Bovia Magasinet - december 2020

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

DECEMBER 2020 • 7. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Fællesskab under tag Tema om fælleslokalernes vigtige rolle for fællesskabet i boligafdelingerne.

6-11 Bæredygtigt byggeri

Almen Info

Julekonkurrence

Frivillig bæredygtighedsklasse skal sætte skub i grøn omstilling af byggeriet.

Nyttig viden og aktuelle historier om den almene boligsektor.

Find pakker i BOVIA Magasinet og vind et gavekort til en middag for to.

3

14

20

1

LEDEREN

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 4 - december 2020 7. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Grete Noes Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Rikke Glavind BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Lederen skrives skiftevis af formændene for de boligorganisationer, som ejer BOVIA: Det er Leif Nielsen (Vejen Byggeselskab), Johannes Nedergaard (Grindsted Boligforening), Sigfred Kristensen (Byggeforeningen af 1949), Jørgen Bjerg Sørensen (Billund Boligforening) og Karl-Jørn Petersen (AAB Kolding). Derudover bidrager Per Nielsen også som direktør i BOVIA. Denne gang er Anni Damgaard, beboer og redaktør, gæsteskribent.

Kære beboer. Kære læser.

Temaet i dette nummer af Bovia Magasinet handler om fælleslokaler, og alle de mange aktiviteter, der foregår her. Men med corona-situationen lige i øjeblikket er det jo faktisk nærmest kun noget, vi kan læse og snakke om. Lad os håbe, vi snart får normale tilstande igen, så vi igen kan nyde godt af de fællesskaber, der trives rundt om i vore boligafdelinger med fællesspisning, banko, billard, strikke- og syklubber og meget mere.

En god ting er der kommet ud af coronaepidemien: for at sætte gang i arbejdsmarkedet er det blevet besluttet at sætte gang i de mange renoveringer af almene boligafdelinger, der har været på venteliste i Landsbyggefonden. Det kommer vi også til at nyde godt af i vores boligforeninger i BOVIA. Et emne jeg gerne vil bringe lidt på banen, da jeg selv bor midt i orkanens øje, er den ghettoplan, som Folketinget har vedtaget. I AAB Kolding har vi som så mange andre steder i landet en boligafdeling, Skovparken, der har fået stemplet hård ghetto. Man kan godt forstå politikernes bekymring for de parallelsamfund, der er ved at udvikle sig med religiøse ledere, der udtaler, at de er imod demokrati og sætter deres religion over grundloven. Ligeledes kan man forstå en voksende bekymring, når man ser udviklingen i Frankrig og Belgien med terrorangreb og angreb på ytringsfriheden.

Hos beboerne i Skovparken, hvor jeg selv bor, er der selvfølgelig stor uro og bekymring

for, hvad der skal ske.

At blive smidt ud af sin bolig hvor man måske har boet i mange år, hvor man føler sig tryg, og hvor man kender sine naboer, er en forfærdelig ting. Som beboer kan det forekomme vildt uretfærdigt at blive smidt ud på grund af en situation, man ikke selv har haft del i, men hvor man tværtimod er blevet boende, selv om mange andre er flyttet.

Jeg er enig i, at det kan være gavnligt, at ikke-etniske danskere bor spredt i samfundet for at integrere dem bedre og undgå parallelsamfund. Det er svært at blive integreret i det danske samfund, når man næsten udelukkende omgås mennesker med samme sprog og kulturelle baggrund som en selv.

Men det forekommer tude-tosset at rive gode boliger ned, som det er planlagt at gøre.

Der er jo brug for gode almene boliger, der er til at betale. Gid det var muligt at finde en anden løsning.

Der kommer jo ikke flere blade før efter jul, så jeg vil ønske jer alle en god jul og et godt nytår. Og lad os nu passe godt på os selv og hinanden.

God læselyst.

Anni Damgaard Ansvarshavende redaktør, Bovia Magasinet Beboer og bestyrelsesmedlem, AAB Kolding

NYT FRA BOVIA

AAB Koldings nybyggeri på Bertram Knudsens Vej ville få sølvmedalje i bæredygtighed, hvis byggeriet skulle certificeres efter de nye bæredygtighedskriterier.

BOVIA er med til fremme bæredygtigt byggeri BOVIA deltager i en forsøgsordning, der skal sætte skub i den grønne omstilling af byggeriet og på sigt gøre det meget mere bæredygtigt.

I BOVIAs byggeafdeling forbereder de ansatte i øjeblikket et boligbyggeri, som bliver en del af en ny frivillig forsøgsordning om bæredygtighed indenfor byggeri. Forsøgsordningen hedder Den Frivillige Bæredygtighedsklasse.

- Det er den vej, det hele går, så da vi før sommerferien fra boligministeriet hørte om den toårige forsøgsperiode, tænkte vi, at det er en god idé. Set i lyset af den generelle snak om bæredygtighed i samfundet og vores egne visioner med verdensmålene, så skal vi selvfølgelig også være med på den bølge, siger Niels Klausen, byggechef i BOVIA. Ambitionen med forsøgsordningen er at definere og tilbyde et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter.

Klogere uden omkostninger BOVIA har derfor søgt og fået tildelt en pulje i RealDania til finansiering af grøn rådgivning i byggeprojekter, der er klar

til at gå i luften. Formålet er, at en bygherre kan prøve nogle af kravene fra Den Frivillige Bæredygtighedsklasse af, så organisationen tilegner sig noget mere viden omkring bæredygtigt.

- For at det ikke bliver et alt for stort og forkromet projekt, har vi fået bevilget nogle penge til grøn rådgivning på et enkelt og ukompliceret nybyggeri i Vejen Byggeselskab, som BOVIA administrerer. Forhåbentlig får vi også tunet projektet til den bedre side, siger Niels Klausen og tilføjer: - Det er fedt, for normalt er bygherren tvunget til selv at betale ekstra til diverse rådgivere, for at vi her i huset kan blive klogere på bæredygtighed. Nu bliver vi og dermed Vejen Byggeselskab klogere uden at betale for det.

Bæredygtighed ikke nyt stof i BOVIA Principperne for bæredygtighedsklassen er, at den er enkel og omkostningslet at anvende. Alligevel er der hele ni fokusområder.

Den Frivillige Bæredygtighedsklasse De ni konkrete fokusområder: • Livscyklusvurdering • Ressourceanvendelse • Totaløkonomisk analyse • Opretholdelse af indeklimaet • Problematiske stoffer • Dagslysniveau • Afgasninger til indeklimaet • Støj fra ventilationssystemer • Rum-akustik

- Det er ikke småting, man skal leve op til, men mange af punkterne i den frivillige bæredygtighedsklasse er noget, vi i forvejen arbejder med i vores projekter.

I Marina City får vi rådgivning indenfor bæredygtighed, og vi har grønne workshops i byggeudvalget. Og alle de nybyggerier BOVIA har stået for de seneste år, har der været bæredygtighed inde over. Men det er da spændende, og det er en ny tid indenfor byggeriet i hele Danmark, siger Niels Klausen.

Bæredygtighedsklassen er udviklet med udgangspunkt i nybyggeri, men vil også kunne anvendes og testes på større ombygninger. Målet med forsøgsordningen er på længere sigt at indføre nye krav til bæredygtighed i bygningsreglementet i 2023, hvorefter alle byggerier skal være bæredygtige.

3

TEMA: FÆLLESLOKALER & FÆLLESHUSE

Perfekte rammer for fællesskabet Fællesskab er afgørende for, om mennesker har det godt, og boligområder med gode rammer for lokale fællesskaber bliver mere og mere attraktive.

Et fælleshus er et centralt element i et boligområde. Det er centrum og et samlingspunkt for fællesskab. Gode fællesskaber opstår nemmere, hvis der er skabt optimale rammer, som kan understøtte fællesskabet. Disse rammer skal tilpasses til beboerne og kan være alt fra en god legeplads for kvarterets børn, et økologisk havefællesskab for alle generationer eller et fælleshus, hvor beboere både får ekstra kvadratmeter til boligen og muligheden for at komme hinanden ved.

At have et fælleshus eller nogle fælleslokaler, hvor beboere kan mødes, kan være lidt som at

4

have et andet hjem. I stedet for hver især at have en stue til gæster, deles beboerne om et helt hus.

Et fælleshus kan bruges til fællesarrangementer som eksempelvis fællesspisning, fællesmøder, fødselsdage, nytår, fodbold på storskærm, men kan også lånes til private arrangementer. Et fælleshus skal helst også bruges i hverdagen eksempelvis til bordfodbold, bordtennis, banko, puderum, legerum og film, sport eller spil på storskærm.

Fællesskab er baseret på frivillighed, og et godt boligområde balancerer mellem privatlivet og fællesskabet. De perfekte fællesarealer er indrettet, så beboerne har lyst til at møde hinanden og nyde deres omgivelser, men således at privatlivet samtidig tilgodeses.

Dette tema handler om det fællesskab, der trives under tag og mellem fire vægge. Et fælleshus eller fælleslokale er nemlig skabt til menneskemøder.

5

TEMA: FÆLLESLOKALER & FÆLLESHUSE

Rosenhuset er det ultimative fælleshus I Koldings nordlige del ligger det, der måske bedst kan betegnes som det ultimative fælleshus: Rosenhuset. Beboerhuset, der stod færdig til indvielse tidligere på året, er splinternyt og topmoderne, og det deles ligeligt mellem otte omkringliggende boligafdelinger i boligforeningen AAB Kolding.

En af disse afdelinger er afdeling 24, hvor Ivan Bønneland er formand, og han er en glad mand.

- For os beboere betyder det hus alt.

Næsen er kommet i sky. Vi er stolte. Og vi viser det gerne frem. Den lokale kirke kommer snart forbi og får inspiration. Vi skal have alt af aktiviteter indenfor lovlighedens grænser, så der kommer gang i den.

Det er moderne det hele, fortæller han.

Huset har en stor fællessal, der kan deles op i tre mindre sale. Derudover er der et stort industrikøkken og garderobe.

- Der har været stigende aktivitet og stigende udlejning gennem hele året, og der har været seks-syv beboermøder.

Det er godt lejet ud til fester i weekenden, og til hverdag bliver det brugt til møder. Lige pt. med 2. coronabølge, er der ikke den store aktivitet, men når der bliver åbnet for større forsamlinger, vil vi holde en masse aktiviteter og arrangementer, siger Ivan Bønneland.

Kiosk og personalebygning med mødelokaler I stueetagen har en kioskejer lejet sig ind i de tilhørende erhvervslokaler. På førstesalen rummer Rosenhuset flotte personalefaciliteter for ejendomsfunktionærerne i boligforeningens driftsområde 2. I garagebygningen ved siden af det nye hus er maskinparken, som tidligere var spredt over et større område, samlet, og det betyder, at de ansatte kører ud herfra om morgenen og slutter her om eftermiddagen.

6

Derudover er der flere mødelokaler på 1. sal.

- Vi har lige fået en ny bestyrelse, og jeg har holdt en infodag for nye bestyrelsesmedlemmer i vores nye dejlige bestyrelseslokale. Nu har vi et ønske om at få whiteboard, lamineringsmaskine og en laserprinter. Det ruller ud over stepperne. Det kører i højeste gear, fortæller en begejstret Ivan Bønneland.

Historien bag det nye fælleshus er, at det gamle hus var nedslidt og ikke kunne leve op til overholde vore dages krav.

Samtidig manglede de ansatte mere moderne faciliteter. Huset blev derfor første etape i en helhedsplan i afdeling 24, hvor alle blokkene skal renoveres i anden etape. Det bliver formentlig i 2022.

Indtil da kan både beboerne og de ansatte glæde sig over deres nye hus.

- Det er fandeme blevet flot. Gårdfolkene er også glade for det. Det kan vi mærke og se på udeområderne, de er blevet pænere og grønnere.

Børge Brink

Vi skal være gode venner med vores naboer En af de beboere, der ved hvad et fælleshus kan, er Børge Brink. Han har sammen med afdelingsbestyrelsen stået bag utallige aktiviteter i tidens løb, og så har han været administrator på udlejning af det tidligere Rosenhuset, da han boede i Rosenhaven.

- De er jo mit et og alt, de fælleshuse.

Så når jeg bruger tid på det, så tænker jeg ikke så meget over det. Jeg elsker det.

Jo flere der vil bruge dem, jo bedre. Hele fællesskabsmodellen ligger mit hjerte nær.

Det allervigtigste: vi skal være gode

venner med dem, vi bor omkring. Jo mere fællesskab mellem naboerne omkring os jo bedre. Men jeg er også et meget inkluderende menneske.

- Hvilke arrangementer har I haft?

- Vi havde loppemarked med æbleskiver og kaffe, og til jul havde vi opstillet et to en halv meter højt juletræ som man kunne komme og hænge julepynt på hver eftermiddag - også i weekenden. Vi sugede arrangementer til os og stillede huset til rådighed for organisationer som eksem-

KOLDING

”

Det er fandeme blevet flot. Gårdfolkene er også glade for det. Det kan vi mærke og se på udeområderne, de er blevet pænere og grønnere. pelvis ByLivKolding, fordi vi syntes, det var vigtigt at bruge fælleshuset. Sådan er reglerne stadigvæk: man kan få Rosenhuset gratis, hvis man åbner et arrangement for alle beboere. Der, hvor det koster, det er, hvis man vil holde en lukket fest. Modellen er, at de penge, der kommer ind på udlejning, de går tilbage til beboerne i form af fællesarrangementer.

- Hvad betyder det at have fælleslokaler i en boligafdeling?

- Det er alfa og omega. Det er i hvert fald

vigtigt for mig. Det er her, man kan lave alle mulige arrangementer, og man kan leje det ud til beboere, som skal holde fest.

Men idéen med et fælleshus er jo at lave arrangementer for beboerne som en del af det at bo i en almen boligforening.

- Hvor bor du nu?

- Nu bor jeg i Skovparkens rækkehuse.

Her har vi hverken mødelokale eller fælleshus, så jeg er er blevet fælleshushjemløs. Men jeg hejser stadig flaget ved Rosenhuset ved hver flagdag.

Rosenhuset blev indviet 29. februar 2020. Mange beboere deltog i festlighederne, og afdelingsformand Ivan Bønneland holdt tale.

7

TEMA: FÆLLESLOKALER & FÆLLESHUSE

ET GODT STED DER TRÆNGER TIL EN MODERNISERING Midt i Tingparken i Grindsted ligger det gamle fælleshus.

Forholdene er fine og hyggelige men bærer tydeligt præg af fordums tider. Drømmen er et nyt moderne fælleshus.

Lyden af raslende nøgler, der sættes i låsen, forplanter sig i den mørke gang.

Jeyarajah Rasiah, formand for Tingparken i Grindsted, åbner døren.

- Herinde er et tekøkken med nyt komfur. Vi havde et par gamle kaffemaski-

Afdelingsformand Jeyarajah Rasiah fortæller, at afdelingsbestyrelsen tre gange har omdelt løbesedler til beboerne i Tingparken med information om Covid-19.

8

GRINDSTED Det fornemmes både indvendigt og udvendigt, at fælleshuset har en hel del år på bagen.

ner med filter, som vi har kasseret, og vi har investeret i to moderne Moccamastere. Vi har også to mødelokaler, hvor vi har fået nye gulvtæpper og møbler.

Vi er på 1. sal i en bygning midt i Tingparken. Her ligger boligafdelingens hjerte: fælleslokalerne. Vi går videre ind i et stort tomt festlokale med scene for enden og vinduer på begge sider.

- Tidligere var her brunt og kedeligt, så vi har fået malet væggene hvide. Vi har fået slebet gulvet og investeret i nogle klapborde af plastic, som er nemme at gøre rene. Så har vi en lille scene.

Prøv at tænke på, at Peter A.G. har spillet lige her på den scene for mange år siden. Det må have været vildt hyggeligt, siger Jeyarajah Rasiah.

Drømmen er et nyt hus - Vores fælleshus er utroligt vigtigt for boligafdelingen. Det bruges i forskellige anledninger af alle i Grindsted Boligforening og Byggeforeningen af 1949. Det er et godt sted, men det trænger til en ordentlig renovering. Det er et gammelt nedslidt byggeri. Men jeg mener jo, at et moderne fælleshus i princippet skal ligge nede på jorden. Her er ingen elevator, og ældre beboere har lidt svært ved at komme herop. Trapper er besværlige. Min drøm er derfor at få bygget et nyt fælleshus i ét plan en dag. Vi ønsker os en stor festsal, der kan opdeles i flere rum, med et stort fint køkken, hvor beboerne kan lave mad. Og to eller fire gæsteværelser, bemærker Jeyarajah Rasiah.

Det gamle hus står tomt - Normalt sidder der 30-40 mennesker her og hygger sig, når vi har bankospil, fællesspisning eller julehygge. Vi har normalt en 4-5 arrangementer om året. Om sommeren har vi grillfest udenfor på plænen. Vi har et aktivitetsudvalg, der står for at planlægge vores fællesarrangementer, fortæller formanden og bliver mere alvorlig.

- Men nu er alt aflyst og har været det siden 11. marts. Det er trist, for huset står tomt. Der har været nogle private fødselsdage, men det er længe siden, jeg har set lys om fredagen eller hørt høj musik. Der sker – undskyld mig – ikke en skid. Vi har penge på kistebunden i afdelingen, men vi kan ikke lave noget på grund af Covid-19-pandemien, siger Jeyarajah Rasiah, der selv har holdt flere fester i fælleshuset i tidens løb.

En bæredygtig løsning Hele Tingparken står over for en omfattende renovering indenfor overskuelig fremtid. I øjeblikket arbejder administration og rådgivere på at skrue den helt rigtige løsning sammen, og det tager tid.

- Tingparken trænger virkelig. Men jeg kan frygte for, om det bliver for dyrt at renovere. Kan det overhovedet betale sig? Måske var det bedst at rive det hele ned og bygge det op igen. Under alle omstændigheder arbejder vi i afdelingsbestyrelsen sammen med BOVIA og boligforeningen på at finde en klimavenlig og bæredygtig løsning fremadrettet. Det

er den vej, vi skal, siger Jeyarajah Rasiah og tilføjer: - Tingparken betyder meget for beboerne. Den betyder også meget for kommunen, fordi det er kommunens største boligbyggeri.

Fakta om Tingparken Tingparken ejes af Grindsted Boligforening, mens drift og udlejning administreres af BOVIA. Tingparken blev opført 1961-1972 og består af 303 boliger. De er fordelt på 13 blokke med 282 lejligheder og 21 huse. Der bor cirka 500 beboere. Tingparken i Grindsted er slidt, og boligforeningen, BOVIA og afdelingsbestyrelsen arbejder for at få igangsat en omfattende renovering med støtte fra Landsbyggefonden.

9

TEMA: FÆLLESLOKALER & FÆLLESHUSE

Oldtidens fællesskab rundt om bålet eksisterer i dag mellem fire vægge i boligafdelingernes fælleshuse.

Historisk set har vi mennesker altid haft behov for at mødes. Opbygning af relationer er noget af det vigtigste for os. Sådan var det tilbage i oldtiden, da stammen samledes omkring bålet og udvekslede historier i flammernes skær, og sådan er det i dag, hvor naboer har det bedst med at kende hinanden, og de mødes måske til vejfest, julefrokost, Sankt Hans eller andre traditionelle arrangementer i deres nærområde.

Forskellen er, at vi i dag er i stand til at bygge moderne huse, så vi i vinterhalvåret kan rykke indenfor og dyrke fællesskabet i mere komfortable rammer.

Vi danskere lever meget af vores liv indendørs og forstår at indrette os hyggeligt.

I de almene boligforeninger er midtpunktet og mødestedet i dag et fælleshus. På den måde kan man sige, at bålhyggen fra oldtiden er rykket indenfor og eksisterer mellem fire vægge.

FOTO: COLOURBOX

Et oldgammelt fællesskab i nye rammer

Forsamlingshusets historie Et hus til fællesskab er ikke noget nyt fænomen i Danmark. De foreningsejede forsamlingshuse er et karakteristisk element i dansk landbohistorie gennem generationer.

De ældste blev rejst i 1870’erne i tilknytning til højskoler og friskoler. I 1880’erne tog forsamlingshusbyggeriet fart som bred folkebevægelse og venstrepolitisk symbol på det folkelige, parlamentariske samfund. Efterhånden blev forsamlingshusene ”hele sognets storstue” og stod i modsætning til det voksende antal missionshuse. I 1920 var der bygget cirka 1.600 forsamlingshuse. Siden 1970’erne er forsamlingshuset blevet symbol på landsbysamfundenes overlevelsesevne. Der blev opført knap 1.700 forsamlingshuse i hele landet, hvoraf cirka 1.000 stadig eksisterer i dag og betragtes som en del af den danske kulturarv.

Kilder: Den Store Danske på lex.dk forsamlingshus.nu

BOVIA: Gør det til et levende sted BOVIA bakker op om de aktiviteter, der foregår rundt omkring i fælleshusene og fælleslokalerne. Men som administrationsselskab har vi også nogle gode råd til, hvordan de drives.

- De fleste traditionelle fælleshuse står tomme det meste af tiden. De bruges ved festlige lejligheder og koster cirka 500 kroner i døgnet at leje. Derfor synes vi, at der er en mere optimal måde at gøre det på, siger Dorte Radik, beboerservicechef i BOVIA.

10

- Vi vil derfor skubbe lidt til den traditionelle holdning i beboerdemokratiet og komme med en opfordring: Lad være at lukke jer om jer selv. Åbn huset eller lokalerne for beboerne. Gør det mere tilgængeligt og gør det til et levende sted i hverdagen, et sted for fællesskabet med eksempelvis foredrag og fællespisning.

Som et godt forbillede peger Dorte Radik på fælleshuset i afdeling 28 i Billund, hvor beboerne betaler driftsudgifterne over huslejen og derfor må benyt-

te huset frit. Dorte Radik understreger samtidig, at der er mange andre boligafdelinger rundt omkring, hvor fælleshusene fungerer rigtigt godt.

TAG UD OG GEM

Her kan du finde lokalerne til din næste fest Der findes fælleslokaler og fælleshuse forskellige steder i de boligorganisationer, som BOVIA administrerer. Der er meget forskel på faciliteterne. Nogle er små, nogle er store. Nogle har store køkkener og gæsteværelser, andre har det mest nødvendige. Fælles for dem alle er, at de er skabt til aktiviteter, arrangementer fester til glæde for beboerne, der også er dem, der betaler for opførelsen af fælleshusene.

Sted

Lokalerne lejes eller lånes ud til beboere, som skal holde en privat fest. BOVIA Magasinet bringer derfor en liste over alle de fælleslokaler og fælleshuse, der er til rådighed i BOVIA. Måske kan du finde nogle egnede lokaler til dit næste arrangement? Ved reservation af nedenstående fælleslokaler betales et nærmere bestemt depositum, ligesom der er nogle nærmere definerede regler, som skal over-

Antal personer

Afdeling

Adresse

Fælleslokale

26

Stejlbjergvej

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i afdelingen

Fælleslokale

28

Låsbygade 32 kld.

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i afdelingen

Fælleslokale

31

Vesterbrogade

30

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i afdelingen

Flere

Låsbygade 91

40

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i omr. 1/Afd. 5**

7

Kikkenborgvej 39

25

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i afdelingen Beboere i afdelingen

KOLDING

Festsal Fælleslokale

Kontakt

holdes. Vær opmærksom på, at nogle lokaler kun lejes ud til interne beboere, altså beboere i samme boligafdeling, ikke eksterne beboere.

Har du yderligere spørgsmål, så kontakt din afdelingsbestyrelse, områdevarmesteren eller BOVIA for yderligere information.

Tlf.nr.

Udlejes til

Festsal

19

Norgesvej

BOVIA

75 52 53 44

Rosenhuset

24

Suomivej 3

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i område 2

Fælleslokale

46

Bakkevej 1

Afdelingsbestyrelsen

Beboere i afdelingen

AAB

Snerlevej 20 a

50

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i AAB Kolding

Fælleslokale

23

Snerlevej 10

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i afdelingen

Fælleslokale

51

Tvedvej 16 a

20

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i afdelingen

Fælleshuset

42

Skovvænget

30

BOVIA

75 52 53 44

Alle

Fælleslokale

52

Snebærvej

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i afdelingen

Fælleslokale

52

Slåenvej

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i afdelingen

Fælleslokale

56

Hvidtjørnevej

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i afdelingen

Fælleshuset

61

Askøvænget

35

BOVIA

75 52 53 44

Alle

BB*

Grønningen 47

85

BOVIA

75 52 53 44

Alle

28

Bolden 40

50

Elektronisk kalender

Festsal

BILLUND Festlokale Fælleslokale GRINDSTED

Beboere i afdelingen

Festlokale

16

Tingparken 42, 1.

60

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i Grindsted Boligforening/ Byggeforeningen af 1949

Festlokale

10

Fynsgade 12, kælderen

24

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i Grindsted Boligforening/ Byggeforeningen af 1949

Festlokale

21

Sydtoften 498, st.

24

BOVIA

75 52 53 44

Beboere i Grindsted Boligforening/ Byggeforeningen af 1949

*BB = Billund Boligforening OBS: Der er ingen fælleshuse i Vejen Byggeselskab

** Festsalen Låsbygade 91 er for beboere i område 1 med undtagelse af afd. 5

11

TEMA: FÆLLESLOKALER & FÆLLESHUSE

”Vi opfandt smart drift af vores fælleshus” Driften af fælleshuset i afdeling 28 i Billund betales over huslejen, og herefter kan beboerne låne det kvit og frit via et online kalendersystem. Det er lidt utraditionelt men fungerer godt, fortæller Kim Søgaard, der sammen med andre beboere har været med til at udvikle driftsformen.

- Vi synes selv, det er en rimelig smart måde, vi har lavet det på.

Ordene er Kim Søgaards. Han er beboer i afdeling 28 Bolden og Hinkestenen og bestyrelsesmedlem i Billund Boligforening. For nogle år siden var han med til at definere reglerne for boligafdelingens fælleshus i det nye boligområde i udkanten af Billund.

- Vi var nogle stykker, der valgte at gå med i en arbejdsgruppe, der skulle finde ud af hvordan, vi skulle bruge vores nye fælleshus. Hvordan skulle tingene fungere? Vores drøftelser gik på, om vi skulle gøre det, som så mange andre boligafdelinger, hvilket ville betyde, at vi skulle betale hver gang, vi lejede fælleshuset.

- Hvad gik overvejelserne på?

Det er jo klart, at ligeså vel som alt muligt andet, så koster det jo at have et fælleshus. Om nogle bruger det eller ej, så er der nogle omkostninger ved at have det. Der er det rent driftsmæssige, men også engangsudgifter som møblement skal betales af noget. Der spurgte vi så os selv; troede vi egentlig, at vi kunne leje det nok ud blandt os selv til at finansiere disse omkostninger? Vi kunne jo selv-

12

BILLUND

følgelig også vælge at leje det ud til andre i byen. Det var vi ikke meget for, for man er ikke sikker på den standard, det bliver tilbageleveret i. Det ville også slide ekstrameget på tingene.

Penge til nyt inventar - Hvad g jorde I så?

- Vi opsatte et regnestykke med en anden løsning: Vi siger, at alle os, der bor herude, kan låne fælleshuset kvit og frit mod, at vi indregner en merpris i huslejen hver måned, og så har vi egentlig betalt udgif-

Fakta om fælleshuset Fællehuset har stor en festsal til 50 mennesker, et køkken som må bruges til opvarmning og anretning, en lille stue, to soveværelser, et badeværelse og to toiletter. De driftsmæssige omkostninger går til lys, varme, ekstern rengøring to gange om året, vinduespudsning og bidrag til BOVIA. Dertil kommer en opsparing, så der om 10 år er penge til udskiftning og fornyelse. Nøglebrikkerne til boligerne, anvendes til at lukke sig ind i fælleshuset. Ved værelserne, så er der opsat nøglebokse, så man som gæst kan aflåse værelserne.

terne. I det regnestykke kalkulerede vi med, at udover, at vi skal betale driften af fælleshuset inklusive gæsteværelser, så skal der også være en pulje penge i overskud hvert år. Det betyder, at når, vi når ti år længere frem, er der penge til at forny alt det inventar, vi har sat ind i huset.

du kan lave fremad i tiden eksempelvis.

Alle beboere stemte for, og vi har ikke hørt noget siden. Der var slet ingen kritiske røster.

Bliver normalt flittigt brugt

- Hvordan blev den løsning mulig?

- Vi skulle have folk til at forstå, at der er nogle driftsmæssige omkostninger, om vi bruger det eller ej. Der er altid nogle, der siger: hvorfor Søren skal jeg give 100 kroner i måneden, hvis jeg ikke bruger huset. Nej, det er selvfølgelig en pointe, men hvis der ikke er nogle, der bruger huset, så får du alligevel en huslejestigning. Driften skal betales. Det forslag bragte vi til afstemning på et beboermøde.

- Hvordan er det så gået?

- Det kører simpelthen bare. Det er virkeligt fantastisk. Der var endda beboere, der selv tog initiativ til at arrangere fællesspisning. Så kunne man medbringe sin mad og mødes. Lige nu sker der ikke ret meget på grund af Corona. Nu er der helt ro på. Men inden Corona var der gang i den. Huset har været rigtigt godt booket med gode aktiviteter - både med fester men også med gæster i de to gæsteværelser, som beboerne kan leje, hvis de får besøg med overnatning.

- Hvordan gik det?

- Beboerne tog godt imod det. Og de syntes, at det var smart ikke at stå med pungen i hånden hver gang, vi skal leje fælleshuset. Så fremlagde vi et helt sæt spilleregler for, hvordan det her skal fungere: Der er ingen udefra, der kan låne fælleshuset. Man kan som beboer ikke bare booke det i eget navn, og så er det en fætter fra Vejle, der holder fest i fælleshuset. Den beboer, der har booket det, skal være tilstede under festen. Og så har vi lavet et elektronisk bookingsystem, så folk selv kan gå ind og booke festsal og værelser. Her er der også nogle regler for, hvor mange bookinger

- BOVIA anbefaler jeres model, så I må have ramt noget, der er driftsmæssigt fornuftigt.

- Jeg kan godt forstå, BOVIA synes, det er smart, for der er opsparing til vedligeholdelse og fornyelse i vores løsning.

Selvfølgelig er er nogle lejere, der ikke bor der om ti år, men det ville jo ikke være en særlig pæn måde at give tingene videre på til nogle nye beboere at sige: ”Nu har vi festet det hele op, så nu må I have pungen op af lommen, og så må I betale for et nyt møblement”. For det koster immervæk hurtigt 150.000 kroner, når vi engang skal forny det hele derovre. Derfor er vi nødt til at lave en opsparing.

13

DIT HJEM ER LEJET

MEN HELT DIT EGET

Som lejer i en boligforening har du råderet over din bolig. Det betyder, at du kan få lov til at lave ændringer og moderniseringer.

Kunne du tænke dig et nyt køkken eller badeværelse? Så kan du benytte råderetten, der giver dig mulighed for at indrette dig på en måde, som passer til netop dine individuelle behov.

Som udgangspunkt kan du selv bestemme, hvad der skal ændres. Samtidig skal du selv tage ansvar for, at arbejdet bliver udført og du skal selv betale. Det er naturligvis et krav, at ændringerne bliver udført håndværksmæssigt og i de rigtige materialer.

Er der tale om forbedringer inde i boligen, kan du få en økonomisk godtgørelse alt efter levetid, når du flytter. Der skal dog være tale om forbedringer, som er kendetegnet ved, at de forøger boligens værdi.

Eksempler på forbedringsarbejder kan være at vælge et andet og bedre materiale end det oprindelige, at indsætte

skabe, opsætte fliser, eller det kan være omfattende arbejder som at indsætte et helt nyt køkken eller badeværelse.

Hvis du ønsker at udføre forandringer inde i boligen, der blot ændrer og ikke forøger boligens værdi, kan dette også lade sig gøre. Eksempler på sådanne arbejder kan være ændring af gulvbeklædning, sænkning af loft eller opsætning af skillevægge.

Før du går i gang med individuel moderniseringsarbejde, skal du kontakte BOVIA og aftale den videre proces. Du skal altid have boligorganisationens skriftlige tilladelse, før arbejdet må sættes i gang. BOVIAs ejendomsservice skal efterfølgende besigtige og godkende arbejdet.

Læs mere på Bovias hjemmeside under menupunktet: Muligheder i din bolig.

Vedligeholdelse af din bolig I vedligeholdelsesreglementet finder du en beskrivelse af, hvem der skal vedligeholde hvilke dele af boligen. Det er også en beskrivelse af, hvilken standard boligerne skal have ved overtagelse af bolig, i bo-perioden og ved fraflytning. Det er beboerne i afdelingen, som på et afdelingsmøde fastlægger standarden.

I BOVIA er de fleste boliger omfattet af den såkaldte A-ordning. Det betyder, at når du flytter ind i en bolig, fremstår

14

den nyistandsat. Vægge og lofter er nymalede, boligen er g jort ren, og de øvrige ting er sat i stand, hvis de har været i stykker.

I bo-perioden skal du selv sørge for at vedligeholde vægge, lofter og gulve.

Det kan du læse mere om i vedligeholdelsesreglementet, som du finder på BOVIAs hjemmeside under de enkelte afdelinger.

FOTOS: COLOURBOX

ALMEN INFO - FOKUS PÅ DET BOLIGPOLITISKE

Men hva’ må vi så?

Tjek din husorden ”Næ næ næ næ næ det må vi ikke, fy fy skamme skamme fy fy ah ah slemme slemme fy fy næ næ nix nix slut forbudt - men hva må vi så?”

Hvem husker ikke disse indledende linjer i den gamle sang fra børneserien ”Nu er det ikke sjovt længere”, som blev vist på DR TV i 1980’erne.

Og hvad må man så egentlig? Det kan en husorden rent faktisk give et klart svar på.

Ordet husorden minder måske mest om løftede pegefingre og begrænsninger i den personlige frihed. Men en husorden er et vigtigt redskab. Når du er beboer i en almen boligafdeling, indgår du i et fællesskab med andre mennesker. Alle mennesker er forskellige, og derfor har beboerne vedtaget et sæt retningslinjer, der skal være med til at skabe et godt klima mellem dem.

Alle boligafdelinger har derfor en husorden. En husorden er en afdelings egne regler, som alle beboere skal overholde. Den sikrer, at det er rart at bo i boligafdelingen, og at dagligdagen fungerer.

Du kan altid finde din husorden på boligafdelingens side på Bovia.dk.

Og ja, der er faktisk mange ting, man godt må, nøjagtigt ligesom i den gamle børnesang, hvor der også synges: ”Nå, det må vi goooooodt!”

En husorden kan eksempelvis indeholde regler for: • •

• • • • • • • • • •

Affaldshåndtering Brug af fællesarealer og fælleshus Cykler og barnevogne Fælles anlæg Husdyrhold Leg og boldspil Musik og støjende adfærd Parkering og motorkørsel Pasning af haver Rygning Tøjvask Værktøj

15

HER BOR VI Bogen kan købes for 190 kroner ved henvendelse til Mogens Krintel.

Portræt af en lokal almen boligorganisation Vejen Byggeselskab blev stiftet ved en tilfældighed. Det kan man læse i en ny bog om boligorganisationens historie. Året er 1955. Den lokale tømrermester Karl Nielsen møder tilfældigt repræsentant Rosvang Nielsen på gaden i Vejen.

De kommer til at tale om byens boligforhold, og da de bliver enige om, at der mangler fritliggende huse med have, fortsætter drøftelserne på en nærliggende restaurant. Før de skilles den dag, har de to herrer aftalt, at de må gøre noget ved sagen selv.

Den 20. september samme år holder Vejen Byggeselskab stiftende generalforsamling. Ved årsskiftet er tre huse allerede under opførelse. Resten er lokalhistorie.

At det nærmest var lidt af en tilfældighed, at byggeselskabet blev dannet, synes forfatteren bag en ny bog om bo-

ligorganisationens historie, Mogens Krintel, er ret pudsigt.

- Det er morsomt, at det skete over et par øl på en lokal restaurant, der i dag er menighedshus.

Mogens Krintel har i forbindelse med bogens tilblivelse interviewet en række mennesker, der gennem årene har haft med byggeselskabet at gøre. Det er både beboere og ansatte, og det er deres beretninger, han omhyggeligt gengiver i bogen. Forfatteren har også stået på hovedet i gamle protokoller og arkiver for at finde gamle fotos og andet historisk materiale.

- Byggeselskabet er et stykke lokalhistorie. Det har sat et markant aftryk på Vejen i 65 år. Det var den historie, jeg

ønskede at skrive, fortæller Mogens Krintel, der har skrevet flere bøger om lokalhistoriske emner.

- Idéen kom på grund af min lokalhistoriske interesse. Der var kun skrevet ganske lidt om det i forbindelse med 40 års jubilæet. Så tænkte jeg, hvis der skal skrives noget, skal det skrives nu, hvor der stadig er nogle, der lever, som har haft med det at gøre. Henne på hjørnet er der eksempelvis en beboer, der hedder Karl Nielsen, som faktisk var med til at starte det i 1955. Han er 92 år, og han var med til at bygge husene.

Bogen beskriver byggeselskabets opog nedture fra stiftelsen indtil 2007, hvor boligorganisationen kommer med under et administrationsselskab og mister sin uafhængighed.

- Små boligforeninger kan ikke klare sig selv i længden. Administrationsopgaven udliciteres, og så bliver mange fusioneret på et tidspunkt. Derfor er vi glade for, at det stadig hedder Vejen Byggeselskab, og at organisationen har bevaret sin identitet, selvom vi er kommet med i BOVIA. Den store fordel ved BOVIA er, at der er specialiseret fagpersonale. Det er det, der skal til for, at en boligorganisation kan klare sig i dag, siger Mogens Krintel.

Luftfoto fra 1956 mod vest ad Vester Allé. På markerne nord for byen byggede byggeselskabet de første huse. Tre huse i afdeling 1 er i fuld gang med at blive bygget. Det drejer sig om Vester Allé 87 og to huse på på Vibevej. Det er Byskolen nederst i billedet (i dag VUC). Foto fra bogen.

16

”Vi skal bo her resten af vores liv” Mogens Krintel, der er forfatter til bogen om Vejen Byggeselskabs historie, er selv beboer i boligorganisationen. Men ikke nok med det, han og hustruen Lise er også personligt en del af historien. I 33 år var Lise Krintel ansat som forretningsfører, og man fornemmer, det er gennem hende, interessen for byggeselskabet og boligbevægelsen er blevet grundlagt.

- Lise har været en stor støtte. Især da hun opdagede, at der var lidt gods i bogen, og at det ikke bare skulle handle om hende og hendes fortræffeligheder.

- Ja, til at begynde med var jeg imod idéen. Det skulle ikke være en rosenrød bog om mig, tilføjer Lise Krintel med et smil.

- Alt, hvad jeg har skrevet om Lise, er noget andre har fortalt mig. Det har været mit holdepunkt, siger Mogens Krintel og fortsætter: - Nu er historien beskrevet, og bogen ligger på arkivet. Der var et tidligere afdelingsbestyrelsesmedlem, der læste

den på en eftermiddag. Han skrev til mig, at nu havde han fået lyst til at flytte tilbage til Vejen Byggeselskab. Bedre kompliment kan man vel næppe få.

Bor i barndomshjemmet Hustruen Lise Krintel er selv vokset op i en af Vejen Byggeselskabs første boliger fra 1956. Hendes far var med til at starte byggeselskabet og blev senere formand.

- Min far ønskede sig brændende et hus med have, men de kunne ikke bare købe et. Derfor stiftede han og andre et byggeselskab. Boligerne skulle være enkelthuse, så lejerne havde en fornemmelse af, at være husejere, men samtidig kunne beholde fordelene ved at være lejere, siger Lise Krintel, der er uddannet advokatsekretær. Ægteparret har gået på samme private realskole i Vejen og er gamle skolekærester. Efter et ungdomsliv i Odense og Randers, flyttede de til Vandel Efterskole, hvor Mogens Krintel fik et lærer-

job. På grund af bopligt boede de på skolen i 27 år, indtil Mogens Krintel gik på efterløn. Så flyttede de tilbage til Vejen.

Indtil videre har Mogens og Lise Krintel holdt sammen i 54 år som ægtefolk.

I dag bor de i intet mindre end Lises barndomshjem. Dermed er ringen sluttet for ægteparret.

- Det er dejligt at komme tilbage til barndomshjemmet. Min far og mor boede her i 50 år, og jeg har boet her i min barndom fra jeg var 10 til jeg var 20 år.

Da mine forældre kom på plejehjem, søgte vi boligen og fik den. Det var faktisk vores børn, der foreslog det, og Mogens var med på idéen, siger Lise Krintel.

- Det er et fantastisk hus med forskudt førsteetage og kælder. Vi har investeret en del penge i udestuen, køkkenet og fliserne i entréen, supplerer ægtemanden.

- Vi har altid haft det godt med at bo alment. Vi har boet her i 14 år, og vi skal bo her resten af vores liv.

17

UNDERHOLDNING

www.rb-tegnestue.com

www.rb-tegnestue.com

www.rb-tegnestue.com

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

KONTAKT OS

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

VIDSTE DU AT Et dødsbo hæfter for huslejen efter lejerens død. Boet hæfter for huslejen i hele opsigelsesperioden (tre måneder), for der gælder ikke særlige regler om korte opsigelsesvarsler af en lejlighed efter en lejers død.

Arvinger hæfter personligt, hvis de ikke sørger for, at boet betaler beløbet. Pårørende kan ved opsigelsen meddele administrationen, at lejligheden er tømt og bede om snarlig genudlejning af lejligheden. Hvis det lykkes, skal boet ikke betale husleje i den resterende del af opsigelsesperioden.

Den afdøde lejer vil ofte have betalt et indskud ved indflytning.

Sædvanligvis går en del af indskuddet til dækning af istandsættelse af lejligheden ved fraflytning, men hvis der er et beløb til rest, kan det være med til at dække huslejen i opsigelsesperioden.

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

19

Julekonkurrence:

Find julegaverne Julegaverne er fordelt i BOVIA Magasinet.

Find dem alle og send det rigtige antal i en e-mail med emnet ”julekonkurrence” til konkurrence@bovia. dk med dit navn, adresse og telefonnummer senest 26/12.

Der udloddes tre gavekort til en middag for to (værdi: 499 kr.) blandt de rigtige svar.

Vinderne får direkte besked efter nytår.