Issuu

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

MARTS 2021 • 8. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Frem og tilbage til boligen Tema om trafik og færdsel i boligområderne.

4-13 Ny coronakarantæne

Almen info om boliger

Brændkjær får en hal

Vi klarede det sidste år, og nu klarer vi det igen ved at stå sammen.

Nyttig viden og aktuel lovgivning om almene lejeboliger.

Beboerne i Brændkjær får nyt idræts- og kulturhus med stor hal.

LEDEREN Lederen skrives skiftevis af formændene for de boligorganisationer, som ejer BOVIA: Det er Leif Nielsen (Vejen Byggeselskab), Johannes Nedergaard (Grindsted Boligforening), Sigfred Kristensen (Byggeforeningen af 1949), Jørgen Bjerg Sørensen (Billund Boligforening) og Karl-Jørn Petersen (AAB Kolding). Derudover bidrager Per Nielsen også som direktør i BOVIA.

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 1 - marts 2021 8. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Grete Noes Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Colourbox BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Kære beboer. Kære læser. Pyha! Så kom vi næsten igennem endnu en omgang coronakarantæne. Nærmest hele samfundet har været underdrejet i månedsvis, da den anden bølge af covid-19 ramte Danmark. Det var en barsk omgang, synes jeg, og jeg er ikke alene. Den seneste lockdown trak tænder ud på mange denne gang. Men hovedsagen er, at vores anstrengelser hjalp til at begrænse smitten. Nu er vi i en genåbningsfase, og når der samtidig er godt gang i vaccinationerne, så går det den rigtige vej. Oven på sådan en tid med lang isolation trænger vi til at komme ud og bevæge os. Mærke verden. Og som jeg svarede, da der var en, der spurgte mig, hvordan det gik: Hovedet op og benene ned. Sæt den ene fod foran den anden. Så går det. Så kommer man fremad. Jeg tror på, at vi som samfund går mod lysere tider nu. Vi kan skimte lyset for enden af tunnelen. Det med at gå og bevæge sig, leder mig frem til en præsentation af hovedemnet i dette nummer. Bovia Magasinets tema handler nemlig denne gang om trafik og transport i boligområderne. Det er et bredt emne men også spændende, for det angår os alle. Og der er mange indfaldsvinkler: Trafik er bevægelse indenfor et bestemt område. Transport er helt enkelt at flytte mennesker og varer. Det handler om adgangsvejene til boligen. Hvordan er de? Ja, nogle boligafdelinger har bedre adgangsforhold end andre. Og det kommer jo helt an på, hvem du er. Er du kørestolsbruger har du et andet behov end de gående. Der er vi forskellige. Det kan give anledning til udfordringer, men her hvor

jeg bor på Jagtvej i Grindsted, har vi ingen nævneværdige problemer, synes jeg. I BOVIA bygger vi tilgængelighedsboliger, når vi renoverer, så der netop er plads til, at ældre og gangbesværede uhindret kan færdes i hjemmet. Hvilke transportmidler bruger vi så? Jeg tager eksempelvis min bil, når jeg skal transportere mig længere væk. Ellers cykler jeg rundt her i byen, hvis vejret tillader det. Det er med at køre mellem bygerne. Skal jeg ikke så langt benytter jeg apostlenes heste. Benene som transportmiddel er nu engang den ældste og mest pålidelige transportform. De er billige i drift, og det er godt for helbredet. At bruge rugbrødsmotoren tanker kroppen op med energi. Der er jo det forunderlige faktum, at man får energi af at bruge energi. Nå, men tilbage til den motoriserede trafik. Hvis man bor i rækkehus, har man som regel sin bil tæt på, mens beboere i etageejendomme typisk skal gå lidt længere. Som regel er der kun en p-plads pr. beboer, så dem kunne vi godt bruge lidt flere af visse steder. Familier har jo typisk flere biler i dag. I nybyggeriet er der helt klare regler, for hvor mange P-pladser der skal være pr. bolig, så her følger vi som regel med tidens behov. Sådan skal det være. God læselyst og god påske – og husk at nyde foråret.

Sigfred Kristensen Formand, Byggeforeningen af 1949

NYT FRA BOVIA

Corona: Vi klarer det igen Beboerne, boligorganisationerne og BOVIA gør igen fælles front for at begrænse spredningen af covid-19. Boligorganisationerne og Bovia måtte i årets første måneder endnu engang håndtere pandemiudfordringerne i samarbejde med beboerne. - Vi klarede det i foråret, og nu klarer vi det igen. Tilvænningen var hurtigere denne gang. Der var ikke så mange spørgsmål, vi g jorde det bare. Det var som om, det sad på rygraden. Meget er blevet klaret på mails, vide-

olink og telefon, og medarbejderne har i i høj grad selv fundet løsninger på de udfordringer, der opstod, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA. BOVIA lukkede nok engang alle kontorer for personlig henvendelse, ligesom den fysiske kontakt mellem beboerne og medarbejderne blev stærkt begrænset. Kun strengt nødvendige arbejdsopgaver i boligerne blev og bliver gennemført.

- Beboerne er gode til at holde afstand og bruge mundbind, når vores folk er ude i boligerne. Der har været respekt omkring det, og en sund tilgang til at beskytte begge parter og undgår smitte mellem boliger, siger Per Nielsen. Hvornår restriktionerne løftes vides ikke før deadline.

Nye familieboliger i Filskov

Ny have for sanserne Afdeling 9 i boligforeningen AAB Kolding har fået anlagt en lille sansehave i 2020. - Det er for at fremme fællesskabet og have et sted, hvor vores beboere kan hygge sig sammen, siger Helle Thrane Pagh, der er formand for afdelingsbestyrelsen. Haven kommer til at bestå af flotte planter, der dufter, og den har fået flisebelægning med borde- og bænkesæt.

Grindsted Boligforening opfører lige nu 13 nye moderne rækkehuse centralt i Filskov. Boligerne bliver indrettet med moderne og stilfulde materialer og skal være med til at skabe dynamik og udvikling i et allerede attraktivt område. - Boligerne kommer til at variere i størrelse og indeholder 2 til 4 værelser, så de både er attraktive for singler, børnefamilier og seniorer, som ønsker sig mere frihed end en ejerbolig giver, siger Niels Klausen, byggechef i BOVIA. Er du interesseret i en af de nye boliger, så meld dig til vores mailingliste, så giver vi besked, når ventelisten er klar.

Du skal være medlem af BOVIA for at kunne søge dem. De første boliger bliver klar til indflytning i løbet af 2022.

FAKTA • 13 moderne rækkehuse • 85-110 m2 • Lyse materialer og store vinduer • Egen terrasse og have • Vælg mellem 2-, 3- eller 4-værelsesboliger Skriv dig op hos BOVIA Bliv medlem af BOVIA på Bovia.dk

TEMA: TRAFIK & FÆRDSEL I BOLIGOMRÅDERNE

»ROUND ROUND, GET AROUND, I GET AROUND« Round, round, get around, I get around, yeah Get around, ooh-ooh, I get around I get arooooooooooooooooound…

Du husker nok The Beach Boys’ store hit fra 1963 ”I Get Around”. Nogle vil kalde det for den ultimative køresang, for den handler om at køre omkring i byen i sin bil. Selvom den formentlig handler en gruppe teenagere kan de fleste godt forholde sig til følelsen af at cruise gennem byen eller landskabet. Netop derfor er sangen en glimrende indgangsbillet til dette tema om færdsel i boligområderne. Færdsel er kommen og gåen. Eller trafik. Et begreb vi alle kender. Men hvad er trafik og færdsel egentlig? Ordbogen fortæller os, at trafik er ”per-

Dette tema handler om færdsel i boligområderne. Færdsel er kommen og gåen. Eller trafik. Et begreb vi alle kender. Men hvad er trafik og færdsel egentlig?

soner og transportmidlers bevægelse ad en rute, en færdselsåre eller lignende for eksempel i et bestemt område”. Man kan ikke nævne trafik og færdsel uden at nævne transport. Transport defineres af ordbogen enten som ”det at bringe gods eller passagerer fra ét sted til et andet med køretøj, fly, skib eller lignende eller en persons (daglige) rejse fra ét sted til et andet eksempelvis mellem bopæl og arbejdsplads.” Hvad enten det handler om at mennesker, der rejser eller varer, der fragtes på tværs af byer og lande, eller om

pendlere, der kører i bil, bus, tog eller på cykel, så er vi alle sammen dybt afhængige af effektiv trafik og transport. Men boligområderne har ligesom samfundet store udfordringer med trængsel. Heldigvis er der også mange muligheder for at forbedre trafik og færdsel. Det arbejder vi hele tiden med i BOVIA. I dette tema undersøger BOVIA Magasinet, hvor der er gode forhold for færdslen ude i boligafdelingerne. Hvad er det, beboerne vil have? Er det store sammenhængende fællesarealer helt uden motortrafik? Eller er det parkering

og motoriseret færdsel lige til døren? Det er forskelligt alt efter behov. BOVIA og boligforeningerne tilbyder begge dele i den store vifte af forskellige boliger i fællesskabet. Under alle omstændigheder er trafiksikkerhed vigtig, for som en beboer siger i temaet: ”Du kunne bare sende børnene ud på gyngerne. Du skulle ikke tænke på at holde øje med bilerne. Kørte de mon for stærkt? Det har været godt – faktisk noget af en gevinst”. Lad os komme afsted og se nærmere på de næste sider…

TEMA: TRAFIK & FÆRDSEL I BOLIGOMRÅDERNE

KAMPEN OM

P-PLADSERNE keringszoner med overvågning. Det kan medføre en del administration med Pkort, som der kun er lejerne til at betale.

Strøm til en halv million elbiler

- Af banen, af banen, her kommer bananen! Udtrykket stammer vist fra en gammel børneudsendelse med Cirkeline, Frederik og Ingolf og er gennem tiden blevet flittigt brugt af børn, som kælker eller rutsjer ned af noget. Udtrykket kan også bruges af beboere, der efter endt arbejdsdag vender hjem for at parkere deres bil i mange almene boligområder. For ofte er alle p-pladserne taget. Det betyder, at man må cirkle rundt i naboområdet og måske finde alternative steder at parkere.

Der er med andre ord kamp om p-pladserne. Det er egentlig ikke så mærkeligt. Der er i dag mere end én million flere biler på de danske veje, end der var i 1995. Hvor vi dengang havde 1,6 millioner personbiler i Danmark, har vi nu cirka 2,7 millioner. Om ti år vil der være over tre millioner biler på Danmarks veje. Tallene stammer fra mediet Zetland og er fra 2020. Problemet er faktisk så stort, at flere og flere boligafdelinger indfører par-

Parkering er en kæmpe udfordring, ikke kun i boligområderne, men i hele samfundet – især i de større byer. Der er massiv mangel på p-pladser. Løsningen kan være flere parkeringshuse eller parkeringskældre, og det arbejder mange kommuner på – også dem, hvor BOVIA udlejer boliger. Her er der parkeringsfonde, som på kort sigt skal finansiere de p-pladser, der er behov for. Dertil kommer regeringens erklærede mål om at få en halv million elbiler ud på vejene i 2030. Ønsket om el-ladestandere ved parkeringspladserne gør det nemlig ekstra udfordrende uagtet de gode intentioner. De fleste steder ligger der ikke ledninger klar under asfalten, og hvis de graves ned, er spørgsmålet, om elforsyningen overhovedet kan klare belastningen, hvis bilerne skal oplade på samme tid. Der er stor uenighed om det mellem forskere på den ene side og Dansk Energi og elnetselskaberne på den anden. De er dog enige om, at der kan blive behov for at regulere forbruget af el til opladning for at undgå overbelastning, ligesom der kan blive behov for investeringer i elnettets kapacitet. Det er i dag et lovkrav, at der i alle større nybyggerier opstilles ladestandere til elbiler eller forberedes etablering af ladestandere.

TEMA: TRAFIK & FÆRDSEL I BOLIGOMRÅDERNE

Per Nielsen, direktør i BOVIA

BOVIA:

Trafikken er en stor udfordring De trafikale forhold i boligområderne er en voksende udfordring. Det gælder omstilling til el-biler men også antallet af parkeringspladser. Elbiler og plugin-hybridbiler er populære i disse år, og bilfabrikanterne lancerer stadig flere modeller, men mange boligområder er i dag slet ikke gearet til de forandringer, det medfører. - Det er jo rigtigt fint og bæredygtigt, at vi alle skal køre i elbiler om få år, men vi har allerede i dag en udfordring med for få p-pladser i boligområderne, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA. Udfordringerne ligger blandt andet i at etablere el-ladestandere i boligområder med for få parkeringspladser, forklarer han. - I dag hvor folk kæmper om pladserne nogle steder, kan det give problemer. Hvis du har 20 p-pladser, og der reelt mangler fem, og vi pludselig laver p-pladser med el-lade-stander til de beboere, der har fået el-bil, så kan det skabe gnidninger blandt beboerne, at nogle er sikret en p-plads. Det er sådan noget, der kan gøre folk rigtigt vrede. Så der er politik i det her, siger Per Nielsen.

om vi skal være ”firstmovere” på det her, eller om vi skal vi løse udfordringerne, som de kommer. Jeg mener, vi må afvente og se til de andre boligorganisationer og private udlejere, hvad de gør, og trække på deres erfaringer, siger Per Nielsen. I dag har mange familier mindst to biler, fordi de pendler frem og tilbage til arbejde. Men det er ikke altid boligorganisationerne kan lave de fornødne parkeringspladser, specielt ikke i den indre by. Her må de omkringliggende gader ofte holde for, og det kan være svært at acceptere som bilejer. - De fleste vil gerne kunne se deres bil, når de kigger ud af køkkenvinduet. Selvom den måske holder i et overvåget parkeringshus i nærheden, giver det anledning til nogle frustrationer, og det kan jeg godt forstå. Men det med at bygge garager, det er for længst passé. De findes kun i den ældre boligmasse. Det er simpelthen alt for dyrt i dag. Parkering bliver ude i det fri eller måske under et halvtag.

Bilen skal helst parkeres tæt på

Hvor stiller vi el-cyklerne?

- Hvordan vi lige skal gribe det an, har jeg ikke noget svar på. Spørgsmålet er også,

En anden udfordring er cyklerne i boligområderne. Også her er det parkering,

der kan giver anledning til hovedbrud. - Mange har i dag en el-cykel, der koster 10.000-20.000 kroner, og jeg kan godt forstå, at man ikke bare lader den stå op ad en husmur. Så hvordan sikrer vi, at de beboere, der har cykler, uanset om den er billig eller dyr, kan opbevare dem på en fornuftig og sikker måde. Også så de ikke står ude i regn og rusk hele tiden, siger Per Nielsen og fortsætter. - Jeg har ikke lige svaret eller løsningen på det. Men vi skal selvfølgelig følge med tiden, og vi skal også tænke fremtidige bæredygtige initiativer ind i vores nybyggerier og sikre, at de nødvendige faciliteter bliver indarbejdet, sådan at der bliver trukket rør til ledninger til eksempelvis en el-ladestander. - Der er ingen tvivl om, at de trafikale forhold bliver et emne, vi kommer til at forholde os meget mere til i BOVIA og boligorganisationerne. Idéer og tanker omring ændrede trafikforhold i boligområderne kan være fine, men vi skal bare huske, at det tager tid at gøre noget ved det. Vi må have tålmodighed, siger Per Nielsen.

TEMA: TRAFIK & FÆRDSEL I BOLIGOMRÅDERNE

FLY, TOG OG AUTOMOBILER… Vi kan lide at køre bil i Danmark. Der findes over to millioner biler. Men også andre køretøjer er populære blandt danskerne. Den 1. januar 2020 var der 1.007 fly i Danmark, hvilket var et fald på et enkelt fly i forhold til 2019. Vi havde samme dato 602 togsæt, og i de togsæt var der 2.380 vogne. Men danskernes foretrukne transportmiddel er helt klar bilen. Helt nøjagtigt kørte der 2.651.726 personbiler rundt på de danske veje i 2020. Det er 2,2 procent mere end i 2019. Det viser tal fra Danmarks Statistik over transportmidler i Danmark. Region Syddanmark kommer ind på en tredjeplads over antallet af personbiler med 593.080. Der er flest personbiler i Region Hovedstaden med 747.412 i 2020. Elbiler og plugin hybrider udgør nu i alt 1 procent af personbilerne. - De yngste private biler findes i Vallensbæk Kommune, og de har en gennemsnitsalder på 7,4 år. På Ærø er de private biler til gengæld ældst med 13,5.

Gennemsnittet for hele landet er 9,1 år, oplyser Danmarks Statistik på sin hjemmeside.

Flest personbiler Der er samlet set cirka 4,6 millioner køretøjer i Danmark, og heraf er 3,3 millioner motoriserede. Personbilerne dominerer med 81 procent af motorkøretøjerne, mens varebilerne udgør 12 procent med 380.175 styk. Motorcykler (162.032) og knallert-45 (32.222) udgør seks procent, mens busser (13.003) og lastbiler (27.919) med videre udgør resten. Bestanden af øvrige køretøjer er på 1.342.000 styk, og den består primært af 1.013.300 små påhængsvogne (trailere under to ton), heraf er der 755.500 husholdningsejede trailere under et ton. Helt i overensstemmelse med københavnernes fordomme er andelen af trai-

lere ekstra høj i Jylland. Men selvom københavnerne driller jyderne med deres ”jydekroge” og trailere, er trailere så udbredte, at de må anses for et landsdækkende fænomen. I filmen ”Planes, trains & automobiles” (”Røvtur på 1. klasse”) fra 1987 forsøger de to ret forskellige mænd, Neal og Del, at nå hjem til thanksgiving-ferien. Men turen forvandler sig til et sandt mareridt, og de to mænd ender som ufrivillige rejsekammerater. Snart er de to mænd så desperate, at de ikke skyr noget transportmiddel - uanset hvor mærkeligt det ser ud.

Danskerne cykler mindre end før

Cykelreparation lærer drenge at have ansvar

Danskernes lyst til at cykle er faldet fra 2014 til 2019. Det viser Vejdirektoratets cykeltrafikindeks. Vejret kan have stor indflydelse på cykeltrafikkens udvikling, og bidrager til udsvingene fra år til år, noterer Vejdirektoratet. I forhold til mange andre lande, er danskernes brug af cykel dog en langt mere central del af det samlede transportbillede. Det viser transportvaneundersøgelsen 2016-2019, som har til formål at kortlægge den danske befolknings trafikale adfærd. Selvom andelen af ture på cykel i Danmark overgås af ture i bil (58 procent) og ture ved gang (20 procent) slår cykeltrafikken andelen af ture med den kollektive trafik med flere længder (6 procent). Ifølge transportvaneundersøgelsen bliver 15 procent af alle ture i Danmark nemlig foretaget på cykel.

Cyklen er et pendlerfartøj En flok unge drenge fra Skovparken i Kolding reparerer cykler for boligområdets beboere. Her lærer de at passe et job og påtage sig et ansvar. - Cykelprojektet går ud på at uddanne nogle unge drenge til at reparere de mest nødtørftige ting på en cykel. Vi har ansat fire drenge, der kommer hver mandag, og det, de laver mest, er at lappe eller skifte slanger, fortæller Kai Hundrup, boligsocial medarbejder i ByLivKolding. Han er tovholder på cykelprojektet. - Hvad synes I om at reparere cykler her i cykelprojektet? - Vi synes, det er fedt. Vi kan lave vores egne cykler og hjælpe andre børn. Vi lærer at samarbejde og får nye venner. Jeg begyndte for to måneder siden, og jeg har allerede repareret omkring 15 cykler nu. Kæderne er det sjoveste at lave,

men vi kan også lave gear, svarer den ene af drengene. - Det er sjovt og spændende at komme her. Jeg har lige skullet lære det, men det er blevet mere spændende med tiden, svarer den anden. Drengene får løn for at komme her. De bliver betalt 72 kroner i timen. De får en lønseddel hver måned og de er ansat på kontrakt. Det er ligesom i det virkelige liv. En cykelrytter fra Kolding Bicycle Club har været ude for at undervise drengene i at fikse de mest nødvendige mekanismer på en cykel. Det er noget, som har sat sig fast hos drengene. - Hvor lang tid tager det jer at lappe en cykel? - Maksimalt 5 minutter, lyder det selvsikkert.

Når det gælder fordelingen af det samlede antal kørte kilometer i Danmark er 4 procent tilbagelagt på cykel. Cykelture er typisk kortere end ture foretaget i bil (79 procent) eller med kollektiv trafik (10 procent). Hvordan bruger vi så cyklen? Den er faktisk mest et pendlerfartøj. 24 procent af cykelturene er ture til og fra arbejde, og 16 procent er til og fra uddannelse. 25 procent er ærindeture, 33 procent af turene er fritidsture og blot 2 procent er erhvervsture. Unge cykler mere end ældre. Unge mennesker fra 18-34 år cykler mest. Ældre mennesker fra 67-84 år og børn fra 6-9 år cykler mindst.

Kilder: Vejdirektoratet og Transportvaneundersøgelsen 2016-2019

FOTO: GOOGLE

TEMA: TRAFIK & FÆRDSEL I BOLIGOMRÅDERNE

Afd. 42 i AAB Kolding

Et sted man bliver boende Det er februar, det er koldt. Sneen ligger som en hvid dyne i landskabet og i et charmerende boligområde i Koldings nordlige bydel står to mennesker og skutter sig. Det er Lotte Valentin Callsen og Viggo Callsen, begge beboere i boligafdelingens røde rækkehuse. Rækkehusene er i både 1 og 1½ plan og ligger tæt på rekreative områder i et stille og roligt kvarter på en blind vej. Selvom Kolding Storcenter og Kolding Sygehus ligger lige om hjørnet er boligområdet nærmest total ugeneret af øvrig trafik. Det specielle ved afdeling 42 som boligafdelingen hedder, er at al bilparkering forgår udenfor selve boligområdet. BOVIA Magasinet har derfor sat de tre stævne for at høre dem fortælle om, hvordan det er at bo i denne lille perle. - Jeg har boet her siden 1995. Det er et sted, man bliver boende – helt sikkert.

Jeg synes, det er alletiders sted. Jeg vil aldrig flytte. Folk bliver båret ud herfra. Det er jo ældrevenligt byggeri, siger Viggo Callsen, der er formand for afdelingsbestyrelsen. - Jeg har boet her siden mine børn var fem og otte år. Jeg flyttede ind i 1993, og det har været rart med den store græsplæne omme bagved når man skulle holde fødselsdag og ingen trafik. Vi har spillet rundbold og fodbold. Du kunne bare sende børnene ud på gyngerne. Du skulle ikke tænke på at holde øje med bilerne. Kørte de for stærkt? Det har været godt – faktisk noget af en gevinst – at de arealer har været friholdt, siger Lotte Valentin Callsen, der også er medlem af afdelingsbestyrelsen. Sammen deler de en treværelseslejlighed på 85 m2. Afdeling 42 har i princippet 12 parke-

Byggeår: 1989 Boliger: 108 Type: tæt-lav bebyggelse

Afdeling 42 har vild natur i form af en eng, hvor der ikke bliver slået græs. Det var et forslag fra viceværten, som afdelingsbestyrelsen synes om. Nu anlægges vild natur flere steder rundt omkring i afdelingen. Det er godt for dyrene, planterne, økonomien og den effektive drift.

Charlotte Uhrskov

Der er både ro, sikkerhed og miljø i afdeling 42, siger inspektør Charlotte Uhrskov

Viggo Callsen og Lotte Valentin Callsen bor sammen i en bolig i afdeling 42. Det har de tænkt sig blive ved med.

ringspladser inde i hver gård. I begyndelsen, i årene efter opførelsen i 1989, blev de brugt, men senere g jorde beboerne sig nogle tanker, om at friholde gårdene for trafik, så der i dag er stærkt begrænset parkering derinde. - Af- og pålæsning er tilladt en halv time med parkeringsskive, hvis man eksempelvis skal have varerne fra Bilka båret ind, siger Viggo Callsen. - Prøv at se vores fantastiske gårdrum og friarealer. Her er så pænt og nydeligt med rododendroner, og vi er gode til at bruge det hele om sommeren. Der er beboere i nabolaget, der sender deres børn herover for at lege, siger Lotte Valentin Callsen. - Og de kommer ofte forbi og lufter deres hunde. Det er i orden, bare de husker at tage deres høm-høm med, istemmer formanden.

- Hvad er det, der er så godt ved afdeling 42? - Jeg synes, afdeling 42 er en optimal boligafdeling, hvad angår færdsel, fordi den har randparkering. Det gode er, at de bløde trafikanter kan færdes sikkert inde i boligområderne, og at beboerne kan få større nytte af fællesarealerne. De kan jo bruge fællesarealerne til at lave en masse aktiviteter, når trafikken ikke forstyrrer. Det er langt fra alle boligafdelinger, der har de muligheder. Men det giver altså noget ro, når der ikke er biler, der suser rundt. Der bor jo en del gangbesværede mennesker her i afdelingen. Hvad giver det? - Du får noget miljø , og det er netop sådan et miljø, som er svært at skabe, og jeg må sige, at de her små gårdmiljøer, de fungerer altså. Vi har fået sat nogle bænke op, og vi har plantet nogle blomster i kummer. De bliver altså virkelig brugt, og beboerne får virkelig noget ud af det. Men vi kan kun bygge randparkering, hvis vi har jorden til det. Det er jo ikke særlig mange afdelinger, der har meget jord. - Tror du ikke, der er nogle beboere, der tænker: ”Jamen jeg vil egentlig gerne have min bil holdende udenfor min dør”? - Jo, men det er jo ikke noget problem her, fordi beboerne sætter pris på det miljø, de har fået skabt derinde. Det er noget, man skal beslutte fra starten, og man skal vægte, hvad det er, man hvad man vil, og jeg kan kun sige, at be-

boerne i de boligafdelinger, hvor vi har det, de er meget glade for det. - Tror du også det gælder i fremtidens byggerier? - Ja, de beboere, der har børn vil godt have det, tror jeg, simpelthen af hensyn til de bløde trafikanter. - Er der mere, du vil fremhæve ved afdeling 42? - Jeg synes, de har været fremsynede her i afdelingen fra starten. For eksempel er der tænkt afledning af regnvand ind, idet man har indrettet nogle græsarmeringssten, hvor regnvandet kan sive væk. Det er altså godt tænkt tilbage i 1989. Det virker bare. - Det er en rigtig mønsterafdeling? - Ja, de er gode. Det er også en boligafdeling, der godt tør prøve nogle ting af, så når vi laver forsøg med driften, så tager vi næsten altid afdeling 42, fordi der er familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger. Det er tæt-lav bebyggelse med rigelige åbne arealer at gøre godt med. Der er fælleshus. Den har bare det hele. For eksempel forsøg med vild natur, det var de hurtige til at springe med på. Og den vilde natur står simpelthen så flot. Vi sender andre afdelingsbestyrelser forbi for at kigge på det. Vi skal snart i gang med et forsøg med at tage restaffaldet ud af gårdene, så den ikke lugter, når det er varmt. Så kan vi beholde miljøstationerne inde i gårdene. Der er vi ikke kommet til endnu. Det er bøvlet og dyrt, så den skal sidde i skabet første gang.

FOTO: GOOGLE

TEMA: TRAFIK & FÆRDSEL I BOLIGOMRÅDERNE

Afd. 52 i AAB Kolding

Den perfekte parkering findes måske på Snebærvej På Snebærvej i udkanten ligger en lidt sjovt udseende boligafdeling – i hvert fald hvis man ser den oppe fra luften. Den er nemlig kuglerund. Det er tydeligt, at boligerne ligger dejligt placeret i et lækkert område med gode stisystemer, store rekreative områder, skov og let adgang til indfaldsvejene og boligerne. Boligområdet er stort set ugeneret af øvrig trafik, da det er et lukket boligområde. Der er p-pladser langs med kanten af bebyggelsen, der består af ældreboliger og familieboliger. - Snebærvej har samme princip med randparkering næsten hele vejen rundt

om afdelingen. Det giver jo lidt sig selv fordi det er en kuglerund bebyggelse. De holder ude i kanten, og så er der nogle stier og brandveje ind i området. De har ikke så mange grønne arealer som afdeling 42, men dem der er, er til fri afbenyttelse. Og der er ingen trafik ind overhovedet inde ved boligerne. Der kommer måske en taxi en gang imellem og sætter en ældre beboer af inde i området og fred være med det, siger Charlotte Uhrskov, inspektør i BOVIA. - Det fungerer altså bare! Her har vi været meget strikse fra starten, og der falder omgående en lille påmindelse, hvis

Snebærvej/Slåenvej Byggeår: 1999/2001 Boliger: 95 Type: Tæt-lav bebyggelse

man kører ind i gårdene og holder. Der er absolut ingen parkering, og det gør beboerne altså heller ikke. Beboerne har været supergode til at overholde det. Jeg har aldrig oplevet nogle større problemer med parkering herude. Men det kræver, at folk gider gå lidt efter deres bil. Det de får til gengæld, det er nærlegepladser, bålpladser og boldbaner. Man kan lukke lille Ole ud og render han 10 meter, så er der en lille legeplads. Mor kan gå med og sætte sig med kaffe på en bænk nærmest lige uden for døren. Og så kommer naboerne, og pludselig så har de en lille fest derinde. Det er rigtig tit, jeg ser det herude.

TEMA: TRAFIK & FÆRDSEL I BOLIGOMRÅDERNE

Byggechef: Beboernes biler skal helst så tæt på

BOLIGEN SOM MULIGT Randparkering er fint, men der er efterspørgsel på parkering ved boligen i dag, siger byggechefen i BOVIA. Der er efterspørgsel på parkering ved boligen, men det er ikke et must, når BOVIA og boligforeningerne bygger nyt. Det kommer helt an på grunden. - Hvis der er areal til det, så sørger vi altid for, at folk kan holde ved selve boligen. Det er kun, når det kniber med pladsen ved boligerne, at vi går med til at de skal parkere et stykke væk fra boligen. Vi har fokus på parkering ved hver eneste sag, siger Niels Klausen, Der er byggechef i BOVIA. Han afviser dog ikke parkering udenfor boligområderne. - Begge scenarier er i spil. Der er ikke sket noget revolutionerende indenfor parkering på den ene eller anden måde. Det er meget afhængig af de enkelte projekter. Men parkering bliver et stadig større og vigtigere emne, for i takt med, at små biler bliver så billige, får flere og flere bil. Alle har nærmest en bil i dag, siger Niels Klausen. Helt konkret er det kommunerne der regulerer antallet af p-pladser i byggetilladelsen. Det sker med baggrund i den gældende lokalplan, og der foreskriver bygningsreglementet et antal p-pladser pr. boligbyggeri. Det er forudsætningen for at få byggetilladelsen. - Reglen er, at når vi bygger nyt, får man sin bil, så tæt på sin bopæl muligt. Det er det, lejerne efterspørger i dag.

De nye rækkehusbyggerier i BOVIA har både parkering ved selve boligerne og randparkering. Det afhænger af grunden og antallet af boliger i det enkelte byggeprojekt. Tegning til det kommende byggeri på Kirkemarken i Hejls.

Nogle steder er der ikke plads til parkering inde ved boligerne, og derfor deler man parkeringspladser ved indgangen til området. Men som sagt er det meget forskelligt. I etagebyggeri skal man gå lidt for at komme fra p-pladsen til sin bolig, det er klart. Ved det vi kalder tæt-

lav byggeri, plejer vi at opføre p-pladser inde ved boligen. Hvis der er god økonomi i projekterne, sørger vi sågar for at der opføres en carport til hvert lejemål. Det kan vi høre på repræsentantskabsmøderne, at folk gerne vil have, understreger byggechefen.

ALMEN INFO

Derfor skal du betale nu til et nyt tag om 30 år ”Hvorfor skal jeg være med til at betale nu til et nyt tag, som kommer langt ude i fremtiden. Det er ikke engang sikkert, at jeg bor her til den tid”. Sådan lyder et klassisk spørgsmål blandt beboerne. Svaret kan du læse her. DEN GAMLE EFFEKTIVITETSAFTALE I 2016 blev der indgået en aftale om effektivisering af den almene boligsektor frem til og med 2020. Aftalen slog fast, at man skulle sigte efter en reduktion af driftsudgifterne med 1,5 milliarder kroner. Allerede i 2019 var dette mål mere end opfyldt. Da var der opnået en reduktion på 1,7 milliarder kroner, og med regnskab 2020 (som først kan endeligt opgøres i september 2021) forventes besparelsen at blive yderligere forøget. Kilde: BL og Fagbladet Boligen

Når lejerne i en boligafdeling går til afdelingsmøde og stemmer om næste års budget, håber de fleste nok på at kunne undgå huslejestigninger. Det lykkedes ofte at begrænse større udsving, men det kan desværre vise sig at være umuligt, hvis udgifterne pludselig stiger meget, eller der er brug for større opsparing i afdelingen. En boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, hvilket vil sige at økonomien skal balancere på baggrund af egne huslejeindtægter og udgifter i afdelingen. Der er ingen andre end lejerne, der sætter penge ind eller bruger penge ud. Bovia administrerer bare afdelingens konti og sørger for drift og udlejning. Bovia har ingen ekstra pengetank, som afdelingerne kan bruge af, fordi Bovia er et administrationsselskab. Men hvis boligafdelingens beboere bli-

ver bedt om at godkende et budget, hvor der er afsat penge til opsparing til eksempelvis et nyt tag om 25-30 år, spørger beboerne ofte sig selv og BOVIA: ”Hvorfor i alverden skal vi allerede betale til det nu. Det må da være de fremtidige lejeres problem. Det er ikke engang sikkert, at jeg bor her til den tid.” Det er naturligvis et rimeligt og helt legitimt spørgsmål at stille.

Boliger pålagt mere effektiv drift Så hvorfor? Det svarer Bovias direktør gerne på: - Det skal du som lejer ud fra præmissen om, at du er med til at slide på taget i den forstand, at du bor her, mens det bliver udsat for slitage fra vind og vejr. Derfor skal du også være med til at betale til det næste tag. Det er et bud-

BOVIA HILSER NYE EFFEKTIVITETSAFTALE VELKOMMEN En ny aftale om effektivisering af den almene sektor faldt på plads i begyndelsen af året efter forhandlinger mellem BL, Kommunernes Landsforening og Indenrigs- og Boligministeriet. Aftalen løber fra 2021 til 2026 og kan ses i forlængelse af den aftale, der er løbet frem til 2020. - Det var forventeligt, at vi skulle gå den vej. Jeg synes, det gode ved den nye aftale er, at den er solidarisk. Det vil sige, at vi som branche bliver målt – ikke den enkelte boligorganisation. Vi er forskellige steder på landsplan, og vi arbejder forskelligt med effektivisering, så det er positivt. I 2026 bliver det mere individuelt og i dialog med kommunen, hvis der er afdelinger og organisationer, der halter. Så vi har yderligere fem seks år at arbejde med det, siger Per Nielsen.

skab, vi skal være bedre til at fortælle, for det er vigtigt, at vi sikrer bygningerne. Det er faktisk vores ansvar, og vi er pålagt den opgave i lovgivningen, siger Per Nielsen. At det forholder sig sådan er ikke bare grebet ud af den blå luft. I de senere år er der kommet stor landspolitisk bevågenhed på at sikre boligerne og udlejningsejendommene gennem effektiv drift. Fra 2016-2020 blev de almene boligorganisationer pålagt at spare 1,5 milliarder kroner, og fra 2021-2026 skal de spare yderligere 1,8 milliarder kroner ifølge en ny aftale (se artikel, red.).

Bovia bliver kigget over skuldrene Om kort tid indføres desuden eksterne eftersyn af alle bygninger i boligorganisationerne. Det betyder, at et konsu-

Indkøbsaftaler i fokus Et særligt indsatsområde i aftalen er indkøb af varer og tjenesteydelser, hvor der uden tvivl fortsat er et stort uindfriet potentiale. - Der kan være mange penge at hente i gode indkøbsaftaler. Om man skal gå alene eller sammen med andre boligorganisationer i et udbud for at komme op i nogle større mængder, det er nogle modeller, man kan arbejde på. Der er heldigvis metodefrihed for den enkelte boligorganisation. Men jeg synes, det er spændende tiltag. Og det kræver, at vi i huset (administrationen, red.) har de rigtige kompetencer og får efteruddannet folk, så de kan arbejde med effektivisering, siger Per Nielsen.

lentfirma skal granske alle boligafdelingernes langtidsbudgetter. Vedligeholdelsen skal være i orden og økonomisk bæredygtig. - Nu kommer der granskning, hvilket betyder at nogle eksterne folk kommer og kigger os over skuldrene og fortæller os, hvad der ser fornuftigt ud og hvad, vi skal ændre på. Det at have fokus på vores bygningsstand er afgørende for, at vi kan dokumentere og kvalificere de budskaber, som vi går ud med til beboerne, når de skal stemme om budgetterne i afdelingen. Det er måske meget godt, for så får det så meget mere tyngde, når vi siger til beboerne, at de skal spare op. Det er ikke bare noget, vi finder på, siger Per Nielsen og tilføjer: - Det kan være svært at kommunikere ud, at vi effektiviserer, når beboerne

ikke kan se, at huslejen bliver lavere. Men vi forsøger at få mere kvalitet for de samme penge og investerer eventuelle besparelser i fremtiden, så fremtidige huslejestigninger begrænses. Det skal vi have mere fokus på at fortælle. Vi kan godt sidde bag vores skriveborde og sige det, men vi skal have vores beboere med.

HVAD ER BL? BL - Danmarks Almene Boliger er interesse- og brancheorganisation for cirka 530 almene boligorganisationer.

HER BOR VI Blå Bjerge

Arktis brænder

Vendsyssel

Isbræen

Bjergtinde

Skovbund

”Den nordiske natur er min store inspiration” Fritze Lundstrøm er med egne ord et solidarisk menneske med borgerlige dyder. Hun har fundet balancen i et liv som billedkunstner. - Det ved jeg ikke, man skal jo ikke stikke næsen for langt frem. Jeg siger jo min mening, siger Fritze Lundstrøm i telefonen på spørgsmålet, om hun har lyst til at medvirke i et beboerportræt i BOVIA Magasinet. Et par dage senere sidder magasinets udsendte dog alligevel ved Fritze Lundstrøms spisebord med den skønneste udsigt over Kolding. På væggene hænger mange af hendes egne akvarelmalerier. - Hvad er det ved maleriet, du godt kan lide? - At man selv kan skabe noget. Det er din egen verden. Jeg får meget ud af det, og jeg håber, at andre gør det samme. Det er en form for kreativitet. Man vil

gerne fortælle verden, hvad man oplever. At man bliver klogere. Fritze Lundstrøm har malet i knap 40 år. Hun begyndte tilbage i 1980’erne med at male akryl, men gik senere over til akvarel. - Det har jeg ikke fortrudt. Der er mere liv i akvarel end i akryl. De første akvareller var ikke særlig kønne. Det var svært at styre. Det er det stadig. Jeg har holdt en længere pause, og det var ikke godt. Man skal varmes op igen. Med akvarellen skal man hele tiden være på. Men mange har rost dem, jeg lavede for nyligt i Skagen. Emnet er altid Arktis eller Norden. Næsten alle mine billeder er malet på Grønland, Island, Færøerne, Svalbard el-

ler i Norge. Den nordiske og arktiske natur er min store inspiration.

Tidligere zoneterapeut og healer Fritze Lundstrøm kom til Kolding fra København i 1992 efter at have mødt sin mand Jens Ole. - Jeg anede ikke, hvor Kolding lå og havde svært ved at slå mig ned i byen. Jeg syntes, det var en meget småborgerlig by, men jeg er også selv småborgerlig på mange måder. Jeg vil gerne have stil over det, og der skal være orden. Men jeg er også solidarisk og har altid stemt til venstre for midten. Men jeg bliver aldrig borgerlig i politisk forstand. Jeg er socialdemokrat men ikke medlem af partiet.

Kajen

Vulkan

Bjergtinde

Bjergmassiv

Morgenstemning

Færøerne

Fritze Lundstrøm

Blå Bog • Født i 1943 på Islands Brygge • Bor i Kikkenborggården • Er gift med Jens Ole • Opvokset i Bellahøj i København • Uddannet på kontor • Sekretrær i Danmarks Radio og Handelshøjskolen • Flyttede til Kolding i 1992 • Egen klinik med zoneterapi, massage, kinesiologi og healing • Tidligere formand for Film 6000 • Kurser, studieophold og udstillinger i indog udland • Har udgivet en bog om sine akvareller • Formand for Foreningen Norden i Kolding • Formand for afdelingsbestyrelsen i Kikkenborggården Se mere på www.fritze-lundstroem.dk

Da Fritze Lundstrøm flyttede til Kolding, fik hun mere tid til at male, og jobbet som sekretær på Handelshøjskolen blev skiftet ud med en karriere som blandt andet zoneterapeut og massør. Den er dog for længst lagt på hylden. I dag er hun billedkunstner på fuldtid. Hun har blandt andet gået på Århus Kunstakademi og haft flere malerier med på censurerede udstillinger. Ægtemanden Jens Ole er VVS’er og arbejder stadig trods sine 69 år. Der er dog også gemt en kunstner i ham. Han laver både bronze- og stenskulpturer. - Hvordan vil du beskrive forholdet mellem dig og din mand? - Jeg siger nogle markante ting og gør markante nogle ting. Det er ikke alle, der kan klare det. Min kære mand, som er vendelbo, er meget afdæmpet. Han er så sød og skærer blot ansigt, hvis han synes, jeg kammer over. Vi er to selvstændige mennesker. Vi er begge glade for at være alene og gøre ting alene. Vi rejser

for det meste alene, og så mødes vi senere. Vi er begge kunstnere i sjælen.

Vil rejse ud og male - Har du lært at holde af Kolding? - Jeg ser på landskabet. Det er meget flot… - Savner du at komme hjem til København. - Nej ikke mere. Det er noget andet i dag. Jeg kan savne at komme hjem til min mand. Fritze Lundstrøm har været på et hav af malerkurser og studieture i både indog udland. Det agter hun at fortsætte med. - Det betyder meget for mig, at jeg også bliver klogere hele tiden. Jeg vil ikke stoppe med at lære. Hjernen er en muskel, og jeg lærer, når jeg maler. Jeg får motion heroppe. Der er organisationer og mennesker, der støtter mig, så jeg kan rejse ud og male, og det er jeg glad for. Jeg har selv fundet min vej, men det har taget tid. Folk har sagt til mig: Du kan gå på vandet. Bare kør løs. Men du skal gå selv. Så det gør jeg.

UNDERHOLDNING

www.rb-tegnestue.com

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? VIDSTE DU AT Jeres boligafdeling kan få tilskud til fritidsaktiviteter, hvis I bor i AAB Kolding. Boligforeningen er af den opfattelse, at boligafdelinger med fritidsaktiviteter har flere aktive beboere, ligesom aktiviteter skaber netværk og øget tryghed i afdelingerne. Fritidsaktiviteter i boligområderne skaber et godt og spændende bomiljø. Derfor vil bestyrelsen i AAB Kolding – i det omfang der er økonomisk mulighed for det i boligforeningens regnskab – give nedsatte beboergrupper/fritidsforeningerne i AAB Koldings afdelinger mulighed for, at søge om mindre tilskud til fritidsaktiviteter. Send jeres ansøgning til al@ bovia.dk senest den 15. april 2021. I skal udfylde et skema, hvor I også kan læse mere om, hvad AAB Kolding giver tilskud til. I finder skemaet på Bovia.dk.

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

Idræts – og Kulturhuset kommer til at bestå af 1750 m2 fordelt på en hal, to aktivitetslokaler, et stort forsamlingslokale, omklædning og depotrum. Visionsprospekt: Dansk Halbyggeri.

Beboerne i Brændkjær får idræts- og kulturhus I efteråret kan beboerne i Brændkjær i Kolding indvie bydelens nye idræts- og kulturhus, der er under opførelse ved afdeling 9. Ved en byggegrund i Koldings sydlige bydel, Brændkjær, står to personer og skuer ud over byggeaktiviteterne bag hegnet. Det er Bovia Magasinet, der har sat dem stævne for at høre om forventningerne til det splinternye idræts- og kulturhus, der er under opførelse. - Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er vokset op og har gået i skole her, og vi har altid manglet en hal. Det bliver fantastisk for alle beboerne heromkring, siger Helle Thrane Pagh, der er formand for afdelingsbestyrelsen i afdeling 9, som bliver nærmeste nabo til den nye hal. - Håndværkerne er godt i gang. De er ved at lægge fundamentet nu, og følger de planen, er de færdige til september. De har bøvlet lidt med vejrliget, men alt i alt har de kunnet arbejde efter planen. Det er sjovt at se, at de tanker, vi har g jort os, nu langsomt manifesterer sig, siger Ole Pihl, der er formand for Brændkjærhallens Venner, foreningen bag projektet.

Mødested for flere generationer Med til fortællingen hører, at det nye idræts- og kulturhus til 18 millioner kroner er et projekt, der hovedsageligt er

skabt ved en frivillig indsats fra borgere og ansatte i bydelen. - Huset bliver et mødested for de nuværende generationer af ældre og yngre, og hele grundprojektet er at gøre Brændkjær til et godt sted at bo. Et sted hvor man føler sig godt tilpas. Det gør man, når man også har en stærk identitet, og det er vi ved at have skabt, siger Ole Pihl, der udover formand og bygherre også er præst i Brændkjær Sogn. - Beboerne i Brændkjær har deltaget i arrangementer for at bidrage til indsamlingen af penge til huset. I boligafdelingerne har vi en gruppe på 60+, som står for forskellige aktiviteter. De vil som brugere få rigtigt meget ud af det nye hus, og det vil vi andre helt sikkert også, siger Helle Thrane Pagh. Afdeling 9 har forsøgt at bidrage på bedste vis. Da en stor blodbøg ved boligafdelingen væltede i en storm, sponsorerede afdelingen træet til det kommende idræts- og kulturhus, hvor tanken er, at den skal laves til en bænk eller et bord. - Vi håber, at vi samtidig med indvielsen af huset kan få plantet en ny blodbøg i samarbejde med Brændkjærhallens Venner, siger Helle Thrane Pagh.

Ole Pihl og Helle T. Pagh ved byggepladsen.

Afdeling 9 består primært af etageboliger.