Bovia Magasinet - marts 2020

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

MARTS 2020 • 7. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Verdensmål og visioner Tema om visioner og FN’s verdensmål.

4-11 Ministerbesøg i afd. 21

Her bor vi

Nyt fælleshus indviet

Boligministeren besøgte Skovparkens beboere.

Tag med til rejsegilde i St. Darum og i Kolding.

Rosenhuset blev revet ned og bygget op igen.

12-13

14-17

20

1

LEDEREN Lederen skrives skiftevis af formændene for de boligorganisationer, som ejer Bovia: Det er Leif Nielsen (Vejen Byggeselskab), Johannes Nedergaard (Grindsted Boligforening), Sigfred Kristensen (Byggeforeningen af 1949), Jørgen Bjerg Sørensen (Billund Boligforening) og Karl-Jørn Petersen (AAB Kolding). Derudover bidrager Per Nielsen også som direktør i BOVIA.

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 1 - marts 2020 7. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Tage Øhlenschlæger Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: FN’s Verdensmål BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Kære beboer. Kære læser.

I BOVIA har vi i øjeblikket fokus på FN’s Verdensmål, og derfor er de i dette nummer temaemnet. For nylig blev bestyrelserne i alle boligorganisationer i BOVIA præsenteret for Verdensmålene og vores nye visioner, og her havde de mulighed for at komme med input. Der var god opbakning.

Verdensmål er i sagens natur lidt højtravende, så det er med at få g jort det nærværende for den enkelte beboer. Man kan egentlig bringe Verdensmålene helt ned i dagligdagen, og derfor har vi valgt at arrangere nogle workshops i boligområderne. På vores workshops giver vi inspiration til, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem en lokal konkret bæredygtighedsindsats og så de store globale visioner, som er formuleret i Verdensmålene.

Hvad giver mening for de enkelte beboere i deres boligområde? Alting starter med, at man begynder at forholde sig til det. Hvis du ikke har lyst til at spise en fisk med mikroplastik, så brug ikke så meget plastik. Det handler om at sætte nogle tanker i gang og blive bevidst om: hvad spiser jeg og hvad køber jeg?

Verdensmålene handler i høj grad om klima og miljø. Men de 17 Verdensmål dækker meget bredere. De handler eksempelvis også om økonomisk bæredygtighed, og det er noget af det, vi vil prøve at efterleve i administrationen og boligorganisationerne.

Der er også social bæredygtighed i målene, nemlig trivsel, det at komme hinanden ved, hjælpe og behandle hinanden ordentligt. Det taler direkte til os i boligforeningerne.

Men hvorfor skal vi gøre noget her i lille Danmark? Det skal vi naturligvis, fordi vi er et rigt land, som bør gå foran. Indrømmet, jeg tænkte i starten: er det noget for os? Det koster sikkert penge, så hvorfor gøre det frivilligt?

Jo, nogle gange koster det lidt at gøre det rigtige og bidrage lidt til vores fælles bedste.

At skabe en bevidsthed koster dog ikke det store. Gør vi det, vil vi som beboere på den lange bane måske betale mere for eksempelvis nyt bæredygtigt byggeri. Den bevidsthed skal og vil vokse med tiden, så vi som forbrugere bliver parate til generelt at give lidt mere for bæredygtighed.

Vi kan ikke opfylde Verdensmålene 100 procent i BOVIA, det vil være at tage munden for fuld. Men vi gør hvad vi kan. Vores vision er en overordnet prioriteret indsats socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Vi skal blot finde den rigtige balance.

At være gode ved hinanden koster ikke penge, så lad os begynde med at tage afsæt i det verdensmål.

God læselyst – og nyd foråret!

Karl-Jørn Petersen Formand, BOVIA Formand, AAB Kolding

KORT NYT

BOVIA på byudviklingsmesse i Billund BOVIA og Billund Boligforening viste to attraktive byggerier frem på byudviklingsmessen i Billund.

Onsdag den 5. februar inviterede Billund Kommune sammen med Billund Handelsforening og en række virksomheder alle interesserede til åbent hus om status på byudviklingen i Billund. De repræsenterede var Lego, CoC Playful Minds, Billund Lufthavn, Billund Varmeværk, Teddy Bear Art Museum, Kirkbi, Legoland og ikke mindst Billund Boligforening og BOVIA. Arrangementet, der havde karakter af borgermøde og foregik i Billund Centret, var arrangeret som et åbent hus med messestande. Man kunne komme og gå, som det passede ind i ens tidsplan, og spørge ind til det, der interesserede netop én selv.

Hør om den aktuelle status på byggerierne, lød invitationen.

Billund Boligforening og BOVIA havde taget opstilling ved siden af Kirkbi på grund af fællesbyggeriet Kastanjehjørnet på Vejlevej, og mange kom forbi med spørgsmål.

- Folk kommer og spørger om husleje, parkering og plantegninger. Det er det, de fleste vil vide noget om, fortalte en travl Louise Kristensen, der er udlejningsmedarbejder på kontoret i Billund.

- Det er primært det ældre segment,

som besøger messen. Borgere som er interesseret i at sælge deres ejerbolig og flytte ind i en lækker lejlighed. Der er desværre mindst to års ventetid til en bolig i Billund Boligforening.

Få øjeblikke senere var der bud efter hende igen.

- Jeg er medlem af Billund Boligforening og har været det i mange år. Men

hvad betaler jeg egentlig til? spurgte en ældre herre.

- Du betaler for at bevare din anciennitet. Altså hvornår du blev medlem. Det er den dato, der betyder noget. Hvis vi begge stod i kø til det samme attraktive rækkehus ville det højst sandsynlig gå til dig.

Og således gik en god aften i Billund med Q&A, spørgsmål og svar.

Louise Kristensen, Leif N. Jensen og Lotte Carstens fortalte interesserede om boligerne.

AAB Kolding har skaffet sig tre praktiske elbiler Tre små elektriske og praktiske varebiler suser nu rundt i AAB Koldings boligområder i Kolding. Det er stordriftsområderne 1 i midtbyen, 2 i nordbyen og 5 i sydbyen, der er blevet begunstiget med de miljøvenlige køretøjer. Personalet er svært begejstret for dem, da de er perfekte til transportopgaver inde i byen, forlyder det. De elektriske ladbiler er produceret af den danske producent Garia i Viborg.

Klaus Oxholm Sørensen og Søren Christensen fra område 5.

3

TEMA: VERDENSMÅL & VISIONER

VERDENSMÅL

ER VORES MÅL I 2015 vedtog verdensorganisationen Forenede Nationer (FN) 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De 17 verdensmål handler om at gøre verden til et bedre sted. Et mere bæredygtigt, mindre fattigt og mere fredeligt sted.

Men hvordan gør man nogle globale og lidt abstrakte mål mere håndgribelige, og hvordan omsætter man dem lokalt? Det arbejder vi dagligt med i BOVIA. De almene boligorganisationer (boligforeningerne) er en central del af samfundet og sammen med deres beboere kan de faktisk gøre en positiv forskel – og gør det allerede – ved at tænke deres drift og dagligdag ind i nogle af målene.

4

Social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed taler lige ind i det arbejde, vi laver. Mange boligforeninger spiller en stor rolle ude i lokalsamfundene, hvor beboerne og bestyrelsesmedlemmer forsøger at handle og investere rigtigt.

Selv en lille handling derude er en del af det at beskæftige sig med verdensmålene.

I dette tema stiller vi skarpt på BOVIA og de boligorganisationer, vi administrerer, og fortæller om hele organisationens arbejde med bæredygtig udvikling, verdensmål og visioner.

I BOVIA og vores boligorganisationer vil vi gerne gøre vores til, at verdensmålene kommer helt ud til beboerne. Det er her bæredygtigheden begynder. Verdensmålene er også vores mål.

5

TEMA: VERDENSMÅL & VISIONER

Fra Verdensmål til nye visioner Vi har opdateret vores visioner med udgangspunkt i FN’s Verdensmål indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Det var en stor dag, da verdens statsog regeringsledere i 2015 mødtes i FN og vedtog 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for planeten og menneskeheden.

I juni 2018 besluttede BL’s repræsentantskab, at FN’s Verdensmål skal være en prioriteret indsats i BL og boligorganisationernes arbejde hen over de næste fire år. Der er mange sammenfald mellem Verdensmålene og boligorganisationernes arbejde med at skabe gode livsforhold for beboerne i de almene boliger. Derfor er det naturligt, at de almene boligorganisationer har taget denne dagsorden til sig.

Nye fælles visioner I BOVIA og de boligorganisationer, vi administrerer, vil vi gerne bidrage til nogle af de mål, der giver mening i vores dagligdag indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. For eksempel passer Mål nr. 11 om at gøre byer og lokalsamfund inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige rigtigt godt til os.

I processen med at definere nogle nye fælles visioner har vi derfor sammen med organisationsbestyrelserne arbejdet intenst med verdensmålene. Vi har forsøgt at implementere Verdensmålene i vores visioner ved at omskrive dem, så de kan bruges i de enkelte boligafdelinger:

6

Fællesskab, demokrati og byudvikling I de nye visioner er fællesskabet i de enkelte boligafdelinger og på tværs af dem et grundlæggende element for naboskab og trivsel.

Vi ønsker at understøtte frivilligheden ved at bygge bro i forhold til beboernes forskellige livsfaser. Vi anerkender og respekterer beboerdemokratiet, som skal give beboerne frihed til indflydelse og beslutning om egen boform og boligområdets udvikling.

BOVIA og boligorganisationerne bidrager til udviklingen af nye og eksisterede boligområder. Vi ønsker at være en aktiv samarbejdspartner i de kommunale bosætningsplaner og de politiske målsætninger for nybyggeri og renoveringer. Vi vil deltage i udviklingen af samfundsnyttige løsninger for boliger, byer og infrastruktur. Det er vigtigt at gøre sig beboermålgrupperne bevidst i forbindelse med nybyggeri og renovering.

Grøn profil og effektiv drift BOVIA og boligorganisationerne har fokus på klimaforandringer, forurening, miljø og forsyningssikkerhed for derigennem at skabe fremtidssikrede og sunde boliger. Vi ønsker at støtte en balanceret grøn profil baseret på en totaløkonomisk vurdering, som er en afvejning mellem økonomi (huslejeniveau) og ønsket om grøn profil.

Vi skal fortsat sikre økonomisk ansvarlighed og effektiv drift. Digitalisering og

effektiv drift skal ske i respekt for beboerdemokratiet og den sociale sammenhængskraft i boligområderne. Hovedbestyrelserne skal sammen med BOVIA sikre effektiv drift under hensyntagen til forsvarlig opsparing til afdelingernes vedligeholdelse.

BOVIAs digitale strategi og systemer understøtter aktivt boligorganisationerne. Vi vil optimere driftsfællesskaber via fælles mandskab, kompetencer, maskiner, mandskabsfaciliteter og indkøb. Vi ønsker fokus på samarbejde mellem boligafdelingerne til etablering og brug af fællesfaciliteter, såsom vaskerier, lokaler og legepladser.

Vi skal i mål sammen Med visioner og målsætninger handler det om at komme fra det store til det små. Fra distance til nærvær. Det må meget gerne være stort, flot og visionært, men vi skal kunne omskrive det til nogle konkrete ting, vi kan arbejde med, ellers kommer vi slet ikke i mål.

BOVIA vil gerne bidrage til, at vi når i mål.

Som verdenssamfund, nation, region, bysamfund og lokalsamfund. Derfor er det godt at have fælles mål, visioner og værdier, som kan danne et fundament for fællesskabet og retningen i hele organisationen.

Missionen i BOVIA og boligorganisationerne er fortsat at skabe gode boliger til alle på baggrund af vores værdier: troværdighed, åbenhed, helhed og samarbejde.

VORES VISIONER: Fælles mission: At skabe boliger til alle Boligorganisationers visioner: • Fælleskabet i de enkelte afdelinger og afdelingerne på tværs er et grundlæggende element for naboskab og trivsel • Vi bidrager til udviklingen af nye og eksisterende boligområder • Vi har fokus på muligheden for en balanceret grøn profil BOVIAs visioner • BOVIA indgår i strategiske forpligtende samarbejder • BOVIA understøtter forankringen af boligorganisationernes visioner og målsætninger • BOVIA er en innovativ organisation, som arbejder målrettet med effektiv drift

VERDENSMÅLENE Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 194 medlemslande til at arbejde for en social, miljømæssig og økonomisk udvikling. Fred, sikkerhed og internationalt samarbejde skal sikre en holdbar verdensudvikling.

7

TEMA: VERDENSMÅL & VISIONER

Verdensmål er også

HVERDAGSMÅL Beboere i BOVIA-fællesskabet kan være med til løse både lokale og globale udfordringer i det daglige. Sådan lød budskabet på en workshop om verdensmål og visioner i Vejen Byggeselskab.

Fælleslokalet på Falkevej var stuvende fuldt, da Vejen Byggeselskab og BOVIA den 18. februar inviterede afdelingsbestyrelserne til en aften med oplæg om FN’s verdensmål og boligorganisationens fremtidsvisioner og efterfølgende workshop.

Der var forventning i luften, da formanden for Vejen Byggeselskabs, Leif Nielsen, lagde ud med at forklare lidt om baggrunden for at indkalde beboerdemokraterne.

- Da vi nu har gennemført en længere strategiudvikling angående fremtiden for Vejen Byggeselskab, vil vi gerne sætte jer ind i de tanker, vi er nået frem til.

Vi vil have fokus på en prioriteret indsats af FNs verdensmål indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Vi er kommet frem til nogle hverdagsmål, der ligger indenfor vores kerneforretning. Det er mål og løsninger, der styrker vores afdelinger og bidrager til verdens udvikling. Så hvis I tager en eller to ting med herfra, når I går hjem, så har det været en god aften, indledte formanden, hvorefter han gav ordet til Lene Jæger Klausen, kommunikationsdesigner i BOVIA, der stod for at lede slagets gang denne aften.

Mennesker fungerer i fællesskaber - FN’s 17 verdensmål blev vedtaget i New York i 2015. Og indrømmet, der er måske lidt langt fra New York til at ændre hver-

8

dagen her i Vejen. Men man kan finde inspiration, der kan føre til en hel kædereaktion, og pludselig er man med til at nå flere mål. Man kan se hvert Verdensmål hver for sig og sammen. Jeg synes, at nogle af verdensmålene taler direkte ind i kerneforretningen i en almen boligorganisation som jeres, sagde Lene Jæger Klausen.

- Men hvorfor tro, at man kan ændre noget som helst? Problemerne kan virke helt enorme i forhold til en selv. Hvis vi ser tilbage på de seneste 30-40 år er der i den periode sket rigtigt mange ting, der har g jort verden til et bedre sted. En vigtig pointe er, at sammen kan vi kan tage nogle små skridt og gøre en stor forskel.

Mennesker fungerer godt i fællesskaber og teams. Ikke som enmandshære som i de gode heltehistorier, sagde Lene Jæger Klausen og viste en liste over positive udviklingstendenser.

Lille forandring gør en forskel Som optakt til en workshop om Verdensmålene viste hun videoen ”Sæt gang i Verdensmålene” om at få gode idéer fra den virkelig verden til, hvordan man kan gøre en forskel og hjælpe med til at nå Verdensmålene.

- Målet med vores workshop i aften og vores strategi er ikke at redde verden, men at sætte en retning, der kan gøre en forskel. Bare en lille forandring

kan gøre en forskel. Mange af de ting vi gør i afdelingerne, påvirker verdensmålene. Nu skal vi finde ud af, hvordan I er gode til at påvirke Verdensmålene I jeres boligafdeling, sagde Lene Jæger Klausen og delte nogle store blå cirkler ud til alle.

Cirklerne var opdelt i 11 emner, som tog udgangspunkt i Vejen Byggeselskabs nye visioner eksempelvis sunde boliger, frivillighed og beboerdeomkrati.

Ved bordene begyndte beboerdemokraterne så småt at summe. Fire af dem var Doris Kulmbach og Marianne Ulrich fra afdeling 4 i Vejen og Arne Clausen og Kurt Frøsig fra afdeling 8 i Gørding, der sad ved samme bord og udvekslede deres erfaringer.

I afdeling 4 blev de hurtigt enige om, at de var gode til beboerdemokrati og knapt så gode til frivillighed. I afdeling 8 var det nærmest lige omvendt:

Lene Jæger Klausen fortæller om FN’s Verdensmål.

- Vi er gode til frivillighed. Vi har fællesklipning af hække, fejning af fortove og rensning af tagrender, fortalte Arne Clausen, der er bestyrelsesmedlem.

Har sat tanker i gang i afdeling Da cirklerne med de forskellige visioner (se side 6-7) efter en times tid var udfyldt udløste anstrengelserne et diplom, der koblede de enkelte visioner med Verdensmålene og en pin med det cirkelrunde symbol for FN’s Verdensmål.

Afdelingsformand Doris Kulmbach kunne et par dage efter workshoppen berette, at aftenen havde g jort indtryk.

- Det var godt at høre lidt om Verdensmålene og mødes med de andre bestyrelsesmedlemmer. Men som beboer i en boligforening, synes jeg ikke umiddelbart, vi kan gøre alverden. Mange af målene har noget med økonomi at gøre,

”

Sammen kan vi kan tage nogle små skridt og gøre en stor forskel.

Lene Jæger Klausen

og i min afdeling har vi ikke økonomi til eksempelvis energiforbedringer og forskønnelse af udearealer. Men det har sat nogle tanker i gang, og vi talte videre om verdensmålene, da vi kom hjem. Og nogle af målene kan vi beboere jo godt beskæftige os med, uden at det koster penge, og det har vi måske g jort længe i vores hverdag uden at være klar over det. Det er vi nu, lød det fra afdelingsformanden.

9

TEMA: VERDENSMÅL & VISIONER

FN Byen i København er et unikt sted. Her samarbejder mere end 1.800 ansatte fra 11 FN organisationer for at opfylde FN’s mission. Campus 1 på Marmormolen åbnede i juli 2013 og huser i dag 11 FN-organisationer med ansatte fra over 100 forskellige nationer. Campus 1 er et af Skandinaviens mest bæredygtige bygninger. Bygningen er designet til at bruge mindst 55 procent mindre energi end lignende kontorbygninger, og den bidrager derfor til FN’s mission om at gøre alle FN-operationer mere energieffektive.

Campus 2 der ligger i containerhavnen i Københavns Nordhavn, udgør UNICEF’s nye højlager. Med en kapacitet på op til 37.000 paller er det verdens største humanitære varehus.

De 11 FN-organisationer i FN Byen varierer i størrelse og mandat. De deler dog den fælles dagsorden om at opnå de 17 verdensmål, der skitserer en vision for en bedre verden inden 2030.

FOTOS: ADAM MØRK

FN-byen i København

Besøg FN Byen FN Byen byder gæster velkommen en gang om ugen: fredage kl. 14. Alle rundvisninger er gratis og bliver givet på engelsk. Grupper på mere end 15 personer bedes anmode om gruppebesøg.

FN forener verden Forenede Nationer (FN) er en stor verdensorganisation med 192 medlemslande, et årligt budget på 3,8 milliarder dollars og det erklærede mål at sikre verdensfreden. FN er især kendt for sine fredsbevarende missioner i konfliktplagede zoner og lande og sine udviklings-

aktiviteter i fattige lande. FN er desuden kendt som den organisation, der skabte den verdensomspændende erklæring om menneskerettighederne i 1948. I 1988 fik FN tildelt Nobels Fredspris for det verdensomspændende fredsbevarende arbejde, som organisationen udfører.

FOTO: SHUTTERSTOCK

10

FN blev oprettet i 1945 umiddelbart efter Anden Verdenskrig med det formål at sikre fred og overholdelse af menneskerettighederne på globalt plan, at uddele humanitær bistand og sikre en social og økonomisk udvikling i hele verden. FN har hovedkvarter i FN-bygningen på Upper East Side i New York.

Danmark var blandt de første medlemmer af FN, der blev stiftet efter Anden Verdenskrig. Den første FN-organisation, der kom til Danmark, var Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der i 1956 flyttede arbejdspladser til Danmark, og siden er ti andre organisationer kommet til.

Danmark er et af ganske få lande, der har levet op til FN’s mål om at betale 0,7 procent af bruttonationalproduktet til officiel udviklingsbistand.

INTERVIEW

FOTO: LINDA KASTRUP/RITZAU SCANP

IX

Blå bog Mogens Lykketoft er født i 1946. Han har som medlem af Socialdemokratiet været skatteminister, finansminister og udenrigsminister samt formand for Folketinget, hvor han var medlem 1981-2019.

Mogens Lykketoft gik foran i FN Tidligere minister Mogens Lykketoft spillede en vigtig rolle, da FN’s verdensmål blev vedtaget i 2015.

Læs hele inte rviewet med Mogens Lykketoft på Bovia.dk

FOTO: CICILIE S. ANDERSEN/RITZAU SCANPIX

I perioden 2015-2016 varetog den tidligere minister Mogens Lykketoft formandsposten for FN’s 70. generalforsamling i New York. Det var også året, hvor Verdensmålene om bæredygtig udvikling blev vedtaget af samtlige medlemslande i FN. Siden vedtagelsen har mange virksomheder, organisationer, kommuner, uddannelsesinstitutioner og regeringer verden over taget Verdensmålene til sig og er begyndt at omsætte dem til konkrete handlinger og løsninger.

- Verdenssamfundet står overfor eksistentielle udfordringer, som er af en helt anden karakter, end vi har oplevet før. Verdensmålene er på mange måder en revolutionerende dagsorden for verdens fremtid, der peger på, hvordan alting indbyrdes hænger sammen, og hvor meget det haster, at vi gør noget. Og vi kan ikke gøre noget ved fattigdom, forbrug og klima, hvis ikke vi går nogle helt nye veje. Det var det vigtigste, der skete, da jeg var formand for FN’s generalforsamling, og det var en meget stor oplevelse, fortæller Mogens Lykketoft til BOVIA Magasinet.

- Vi har brug for en radikal forandring, og vi skal alle sammen være med som forbrugere og vælgere. Det er ude i lo-

kalsamfundene, der skal handles og investeres rigtigt. Og det er den enkelte borger, der skal banke politikerne i hovedet, så de kan forstå, at de skal redde næste generation. Her kan boligforeningerne i høj grad spille en rolle.

Eksempelvis i forbindelse med at bygge og renovere mere bæredygtigt, og når de køber ind på fællesskabets vegne for på den måde at fremme en bæredygtig

erhvervsudvikling. I sidder med mange af udfordringerne: fattigdom, sundhed, uddannelse og ligestilling, når det gælder indvandrerbefolkningen, siger Mogens Lykketoft, der har selv boet i en almen lejebolig i Galgebakken i Albertslund i 1970’erne.

Efter en lang karriere i politik holder han i dag foredrag, skriver artikler og optræder i TV og radio.

11

ALMEN INFO

Afdelingsformand Benny Rasmussen forklarer boligminister Kaare Dybvad om Skovparken.

Boligminister på sightseeing i Skovparken Det var en særlig sjælden gæst, der besøgte Skovparken under en rundtur til forskellige jyske boligafdelinger på den såkaldte ghettoliste.

Der lå en grå dis over Kolding, da boligminister Kaare Dybvads (S) ministerbil den 24. januar klokken 11.30 rullede ind på Ppladsen foran butikscentret nær Skovparkens boligblokke.

Inde i centeret ventede en større velmostkomité bestående af afdelingsformænd, boligorganisationsformænd, byrådspolitikere og repræsentanter fra Boligselskabernes Landsforening (BL) og administrationsselskaberne.

Alle var de klar til at tage godt imod ham og vise ham rundt i Skovparken/Skovvejenkvarteret.

- Er det, det her, man kalder Kolding Storcenter? spøgte

12

Kaare Dybvad indledningsvist. En icebreaker, der udløste megen latter og som direktør i Bovia, Per Nielsen, straks greb: - For 40 år siden var jeg medhjælper i den Brugs, der lå her i centret. Den er sidenhen lukket, så det er vist kun gået tilbage, siden jeg rejste.

Så var det tid til det alvorlige, nemlig anledningen til ministerens besøg: en introduktion til nogle af de sydøstjyske boligafdelinger, der er ramt af aftalen om afvikling af parallelsamfund (også kaldet ghettoloven), der blev indgået mellem VLAK-regeringen, SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2018.

Beboerne ville tale politik Efter det korte visit i butikscenteret gik følget til Skovhuset, Skovvejens fælleshus, hvor formændene for henholdsvis Skovvejen og Skovparken fortalte lidt om stedet.

Der gik dog ikke længe inden de begge ville tale politik. Benny Rasmussen, formand for Skovparken, tilkendegav sin holdning til lovgivningen om parallelsamfund, der blandt andet pålægger Skovparken at reducere antallet af familieboliger til 40 procent af den nuværende boligmasse inden 2030.

- I mit hoved er ghettolovgivningen lavet med et excel-ark uden at tænke på de mennesker, der bor her og har et netværk her. Mange af os stemte rødt ved seneste valg, fordi vi tror på, I kan ændre den lovgivning, appellerede Benny Rasmussen.

Boligministeren kom ikke med nogen garantier for noget som helst, men lyttede interesseret og stillede spørgsmål til huslejen og boligstørrelsen.

Derpå fulgte en gåtur gennem stisystemet fra Skovvejen til Skovparken til næste punkt på programmet: et besøg i Ambassaden, værestedet for børn og unge i boligområdet. Her fortalte daglig leder, Leif Christensen, om fællesskabet og de mange aktiviteter, som Ambassaden er omdrejningspunkt for.

Tilfreds formand for AAB Efter en times besøg og en sidste snak om videoovervågning og planerne om ny infrastruktur i området, takkede boligministeren af og fortsatte mod et debatmøde i Vejle med beboerdemokrater fra regionen senere på dagen.

Efter afskeden med boligministeren var formanden for AAB Kolding en tilfreds mand.

- Han var meget vidende på området og havde nogle gode pointer. Han virker kompetent, så det var et positivt møde, sagde Karl Jørn Petersen, formand for AAB Kolding.

Det synspunkt kunne hans direktør Per Nielsen bakke op.

- Vi mødte en velforberedt boligminister, som vidste noget om det boligområde, han gik ind i. Han vidste, hvad der skulle ske i forhold til udviklingsplanerne, og det var i det hele taget befriende at have en minister, som kender til den almene boligsektor. Det er et stort plus, sagde Per Nielsen, direktør i Bovia og formand for BL’s 7. Kreds.

MINISTER BESØGTE TINGPARKEN Efter redaktionens deadline har boligminister Kaare Dybvad også besøgt Tingparken i Grindsted.

Det oplyser afdelingsformand Jeyarajah Rasiah (Ratsch), der selv havde inviteret ministeren.

Formand for AAB Kolding, Karl-Jørn Petersen, interviewes af DR P4 Trekanten.

Afdelingsformænd følte sig hørt Også de to afdelingsformænd var positive omkring besøget.

- Jeg ved ikke, om det gør en forskel, men jeg synes, det var rart at få lov at fortælle, hvordan vi har det med de ting, der sker.

Han virkede på ingen måder afvisende. Det kan godt være, at han ikke kan gøre noget ved det, men jeg følte mig ”hørt, set og mødt”, som man siger på pædagogisk vis, sagde Anne-Mette Højer, formand for Skovvejen, der er ejet af Boligselskabet Kolding.

- Det er mit håb, at vi undgår nedrivninger. Men jeg ser nok negativt på det. Vi er ikke herre i eget hus. Det gør mig ked af det, at jeg måske skal flytte. Jeg har boet her i 34 år. Hele mit netværk er her. Men jeg var utroligt positivt overrasket over ministerens viden og hans måde at prøve på at sætte sig mere ind i det, sagde Benny Rasmussen, formand for Skovparken.

Kaare Dybvad var inviteret af BL’s 7. kreds på vegne af de lokale boligorganisationer efter ønske fra ministeren om at komme ud i boligområderne.

13

HER BOR VI

120 boliger rejser sig i Kolding Tre kranse og tre dannebrogsflag vajede over byggepladsen på Bertram Knudsens Vej og markerede rejsegildet på AAB Koldings nye boliger den 21. januar.

Ved talerstolen i det nye fælleshus på Bertram Knudsens Vej blev der slået med en hammer på det dertil ophængte kojern. Det var nu tid til festtale.

- På boligforeningens vegne vil jeg gerne byde velkommen til dette rejsegilde, der skal fejre, at vi har fået rejst de fleste af husene og samtidig sige tak til alle håndværkere og samarbejdspartnere for godt og veludført arbejde indtil nu. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i boligforeningen er utroligt glade for at bygge disse 120 boliger med tilhørende fælleshus. Det er ingen hemmelighed at grunden har ligget klar til byggeri i mange år, så det faktum at vi i dag står her til rejsegilde, er en ekstra god oplevelse, sagde Karl-Jørn Petersen, formand for AAB Kolding.

Den nye boligafdeling kommer til at bestå af familieboliger, miniboliger og seniorboliger. AAB Kolding og BOVIA har selv stået for at udvikle hele projektet sammen med Rambøll. Byggeriet af den nye afdeling 59 gik i gang i forsommeren 2019 og forventes at stå færdig i foråret 2021.

14

- Jeg er sikker på, at boligerne med deres centrale beliggenhed bliver meget eftertragtede. Byggeriet er et resultat af en såkaldt omvendt licitation, hvor vi på forhånd har oplyst hvor mange penge, der er at bygge for. Som bygherre er det altid spændende i den slags konkurrencer at komme frem til licitationen og se, hvad vi kan få for pengene, sagde Karl-Jørn Petersen videre.

Kvaliteten er, som den skal være Boligafdelingen på Bertram Knudsens Vej bliver nærmest en helt ny bydel i Kolding med forskellige boligformer, som giver rig mulighed for både privatliv og fællesskab. Bygningerne vil emme af design og arkitektur, særligt de vinklede gårdhavehuse i projektet.

- Stor tak til byrådet og Kolding Kommune for et særdeles godt samarbejde omkring projektet. Tak til alle håndværkerene på pladsen. Uden jer skete der ikke noget. Jeg håber, I fortsætter det gode arbejde helt frem til de sidste detaljer. Endvidere vil jeg takke totalentreprenøren Hansson & Knudsen A/S

med underentreprenører og diverse teknikere og rådgivere for det arbejde, der er udført indtil nu, sagde formanden for AAB Kolding og tilføjede: - Vi kan umiddelbart se, at kvaliteten er, som den skal være, så vi ser fortrøstningsfuldt frem til afleveringen, hvor vi forventer at kunne modtage et mangelfrit byggeri.

Karl Jørn Petersen nævnede, at der på et senere tidspunkt vil blive holdt åbent-hus-arrangementer, som vil blive annonceret på BOVIAs hjemmeside og sluttede af med at udbringe et trefoldigt leve for bebyggelsen og de kommende beboere.

Kampgejst trods regn og blæst Derefter holdt Jens Kristian Harpøth, afdelingsleder i Hansson & Knudsen A/S en tale: - Kære alle. Jeg vil gerne på Hansson & Knudsens vegne sig tak til bygherren AAB Kolding, BOVIA og rådgivere for det samarbejde, vi har haft indtil nu. Det har været rigtigt fint og konstruktivt, og vi har haft nogle rigtig gode møder. Vi ser

frem til, at vi i tre etaper kan aflevere byggeriet med udearealer. Det er jo håndværkernes fest i dag, og jeg vil sige mange tak for jeres indsats. Vejret har været usædvanligt i forhold til tidligere år med masser af regn og blæst. Trods det har alle kæmpet en indædt kamp for

at fastholde gnisten og kampgejsten, og I har sørget for at holde gang i pumperne både i weekender og på helligdage.

Der var en kollega, der sagde, at han skulle have en redningskrans med herud, vi håber ikke, vi får brug for den.

Men spøg til side: pølserne venter. Men

Pølsevognen var kørt i stilling og tre dannebrogsflag vajede over byggepladsen på Bertram Knudsens Vej, da AAB Kolding holdt stort rejsegilde for håndværkerne i det nye fælleshus.

vi må lige klare endnu et trefoldigt leve, sagde Jens Kristian Harpøth, hvorefter endnu tre hurraer rungede mellem betonvæggene.

Og så kunne masserne slippes løs ved pølsevognen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet om boligerne på Bertram Knudsens Vej på vores hjemmeside: Bovia.dk/bertram-knudsens-vej

15

HER BOR VI

Rejsegilde i byen bag diget Vejen Byggeselskab holdt i februar rejsegilde for nye lejeboliger i Store Darum.

Fredag den 21. februar 2020 holdt Vejen Byggeselskab rejsegilde for 14 nye lejeboliger på Skråtoften i Store Darum.

Byen ligger blot en enkelt kilometer fra Vadehavskysten syd for Esbjerg og kalder sig derfor Byen bag diget.

- I bestyrelsen i Vejen Byggeselskab er vi utroligt glade for at byde velkommen til rejsegildet her i dag. Vi skal fej-

16

re at vi har fået rejst disse huse og samtidig skal vi sige tak til håndværkere og samarbejdspartnere for godt og veludført arbejde indtil nu. Der skal ikke herske tvivl om at vi i Vejen Byggeselskab har fået mulighed for at bygge disse 14 gårdhavehuse i dette velfungerende lokalsamfund. Jeg er sikker på at boligerne med deres gode placering, design og

indretning bliver meget eftertragtede, sagde Leif Nielsen, formanden for A. B. Vejen Byggeselskab.

Idéen til byggeriet kommer fra Darum Lokalråd, som for nogle år tilbage kontaktede Vejen Byggeselskab og BOVIA. Efter et besøg i byen og en besigtigelse af forholdene besluttede Vejen Byggeselskab at sige ja til projektet. Her-

De 14 nye boliger i St. Darum bliver såkaldte gårdhavehuse, når de står færdige.

Før pølserne blev serveret og skabte kø, holdt Leif Nielsen, formandfor Vejen Byggeselskab, en festtale.

og lokalrådet for den store indsats og gåpåmod med opgaven. Der skal også lyde en stor tak til byrådet og Esbjerg Kommune for et særdeles godt samarbejde om projektet, sagde Leif Nielsen, der også kom ind på van(d)skeligheder omkring byggeriet.

- Tak til alle håndværkere på pladsen.

I kæmper trofast på trods af det ekstremt dårlige vejr. Endvidere vil vi takke hovedentreprenøren murerfirmaet Lauritzen og diverse teknikere og rådgivere for det arbejde, de har udført indtil nu. Det har været et enkelt og ligetil samarbejde, og det ska I have stor tak for. Vi kan umiddelbart se og fornemme, at kvaliteten er, som den skal være, sagde formanden og udråbte et trefoldigt leve for boligerne og de kommende beboere.

Tak til byggeselskabet

efter blev der nedsat et lille byggeudvalg bestående af folk fra lokalrådet, BOVIAs byggeafdeling og et arkitektfirma.

Et enkelt og ligetil samarbejde Efter en række arbejdsmøder var designet på plads, og rådgiverne kunne gå i gang med udbudsmaterialet. Arbejdet blev udbudt som en hovedentreprise, og lokale håndværkere vandt opgaven.

- Sagen er et godt eksempel på, at man godt kan få tingene til at lykkes i de små samfund, når der er lokale ildsjæle, der brænder for opgaven. I den forbindelse vil jeg gerne takke byggeudvalget

Byrådsmedlem i Esbjerg Kommune, Karsten Degnbol (V), takkede på lokalrådets lejeboligudvalgs vegne for det gode samarbejde med Vejen Byggeselskab.

- Det er en glædens dag i dag. Dejligt at vi nu har rejsegilde for de 14 nye lejeboliger i Darum. Det betyder meget for de 30-40 nye beboere men i høj grad ligeså meget for Darum. Det kan være med til at fastholde Darum Børneby, byen store fritids- og aktivitetsniveau og forhåbentlig også snart en ny købmandsbutik. Jeg tror og håber også det vil skabe større interesse for at bygge nye boliger i det her område og måske på sigt nogle seniorboliger, sagde Karsten Degnbol, der også takkede Vejen Byggeselskab for at bygge i Darum.

- Vi blev noget overraskede over at møde en hel hær af folk på et af vores første møder. Hele bestyrelsen og mange fra jeres administration i BOVIA mødte frem. Det viser, at I ville noget med

det her og har villet det lige side. I har udvist et vovemod i Vejen Byggeselskab ved at kaste jer ud i et byggeri helt herude i Darum. Men I vovede pelsen og vi ser et godt resultat.

BOVIA, der skal stå for udlejningen, oplever stor interesse for lejeboligerne i Store Darum. Helt aktuelt er der 32 personer på venteliste, og de første tilbud om boliger vil blive sendt ud i løbet af marts måned. Indflytning bliver formodentlig en gang i løbet af sommeren.

Der er endnu ikke sat en endelig dato på grund af vejrforholdene på byggepladsen.

17

UNDERHOLDNING

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

VIDSTE DU AT De almennyttige boligforeninger ser dagens lys i starten af 1900-tallet. I 1912 stiftes boligforeningen Arbejdernes Andels Boligforening i København med det formål at rejse og udleje boliger med et almennyttigt sigte, det vil sige uden profit som motivationsfaktor. Flere boligforeninger stiftes rundt omkring i landet i de efterfølgende år. Allerede i 1919 står det klart, at den spirende sociale-almene boligbevægelse har et behov for at tale med en stærkere stemme. I 1919 danner repræsentanter fra 24 boligforeninger en forening, der skal arbejde for deres og beboernes interesser. Foreningen skal søge indflydelse på den førte bolig- og socialpolitik. Foreningen hedder i dag BL - Danmarks Almene Boliger og kunne fejre 100års jubilæum i 2019.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

19

Afdelingsformand Ivan Bønneland viser rundt i de nye omgivelser efter grillmad og taler.

Festlig indvielse af Rosenhuset AAB Koldings nye fælleshus og mandskabsbygning Rosenhuset blev indviet god mad og rundvisning.

Det gamle fælleshus Rosenhuset i afdeling 24 blev revet ned for nogle år siden efter en brand, men de gamle fællesskabsværdier er heldigvis intakte. Det stod klart, da der 29. februar var indvielse af Rosenhuset version 2.0 - et helt nyt fælleshus og mandskabsbygning for otte boligafdelinger i det nordlige Kolding. Netop fællesskab var også emnet i dagens første tale af BOVIAs direktør, Per Nielsen.

- Tak fordi jeg måtte komme og være med til at indvie jeres fantastiske bygning. Jeg har glædet mig meget. Det er jo en stor dag, når man har fulgt med i projektet. Glæd jer til at se bygningen.

Den bliver helt klart et løft for området.

Rosenhuset blev i sin tid bygget i troen på, at fællesskab mellem mennesker kan være med til at minimere ensomhed og bringe mennesker tættere sammen. Det er afgørende for, hvordan vi har det. Fæl-

lesskaber er helt afgørende for vores trivsel. Tillykke med huset, sagde Per Nielsen.

- Vi vil værne om vores nye fælleshus, og der vil komme mange aktiviteter fremover. Det bliver et centrum for store fællesskaber mellem beboerne i dette område. Her vil udover festlige sammenkomster være undervisning, foredrag og debatter, hvor vi diskuterer samfundets udvikling og kurs. Hav nu en god dag, tillykke med huset og pas godt på det. Rosenhuset skulle gerne holde de næste 50 år, sagde Ivan Bønneland, formand for afdeling 24 og udråbte et trefoldigt leve for huset.

Så blev den store grillbuffet med okse, lam og svin serveret, og da den var fortæret begyndte rundvisningerne i huset, der har flotte personalefaciliteter på førstesalen og tilhørende garager ved siden af.

- Driftsområde 2 består i dag af de tidligere områder 2 og 3, der er slået sammen. I garagebygningen til dette nye hus, kan vi nu samle vores maskinpark, som tidligere var spredt over et større område. Det vil give os et bedre overblik, og det betyder, at alle ejendomsfunktionærerne kører ud herfra om morgenen, og slutter her om eftermiddagen, fortalte Niels Christian Sørensen, inspektør i driftsområde 2 under rundvisningen.

Og der var begejstring i luften blandt gæsterne.

- Jeg synes, det er et fedt hus. Stort, nyt og hvidt. Og med et dejligt stort køkken. Jeg håber, at brugerne i fremtiden vil blive ved med at holde det hele pænt.

Men dejligt, at vi kan mødes her med de andre rare beboere, sagde Gitte Olsen, beboer og bestyrelsesmedlem i afdeling 1.