Issuu

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

MARTS 2019 • 6. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Klager og nabokonflikter Tema om nabokonflikter og hvordan BOVIA behandler klager.

4-13 Skovparken skal bevares Boligforeningen AAB Kolding vil undgå at rive ned i Skovparken.

Her bor vi

Børnekontakt i 25 år

Vi besøger Kikkenborggården, der har Koldings bedste udsigt.

Værestedet Børnekontakten i Skovparken fejrede 25 år.

”

Snak med dine naboer i det daglige. Lær dem at kende. Hils på hinanden. Vær åben. Sigfred Kristensen

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 1 - Marts 2019 6. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Tage Øhlenschlæger Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Irma Johnsen og Abelone Lilleøre, beboere i Kikkenborggården. BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Kære beboer. Kære læser.

Snak nu med hinanden Der er flere, der klager over deres nabo i dag end tidligere. Det er en trist udvikling. Folk vil hellere klage end ringe på hos naboen. Snak nu sammen, i stedet for at blive sure på hinanden. Det opnår man sjældent meget ved. Det er absolut en dårlig løsning at involvere boligforeningen i enhver personlig uoverensstemmelse. Det gør nemlig, at konflikterne hurtigere optrappes. Hvad der måske var en kurre på tråden, bliver til en formel sag og kan hurtigt udvikle sig til en regulær nabostrid. Personligt ville jeg opfatte det som en fjendtlig handling, hvis nogen klagede over mig uden at snakke med mig først. Sådan tror jeg mange har det – ja faktisk de fleste, gætter jeg på. Det er nok svært for nogle mennesker at gøre opmærksom på et problem. Man skal ligesom overvinde sig selv før man banker på for der er en risiko for sure miner. Men det er en risiko, man bør tage, synes jeg. Højst sandsynligt tænker din nabo ikke over at han eller hun generer dig. Det kan en snak rette op på. Forstå mig ret; Der er naturligvis tilfælde, hvor det er helt rimeligt at klage. Det kan for eksempel være, hvis generne er meget grove, eller hvis der er tale om utryghed. I de tilfælde skal man henvende sig skriftligt til administrationen og ikke afdelingsbestyrelsen. Problemet er nok også, at vi ikke altid kender vores naboer. Hvis man kender hinanden, så er der længere imellem konflikterne. Mange problemer opstår slet ikke. Et sted, hvor du kan lære dine naboer at kende, er ved det årlige afdelingsmøde. Derfor kan jeg kun opfordre til at møde op hver gang. Nabostridigheder er spild af alle parters tid, og da administrationen bruger stadig mere tid på at behandle dem, er det et emne vi tager op som tema i dette magasin med en simpel opfordring: Snak med dine naboer i det daglige. Lær dem at kende. Hils på hinanden. Vær åben. Gør et forsøg. Rigtig god læselyst - og gå nu ud og nyd foråret sammen med dine naboer.

Sigfred Kristensen Formand, Byggeforeningen af 1949

Fakta Ghettoloven blev vedtaget den 22. november 2018. Den sætter en grænse for, hvor mange af boligerne i et boligområde, der er udpeget som ghetto, der må være almene lejeboliger. 16 boligområder er udpeget som såkaldte ghettoer og her skal andelen af almene boliger som hovedregel reduceres til 40 procent inden 2030. De 16 boligområder skal udarbejde en udviklingsplan, der skal vise, hvordan de vil nå kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent. Loven åbner mulighed for at søge om dispensation, og det er den mulighed, AAB Kolding nu vil afprøve.

AAB Kolding havde indkaldt hele sit repræsentantskab. Det består af alle de beboere, der er afdelingsbestyrelsesmedlemmer.

AAB Kolding vil undgå at rive boliger ned i Skovparken AAB Kolding har vedtaget at søge dispensation fra at skulle rive over halvdelen af boligerne i Skovparken ned. - Vi vil forfølge alle muligheder for at undgå nedrivning, sagde direktør i Bovia, Per Nielsen, i forbindelse med vedtagelsen af den nye ghettolov, der i yderste konsekvens kræver 60 procent af boligerne i Skovparken fjernet. BOVIA administrerer Skovparken for boligforeningen AAB Kolding. Tirsdag den 29. januar var der i den anledning indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i AAB Kolding: Mødet, der er boligforeningens højeste myndighed og fandt sted på Comwell, havde et vigtigt punkt på dagsordenen:

en dispensationsansøgning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Kun lige knapt en ”ghetto” Dispensationsansøgningen kan i bedste fald ændre kravet om at nedbringe antallet af familieboliger i Skovparken fra 60 procent til 20 procent. Skovparken karakteriseres af staten som en såkaldt hård ghetto, men faktum er, at den kun lever op til ghettokriterierne med en relativt lille margin. Og da den nye ghettolov netop åbner

for en dispensation fra reglerne, tror Bovia og AAB Kolding på, at er der kan være en chance for en dispensation for Skovparken. Dispensationsansøgningen blev da også vedtaget med et overvældende flertal på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde. Ministeriet afslog kort før magasinets deadline ansøgningen. - Vi vil nu drøfte afslagets indhold med ministeriet og arbejder videre på en udviklingsplan for Skovparken, siger direktør Per Nielsen.

TEMA: NABOKONFLIKTER

NÃ¥r naboskabet bliver

EN TIKKENDE BOMBE 4

At bo dør om dør med andre mennesker kan være en udfordring. I en boligforening bor man tæt på hinanden, og det er meget sandsynligt, at dine naboer før eller senere gør et eller andet, der irriterer dig. Måske bliver du lettere irriteret, måske bygger det sig op. Ja, måske bliver du til sidst godt gammeldags gal i skralden. Derfor kan det virkelig godt betale sig at investere i sit naboskab. Men hvorfor er et godt naboskab så vigtigt? Et godt naboskab betyder meget for din og dine naboers trivsel. Vores lokalmiljø og fællesskabet med de nærmeste naboer har stor effekt. Når du kender din naboer kan du bedre acceptere, at underboen en gang i mellem holder vilde fester, eller at overboens små børn græder tidligt om morgen. Du kan også bedre bede dem om hjælp eller hjælpe dem, når de har brug for det. Der skal faktisk utrolig lidt til, for at vi har det godt med vores naboer. Bare lige at stoppe op og sige hej og bruge et halvt minut på at sludre eller holde døren til kælderen, viser forskning. Mennesket er nemlig et flokdyr, så vi har det bedst, når vi er en del af et fællesskab. - Når der kommer en ny nabo, skal man gå op og sige hej, og i hverdagen skal man tage sig tid til at stoppe og snakke i opgangen. Naboskab skal tages alvorligt, fordi det er en vigtig relation i vores liv, og det skaber et godt fundament at tage kontakten og vise interesse for sine naboer, siger Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning i en artikel på de følgende sider. Men engang imellem sker det, at bægeret flyder over. Og så står spørgsmålene i kø: Hvordan klager man? Hvad sker der, når BOVIA modtager en klage fra en beboer? Kan man få opsagt sin bolig, hvis nogen klager over en? Læs temaet om nabokonflikter og hvordan man håndterer dem. For hvad gør man, når naboskabet udvikler sig til en tikkende bombe?

TEMA: NABOKONFLIKTER

FLERE OG FLERE KLAGER OVER

NABOEN Antallet af naboklager i boligafdelingerne stiger samtidig med at toleranceniveaet falder. Derfor opfordrer BOVIA beboerne til at prøve med dialog først fremfor at klage.

Top 3 over klagegrunde 1. Støj 2. Husdyr 3. Affald

”Jeg vil gerne klage over min nabo…” Sådan begynder flere og flere henvendelser til BOVIA, fordi mange beboere klager over deres naboer til BOVIA. Der er lavt til loftet, og det er blevet værre, lyder vurderingen fra to medarbejdere, som dagligt beskæftiger sig med klager. - Jeg har behandlet klager i mange år, og jeg synes, der er tegn på, at beboerne har mindre og mindre forståelse for hinanden. Folk er blevet mere nærtagende. Tolerancen imellem mennesker ligger meget ofte på et lille sted, siger Susanne Parbo. - Der er tilfælde, hvor vi er helt uforstående og tænker, jamen hvad sker der lige her. Derfor opfordrer BOVIA til, at man som beboer gør noget selv. - Hvis der er noget, du er lidt utilfreds med, opfordrer vi dig til at gå ind og ringe på hos din nabo og tage en snak om det. Prøv med en dialog. Det virker bedre end, at vi sender et standardbrev herfra med en løftet pegefinger om at ”du må ikke…” og ”du skal…”, siger Susanne Parbo.

Tag snakken i afdelingen Hun fortæller, at nogle beboere bliver ulykkelige over at modtage en skriftlig klage fra administrationen. De ville ofte gerne have haft direkte besked fra den

beboer, der føler sig forurettet. Omvendt har de forurettede altid en forventning om, at når de henvender sig til administrationen, klarer den det hele. Og selvom der gøres en indsats, er der en grænse hvor meget konfliktmægling administrationen kan tage på sine skuldre. - Jeg har da også i nogle tilfælde prøvet at ringe til beboere først for at høre, hvordan de forholder sig til en klage, og siger: ”jeg har modtaget en klage over… kan du genkende det? Men den snak burde man i mange tilfælde godt kunne tage under fire øjne ude på stedet, siger Maria Olsen.

Involver ikke afdelingsbestyrelsen Alle klager skal ske skriftligt og dem, man kan behandle i BOVIA, er brud på de vedtagne husordensregler. Men før man farer i blækhuset, lyder opfordringen at prøve dialogen først, men det er der en del, der afviser. Der er nogle som tror, at afdelingsbestyrelsen vil og kan gå ind i det. De beboere går tit først til afdelingsformændene med deres klage og involverer dem. - Vi opfordrer faktisk til at man ikke involverer sin afdelingsbestyrelse. De er jo frivillige, og har ikke nødvendigvis lysten eller evnerne til at gå ind i en konflikt. Samtidig er bestyrelsen også beboere, og de skal ikke indgå som værende part i en eventuel konflikt, siger Susanne Parbo.

TEMA: NABOKONFLIKTER

AF MARLENE GRØFTEHAUGE

Tal med din nabo Vi bliver uvenner med vores naboer over alt muligt – stort som småt. Det bedste råd er at tage kontakt til sin nabo og tale sammen, inden striden opstår eller tager fart. I et lejlighedskompleks et sted i Danmark bor der en bager. I lejligheden under ham bor en kioskejer. Bageren står tidligt op og rumsterer derfor i de tidlige morgentimer, mens kioskejeren kommer sent hjem og gerne vil sove længe. Kioskejeren mente, at overboen måtte være psykisk syg. Og bageren tænkte, at kioskejeren var uansvarlig, når hans børn ikke kom tidligt i seng på lige fod med hans egne. Begge blev de sure over den andens støj, og konflikten endte med et møde sammen med konfliktmægler og underviser Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning. På mødet skete der dét, der heldigvis ofte sker, når folk får talt sammen. - De to parter fandt ud af, at den anden ikke var tosset. De opdagede, at de bare var to familier med forskellige behov og forskellige rytmer. Og at de skulle tage lidt hensyn til det, fortæller Jesper Bastholm Munk. Centret har omkring 30 nabokonfliktsager om året. Men mange af dem behøvede slet ikke at komme dertil, hvis beboerne hver især tog sig nogle positive forholdsregler:

- Mit bedste råd er dialog, dialog, dialog. Når der kommer en ny nabo, skal man gå op og sige hej, og i hverdagen skal man tage sig tid til at stoppe og snakke i opgangen. Naboskab skal tages alvorligt, fordi det er en vigtig relation i vores liv, og det skaber et godt fundament at tage kontakten og vise interesse for sine naboer, siger Jesper Bastholm Munk.

Støj skaber strid Nabosager er et ganske sårbart område. Fordi de udspiller sig dér, hvor vi bor og hvor vi bør kunne lade op og slappe af til en ny dag. Undersøgelser og Jesper Bastholm Munks erfaringer viser, at støj er den største årsag til naboklager. - Nogle lader op med høj musik. Andre vil have ro. Mange oplever støj som noget, der invaderer deres territorium. De skal forholde sig til noget, der foregår inde hos naboen, siger Jesper Bastholm Munk, der kan pege på mange andre årsager til knas mellem naboer: Det kan være placering af affald eller ejendele i opgangen, hække, træer og husdyr, der får os til at fare i flint. Og når vi føler os presset, begynder det oftest med en

Jesper Bastholm Munk er ansat i Center for Konfliktløsning, hvor alle kan ringe og bestille tid til en rådgivning om for eksempel at håndtere en nabostrid.

sarkastisk bemærkning i opgangen. Eller at man ikke længere hilser. Ingen af delene er vejen til at få løst problemet. Når man føler sig presset af sin nabos støj eller sko i opgangen, skal man begynde med at trække vejret dybt i stedet for at fare op til naboen og banke på klokken to om natten. Det handler om at få formuleret sit budskab på en ikkeaggressiv måde. Det har Jesper Bastholm Munk et godt eksempel på: - To kvinder boede over hinanden i en ejendom. Den ene havde tre børn, der løb meget rundt om morgenen. Det blev kvinden nedenunder træt af. De mødtes, og den ældre kvinde foreslog den unge kvinde at give børnene bløde sokker på og lade dem se lidt tv, mens hun fik dem i tøjet på skift. Den unge kvinde blev glad for den ældre kvindes erfaring, og sagen endte godt. Men havde den ældre kvinde gået op og banket på en tidlig morgen, havde situationen med garanti set anderledes ud.

Tolerancetærsklen ændrer sig Han peger på, at vi alle er forskellige steder i livet og at det påvirker vores syn på andre.

Hej, jeg er din nye nabo. Du må kigge ind.

Velkommen til vores boligafdeling. Sig til hvis jeg skal hjælpe dig med noget.

- Har man små børn, ved man godt, at de larmer nogen gange. Har man udeboende børn, har man måske glemt det og bliver irriteret over det. Er man presset på sit job eller på grund af sygdom, er ens tolerancetærskel måske heller ikke så høj, som den plejer at være. I mange boligforeninger er der husregler, som beboerne bliver opfordret til at følge. Det kan for eksempel være: Du må ikke spille musik efter klokken 22. Reglerne kan være gode at holde sig til, men Jesper Bastholm Munk opfordrer til, at man som beboer melder sig aktivt i beboerdemokratiet. - Det være godt at få beskrevet, hvad man kan gøre, hvis der opstår en konflikt. At der for eksempel er tilbud om et dialogmøde, siger Jesper Bastholm Munk og peger på, at vi som mennesker er gode til at skabe fællesskaber, så konflikterne ikke trapper op og ender i Boligretten. - Der er masser af rummelighed rundt omkring. Vi skal bare lige være lidt bedre til at gå op til naboen og låne en kop sukker - eller speltmel.

TEMA: NABOKONFLIKTER

Birgitte tager ud og

MØDER BEBOERNE Birgitte Geltzer har som boligsocial medarbejder sin daglige gang ude i boligafdelingerne. Her taler hun ofte med beboerne om deres konflikter. - Den største del af mit arbejde er mægling mellem mennesker, fortæller Birgitte Geltzer, der er boligsocial medarbejder og ofte kommer i AAB Koldings boligafdelinger. - Når tingene er gået i hårdknude mellem nogle beboere, så sender boligforeningernes administration i mange tilfælde mig ud for at prøve at tale med dem. Jeg er neutral og repræsenterer ikke nogen myndighed. Birgitte Geltzer er ansat i ByLivKolding, et boligsocialt fællessekretariat, der koordinerer socialt forebyggende arbejde i fire boligområder i Kolding. Hun fortæller, at hun først tager kontakt til klageren og derefter den indklagede, det vil sige den person, der klages over.

”Hvem har klaget?” - Det er ofte sådan, at på det tidspunkt, hvor jeg kommer ind i billedet, har konflikterne stået på for længe. Der er nogle beboere, som har set sig godt og grundigt sure på hinanden eller deres nabos adfærd. Det kan ofte være frustrationer, der bunder i forskellighed, og det har ofte med støj at gøre. Der er temmelig lydt i mange ejendomme, og derfor høres løbende børn og yderdøre, der

smækker konstant, meget tydeligt. Det medfører klager, siger Birgitte Geltzer. - Når jeg kommer ud til en beboer, der er part i en konflikt, er det første spørgsmål altid: ”Hvem har klaget?” Men det fortæller jeg ikke, for dels gør det ingen gavn, og dels har klageren ret til at være anonym. Jeg forsøger at være helt objektiv og mit spørgsmål til begge parter er: ”Hvordan oplever du situationen?”, og så får vi en snak om kernen i konflikten.

FAKTA ByLivKolding er et samarbejde mellem AAB Kolding, Boligselskabet Kolding, Alfabo og Kolding Kommune. En samlet plan beskriver det sociale arbejde i 17 boligafdelinger i årene 2018-2021 herunder konflikthåndtering/mægling mellem beboere.

Nogle skal have omsorg Nogle gange fortsætter konflikterne, andre gange går de i sig selv, efter at Birgitte Geltzer har været forbi. - Nogle klagere har bare brug for at få vendt situationen. Deres klage er blevet taget alvorligt, og så er der ikke så meget mere i det. Der kan i nogle tilfælde også være tale om demente og psykisk syge. Folks personlige problemer kan uforvarende godt udvikle sig til konflikter med deres naboer. Det er jo helt uforskyldt, og så skaffer vi den hjælp, de skal have. På den måde fungerer jeg også som et par omsorgsfulde øjne og ører, som kan være med til at sørge for, at mennesker får hjælp, siger Birgitte Geltzer.

Se mere på www.bylivkolding.dk.

Bjarne Bondebjerg elsker livet på lejlighedens store altan.

Bjarne går dialogens vej En positiv omgangstone er vejen til et godt boligkvarter, mener Bjarne Bondebjerg, der er beboer i Skovparken.

- Det duer ikke at råbe ad nogen. Det får man ikke noget ud af. Vis vejen. Sådan lyder rådet fra Bjarne Bondebjerg, der er beboer i AAB Kolding. For snart tre år siden skiftede han og hustruen Hanne parcelhuset i Vejen ud med en treværelseslejlighed i Skovparken. Drømmen om at bo godt og centralt blev opfyldt. At drømmen også indebar at bo dør om dør med mange naboer tager Bjarne Bondebjerg med et smil, for han kan godt lide mødet med andre mennesker. - En venlig og positiv vinkel er vejen frem. Det gør det nemmere at bo tæt og forebygger konflikter i det daglige, mener Bjarne Bondebjerg, der er 58 år og blev valgt ind i Skovparkens afdelingsbestyrelse på det seneste afdelingsmøde i september.

Gå selv foran - Der er nogle, der kommer til at smide affaldet de forkerte steder. Det er altså ærgerligt, for så skal de ansatte bruge tid på at samle det op og smide det ud. Hvad skal man så gøre, hvis man ser det? Jeg holder på, at man skal starte en dialog. Sig noget, men sig det venligt og lad være med at forvente en undskyldning. Hvis du gør det konsekvent, så har det en effekt, siger Bjarne Bondbjerg og fortsætter:

- Hvis jeg kommer forbi noget affald, så samler jeg det op og smider det i skraldespanden. Og hvis jeg skal hen med storskrald og ser noget stå udenfor en opgang på vejen derhen, så tager jeg det med. Hvis der er rent og pænt i forvejen, så har folk ikke så stor tilbøjelighed til hverken at svine eller rode. Det er en mentalitet, man kan få til at brede sig ligesom ringe i vandet.

Tidligere tillidsmand - Jeg vil ikke lyde som om, at jeg går og pudser min glorie eller tror, at jeg er den store konfliktløser. Men jeg har nogle holdninger til den tilgang, man kan have til sine naboer. Og der synes jeg, at man som udgangspunkt skal være venlig, siger Bjarne Bondebjerg, der peger på, at hans baggrund som tillidsmand med flere tillidsposter i fagbevægelsen nok har haft indflydelse på hans måde at tænke på. Dengang var han dagligt involveret i konflikter mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, der skulle løses. Nu er han pensionist og nyder tilværelsen i Skovparken, der har taget godt imod parret. - Efter 30 år i parcelhus er det fantastisk at bo i lejlighed. Vi har ikke fortrudt et sekund. Folk har taget så godt imod os, og vi har en god opgang med søde naboer. Når man er åben, får man virkelig noget tilbage, siger Bjarne Bondebjerg.

TEMA: NABOKONFLIKTER

Sådan klager du BOVIA er forpligtet til at behandle klager fra beboerne og i fornødent omfang reagere overfor de lejere, der tilsidesætter god skik og orden. Beboere i almene boliger skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for boligafdelingen, og som er vedtaget af beboerne. Hvis du føler dig generet af andre beboere i din afdeling, og det er en klokkeklar overtrædelse af ordensreglerne, kan du klage til BOVIA.

klagen er tilstrækkelig kvalificeret til at medføre en sanktion overfor den beboer, der klages over. Hvis din klage er berettiget, skriver BOVIA til den beboer, som du har klaget over. Som regel begynder sagen med en henstilling om at ændre den generende adfærd.

Hvordan klager jeg?

Hvad sker der, hvis problemerne fortætter?

Du skal formulere din klage skriftligt og sende den på mail til BOVIA på info@bovia.dk eller pr. brev til et af BOVIAs kontorer.

Kan jeg klage anonymt? Ja, du kan godt klage anonymt til at begynde med. Dit navn vil ikke blive nævnt overfor den, der klages over, så længe sagen behandles internt i BOVIA. Men det er nødvendigt for BOVIA at kende navn og adresse på den, der klager. Først hvis sagen går videre til enten beboerklagenævnet eller til boligretten, vil din identitet blive kendt. Den, der klages over, har nemlig ret til at få aktindsigt i hele sagen hos nævnet eller i retten.

Hvordan behandles klagen? Klagen behandles af BOVIAs medarbejdere, som vurderer, om der kan igangsættes en egentlig klagesag – altså om

Hvis problemerne fortsætter, er det vigtigt, at du og andre berørte beboere igen sender en skriftlig klage. Herefter vil den beboer, som der er klaget over, modtage en advarsel. Advarslen fortæller, at sagen enten indbringes for beboerklagenævnet, eller at lejemålet opsiges med almindeligt opsigelsesvarsel eller lejemålet ophæves til øjeblikkelig fraflytning, hvis den generende adfærd ikke ophører. Det afhænger af sagens karakter, om sagen egner sig til behandling i beboerklagenævnet, eller om lejemålet skal opsiges eller ophæves af BOVIA. Kun særligt grove sager kan medføre opsigelse eller ophævelse uden indbringelse for beboerklagenævnet forinden.

Hvad er beboerklagenævnet? Alle kommuner har et beboerklagenævn,

som kan afgøre forskellige uenigheder vedrørende almene lejemål, og som udgangspunkt vil BOVIA forsøge at løse sagen ved at indbringe den for dit lokale beboerklagenævn. Parterne i sagen er BOVIA/boligforeningen på den ene side, og den beboer, som der klages over på den anden side. Det betyder, at du (og evt. andre klagere) som udgangspunkt ikke skal deltage i sagen. Beboerklagenævnet kan dog vælge at besøge boligafdelingen, og i så fald vil de beboere, der har klaget, kunne møde op og forklare nævnet om problemerne.

FOTO: COLOURBOX

Klage

Klageproces 1. Henstilling 2. Påmindelse 1 3. Påmindelse 2 4. Beboerklagenævnet tager stilling

Kan sagen ende i retten? Ja, hvis beboeren ikke flytter efter en opsigelse eller ophævelse, vil sagen blive indbragt for boligretten, som skal tage stilling til om opsigelsen eller ophævelsen er berettiget. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at indkalde vidner eksempelvis de beboere, som har klaget.

tid. Det er et lovkrav, at beboeren ved almindelige husordenssager skal have haft mulighed for at rette på sin adfærd, inden sagen sendes til beboerklagenævnet. Sagens behandling i nævnet tager sædvanligvis nogle måneder – og indbringes sagen i sidste ende for boligretten, kan sagens behandling godt vare ½ år eller mere.

Hvor lang tid kan der gå?

Et godt råd: Hav tålmodighed

I bedste fald kort tid – i værste fald lang tid. Hvis beboeren ikke vil rette sig efter BOVIAs anmodninger, kan der gå noget

Det sker, at boligrettens afgørelse ankes til landsretten, og så kan der gå yderligere tid, før sagen er løst. BOVIA er op-

mærksom på, at det kan være både opslidende og frustrerende at bo sammen med andre, som ikke overholder reglerne for god skik og orden. Vi forsøger derfor at løse sagerne så hurtigt som muligt indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Men det er vigtigt, at du som klager, er opmærksom på, at der kan gå noget tid, før en klagesag bliver løst. Og det er også vigtigt, at du vil deltage med de nødvendige skriftlige klager og eventuelt vil vidne i boligretten – ellers kan det blive svært for BOVIA at føre bevis for problemerne.

ALMEN INFO

”Vi vil bygge mennesker op i stedet for at rive mursten ned” Kolding siger klart ”nej” til at rive boliger ned i boligområdet Skovparken. I stedet arbejder et nyt politisk udvalg på at gøre Skovparken til et endnu mere attraktivt boligområde, end det er i forvejen. - Vi vil bygge mennesker op, i stedet for at rive mursten ned, siger Karl-Jørn Petersen og Per Nielsen, der er henholdsvis formand for AAB Kolding/BOVIA og direktør for BOVIA. Den holdning deler de med de andre medlemmer af et nyt politisk udvalg, som skal udvikle Koldings største almene boligområder herunder Skovparken, som er ejet af AAB Kolding. Udvalget for Udfordrede Boligområder hedder det nye udvalg, som består af byrådspolitikere og repræsentanter for de store boligorganisationer i byen. Baggrunden er, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har udpeget to boligområder i Kolding som hårde ghettoer. Udover Skovparken (inklusive Skovvejen) er Munkebo, der ejes af Alfabo, også med på listen over de i alt 16 ”ghettoboligområder” i landet. Og ifølge en ny ghettolov skal antallet af familieboliger nedbringes til 40 procent i ”ghettoboligområder” inden 2030. Det vil sige, at 60 (!) procent skal tages ud af drift enten ved at fjerne dem eller sælge dem.

Pragmatiske løsninger ønskes Det er flere problemer i det for Kolding Kommune og boligorganisationerne. For det første fejler boligerne ikke noget, og det er ikke svært at leje dem ud, tværtimod er der mangel på boliger i byen. For det andet udgør boligerne en værdi. Skal de sælges eller rives ned, kommer boligorganisationerne samlet set til at stå tilbage med et økonomisk tab. Den største udfordring er imid-

lertid, at helt almindelige Kolding-borgere bor i boligerne i dag. Hvor skal 60 procent af lejerne i 1.700 boliger bo henne? Men hvorfor overhovedet rive ned eller sælge fra? Et boligområde som Skovparken skal udvikles – ikke afvikles. Det er budskabet fra Udvalget for Udfordrede Boligområder, som ofte mødes og diskuterer nogle – set med lokale øjne – mere pragmatiske løsninger.

To attraktive boligområder Hvad kan man så gøre? Udviklingen i Skovparken og Munkebo går efter årtiers indsats den rigtige vej, faktisk opfylder boligområdet kun marginalt alle kriterierne for at være på ghettolisten. En af de løsninger AAB Kolding, BOVIA og de andre boligorganisationer arbejder med er at forsøge at ændre på beboersammensætningen. Med det, der hedder fleksibel og kombineret udlejning, kan man give bestemte grupper af boligsøgende, eksempelvis folk i job, fortrinsret til boliger, og holde uønskede, eksempelvis dømte, boligsøgende ude. Naturligvis uden at diskriminere nogen. Fakta er, at Skovparken og Munkebo i dag er velfungerende boligområder, hvor folk er glade for at bo. Mange beboere bliver boende i årevis, og hvis de først er flyttet, vender de ofte tilbage igen. Boligområderne er kort sagt meget mere attraktive, end man måske kunne forvente af to boligområder på en såkaldt ghettoliste.

Medlemmer af Udvalget for Udfordrede Boligområder Tobias K. J. Jørgensen (V) (formand) Benny Dall (Ø) Pernille Øhlenschlæger Pedersen (V) Hans Holmer (F) Trille Nikolajsen (V) Hamlaoui Bahloul (A) Birgitte Kragh (V) Karl Jørn Petersen (AAB Kolding) Bent Jacobsen (Alfabo) Tonny Bech (Boligselskabet Kolding) Desuden deltager direktører for de tre boligorganisationer og fra Kolding Kommune i møderne.

HER BOR VI

Byens bedste beliggenhed Som en anden middelalderborg ligger den majestætisk på toppen af Kolding Ådals stejle nordside. Den massive bygning, som kan ses fra hele Kolding, insisterer nærmest på at prale af byens bedst beliggenhed. Der er naturligvis tale om den gamle boligafdeling Kikkenborggården. Afdeling nummer 7 i boligforeningen AAB Kolding er fra 1940’erne. I et gammelt dagblad kan man læse, at det 1,5 million kroner dyre byggeri af de to blokke tog cirka tre år, at starthuslejen lå et sted mellem 90125 kroner om måneden (halvdyrt), og at Kikkenborggården var forsynet med moderne bekvemmeligheder som centralvarme, nedstyrtningsskakt og maskinvaskerier. Dog var der ikke varmt vand i badeværelserne og ikke radiatorer i hverken køkken, entré eller badeværelser. Til gengæld fik beboerne byens bedste udsigt, bemærker det lokale dagblad. Og

sådan er det stadig i dag. Flere renoveringer har gennem tiden sikret de to boligblokke og 62 lejligheder mod tidens tand. Og udsigten kan ingen tage fra dem.

Umiddelbart ser der stille ud deroppe på toppen, men under overfladen bobler Kikkenborggården af liv og livshistorier. Tag med et kig indenfor i Kikkenborggården.

Kikkenborggården knejser på toppen af ådalens nordside.

Irma flyttede ind for 68 år siden I opgang 35 bor Irma Johnsen på 97 år. Hun flyttede ind i sin lejlighed den 1. december 1950 sammen med sin nu afdøde mand Axel P. Chr. Johnsen og deres to børn. Irma Johnsen husker det tydeligt. - Det var så skønt. Vi flyttede fra en lille bolig på Gl. Esbjergvej og ind i denne lejlighed på 80 m2. Den var meget stor, og alting var bare perfekt. At få badeværelse var nærmest som en drøm, fortæller hun. Dengang var Kikkenborggården fuld af børn, men der var aldrig ballade, forsikrer Irma Johnsen. Hendes mand var udlært frisør men arbejdede ved Troldhedebanen og Kraftemballagen, og hun

selv har altid været hjemmegående. Nu går tiden med at se fjernsyn (gerne krimier) og hyggeligt samvær med naboen Abelone Lilleøre (76), der har boet i Kikkenborggården i 34 år. - Vi er ikke nogen, der sådan lige flytter. Det siger noget om, at det er et dejligt sted at bo, indskyder Abelone Lilleøre. Sammen kommer de to beboere i Klub 39, der har hjemme i Kikkenborggårdens fælleslokaler. Klubben har godt 10 medlemmer, der mødes og hygger sig sammen med kortspil, banko og udflugter. Før i tiden var der over 40 medlemmer, men mange er faldet væk, som de siger.

Irma og Abelone mødes ofte.

Irma Johnsen er i sin høje alder stadig frisk, og hun er lige holdt op med at ryge. Hvorfor ved hun ikke, måske af ren stædighed. Jeg kan godt, hvis jeg vil, griner hun.

Kurts farfar byggede Kikkenborggården I opgang 25 bor Kurt Stenstrop. Det var hans farfar, murermester og entreprenør Søren Christian Stenstrop, Aalborg, der vandt licitationen på murerarbejdet, både på vinkelblokken og zigzag-bygningen. Licitationen fandt sted 26. juli 1945. Tre et halvt år efter, 27. november 1948, holdtes rejsegilde på zigzagbygningen, som blev opført sidst. På det tidspunkt var de første familier flyttet ind i vinkelblokken, mens zigzagbygningen ville blive beboet i løbet af 1949, altså for 70 år siden. Det er zigzagbygningen, som Kurt Stenstrop bor i, og her viser han tegninger af byggeriet, som de så ud fra arkitektens hånd i 1945. Han har skaffet dem fra Kolding Stadsarkiv. - Jeg har leget meget i Kikkenborggården som dreng, især på gyngerne, fortæller Kurt Stenstrop: - Jeg og mine forældre kom nemlig i 1952 til at bo i villaen Kikkenborgvej 68, skråt overfor. Og som en ældre mand er jeg nu selv kommet til at bo i Kikkenborggården.

Kurt har skaffet de gamle tegninger.

Nyt liv i Kikkenborggården

- Vi vil gerne skabe et større fællesskab Så enkelt lyder budskabet fra Kikkenborggårdens formand Fritze Lundstrøm på vegne af afdelingsbestyrelsen, der også tæller Lene Farup Dixen og Lasse Tranberg Andersen. Derfor har bestyrelsen iværksat nogle ambitiøse initiativer, der skal puste nyt liv i Kikkeborggården. Det første bliver fejringen af KikkenborgBestyrelsen tæller tre beboere. gårdens 70-års jubilæum med et stort anlagt arrangement den 15. juni på arealerne foran boligafdelingen. - Samme dag fylder Boligselskabernes Landsforening tilfældigvis 100 år, og det vil vi da også gerne fejre, siger Fritze Lundstrøm, der også står for afdelingens nye nyhedsbrev. En fastelavnsfest til næste år og en opdatering af boligafdelingens fælleslokale er også under forberedelse. Bestyrelsen bakkes i det daglige op af inspektør Niels Christian Sørensen og varmemesterafløser Carlos Danielsen, der har været ansat i boligforeningen i 20 år, 17 af dem i Kikkenborggården. De to ansatte er ansvarlige for at føre de beslutninger, der vedhører driften af boligafdelingen, ud i livet. Plus eventuelle kommende fornyelser. - Vi planlægger at opføre en grillplads, tre planteøer med stauder og nogle plantekasser på fællesarealerne mellem blokkene, fortæller Carlos Danielsen, der ligesom sin kollega er begejstret for at arbejde med Kikkenborggården. - Det er en boligafdeling, der har styr på tingene. Gode boliger, sund økonomi, kort sagt en rigtig mønsterafdeling, siger Niels Cristian Sørensen og nævner den forestående kloakrenovering: - Det er et kæmpeprojekt. Men afdelingen er i gode hænder med den nye bestyrelse.

Program for 70-års jubilæum 15. juni Kl. 13.00: Kl. 13.30: Kl. 14.00: Kl. 15.00: Kl. 16.00:

Festtale ved inspektør Niels Chr. Sørensen Kaffe/te sodavand og kage Tryllekunstner Jesper Grønkjær Hygge og Jazz ved orkestret JazzBites Tak for i dag

UNDERHOLDNING

www.rb-tegnestue.com

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

NYT OM VAND OG VARME Bovia opgør forbruget af vand og varme i 2018 Det er snart tid til at opgøre vand- og varmeregnskaberne i boligafdelingerne. Nogle beboere skal have penge tilbage (tilbagebetaling), mens andre skal betale mere for forbruget i deres lejemål (efterbetaling). Afdelinger, som har vand- og varmeregnskab med årsafslutning pr. 31. december, vil få forbrugsopgørelserne husstandsomdelt i april. Det betyder, at tilbagebetaling vil foregå via huslejeopkrævningen pr. 1. maj og efterbetaling pr. 1. juni. Afdelinger, som har varmeregnskab med årsafslutning pr. 31. marts, vil få forbrugsopgørelserne husstandsomdelt i juli. Det betyder, at tilbagebetaling vil foregå via huslejeopkrævningen pr. 1. august og efterbetaling pr. 1. september. Afdelinger, som har varmeog el-regnskab med årsafslutning pr. 30. juni vil få forbrugsopgørelserne husstandsomdelt i september. Det betyder, at tilbagebetaling vil foregå via huslejeopkrævningen pr. 1. oktober og efterbetaling pr. 1. november. Efterbetalinger over 1.000 kr. bliver automatisk fordelt over 3 måneder. Tilbagebetalinger, som overstiger den almindelige huslejeopkrævning, vil blive tilbagebetalt via Betalingsservice. Beboere, som ikke er tilmeldt betalingsservice, kan ved henvendelse få overskydende beløb udbetalt via NemKonto eller bankkonto.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? BOVIA

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

Gode gaver...

...glade gæster...

...og kagemand g jorde dagen perfekt.

25 års voksenkontakt i børnehøjde Børnekontakten i Skovparken i Kolding fejrede sin 25-års fødselsdag med åbent hus for alle med et forhold til stedet. Det var daglig leder Leif Christensen, der tog imod strømmen af gæster, da værestedet Børnekontakten midt i boligkvarteret Skovparken slog dørene op til fødselsdagsfejring torsdag den 17. januar. De 25 år, der oprindeligt begyndte som et treårigt projekt i en skurvogn, skulle markeres med manér. Og det blev de i Ambassaden, hvor Børnekontakten i dag har hjemme. I Børnekontakten, der er en del af KFUM’s sociale arbejde, kan børnene få hjælp til lektier, hjælp til justering af deres cykler og blive hjulpet med deres fritidsinteresser, men vigtigst er voksenkontakten, at få en snak med de voksne.

Et paradis for områdets børn Et af de børn, der begyndte at komme, da det hele startede for 25 år siden, er Tenna Kaufmann, som deltog i fejringen: - Jeg var fem, da jeg begyndte at komme i Børnekontakten. Det var et paradis, for der var plads til at være barn. Det var et frirum for os børn og en god måde at komme i kontakt med hinanden.

Og der var altid en voksen, der havde tid til dig, det var rigtigt rart, fortæller Tenna Kaufmann, der kom næsten hver dag som barn. I dag er Tenna Kaufmann 29 år og har en søn, som kommer i Børnekontakten en gang i mellem sammen med sin mormor, som er frivillig.

Skovparken bakker op Formanden for afdelingsbestyrelsen i afdeling 21, Skovparken, var også tilstede: - Jeg vil også sige stort tillykke til Børnekontakten. Og specielt til Leif, som børnene har tillid til. Jeg kommer her selv tit, og vi synes i afdelingsbestyrelsen, at det er værdifuldt for Skovparken, at vi har Børnekontakten. Vi forsøger at bakke op, så godt vi kan, sagde Benny Rasmussen og udråbte tre hurraer. - Det er fedt, I gider at bruge en halv times tid på os en torsdag. Det er godt at se jer alle sammen. Tak fordi I er her, sagde Leif Christensen, mens den store kagemand svandt ind til et par fødder, og gaverne skreg på at blive åbnet.

Tenna Kaufmann var blandt de første bø rn, der kom i Børnekon takten for 25 år sid en.