Issuu

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

SEPTEMBER 2020 • 7. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Affald og genbrug Tema om affald, genbrug og bæredygtighed.

4-13 Almen Info

Her Bor Vi

Rejsegilde i Billund

Nyttig viden og aktuelle historier om den almene boligsektor.

Tag med på besøg i Skråtoften i St. Darum.

Billund Boligforening fejrede rejsegilde på prestigebyggeri.

LEDEREN Lederen skrives skiftevis af formændene for de boligorganisationer, som ejer Bovia: Det er Leif Nielsen (Vejen Byggeselskab), Johannes Nedergaard (Grindsted Boligforening), Sigfred Kristensen (Byggeforeningen af 1949), Jørgen Bjerg Sørensen (Billund Boligforening) og Karl-Jørn Petersen (AAB Kolding). Derudover bidrager Per Nielsen også som direktør i BOVIA.

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 3 - september 2020 7. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Tage Øhlenschlæger Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Foto af affald (Colourbox) BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Kære beboer. Kære læser. I 2016 blev den almene boligsektor pålagt at finde besparelser for mindst 1,5 milliarder kroner inden udgangen af 2020. Den store effektiviseringsindsats viser sig nu for alvor i regnskabstallene. Sektoren har fra 2014 til 2019 effektiviseret driften for omkring 1,7 mia. kroner. Sektoren har dermed før tid opfyldt – og overgået – målsætningen. Det er jo glædeligt, og det viser, at vi som branche har påtaget os ansvaret for at drive den almene boligsektor effektivt. Vi kan levere varen. Effektiviseringer er blevet en del af vores hverdag, og vi tænker helt naturligt i helheder og totaløkonomi. Mange af vores beboerdemokrater har taget effektiv drift til sig med kyshånd, for de kan godt se, at det kan være et langt sejt træk, men lige pludselig kommer effekten af det: De begrænser huslejestigninger. Effektiv drift var ikke nyt for os da vi blev pålagt at arbejde med det. Vi kan se, at i nogle af de boligafdelinger, hvor vi allerede i 2012 smeltede ejendomskontorerne sammen, opnåede vi den største effekt, inden kravene kom til sektoren i 2016. Vi er altså nogle boligorganisationer, der har været i gang længe. Boligorganisationerne har lært, at det er vigtigt, vi har de rette kompetencer for at kunne gennemføre de her ting. vi skal ansætte de rigtige folk men også efteruddanne vores eksisterende medarbejdere. Jeg kan se, at den efteruddannelse, vi har gennemført med vores inspektører og områdevarmemestre, har givet et helt anderledes fokus på det. Vi er nået i mål på landsplan, men der er nok ingen tvivl om, at Christiansborg ønsker en runde mere med effektiviseringer. Det er lidt spændende, for hvad kommer de til at gå på, når de fleste frugter på sparetræet er

plukket? Vi skal også passe på, at vi ikke smider den gode service ud med badevandet. Temaet i dette nummer handler om affald og bæredygtighed, og her ser vi nærmere på aftalen om en grønnere affaldspolitik og det faktum, at vi som borgere i Danmark snart skal sortere i 10 forskellige affaldsfraktioner. I forhold til verdensmål og klima er det den rigtige retning, og vi hilser det velkommen. Men det giver os nogle udfordringer, det er der ingen tvivl om. Vi skal i samarbejde med kommunerne løfte udfordringerne med at sortere mere og kommunikere forståeligt til alle. Noget af det første, vi gør, er at skaffe os et bedre overblik over, hvordan man i dag håndterer affald i de forskellige kommuner, hvor vi opererer. Endnu mere sortering kan hurtigt blive et fordyrende element i huslejen, så det skal vi helst begrænse ved at trække på erfaringerne. Kommunerne skal sørge for, at vi kan sortere fornuftigt ude i afdelingerne og sørge for, at der måske også er et incitament for at gøre det rigtigt. Mange af vores afdelinger tænker grønt og i genanvendelse, men hvordan understøtter man mulighederne? Under alle omstændigheder håber vi, at den nye lovgivning om en grønnere affaldssektor gør, at affaldshåndteringen bliver nem og mere ensartet i kommunerne, og så skal vi have skruet den rigtige økonomi sammen. Det bliver et spændende arbejde. Vi spiller gerne med og vi skal nok få det løst. Vi har vist før, at vi kan levere løsninger, som alle kan få gavn af. God læselyst. Per Nielsen Direktør, BOVIA

KORT NYT

BOVIA bygger i de mindre byer BOVIA forbereder nybyggerier i fem mindre byer sammen med de lokale boligorganisationer. I fem mindre jyske byer vil håndværkere snart kunne stikke spaden i jorden og påbegynde en række nybyggerier. Det sker, når fire boligorganisationer i BOVIA skal i gang med at realisere deres byggeplaner om helt nye lejeboliger. - Det er skønt at være med til at understøtte udviklingen ude i lokalsamfundene. Hvis man vil have komplette kommuner, er det vigtigt at få dem med også, så når lokale folk tager initiativer, er det godt, der også er nogle politikere, der lytter, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA.

89 lejeboliger på vej I Gørding skal Vejen Byggeselskab bygge 20 familieboliger i rækkehuse. Byggeriet er aftalt med Esbjerg Kommune for flere år siden, og det skal efter planen påbegyndes i 2021. I Vamdrup går AAB Kolding snart i gang med at bygge 23 små rækkehuse nær Kongeåen, ligesom boligforeningen forbereder et byggeri bestående af 20 familieboliger på en naturskøn grund i Hejls. I Vorbasse forventer Billund Boligforening om godt et års tid at kunne opføre 14 større familieboliger i to plan i centrum. Byens lokalråd har været med til at udvikle byggesagen, der først kræver en ændring i lokalplanen. I Filskov har Grindsted Boligforening til hensigt at bygge et moderne arkitektonisk flot byggeri med 12 familieboliger. Byggeriet vil blive designet så det tiltrækker både yngre og ældre, som vil sælge deres hus og blive i området.

Boligerne i Vorbasse vil appellere til ældre par, singler og skilsmissefamilier

Der skal smedes nu At der lige nu er byggerier på vej i BOVIA i hele fem mindre byer er en tilfældighed, men fælles for flere af byggesagerne er, at den lokale kommune har ytret ønske om at bygge i de mindre bysamfund. - Når en kommune har et sted, hvor de ønsker, at vi skal bygge et boligbyggeri, og byrådet har sagt ja til det, så må vi smede, mens jernet er varmt, siger Niels Klausen, byggechef i BOVIA.

Unge brandmænd besøgte Skovparken I juni rykkede Trekantbrands ungdomsbrandkorps ud til Skovparken i Kolding. Brandbilen var fyldt med unge brandrekrutter, der viste alt deres grej frem for interesserede. Slanger, masker, iltbeholdere blev fundet frem, og selvfølgelig kunne man også få et kig ind i selve brandbilen. De unge brandrekrutter er alle medlem af ungdomskorpset under Trekantbrand og nogle af dem er fra lokalområdet. - Arrangementet gik rigtig godt. Bør-

nene var glade for at se de unge i brandmandstøj, de fik lov til at sidde op i brandbilen og sættet blink på. De fik lov til at rulle brandslanger ud og sprøjte på mål med billeder af ildebrand, fortæller Mariam H. Yasin, der er beboer i Skovparken. Hendes søn Ibrahim er en af brandkadetterne. - Vores søn bliver nu kaldt brandmand af de mindre børn i Skovparken. Han er 15 år og er stolt af at være i Jyllands største brandungdomskorps, siger hun.

Ibrahim viser sin lillesøster, hvordan man håndterer en brandslange. Foto: Mariam H. Yasin.

TEMA: AFFALD & GENBRUG

HVAD GØR VI MED VORES SKRALD? iPad’en, fladskærmen, uret, cyklen, spisebordet, gulvtæppet, shampooen, bukserne. Har du nogensinde undret dig over, hvor alle de ting, du køber, kommer fra, hvordan de er lavet, og hvad der sker med dem, når du smider dem ud? Det er faktisk en lang rejse. Fra udvinding, produktion, distribution til forbrug – og til sidst – affald.

Affald opstår, når vi forbruger. Når vi køber ind, laver mad, klæder os på, indretter vores hjem. Men jordkloden har ikke uanede ressourcer. Hvis alle mennesker i verden forbrugte, som vi gør i den vestlige verden, skulle vi bruge flere planeter. I fremtiden får vi mangel på råstoffer som metaller og olie, hvis vi ikke bliver bedre til at genanvende dem. Affald findes ikke naturligt. Naturen

skaber ikke affald. Det gør vi mennesker. Affald er på den måde et særligt menneskeligt og forholdsvist nyt bidrag til verden. Men affald forsvinder ikke af sig selv. Vi skal af med affaldet så smart som muligt – så vi undgår forurening og kan genudnytte materialerne. Skrot, plasticdunke, kaffegrums, appelsinskræller og sokker kan sorteres og bruges igen.

God info om affald BOVIA har i samarbejde med Billund Kommune udarbejdet en folder med gode råd til håndtering af madaffald. Den fortæller blandt andet beboerne, hvad der sker med deres madaffald, efter de har sorteret det i deres køkken. Folderen er et godt eksempel på BOVIAs samarbejde med kommunerne. FOTO: COLOURBOX

”

I Danmark har vi en plan, der betyder, at vi skal genanvende mere og brænde mindre. Køkkenaffald skal bioforgasses og efterfølgende give næring på markerne.

Moderne forbrugerkultur bliver ofte stemplet som køb-og-smid-ud-kulturen, men faktisk har danskerne – ja hele verden – aldrig haft mere fokus på genbrug og genanvendelse. I Danmark har vi en plan, der betyder, at vi skal genanvende mere og brænde mindre. Køkkenaffald skal bioforgasses og efterfølgende give næring på markerne. Mere papir, metaller og plast skal

sorteres og genanvendes. Drømmen er at blive et industrialiseret samfund, der slukker forbrændingsovnene og overgår 100 procent til genbrug og genanvendelse af affald. I BOVIA og boligorganisationerne arbejder vi tæt sammen med kommunerne på at leve op til idealerne om affaldssortering, genanvendelse og genbrug. Vi er inspireret af FN’s Verdensmål, hvor

mål nr. 12 netop handler om, at vi i fællesskab skal gøre måden, vi forbruger og producerer på, mere bæredygtig. Vi er godt på vej til at nå målet - men det kan kun lykkes, hvis vi gør det allesammen. Din og vores indsats gør en forskel.

TEMA: AFFALD & GENBRUG

De er med i aftalen

FOTOGRAF ULRIK JANTZEN

Regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Danmark skal have en grøn affaldssektor Mere genanvendelse og mindre forbrænding af affald er hovedbudskabet i en ny politisk aftale om en mere grøn affaldssektor. Danskerne skal snart til at sortere og genanvende mere affald, og landets forbrændingsanlæg skal importere og forbrænde markant mindre. Det er nogle af hovedpunkterne i en ny aftale Regeringen og et bredt flertal i Folketinget

indgik i juni om en klimaneutral affaldssektor i 2030 med langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding. Aftalen vil føre til en reduktion på cirka 0,7 millioner ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030. Det svarer til at fjerne 280.000 diesel- og benzinbiler fra vejene. - Vi sætter nu gang i en meget tiltrængt grøn omstilling af affaldssekto-

ren. I 15 år har man forsøgt at løse forbrændingsproblemet, men uden held. Nu skal det være slut med at importere plastikaffald fra udlandet for at fylde tomme ovne op og futte det af på klimaets bekostning. Med aftalen øger vi genanvendelsen og mindsker forbrændingen. Det vil gøre en markant forskel for klimaet, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Du skal sortere 10 typer affald i fremtiden Aftalen på Christiansborg om en klimaneutral affaldssektor i 2030 betyder, at danskerne skal sortere og genanvende meget mere affald. Helt konkret skal alle husstande fra 1. juli 2021 sortere deres affald i 10 forskellige typer. I dag varierer affaldshåndteringen desuden fra kommune til kommune ud fra nogle generelle krav, men fra 1. juli

2021 skal det fremover ensrettes i en ”øget og mere strømlinet affaldssortering”, som det hedder i aftalen. ”Danskerne skal sortere affald på samme måde i hjemmet og på arbejdspladsen uanset hvilken kommune, de bor i. Det betyder, at der skal sorteres 10 typer af affald ved alle husstande i Danmark, og at sorteringen skal følge de

samme sorteringsguidelines og med brug af de samme affaldspiktogrammer” skriver Miljø- og Fødevareministeriet. De nye affaldsfraktioner bliver: mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartonner, restaffald og farligt affald.

BOVIA:

Det skal nok lykkes Vi skal i mål ved at tænke anderledes omkring affaldshåndtering og genbrug og gennem god information, siger BOVIAs beboerservicechef. De valg, vi træffer hver dag i vores husholdning, har konsekvenser for vores jord og for fremtidige generationer. Derfor står emner som affaldshåndtering, energiforbrug og klimatiltag højt på dagsordenen i BOVIA og boligorganisationerne. Flere sorteringstyper bliver en stor udfordring at håndtere, men det skræmmer ikke administrationen. - Vi tror på, at det vil lykkes. Vi skal

Affald i tal • Hver dansker smider årligt ca. 800 kilo husholdningslignende affald i skraldespanden • Vi ligger langt over gennemsnittet i EU, som er ca. 490 kilo. • Knap en tredjedel af alt det danske affald går op i røg i vores forbrændingsanlæg. • Vi har 23 forbrændingsanlæg i Danmark. • Der blev importeret ca. 364.000 tons affald til forbrænding i Danmark I 2016. • Forbrændingen af importeret affald udledte ca. 0,36 mio. tons CO2 i 2016. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

sammen med beboerne til at tænke anderledes, når vi tænker affald og genbrug. Beboerne vil som udgangspunkt gerne gøre det rigtige, men de bliver i tvivl., siger Dorte Radik, beboerservicechef i BOVIA og tilføjer: - Det skal være nemt for at fungere, og det har vi faktisk forsøgt. Vi har sammen med et reklamebureau fået lavet piktogrammer til at sætte op ved affaldssorteringerne i afdelingerne. Det medførte, at Kolding Kommune skævede kraftigt til vores piktogrammer i forhold til formidlingen i hele kommunen.

Et stort stykke arbejde venter Flere fraktioner kræver flere affaldscontainere, og det giver udfordringer mange steder, for der er ikke ubegrænset plads i boligområderne. Det vil også kræve et højere informationsniveau. - Det kræver vedvarende information opgangsvis, blokvis og afdelingsvis. Ikke bare til den enkelte beboer. Vi har for nuværende ikke noget fællesinformation om affald, men det kunne være gavnligt at arbejde på det med kommunen som sparringspartner, siger Dorte Radik. BOVIA følger affaldsplaner og sorteringsfraktioner i alle de kommuner, hvor der er boliger. Men der er udfordringer flere steder, og det kræver et stort stykke arbejde at få det til at fungere. Nogle steder passer kommunens containere

ikke til affaldsstationerne, stikprøvekontroller af containerne viser ofte vedvarende sjusk med sorteringen, og kommunen har haft besvær med at tømme de underjordiske containere. - De ting har vi arbejdet hårdt på at løse, så den næste udfordring skal vi også nok løse sammen med kommunerne henad vejen, siger beboerservicechefen.

Stor bevågenhed på affald Et drømmescenarie for Dorte Radik kunne være at skabe et korps af beboere, nogle ambassadører, der med BOVIAs hjælp gav nyttig viden videre. Men det kræver en indsats at holde frivillige til ilden, og den indsats kræver ressourcer. - Men i og med at der er mulighed for at skrue på udgifterne på konto 109, 114 og 116 i afdelingsbudgetterne i forbindelse med affaldshåndtering, er der stor bevågenhed på dette område fra beboerdemokratiet og administration. Men det vigtigste bliver at ændre tankegangen hos den almindelige beboer, siger Dorte Radik og supplerer: - Det ser jeg positivt på. Jeg tror, vi kommer til at se en ny form for forbrugere på et tidpunkt. De unge er de mest skarpe på affaldssortering, så tiden arbejder for os. Vi hilser den grønne affaldssektor velkommen for den taler direkte ind i vores arbejde med at impelemnetere de 17 Verdensmål.

TEMA: AFFALD & GENBRUG

Svensk pige råber verden op Greta Thunberg er en svensk teenager, der droppede ud af skolen og inspirerede til en international bevægelse mod CO2-udledning. Du har nok hørt om hende. Greta Thunberg er på få år blevet klimaaktivismens førende stemme, der inspirerer millioner af mennesker til at deltage i protester mod CO2-udledning rundt om i verden.

Men hvem er hun egentlig? Greta Thunberg voksede op i Stockholm i Sverige med sin mor, Malena Ernman, der er operasanger og sin far Svante Thunberg, der er skuespiller og efterkommer af Svante Arrhenius, en videnskabsmand, der blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1903. I maj 2018, da Greta var 15 år gammel, vandt hun en essay-konkurrence om klimaændringer i en lokal avis. I august samme år begyndte hun at udeblive fra skoletimerne og protestere foran det svenske parlament. Hendes protester gik viralt på

de sociale medier, og hun lovede at fortsætte, indtil den svenske regering nåede det CO2-udledningsmål, som verdensledere havde aftalt i Paris i 2015. Støtten til hende voksede, og andre skolestrejker verden over begyndte at sprede sig under hashtagget #FridaysForFuture.

Hvor vover I? I december 2018 bakkede mere end 20.000 studerende over hele verden hende op i mange lande, herunder Australien, Storbritannien, Belgien, USA og Japan. Teenageren droppede ud af skolen hele 2019 for at fortsætte sin kampagne og deltage i studerendes protester rundt om i verden. I september 2019 rejste hun til New York for at holde en FN-klimakonference.

Greta nægter at flyve på grund miljøpåvirkningen, så hun sejlede derover på en sejlbåd, en rejse, der varede i to uger. Det var her, hun sagde de berømte ord: ”Hvor vover I? Jeg skulle ikke være her. Jeg skulle være i skole på den anden side af oceanet, og alligevel kommer I til os unge for at få håb. Hvor vover I?” Talen var medvirkende til, at hun blev udnævnt til ”Person of the Year” af Time Magazine.

Paven til Greta: fortsæt!

FOTO: JOHN THYS/AFP/RITZAU SCANPIX

På World Economic Forum i 2020 opfordrede Greta Thunberg banker, virksomheder og regeringer til at stoppe med at investere i fossile brændstoffer. ”De burde investere deres penge i eksisterende bæredygtige teknologier, forskning og i at genoprette naturen,” sagde hun. Men Greta Thunbergs budskab er ikke blevet modtaget lige godt af alle. Efter hendes FN-optræden i 2019 sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, at hun ”skal arbejde på sin vredeshåndtering”. Og i januar 2020 opfordrede den amerikanske finansminister Steven Mnuchin, hende til at ”skride og studere økonomi, før hun belærer investorer”. Men det er et faktum, at millioner af studerende over hele verden er inspireret af Greta Thunberg, og hun har modtaget støtte fra klimaaktivister, videnskabsfolk, verdensledere. Selv paven har bedt hende om at fortsætte sit arbejde. Kilde: BBC Den svenske miljøforkæmper Greta Thunberg taler under protestmarschen ”Youth Strike 4 Climate” i Bruxelles den 6. marts 2020.

Illustration: jordklode eller lign.

Jordens ressourcer for 2020 er brugt Den 22. august havde menneskeheden brugt jordens ressourcer for i år. Dagen kaldes jordens overforbrugsdag, og datoen offentliggøres hvert år af organisationen Global Footprint Network. Dagen skal forstås på den måde, at vi fra den 22. august har brugt flere ressourcer, end kloden kan nå at gendanne på et år. Dermed er der overtræk på kontoen resten af året. Den 1. januar starter udregningen forfra, og dermed kan man hvert år se, hvor langt menneskeheden er fra at være bæredygtig i forhold til klodens råstoffer. Jo tidligere datoen ligger, jo værre står det til. I år er overforbrugsdagen landet tre uger senere i forhold til sidste år. Ifølge den årlige rapport fra Global Footprint Network skyldes udsættelsen af dagen den globale coronakrise. Rapporten fortæller, at pandemien været med til at mindske verdens CO2-aftryk med 14,5 procent i forhold til 2019. Samtidig er vores udnyttelse af skovene mindsket med 8,4 procent. Pandemien ikke haft nogen påvirkning på vores forbrug af mad. FOTO: COLOURBOX

Kilder: overshootday.org og dr.dk

Jagten på råstofferne Hvad er der egentlig indeni din mobiltelefon? Svaret er: Op mod 60 forskellige materialer lige fra plastic, kobber, guld og mange andre mineraler og metaller. De mange forskellige råstoffer, der indgår i en mobil, kommer fra mange forskellige steder på jordkloden. Råstoffer er samfundets byggesten. Sådan har det været siden oldtiden. Den teknologiske udvikling kræver hele tiden nye materialer med helt specielle egenskaber. I Danmark henter vi sten, ler, sand og

grus i undergrunden, men andre råstoffer som eksempelvis metaller henter vi fra miner i lande langt væk. Det problematiske ved minedrift er, at den ændrer landskaberne og medfører ofte en stor risiko for forurening af jord, vand og luft på grund af de mange kemikalier, som minedriften kræver. Minerne ligger ofte i U-lande, hvor krav til arbejdsmiljø og miljø ikke lever op til vestlige standarder. Minedrift medfører store mængder af affald: Resterne af den knuste bjerg-

art. Vand med kemikalier, siver ud af minerne og affaldsbunkerne, og kan forurene søer, floder og grundvand. Røg fra smelteværker stiger op i atmosfæren. Fordelen ved metaller som råstof er, at de kan smeltes om og genbruges. Kvaliteten af genbrugsmetaller er faktisk lige så høj som for nyt metal – men kun hvis de indsamles rigtigt.

Kilde: affald.dk og mima.geus.dk

TEMA: AFFALD & GENBRUG

Her er der gået sport i skraldet Afdeling 52 fik et nyt affaldsskur, og så blev beboerne rigtigt gode til at sortere deres affald. Nu har afdelingsbestyrelsen flere grønne visioner. Midt i den grønne skov i udkanten af Kolding ligger afdeling 52. Boligafdelingen, der er en del af boligforeningen AAB Kolding består af 95 boliger på Slåenvej og Snebærvej. Rækkehusene var ved opførelsen for 20 år siden tænkt som en økologisk drøm af et byggeri med passiv solvarme og genbrug af vand. Siden indførelsen af affaldssortering i Kolding Kommune gik det desværre noget ned af bakke med de grønne intentioner i afdelingen. Det fungerede slet ikke. Et nyt affaldskur har imidlertid rettet gevaldigt op på det igen. - Skuret har fået ny beklædning med flere huller til forskelligt affald. Det har betydet, at vi kunne få alt affald indenfor. Vi har malet hullerne til bioaffald grønne ligesom poserne. Folk så ikke på skiltene, for teksten er meget lille, og der er meget information på dem. Det har hjulpet. Vi har ikke haft en eneste fejlsortering endnu på de to måneder, siger Frank Melsen, der er områdevarmemester i boligforeningen og tilføjer: - Der er ikke noget bøvl herude. Beboerne stiller heller ikke stort affald udenfor. - Hvorfor tror du, det er lykkedes her? - Det er nemt, for det hele er samlet i dette skur. Tidligere stod containerne udendørs og mere spredt. Sådan en affaldsbygning, som den her, er ideel. Her i afdeling 52 er de i hvert

fald blevet rigtigt dygtige til at sortere og komme af med deres affald. De sorterer næsten perfekt, siger Frank Melsen.

Vækker glæde i afdelingen Spørger man beboerne i afdeling 52, er der meget, der tyder på at områdevarmesteren har ret. - Der er gået sport i at sortere affald hjemme hos mig. Jeg har nogle gode spande fra Ikea til hver affaldstype i skabet under køkkenvasken. Det fungerer rigtigt godt, siger Karina Braun, der er beboer. Også i afdelingsbestyrelsen nikker man genkendende til meldingen, og den vækker glæde. - Hvad siger I til, at I er eliten herude i afdeling 52? - Det er dejligt. Frank har ret i, at det er blevet meget bedre herude, efter at vores nye skur er kommet. Der står ikke længere affaldsposer langs væggen, som folk ikke ved, hvor de skal smide hen. Så jeg blev helt glad, da jeg hørte det, siger Jette Nielsen, der er formand for afdelingsbestyrelsen. - Ja, det er vi glade for, fordi vi har arbejdet meget med affaldshåndtering i afdelingsbestyrelsen, fortæller Jan Priess Arpe der har været med i afdelingsbestyrelsen i fem år. - Da det gamle skur røg, og vi fik det nye, da begyndte folk at koncentrere sig. Folk vil gerne holde det pænt, når der ser

Afdelingsbestyrelsen Jette Nielsen (formand) Jan Priess Arpe Alis Fisker Jensen

Jette Nielsen og Jan Arpe

Områdevarmemester Frank Melsen

pænt ud, siger Jette Nielsen, der har været med i bestyrelsen i et år.

- Man kunne godt male de andre huller. Det ville lette sorteringen med flere med farver - også for børnene.

Det var skidt før

Flere grønne visioner

Det har som nævnt ikke altid været lige godt med affaldshåndteringen i afdeling 52, og derfor er glæden så meget desto større. - Det har været et stort problem for os. Tit måtte vi skrive ud til beboerne, at de skulle fjerne deres affald, siger Jette Nielsen. Da sortering af de nuværende affaldstyper blev indført for nogle år siden, var det lettere kaotisk. - Lige pludselig kom kommunen med en masse containere. De stod der fra den ene dag til den anden og fyldte tre parkeringspladser. Det var kaos og folk smed affald i de forkerte containere. Det har vi så heldigvis fået styr på med tiden, men vi kunne godt have brugt en indkøringsperiode, siger Jan Arpe. Også indførelsen af bioaffald svar svær. - Folk smed alt i. Der lå jakker og sorte poser i containeren. Så de kunne bare kassere det hele, siger Jette Nielsen. Jan Arpe og Jette Nielsen håber derfor, at det bliver bedre næste gang, der skal indføres nye affaldstyper. En informationsfolder vil kunne hjælpe meget, tror de, og de har også idéer til, hvad de selv kan gøre.

- Vi har i det hele taget så mange ting, vi gerne vil: En projektor i fælleshuset. En pizzaovn og noget blomsterværk omkring flagstangen. Bålsted ved grillhytten. Det er små ting. Nu har vi fået legepladen op at køre, siger Jette Nielsen. Beboerne i afdeling 52 har også fået en plads til deres haveaffald, som bliver flittigt benyttet. - Har I flere grønne visioner? - Ja, vi bliver jo tvunget til at have flere visioner, når staten vil have, vi skal sortere i 10 affaldstyper. Det løb kan vi ikke melde os ud af, siger Jan Arpe. - Vi skal have plads til blandt andet tekstiler og blød plastic. Det skal gøres nemt for folk at sortere, så de ikke behøver gå ud kl. 23 for at stille en papkasse et vilkårligt sted, siger Jette. - Vores plan er at indrette et hus på Snebærvej til pap og måske flamingo meget snart. Vi tror på det. Det er et spørgsmål om vilje. Vi skal bare have fundet ud af, hvordan vi får det afhentet, siger Jan Arpe.

TEMA: AFFALD & GENBRUG EU-landene producerer årligt 2,5 mia. tons affald og er i øjeblikket i gang med at opdatere lovgivningen på affaldshåndteringsområdet henimod en cirkulær økonomi.

En verden UDEN affald

Visionen for en mere bæredygtig verden er en såkaldt cirkulær verdensøkonomi, der genanvender og genbruger materialer i en uendelig cyklus.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi. Alle materialer indgår i en cyklus og meget lidt bliver til restaffald. Illustration: Europaparlamentet.

Mellem et til to år. Så længe holder en gennemsnitlig smartphone. Andre små elektroniske apparater, legetøj og Tshirts har en ligeså kort levetid ifølge Europa-Parlamentets forskningsservice. Bærbare computere, cykler, sportstøj og sengetøj klarer sig ikke meget bedre og skal som oftest skiftes ud efter tre til fire år. Parlamentet opfordrer til konkrete tiltag til at tackle dette spild af penge, energi og ressourcer. Den moderne forbrugerkultur bliver ofte stemplet som en køb-ogsmid-ud-kultur. Det er en såkaldt lineær økonomi, der kræver, at produkterne kan produceres billigt med lettilgængelige materialer og energi. Før de efter et kort levetid hos forbrugeren ender i småt brændbart. Heldigvis er der ved at ske noget. Faktisk har danskerne – ja hele verden – al-

Genbrug eller genanvendelse?

”

Vi må gøre det muligt at reparere alle produkter på markedet. Vi må sikre, at batterier ikke længere limes ind i et produkt, men skrues ind, så vi ikke behøver smide en telefon ud, når batteriet dør. Vi skal sørge for at forbrugerne er opmærksomme på, hvor længe produkterne holder, og hvordan de kan repareres. PASCAL DURAND, FRANSK EU-POLITIKER

drig haft mere fokus på genbrug og genanvendelse.

En uendelig cyklus Virksomheder, forskere og politikere taler ligefrem om en cirkulær økonomi, hvor alle ting, der smides ud, genopstår som noget nyt i et samfund uden affald. Sådan et samfund er ikke lige om hjørnet, men ressourceknaphed, ny viden og en øget klima- og miljøbevidsthed har pustet til ambitionen. En cirkulær økonomi er en model for forbrug og produktion, hvor så mange produkter som muligt får et livsforløb, der er markant længere end i dag. Det kan lade sig gøre takket være en forbedret holdbarhed og bedre design, der gør det nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter. Når produkterne i sidste ende smides ud, genavendes materialerne i et nyt produkt, der også får et nyt langt livsforløb. Hvis det princip gentages i en næsten uendelig cyklus har vi en bæredygtig økonomisk model.

Bedre kvalitet og design 77 procent af forbrugerne i Europa vil

hellere reparere deres ødelagte produkter frem for at købe nyt men bliver i sidste ende nødt til at kassere dem, fordi prisen på reparationen samt serviceniveauet afskrækker dem ifølge en Eurobarometer-undersøgelse. Europaparlamentet ønsker at se produkter på markedet, der holder længere. De opfordrer til minimumstandarder, og er fortalere for, at indbygget forældelse håndteres og at reservedele bliver billigere. Den franske europaparlamentariker Pascal Durand (De Grønne/EFA), der er forfatter til en rapport om produkters levetid, opfordrer til at produkter får en modulopbygget konstruktion, så de let kan ændres og opgraderes. Andre mulige tiltag er brug af materialer, der let kan erstattes og teknikker, der gør det lettere at lave reparationer eksempelvis ved at bruge skruer frem for sammensmeltede dele.

Kilder: europarl.europa.eu, faktalinkd.dk og storyofstuff.org

Mange bruger begreberne genbrug og genanvendelse synonymt, men der er en klar forskel. Genbrug er, når et kasseret produkt, materiale eller stof benyttes i samme form og til samme formål, som da det blev kasseret. Det omfatter second hand-tøj, møbler fra loppemarkedet, brugte mobiltelefoner eller glasflasker med pant. Genanvendelse er, når eksempelvis glasset fra en ølflaske bliver til nye glasflasker eller vinduer. Gamle cykler, pander, stoleben og andet metal kan omsmeltes til dåser, knive, alufolie og mange andre metalprodukter. Madrester og andet bioaffald kan bruges til biogas og gødning.

Hvorfor genbruge og genanvende?

Der er både økonomiske og miljømæssige gevinster ved at genbruge og genanvende. Brugte ting er billigere for privatforbrugeren, og virksomheder kan også købe produkter fra genanvendelse billigere. Det er nemlig billigere at omsmelte allerede udvundne metaller til nye produkter, frem for at udvinde nye i dyrt anlagte miner. Jo mere vi genbruger og genanvender, desto færre farlige gasser udleder vi. Når vi for eksempel frasorterer elektriske og elektroniske produkter i vores affald, undgår vi, at de brændes på forbrændingsanlæggene og bliver til CO2 i atmosfæren.

ALMEN INFO

Boligorganisationer har sparet milliarder De almene boligorganisationer har samlet set opfyldt målsætningen om at finde milliardbesparelser et år før deadline.

FOTOS: COLOURBOX

Det lykkedes. Den almene boligsektor har fra 2014 til 2019 effektiviseret for omkring 1,7 mia. kr. Sektoren har dermed et år før tid mere end opfyldt målsætningen om 1,5 mia. kr. besparelse. Det viser en analyse af sektorens regnskabstal foretaget af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Effektivitetsenhed. De store besparelser vil mange steder begrænse huslejestigninger i fremtiden for den almene sektors beboere, for mange steder er besparelserne blevet brugt til at henlægge til boligafdelingernes fremtidige vedligehold. - Det er jo glædeligt vier nået i mål på landsplan , og det viser, at vi som branche kan levere, når der bliver stillet nogle krav til os, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA. Også boligministeren er tilfreds. - Jeg er meget glad for, at vi er kommet så flot i mål med effektiviseringen. Det har direkte betydning for lejerne, fordi det er med til at holde huslejen nede, siger boligminister Kaare Dybvad Bek. - Det er derfor vigtigt, at arbejdet med effektivisering af den almene boligsektor fortsætter, når den nuværende aftale udløber med 2020, hvorfor jeg også ser frem til forhandling af en ny og ambitiøs effektiviserings-

aftale i løbet af efteråret 2020, uddyber boligministeren.

Positiv effekt på sigt Ministeren varsler altså nye effektiviseringer, og den udmelding finder Per Nielsen interessant. - Der er ingen tvivl om, at der kommer en runde mere. Det er lidt spændende, for hvad kommer den til at gå på? Skal det stadig være effektivisering forhold til driften, eller skal man til at arbejde på nogle andre parametre? Noget af det jeg godt kunne se er, at vi virkelig får sat øget fokus på henlæggelserne, så der også er penge til udskiftninger af vinduer eller tage, når det er tid til det. Det er den vej, vi skal. Det vil nemlig smitte af på driften, så vi vil kunne se en positiv effekt af det på sigt. Han tror dog ikke på at man kan komme op på et ligeså højt niveau igen. - Vi har effektiviseret driften op til flere gange, og det er fortsat et fokusområde, men vi vil ikke kunne lave den samme tur en gang til, uden at det vil gå ud over den service, der skal være i forhold til beboere og afdelinger. Der skal være et vist niveau for at opretholde gode boligafdelinger, siger Per Nielsen og fortsætter: - Nøgletallene, som man skal huske at tage med et gran salt, viser, at der stadig er nogle afdelinger, der har et effektiviseringspotentiale ud fra statistikkerne, men når man så går ud og kigger på afdelingen, så er der overhovedet ikke potentiale. Statistik og regnskabstal er en ting, virkeligheden er nogle gange noget andet, når man sammenligner.

Kolding er en god og billig studieby Kolding er den 9. bedste studieby i Danmark. Det er uddannelsesmediet Studentum.dk, der har foretaget en landsdækkende studieundersøgelse blandt unge i Danmark for at blive klogere på, hvad der er vigtigt, når det kommer til valg af kommende studieby. Undersøgel-

sen viste, at de parametre som unge prioriterer højest er: Karrieremuligheder, faglighed, tryghed, billig bolig, studiejobs, byens omdømme, sport & fritid og byliv. Svarene blev brugt til rangere studiebyerne og således finde frem til Danmarks bedste studiebyer 2020. Kol-

ding kommer i øvrigt også ind på 9. pladsen på listen over landets billigste studiebyer. Boligforeningen AAB Kolding, som BOVIA administrerer, ejer en del studieboliger i byen, som udlejes via portalen Studentkolding.dk.

Mange lejere risikerer arbejdsløshed Dansk økonomi er hårdt ramt af Corona-krisen. Ledigheden er allerede steget mærkbart og forventes at sætte sig i økonomien for en længere periode. I en ny analyse har BL – Danmarks Almene Boliger undersøgt, hvilken betydning en stigende ledighed og faldende indkomst kan få for de boligområder, som er i risiko for at ende på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder.

Konklusionen er, at beboere i den almene sektor - og særligt beboere i de udsatte boligområder - er mere sårbare overfor ledighed under den nuværende krise. Det skyldes blandt andet, at almene beboere i højere grad er beskæftigede i de brancher, der hårdest ramt af krisen. Det er dog ikke et billede BOVIA kan genkende fra eksempelvis Skovparken i Kolding.

- De meldinger, vi får fra Kolding Kommune, der kan trække statistikker for vores boligområder, er, at der ikke er en stigende tendens i forhold til arbejdsløshed. Det er dejligt, og det viser, at der er beboere, der har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan vi kun være glade over. Kommunen har fokus på det og følger udviklingen tæt. Og selvfølgelig er der nogen, der bliver ramt af det, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA.

HER BOR VI

MERE INFOen

ing Ring til udlejn i BOVIA Tlf. 7552 5344

Nye lækre lejeboliger til beboerne i Darum Der var mulighed for et smugkig på de lækre nye rækkehuse på Skråtoften i St. Darum ved en præsentation i juni.

Samarbejdspartnere, beslutningstagere og presse var inviteret, da Vejen Byggeselskab og BOVIA åbnede dørene til resultatet af en flerårig fælles indsats: 14 flotte nye gårdhavehuse i St. Darum. Blandt gæsterne ved arrangementet den 9. juni var bestyrelsesmedlemmer i Vejen Byggeselskab, medlemmer af Da-

rum Lokalråd og JydskeVestkysten i Esbjerg, men også mange andre interesserede borgere benyttede sig af muligheden for at se de nye boliger. Især lokalrådsmedlemmerne, der har været ivrige for at få lejeboliger til Darum, var glade for resultatet. - Dette er en stor begivenhed for os,

Fakta Boligområdet består af 14 nye gårdhavehuse i St. Darum nær vadehavskysten. Boligerne er i to forskelige størrelser, seks på 85 m2 og otte på 115 m2, der er den maksimale størrelse for almene familieboliger. Initiativet til byggeriet kommer fra en gruppe lokale borgere med assistance fra den lokale politiker og byrådsmedlem Carsten Degnbol (V). Borgergruppen mente, der var for få lejeboliger i St. Darum og kontaktede derfor BOVIA og Vejen byggeselskab, som har boliger i Gørding 15 kilometer derfra, for at høre, om der var en fælles interesse for at bygge. Det var der. Byrådet i Esbjerg Kommune, hvor St. Darum hører hjemme, sagde ja til planerne, og BOVIA og Vejen Byggeselskab kunne derfor udvikle et byggeri til knap 29 millioner kroner. Arkitektfirmaet ATRA har lavet tegningerne efter input fra borgergruppen og bygherren. HUSLEJE Boliger på 85 m2 har en nettohusleje på 5.653 kroner og boligerne på 115 m2 koster 7.648 kroner i månedlig husleje. BYGGETEAMET Bygherre: A. B. Vejen Byggeselskab Bygherrerådgiver: Bovia Hovedentreprenør: Murerfirmaet Lauridsen Arkitektfirma: ATRA Arkitekter A/S Ingeniørfirma: Gregersen & Olsson A/S

Formand for Vejen Byggeselskab Leif Nielsen i selskab med BOVIAs byggechef Niels Klausen og direktør Per Nielsen.

Lokalrådsmedlemmerne Helle Ertmann (formand), Inger Biltoft og Erik Husted.

vatejede boliger. Historisk set har der været gårde og husmandsteder i Darum, men i nyere tid er der skudt parcelhuse og villakvarterer op. Gennem samarbejdet mellem lokalrådet og Vejen Byggeselskab kan St. Darum nu også tilbyde almene lejeboliger, hvilket gør det nemmere at flytte til

byen eller blive boende gennem hele livet. Diget, som beskytter mod stormflod fra Vesterhavet, og Vadehavets enestående natur ligger lige i nærheden, og derfor kalder St. Darum sig ”byen bag diget”.

og vi håber, alle boligerne bliver lejet ud, sagde Inger Biltoft, der sidder i lokalrådet til BOVIA Magasinet.

Byen bag diget De 14 almene boliger er på mange måder et skelsættende byggeri for St. Darum, for indtil nu har byen kun haft pri-

UNDERHOLDNING

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? VIDSTE DU AT En almen lejebolig er noget helt unikt dansk. De to væsentligste faktorer ved en almen bolig er, at almene lejeboliger bliver drevet non-profit og ud fra beboerdemokratiske principper. Der er ingen der tjener på beboernes husleje, beboerne har selvbestemmelse, og de sparer selv op til renovering, vedligehold og udvikling. Det er den største forskel på at bo til leje i en almen boligforening og et privat boligselskab. Her er nogle funfacts om almene boliger: • Der er 580.000 almene boliger i Danmark. • 985.000 personer bor i en almen bolig. • 1 ud af 6 personer i Danmark bor i en almen bolig. • Den gennemsnitlige almene studiebolig er 33,8 m2. • Den gennemsnitlige almene ældrebolig er 66,5 m2. • Den gennemsnitlige almene familiebolig er 79,3 m2.

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

Det helt store dannebrogsflag var i dagens anledning hejst i byggekranen, og det vajede majestætisk over hovederne på teamkoordinator Eskild Pagaard Mortensen, inspektør Leif Jensen og formand Jørgen Bjerg Sørensen, da de indtog taget for at nyde udsigten.

Dannebrog knejsede over Billund Solen skinnede fra en technicolorblå himmel, da der fredag den 14. august, blev holdt rejsegilde på Billund Boligforenings nye moderne boligbyggeri Kastaniehjørnet på hjørnet af Vejlevej og Hans Jensensvej i Billund. Byggeprojektet er et fællesprojekt med Billund Kommune og KIRKBI, som har fået rollen som delegeret bygherre. Boligbyggeriet kommer til at bestå af 25 almene boliger i størrelsen 58-115 m2 til Billund Boligforening, 10 demensboliger til Plejecentret/Billund Kommune samt 28 udlejningslejligheder til KIRKBI i størrelsen 96-164 m2. - Som formand for Billund Boligforening skal der ikke herske tvivl om at jeg er utrolig glad for at vi har fået mulighed for at bygge disse 25 familieboliger her midt i byen og være med til at rea-

lisere endnu et stykke af Billund Byvision. Jeg er sikker på at boligerne med deres unikke beliggenhed og flotte design bliver eftertragtede, sagde Jørgen Bjerg Sørensen, formand for Billund Boligforening i sin tale.

Velvilje og kun få knaster Kastaniehjørnet består af cirka 6.600 m2 fordelt på seks etager i varierende højder. Det bliver opført som et lavenergibyggeri i mursten med solceller monteret på taget. Bygningens arkitektoniske stil afspejler et legende udtryk med kubistiske moduler stablet forskudt af hinanden, så der opstår fremspring og lommer i en form for ”terrasser”. Der er lagt vægt på bygningsmæssige detaljer med en lys og nordisk arkitektur og med uderum knyttet til alle lejligheder. Byggeriet er tegnet

af Bjarke Ingels Group og opføres af Jorton A/S som totalentreprenør. - Der skal lyde en stor tak til vores totalentreprenør og samarbejdspartner KIRKBI, jeres teknikere og diverse underentreprenører for det arbejde i har udført indtil nu. Det er enkelt og ligetil at samarbejde med jer, og det sætter vi stor pris på. Der skal endvidere lyde en stor tak til Byrådet og Billund Kommune for et særdeles godt samarbejde om projektet. Der har været nogle få knaster undervejs, som skulle bearbejdes og på plads, men det er lykkedes og vi har i forbindelse med sagsbehandlingen mødt velvilje overalt, sagde Jørgen Bjerg Sørensen. Formandens tale sluttede derpå med et trefoldigt hurra for Kastaniehjørnet og de kommende beboere.