighed for at anlægge.

- Det var helt afgørende for os, at den nye legeplads ikke måtte medføre huslejestigninger. Det ville især ikke være fair over for de ældre beboere, som ikke har den store gavn af legepladsen, siger Helle Pagh.

Plads til alle Inspektøren forelagde forskellige muligheder for bestyrelsen. De blev studeret nøje, og af de forskellige forslag endte bestyrelsen med at vælge et såkaldt klatre- og motorikskib fra firmaet Uno Concept.

- Vi gik bevidst efter en legepladsløsning, hvor der var noget for alle aldersgrupper af børn. Skibet udmærker sig blandt andet ved, at der er virkelig mange legemuligheder samlet i ét. Det er noget helt andet end gammeldags legepladser, siger Helle Pagh.

Legepladsen er lavet af stål, hvilket sikrer lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse.

Udover at være et hit hos børnene, tjener legepladsen også som naturligt samlingssted for boligafdelingen beboere, som har givet mange positive tilbagemeldinger.

Det tog cirka et år, fra projektet blev skudt i gang, til afdelingen havde en flot, ny legeplads.

AFDELINGSBETYRELSEN I AFDELING 9 Helle S. Jørgensen (formand) Marianne Bjørkquis Birgit Thrane Pagh Jacob Rosenkrands Helle Thrane Pagh

Der var mange børn, som ville være med til at indvie den nye legeplads ved afdeling 9’s årlige sommerfest

9

TEMA: BARN AF BOLIGBLOKKEN

Et sted at høre til Hver dag mødes børn fra flere af AAB Koldings boligafdelinger i Kolding i Gademix på Junghansvej.

Knullebørn, er der nogle, der kærligt kalder dem. De er opvokset i området omkring Knud Hansensvej i Kolding, og de kender alle sammen hinanden. Fra opgangene, fra legepladserne, fra de grønne områder. Og fra Gademix.

- De fleste, der kommer her, er vokset op med hinanden. Vi har et rigtigt godt fælleskab, fortæller 13-årige Alexandra Brøndum Bendixen.

Gademix er et værested med base i Kvarterhuset på Junghansvej. Det hører under KFUMs sociale arbejde, og det er gratis at komme der. Og det gør de unge, mange af dem dagligt.

- Det er kedeligt, når Gademix er lukket. Så er der ikke så meget at lave, siger Stine Maiens Hansen på 12 år.

En vigtig base Hos Gademix er der trampoliner, parkourbane, kreative muligheder og meget andet. Der er mange projekter og ture

10

til for eksempel svømmehallen eller større byer. Flere gange har Gademix sågar stablet et rigtigt cirkus på benene med børnene som artister.

Alt sammen skaber det en vigtig base for børnene.

- Gademix er et sted at høre til, hvor alle kan føle sig inkluderet. Målgruppen er de foreningsløse børn, som mangler indhold i fritiden. Og den målgruppe rammer vi, men vi rammer også bredere end det, fortæller Hanna Andresen, der er stedets leder.

Værestedet er for de 10-17-årige, og aldersspredningen er intet problem.

- De ældre tager sig godt af de yngre. Det er mere mellem de jævnaldrende, at der nogle gange kan være lidt pige-fnidderfnadder, fortæller Stine Maiens Hansen, der går i 6. klasse.

Naboer giver tryghed Pigerne, som BOVIA Magasinet møder i værestedet, bor i AAB Koldings boliger

på Knud Hansensvej og Junghansvej. De godt tilfredse med at være opvokset i almene boligafdelinger.

- Det giver en tryghed, at der bor så mange mennesker rundt om én. Og at der er altid nogen at være sammen med, siger Alexandra Brøndum Bendixen.

- Men nogle gange er der nogle, der er fulde eller hører høj musik. Det er knap så rart, siger Stine Maiens Hansen.

Hun drømmer om at arbejde med børn, når hun bliver voksen. Det kunne for eksempel være et sted som Gademix.

Alexandra Brøndum Bendixen er mere i tvivl.

- Jeg tænker tit over det, men jeg har ikke besluttet noget. Den ene dag vil jeg være kok, men så går der en måned, og så vil jeg være politibetjent eller pædagog, siger hun med et smil. Én ting er i hvert fald sikkert: Knullebørnene har mod på livet.

Pigerne i Gademix er glade for, at der altid er nogen at vĂŚre sammen med.

11

TEMA: BARN AF BOLIGBLOKKEN

På job lige uden for døren Skolebørn i flere af AAB Koldings boligafdelinger lærer ansvar og tjener penge ved at passe på deres boligafdeling.

Mohammed Sheik og Nicolai Pagh svinger hjemmevant hver sin kost, mens de stabilt arbejder sig ned ad Frederik 7.

Vej i Kolding. Bag sig efterlader de det nydeligste fortov.

De to 14-årige drenge har fritidsjob i afdeling 9, hvor de selv bor.

- Det er et godt job og en fordel, at man kender området, siger Mohammed Sheik.

Deres job er en del af et projekt, som ByLivKolding kører i flere af boligafdelinger i byen. Her tilbyder man fritidsjob til skoleelever, der kan have gavn af at prøve afprøve sig selv i arbejdssammenhæng.

- De lærer meget af det ansvar, der følger med et job. Ofte er der tale om unge mennesker, der mangler voksne rollemodeller derhjemme, og de har stor gavn af være en del af arbejdsfællesskabet i en boligafdeling, fortæller Kai Hundrup fra ByLivKolding.

Fremtidsdrømme Mohammed Sheik og Nicolai Pagh har ingen problemer derhjemme, men de oplever alligevel begge, at jobbet er et positivt indslag i deres hverdag.

- Det er et hyggeligt arbejde. Jeg kan godt lide, at man har kontakt til så mange mennesker, siger Nicolai Pagh.

12

Han har arbejdet i afdelingen i et par måneder, og har taget del i mange forskellige opgaver. Udover at være med til at vedligeholde de grønne områder, har han også deltaget i istandsættelsen af en lejlighed efter, at en beboer er flyttet ud.

- Jeg kan godt lide at bestille noget, og et job som Tims ville være perfekt for mig engang i fremtiden, siger Nicolai Pagh.

Gevinst for afdelingen Omtalte Tim er Tim Ekelund, som er ejendomsservicemedarbejder på det lokale områdekontor i boligforeningen og en slags mentor for drengene. Han er blandt andet valgt til den tjans, fordi: - De unge kan relatere til ham, fordi han ikke er sådan en gammel hønisse som mange af os andre, som Kai Hundrup fra ByLivKolding siger.

Og det passer Tim Ekelund rigtigt godt.

- Jeg holder meget af at arbejde med unge mennesker. Og drengene er en stor gevinst for boligafdelingen. De får løst mange af de småopgaver, som kan være svære at finde tid til for os andre, siger han.

Drengene har jobbet i afdeling 9 i et halvt år, hvorefter andre skolebørn får chancen for at overtage.

Mohammed Sheik og Nicolai Pagh kan begge lide at bestille noget.

13

ALMEN INFO

Sådan gør du hvis

DU VIL FLYTTE Hvordan opsiger du din bolig? Hvor lang er fristen?

Får du noget af dit indskud tilbage? Læs guiden og få svarene.

1. Opsigelse Når du har besluttet dig for at flytte, skal du sende en skriftlig opsigelse til BOVIA. Du kan få en opsigelsesblanket i vores administration eller printe den fra vores hjemmeside.

eningens venteliste. De boligsøgende vil herefter hver især kontakte dig for at aftale en tid for fremvisning af din lejlighed. Du skal være hjemme og give adgang til din bolig på de aftalte tidspunkter. Tag godt imod de boligsøgende.

2. Opsigelsesfrist

4. Flytning

Du skal være opmærksom på, at der er en opsigelsesfrist på 3 måneder til den 1. i en måned, hvis du bor i en familiebolig. Hvis du vil være sikker på ikke at skulle betale husleje fra for eksempel den 1. juli, skal vi have din opsigelse senest den 31. marts.

Bor du i en ungdomsbolig er opsigelsesfristen 6 uger til den 1. i en måned. I den mellemliggende periode skal du betale husleje og forbrug, som du plejer, men du må naturligvis gerne flytte. Hvis du ønsker det, kan vi forsøge at genudleje din bolig inden for de 3 måneder, der gælder i lejekontrakten. Hvis boligen udlejes hurtigere, frigøres du fra lejemålet. Se flere eksempler og tidslinjer på vores hjemmeside bovia.dk under opsigelse.

Du skal flytte senest 14 dage før, lejemålet ophører, så boligen kan blive sat i stand, inden den nye lejer flytter ind.

3. Nye lejere Når genudlejningen af din bolig går i gang, sender vi tilbud om leje af boligen til et antal boligsøgende, der står på boligfor-

14

5. Fraflytningssyn Når boligen er tømt og reng jort, skal der foretages fraflytningssyn. Synet gennemføres af en af boligforeningens medarbejdere og gerne med din deltagelse. Du bliver derfor indkaldt til at deltage i synet med mindst 8 dages varsel. Resultatet af synet skrives i en særlig synsrapport. Du bliver bedt om at underskrive rapporten og får en kopi udleveret. Ved fraflytning betaler du for, at boligforeningen udfører en normalistandsættelse af boligen. Normalistandsættelsen omfatter nødvendig maling af lofter, maling/tapetsering af vægge og rengøring efter håndværkerne. Senest 2 uger efter synet får du skriftlig besked om istandsættelsesarbejdernes omfang.

Derfor står din nabolejlighed tom Lejeboliger kan stå tomme i længere perioder af flere grunde.

6. Indskud Beboerindskuddet er en del af finansieringen af byggeriet, men det er samtidig en sikkerhed for afdelingen i forhold til udgifterne til normalistandsættelse af boligen. Hos os er reglerne sådan, at ved fralytningen fordeles udgifterne til normalistandsættelsen mellem dig som lejer og boligafdelingen i forhold til, hvor længe du har boet i lejligheden. For hver måned du bor i boligen, betaler boligafdelingen 1 procent af normalistandsættelsen, så har du boet i den samme bolig 100 måneder (8 år og 4 måneder), betaler boligafdelingen 100 procent. Dog ikke mislighold.

7. Ny bolig Vi kan også tilbyde dig en ny bolig. Husk, at hvis du har boet i din bolig i et år, har du en særlig fortrinsret til at komme i betragtning til en anden bolig frem for andre boligsøgende udefra. Du skal blot skrive dig på oprykningsventelisten, hvis du ønsker at flytte til en anden bolig i din boligafdeling eller inden for din boligforening. Kontakt BOVIA på 75525344.

Af og til får BOVIA henvendelser fra beboere, der undrer sig over, at en lejlighed i samme boligafdeling tilsyneladende står tom i en længere periode, efter den sidste lejer flyttede ud.

- Skal den ikke bare lejes ud hurtigst muligt, lyder spørgsmålet. Svaret er jo! Men der kan være flere grunde til at en attraktiv lejebolig står tom eller ubeboet i en længere periode.

Den tomme lejlighed kan være et dødsbo, som skifteretten er i gang med at behandle. Skifteretten er den myndighed, der tager stilling til, hvordan boet efter en afdød person skal skiftes.

Det afhænger blandt andet af arveforholdene og de økonomiske forhold i boet. BOVIA kan ikke fjerne boet fra boligen og leje den ud, før sagen er afg jort.

BOVIA og boligforeningerne har ansvaret for at fremtidssikre boligerne, og derfor benytter vi nogle gange en opsigelse til at få moderniseret køkken, badeværelse eller andre rum i boligen. Er det tilfældet går der ofte mere end de 14 dage, der går med en normal istandsættelse.

I sjældne tilfælde kan en bolig være svær at leje ud igen, fordi den ikke er attraktiv eller konkurrencedygtig nok i den pågældende bydel i forhold til efterspørgslen.

Endelig kan grunden også være så banal, at den tidligere lejer fik opsagt sin bolig for sent, og derfor er flyttet til sin nye bolig umiddelbart efter opsigelsen.

15

HER BOR VI

Da de gode billige boliger kom til byen Det startede med nogle boliger på en skråning og i løbet af ganske få årtier blev Arbejdernes Andels Boligforening Koldings største boligforening og bygherre.

To gamle fotografier taget fra Koldinghus mod nord beskriver, hvordan Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) tog stor andel i at udvikle Kolding fra en middelstor provinsby til en blomstrende handelsby og et knudepunkt i provinsen. På godt 10 år skød over 500 nye AAB-boliger op flere steder i byen men mest markant på den sydvendte skråning nord for den gamle middelalderby.

Cirka 1950. AABs boligkarréer har spredt sig langs Nordre Ringvej (1939-42), Sneppevej (1941-45), Vifdam (1943-45) og Kikkenborgvej (1947-49). Foto: Kolding Stadsarkiv.

16

År 1937. Nordre Ringvej er lige anlagt på Egtvedbanens tidligere jernbanespor, men ingen af boligforeningens boliger er bygget endnu. AAB bliver stiftet året efter. Øverst ses Gøhlmanns Mølle og vandtårnet på Gøhlmannsvej.

Der er kolonihaver, hvor svømmebadet nu ligger. Foto: Kolding Stadsarkiv.

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Kolding blev stiftet 27. september 1938 med det formål ”at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet boligbyggeri, således at boligerne udgør et attraktivt botilbud til Koldings borgere.”

Dårlige boligvilkår og høj arbejdsløshed i 1930erne banede

vej for nye boliglove, der g jorde det muligt at yde lån på op til 95% af anskaffelsessummen til socialt boligbyggeri. Der blev også mulighed for at give huslejenedsættelse til børnerige familier. I de største provinsbyer blev der derfor stiftet mange boligforeninger, der som AAB Kolding med tiden blev byens største bygherre.

Som en slags krone på værket byggede AAB Kikkenborggården på toppen af bakken og sidste del, zigzag-blokken, stod færdig i 1949. Den 27. november 1948 kunne man læse en lille artikel i et lokalt dagblad om rejsegildet, hvor udsigten fra byggeriet også blev nævnt. Se artiklen på BOVIAs hjemmeside.

17

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

Løsninger findes på www.bovia.dk

18

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

VIDSTE DU AT...

Familieboliger udlejes som hovedregel til dem, der har stået længst på ventelisten. Når du som beboer har boet i et lejemål 1 år og ønsker at søge en anden bolig, kan du blive skrevet på oprykningsventelisten.

Betaler du i dag ajourføringsgebyr til den almindelige venteliste, føres din anciennitet fra den almindelige venteliste med på oprykningsventelisten. Du skal betale kr. 200,00 for at blive opnoteret og herefter et ajourføringsgebyr på kr.

150,00 pr. år. På oprykningsventelisten får du fortrin til andre boliger i den boligafdeling, du bor i og herefter til andre boligafdelinger i din boligorganisation

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93 Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

19

RENOVERING OG REJSEGILDE PÅ

KONSUL EFFS VEJ Fredag den 26. juni var Frederiks Pølsevogn igen kørt i stilling for at forsyne de sultne ganer, der mødte frem til åbent hus og rejsegilde i forbindelse med renoveringen af rækkehusene Konsul Effs Vej og Konrad Jørgensen Vej i Kolding.

De 25 rækkehuse fra 1959, der er en del af afdeling 72 i AAB Kolding, er under renovering for at sikre, at boligerne er tidssvarende og vedligeholdelsesudgifterne i fremtiden kan holde holdes på et acceptabelt niveau. Da man alligevel skulle i gang var der ræson i at udskifte den gamle og nedslidte kloakering samtidig.

Beboerne har benyttet den kollektive råderet og selv besluttet at få lavet renoveringen, der omfatter en opbygning af badeværelse, entré og bryggers i de lave bygninger mellem rækkehusene. Der er også lavet et enkelt forsøg med en mere omfattende renovering af et helt hus, hvor det gamle køkken og gulvene også udskiftes.

Renoveringen kommer til at koste beboerne cirka 1.400 kroner mere i husleje om måneden.

Annette Helen Brill, der er beboer på Konrad Jørgensens Vej, er glad for sit nye badeværelse og bryggers