Bovia Magasinet - juni 2021

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

JUNI 2021 • 8. ÅRGANG

MAGASINET Indkaldelse til afdelingsmøde

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Brug demokratiet og kom til afdelingsmøde i din boligafdeling (Se tillægget)

De unge beboere Tema om ungdomsliv og ungdomsboliger.

4-13 Nyt ansigt i BOVIA

Nyttig viden om boliger

De bor i Gørding

BOVIA ansætter ny beboerfaglig teamleder.

Almen info om almene lejeboliger og fokus på almen lejelovgivning.

Tag med på besøg hos beboerne i Gørding.

3

14

16

1

LEDEREN Lederen skrives skiftevis af formændene for de boligorganisationer, som ejer BOVIA: Det er Leif Nielsen (Vejen Byggeselskab), Johannes Nedergaard (Grindsted Boligforening), Sigfred Kristensen (Byggeforeningen af 1949), Jørgen Bjerg Sørensen (Billund Boligforening) og Karl-Jørn Petersen (AAB Kolding). Derudover bidrager Per Nielsen også som direktør i BOVIA.

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 2 - juni 2021 8. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Grete Noes Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Colourbox BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Kære beboer. Kære læser.

Vi er ved at være ude på den anden side af sundhedskrisen med et forholdsvist lavt antal smittede, hurtige og effektive tests og et stort antal vaccinerede. Dermed kan vi forhåbentligt se frem til en nogenlunde normal sommer.

Coronakrisen betød ikke en nedgang i byggeriet, snarere tværtimod. Byggebranchen klarede sig gennem uden skrammer. Det er Billund et tydeligt bevis på. Her bygges på livet løs.

Billund Boligforening er også med. Vi bygger pt. 120 boliger, hvoraf de 20 er ungdomsboliger. Loops hedder boligkomplekset, som opføres sammen med Junge Byg. Byggeriet af den nye afdeling 35 er delt i to etaper.

Første etape stod færdig 15. juni. Anden etape får vi afleveret den 15. februar 2022.

Det er et knippelgodt projekt med fin indretning af boligerne. Sundhedssektoren får en plads i komplekset i forhold til udlejning af erhvervslejemål til liberalt erhverv. Rejsegildet måtte vi aflyse på grund af coroaen, så vi holder en ordentig indvielse efter restriktionerne er mildnet.

Samtidig bygger vi den nye afdeling 29 Kastanjehjørnet med 25 almene lejligheder i forskellige varianter. Det er et fælles projekt med Kirkbi og Billund Kommune.

Bjarke Ingels er arkitekt. Det sjove ved det projekt er, at boligerne er blandet sammen hulter til bulter. Når man kommer ind i en opgang, kan lejlighe-

den til højre være en privat og den til venstre være en almen. Det har man ikke set mange gange før, så det er lidt specielt. Det er heller ikke så tit man i det almene sektor laver byggeprojekter med stjernearkitekter.

Byggeriet afleveres den 15. oktober i år.

Her nåede vi at holde rejsegilde i 2020 med udsigt over byen oppe fra toppen.

Der er mere byggeri på vej. I Vorbasse bygger vi på foranledning af en lokal borgergruppe tæt-lavt byggeri. Det er betegnelsen for rækkehuse i to etager. Vi skal rive en fabriksbygning ned først og afventer en ny lokalplan.

Når den er færdig, kan vi gå videre med at få byggebudgettet godkendt.

Derudover er vi i dialog med kommunen om fremtidige byggerier. Vi roder blandt andet med byggeplaner i midtbyen, som vi dog ikke kan løfte sløret for endnu. Men at Billund Kommune er venlig stemt overfor at bygge almene boliger er dog ingen hemmelighed.

Heldigvis.

Det er ikke kun Billund Boligforening, der bygger i BOVIA-regi. Også i Vejen, Gørding, Filskov og Kolding er der nybyggerier på vej.

Alt i alt er der gang i byggeprojekter for cirka fire milliarder kroner i BOVIA, hvis man tager alle nybyggerier og renoveringer i alle de boligorganisationer, der er med i BOVIA. Det er en pæn sjat og betyder stor aktivitet i byggeafdelingen og ude på byggepladserne.

Tillykke til os alle med at vi er sluppet nådigt gennem krisen indtil videre.

God læselyst og god sommer.

Jørgen Bjerg Sørensen Formand, Billund Boligforening

NYT FRA BOVIA

Byggerier i Billund skrider frem I Billund skyder to markante bygninger op i øjeblikket. Billund Boligforening er medbygherre på begge projekter, og boligorganisationen melder, at byggeriet skrider planmæssigt frem.

Mette skal sikre gode vilkår for beboerdemokratiet

Kastaniehjørnet opføres på Vejlevej i samarbejde med Billund Kommune og Kirkbi (LEGO-familien) og LOOPS på Ole Kirks Vej, som bygges i samarbejde med entreprenøren Junge Byg. Kastaniehjørnet kombinerer flere bolig- og ejerformer. Der opføres 25 almene lejeboliger, 25 ejerboliger og 10 demensboliger. Byggeriet, der er på 6.300 kvadratmeter, er tegnet af tegnestuen BIG og er færdig i efteråret 2021.

LOOPS er et boligkompleks med 120 ungdomsboliger, singleboliger og familieboliger samt fælleshus.

I stueetagen findes 2.000 m2 erhvervslokaler. Byggeriet færdiggøres i etaper i løbet af 2021. Første etape står færdig.

Bovia har ansat en beboerfaglig teamleder. Det er Mette Hagesen, som har tiltrådt stillingen pr. 1. maj.

Ansættelsen sker som led i en større organisationsændring, og stillingen har flere funktioner blandt andet som beboerfaglig sparringspartner for bestyrelserne og det tekniske personale samt teamleder for udlejningen i Bovia.

- Jeg skal arbejde med at udvikle og engagere vores beboerdemokratiske fundament, og det glæder jeg mig til. Jeg brænder for beboerdemokratiet, siger Mette Hagesen.

- Med ansættelsen af Mette styrker vi kontakten til beboerdemokratiet og sikrer, at vi altid har fokus på beboerne i driften og de store renoveringer, vi står overfor i afdelingerne, siger Per Nielsen, direktør i Bovia.

Mette Hagesen kommer fra en stilling som sekretariatsleder i ByLivKolding, hvorfra hun har stor erfaring med beboerdemokratiet og afdelingsbestyrelserne i den almene boligsektor.

3

TEMA: UNGDOMSLIV & UNGDOMSBOLIGER

Går ungdom egentlig stadig til dans?

4

”da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans! ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler” Strofen om ungdommen fra midsommervisen med tekst af Holger Drachmann er velkendt. Men den udtrykker også et noget romantisk og temmeligt gammeldags syn på ungdommen. Så selvom visen er poetisk og tilmed højaktuel lige nu, er den nok lidt verdensfjern og højtravende i forhold til at beskrive ungdommen i dag.

Hvordan er ungdommen så i dag? Og hvordan går de unge egentlig rundt og har det? Det sætter BOVIA Magasinet fokus på i dette nummer, og vi kommer svaret en lille smule nærmere. En ting er sikkert: Alle unge fortjener et godt ungdomsliv med drømme, muligheder og tryghed. Faktum er også, at mange unge i dag mærker et stigende pres fra flere fronter: Længere uddannelser, højere karakterer, det perfekte job, mental robusthed, at kunne stå på egne ben eller at leve op til urealistiske skønhedsidealer.

Mange lever fint med det, men ikke alle unge. Andelen med stress, angst og depression er stigende. Derfor er det relevant at spørge dem selv. Hvordan føler og tænker de om deres eget liv? Det vil mange faktisk gerne fortælle om.

BOVIA Magasinet vil med dette tema lytte til de unge i boligområderne. Det er vigtigt at lytte til deres bekymringer, forventninger og trivsel, så vi kan skabe rammerne for et godt ungdomsliv for alle. Kun hvis vi kender til de unges trivsel, kan vi skabe et solidt fundament for politiske løsninger, der forbedrer unges trivsel.

Hvorfor skrive om ungdommen i et beboerblad? Dels er det et interessant emne. Dels er det fordi, boligorganisationerne i BOVIA bygger og udlejer boliger til netop unge. Ungdomsboliger er ekstra billige boliger primært til studerende.

Mange unge bor dog stadig hjemme hos deres forældre.

Det er i deres hjem, og der hvor de har deres fritidsliv, vi møder dem. I boligområderne med familieboliger og ude i ungdomsboligerne. En stor tak til alle de medvirkende unge, vi mødte derude.

God fornøjelse og god midsommer.

5

TEMA: UNGDOMSLIV & UNGDOMSBOLIGER

Kanalbyen i Grindsted rummer mange ungdomsboliger.

En oase for ungdommen i Grindsted Grindsted Boligforenings ungdomsboliger på Sydtoften (Kanalbyen) ligger tæt ved kanal, å og sø. Her bor ikke kun unge men en mangfoldighed af aldersgrupper: ægtepar, pensionister, førtidspensionister og børnefamilier. Her er 17 styk 1-væ-

6

relses ungdomsboliger og 2-værelses lejligheder i stuen eller på 1. sal med altangang. Næsten alle har deres egen lille have. Kanalbyen er et roligt område både dag og nat, hvor alle møder hinanden med et smil og måske en lille snak ved kanalen.

Der er skov og åbne naturarealer lige ved siden af, og kanalen har tilslutning til Grindsted Å. Der er kun en kilometer til skole, gymnasium, bibliotek og svømmehal – og cirka 1,5 kilometer til indkøb. ”What’s not to like?”.

”Her er plads nok til mig” Mathias Bøgh, 21 år, bor i en ungdomsbolig på Sydtoften.

- Jeg er i lære som mekaniker hos Fiat/Hyundai her i Grindsted og bor i en ungdomsbolig her i Sydtoften. For mig er det en uddannelsesbolig.

- Lever din ungdomsbolig op til dine forventninger?

- Ja, det vil jeg sige. Det er billigt, og selvom boligen er ikke er stor, er der plads nok til mig. Jeg har 32m, så det er hverken for lidt eller for meget.

- Hvordan er det at være ung mand i Grindsted?

- Det er nu meget godt. Man lærer folk på ens egen alder at kende rigtigt hurtigt. Næsten alle i min aldersgruppe kender hinanden i Grindsted.

Jeg har venner her i byen og i omegnen. Og det er folk, jeg har gået skole med. Og nogen jeg har lært at kende gennem andre venner. Dem kan jeg tage ud at snakke med og drikke en øl eller hvad man lige har brug for.

- Hvordan har det været at være ung under pandemien?

- Der har vi holdt til i min lille lejlighed. Og så har jeg et par andre kammerater der også bor her i kvarteret, så jeg har også kunnet besøge dem. Vi spiller og ser film.

- Har det været muligt at feste under Corona?

- Feste og feste… nok ikke. Lad os kalde det hyggedruk. Der skal være plads til det sociale. Det kan man ikke bare pakke helt væk.

- Er det ellers et godt boligområde?

- Ja, der er mange gode faciliteter, selvom det er lidt småt.

7

TEMA: UNGDOMSLIV & UNGDOMSBOLIGER

UNGE FRA SKOVPARKEN:

”Vi mangler et sted at være” Fem unge kvinder fra Skovparken fortæller her om deres liv til BOVIA Magasinet.

- Hvordan er det at være ung i Kolding i dag?

Jasmin: Det er meget normalt. Jeg studerer, har to fritidsjobs, og så er jeg sammen med mine veninder. Vi går ture og kører lidt rundt for at dræbe tiden.

Det er rart at komme lidt væk fra lejligheden, når man stadig bor hjemme. Men jeg synes ikke, der sker særlig meget. Vi mangler et sted at være.

Nora: Ja, det hele slutter brat, når du er blevet 18. Alle unge er enige om, at vi mangler et sted at komme. Mange kommer på afveje, når de går rundt og keder sig. Så opstår der en gruppe, som kan finde på at gøre ting, de ikke skal. Hvis der var en klub, ville de bruge tiden mere fornuftigt i stedet for at hænge ud ved betonblokkene.

8

- Hvordan skulle klubben være?

Jasmin: Et mix af drenge og piger, og den skulle ligge i Skovparken eller i omegnen, så vi ikke skal gå så langt.

- Bor I alle hjemme?

Alle: Ja. - Der findes jo ungdomsboliger?

Amina: Jeg har faktisk søgt, så jeg venter på at få en. Så det er med i mine overvejelser.

Jasmin: Jeg har også overvejet det. Det er bare svært at tage skridtet, tror jeg.

- Hvad er det, der holder dig tilbage?

Er det tryggere at bo hjemme?

Jasmin: Ja for mit vedkommende er det tryggere og nemmere. Der er ikke nogen problemer.

DE UNGE KVINDER Jasmin Javid, 21 år, pædagogstuderende Sena Baykan, 21 år, vil læse til pædagog Nora Ahmad, 21 år, pædagogstuderende Sozdil Konlin, 23 år, vil læse til pædagog Amina, 22 år, socialrådgiverstuderende (Amina er anonym, men redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn) Alle er født i Danmark men har anden etnisk baggrund end dansk

- Tror I, det ville være fedt at bo for sig selv?

- Jeg tror, det ville give en helt anden ro.

Amina: Ja, til tider kunne man godt få den tanke, for eksempel når man er stresset med skolearbejde, og der er mange hjemme. Så tænker man da: ”bare jeg havde mit eget sted”. Men jeg tror også, det bunder i vores kultur. Fordi traditionelt flytter en kvinde først ud, når hun bliver gift. Det er nok derfor, vi alle stadig bor hjemme. Det er ikke så tit, man ser piger flytte hjemmefra alene, selvom det er blevet mere normalt. Jeg må gerne, hvis jeg for eksempel skal studere i Ålborg, som jeg har planer om. Hvis det er skolerelateret, har mine forældre ingen problemer med det. Men en pige er traditionelt set beskyttet hjemmefra.

Nora: Men det er også op til, hvordan den enkelte familie har det med det, og hvor meget de går op i kulturen. Vi kender flere og flere, der er flyttet i ungdomsbolig eller egen lejlighed også langt væk fra Kolding. Så det sker hyppigere og hyppigere.

- Hvad med jer andre?

Sena: Jeg vil gerne bo alene, men jeg kan ikke slippe min farmor. Når jeg er ude, ringer hun ofte til mig for at spørge, hvor jeg er henne. Hun beder mig om at komme hjem. Det er lidt problematisk. Jeg ville gerne bo alene, hvis jeg ikke boede sammen med hende.

Sozdil: Min mor giver mig ikke lov.

Sena: Vi kan ikke gøre det, vi gerne vil.

Nora: Men har I prøvet at snakke med jeres forældre?

Sena: Ja, det har jeg prøvet mange gange.

Sozdil: Det har jeg også.

- Det er ikke måske så nemt at bryde traditionerne, fordi man så skuffer sine forældre?

Nora: Det er ikke ens i vores familier. Det er fuldstændigt afhængigt af, hvordan vores forældre føler omkring det.

Jeg har oplevet, at min veninde, som arbejdede i en butik i storcentret, anbefalede chefen at ansætte mig, fordi de manglede medarbejdere. Så sagde chefen, at det kunne de ikke, fordi jeg er mørk og har tørklæde på.

AMINA

- Har du spurgt dine forældre, om du må flytte hjemmefra?

Nora: Det er ikke en snak jeg har taget med dem. Jeg har ikke tænkt på det, men det kan godt være. Det må jeg tage til den tid.

- Hvad er det for et liv, I drømmer om?

Nora: Puha! At blive færdiguddannet pædagog. Det er min førsteprioritet. Blive færdiguddannet og finde mit drømmejob: At arbejde på et opholdssted for udfordrede unge. Det er der, jeg ser mig selv.

- Hvor bor du i din drøm?

Nora: Ikke i Skovparken i hvert fald.

- Hvorfor ikke?

Nora: Jeg tænker, at hvis jeg alligevel tager det skridt at blive færdiguddannet, får et arbejde og en opsparing, så kan jeg lige så godt finde et andet sted at bo. Helst i Kolding men det kunne også være et andet sted.

- Er der nogle af jer, der kunne tænke sig at bo i Skovparken i fremtiden?

Amina: Ja, jeg ville ikke have noget imod at bo i Skovparken med familie og børn.

Der er så mange ting fra min opvækst, som jeg elsker ved Skovparken. Det med at have mange naboer, at kunne lege frit.

I Skovparken kender alle hinanden. Og mine forældre har altid været trygge ved at jeg gik ud og legede.

Nora: Det er rigtigt, at der er trygt i Skovparken. Både dag og nat. Jeg kender ikke et tryggere sted. Det er vores sted. Der er en god vibe.

Jasmin: Ja, det er en safezone. Heller gå der end nede i byen om natten. Vi er alle vokset op sammen. Personlig har jeg haft en pissefed opvækst som barn i Skovparken. Der sker ikke så meget, når man er blevet 18, men som barn har man så mange muligheder.

Sena: Jeg vil ikke bo i Skovparken.

Sozdil: Jeg elsker Skovparken. Jeg vil meget gerne bo der om ti år.

- Oplever i problemer med at være af anden etnisk herkomst end dansk?

Amina: Jeg har oplevet, at min veninde, som arbejdede i en butik i storcentret, anbefalede chefen at ansætte mig, fordi de manglede medarbejdere. Så sagde chefen, at det kunne de ikke, fordi jeg er mørk og har tørklæde på. Jeg kunne ikke få et job på baggrund af, hvordan jeg ser ud.

- Hvordan havde du det med det?

Amina: Jeg blev selvfølgelig ked af det, fordi jeg ville vildt gerne arbejde i den butik. Jeg elsker tøj og går meget op i mode. Men da jeg hørte det, mistede jeg lysten til at søge job i Kolding Storcenter generelt. Så begyndte jeg at søge gennem vikarbureauet Adecco, og der har jeg ikke oplevet nogen udfordringer.

- Hvad laver du?

Amina: Rengøring, opvask og lagerarbejde.

- Hvad med jer andre?

Jasmin: Jeg har ikke altid gået med tørklæde. Det begyndte jeg først på for fire måneder siden. Da min chef fandt ud af det, så tog hun mig ind til en samtale og sagde, at hun ikke var sikker på, at hun >

9

TEMA: UNGDOMSLIV & UNGDOMSBOLIGER

måtte beholde mig på grund af tørklædet, og at det kunne volde problemer. Jeg kunne kort sagt ende med at blive fyret.

- Hvordan var det?

Jasmin: Det kunne jeg ikke forstå, for jeg har været der i et år. Min chef forklarede, at man heller ikke må gå med kasket eller have halstørklæde på. ”Det er jo religiøs overbevisning”, sagde jeg. Nogle af mine kolleger bærer kors og andre har tatoveringer. Hun sagde, at hvis kunderne brokkede sig eller tog afstand fra mig, ville hun sige mig op. Det var svært. Nu er jeg begyndt at gå på æggeskaller på arbejde. Jeg prøver også at yde lidt mere end de andre. Heldigvis har der ikke været henvendelser på grund af mit tørklæde, som jeg skal sætte op som en turban, så det ikke dækker halsen - Har I andre oplevet noget lignende?

Nora: Da jeg startede i 7. klasse i en skole her i Kolding, skulle vi lave gruppearbejde. Det var selvvalgte grupper, men os fra Skovparken måtte ikke selv vælge grupper. Det var vi uforstående overfor, så vi spurgte læreren hvorfor. Jer der bor i Skovparken kan ikke finde ud af at arbejde sammen med andre, lød svaret. Så fik vi lige smidt den i hovedet. Det var første gang jeg oplevede eksklusion. Jeg boksede meget med min selvforståelse på den skole. Vi lever jo i de historier, der bliver fortalt om os, og jeg har kæmpet meget

med at modbevise det billede de havde af os. Det gør jeg stadig den dag i dag. Jeg skal gøre en ekstra indsats og smile pænt, så folk kan se, at jeg er god nok.

- Har I oplevet, at folk ikke tør komme i Skovparken og kan I forstå dem?

Amina: Ja, en veninde turde ikke besøge mig, fordi hun troede folk skød hinanden i Skovparken. Det var virkeligt sjovt.

Nora: Det er fordi det er en ghetto, men helt ærligt, så sker der ikke så meget i Skovparken.

Amina: Det var mere før i tiden, der skete noget. Det har ændret sig.

- Kalder I det selv en ghetto?

Nora: Ja, hvis vi joker og for eksempel siger ”I’m from the ghetto!” Ellers bruger vi ikke begrebet.

- Hvad tænker I, hvis andre kalder Skovparken for en ghetto?

Amina: Det kommer an på hvem, det er. Hvis de selv bor der, så er det ikke negativt. Men hvis det er en udefra, vil jeg tænke, at vedkommende ser ned på Skovparken.

Nora: Der er mange faktorer, der spiller ind. Er det nedladende sagt eller hvad er sammenhængen?

Jasmin: Jeg kan godt forstå, at det bliver kaldt en ghetto, fordi jeg kender forklaringen på ordet. Der er en koncentration af uuddannede og arbejdsløse. Det er fakta. Men det kan godt støde mig, når

Ungdomsboliger i Skovparken Skovparken er et af Koldings største boligområder og boligorganisationen AAB Koldings største boligafdeling med 551 boliger. Skovparken er sammen med boligområdet Skovvejen på statens liste over såkaldte ’hårde ghettoområder’. Der er derfor iværksat en udviklingsplan for Skovvejen/Skovparken, som rummer en række ændringer af boligområdet. I de kommende år vil der blandt andet ske: Frasalg af boliger, renoveringer af boliger, ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger og ombygning af familieboliger til ældreboliger. Så få boliger som muligt vil blive revet ned. Intentionerne i udviklingsplanen skal give et løft til bydelen med mere blandet beboersammensætning og attraktive almene og private boliger.

10

nogen bruger ordet nedladende om det sted, jeg bor.

- Er der nogle ulemper ved at bo i Skovparken?

Amina: Ja, vi mangler et sted til dem over 18 år. Som børn havde vi Børnekontakten og derefter juniorklub, men nu er der ikke mere. Der er behov for et fælleshus, hvor man kunne hænge ud.

- Der er en udviklingsplan for Skovparken, og bl.a. arbejdes der med at trække folk op i boligområdet. Hvordan ville I have det med at flere af Koldings borgere begyndte at besøge Skovparken, fordi de havde et ærinde?

Jasmin: Det kunne være fedt. Det kunne nok være med til at fjerne nogle af folks fordomme.

Nora: Ja! Skovparken er ikke kun forbeholdt os. Det er et område, hvor alle må komme.

- Opfatter I jer selv som mønsterbrydere?

Nora: Mønsterbryder og mønsterbryder. På nogle punkter ja. På andre punkter nej. De fleste, jeg kender, er i arbejde eller i uddannelse, så der er jeg ikke mønsterbryder. Det er ikke noget jeg lægger mærke til.

Amina: Jeg vil sige, at i forhold til vores forældre, er vi alle mønsterbrydere. Der har vi g jort en stor forskel. Jeg har i hvert fald.

TEMA: UNGDOMSLIV & UNGDOMSBOLIGER

5 gode råd I 2019 besøgte BOVIA Magasinet Nanna fra Egtved den dag, hun flyttede hjemmefra og ind i en helt ny ungdomsbolig i afd. 66 HomeTown. Hendes forældre hjalp hende med at gøre boligen klar til beboelse. - Det er bare fedt at flytte ind i noget, der er helt nyt. Jeg kan godt lide at bo ordentligt, sagde Nanna dengang.

Gode boliger til unge mennesker BOVIA udlejer også ungdomsboliger i flere byer, og mange steder er der rift om dem, når studiestarten nærmer sig.

Hvis du er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, kan du få en ungdomsbolig. Det gælder også, hvis du er i lære som smed, tømrer, kok eller en anden praktisk uddannelse. Ungdomsboliger findes både som værelser og lejligheder.

BOVIA administrerer ungdomsboliger i Kolding, Billund, Vejen, Grindsted og Gørding. I Kolding skal du søge via Studentkolding.dk.

Hovedreglen er, at man du skal være under uddannelse.

- Vi skal rent faktisk tjekke flere gang om året, at beboerne fortsat er under uddannelse. Kan de ikke få en uddannelsesinstitution til at bekræfte det længere, er vi nødt til at opsige dem efter tre måneder, fortæller Line Larsen, udlejningsmedarbejder i BOVIA.

Nogle steder er det muligt for unge, som ikke er studerende, at få en ungdomsbolig. Sådan er det eksempelvis i Vejen og Gørding. Ungdomsboliger kan nemlig udlejes efter en vurdering af ansøgerens boligbehov. Boligen kan udlejes til unge under uddannelse eller andre unge med et særligt boligsocialt behov. Det betyder, at man kan tage hensyn til eksempelvis økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale forhold.

- For at undgå lejeledighed lejer vi i Vejen og Gørding også ungdomsboliger ud til unge, der ikke er under uddannelse under kategorien ”Andre behov”, og det kan eksempelvis også være et behov for at komme hjemmefra. En ungdomsbolig er en god første bolig, fortæller Jette Holm, udlejningsmedarbejder på BOVIAs lokalkontor i Vejen.

1. Tjek om du er du er berettiget til boligstøtte. Støtten vurderes ud fra indkomst og størrelse på boligen.

2. Få en indboforsikring, når du flytter ind. Den dækker bl.a. tyveri, indbrud, brand og hærværk.

3. Tag del i det gode naboskab og fællesskab. Så får du en hjælpende hånd fra naboerne i ny og næ.

4. Hvis du ønsker indflydelse er en god idé at deltage i de ordinære afdelingsmøder, der afholdes 1 gang årligt.

5. Tjek din postkasse og mails for beskeder fra BOVIA og send os gerne svar. Det kan være vigtigt.

Bovia administrerer 691 ungdomsboliger: 56 i Grindsted, 82 i Billund, 86 i Vejen og 467 i Kolding. Boligerne er non-profit, og det holder huslejen nede.

11

TEMA: UNGDOMSLIV & UNGDOMSBOLIGER

Jonas vil gerne være tømrer Jonas Christensen, 20 år, bor i ungdomsbolig i Vejen. skole og kostskole. Kostskolen i Årøsund oplevede han som meget striks. Det var efterskolen også, og her blev han smidt ud efter kort tid.

- Lavede du ballade?

- Ja, jeg var et forstyrrende element.

Jeg slog ikke på folk, jeg lavede bare for meget uro og var flabet.

Jeg flyttede til Vejen under lærerlockouten, så jeg fik ikke nogen venner i starten. Det hjalp da jeg kunne starte i skole i Bække.

Jonas er ikke anonym men vil helst ikke have sit ansigt med. Heller ikke på sin Facebookprofil.

- Hvordan er det at bo her på Skovstien?

- Jeg har boet her på Skovstien i snart fire måneder. På nogle måder er det rigtigt dejligt.

- Er du studerende?

- Nej, jeg er på kontanthjælp. Jeg er hos Quick Care, som hjælper mig med at lede efter arbejde. Det er noget kommunen sender en til for at holde en aktiv og søge arbejde, så man ikke sidder derhjemme og flader den mens man får penge.

Jonas har gået på næsten ti forskellige skoler heriblandt efterskole, privat-

12

- Har du haft nogle jobs efter du kom ud af skolen?

- Ja, jeg har tidligere arbejdet som tømrer her i Vejen og i Norge med min far.

Men jeg har ikke nogen uddannelse.

- Hvorfor ikke blive tømrerlærling?

- Jeg vil gerne arbejde som tømrer men uden uddannelse. Den kommer jeg ikke igennem. Det ved jeg. Jeg har ADHD og læser ikke så godt. Du kan ikke undgå at læse og arbejde på computer på Hansenberg (håndværksuddannelse, red.).

Jeg skal bare arbejde. Det kan jeg finde ud af. Jeg kan lide at arbejde i træ og får ros.

- Hvad går man ellers og laver, når man er 20 år og bor i Vejen?

- Jeg går og venter på, at jeg får sparet nogle penge op. Jeg styrketræner og skal til at starte i fitnesscenter igen.

Og ellers er jeg bare sammen med vennerne og spiller Call of Duty på Playstation. Jeg har også en kæreste.

- Hvad træner du for?

- Jeg vil gerne have en pæn krop. Jeg er sådan en strandløve. Jeg drikker proteinshake for at opbygge musklerne hurtigere. Jeg har lige lavet mig en. Det er det første, jeg har fået i dag.

- Hvordan har det været under corona?

- Det har været kedeligt. Jeg har set meget film. Det har jeg nu altid g jort.

- Har I festet?

- Der har været fester, men jeg har ikke været så meget med. Jeg drikker ikke alkohol mere. Det siger mig ikke så meget længere. Det smager dårligt og jeg får det dårligt bagefter. Jeg drak for meget i 8. og 9. klasse, så det gider jeg ikke længere. Jeg ryger desværre en joint en gang i mellem. Mest i weekenderne. Det er der mange, der gør.

- Hvad er dine drømme for fremtiden?

- Jeg vil gerne have en lille landejendom.

Der må godt være lidt at lave, nu hvor jeg er tømrer. Så vil jeg gerne have nogle store hunde. Og måske en hest eller to. Og en ko.

- Familie?

- Ikke børn. Det er min kæreste ikke enig i. Men det har jeg altså sagt til hende.

Her bor Vejens ungdom Afdeling 25 i Vejen Byggeselskab er en ren ungdomsafdeling bestående af 57 ungdomsboliger. I Vestergade er der 30 etværelses ungdomsboliger og 3 toværelses ungdomsboliger. Alle er beliggende i et plan. På Skovstien er der 24 etværelses ungdomsboliger, hvoraf 12 er i stueplan, og 12 er på 1. sal.

Ungdomsboligerne kan søges af unge under uddannelse eller unge med særlige behov.

Knallerter, slanger og vaskebjørne

Skovstien

Vestergade

Oplevelserne med de unge beboere er sjældent kedeligt. Det kan driftspersonalet i ungdomsboligerne i Vejen Byggeselskab tale med om. En af dem, der husker en del sjove historier fra tidens løb, er ejendomsservicetekniker Allan Mogensen.

- Vi har oplevet, at der er unge, som laver knallerter inde i stuen. Der var også en, der havde en vaskebjørn i et hjemmelavet bur i stuen. En anden havde et terrarium med store slanger. Ude i skuret boede slangernes føde: store hvide rotter. Det er heldigvis ved at være et stykke tid siden. Det går faktisk rigtigt fornuftigt nu. Man er nødt til at lære dem lidt om affaldssortering. De tænker ikke over det. Så hver mandag må vi ud og sortere affaldet for dem. For ti år siden var der meget ballade ved ungdomsboligerne, men det er heldigvis forsvundet. Det er meget positivt. Nogen snakker man med, når man er inde i boligen. Andre kender man gennem sine børn. Så jeg synes vi har en god kontakt til de unge, fortæller Allan Mogensen, der både syner og reparerer fraflyttede lejligheder.

13

ALMEN INFO

GUIDE: Bliv politiker i din boligafdeling Her får du nyttig viden om, hvordan du kickstarter din boligpolitiske karriere, kommer ind i afdelingsbestyrelsen og får indflydelse på dit boligområde.

Har du stærke holdninger til udviklingen i dit boligområde? Har du tid og lyst til at arbejde frivilligt til glæde for dig selv og andre. Så går du måske med en lille boligpolitiker i maven. Som beboer hos os har du mulighede for at få indflydelse og repræsentere din egen og andre beboeres holdning. Hvordan? Det er faktisk ikke så svært. Her er BOVIA Magasinets guide til at blive boligafdelingspolitiker eller som vi kalder det: beboerdemokrat og medlem af afdelingsbestyrelsen.

1. Afdelingens folketing bestemmer Der er demokrati der hvor du bor, nærmere bestemt i din boligafdeling – det såkaldte beboerdemokrati. Hvert år samles beboerne til et afdelingsmøde. Man

kan sige, at det er afdelingens parlament eller folketing, for mødet er den højeste myndighed. Her tages de vigtigste beslutninger på demokratisk vis ved afstemning.

2. Afdelingsbestyrelsen vælges af beboerne Afdelingsmødet er også en valgaften.

Beboerne vælger nemlig en afdelingsbestyrelse, og den består typisk af 3 beboere i små afdelinger og 5 eller 7 beboere i store afdelinger. Du kan stille op ved at meddele dit kandidatur på mødet.

Du skal være til stede på mødet for at blive valgt. Det vil være en god idé at forberede en lille tale, hvis du bliver bedt om at uddybe hvorfor, du stiller op. Ofte er valg til afdelingsbestyrelsen regulære kampvalg.

3. Bestyrelsen konstituerer sig på første møde På det første afdelingsbestyrelsesmøde efter det årlige afdelingsmøde i afdelingen er det normalt, at de valgte bestyrelsesmedlemmer konstituerer sig og fordeler posterne (kasserer, sekretær etc.) mellem sig. Er formanden ikke valgt på afdelingsmødet skal formandsposten også besættes. Det kommer an på, hvad der er besluttet af beboerne.

14

Læs ”Velkom vores pjece m mokrat en til beboerd e beboer iet” på bovia.d demokr k/ ati/ i-afdeli ngsbes Til-digtyrelse n

4. Som folkevalgt varetager du beboernes interesser

5. Afdelingsbestyrelsen har indflydelse

Afdelingsbestyrelsen er valgt til udføre afdelingsmødets beslutninger i forhold til afdelingens drift samt til at varetage afdelingens interesser bedst muligt. Som medlem af en afdelingsbestyrelse skal man varetage alles interesser og målet er at få afdelingen til at fungere så godt som muligt. En af afdelingsbestyrelsens fornemmeste opgaver er at være katalysator for de ideer og ønsker, der opstår i afdelingen. Det er godt for atmosfæren i boligafdelingen, at afdelingsbestyrelsen har fingeren på pulsen og forsøger at sætte sig i de andre beboeres sted. Nogle beboere har måske vældig megen lyst til at deltage i det sociale liv og de fælles aktiviteter der udbydes, mens andre blot ønsker at bo og ellers være i fred.

Afdelingsbestyrelsen fungerer som bindeled mellem beboerne og administrationen.

Den får indsigt i driften og budgetterne i afdelingen, som er en selvstændig økonomisk enhed i boligforeningen. Afdelingsbestyrelsen har ligesom landets regering har overfor folketinget serveretten til at fremlægge og indstille beslutninger på afdelingsmøde. Den deles dog med beboerne som kan fremlægge afstemningsforslag 14 dage før et afdelingsmøde.

Mød op på afdelingsmødet i din boligafdeling og oplev beboerdemokratiet på nært hold. Du kan også finde pjecen "Ny i afdelingsbestyrelsen" på nettet hvis du vil vide mere på forhånd.

Kilder: BL og BOVIA

15

HER BOR VI Her skal der bygges nye boliger.

På rundtur i Gørding

med Kurt og Arne Der var højt humør og strålende vejr, da Gørdingboerne Kurt Frøsig og Arne Clausen viste BOVIA Magasinet rundt i deres lille stationsby.

Vejen Byggeselskabs afdeling 8 ligger centralt i Gørding, nærmere bestemt på Søndermarken. Her bor Kurt Frøsig (67) og Arne Clausen (73), og de er begge medlemmer af den lokale afdelingsbestyrelse – Kurt som formand.

ste leverandører af fjernvarme i Danmark.

- Det trækker mange nye til ligesom motorvejen, hallen og skolen. Mange fra Esbjerg flytter herud for at komme til at bo i et mindre samfund, fortæller Arne.

Med fuglekvidder i trækronerne passerer vi nogle sjove træskulpturer, før vi stopper op og ser på haletudser og ænder i den lokale sø.

- Som du kan se, har vi alt, både natur og by. Vi har masser af stisystemer til at forbinde det hele. Og der er et Pokémon-stop lige der, udbryder Arne pludselig. Han har naturligvis ligesom børnebørnene Pokémon Go-spillet på mobilen.

Hovedgaden i Gørding en tirsdag i maj.

Ud at køre rickshaw

BOVIA Magasinet har aftalt at mødes med Kurt og Arne på en gåtur i Gørding. Vi går først hen forbi plejehjemmet, børnehaven og ældreboligerne, inden vi drejer ind i skoven. Begge er omvandrende Gørdingencyklopædier og undervejs bliver der fortalt om stort og småt i relation til byen.

Arne har skrevet hele byens hjemmeside ud og den overleveres med byens slogan ”Gørding en grøn by i bevægelse ”.

Solen titter frem, da vi inspicerer Gørding Varmeværk, som er blandt de billig-

16

Efter en tur gennem nogle af Vejen Byggeselskabs boligafdelinger, ender vi igen foran Kurts hus til en hurtig kop kaffe.

Afdeling 8 er Vejen Byggeselskabs første boliger i Gørding. De er fra begyndelsen af 1970’erne.

- Hvordan er det at bo her i afdeling 8?

- Det er såmænd udmærket. Nu har jeg boet her så længe, at jeg lige så godt kan tage det sidste med, brummer Kurt, der har boet i afdelingen i over 30 år. Han har været afdelingsformand i cirka 12 år.

- Nå, nu skal du ud at køre rickshaw. Nu skal der snart bygges igen, og vi skal ud at se grunden, siger Kurt og sluger kaffen.

Der går ikke længe før Bovia Magasinets udsendte placeres i en flot el-cykelrickshaw med rød kaleche. Både Arne og Kurt er såkaldte cykelpiloter og kører regelmæssigt ture med de ældre henne fra plejehjemmet. Det er gennem Foreningen Cykling Uden Alder. I Gørding er de nu oppe på to ladcykler og to rickshaws.

- De gamle er så glade for at komme ud på tur. Og vi får fornøjelse af at glæde dem, fortæller Arne.

- Og måske kommer vi selv til at sid-

Magasinets reporter på cykeltur.

Der er ikke meget udskiftning i vores boliger.

Alt kan lejes ud her i byen uanset om det et skur, siger Kurt.

Kurt og Arne elsker at gå i skoven.

de foran en dag, indskyder Kurt, der er fra Bramming og kom til byen for over 40 år siden. Arne er fra Årre ved Varde.

Pludselig vælter regnen ned Vi kører ud til den nye byggegrund, mens sorte skyer trækker op.

- Der er ikke meget udskiftning i vores boliger. Alt kan lejes ud her i byen uanset om det et skur, siger Kurt.

Vi kommer fordi hallen og hovedgaden, som ligger nærmest øde hen. Dag-

li’Brugsen lukkede for flere år siden, og bygningen huser nu et lokalt malerfirma.

Der bor cirka 1.800 mennesker i Gørding, men de er ikke synlige i Gørding City i dag.

Indbyggerne orienterer sig mod vestkysten med Esbjerg og Bramming som nærmeste metropoler.

Pludselig vælter regnen ned, og Kurt og Arne får travlt med at slå kalechen op og lagt et regnslag over deres passager. De bliver selv drivvåde, men de to vestjyder fortrækker ikke en mine. Vi kører videre.

- Det er jo strålende vejr, skæmter Arne.

En halv times tid efter sidder vi i Kurts køkken og får varmen og en bid brød.

- Tak for at vise BOVIA Magasinet rundt i Gørding.

- Selv tak. Du kan jo vise konen billederne, når du kommer hjem og sige: vi flytter sgu til Gørding.

Et skævt smil breder sig i ansigterne på de to gæve gutter fra Gørding.

17

UNDERHOLDNING

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

HUSK INDBOFORSIKRING Det er dit eget ansvar at have en indboforsikring, der dækker eventuelle skader på dit bohave. Boligforeningen har ikke en forsikring, der dækker, hvis dine ting skal erstattes eksempelvis som følge af en brand i din bolig. Boligforeningen har alene forsikret den bygning, du bor i.

I de værste tilfælde har beboere mistet alt deres indbo uden nogen form for erstatning. Også selvom de ikke havde det fjerneste at gøre med branden.

Har man derimod en indboforsikring, vil forsikringsselskabet sørge for skadesbegrænsning lige efter ulykken. Det vil sige rengøring af indbo, fjernelse af ting, der kan tage skade af at blive i boligen samt opmagasinering af indboet, indtil boligen er istandsat.

Indboforsikringen dækker i nogle tilfælde også eventuelle ekstraudgifter til en midlertidig bolig, hvis lejligheden vurderes ubeboelig i en periode.

En indboforsikring kan tegnes hos alle landets forsikringsselskaber og i nogle banker. Indboforsikring indgår ofte i pakkeløsninger med for eksempel ansvarsforsikring og rejseforsikring.

Husk altid at læse det med småt. Der kan nemlig være forskel på, hvad forsikringen dækker, og i nogle sammenhænge vil det være nødvendigt at købe tillægsforsikringer, hvis man vil sove roligt om natten i visheden om, at alt ens indbo er forsvarligt forsikret.

Læs eventuelt mere om forsikringer på forsikringsselskabernes fælles informationstjeneste: www.forsikringogpension.dk

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den bo-ligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug.

Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

19

Der var mange repræsentanter fra Kolding Kommune og boligorganisationerne på den digitale workhop. Dagen bød også på en fysisk workshop på KUC, hvor det primært var beboere, der havde tilmeldt sig.

Mange input til ny boligsocial helhedsplan Der kom mange gode idéer og forslag på bordet, da ByLivKolding holdt workshop om fremtidens boligsociale arbejde i Kolding.

ByLivKolding er blevet prækvalificeret af Landsbyggefonden til at udarbejde en ny boligsocial helhedsplan i 20 boligafdelinger, og derfor er arbejdet med at konkretisere indholdet og rammerne for den kommende helhedsplan i fuld gang.

Der er tradition for, at konkretiseringen af de kommende boligsociale indsatser sker i tæt samarbejde med aktørerne i boligområderne, men Corona-restriktionerne har i år udfordret den tradition.

Løsningen blev en online workshop og en fysisk workshop med begrænset fremmøde den 6. maj, som betød, at både beboere og andre samarbejdspartnere fik mulighed for at give input til indholdet af helhedsplanen.

Til at facilitere den digitale workshop, hvor mange af de professionelle fagpersoner deltog, havde ByLivKolding hyret ledelses- og organisationskonsulent Jacob Sønderskov fra Dialogisk Design. Han guidede kyndigt deltagerne gennem de to timer, som foregik både i plenum og som gruppearbejde.

Gruppearbejdet gik ud på at komme med idéer og forslag under fire hovedtemaer:

1) Uddannelse og livschancer. Mål: Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og tager en uddannelse 2) Beskæftigelse. Mål: Flere bliver tilknyttet arbejdsmarkedet.

3) Kriminalitetsforebyggelse. Mål: Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet og boligområderne skal opleves trygge 4) Sammenhængskraft og medborgerskab. Mål: Flere deltager aktivt i samfundet.

Det var en glad leder af ByLivKolding, der takkede deltagerne efter workshoppen.

- Jeg er meget positiv. Folk var supergode. Vi fik virkelig snakket idéer ud fra behovene. Jeg blev meget klogere, så det har været en fantastisk dag, sagde Anna Frimodt Thoms.

Landsbyggefonden har for den samlede helhedsplan (alle 20 afdelinger) udmeldt en økonomisk ramme på 20 millioner kroner i støtte fra Landsbyggefonden og en lokal medfinansiering på kr. 7 millioner kroner. Støttebeløbet kan justeres både op og ned under processen frem mod den endelige boligsociale helhedsplan.