Bovia Magasinet - December 2018

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

DECEMBER 2018 • 5. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Forsyning og forbrug Stort tema om dit forbrug af el, vand og varme - og affaldshåndtering.

4-13 Sund livsstil i Grindsted

Her bor vi

Rejsegilde på havnen

Kendt læge og sundhedsguru holdt foredrag i Grindsted.

Jernbanen var årsag til oprettelsen af Byggeforeningen af 1949 i Grindsted.

Sidste beton-element kom på plads i AAB Koldings nye boligafdeling.

16

20

3

1

” LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 4 - december 2018 5. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Tage Øhlenschlæger Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Foto: Colourbox BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Det med målsætninger er et spørgsmål om at komme fra det store til det små. Fra distance til nærvær. Det må meget gerne være stort og flot. Men vi skal kunne omskrive det til nogle små ting, vi kan arbejde konkret med.

Per Nielsen, direktør, BOVIA

Kære beboer. Kære læser.

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere en ambitiøs dagsorden på FN’s topmøde i New York: 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde skal i fællesskab sikre en holdbar verdensudvikling.

De 17 mål kan vi ikke løse allesammen i boligorganisationerne, men vi kan have fokus på nogle af dem, der giver god mening i vores dagligdag. Det være sig social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Det er de tre ben, vi arbejder med, og så kan vi forsøge at matche dem med de 17 verdensmål. For eksempel passer mål 11: om at gøre byer og lokalsamfund inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige godt til os.

Verdensmål er jo fine nok, men de er i sagens natur også lidt ”fluffy”. Altså luftige og uhåndgribelige. Og med den økonomi, vi har i øjeblikket til byggeri og renoveringer er det ikke ofte, vi kan lave det så bæredygtigt, som vi gerne ville. Lad os bare være realistiske. Vi kan nok ikke leve 100 procent op til FN’s mål. Men vi kan lave nogle små tiltag. Den enkelte beboer kan sammen med os i administrationen bidrage til at tage nogle små skridt i den rigtige retning. Hvor er det så, vi kan bidrage? Et godt eksempel er affaldshåndtering. Her har vi sat forskellige initiativer i gang sammen med kommunerne, og vi indgår flere steder i partnerskaber omkring sundhed og miljø. Vi arbejder også med verdensmålene i boligorganisationernes bestyrelser og i Bovia, hvor vi er i gang med at redefinere visionerne. Vi kan måske implementere fem mål i vores visioner og omskrive dem, så de kan bruges ude i de enkelte afdelinger.

Derfor indeholder magasinet denne gang et tema om energiforsyning og forbrug. Vi vil gerne give beboerne et kærligt skub den rigtige vej. Som beboer kan man spare lidt penge og samtidig være med til at belaste miljøet mindre ved at agere mere hensigtsmæssigt med affaldet og energiforbruget. Og gerne uden at tænke over det, for det vil være godt, hvis vi alle fik en naturlighed omkring det ligesom de yngre generationer.

Det med målsætninger er et spørgsmål om at komme fra det store til det små. Fra distance til nærvær. Det må meget gerne være stort og flot. Men vi skal kunne omskrive det til nogle små ting, vi kan arbejde konkret med. For hvis det bliver ved med at være for stort, så kommer vi slet ikke i mål.

God læselyst – og ha’ en rigtig god jul.

Per Nielsen Direktør, BOVIA

KORT NYT

En rigtig god dag for Tingparken I forbindelse med en kommende stor renovering var Landsbyggefonden torsdag d. 25 oktober 2018 på visit i Grindsted Boligforenings afdeling 16, Tingparken. På mødet gennemgik Landsbyggefonden den fremsendte tilstandsrapport og et oplæg til en kommende helhedsplan for Tingparken. Landsbyggefonden og Billund Kommune prækvalificerede sagen, hvilket vil sige, at begge parter acceptererede at støtte sagen, og det betyder, at der nu kan arbejdes videre med en helhedsplan og renovering af Tingparken.

Landsbyggefonden på rundtur i Tingparken ...

... og til møde med boligforeningen.

Tv-læge og sundhedsguru besøgte Grindsted

Juletræsfest i Rapshaven

De to kendte danske sundhedsprofiler, Chris MacDonald og Peter Qvortrup Geisling, stod for første gang sammen på en scene, da de 12. september gav et foredrag i Grindsted. Foredraget blev et stort tilløbsstykke. Faktisk kom der ifølge Jyske Vestkysten hele 1.514 deltagere, hvilket er maksimal kapacitet i Magion, hvor foredraget blev afholdt.

- Publikum skal først og fremmest have en rigtig sjov aften, når jeg er på besøg. Humor skal jo være så sundt, så jeg har en masse sjove og tankevækkende historier med fra tv-konsultationen, når jeg besøger Grindsted den 12. september, sagde tv-lægen Peter Qvortrup Geisling i en pressemeddelelse forud for foredraget.

Bag arrangementet stod Billund Kommune, LIVA Healthcare og BOVIA. - Som boligorganisation vil vi gerne være med til at understøtte og udbygge kendskabet til sundhed. Sundhed er jo også en del af at bo og leve i det fællesskab, vi har i de forskellige afdelinger, sagde Jeyrajah Rasiah, der er formand for afdelingen i Tingparken i Grindsted.

Ud over foredraget med de to sundhedspersonligheder bød aftenen også på stande, hvor Billund Kommune fortalte om kommunens sundhedstilbud kommunen, og der var mulighed for at møde folkene bag LIVA-appen.

Beboerne i Rapshaven i Vonsild holdt 1. december juletræsfest med kaffe, gløgg og æbleskiver - og naturligvis julesang.

Traditionen startede sidste år, da det første juletræ i Rapshavens historie blev tændt, og billedet blev taget. Det var så stor en succes, at beboerne blev enige om at gøre det igen i år.

Rapshaven i julestemning.

3

TEMA: FORSYNING OG FORBRUG

TEMA AF TOR STENSTROP I SAMARBEJDE MED NIELS CHRISTIAN SØRENSEN, SUSANNE PARBO OG DORTE RADIK I BOVIA.

DREJ PÅ HANEN, TRYK PÅ KNAPPEN, SKRU PÅ HÅNDTAGET Du tænker nok ikke meget over dem i dagligdagen; De tre største bekvemmeligheder som er i din bolig. Før i tiden var man nødsaget til selv at gå ud og skaffe dem, hvis man ikke ville fryse, skulle i bad eller lave mad. Men så skete der en revolution på området i første halvdel af 1900-tallet.

Faktisk var boligforeningerne og den almene boligbevægelse med til at udbrede dem og sørge for, at almindelige borgere i Danmark også fik del i denne komfort. Derfor har vi alle nu haft muligheden for at dreje på hanen, trykke på knappen og skrue på håndtaget i cirka 75 år.

Det drejer sig kort og godt om vand, varme og elektricitet. En almindelighed i enhver bolig i dag. Men nutidens familier bor i moderne isolerede boliger og går desværre ikke så meget op i deres energi- og ressourceforbrug. Det er nemlig ikke kun blevet relativt meget billigere men også ret uigennemskueligt. Vi er optaget af vores eget liv og drømme, og det har måske betydet, at vi ikke rigtigt er energibevidste mere. Vi skal huske på, at vi stadig er forbrugere.

4

I BOVIA og boligforeningerne arbejder vi med FN’s verdensmål. Her finder man blandt andre mål nr. 7 om bæredygtig energi, der skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Også mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund er relevant for os.

Derfor er dette tema om forsyning & forbrug en kærkommen lejlighed til at udbrede kendskabet til verdensmålene og samtidig sætte fokus på energi- og ressourceforbruget ude i boligerne. Det er til syvende og sidst beboernes eget ansvar, men vi vil gerne hjælpe med et overblik.

I dag er der kommet en fjerde service til: Der kommer nogen og henter vores affald og sørger for, at det bliver genbrugt, hvis det er muligt. Miljøvenlig håndtering af affald hører også med til den moderne komfort. Her kaldes det renovation. Samlet set kalder man disse fire bekvemmeligheder eller services forsyning. Og er der forsyning, er der som regel et nettoforbrug. Derfor kalder vi dette tema Forsyning & forbrug.

God fornøjelse med læsningen - og med at nærstudere dit forbrug.

5

TEMA: FORSYNING OG FORBRUG

Vi kan ikke undvære vand Vi kan slet ikke undvære vand. Hver eneste dag bruger vi vand til at drikke, lave mad og vaske os.

At der er vand i boligen hører med til den almindelige komfort, og hvis man tænker over det, er det faktisk lidt af en luksus at vi kan tappe rent drikkevand fra hanerne i Danmark. Men faktisk kan vandforbrug hurtigt blive en dyr fornøjelse. Det er i badeværelset, der er det største forbrug, og den største sluger er brusebadet. Der går mange liter vand til, og der er desuden et stort energiforbrug til at varme vandet op. Nogle mennesker elsker at bade længe, og det skal de have lov til, det er jo en prioriteringssag for den enkelte husstand. Men det er godt at kende konsekvenserne af lange bade.

Vaner kan gøre meget ved forbruget.

En ting man skal være ekstra opmærksom på er toilettet. Står det og løber kan det blive en dyr fornøjelse. En beboer måtte desværre betale cirka 100.000 kroner til vandforsyningen på grund af en ødelagt ventil på badeværelset. Forbrug er altid beboernes eget ansvar, også selvom en installation er gået i stykker.

Du skal også være opmærksom på, at vandforbrug betales dobbelt. Du skal nemlig også betale spildevandsafgift til at aflede vandet gennem kloakken hen til kommunens spildevandsanlæg.

Sådan ser en vandmåler ud.

Så meget vand bruger en typisk familie I 2017 var det normale vandforbrug for en dansker i gennemsnit 37,9 m3 vand. Det svarer til 104 liter vand pr. dag. De seneste 10 år er vandforbruget i husholdningerne faldet med knap 9 %. En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 140 m3 vand om året. Med en pris på 68,70 kr./m3, giver det en årlig vandregning på omkring 9.618 kr. En enlig bruger ca. 50 m3 vand om året, til en pris på 77,3 kr./m3. Altså samlet ca. 3.865 kr. om året.

Kilde: Bolius

6

Det bruger vi vandet til Sådan bruges vandet i hjemmet: • Bad og personlig hygiejne: 48 % • Toiletskyl: 15 % • Tøjvask: 13 % • Opvask, rengøring: 10 % • Mad og drikke: 10 % • Øvrigt: 7 % Kilde: HOFOR og Bolius

Det hedder dit vandforsyningsselskab Kolding og Lunderskov: TREFOR Vand Billund: Billund Vand & Energi Grindsted: GEV Vejen: Vejen Forsyning

Vand-spare-kampagne i Skovparken I 2010 kørte BOVIA en vand-spare-kampagne efter en køkkenrenovering og installation af individuelle vandmålere i alle boliger. Det var nødvendigt, fordi der før havde været kollektiv fordeling af udgifterne. Store familier med teenagere havde et kæmpe badevandforbrug, og da hver enkelt lejemål skulle til at afregne det faktiske forbrug gav det store udfordringer for nogle familier, der begyndte at modtage kæmpe vand- og varmeregninger.

- Når du bader betaler du både for vandet og for opvarmningen af vandet. Jeg fik derfor en snak med familierne om forbruget og deres mønster for badning. Det var Ikke kun børn, også voksne. Det var en øjenåbner for mange da vi satte kroner og ører på.

Hvad koster en halv time under bruseren? Vi fandt på mange lavpraktiske løsninger. Nogle satte begrænsninger på badetid og satte et æggeur, fortæller inspektør Niels Christian Sørensen, der var ude og besøge mange familier.

Kampagnen resulterede i, at vandforbruget blev sænket betragteligt. Målinger før og efter viste en besparelse på op mod 30 procent.

Sådan sparer du på vandet • Sørg for at toilettet er tæt • Opbevar koldt vand i køleskabet • Luk for vandet, når du børster tænder • Kontroller dit vandforbrug mindst en gang om måneden • Fyld vaskemaskine og opvaskemaskine helt op.

DIN KLOAK ER SÅRBAR Kloakken er også en del af forsyningen til din bolig. Alt andet end toiletpapir og organisk materiale fra din krop må IKKE komme i toilettet. Bleer, bind, tamponer, trusseindlæg, kondomer, vatpinde, engangsvaskeklude, hår og cigaretskodder skal i affaldsposen. Hæld aldrig olie eller fedt i hverken toilet eller køkkenvask. Tør hellere panden af med et stykke køkkenrulle og smid det i affaldsposen.

Skadeligt materiale i kloakken, gør det dyrere for dig som forbruger, da spildevandsforsyningen skal bruge ekstra ressourcer på at rense spildevand og reparere ødelagte eller tilstoppede anlæg. Miljøet bliver også belastet, når du smider andet end toiletpapir i toilettet.

7

TEMA: FORSYNING OG FORBRUG

Varme er vigtig for din bolig En god rumtemperatur i din bolig er vigtig, og luften har stor betydning for dit varmeforbrug.

Opvarmning er typisk en pæn stor del af et husholdningsbudget. Varme koster, men måske kan du spare på dit varmeforbrug. Et godt råd er at lufte ud, så luften i din bolig er ren og tør. Gerne tre gange dagligt med gennemtræk i 10 minutter pr. gang. Det er nemlig lettere at opvarme tør og frisk luft end fugtig luft. En hel familie, der sover, generer rigtig meget fugt i lejligheden. Vi udskiller som mennesker mange liter fugt i løbet af en nat. Derfor kan der være fugt i vindueskanten i soverummene, og det er vigtigt at være opmærksom på det.

Når man vil varme sin bolig op, er det også vigtigt at man indstiller sine termostater ens, så radiatorerne arbejder sammen. Hvis en enkelt radiator står på fuldt tryk, mens en anden er helt slukket, har det negativ betydning for varmeforbruget. Hvis et værelse i boligen skal være køligt, skal man lukke døren i til rummet. Dog anbefales det, at der ikke er under 18 grader, for så kan temperaturen komme under dugpunktet, og du kan få problemer med fugt og skimmel.

8

Sådan afregnes din varme I langt de fleste boligafdelinger udarbejdes et fordelingsregnskab på grundlag af de samlede varmeudgifter til forsyningsselskabet. Her fordeles varmeudgiften efter individuelle måleraflæsninger samt faste afgifter for hvert lejemål.

I enkelte lejemål betaler man varmeudgiften direkte til forsyningsselskabet på grundlag af en hovedmåler, som sidder i lejemålet.

Motionér dine ventiler I løbet af en lang sommer, hvor der er lukket ned for varmen og især op til fyringssæsonen, er det en god idé lige at dreje på termostaterne regelmæssigt, således at mekanismen får lidt motion.

Ellers kan den sætte sig fast, og så står den måske og varmer hele tiden.

Stor forskel på varmepriser Der kan være meget stor forskel på, hvor meget energi og dermed hvor mange penge, en familie bruger på at opvarme sin bolig. Der er både stor forskel på prisen på forskellige opvarmningsformer, men også inden for de samme varmekilder er der et enormt spænd – specielt ved fjernvarme, som mange boliger i boligforeninger bruger. Her kan prisforskellen være mange tusinde kroner om året alt efter hvilket fjernvarmeværk, du hører under. Samtidig er der stor forskel på, hvilken type bolig du bor i, og hvor godt din bolig er isoleret.

Kilde: Bolius

Det hedder dit varmeforsyningsselskab Kolding og Lunderskov: TREFOR Varme Billund og Grindsted: Grindsted El- og Varmeværk (GEV) Vejen: Vejen Varmeværk

Gode varmeråd • Hold minimum have 20 grader i alle rum • Luft ud 2-3 gange om dagen - især om morgenen.

• Udluftning fjerner fugt, og det er hurtigere at opvarme tør luft.

9

TEMA: FORSYNING OG FORBRUG

Styr på strømmen!

Strøm er en nødvendighed i alle hjem. Men elregningen må gerne være lav – for din og miljøets skyld.

Strøm er en nødvendighed, når vi skal tænde lyset i hjemmet, se fjernsyn og lave varm mad. Og selvom man ikke behøver at være så meget på vagt med hensyn til elektricitet som med vand og varme, så er der alligevel grund til at være opmærksom på sit elforbrug og tjekke det engang imellem. Det giver både besparelser og mere miljøvenlig adfærd. Første råd er at slukke på kontakten for alle el-apparater, når de ikke er i brug, så de ikke står standby. Opladere bør heller ikke sidde i stikkontakten, hvis de ikke oplader en telefon. Det har en effekt, om end den er lille.

Elektricitet afmåles og afregnes altid individuelt. Der er forskel på el-leverandøren og el-netselskabet. El-netselskabet har ansvaret for din forbindelse til el-nettet, mens du får din strøm fra den el-leverandør, du selv har valgt. Du betaler i dag til begge forsyningsvirksomheder gennem el-leverandøren, tidligere fik du to regninger, en fra hver.

Siden 2003 har det været muligt for alle el-forbrugere at vælge det el-selskab, man ønsker.

Det giver dig mulighed for at spare penge på dit årlige forbrug af strøm på grund af den øgede konkurrence mellem el-leverandørerne. Men de nye muligheder kræver, at du sætter dig ind i markedet. Der er dog ikke store beløb at hente.

Man skulle måske tro, at Danmark – som et land, der selv er en stor producent af elektricitet – er selvforsynende, når det kommer til at forsyne befolkningen med strøm. Men sådan er det faktisk ikke. En del af den strøm, der kommer ud af dine stikkontakter stammer fra andre europæiske lande. Danmark er sammenflettet med Norge, Sverige og Tyskland, når det kommer til vores strømforsyning. Det er vi via et vidtforgrenet net af elkabler og ledninger.

Derfor er den strøm, du hver dag bruger i din husstand til at vaske tøj, se tv, oplade din mobiltelefon osv. en blanding af dansk strøm, vandkraft fra de norske elve, svensk a-kraft og tysk kulkraft, oplyser forsyningsvirksomheden SE på sin hjemmeside.

10

Det bruger vi strøm på En gennemsnitlig familie bruger strømmen sådan: • Underholdning (fx spil, computer, stereoanlæg): 22 % • Vask: 18 % • TV: 16 % • Lys: 16 % • Køle- og fryseapparater: 12 % • Madlavning: 12 % • Opvarmning: 3 % • Diverse: 1 % Kilde: Energistyrelsen og Bolius

Det hedder dit el-netselskab Kolding, Lunderskov Vejen: TREFOR El-net Billund og Grindsted: Evonet

Så meget strøm bruger en familie i gennemsnit En typisk dansker bruger ifølge Dansk Energi i gennemsnit 1.600 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn i et 150 m2 stort hus bruger 4.450 kWh om året. Hvad koster 1 kWh? I 2. kvartal 2018 var den gennemsnitlige elpris inkl. abonnement 2,28 kroner pr. kWh. Dermed bruger en dansker i snit 3.648 kroner om året på el, mens en husstand har en årlig elregning på ca. 10.148 kroner.

Kilde: Bolius

Det hedder din elleverandør Listen over el-leverandører er lang. Find et udvalg af el-leverandører i din region på www.elpris.dk. Du kan både få en variabel pris og en fastpris på køb af strøm.

Sådan sparer du på strømmen • Sluk lyset efter dig • Skift til sparepærer -strøm af glødepærer • Fyld vaskemaskinen og opvaskemaskinen helt op • Giv tørretumbleren en brug altanen eller tørrerummene • Undgår at have el-apparater på standby

11

TEMA: FORSYNING OG FORBRUG

God håndtering af affald batter noget Affald er ikke bare forurening, der skal væk. Velhåndteret affald kan være meget værdifuldt. Både globalt og lokalt i boligafdelingerne.

Affald er efterhånden blevet et stort problem ude i boligafdelingerne. De ansatte skal bruge mere og mere tid på affaldshåndtering, og da det ikke er deres opgave, går der ekstra tid med det, altså overtid. Problemet er voksende, og de ekstraudgifter, det medfører kan i sidste ende ses direkte på huslejen. Det er især storskrald og emballage fra store indkøb, der efterlades på fællesarealerne. Derfor vil vi gerne opfordre til, at man selv skiller sig af med sit affald på kommunernes genbrugspladser, der i mange tilfælde har åbent hele døgnet via selvbetjening.

Sortér dit affald Der er forskel på i hvilke kategorier, man skal sortere affaldet i de forskellige kommuner. Typisk kan man i de fleste boligafdelinger sortere i glas, metal, plastic og papir.

Bioaffald er stærkt på vej. I nogle afdelinger er der endda små miljøgårde, hvor man kan komme af med sit storskrald.

Hvis man ikke sorterer sit affald kan affaldet blive så urent, at kommunerne må gøre det mod ekstrabetaling. Det vil dermed have en direkte afspejling i huslejen.

Forurening eller nye resurser?

Traditionelt set opfatter folk affald som forurening. Men velhåndteret affald kan være værdifulde ressourcer og råmaterialer. Mange EU-lande smider stadig deres affald på lossepladsen, selv om det ikke er bæredygtigt. Lossepladser kan forurene både jorden, vandet og luften. Den bedste løsning er at holde op med at lave affald. Det selvfølgelig en umulighed i vores verden. Så når det ikke er muligt, må vi genbruge, genvinde og nyttiggøre.

Det har vi succes med i Danmark i disse år.

12

. Men

ing iel forsyn

merc e t ikke-kom suden oft rer hvad?

Hvem leve g varme er lovbestem rselskaber leverer de unerne, vand o s datte r komm

te El-net, e eller dere dbånd. De r i nogselskabern øm og bre tr s opgaven e m g o o , s forsynings e r rn te e k u rg d o n hos b ielle pro selskab. kommerc renovatio unalt ejet m n daglige e m d o k r t fo e r på der stå hænderne ner lagt i le kommu

TIPS, TRICKS OG NYTTIG VIDEN OM FORSYNING & FORBRUG… Læs mere

Noter dit vandforbrug

År: Koldt

År: Varmt

Koldt

Varmt

Januar: Måleren står på Forbrug i januar

nyt

tig info på • se.dk • ewii.dk • ens.dk (energist yrelsen) • elpris.d k • sparen ergi.dk

Februar: Måleren står på Forbrug i februar Marts: Måleren står på Forbrug i marts

Ewii eller TREFOR? Ewii er blevet hovednavn for al energiforsyning i Trekantsområdet. TREFOR eksisterer dog stadig som forskellige ikke-kommercielle datterselskaber. På selvbetjening.ewii.com kan du få overblik over og følge forbruget på de produkter, du har fra TREFOR Vand, TREFOR Varme, EWII Energi (strøm) samt EWII Bredbånd, ligesom du kan skifte produkt eller melde flytning.

Kør på genbrugspladsen når du vil Kolding Kommune har udviklet en affalds-app til mobiltelefoner.

Med app’en Affald Kolding kan du kommunikere med renovationsafdelingen og få overblik over, hvor du kan komme af med dit affald. Du kan også få adgang til genbrugspladserne i Kolding og Lunderskov udenfor den bemandede åbningstid. Porten er erstattet med en bom, du lukker op med SMS eller med app’en.

OBS: Før du kan bruge servicen, skal du registrere dig med dit NemID. Hent app’en i App Store eller Google play.

Trådløs overvågning af forbrug I mange af de boliger, BOVIA administrerer, er der trådløs elektronisk overvågning. Det er virksomheden BA Technologies, der står for denne service, som overvåger energiforbruget i 50 procent af boligerne i Kolding. Er der et mistænkeligt højt forbrug i en bolig alarmerer systemet. Det er dog stadig vigtigt, at du som beboer selv holder øje med dit forbrug. Har du elektronisk overvågning, kan du gøre det ved at logge ind på Min Side via BOVIAs hjemmeside Bovia.dk.

Boligens forbrug er dit ansvar Det er dit eget ansvar at holde øje med, at der ikke sker noget usædvanligt med forbruget i din bolig.

Løber dit toilet, eller bemærker du andre ting, som kan have betydning for energiforbruget, skal du straks henvende dig til din varmemester og områdekontor.

13

ALMEN INFO

AF TOR STENSTROP

GHETTOBLASTER - i en ny model fra Christiansborg BOVIA Magasinet giver dig her en opdatering på ghettoaftalen og et overblik over konsekvenserne, når den bliver til lov.

Ghettoblaster. Sådan én kender vi alle.

En bærbar lydafspiller, der kan spille højt, og som især var populær blandt unge i 80’erne. Dillen opstod i USA’s fattige kvarterer, deraf ghetto-navnet.

Direkte oversat betyder ordet ”ghettosprænger”, og det var uden tvivl den potentielle lydstyrke i apparaterne, der blev hentydet til. Lyden kunne sprænge, altså trænge igennem.

Derfor var ordet Ghettoblasters en god titel til en årelang imagekampagne i Skovparken i Kolding. Ghetto er almindeligvis et nedsættende udtryk, og derfor var der et behov for slippe af med skiftende regeringers stempling af Skov-

14

parken som ghetto. ”Del viden ikke fordomme om Skovparken”, var mottoet, og mange meldte sig som ”ghettoblaster”. Det handlede om sprænge det dårlige image i stykker med gode historier, altså i overført betydning.

Nu har ”ghettoblaster” imidlertid fået en helt ny betydning. At det i boligforeningernes øjne også kunne være et våben i de forkerte hænder, var der nemlig ingen, der forudså.

Men i det seneste års tid, har der blæst politiske vinde i Danmark, der vidner om, at udtrykket ghettoblaster kan og skal tages temmelig bogstaveligt. Helt konkret vil en række partier heriblandt

regeringspartierne på Christiansborg om ikke sprænge bestemte boligkomplekser væk, så rive dem ned.

Til kamp mod ghettoer I foråret fremlagde regeringen et såkaldt ghettoudspil, der fik meget omtale. Og knap var foråret forbi, før der lå en politisk aftale med Dansk Folkeparti (DF) og Socialdemokratiet om en parallelsam-fundspakke. Her i efteråret har folketinget behandlet pakken som et lovforslag, og den proces er ved redaktionens afslutning stadig i gang. Lad os kaste et blik på indholdet i den lov, partierne gerne vil have vedtaget.

”

At rive boliger ned er ikke en måde at løse problemerne på.

Man flytter dem bare. Vi er i fælles front med kommunen, og vi vil gøre alt for at bevare boligerne i Skovparken.

FAKTA Det hedder lovforslaget L 38 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje.

Her kan du se folketingets behandlinger af loven www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L38/BEH1-6/forhandling.htm Sådan blev resultatet Lige før tryk blev ghettopakken færdigbehandlet og vedtaget i Folketinget. Kravet om at begrænse familieboliger i boligområder på 2018-ghettolisten til 40 procent er en del af loven. Det kan for eksempel ske ved at lave boligerne om til ungdomsboliger, ældreboliger eller ved at forsøge at sælge blokke fra. Men der bliver mulighed for at søge dispensation, hvis boligområdet har under 2.100 beboere og samtidig har en lav kriminalitet. Boligforeningerne skal nu sammen med kommunen lave en udviklingsplan, der vil tage højde for de dispensationsmuligheder, som loven giver.

Regeringens mål med lovforslagene i pakken er, at der ingen ”ghettoer” skal være i 2030. Med det fremlagte lovforslag vil 16 boligområder blive kategoriseret som såkaldte ”hårde ghettoer”, og hvis et boligområde har været på ”ghettolisten” 4 år i træk, så skal andelen af almene familieboliger reduceres til 40 procent frem mod 2030, så det ikke længere er en ”ghetto”. Også selvom de er i en god udvikling.

Det kaldes musefældeklausulen.

Fælden klapper om Skovparken Musefældeklausulen kommer til at ramme Skovparken, i Kolding som er med på listen igen.

- Da vi har en såkaldt hård ghetto i vores boligmasse, er vi er omfattet af loven og må tage stilling til den. Vi mener ikke, at Skovparken er en ghetto.

Man kan tale om et udsat boligområde, hvor der bor sårbare mennesker, der måske har haft et andet udgangspunkt end så mange andre danskere, siger Karl

Jørn Petersen, formand for AAB Kolding, der ejer Skovparken.

- Vi tager det meget seriøst, trækker i arbejdstøjet og har en tæt dialog med Kolding Kommune om at finde løsninger.

Vi deler frustrationen over, at Christiansborg laver byudvikling i Kolding og forventer politikerne vågner op, når denne form for politik rammer virkeligheden.

Når ”musefælden” klapper skal BOVIA, AAB Kolding og Kolding Kommune lave en plan, der afvikler 60 procent af boligerne. Kan boligerne ikke sælges, må de rives ned.

- At rive boliger ned er ikke en måde at løse problemerne på. Man flytter dem bare. Vi er i fælles front med kommunen, og vi vil gøre alt for at bevare boligerne i Skovparken, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA. Han forsikrer, at alle alternativer vil blive afprøvet for at forhindre nedrivning. Sådan ser en ghettoblaster ud i dagens Danmark – i en helt ny model fra Christiansborg.

Skovvejen/Skovparken er på ghettolisten for fjerde gang. Men havde der været fire dømte færre, så var området ikke kommet på listen over boligområder, der skal reducere andelen af almene boliger til 40 procent frem til 2030.

(Kilde: BL - Danmarks Almene Boliger)

15

HER BOR VI

I 1949 mødtes en gruppe jernbane- og telefonfolk i Grindsted og besluttede at stifte en boligforening. Det blev starten på Byggeforeningen af 1949.

FOTOGRAF: STEEN ANDERSON. FOTO: VEJLE STADSARKIV.

Der er noget Matador over Grindsteds historie. Og det er nok fordi, der er noget Korsbæk over byen, hvor Byggeforeningen af 1949 har hjemme. Grindsted er ligesom den fiktive Korsbæk en gammel stationsby, og ligesom i Matador vi husker vel alle jernbanemanden ”Røde” - har ”banen” spillet en vigtig rolle i byen.

Grindsted Station er i dag nedlagt, men

16

i løbet af kun 5 år blev den et af Danmarks største jernbaneknudepunkter med baner i seks retninger. Jernbanen bragte vækst og velstand til byen, og da Jysk Telefon også holdt sit indtog i byen, blev der mangel på boliger til de mange telefonfolk og jernbanefolk. Der måtte bygges boliger, for Grindsted Boligforening kunne ikke klare efterspørgslen.

FOTO: TOGFLØJTEN.

DA ALLE SPOR FØRTE TIL GRINDSTED

FOTOGRAF: GUNNAR W. CHRISTENSEN. FOTO: TOGFLØJTEN.

AF TOR STENSTROP

Grindsted Station og sporareal 5. maj 1971.

Byggeforeningen kom med i BOVIA

Diesellokomotiv med godsvogne på Troldhedebanen.

De første huse på Jagtvej blev til Afdeling 1 i Byggeforeningen af 1949, og senere kom de øvrige boligafdelinger til rundt omkring i byen. I dag er der fire afdelinger i Byggeforeningen af 1949 med 274 lejligheder i forskellige størrelser.

Byggeforeningen har haft et samarbejde med BOVIA siden efteråret 2015, og i 2016 åbnede BOVIA mulighed for at gå med i administrationsselskabet som medlem.

Byggeforeningen sagde ja tak og har været med fra 1. januar 2017.

Togstrækninger gennem Grindsted • Privatbanen Vejle-Vandel Jernbane (VVJ), der var indviet 10. september 1897, blev 21. maj 1914 forlænget til Grindsted og skiftede navn til Vejle-VandelGrindsted Jernbane (VVGJ).

Nedlagt 31. marts 1957.

• Diagonalbanens etape Bramming-Grindsted blev indviet 1. december 1916. Persontrafik indstillet 23. maj 1971.

• Privatbanen Troldhede-KoldingVejen Jernbane (TKVJ) blev indviet 25. august 1917. Nedlagt 31. marts 1968.

• Diagonalbanen blev forlænget med etapen Grindsted-Brande 1. december 1917. Persontrafik indstillet 23. maj 1971.

• Privatbanen Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ) blev indviet 13. april 1919. Nedlagt 31. marts 1972.

Udsigt over banelegemerne på Grindsted Station 31. marts 1957.

Kilde: Wikipedia

Tre tjenestemænd tog i 1949 sagen i egen hånd. Det var distriktsmontør Age Rasmussen fra Jysk Telefon, postbud E. Hansen og portør Asmus Jensen, der var ansat ved statsbanerne. De tre herrer udarbejdede planer for byggeri af 17 huse på en ny vej, og 16 tjenestemænd meldte sig ind efter et stiftende møde. For at få spredt arbejdet ud på så mange lokale håndværkere som muligt, gik tre forskellige murermestre i gang med at bygge husene i 1950. Det kunne Asmus Jensen selv fortælle i 1999, da byggeforeningen havde 50 årsjubilæum.

Han fortalte også, at den første leje var på 75-80 kroner om måneden, hvilket var mange penge dengang. Vejen kom til at hedde Jagtvej, men i folkemunde blev vejen kendt som kasketvejen.

Jernbanerne gennem Grindsted bragte vækst og velstand til byen. Men med tiden fik folk bil, og efterhånden som lastbilerne udkonkurrerede de langsomme godstog, blev de mange baner nedlagt én for én. Det allersidste godstog kørte dog først fra Grindsted om aftenen søndag den 3. juni 2012.

Kilder: JydskeVestkysten og bogen Hedens dronning

Nuværende bestyrelse i Byggeforeningen af 1949 Sigfred Kristensen (formand) Svend Ove Nielsen Børge Heering Hanne Nielsen Gitte De Fries Hansen

17

UNDERHOLDNING

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

KONTAKT OS BOVIA

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen

JULEKONKURRENCE: FIND NISSERNE Nisserne har indtaget denne udgave af BOVIA Magasinet. Find dem alle og send det rigtige antal i en mail til konkurrence@bovia.dk med dit navn og telefonnummer inden 26/12.

Der udloddes 3 x luksusbrunch for 2 personer blandt de rigtige svar. Vinderne får direkte besked i starten af januar.

Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

Cirka 60 deltog i rejsegildet.

Karl-Jørn Petersen holdt tale.

Boligerne får udsigt til havnen.

Rejsegilde på havnen Omkring 60 håndværkere, rådgivere, entreprenører og boligforeningsfolk gik ombord i de obligatoriske ristede pølser med brød, da der var rejsegilde på AAB Koldings nye boligbyggeri ved Kolding Havn. ”Hvor’ du fra? Jeg er fra havnen”, lyder en strofe fra en kendt dansk rapsang. Det kommer de fremtidige beboere i boligbyggeriet HomeTown til at kunne nynne.

Byggeriet af de 94 ungdomsboliger og 40 familieboliger er nu i fuld gang ved siden af Syddansk Universitet et stenkast fra Kolding Havn.

Der er behov for små singleboliger i Kolding midtby, og da kommunen for nogle få år siden bad de lokale almene boligorganisationer om at komme med byggeforslag, bød AAB Kolding ind med et moderne boligprojekt sammen med JN Group A/S. Torsdag den 15. november var der så rejsegilde på byggepladsen under et 200 m2 stort dannebrogsflag.

- Vi fejrer i dag, at vi har fået hejst de sidste betonelementer på plads. Tak til rådgivere og håndværkere for godt arbejde. Vi er utroligt glade for muligheden for at komme til at bygge her midt i byen. Jeg er sikker på at boligerne med deres unikke beliggenhed bliver eftertragtede, sagde Karl-Jørn Petersen, formand for AAB Kolding og udråbte trefoldigt leve for byggeriet.

- Det er en stor dag. Og håndværkernes fest. Tusind tak til dem for et godt stykke arbejde. Det har været fantastisk at følge processen. Der har været 400 lastbiler med beton-elementer forbi byggepladsen, og nu står vi snart med et færdigt hus, sagde Henrik Nielsen fra JN Group.

Det er planen, at de 134 boliger i den nye afdeling 66 er indflytningsklare sidst på året i 2019.

Et stort Dannebrog vajede over byggepladsen.