KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED
SEPTEMBER 2021 • 8. ÅRGANG
MAGASINET
FOR ALLE BOVIAS BEBOERE
Bæredygtig boligdrift Nyt tema sætter fokus på bæredygtighed i boligafdelingerne
4-13 Boliger skal renoveres
Almen info om boliger
Her Bor Vi
AAB Koldings afdeling 23 står overfor en omfattende renovering
Nyttig viden om almene lejeboliger og almen lejelovgivning
Tag med på beboerbesøg hos organisationsformand i Sdr. Omme
3
14
16
1
LEDEREN Lederen skrives skiftevis af formændene for de boligorganisationer, som ejer BOVIA: Det er Leif Nielsen (Vejen Byggeselskab), Johannes Nedergaard (Grindsted Boligforening), Sigfred Kristensen (Byggeforeningen af 1949), Jørgen Bjerg Sørensen (Billund Boligforening) og Karl-Jørn Petersen (AAB Kolding). Derudover bidrager Per Nielsen også som direktør i BOVIA.
LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 3 - september 2021 8. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Grete Noes Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Colourbox BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.
Kære beboer. Kære læser. I Vejen Byggeselskab er der flere ting, der optager os for tiden. Først og fremmest er det vores to byggeprojekter. Det første projekt med 24 boliger på Torps Allé går i gang sidst på året. Det bliver i tre etager og opføres af Junge Byg. Går alt efter planen bliver boligerne klar til indflytning i første del af 2023. Det andet byggeprojekt kommer til at ligge på hjørnet af Allégade og Askovvej, hvor der tidligere lå en biludstilling. Her er der tale om 33 nye boliger (også i tre etager), som efter planen bliver færdige til indflytning sommeren 2023. Det er et meget trafikeret sted i Vejen med en markant beliggenhed, og vi glæder os til at få bygget noget pænt. Så vi er snart i gang med to boligbyggerier med 200 meters afstand mellem projekterne. Det er rigtigt rart, at vi nu skal bygge igen, for det er 30 år siden, vi sidst byggede familieboliger. I mange år syntes Vejen Kommune ikke om at bygge lejeboliger, men de har heldigvis ændret kurs de senere år, og så er det godt, at vi skal være en del af det. Vejen Byggeselskab har altid bygget rækkehuse i periferien, men vi afviger altså fra det princip nu, for at det kan hænge bedre sammen økonomisk. Der er mangel på lejeboliger i Vejen, og vi ved fra udlejningen, at rigtigt mange efterspørger boliger tæt på byen og uden haver. Med central beliggenhed og gåafstand til banegården kan man spare bil nr. 2. De yngre skifter oftere job i dag, og så er det mere fleksibelt at bo til leje, når man ikke skal have solgt hus først. Samtidig er der mange flere, der har et andet forhold til det at bo til leje end man traditionelt havde tidligere.
Derudover er vi optaget af den forestående totalrenovering af afdeling 7. Det er den første renoveringssag i Vejen Byggeselskab med støtte fra Landsbyggefonden, og den skulle være lige om hjørnet. Det bliver interessant at følge. Det giver mig anledning til at lufte min bekymring, hvad angår almene boliger og renovering generelt: Vi har jo mange boliger, som har nået den alder, hvor der er nødt til at ske noget, og da alle vores afdelinger betaler til Landsbyggefonden, fordi de er så gamle, at lånene er betalt, så er det rigtigt ærgerligt, at de fleste boligafdelinger ikke kan få støtte fra Landsbyggefonden til totalrenovering. Medmindre der er nogle specielle forhold, såsom byggeskader, udlejningsproblemer og ghettoproblemer, der gør sig gældende, er kassen lukket. Det er både uretfærdigt og problematisk, synes jeg. Det skaber ulighed i hverdagen, når ejernes huse kan renoveret for friværdien, mens lejernes boliger langsomt men sikkert forfalder. Når vores boligafdelinger skal have et nyt tag, så ryger deres husleje i vejret, og det kan blive meget dyrt at bo alment. Så må vores egen dispositionsfond gå ind og støtte. Det er den eneste mulighed, vi har, og det agter vi at gøre. Der er næsten ingen boligafdelinger, derselv har opsparing nok til renovering. Det arbejder vi på at rette op på sammen med BOVIA, så der bliver råd til de udskiftninger, der kommer i fremtiden. God læselyst. Leif Nielsen Formand, Vejen Byggeselskab
NYT FRA BOVIA
Boligafdeling skal bygges helt om En række boligafdelinger i BOVIA står i øjeblikket foran en større renovering. En af dem er afdeling 23 på Snerlevej i Kolding. Bygningen i afdeling 23 Snerlegaarden er opført i 19521953, og selvom om de løbende er blevet vedligeholdt og renoveret, så trænger flere dele af bygningerne til at blive moderniseret. Der har gennem de seneste år været udført flere tekniske undersøgelser for at få et overblik over bygningernes tilstand, og der er udarbejdet en fysisk helhedsplan, som får støtte fra Landsbyggefonden. Helhedsplanen skal sikre bygningerne en længere levetid, minimere bygningernes energiforbrug, etablere boliger til mennesker med kørestol samt gøre boligerne konkurrencedygtige. Det betyder blandt andet, at afdelingen får nyt tag, nye facader og isolering af ydermure samt ny hovedforsyning til vand og varme fra kælder til boligen.
Onsdag den 30. juni var der ekstraordinært afdelingsmøde i boligafdelingen, og her stemte beboerne ja til helhedsplanen. Afdeling 23 Snerlegaarden er ejet af boligorganisationen AAB Kolding, og BOVIA står for drift, udlejning og administration.
FOTO: COLOURBOX
HJÆLP BOVIA MED AT UDVIKLE FREMTIDENS BEBOERSERVICE BOVIA er i gang med en brugerundersøgelse blandt beboerne. Undersøgelsen skal hjælpe BOVIA med at kunne levere endnu bedre beboerservice i fremtiden. - Undersøgelsen er sendt ud her i første del af september. Der er sendt et link ud på mail eller i et fysisk brev til spørgeskemaet, som skal udfyldes online. Der er mulighed for at få hjælp på områdekontorene eller på lokalkontorerne i åbningstiden, fortæller Mette Hagesen, teamleder i BOVIA. Den ny brugerundersøgelse skal afklare beboernes mening om serviceniveauet og besvare andre konkrete spørgsmål. Udover de digitale spørgeskemaer til beboere vil der blive foretaget interviews med nogle fokusgrupper. Undersøgelsen munder ud i et fællesmøde for alle organisationsbestyrelserne sidst på året.
3
FOTO: COLOURBOX
TEMA: BÆREDYGTIGHED I BOLIGAFDELINGERNE
4
Vi er i fuld gang med
BÆREDYGTIGHED Der bliver talt og skrevet meget om bæredygtighed i disse tider. Nogle bruger begrebet ligesom miljø- og klimavenlig, men bæredygtighed dækker over mere end det. Bæredygtighed handler kort sagt om at leve på en måde, som ikke går ud over kommende generationer. Det er således et begreb med mange nuancer, der også favner social og økonomisk bæredygtighed. I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene handler også om at bekæmpe fattigdom, hungersnød og opnå bedre ligestilling mellem kønnene. Så selvom klimaforandringerne er en reel og meget relevant udfordring, så er der samtidig brug for at handle bæredygtigt på mange andre parametre.
Bæredygtighed på flere fronter I BOVIA arbejder vi med bæredygtighed i bred forstand, og vi har store ambitioner på området. Rejsen dertil er lang, men vi arbejder skridt for skridt mod en mere bæredygtig fremtid for de boligorganisationer og boligafdelinger, vi administrerer.
BOVIA arbejder i dag med en lang række at initiativer for at gå en mere bæredygtig fremtid i møde. Vi har stort fokus på effektiv drift ude i boligafdelingerne. Vi stiller krav til vores samarbejdspartnere og uddanner egne medarbejdere og beboerdemokrater i miljørigtig opførsel.
Fælles om at skabe forandringer For nogle år siden besluttede BOVIA og boligorganisationerne at prioritere arbejdet med FN’s verdensmål, da både Verdensmålene og den almene boligsektor grundlæggende handler om at mindske ulighed til fordel for vækst og velstand for hele samfundet. Boligen er midlet, men velfærd er målet. Derfor er det naturligt, at vi som almene boligorganisation har taget arbejdet med verdensmålene til os. Vi har identificeret nogle indsatsområder, hvor vi og boligorganisationerne kan være med til at gøre en forskel og bidrage til FN’s Verdensmål. Dem kan du læse mere om i dette tema. Med andre ord: Vi er i fuld gang med bæredygtighed i boligorganisationerne og ude i boligafdelingerne.
5
TEMA: BÆREDYGTIGHED I BOLIGAFDELINGERNE
Grønt og socialt projekt splitter beboernes elektronikaffald ad I afdeling 9, 23 og 73 sender beboerne elektronikskrotten til grøn genanvendelse på arbejdsplads for folk på kanten af arbejdsmarkedet.
FOTO: COLOURBOX
På kontoret på Frederik 7 Vej i Kolding glæder områdevarmemesteren sig over en ny grøn måde at skaffe sig af med beboernes elektronikaffald. For godt et halvt år siden kom en beboer ind på hans kontor med et godt tilbud. Beboeren var fra den socialøkonomiske virksomhed ReUse Trekanten. - De sidder og piller elektronikaffald fuldstændig fra hinanden. Der er jo guld, zink og kobber indeni, og det sidder de simpelthen og skiller ad, fortæller Jesper Schultz, der efter kort betænkningstid sagde ja tak. - Før i tiden reparerede man sig ud af alting. I dag er det for dyrt at reparere. Man smider det simpelthen ud og køber noget nyt, og derfor så genererer det også bare mere affald også elektronikskrot. Før i tiden skulle vi jo bakse med beboernes gamle mobiltelefoner, computere, printere og standerlamper. Vi skulle have samlet det sammen, og så bortskaffe det rigtigt. Det slipper vi for nu, fordi ReUse kommer og afhenter det gratis og får stor udnyttelse af det, tilføjer han.
6
”Vi vil gerne være grønne” ReUse Trekanten har fem borgere i fleksjob og 11 borgere i afklarende praktikforløb. Virksomheden er datacertificeret, hvilket vil sige, at de ansatte er i stand til at destruere harddiske med følsomt materiale både effektivt og miljørigtigt. De behandler alt elektronikaffald, der er mindre end køleskabe eksempelvis mikrobølgeovne, støvsugere og nedefter. Ordningen fungerer indtil videre i tre boligafdelinger. - I afdeling 73 foretog vi en kælderoprydning i vinters, som medførte ledige rum i kælderen. De rum har vi indrettet sådan, at beboerne kan gå ned og lægge elektronikken. I afdeling 9 har vi lavet en indhegnet miljøgård. Derudover har vi også et rum i kælderen i afdeling 23, hvor beboerne kan gå ned og lægge deres elektronik. Det er mit ønske, at det skal bredes ud til samtlige afdelinger. Det kræver selvfølgelig lige noget information til beboerne om at det findes, siger Jesper Schultz og fortsætter: - Det er jo win-win for tre organisationer: Kolding Kommune, ReUse Trekanten og for os. Vi skal jo allesammen bidrage til det grønne, og vi vil gerne være grønne og miljøbevidste i AAB. Jeg synes ordningen fungerer fint, og folk er positivt stemt for det. Nu er det stadigvæk så nyt, så jeg kan ikke fremlægge den helt store statistik på, hvor meget det bruges, men bare det, at vi ved fjernsyn, støvsugere og andre ting og sager, bliver genanvendt, det er helt vildt godt. Jeg synes, det giver tilfredshed, at det kan hjælpe mange mennesker i et bredere perspektiv, siger Jesper Schultz.
AAB Koldings afdeling 9 set fra luften ned mod Kolding Fjord.
Områdevarmemester Jesper Schultz koordinerer affaldsindsatserne (og meget andet) i BOVIAs område 4 fra sit kontor på Frederik 7. Vej.
7
TEMA: BÆREDYGTIGHED I BOLIGAFDELINGERNE
ET MILJØVENLIGT BYGGERI
I HJERTET AF VEJEN Vejen Byggeselskab opfører nye familieboliger i bæredygtige og klimavenlige byggematerialer.
8
I Vejen er der efterspørgsel på moderne lejeboliger, der er til at betale. Derfor har Vejen Byggeselskab sagt ja til at opføre 24 nye boliger midt i byen tæt på offentlig transport og med fokus på bæredygtighed. Bæredygtigheden kommer både til udtryk i valget af byggematerialer og i udformningen af bygningen. Der kommer eksempelvis elevatorer, så beboere med gangbesvær uden problemer kan færdes i bygningen, ligesom der bliver plads til affaldssortering og cykelparkering.
Bo centralt og bæredygtigt De grønne arealer omkring byggeriet bliver sparsomme på den centrale beliggenhed, men byggeriet bliver alligevel grønt på mange måder. - Materialer og energiløsninger er valgt ud fra hvad, der er mest bæredygtigt, og samtidig inden for den økonomiske ramme for et alment byggeri. Der er blandt andet lagt vægt på, at der bliver gode muligheder for affaldssortering, cykelparkering og adgang til offentlig transport. Sam-
Det er på denne grund, Vejen Byggeselskab skal bygge 24 nye boliger.
De forskellige størrelser giver mulighed for at både børnefamilier og singler, unge og ældre kan finde en bolig, der passer til netop deres behov.
Foreløbig tidsplan • August 2021 Officiel godkendelse af budgettet for byggeriet • Primo 2022 Opstart af byggeriet på pladsen • Foråret 2023 De grønne områder omkring byggeriet anlægges og arbejdet på pladsen afsluttes. Boligerne forventes klar til indflytning.
NIELS KLAUSEN
tidig er der moderne bekvemmeligheder som eksempelvis parkeringspladser i området, elevator og et klimaanlæg, som sikrer et godt indeklima i alle boligerne, siger Niels Klausen, byggechef i BOVIA.
En bolig til alle typer Alle boligerne har sin egen altan eller sin egen lille have, og omkring byggeriet bliver der et mindre opholdsareal, hvor det vil være muligt at nyde fællesskabet i boligafdelingen.
Boligerne bliver opført i forskellige størrelser og med forskellige indretninger. Boligerne varierer fra 63 til 106 m2. Der er tale om 2-4 værelsesboliger, der er indrettet på seks 6 forskellige måder. - De forskellige størrelser giver mulighed for at både børnefamilier og singler, unge og ældre kan finde en bolig, der passer til netop deres behov, siger Niels Klausen.
Er du interesseret? Planlægningen af byggeriet er i fuld gang, men vi er endnu ikke klar med en indflytningsdato eller de endelige huslejepriser, og derfor skriver vi ikke nogen op på venteliste endnu - men hvis du giver os din mailadresse, så skriver vi til dig, så snart, ventelisten er klar. Meld dig til vores mailingliste på Bovia.dk.
9
TEMA: BÆREDYGTIGHED I BOLIGAFDELINGERNE
Beboere får målt indeklimaet i boligen
Skovparkens mesterskab i affaldssortering
BOVIA er med i grønt udviklingsprojekt, der skal revolutionere fjernvarmen i Danmark.
- Og vinderen er Aiham med 40 sekunder! En stolt 12-årig knægt sender næverne i vejret og modtager kort efter sin præmie: en biografbillet. Nogenlunde sådan foregik kulminationen på den affaldsevent som Kolding Kommune og BOVIA holdt i weekenden den 4.-5. september i Skovparken i Kolding i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Under overskriften ”Kom og få din kasse til farligt affald” havde folkene fra REDUX Affald og Genbrug i Kolding Kommune taget opstilling ved Miljøgården og stablet nogle populære konkurrencer på benene. De var nemlig et stort hit blandt boligområdets børn, som blandt andet flokkedes om affaldsstanden i et forsøg på at slå den stående hastighedsrekord i at sorte farligt affald fra 29 forskellige affaldsdele. Deltagernes tider blev hængt op på en tavle, alt mens spændingen steg. …Yasin, 6 år, 2:30… …Mila, 14 år, 1:30… …Lina, 11 år, 0:50… Farligt affald har man længe skullet sortere fra i Kolding, men nu er beboernes muligheder for at aflevere det i Skovparkens miljøgård blevet bedre. Farligt affald er alt det, der indeholder gasser eller kemikalier – eksempelvis batterier, rengøringsmidler, lysstofrør og el-pærer, spraydåser og malingrester. Det skal i den nye grå kasse. Det havde mange af børnene fuldstændig styr på til sidst, og det var også meningen med det hele: Dels er børn og unge ofte stærke influenter i familierne, og dels er det ofte en husholdningsopgave, hvor man gerne involverer børnene. Netop derfor er der lagt op til, at man fremover gerne må komme i Skovparkens miljøgård, selv om man endnu ikke er fyldt 15 år. Derudover er børn gode til at bruge deres fantasi, og det er sandelig også en fordel. ”Affald er først affald, når fantasien slipper op”, som der står på Redux-folkenes T-shirts.
I samarbejde med frivillige beboere i afdeling 12, 15 og 75 i Kolding stiller BOVIA sig til rådighed for udviklingsprojektet HEATman. Projektet går ud på at analysere de store mængder af data, som fjernvarmebranchen genererer, og skaffe værdifuld viden om indeklimaet hjemme hos danskerne. Som frivillig deltager man ved at få monteret en føler i sin bolig. Den måler rumtemperatur luftfugtighed, hvilket kan optimere energiforsyningen automatisk. Der er allerede en del beboere i BOVIA der har tilmeldt sig, men der mangler flere frivillige for at få et præcist billede af indeklimaet. Det er helt gratis at deltage, og det vil bidrage til et endnu bedre indeklima og besparelser på varmeudgifterne. HEATman er et partnerskab imellem danske fjernvarmeselskaber, universiteter, tech-virksomheder og softwareproducenter. Målet er billig og bæredygtig fjernvarme.
Sig nej tak til reklamer Hvis du ikke læser dine reklamer, så vælg dem fra. Det er spil af vores ressourcer og vi bruger rigtig mange timer på at håndtere papiraffald. Der er penge at spare. Færre kilo affald vil alt sammen betyde besparelser for beboerne. Samtidig skåner du miljøet. Her kan du afmelde dine reklamer online: www.fk.dk/ Contact/Forbrugerkontakt/Reklamernejtakformular
10
BOVIA arbejder med FN’s Verdensmål
Deltagernes tider blev hængt op på en tavle, mens spændingen steg. Hvem var mon hurtigst til at sortere affald?
BOVIAs visioner tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. I BOVIA og de boligorganisationer, vi administrerer, vil vi gerne bidrage til at nå nogle af de mål, der giver mening i forhold til vores opgave For eksempel passer Mål nr. 11 om at gøre byer og lokalsamfund inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige rigtigt godt til os, men vi vil gerne bidrage aktivt til andre mål. BOVIA har derfor sammen med boligorganisationernes bestyrelser arbejdet intenst med verdensmålene. Vi har forsøgt at implementere Verdensmålene i vores visioner ved at omskrive dem, så de kan bruges ude i de enkelte boligafdelinger. Der er mange sammenfald mellem Verdensmålene og boligorganisationernes arbejde med at skabe gode livsforhold for beboerne i de almene boliger. Derfor er det naturligt, at de almene boligorganisationer har taget denne dagsorden til sig.
Verdensmålene Verdensmålene er 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 194 medlemslande til at arbejde for en social, miljømæssig og økonomisk udvikling. Fred, sikkerhed og internationalt samarbejde skal sikre en holdbar verdensudvikling.
11
FOTO: COLOURBOX
BÆREDYGTIGHED I BOLIGAFDELINGERNE
FN: Det vilde vejr er helt sikkert menneskeskabt Klimaet bliver varmere, der kommer mere regn, mere tørke og flere farlige hedebølger, lyder konklusionen i helt ny klimarapport fra FN. Konsekvenserne af klimaforandringerne vil være noget nær uoverskuelige, hvis verden fortsætter ad det nuværende spor. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra FN, der for første gang siden 2013 gør status på verdens klima. Rapporten beskriver kort fortalt, hvad forskningen ved om klimaet lige nu, og den skærer præcist og veldokumenteret ud, at klimaforandringer er menneskeskabte. Siden den seneste klimarapport har forskerne fået en bedre forståelse af det regionale klima, som er specielt vigtige i forhold til de ekstreme hændelser.
Temperaturen er steget Klimarapporten sammenfatter alt klimaforskning og skal fungere som værktøj for beslutningstagere over hele verden. Kon-
klusionen er, at temperaturen grundlæggende er steget med godt en grad, siden udledningen af fossil CO2 fra gas, olie og kul begyndte med industrialiseringen. Rapporten fortæller, at klimaforandringerne indtræder med en vis forsinkelse, og ligegyldigt om vi forestillede os, at al udledning kunne stoppes øjeblikkeligt, vil temperaturen fortsat stige frem mod midten af dette århundrede.
Det bliver mere vådt, tørt og varmt En af konsekvenserne er stigende nedbør. Siden 1950’erne har der været en stigning i nedbøren, og den stigning er taget til siden 1980’erne. Grundlæggende kan atmosfæren indeholde 7 procents mere fugtighed, for hver grad temperaturen stiger, og derfor vil vi se flere ekstreme nedbørshændelser, når det bliver varmere.
Nyt: Tornadoer over Danmark Der er med stor sandsynlighed skrevet dansk vejrhistorie. Et billede taget søndag den 15. august nær Maribo på Lolland viser nemlig en regulær tornado over Danmark, der udgår fra en såkaldt supercellesky. Den aften blev den sydøstlige del af Danmark ramt af kraftige regn- og tordenbyger, der gav anledning til skybrud, tusindvis af lyn og store hagl.
12
Men bygerne var altså så kraftige, at der også blev dannet tornadoer. Det er nu tredje sommerhalvår i træk, at der er dannet tornadoer over Danmark. I 2019 ramte en tornado Aabenraa. Og sidste år gik det ud over et boligområde i Albertslund. Kilde: TV2
Regn kan udløse naturkatastrofer, og sandsynligheden for, at det sker, bliver større og større. Samtidig kan vi i den anden ende af skalaen forvente flere tørkekatastrofer og flere ekstreme hedebølger.
Klimaforandringerne er i gang Helt specifikt vil de ekstreme hændelser med nedbør og varme komme med en øget hyppighed og intensitet, mens der kommer færre hændelser med ekstrem kulde. Det er det generelle mønster, spår FN. Antallet af forskere, der peger i samme retning er overvældende: Den globale opvarmning har allerede påvirket klimaet og skabt mere ekstremt vejr. Klimaforandringerne er i gang. Kilde: TV2
Død kæmpeskildpadde havde plastikpose i maven Sidste år blev en død læderskildpadde fundet ved Vadehavet af en gruppe overraskede børnehavebørn. Nu har skildpadden budt på endnu en overraskelse. I august 2021 blev skildpadden obduceret af en række biologer, dyrlæger og forskere, og i maven dukkede et ærger-
ligt bevis på plastikforureningen i havet op. Skildpadden havde en stor plastikpose krøllet sammen i maven, og derudover havde den slugt et plastikskilt fra en bakke blåmuslinger. Plastikposen i skildpadden er et af mange beviser på plastikforureningen i
verdenshavene. Ifølge organisationen Plastic Change bliver der hvert år udledt omkring 8-10 millioner tons plastik til havet. Kilde: TV2
Første regnvejr på toppen af Grønland Forskere har bekræftet, at det midt i august 2021 regnede i flere timer på Indlandsisens højeste punkt. Her falder nedbøren normalt som sne, men det ændrede sig i august, da temperaturen for blot tredje gang i det seneste årti kravlede op over frysepunktet. Kilde: TV 2 Vejret
13
TEMA: BÆREDYGTIGHED I BOLIGAFDELINGERNE
Den vilde natur vender tilbage Flere boligafdelinger i Kolding tilbyder insekterne vildtvoksende grønne områder og blomstrende skråninger. Samtidig pynter de på boligafdelingernes driftsøkonomi. Der har i mange år været en tendens til at holde de grønne områder så velfriserede som muligt. Men nu går mange kommuner og organisationer med grønne områder i den modsatte retning. Vild Med Vilje hedder konceptet. I driftsområde 5 i Kolding har en række boligafdelinger skiftet nogle af græsarealerne ud med vilde blomsterenge, og det er der flere gode grunde til, fortæller områdevarmemester Frank Melsen på en gåtur i boligområdet. - Vi begyndte med at lave Vild Med Vilje for tre-fire år siden, fordi vi har nogle kæmpestore arealer her i område 5. Alt skal klippes manuelt, fordi der er så
14
mange forskellige arealer, at vi ikke kan bruge en robot. Økonomisk sparer vi mange timer på græsslåning og mange liter benzin i løbet af et år, men der er også miljømæssig bæredygtighed i det, fordi vi ikke forurener med motorerne, siger han og stopper ved en bakke i Skovparken. - Skråninger er altid er hårdt for folkene, når de skal gå med buskrydder eller en håndskubber, for plæneklipperne kan ikke klare de stejle skråninger. På kælkebakken og andre skråninger har vi derfor sået vilde blomster. Om sommeren er der masser af insekter og sommerfugle her.
Klippet kant omkring det vilde Vild Med Vilje er et godt initiativ for de pressede insekter og de danske sommerfuglearter. En kort græsplæne er nemlig som en ørken for insekterne ifølge eksperterne. - Skifter man en kortklippet græsplæne ud med vilde blomster og planter, der får lov til at blive år efter år, giver det mere mad og flere værtsplanter. Det gavner både de bestøvende insekter, der henter pollen og nektar, men der kan også komme flere bladlus og mariehøns. Alt dette insektliv tiltrækker fugle til området, så det er en måde at øge biodiversiteten på, udtalte Therese Nissen,
Økonomisk gevinst ved Vild Med Vilje Der er faktisk mange penge at spare ved Vild Med Vilje. Skulle Afdeling 59 betale for græsslåning af de 50.000 m2 18 gange om året, ville det koste 55.000 kroner (konkret indhentet tilbud hos gartnerfirma). Fordelt på 120 lejemål er det 458 kroner pr. lejemål om året.
der er natur- og miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med konceptet Vild Med Viljes udbredelse. Vi går videre på vores færd med Frank Melsen til den vilde natur i område 5. - Her har vi plantet sommerfuglebuske, og der er op mod 100 sommerfugle om eftermiddagen. Det handler også om at plante de rigtige planter. Man skal helst bruge de gamle danske sorter og arter, som vores insekter kender. Vi klipper som regel en kant omkring det vilde, så man kan se, at der en mening med det. Det giver en signalværdi om, at det ikke bare står og gror til, fremhæver Frank Melsen. Før klippede ejendomsfunktionærer-
ne alle græsarealerne mellem 18 og 22 gange om året. Nu kan man nøjes med enkelt gang i de vilde områder, men det kræver faktisk en ekstra indsats at lave vildere natur for insekterne i første omgang. - Man tror, det er nemt at etablere, men det er det ikke. Det er ikke bare at fræse jorden og smide nogle frø. Jorden skal helst være udpint, så vi skraber jorden af og blander den med sand for at få en dårligere jordkvalitet, siger Frank Melsen.
Vild natur kræver tolerance Vi når frem til den nye afdeling 59 på Bertram Knudsens Vej. - Her foran boligerne er der græs,
men bagved har vi sået vilde engblomster. De har stået i fuldt flor hele sommeren men er ved at være afblomstret. Planterne får lov at stå til de visner og smider frø. Vi slår det ned i oktober og får det samlet op, så det ikke ligger og formulder, og næste år kommer der mange flere blomster. Jeg synes, det er pænt at se på, men det er jo individuelt, fortæller Frank Melsen og påpeger: - Jeg kunne godt efterlyse lidt mere tolerance i forhold til projekt Vild Med Vilje. Der er jo nogle, der synes det ser rodet ud. Det er en afvejning. Det er i hvert fald effektiv og grøn drift, og det passer rigtigt godt ind i vores arbejde med de 17 verdensmål.
15
TEMA: BÆREDYGTIGHED I BOLIGAFDELINGERNE
Fakta om projektet Alt spildevand bliver pumpet ud til rensningsanlægget, hvor det bliver renset. Det kræver energi og udleder CO2. Regnvand skal ikke renses men kan ledes direkte tilbage til naturen. På den måde er en opdeling af regn- og spildevandet også godt for miljøet. Når vi adskiller regnvand og spildevand i området i Brændkjær, sparer vi verden for 8,5 tons CO2 – hvert år! Systemet ved Skamlingvejen er underjordisk og kan klare en 100-års regnhændelse.
Projektet er startet ved afdeling 73 og frem til 2023 vil gravemaskiner og anlægsarbejdere fylde en del i Brændkjær-området.
Brændkjær klimasikrer
KOLDING MIDTBY Stort klimaprojekt, i Brændkjær er med til at klimasikre Kolding midtby. Et stort klimatilpasningsprojekt i, der er blevet skudt i gang for nylig, er med til at skabe attraktive fællesarealer i AAB Koldings boligområder i Brændkjær-bydelen. Samtidig er projektet med til at klimatilpasse Kolding midtby. Beboerne har været med til at udvikle regnvandsløsningen og derefter har stemt ja til, at projektet skulle realiseres i området. Klimatilpasnings-projektet går ud på at bruge de store græsarealer i boligområdet som parkeringspladser til regnvand, når det regner kraftigt eller langvarigt. Projektet er beregnet til at kunne håndtere en såkaldt 20-års regn-
16
hændelse, mens systemet ved Skamlingvejen kan klare en 100-års hændelse.
Regnvandet forsinkes Projektet bidrager til at klimasikre Kolding by, fordi vandet ved kraftig regn ikke længere vil løbe direkte ned i kloakken og dermed overbelaste kloaksystemet i Kolding Midtby. I stedet bliver regnvandet forsinket og kan langsomt ledes i en regnvandsledning. Ved at adskille regnvandet fra spildevandet i Brændkjær, gør vi risikoen for oversvømmelser mindre til glæde for både menneskerne i Kolding og dyrelivet i fjorden.
Nye faciliteter for beboerne Anlægsarbejdet begynder ved Skamlingvejen og flytter sig stille og roligt op igennem området til Brændkjær. Når rørarbejdet og vand-parkeringspladserne er etableret, kommer der også nye faciliteter i området til glæde for beboerne. Der kommer blandt andet en fælles opholdsplads tæt på petanquebanen med siddepladser til tilskuere, og en belægning til små løbehjul scootere og cykler. Sammen med plante- og blomsterbede er det nogle af hovedelementerne i den plan for håndtering af regnvand, som beboerne i Brændkjær tilbage i 2018 gav deres opbakning til.
Dit affald er værdifuldt En stor del af vores affald er værdifulde ressourcer, der skal genanvendes. Derfor skal vi fremover sortere det i 10 forskellige typer. Folketinget har besluttet, at danskerne fremadrettet skal sortere deres affald i 10 affaldstyper derhjemme: Mad- og restaffald, glas, papir, metal, plast, pap, tekstiler, farlig affald og mad- og drikkekartoner. I Kolding kommune er det nu muligt at indsamle alle 10 affaldstyper ude hos beboerne (se boks). Samtidigt igangsættes en ny kommunal affaldsplan, hvor der udvikles på de endelige indsamlingsordninger. I Billund Kommune indsamler kommunen 7 affaldstyper, fordelt i tre forskellige beholdere: Madaffald, restaffald og
genbrug. Fra 2023 skal affaldet sorteres i alle 10 typer. I Vejen Kommune indsamler kommunen 6 affaldstyper (+ batterier og småt elektronik som skal lægges i klare poser ovenpå genbrugsbeholder). Her skal beboerne til at frasortere madaffald til genanvendelse pr. 1. november 2021. Fra 2023 skal affaldet sorteres i alle 10 typer, som kan afhentes. BOVIA er i dialog med kommunerne angående affaldshåndtering og tilretter løbende boligafdelingernes miljøpladser til den nye lovgivning i takt med, at kommunernes melder klar.
Ring efter Genbrugsbilen I Kolding kan du 12 gange årligt bestille Genbrugsbilen, som henter dine ting og materialer til genbrug ved din bolig. Bestil Genbrugsbilen på kommunens hjemmeside eller i appen Affald Kolding. Alle beboere i Kolding har fået en sort spand. Den er til farligt affald, og når den er fuld, bestiller du selv afhentning sammen med mad- og restaffaldet.
BOVIA: Affald fylder mere og mere Seks tons kasseret pap om året. Så meget ryger der igennem miljøgården i den største boligafdeling i BOVIA. Affaldshåndtering fylder generelt mere og mere i boligafdelingerne i takt med, at klimaplanen for en mere grøn affaldssektor bliver rullet ud i kommunerne. Konceptet består blandt i, at indsamlingen bliver ”borgernær” for at bruge det officielle udtryk. - Det er stadig på prøvestadiet, og nogle kommuner er mere klar end andre. Etageboligerne som har fælles afhentningsarealer er svære at håndtere, og her lader løsningerne vente på sig. En løsning er flere containere, og boligafdelingerne er ikke gearet til det i dag, så det skal vi have løst i samarbejde med kommunerne, siger inspektør Michael
Højer Jensen, der er affaldsansvarlig i BOVIA. Den nye affaldspolitik betyder samtidig, at det bliver dyrere for beboerne visse steder. - Vi kæmper lidt med affaldstaksterne i øjeblikket, fordi der er nogle kommuner, der vil ensarte dem. Vi har eksempelvis en boligafdeling, der skal stige mere end 130.000 kroner, og beboerne får ikke mere for det. De bruger faktisk kun halvdelen af den kapacitet, de er berettiget til. Det er ikke noget, der gavner viljen til at sortere fremover, siger Michael Højer Jensen. Det er i forvejen ikke altid en helt nem opgave at få beboerne til at sortere deres affald korrekt. - Vi har mange eksempler på, at vi skal
pose om, og oven i købet betale for ekstraafhentning. Vi bruger desværre alt for meget tid og mange penge på affald, konstaterer Jesper Schultz, områdevarmemester i Driftsområde 4 i Kolding. Fordi affald fylder mere og mere har emnet stor politisk bevågenhed i hovedbestyrelserne i de boligorganisationer, som BOVIA administrerer.
17
ALMEN INFO
Din digitale beboerservice
ER LIGE VED HÅNDEN Med MinSide.bovia.dk kan du som beboer skyde genvej til information og service. På BOVIAs hjemmeside kan du nemt og hurtigt finde information om BOVIA, din boligafdeling og din bolig. Vi har forbedret vores beboerweb med målrettet information til alle beboere i BOVIA, så når du logger ind på MinSide.bovia.dk, kan du finde præcis den information, du har brug for.
Desuden sørger vi for at huske dig, så næste gang du kommer på, slipper du helt for at logge ind. Smart, ikke? Du kan selvfølgelig stadig logge ind på den sædvanlige måde. Er du i tvivl om, hvordan du skal logge på, så vælg ´Klik her´ på loginsiden.
Samtykke er nemt Hjælp til MinSide MinSide er dit personlige område på vores interne beboerweb. Her kan du finde alle relevante informationer om din bolig samt – ikke mindst – komme i kontakt med os, når det passer dig. På MinSide finder du mange selvbetjeningsløsninger, som kan hjælpe dig i hverdagen.
Nemt login Login på minside.bovia.dk er meget nemt. Foruden forbedringer til designet, har vi også g jort det meget nemmere at logge ind – du slipper nemlig fremover for at huske en besværlig adgangskode. For at logge ind, skal du nemlig blot indtaste den e-mailadresse, som du har tilmeldt dig med. Herefter modtager du en e-mail med et link, som logger dig ind.
18
På vores nye MinSide kan du sige ja til alle samtykker på én gang? Dine udfyldte samtykker giver os mulighed at sende dig information digitalt vedrørende dit ansøger- og lejeforhold hos os. Desuden sikrer udfyldte samtykker dig effektiv og fejlfri betjening hos os. Du kan godkende alle dine samtykker på din profil, under ”Opdatering af samtykke”. Hvis det er første gang, du logger på, beder vi dig om at tage stilling til samtykke, før du begynder at anvende dine muligheder. Her kan du blot vælge “Ja til alle”, og så er du i gang.
Hent minside.bovia.dk som app/genvej Vidste du, at du nemt kan have MinSide lige ved hånden?
Du kan med meget få klik hente minside.bovia.dk ned som genvej/app til din telefon eller tablet. Bruger du en iPhone eller iPad, skal du åbne Safari browseren, og gøre følgende: 1) Åben Beboerweb/Minside (du finder Beboerweb/Minside på vores hjemmeside) login på siden 2) Vælg [Del ikon] i bunden af skærmen 3) Vælg ´Føj til hjemmeskærm´ 4) Vælg ´Tilføj´ Bruger du en telefon eller tablet med Android styresystem, skal du åbne Google Chrome browseren, og gøre følgende: 1) Åben Beboerweb/Minside (du finder Beboerweb/Minside på vores hjemmeside) 2) Tryk på de tre prikker øverst i højre hjørne 3) Vælg ´Føj til startskærm´ 4) Vælg ´Tilføj´ Så snart du har hentet appen ned, skal du blot klikke på den og logge på igen. Og så er du på - nemt, ikke?
Med meget få klik kan du hente minside.bovia.dk ned som app/genvej på din telefon eller tablet.
19
HER BOR VI BOVIA Ma gasinet stiller ska rpt på de små bysam fund
På sightseeing i 7260 Sønder Omme Magasinet tilbragte en behagelig og oplysende formiddag i Sønder Omme, hvor formanden for Grindsted Boligforening bød velkommen i sit rækkehus og viste rundt i byen. Midt mellem Tarm, Brande, Ølgod og Give ligger Sønder Omme. Verdens navle for 1.684 indbyggere. Som et lille centrum i periferien dybt ind i hovedlandet cirka 10 kilometer nord Grindsted i Billund Kommune. Her administrerer BOVIA cirka 60 boliger for Grindsted Boligforening, og derfor har boligforeningens formand Johannes Nedergaard. Nielsen inviteret BOVIA Magasinet på sightseeing i det lille moderne bysamfund en formiddag i august.
20
Dagen starter med rundstykker, kaffe i Johannes Nedergaard Nielsens rækkehus i den sydlige del af byen. - Sønder Omme er nok mest kendt for statsfængslet. Det er den ubetinget største arbejdsplads i byen. Så har vi en fabrik, Omme Lift, som fabrikerer og sælger lifte til hele verden, siger Johannes N. Nielsen, der har boet i Sønder Omme i 26 år. - Hvordan er det at bo her? - Godt. Her er et aktivt foreningsliv og mange frivillige, som gør en stor indsats.
En gammel engvandingskanal med eget ejerlav går rundt om hele byen. Det er et fredet fortidsminde, som er koblet på åen - Den blev gravet for at lede vand til markerne for at bønderne kunne dyrke noget. Det v ar nødvendigt med et overrislingsanlæg, for her er jo bare sandjord, siger formanden.
Engang gik der tog til Sønder Omme, men det er rigtigt mange år siden. Det var troldhedebanen, som udgik fra Kolding. Den gamle bane er i dag en flittigt benyttet gang- og cykelsti med bløde kurver. Vi passerer Omme Å, som rinder ud i Ringkøbing Fjord mange kilometer længere fremme. Vi kommer til byens plejecenter og Ensomme Gamles Værns tidligere boliger. De er i dag en afdeling i Grindsted Boligforening, men kommunen står for udlejningen. Vi passerer også Rahbæksparken med familieboliger dog primært beboet af seniorer og fire ungdomsboliger, som snart skal ombygges til to familieboliger efter mange år med tomgang. Der er ikke mange studerende i Sønder Omme. Efter 9. klasse tager man til Grindsted for at uddanne sig, forklarer formanden.
Afdelingsmøderne i byen holdes på Sønder Omme Kro, fordi der er plads, og det er tæt på. Det er også her sightseeingturen ender med en god gang uspecificeret smørrebrød.
- På denne grund, som Coop ejer, er det planen, at vi skal bygge 15 nye familieboliger. Der er lavet nogle løse skitser. Vi har over 50 personer på venteliste herude til de eksisterende boliger. Det er så mange, at vi godt tør bygge. Oprindeligt lå her et autoværksted, som brændte. Det er et attraktivt sted. Der er 100 meter til Meny, 200 meter til Fakta og 300 meter til skole og multihal.
Efter et besøg i byens multihal med bibliotek og fitness samt et smut forbi den nyligt renoverede folkeskole, når vi downtown Sønder Omme. Der er meget natur og mange små åndehuller i byen i kraft af ådalen, som går gennem byen, men lige her er der meget trafik og bilstøj. - Det er så hovedgaden på godt og ondt. Det er hovedvejen mellem Vejle og Skjern. Læs mege t mere om Den støjer, men det er en fordel at få især turen rundt i Sø nder Omm turisterne til og fra Vestkysten gennem e sammen m ed forman byen, der har et aktivt handelsliv i form af den på BOVIAs hjemmesid en Fakta, en Meny, en OK Plus-tank, et par e: www.bovia pizzeriaer og en pub. Derudover tre auto.dk værksteder og en campingplads.
21
UNDERHOLDNING
www.rb-tegnestue.com
www.rb-tegnestue.com
www.rb-tegnestue.com
Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang
WWW.RB-TEGNESTUE.COM
22
Løsninger findes på www.bovia.dk
SERVICE OG INFORMATION
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? VIDSTE DU AT Almene boligorganisationer er nonprofit-organisationer. Non-profit organisationer er organisationer, der ikke har som formål at tjene penge. Den almene boligsektor er meget detaljeret reguleret, og det er et grundlæggende princip i den almene boliglovgivning, at de almene boligorganisationer ikke skaber profit på udlejning af boligerne. Særligt kendetegnede for de almene boligorganisationer er: 1) Almene boligorganisationer har ikke til formål at skabe indtjening 2) Almene boligorganisationer modtager støtte fra offentlige myndigheder 3) Almene boligorganisationer har en lovbestemt pligt til at sørge for at dække almenhedens behov for boliger til en rimelig husleje. Huslejen fastsættes, så den giver boligafdelingen mulighed for at dække driftsudgifter samt lovfastsatte bidrag og henlæggelser Der er meget klare regler for boligorganisationernes formål, kerneaktiviteter og sideaktiviteter samt kapitalforholdene. Kilde: BL
Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.
Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den bo-ligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.
Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk
BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.
BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk
Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk
Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid
23
En god lørdag i afdeling 12 For et par måneder eller tre siden tog beboerne, Ruth og Kenneth, initiativ til en fælles dag i afdeling 12 Hestehaven i Kolding. Via en seddel i postkassen inviterede de naboerne til at møde frem foran deres fællesområde en lørdag formiddag. Formålet var at drøfte, hvordan de kunne forskønne og passe bedre på deres boligafdeling og fællesareal. - Vi mødtes den 19. juni med behørig afstand af hensyn til Corona. Heldigvis skinnede solen, og det var tørvejr, fortæller Karsten Andersen, beboer i Hestehaven og fortsætter: - Helt forrygende mødte cirka 1/3 af afdelingens beboere op. Personligt troede jeg ikke at 10 procent ville møde frem, men jeg blev positivt overrasket. Nogle af os holder faktisk rigtig meget af vores bolig og boligområde og har boet her i mange år.
Beboerne havde det sjovt Hestehavens beboere fandt vi ud af, at de gerne vil klippe græskanterne ekstra pæne, vaske alle fællesborde og -stole og male dem. De ville også beskære enkelte buske og træer, afvaske fællesområder, feje og rengøre i kælderen. - Folk g jorde det, de magtede, og vi havde det sjovt. Vi fik lejlighed til at tale sammen med nogen, som vi kendte på for-
hånd men også med nye naboer. Og vi fik grinet sammen, fortæller Karsten Andersen og understreger, at initiativet var ikke iværksat som nogen klage over varmemesteren eller gårdmændene. - Vi er skam glade for dem, og vi ser, at de knokler alt hvad de kan efter bedste evne, men de har travlt.
Rart at skabe et fællesskab Da energien og opgaverne var ved at slippe op, havde Kenneth og Ruth tændt op i grillen og lavet kartoffelsalat. Der blev fundet vand og en øl frem, og så satte beboerne sig sammen og hyggede på kryds og tværs. - Det var virkelig rart, at møde sine gamle og nye naboer og skabe et fællesskab. Derfor vil jeg gerne takke dels alle mine medbeboere som fremmødte og som vil være med til at passe på vores fælles område, men også takke Ruth og Kenneth for et super godt initiativ, som jeg håber bliver en tradition, hvor vi mødes og arbejder og hygger os i fællesskab, siger Karsten.