Issuu

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND

MARTS 2015 • 2. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Hvilken hobby passer til dig? Tema med gode tips om fritidsinteresser Læs temaet side

Skab dit helt eget hjem Med råderetten kan du forbedre og forandre din bolig

12-13

4-13

Nye tider i den lille stationsby Portræt af Lunderskov Boligforening

16-17

Dåserne genbruges Boligafdeling fik tre dåsecontainere af boligafdeling

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 1 – Marts 2015 2. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af Bovia. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

”

Den boligforening, du bor i, lever i høj grad også af de frivillige.

Kære beboer. Kære læser. Der er mange frivillige hænder i Danmark. En rapport fra Center for frivilligt socialt arbejde viser, at den danske befolkning på et år lægger 350 millioner timer i frivilligt arbejde. Som træner i en idrætsklub, som besøgsven, som frivillig i bestyrelser og meget mere. Det fremgår også af rapporten, at der er stor tilfredshed med at være frivillig. Frivillige bruger flere timer på deres aktiviteter, særligt dem, der er engageret på det sociale område. Frivilligrapporten er iværksat af Social- og Integrationsministeriet og kommer hver andet år. Den viser også, at 40 % af alle danskere over 16 år udfører frivilligt arbejde. Det svarer til omkring 1,8 millioner danskere. De frivillige bruger typisk mellem 1 og 4 timer om ugen på frivilligt arbejde, og de bliver engageret af interesse for sagen og for fællesskabet. Den boligforening, du bor i, lever i høj grad også af de frivillige. Vi ser dem tage aktivt del i afdelingsbestyrelserne, men også som arrangører af sociale aktiviteter og som besøgsvenner. De gør et kæmpe stykke arbejde til stor glæde for ældre, unge og børn – og for det demokrati som boligforeningerne er bygget op omkring. Boligforeningerne støtter de frivillige og deres aktiviteter, og selv om nogle af boligforeningerne også har en mindre sum penge, man kan søge om at få del i, så er der desværre ikke økonomi til det helt store. AAB Kolding skal i gang med et pilotprojekt, der går ud på, at kortlægge den frivillige arbejdskraft i boligafdelingerne og lade dem dele erfaringerne, så det frivillige engagement kan brede sig. I BOVIA synes vi også, det er vigtigt, at de frivillige beboere finder deres rette hylde og trives på lang sigt. Det sikrer, at engagementet bliver ved. Derfor skal der være klarhed og åbenhed om, hvad det indebærer, hvis man siger ja til at bruge sin fritid på frivilligt arbejde. Hvis man ved, hvad det kræver fra starten, bliver man ikke overrasket og måske så skuffet, at man trækker sig. Og så er der i stedet basis for et godt samarbejde. Apropos fritid så bringer vi i denne udgave af BOVIA Magasinet et tema om hobby- og fritidsaktiviteter. Vi har besøgt en række beboere, som fortæller om, hvad de bruger deres fritid på. Vi håber, det kan inspirere andre. Og frivilligt arbejde kan såmænd godt være en del af en hobby. Det kan du læse mere om på siderne 4 til 13. Derudover introducerer vi en ny portrætserie om dem, vi administrerer – boligforeningerne og deres boligafdelinger. Den hedder ”Her bor vi”, og første gang er vi en tur i Lunderskov for at se på byens boligforening. God læselyst! Per Nielsen, Direktør, BOVIA

DU BOVIA:

Beboerne skal have hjælp til at få styr på, hvad man som lejer kan lave om i boligen, og hvilke opgaver boligafdelingen skal spare op til. Derfor udgiver BOVIA en pixi-bog om råderetten.

RÅDER OVER DIN BOLIG Lejere i boligforeninger må gerne lave om i deres boliger - enten sammen eller hver for sig. Men hvordan er reglerne? Det kommer blandt andet til at fremgå af en ny pixi-bog om råderetten, som BOVIA står bag. Pixi-bogen udgives i foråret – først til afdelingsbestyrelsesmedlemmer og senere til alle beboere. - Vi vil gerne have, at beboerne er klar over, at de til en vis grad selv kan bestemme, hvad de kan lave om i deres bolig. Samtidig er der også regler for, hvad boligafdelingen skal spare op til i forbindelse med vedligeholdelsen. Derfor ønsker vi at skabe klarhed om reglerne for råderet, siger Dorte Radik, der er chef for beboerservice i BOVIA. Lejerne kan med råderetten lave om i boligen enten individuelt eller kollektivt, altså som en samlet boligafdeling, der løfter økonomien i fællesskab. - Det er vigtigt, at afdelingsbestyrelsen får styr på reglerne og får udarbej-

SKAB DIN PER

- MED RÅDERE

SONLIGE BOLI

TTEN HAR DU

MULIGHEDERN

det et råderetskatalog for, hvad boligafdelingen gerne vil. Der bliver nødt til at være en fornuftig plan for fremtiden, så der ikke investeres i splinternye køkkener, hvis det havde været mere hensigtsmæssigt at skifte vinduerne først. Begge dele vil nemlig medføre en huslejestigning. Det mest nødvendige bør derfor komme først, når der skal prioriteres, ellers bliver huslejen alt for høj, siger Dorte Radik. Afdelingsbestyrelserne i de boligforeninger, BOVIA administrerer, var i efteråret inviteret til to møder angående råderetten, hvor en konsulent fra BL – Danmarks Almene Boliger forklarede deltagerne om reglerne. Den nye pixibog om råderetten laves også i samarbejde med BL og ventes klar i april.

Læs mere om råderetten i artiklen side 14-15

TEMA: HOBBY OG FRITID

NYDmedLIVET en hobby Rigtigt mange mennesker laver noget i deres fritid, som de interesserer sig for. Begrebet at have en hobby, hvilket betyder yndlingsfritidsbeskæftigelse, opstod i Danmark efter Anden Verdenskrig, i takt med den stigende kulturpåvirkning fra USA og England. En hobby er pr. definition uforpligtende i modsætning til håndværk og husflid, der er til nytte. Ordet hobby er engelsk og afledt af ordet hobbi(n), der betyder lille hest eller pasgænger. I bred betydning omfatter hobbybegrebet over 1.000 forskellige fritidsaktiviteter, for eksempel sport, modelbyggeri, lystfiskeri, fotografering og gør-detselv-aktiviteter. Groft sagt kan man inddele hobbyer i tre kategorier: 1. Samlehobbyer: Brevpapir, frimærker, glansbilleder, klistermærker, mønter, pins, postkort, receptkuverter, telekort, servietter, kuglepenne, øletiketter, modeltog. 2. Skabende hobbyer: Havedyrkning, håndarbejde, kunsthåndværk, maleri, sang, tegning, musik, modelbygning, scrapbooking. 3. Underholdende hobbyer: Spil, geocaching, læsning af bøger eller tegneserier. Vi præsenterer på de næste sider en række beboere, der har hobbyer i alle tre kategorier. Fælles for dem alle er, at de nyder deres hobbybeskæftigelse, - alene eller hver for sig. Den giver dem noget særligt; afslapning, samvær med andre, selvværd, hygge og livsglæde. Det er som bekendt sundt for både krop og sjæl, så føl dig endelig fri til at blive inspireret.

TEMA: HOBBY OG FRITID

Frimærker fascinerer Tonny - Nogle frimærkesamlere går op i stempler. Jeg går helt vildt op i farver. Jeg kan godt have det samme mærke i tre forskellige nuancer af den samme farve. Jeg går virkelig op i detaljerne, afslører Tonny Gustav Bodilssøn, der har en samling på over 20.000 frimærker. Hjemme hos Tonny Gustav Bodilssøn i Billund er skabe og hylder fyldte med mapper. I mapperne er der frimærker. Mange frimærker. Først og fremmest er der alle mapperne med samlingen, så er der mapperne med dubletterne, og til sidst er der mapperne og kuverterne med de usorterede frimærker. Interessen for frimærker startede, da Tonny Gustav Bodilssøn var 13 år. - Dengang samlede pigerne på glansbilleder, og drengene samlede på frimærker. Min mor arbejdede desuden på posthuset i Billund, så det var nærmest uundgåeligt, fortæller han. Interessen varede i cirka 10 år, så lå den stille indtil for seks år siden, da Tonny Gustav Bodilssøn pludselig fik lyst til at genoptage sin gamle hobby. Interessen fængede umiddelbart, og i dag er han bestyrelsesmedlem i Vejle Frimærkeklub, Europas mest aktive klub. - Jeg måtte begynde på bar bund igen og samlede på danske mærker. I dag har jeg en stor samling og samler især på tyske frimærker, siger han.

Kigger farver Tonny Gustav Bodilssøn er blevet en sand frimærkenørd. Det indrømmer han selv. - Jeg søger specielle farvenuancer. Det er nørdet, totalt nørdet. Jeg har flere tusinde mærker, som, folk tror, er ens, men de er ikke ens! Der kan være meget små nuanceforskelle, som jeg kan se.

I vinterperioden bruger han meget tid på frimærkerne. Han kan sidde en hel aften og en halv nat, beretter hans kone Ulla. - Det kræver meget tid at samle, som jeg gør. Jeg sorterer, scanner ind, bestemmer farver ved min dagslyslampe og sætter i album, siger Tonny Gustav Bodilssøn, der er medlem af en tysk studiegruppe, og i frimærkekredse går for at være ligeså dygtig som eksperterne til at bestemme farver.

Samlingens kronjuvel Det er frimærker fra det tyske Reichspost 1872- 1902, der interesserer Tonny Gustav Bodilssøn mest, især de såkaldte Germaniamærker. Det er de mest sjældne af frimærkerne. - Det sjove ved de mærker er, at motivet er en dame med hjelm, sværd og scepter. Hun hedder Germania og er symbolet på det tyske rigsfællesskab, og modellen er i virkeligheden kejserens elskerinde. Der er en masse historie i det om de tyske delstater, siger han begejstret. Der er særligt ét frimærke, som han er meget glad for. Det er et halv Germaniamærke, der sidder på et brev, som er kronjuvelen i samlingen. Der er prøvebevis på, hvilket vil sige, at det er bevist, det er ægte. - De sagde, det var umuligt at opdrive, men jeg g jorde det altså. Jeg er en af de få i Danmark, der har et, fortæller Tonny Bodilssøn stolt.

Historien fascinerer Tonny - Hvad er det, der er så interessant ved frimærker? - Det er historien bag dem. Der er meget historie i frimærker, og jeg er meget historieinteresseret. For eksempel findes der frimærker med Hitlers portræt. Der er nogle, som ikke bryder sig om det og får moralske opstød. Men man skal jo ikke tie historien ihjel, så tror folk jo bare, at den ikke er hændt. Så går den ind i glemselen. Hitler er en del af den tyske historie. Alle lande har deres sorte pletter, siger Tonny Gustav Bodilssøn, der ofte køber på QXL eller Lauritz. com. - Det er en sund interesse, og man kan sagtens samle frimærker uden at det koster en formue. Man kan købe en pæn lille samling for 300-400 kroner. Start med et album, en pincet og en lup for 500 kroner og begynd at bytte i en klub. Så kører det, fastslår han. Vejle Frimærkeklub arbejder på et Nordisk Mesterskab i frimærker, og i 2017 skal klubben være vært for en stor international frimærkeudstilling i Vejle. - Jeg vil meget gerne have min Germania-samling med på udstillingen. Men det kræver, at den først kommer på klubudstilling, og derefter national udstilling for at kunne være med. Det kan lige akkurat nås, siger den forventingsfulde frimærkesamler fra Billund.

TEMA: HOBBY OG FRITID

Ella Jensen har udstyret i orden. Hun har desuden tre små lykkefigurer med, som hun stiller op ved pladerne, og som skal forsyne hende med held.

Ellas Jensens mand, Svend Erik, hjælper også til som frivillig i salgsboden ved bankoaftenens start.

BANKO GØR ELLA GLAD Banko har både givet Ella Jensen fra Kolding et stærkt socialt netværk og muligheden for at slippe sin indre smørebrødsjomfru løs. Tre gange om ugen finder Ella Jensen de faste spilleplader frem og drager mod bankohallen, der gennem de seneste ti år er blevet en stor og væsentlig del af hendes liv. - Banko er min helt store hobby. Jeg nyder både spillet og det sociale samvær, vi har omkring det, fortæller hun. Fra hendes hjem i AAB Koldings afdeling på Konsul Graus Gade er der blot en rask spadseretur til Midtbyens Bankocenter, hvor Ella Jensen dyrker sin store interesse. Ikke blot som spiller, men også som en del af et af de frivillige hold, der får bankoaftenerne til at glide. Hun er en fast del af køkkenteamet om fredagen, der står for bankospillernes forplejning. - Det er blevet en tradition at jeg, sammen med de andre frivillige, laver højtbelagt smørebrød, som sælges til deltagerne hver fredag. I dag kan bankospillet samle mellem 200 –

250 spillere hver aften, de 3 aftener om ugen der spilles, så der skal smøres mange stykker smørebrød, smiler hun.

Kan stadig bruges Ella Jensen har altid drømt om at blive smørebrødsjomfru, men der var desværre ikke økonomisk mulighed for det, da hun var ung, så i sin seniortilværelse, så hun chancen for at få udleve drømmen. For nogle år siden, da der var bankospil i centret alle ugens dage, undtagen lørdag, var Ella en del af hjælperkorpset flere aftener om ugen. Det er især i gruppen af frivillige omkring bankocentret, at Ella Jensen har fundet nye venskaber og et stærkt socialt netværk. Og det netværk er højt skattet af Ella Jensen, der måtte stoppe på arbejdsmarkedet allerede som 40-årig på grund af sygdom.

Der smøres og sælges mange stykker smørrebrød til de 200 deltagere, hvoraf mange kommer og spiser aftensmad før bankoaftenen begynder kl. 18.30.

”

Det er dejligt at have noget at gå op i og bruge sin tid på.

Ella Jensen har fast brugt 700 kroner om ugen på banko, men på det seneste har hun skåret budgettet ned til 400 kroner om ugen. Indtægter og udgifter stemmer nogenlunde overens – som regel med et mindre overskud.

- Det er dejligt at have noget at gå op i og bruge sin tid på. Blandt de frivillige mærker jeg, at jeg stadig kan bruges til noget, og det er en dejlig følelse, fortæller hun.

Går glad hjem Ella Jensens mand, Svend Erik Jensen, er ikke spillefugl i samme liga som sin kone. Men efter, han er gået på efterløn for godt to år siden, er også han begyndt at give en hånd med som frivillig i bankocentret. Faktisk har Svend Erik Jensen en familiehistorie fyldt med banko. - Min far var gennem mange år formand for én af Koldings bankoforeninger. Jeg tror faktisk, det var gennem ham, du blev introduceret til banko, siger han med et spørgende blik på sin kone.

Hun bekræfter: - Det var det, engang tilbage i 70’erne. Jeg syntes, det var meget spændende. Siden der sket store forandringer i Kolding Firma Sports Støtteforening, som klubben hedder. For år tilbage var alle præmier kødpakker og købmandskurve. I dag spilles der udelukkende om pengepræmier, hvilket både Ella og Svend Erik Jensen er godt tilfredse med. Ella Jensen planlægger at fortsætte med bankospillet lige så længe, hun kan holde til det. - Jeg er altid glad, når jeg går derfra. Hvis jeg har vundet noget, er jeg selvfølgelig ekstra fornøjet. Men det vigtigste er at være en del af det hyggelige fællesskab, siger hun.

TEMA: HOBBY OG FRITID

Helle ser motiver overalt Helle Thrane Paghs store hobby er at skabe unikke og farvestrålende lejlighedskort. Helle Thrane Pagh læser ikke magasiner på samme måde, som de fleste andre gør. Hendes øjne er på en konstant jagt efter motiver, mens hendes hjerne udtænker idéer til det næste kort, hun skal skabe. - Det er en hobby, der fylder meget. Mine skuffer er fyldt med materialer til enhver lejlighed, fortæller hun, mens hun indvier dette magasins udsendte i sin store lidenskab. Decoupage hedder det. Og 3d-kort. Kort fortalt samler Helle Thrane Pagh på udklip og ting, som hun kan sætte sammen til lejlighedskort. Er der tale om en masse udklip i skøn forening, hedder det decoupage. 3d-kort er kort med påklistrede motiver, som vises tredimensionelt, og motiverne køber hun på nettet, kræmmermarkeder og i butikker. Kortet dekorerer hun så i øvrigt efter, hvad der passer til motivet. - Jeg har altid haft et godt øje for det grafiske. Jeg nyder at sætte farver og motiver sammen, mens jeg bruger min fantasi, fortæller Helle Thrane Pagh, der til dagligt arbejder med administration hos GLS.

Slapper af imens De mange kort bliver til i hendes hjem i AAB Koldings afdeling 9. Helle Thrane Pagh bru-

ger typisk cirka en aften pr. kort, som hun så også har tænkt lidt over forinden. - Jeg slapper godt af, mens jeg arbejder med kortene. Jeg kan lytte til musik imens eller se fjernsyn med et halvt øje, fortæller hun. Hun går ofte til og fra kortene, for det er vigtigt, hun er i den rette stemning. - Hvis jeg ikke er i det rigtige humør til det, bliver det grimt og dårligt, og så må jeg lægge det væk, fortæller hun.

Ingen stor forretning På internettet finder Helle Thrane Pagh et fællesskab omkring sine kort med andre, der er bidt af det samme. Her sælger hun også med jævne mellemrum ud af sit hjemmearbejde. - Det er ikke nogen stor forretning, men det er sjovt, siger hun og erkender, at hobbyen ikke er blandt de allerbilligste. Helle Thrane Pagh bruger mange penge på materialerne til kortene, som hun sælger for 15-25 kr. stykket. Hun anslår, at hun bruger 4-5 timer om ugen på sine kort og lidt mere, når der er mange bestillinger. - Lige nu arbejder jeg på et babykort. Det manglede i samlingen, siger Helle Thrane Pagh med et smil.

”

Hvis jeg ikke er i det rigtige humør til det, bliver det grimt og dårligt, og så må jeg lægge det væk.

TEMA: TEST

Test dig selv:

Hvilken hobby passer til dig? Du vil gerne have en hobby, men ved ikke, hvad du skal kaste dig over? Fortvivl ikke, men tag vores uvidenskabelige test, som er skabt for at give dig et fingerpeg om, hvilken type hobby, der måske kan fange dig.

Er du ordensmenneske? A: Ja, til fingerspidserne B: Jeg kan rode lidt, men foretrækker orden C: Nej, jeg befinder mig godt i kaos D: Ja, med de ting, der betyder noget for mig.

Er du en sofakartoffel? A: Ja, jeg bevæger mig helst ikke unødvendigt B: Ikke helt, men jeg kan bedst lide at se andre bevæge sig C: Nej, jeg lever et almindeligt, aktivt liv D: Absolut ikke, jeg har ild i bagdelen

Hvad kan du bedst lide at se i fjernsynet? A: Temalørdag på DR2 om interessante emner B: X-Factor eller en god krimi C: ”Den store Bagedyst” eller ”Bonderøven” D: Landskamp

Hvordan er din konkurrencementalitet? A: På ganske få, udvalgte områder, vil jeg gerne være i spidsen B: Det handler ikke om at vinde, men om at have det sjovt C: Konkurrence siger mig ikke noget D: Jeg spiller altid for at vinde

Hvordan er din tøjstil?

Er du god til at bevare overblikket?

A: Jeg går i praktisk, funktionelt tøj, og tænker ikke meget på designet B: Mit tøj må gerne være lidt sjovt og bringe smil frem C: Jeg har min egen unikke stil D: Det sporty look med sneakers er mig

A: Ja, det er én af mine største styrker B: Hvis noget interesserer mig, kan jeg godt C: Nej, jeg fokuserer for meget på detaljer D: Jeg er mest til at være i nuet

Hvad var dit yndlingsfag i skolen?

Hvilken af disse typer, ser du mest dig selv som?

A: Matematik og fysik B: Klassens time C: Musik, håndarbejde og dansk D: Idræt

A: Nørden B: Livsnyderen C: Skaberen D: Slideren

Flest A’er: Samleren Du vil have glæde af en fredelig hobby, hvor du kan bruge din ordenssans og dit overblik. Det får du som samler. Kun fantasien sætter grænser, når det handler om samlinger. Men du kan for eksempel overveje at samle på brevpapir, frimærker, glansbilleder, klistermærker, mønter, pins, postkort, receptkuverter, telekort, servietter, kuglepenne, øletiketter eller modeltog.

Flest B’er: Underholdningsentusiasten Du både slapper af og finder inspiration ved at opleve andres kreative og underholdende udfoldelser. Så find popcorn frem og læn dig tilbage i sædet. Du vil kunne glæde dig over en hobby som biografgænger, koncertgænger, læsehest eller ved at udforske de mange muligheder indenfor bræt- og computerspil.

Flest C’er: Den kreative Du har skabergenet i dig, og det skal naturligvis bruges i en kreativ hobby. Mulighederne er uendelige og afhængige af, om det er for eksempel dine hænder, din stemme eller din hjerne, du gerne vil udfordre kreativt. Overvej hobbyer som havedyrkning, håndarbejde, kunsthåndværk, maleri, sang, tegning, spil på instrument, modelbygning, scrapbooking eller digtning.

Flest D’er: Den aktive Du elsker at bevæge dig og nyder en rask dyst, og derfor kan du med fordel finde din hobby i sportens verden. Overvej for eksempel løb, gymnastik, dans, krolf, zumba, fodbold eller geocaching.

ALMEN INFO

INDRET DIG SOM DU VIL Selvom du bor til leje, har du gode muligheder for at indrette dig, som du vil. Med råderetten må du nemlig gerne lave ændringer i din bolig.

Tal med BOVIA først Inden du går i gang med at lave ændringer i din bolig skal du kontakte BOVIA. Arbejdet skal godkendes både før og efter udførelse. Der er desuden et loft på det beløb, man kan få godtgørelse for, og beløbet reguleres hvert år.

Forbedringer eller forandringer? Forbedring En forbedring øger boligens brugsværdi og giver ret til en vis godtgørelse, når du flytter. Der er intet krav om reetablering ved flytning.

Forandring En forandring øger ikke boligens brugsværdi (f.eks. etablering af en ny vask) og giver ikke ret til godtgørelse, når du flytter. Ved nogle forandringer kan du blive afkrævet reetablering ved fraflytning.

Beboere i almene boliger har såkaldt råderet. Råderetten giver dig ret til at udføre forbedringer eller forandringer i din lejebolig. På den måde har du mulighed for at indrette din bolig efter egne ønsker og behov. Du skal selv styre arbejdet og selv betale, men du kan få en vis økonomisk godtgørelse ved fraflytning alt efter hvilken afskrivning der er på arbejderne. Det betyder, at din godtgørelse reduceres år for år. Der er to muligheder for at benytte råderetten: Den individuelle råderet og i nogle afdelinger den kollektive råderet. Individuel råderet er til forbedringer/ forandringer kun hos dig, og du betaler selv. I reglerne om individuel råderet er der tale om forandringer eller forbedringer udenfor eller indenfor boligen. Udenfor boligen kan der for eksempel være tale om etablering af en udestue eller overdækning af en terrasse. Indenfor boli-

gen er det normalt BOVIA, der i hvert enkelt tilfælde skal tage stilling til din ansøgning, men boligafdelingen kan have besluttet, at du kan gennemføre visse projekter efter en godkendt standard. Brug af den kollektive råderet skal være besluttet på et afdelingsmøde efter en afstemning. Hvis man har vedtaget kollektiv råderet, betyder det, at du låner penge af boligafdelingen og betaler beløbet over den månedlige husleje. Forbedringerne kan være ret så store arbejder. Det drejer sig typisk om et nyt badeværelse, nyt køkken og altaner. Forbedringerne kan gennemføres som individuelle eller kollektive forbedringer. Kollektive forbedringer betyder, at alle skal have forbedringen, men afdelingsmødet kan sammen med organisationsbestyrelsen også have beslutte, at forbedringerne er frivillige (kollektiv råderet), så den enkelte beboer kan vælge forbedringen til eller fra.

Sådan gør du Sådan gør du, uanset om du vil forandre eller forbedre din bolig.

1. Kontakt afdelingsbestyrelsen Det er altid en god idé først at tage kontakt til afdelingsbestyrelsen eller se på hjemmesiden under din boligafdeling for at undersøge, om der er et råderetskatalog eller planer om lignende forbedringer i den nærmeste fremtid. Måske er der en helhedsplan på vej, så det vil være en bedre ide at afvente forbedringen/forandringen.

2. Kontakt BOVIA Du skal herefter skriftlig meddele Bovia hvilke arbejder du kunne tænke dig at udføre.

3. Er arbejdet muligt? Hvis du ønsker at forandre din bolig eller gøre brug af installationsretten vil Bovia ofte kunne behandle sagen ret hurtig og give dig en tilladelse eller et afslag. Hvis du ønsker at forbedre din bolig undersøger BOVIA, om de ændringer, du ønsker udført, er lovlige ifølge gældende regler og lovgivning. Derudover vurderes det, om der er noget byggeteknisk i vejen for, at arbejdet kan udføres. Bovia opkræver et honorar for behandling af råderetssager.

4. Svar på din ansøgning Hvis BOVIA og afdelingsbestyrelsen kan godkende arbejdet, modtager du en tilladelse med krav og betingelser i forhold til det arbejde, du ønsker at gennemføre i boligen eller udenfor boligen. Der vi være blandt andet være et krav om, at alle forandringer og forbedrin-

ger, som giver boligafdelingen øgede udgifter til vedligeholdelse og/eller forsikring også skal dækkes af dig.

5. Ombygningsarbejdet igangsættes Arbejderne må ikke sættes i gang, før du har fået en tilladelse. Hvis du bruger den individuelle råderet, hvor du selv betaler, så har du selv ansvaret for hele projektet: Fra tilbud til styring af håndværkerne. Det hedder bygherreansvaret. Du skal have færdigg jort arbejdet inden for den aftalte tidsramme ellers skal BOVIA orienteres om, at arbejdet er forsinket, og hvornår det forventes færdigt. Ved kollektive forbedringer eller ved den kollektive råderet, hvor man låner penge af boligafdelingen, er det Bovia som styrer projektet.

6. Afslutningssyn Inden råderetssagen kan afsluttes, skal arbejdet synes og godkendes af BOVIA.

7. Tillæg til lejekontrakt Når ændringen er synet og godkendt modtager du et tillæg til lejekontrakten, hvor det afskrivningsberettigede beløb fremgår inkl. aftale om vedligeholdelse. Husk at din godtgørelse reduceres år for år i forhold til de antal år der foretages afskrivning på. Godtgørelse gælder kun forbedringer af boligen. Der tages forbehold for eventuelle fejl i informationerne

HER BOR VI

Moderne tider i Lunderskov Det var nye tider i Lunderskov i foråret 1959, da initiativrige borgere stiftede byens første boligforening. Og selvom forandringens vinde stadig blæser i den lille stationsby er Lunderskov Boligforening godt rustet til fremtiden. Glæden var stor den 3. august 1961, da Lunderskov Boligforenings allerførste hus var rejst på Drosselvej. Faktisk var begejstringen så stor, at bestyrelsen blev enig om, at håndværkerne skulle have øl og cigarer, når det næste hus var rejst. Det var dengang. Siden gik det slag i slag med at opføre billige, sunde og gode boliger, som der stod i formålsparagraffen. 156 boliger er det blevet til for at være helt nøjagtig. I dag er der ikke mange øl og cigarer, når boligforeningens syvende formand, Inga Holm byder indenfor til en samtale om foreningens historie og identitet. Til gengæld er bordet dækket op med kaffe og kage til BOVIA Magasinets udsendte. Jo, man forstår så sandelig stadig at behandle folk godt i Lunderskov Boligforening.

Formand to gange Der har ikke været mange formænd i boligforeningens historie. Faktisk kun seks for Inga Holm har været det to gange. Første gang fra 1993 til 2003 og anden gang fra 2009 til i dag. Hun oplever en stor forskel på første gang og nu. For det første er hun ikke længere fuldtidsansat som kasserer i en anden forening eller som beskæftigelseskonsulent i kommu-

nen, men nyder livet som efterlønner. For det andet er bestyrelsesarbejdet anderledes. - I 2010 valgte vi at indgå et samarbejde med BOVIA om administrationen. Det er noget af det bedste, vi har g jort. Der var meget praktisk at tage stilling til som formand. Nu har vi hele BOVIA ansat, og kan trække på deres ekspertise. Der er virkelig faldet ro på, og hele bestyrelsen kan fordybe sig mere i det politiske arbejde, fortæller Inga Holm, der bor i hus ligesom mange andre beboere i boligforeningen.

Ny struktur sparer penge Få år efter besluttede Lunderskov Boligforening yderligere at skære ned på antallet af deres økonomiske enheder, de såkaldte boligafdelinger. - Før havde vi 156 boliger fordelt på 15 boligafdelinger. For et par år siden slog vi dem sammen til én boligafdeling. Vi havde flere afdelinger med kun 4, 6 og 8 boliger. Den største var på 20, så det var sund fornuft, forklarer Inga Holm. Den gamle struktur er rent praktisk bevaret. I dag kaldes de 15 gamle boligafdelinger bare for afsnit, og det sparer tid og penge, fordi man ikke længere skal lave 15 budgetter og holde 15 afdelingsmøder om året, forklarer Inga Holm, der er født og opvokset i byen. Hendes mand er i øvrigt nevø til for-

”

I 2010 valgte vi at indgå et samarbejde med BOVIA om administrationen. Det er noget af det bedste, vi har g jort.

eningens første formand Holger Skrydstrup. Sådan hænger det hele sammen. Historien er vigtig, fornemmer man. Ligesom den lokale identitet. Og selv om man har valgt at gå fremtidens udfordringer i møde med BOVIA, så er man sin egen. - Det er vigtigt, at vi hedder Lunderskov Boligforening. Vi er ikke fusioneret eller under administration. Vi er med i et større samarbejde, der hedder BOVIA, fastslår Inga Holm.

Fremtiden i Lunderskov Aktuelt er der nok at tage fat på for Lunderskov Boligforening. Fem afsnit står overfor en vinduesudskiftning og et helt nyt vedligeholdelsesreglement skal sættes i værk sammen med BOVIA. Lunderskov Boligforening er den første boligorganisation indenfor BOVIA, der skal afprøve det. - Før havde jeg det hele i hovedet, men nu er det skrevet ned. Vi har taget udgangspunkt i nogle standarder på området og g jort det til vores eget. Vi arbejder også på et haveog ordensreglement. Men et skridt ad gangen. Først skal vi lige have vedligeholdelsesreglementet på dagsordenen til generalforsamlingen i marts. Jeg håber, det bliver positivt modtaget, siger Inga Holm.

Lunderskov Boligforening Lunderskov Boligforening blev stiftet den 11. maj 1959. En af initiativtagerne var bagermester Holger Danske Skrydstrup, der blev foreningens første formand og senere borgmester i Lunderskov. Foreningens første bolig så dagens lys i 1961 og gennem årene er der bygget 156 boliger i Lunderskov og omegn. I 2010 valgte Lunderskov Boligforening at lade sig administrere af BOVIA i stedet for at fortsætte med egen forretningsfører. I 2012 blev boligforeningens 15 boligafdelinger administrativt slået sammen under afdeling 1.

Om boligerne Boligforeningens boliger består af punkthuse, rækkehuse, tæt-lavt byggeri og etageejendomme. De seneste er bygget i 2006. I de små lejligheder på godt 50 kvadratmeter er der stor udskiftning. Ellers er der lange ventelister.

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den bo-ligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

På julekortet efterlyste vi ønsker og idéer til forbedringer, tiltag og aktiviteter. Vi har fået mange henvendelser, og det giver os en god fornemmelse af, i hvilken retning vores lejere ønsker, at udviklingen skal gå. Derfor siger vi mange tak for jeres ønsker.

BOVIA Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93

Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

Varmemester i AAB Koldings afdeling 9, Niels Møller (til højre), var til stede for at tilse at dåsecontainerne fungerede og blev placeret rigtigt. Når de kommer i brug, er det vigtigt, at der ikke kommer andet end dåser i containerne, da de ellers ikke bliver afhentet gratis.

DÅSECONTAINERE FLYTTEDE IND Tre udtjente dåsecontainere skiftede adresse og kommer til ære og værdighed igen. Nu skåner de miljøet i AAB Koldings afdeling 9. Egentlig var det meningen, at tre dåsecontainere i AAB Koldings afdeling 21 skulle kasseres, efter at en række nye miljøstationer havde overtaget opgaven. Men så meldte spørgsmålet sig: Var der andre, der kunne bruge dem? Dåsecontainerne fejlede nemlig ingenting, de var bare blevet overflødige. Inspektør i BOVIA, Charlotte Uhrskov forhørte sig derfor, om andre afdelinger var interesseret, og afdeling 9 meldte sig. Aftalen er, at containerne er gratis mod afhentning. Torsdag den 19. februar blev de tre containere således afhentet af en vognmand og kørt til Afdeling 9. Her blev de sat

af på Frederik 7 Vej og Brændkjærgade, hvor de nu gør gavn. - Vi har længe ønsket os en løsning vedrørende dåserne, så jeg er glad for, at de nu er sat op. Forhåbentlig vil beboerne bruge dem, så de ikke kommer med i det almindelige affald, og så kan vi måske spare lidt på omfanget af det. Samtidig er vi med til at skåne miljøet, så vi er meget glade, siger Helle Jørgensen, der er formand i afdeling 9. Dåser bliver generelt genanvendt i Danmark. Nogle bliver genbrugt, som de er, andre bliver til nye produkter. Det er kommunen, som tager imod dåser uden pant.