Bovia Magasinet - juni 2020

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

JUNI 2020 • 6. ÅRGANG

MAGASINET Indkaldelse til afdelingsmøde

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Brug demokratiet og kom til afdelingsmøde i din boligafdeling (Se tillægget)

Hjemmet og boligen Tema om boligen i tid og rum.

6-11 Glimt fra Coronadagene Beboerne deler billeder fra hverdage i isolation.

4

Ny boligaftale 2020

Her Bor Vi

Her er alt, hvad du skal vide om den nye boligaftale.

Tag med når vi besøger afdeling 4 i Vejen.

14

16

1

LEDEREN Lederen skrives skiftevis af formændene for de boligorganisationer, som ejer Bovia: Det er Leif Nielsen (Vejen Byggeselskab), Johannes Nedergaard (Grindsted Boligforening), Sigfred Kristensen (Byggeforeningen af 1949), Jørgen Bjerg Sørensen (Billund Boligforening) og Karl-Jørn Petersen (AAB Kolding). Derudover bidrager Per Nielsen også som direktør i BOVIA.

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 2 - juni 2020 7. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Tage Øhlenschlæger Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Fuglehuse (Colourbox) BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Kære beboer. Kære læser.

Siden sidste magasin har Corona-virus eller Covid-19, som er sygdommens officielle navn, ændret vores hverdag uanset vores køn, alder, etnicitet, tilknytning til arbejdsmarkedet eller hvilken boligtype, vi bor i. Hele samfundet er virusramt, og det har været ekstremt indgribende i vores dagligdag. I de almene boliger, hvor mange bor tæt, har vi nok haft flere udfordringer end i parcelhuskvartererne, men vi har været gode til at klare dem sammen.

I Grindsted kom vi hurtigt fra start med diverse tiltag. Vi fik sat mærkater op i opgangene med myndighedernes retningslinjer, og vi indførte ekstra rengøring blandt andet af betjeningspaneler til vaskerier og elevatorer.

Vi fik også sat klistermærker om håndhygiejne på gulvet på trapperne. Vi har sendt en skrivelse rundt til beboerne med gode råd og vejledning om at undgå Covid-19. Det betaler Grindsted Boligforening som et solidaritetsbidrag til alle beboere.

Fællesaktiviteter i boligafdelingerne, hvor mange holder af at mødes, har været aflyst og er det til dels stadig. Børnene har været hjemme fra dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, mens legepladserne lukkede. Det var et kæmpe problem, for hvad gør man med tre små børn på 2. sal? Nogle familier var pludselig tvunget til at være sammen 24/7 på få kvadratmeter, og når man bor dør om dør, kan det ikke undgås også at påvirke naboerne.

Da de mindste kunne komme afsted igen, havde vi stadig en stor gruppe børn og unge som var alene i mange timer, mens forældrene var på arbejde. Ensomhed og kedsomhed kan være destruktiv, så det var en bekymring.

Vi har alle været under mere eller mindre pres, og for nogle grupper blev det for me-

get. Unge mennesker havde ikke noget at tage sig til, og de forsamlede sig på vores legepladser. Det gav udfordringer.

Vi har haft mange ældre, som har siddet ensomme. De har været afskåret fra familie og sociale væresteder. Det var også en bekymring. Min gamle mor på 86 kom heldigvis ud at gå et par timer hver dag, da hun er frisk.

Men hun savnede at komme i genbrugsbutikkerne. Den sociale dimension er så vigtig, især for den generation der ikke er vokset op med eller har vænnet sig til digitale værktøjer.

Det er en mærkværdig rejse, vi sammen har været på siden marts. Det er også et forløb, hvor vi har g jort os nogle erfaringer som sociale væsner. Vi kan meget hurtigt blive ensomme og rastløse – men også mindre tolerante. Vi bliver lidt mere pirrelige af at gå hjemme og ikke komme på arbejde.

Vi tager også nogle gode ting med os fra krisen. Vi har som samfund løftet i flok, og det har virket. Mange rutiner er ændret til det bedre, og dem skal vi prøve at fastholde.

Det er eksempelvis at møde hinanden på Skype, Teams og FaceTime i stedet for at bruge tid og ressourcer på at køre til et fysisk møde.

Det vil også være godt for miljøet.

Nu er vi så småt ved at vende tilbage til hverdagen igen, idet vi oplever en gradvis åbning af samfundet. Jeg vil dog opfordre til stadig at udvise samfundssind og større tolerance. Tænk på dine medmennesker og tag hensyn.

Det er sådan, vi bedst kommer igennem krisen, for vi er ikke helt igennem endnu.

God sommer og god læselyst.

Johannes Nedergaard Nielsen Formand, Grindsted Boligforening

KORT NYT

VIRUS RAMTE HVERDAGEN Beboerne, boligorganisationerne og BOVIA har stået sammen om at begrænse spredningen af Corona-virus.

Da samfundet lukkede ned i marts på grund af udbredelsen af Corona-virus, satte BOVIA forskellige tiltag i værk. Alle kontorer lukkede for personlig henvendelse i en periode, og vi anbefalede først og fremmest, at folk, der havde behov for at komme i kontakt med os, henvendte sig på telefon eller e-mail.

Kontorerne er nu åbne igen, men vi lukker kun et begrænset antal mennesker ind ad gangen. På mange af vores kontorer har vi markeret ståpladser på gulvet. Derudover har vi sat plexiglas op, så der er afskærmning mellem kunderne og vores personale.

- Som virksomhed har vi fulgt de retningslinjer, som blev udstukket af myndighederne, og dem har vi forsøgt at efterleve efter bedste evne sammen med de retningslinjer, vi selv har ønsket. Det har personalet og beboerne taget godt imod, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA.

Beboerne passede på hinanden Det har været muligt for beboerne at få besøg af en ejendomsfunktionær i sin bolig i forbindelse med akutte opgaver, men også her tog BOVIA nogle forholdsregler. 1) Vi gav ikke hånd – hverken til goddag eller farvel. 2) Vi bad beboerne

opholde sig i et andet rum, mens arbejdet foregik. 3) Vi brugte håndsprit for at undgå at sprede smitte fra én bolig til en anden.

BOVIA opfordrede desuden beboerne til at passe godt på hinanden – og holde afstand når de mødtes i opgange, på legepladser, i cykelkældre eller fællesvaskerier.

- Beboerne har klaret det eksemplarisk ude i afdelingerne. Retningslinjerne er generelt blevet efterlevet. Fællesskabet i boligorganisationerne var med til at få os stærkt gennem denne tid, siger direktør Per Nielsen.

MAN BLIVER IKKE MERE SYG AF AT BO I GRINDSTED Man har ikke større risiko for at blive syg som beboer i Grindsted. Det er hovedkonklusionen i den sundhedsundersøgelse, som Region Syddanmark har foretaget i byen. Faktisk er der lidt lavere dødelighed i Grindsted i forhold til de 12 sammenligningsbyer, konkluderes det.

- Det er en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted, siger Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Undersøgelse er foretaget på baggrund af bekymring blandt borgerne i Grindsted om de helbredsmæssige kon-

sekvenser fra det kemiske affald, der i perioden 1924-70 blev udledt fra Grindstedværket, og som i dag fortsat ligger under byen.

Formand for Byggeforeningen af 1949

i Grindsted, Sigfred Kristensen, er også glad for resultatet og understreger, at forureningen er sket med byrådets tilladelse og altså ikke er g jort af ond vilje eller af økonomiske årsager.

3

CORONADAGE

Glimt fra Coronadagene BOVIA og AAB Kolding opfordrede under Corona-karantænen beboerne til at dele deres oplevelser og billeder fra dagene i isolation. Det kom der en hyggelig billedserie ud af.

Min søn Hasse på 2 år og jeg hygger hjemme i disse tider, med sang, dans modellervoks, havearbejde og en masse legetøjsrod.

Med venlig hilsen Heidi Jensen Vi ”g jorde” en cheesecake, som vi delte med søster Rete på modsatte side af gangen. En rigtig corona-levering: en tallerken på måtten, et ting på klokken og tre skridt tilbage. God påske.

Johannes V. Jensen

Hermed et indendørs stilleben med genstande fundet i mit hjem. Et kreativt hjemmeprojekt til alle os, der skal blive inden døre.

God påske til alle!

Venlig hilsen Ida Caroline Schaltz

4

Jeg sender hermed et billede af, hvordan vi får dagene til at gå på en god måde.

Vi leger rigtig meget sammen med vores lille søn, og vi kan sige, at det er faktisk meget hyggeligt at være sammen og hygge.

Venlig hilsen Mark, Eszter og Ferenc Balázs

Vi er en familie på 4, Anna på 15, Julie på 13, Emil på 12 og undertegnede (på 43) Vi bruger meget tid i køkkenet. Før havde vi ikke meget tid til den slags, og måltiderne blev derefter. Nu laver vi alt fra bunden. Pigerne bager hovedsageligt og ”mændene” står for aftensmaden.

Jeg har nu en 12-årig søn, der kan lave sin egen mayonnaise, pesto og barbecue.

Det kan godt være, det ikke er sundt, men det er godt nok hyggeligt og lærerigt.

Med venlig hilsen Familien Sebelius

5

TEMA: BOLIGEN I TID OG RUM

HER HAR JEG

HJEMME Et hjem er en tilstand, en relation mellem os mennesker og en genstand, nemlig boligen. Det er en stadig proces at skabe sig et hjem, men den begynder altid med en god bolig. Det kan du læse om i dette tema om boligens kulturhistorie.

Hvad er et hjem, og hvordan bliver et hjem til? Et hjem er naturligvis en bolig, altså en genstand, men et hjem er også en relation, et forhold, en forbindelse mellem et menneske og boligen. Hjem er en tilstand.

Men det tager tid at etablere tilstanden hjem. Vi skal skabe vores hjem, og det skal skabe os, så det bliver en del af os selv. Den nye fysiske genstand, boligen, skal smelte sammen med os. Det sker ved, at vi gør noget ved boligen. Den nye bolig er en skal, man ikke kender, som man putter noget ind i, man kender. Vi sætter møbler og ting ind i boligen, og er allerede mere hjemme i den. Efter et stykke tid vokser hjemligheden. Boligen bliver til et hjem.

For de fleste er hjemmet det sted, de selv har indrettet og udsmykket, så det

6

afspejler hvem, de er, og hvilke værdier, de står for. Mange definerer hjemmet som stedet, hvor de slapper mest af.

Hjemmet er varme, sikkerhed og hygge - en fæstning, der beskytter mod den farlige verden udenfor. »My home is my Castle« lyder et gammelt engelsk ordsprog. Det indikerer meget godt de mure, som udgør boligen; De fire vægge omkring et hjem, altså den fysiske ramme. Man kan leje eller købe en bolig, og så skaber man som beboer gradvist et hjem over tid.

Det er her BOVIA kommer ind i billedet. For boliger, dem er BOVIA eksperter i. Vi bygger, udlejer og driver gode boliger. Vi maler, istandsætter og sletter sporene fra de tidligere beboere, så du som lejer kan gøre det til et hjem. Det er vores mission, at der skal være en bolig til alle.

For et hjem starter altid med en god bolig. Derfor handler dette tema om boligen i tid og rum som den evige ramme for et godt og trygt hjem.

Intet hjem uden en bolig.

FOTO: SHUTTERSTOCK

�

For et hjem starter altid med en god bolig. Derfor handler dette tema om boligen i tid og rum som den evige ramme for et godt og trygt hjem.

7

TEMA: BOLIGEN I TID OG RUM Prospekt af interiør og udsigt i en af de nye boliger på Bertram Knudsens Vej i Kolding. 1. etape af boligerne står færdige i slutningen af 2020.

Bygherre: AAB Kolding.

Bygherreadministrator: BOVIA

8

TEMA: BOLIGEN I TID OG RUM

Attraktive og moderne lejeboliger En ny bolig i en boligforening er en topmoderne, sund og lys bolig i nordisk stil. Læs her om de nye boliger, som BOVIA snart kan tilbyde.

Når BOVIAs byggechef sidder til det første møde med et hold arkitekter, er det altid gennemlyste lejligheder, der er udgangspunktet.

- Dagslys er meget attraktivt i dag, så vi prøver at indrette boligerne uden mørke kroge. Det er også lang tid siden, jeg har set projekter, hvor køkkenet er et selvstændigt rum. Køkken stue, spisestue skal hænge sammen, så kan der komme dagslys ind fra begge sider af bygningen, siger Niels Klausen, byggechef i BOVIA, når han skal forklare kravene til en moderne lejebolig.

- Vi prøver også at lave badeværelserne så store, at der er mulighed for at have en vaskesøjle derinde bestående af vaskemaskine og tørretumbler.

Gode materialer er et krav Arkitekterne kommer typisk med et indretningsforslag ud fra BOVIAs og boligorganisationernes ønsker til antal rum.

- Størrelsesmæssigt går vi også efter at vi bygge nogle lidt mindre enheder, når vi bygger nyt. De er velegnet til singler, et segment, der bliver større og større. De skal typisk ikke have mere end en toværelseslejlighed på 60-75 m2, fortæller byggechefen.

Også de store tre-fireværelses familieboliger på 80-115 m2 er attraktive.

Større kan man ikke bygge i branchen i øjeblikket.

- Vi er bundet af en grænse på antal kvadratmeter, og vi må heller ikke lave boliger med alt for luksusagtigt præg.

Det står i almenboligloven. Men vi bygger altid med gode langtidsholdbare materialer, der er nemme at vedligeholde.

VVS- og el-artikler skal være i orden, siger Niels Klausen.

Byggeri med stjernearkitekt I øjeblikket skyder 120 moderne lejeboliger op i et skønt naturområde i Koldings nordlige bydel med AAB Kolding som bygherre. Den nye boligafdeling kommer til at bestå af familieboliger, miniboliger og seniorboliger, og den forventes at være færdigt i slutningen af 2020.

Billund Boligforening er også i gang.

Her opfører man i øjeblikket 25 moderne boliger i hjertet af Billund. Boligkomplekset er tegnet af BIG (Bjarke Ingels Group), og der er lagt vægt på bæredygtighed, funktionalitet og adgangen til terrasser og udeliv. Byggeriet står færdigt i løbet af 2021.

Nye boliger leveres som regel uden køleskab, men der er altid ovn, emhætte og kogeplader i god kvalitet. Bygningsreglementet BR18 foreskriver isoleringsevnen, hvilket vil sige, at lavenergi er fællesnævneren. Der er radiatorer eller ventilation med varmegenvinding og altid gulvvarme typisk med fjernvarme som varmekilde. Indeklima er i højsædet.

Er du eller kender du nogen, der er du på udkig efter en ny bolig, så var måske værd at aflægge BOVIAs hjemmeside et besøg.

Prospekt af de nye boliger i Billund. Boligerne er tegnet af BIG. Bygherre: Billund Boligforening.

Bygherreadministrator: BOVIA

9

TEMA: BOLIGEN I TID OG RUM

Fra stenalderhytter til sidste nye bolig-skrig På vore breddegrader har klimaet alle dage været så barskt, at det var nødvendigt for os mennesker at bygge boliger. Uden dem kunne vi ikke overleve om vinteren. Lige siden vores forfædre kom hertil i stenalderen, har vi konstant udviklet og forbedret vores boliger.

En raketagtig temperaturstigning på 6-7 grader var i slutningen af sidste istid årsag til, at den mægtige iskappe, der dækkede store dele af Skandinavien, i løbet af ret få år smuldrede og kollapsede. Ud ad gletscherportene tordnede mudrede smeltevandsfloder, som rev alt med sig, heriblandt en stor isklump. Til sidst dannedes en lille, lavvandet sø i den skålformede fordybning, som isklumpen efterlod.

For knap 15.000 år siden ankom en flok rensdyrjægere sydfra som nogle af de første mennesker i disse egne, og de slog sig ned ved søen i deres hytter. I dag er søen for længst forsvundet, men den lå cirka 15 kilometer syd for Lunderskov. Det ved vi, fordi arkæologer her har fundet spor efter rensdyrjægerne og rester af deres bopladser – to af de ældste bopladser i Danmark.

- Vi ved strengt taget ikke med sikkerhed, hvordan boligerne så ud dengang. Vi regner med, at det er telte eller tipier.

De var transportable fordi de var et nomadefolk, siger Jørgen Holm, der som arkæolog i 2001 var med til at udgrave søen, der i dag er mark. Det er i denne sø, at rensdyrjægerne har smidt noget af deres affald.

- Der var ingen boligstrukturer tilbage på bopladserne nær søen eller på dem, jeg udgravede ved Jelssøerne. Det er for-

Rekonstruktionstegning af jægerstenalderboplads ved Jelssøerne (Museum Sønderjylland).

10

mentlig, fordi det har været transportable boliger, så har de ikke efterladt spor. Men de må have haft nogle trælægter og nogle skind, som de har flyttet rundt på det. Jeg tror, de har brugt rensdyr som trækdyr. Det vi ser på er, hvordan flinten fordeler sig, altså redskaberne, og så prøver vi at udlede, hvor de har haft deres bolig. Men det er et slag på tasken, siger Jørgen Holm, og tilføjer, at der i Nordtyskland på nogle lignende pladser, fra den såkaldte Hamburgkultur, er fundet stenringe, som kunne udgøre fundamentet til teltene.

Langhuset og landsbyen Således jægerstenalderen. I bondestenalderen, da landbrugssamfundet tog sin begyndelse for 6.000 år siden, blev gården det sted, man boede, arbejdede og dannede familie. I oldtiden boede man under tag med husdyrene i såkaldte langhuse. Langhusene var som regel klart opdelte i to dele, en beboelsesdel og en stalddel med båse. Op gennem bronzealderen og jernalderen udviklede gårdenes langhuse sig. I jernalderen opstod de første små landsbyer af langhuse.

I jernalderen begyndte bønderne at flytte sammen i mindre landsbyer, der bestod af 6-7 gårde. Gården kunne udover beboelseshus også bestå af en række andre bygninger og aktivitetsområder, blandt andet udhuse, lader, stalde og værksteder. I landsbyerne fordelte gårdene sig normalt omkring en åben plads eller en gennemgående gade.

Væggene i langhusene kunne være lerklinede eller bestå af træplanker sat lodret i jorden, der sammen med to rækker af indvendige stolper bar taget. I midten af huset var et aflangt ildsted, hvor maden lavet. Langs væggene var der brikse til at sidde eller sove på. Folk måtte konstant reparere deres huse, der var ramt af fugt og råd.

Oldtidshusene havde ikke skorstene og vinduer. I stedet var der et hul i taget – lyrehullet, hvor røgen fra bålet slap ud. Den manglende mulighed for udluftning g jorde, at der var meget røg i et oldtidshus. Der har været et meget usundt indeklima.

Fund af fundamenter i Sdr. Bjert Bevæger vi os længere frem i tiden til middelalderen, begynd-

Prospekt af de moderne gårdhavehuse som er under opførelse i St. Darum med Vejen Byggeselskab som bygherre (BOVIA).

te man at bygge bindingsværkshuse samt stalde til dyrene.

Landsbyer dannede rammen om fællesskabet, og en af disse landsbyer var Sdr. Bjert.

I Sdr. Bjert g jorde arkæologer i 2019 nogle fund, der har givet ny vigtig viden om vores bebyggelseshistorie. Udgravningen viste, at hvordan gårdene i landsbyen, der blev grundlagt i vikingetiden, udviklede sig frem til 17-1800-tallet. Bebyggelsen fra middelalderen bestod af huse, der var opført med jordgravede træstolper. Ved et af de yngste huse var der træ bevaret, og det var muligt at datere dette træ til tiden omkring 1475. Det viser, at man langt oppe i tiden stadig anvendte den gamle metode med jordgravede stolper. Omkring 1500-tallet begyndte gårdene at blive opført på solide syldstens-fundamenter. Gulvene var af ler eller af træ.

Til den ene gård var en stor kælder opført af kampesten med et pigstensgulv. I kælderens fyld blev fundet mange genstande, der fortæller om livet på gården i 15-1600-tallet blandt andet et fingerbøl.

brugere i konsumsamfundet. Hjemmets indretning viser os forandringen. Badeværelse, køkken og soveværelse er i dag nogle af boligens mest attraktive rum.

- Boligen er blevet mere betydningsfuld i de fleste menneskers liv, når der ses på udviklingen igennem sidste halvdel af det 20. århundrede og i de første år af det 21. århundrede, siger sociolog Hans Kristensen, der har lavet en undersøgelse om boligens betydning til Center for Boligforskning.

- Vi bruger flere og flere penge på boligen, og vi får mere og mere af den, for den enkeltes bolig bliver stadig større.

Boligens indretning viser os altså forskellige tidspunkter i historien. Den gradvise sammensmeltning mellem menneske og bolig danner hjemmet.

- Intet tyder på, at boligens betydning er aftagende – tværtimod. Udgifterne til boligen fylder i dag 25 procent af budgettet, og langt de fleste opfatter boligen som afgørende for familiens liv og trivsel, konkluderer Hans Kristensen i sin undersøgelse.

Boligens betydning bliver større Med industrialiseringen i 1800-tallet blev arbejdskraft en vare, og vi begyndte at forlade hjemmet for at tage på arbejde. Vi bevægede os bort fra hjemmet for at producere, vi fik løn, og bragte mad og ting med tilbage til boligen, som vi til gengæld begyndte at dekorere og dyrke som et hjem. Til den fortælling hører de almene boliger. Etageblokkene bygges til produktionssamfundet, og arkitekturen understøtter, at her skal man ikke bruge energi, men restituere og slappe af fra produktionssamfundets krav.

I dag har vi forladt produktionssamfundet og lever som for-

Rekonstruktionstegning af et treskibet jernalderhus (Museum Sønderjylland).

11

TEMA: BOLIGEN I TID OG RUM

Sådan kommer vi til at bo i fremtiden Bæredygtige boliger bygget i træ er fremtiden. Det bliver de unge og de ældre, der vil efterspørge lejebolig. Og så kommer bofællesskaber i centrum.

Efterspørgslen på gode lejeboliger bliver markant i fremtiden. Bag valget ligger økonomisk formåen for men formentlig også ønsket om at slippe for vedligeholdelse og havearbejde eller ønsket om nærheden til storby og kulturelle aktiviteter. Det mener økonomen Morten Skak, der har lavet en undersøgelse om den fremtidige boligefterspørgsel.

På baggrund af undersøgelsen har Morten Skak udarbejdet en prognose for, hvor efterspørgslen på lejeboliger vil være i fremtiden. Det er især to segmenter, der vil bo til leje: de unge og de ældre.

12

- Vi kan se, at når personens alder stiger til over de 65, så øges sandsynligheden for at bo i en udlejningsejendom. Flere og flere ældre bliver over 80 år, og de efterspørger i stigende grad lejeboliger.

Og de ældste af de ældre får brug for ældreboliger i de mindre provinsbyer og kommunerne på landet. Det samme gør sig gældende i forbindelse med ægteskabets varighed: Efter sølvbrylluppet stiger sandsynligheden for, at parret bor i lejebolig, siger Morten Skak i et interview med Center for Boligforskning.

- Vi vil også se en stigning blandt unge

op til 30 år, der er under uddannelse. Flere personer i en årgang tager længerevarende uddannelser, og det betyder, at de unges flytninger til ejerboliger skubbes længere ud i fremtiden. Kollegieværelser er ikke attraktive mere – de unge vil have bedre boliger. Her må især uddannelsesbyerne forvente øget pres på gode lejeboliger.

Det er altså især de unge og de ældre, der vil efterspørge lejeboliger.

- Men vi vil også se øget efterspørgsel blandt det store midtersegment – de erhvervsaktive – fordi flere og flere bor

FOTO: COLOURBOX

alene i dag. Det øger efterspørgslen efter lejeboliger, påpeger Morten Skak.

Grøn omstilling og udvikling I fremtiden bliver der mere fokus på bæredygtighed og grøn omstilling i boligbyggeriet, vurderer byggechef i BOVIA, Niels Klausen.

- Trenden i boligbyggeriet går mod en mere seriøs indstilling til bæredygtighed og et mere fornuftigt forbrug af energi.

Det ender nok med en ny grøn certificeringsordning. Den udvikling vil vi gerne understøtte og deltage i, siger han.

I AAB Koldings bestyrelses byggeudvalg arbejder man med fremtidens boliger i den nye kommende bydel Marina City.

Det er kommunens vision, at den skal være en bæredygtig bydel, og AAB Kolding er med til at beskrive det kommende byggeri. Derfor arbejder byggeudvalget med en såkaldt DGNB certificering.

- Det er en certificering, der vil resultere i, at vi får tænkt byggeriet fuldstændig igennem fra A til Z, før vi stikker spaden i jorden; Konstruktioner, indretning, beliggenhed i forhold til verdenshjørner, højde og dybde i terræn, boligformer og beboertyper. Det lyder måske lidt højtravende, men det er et udmærket værktøj, siger Niels Klausen.

Boligbyggeri i træ Der arbejdes på at udvikle nye grønnere byggemetoder.

- Vi kommer i højere grad til at bruge svanemærkede byggematerialer især indvendige malerbehandlinger, som ikke afgiver farlige stoffer. Det er allergivenlige malingstyper, der vinder mere og mere indpas, siger Niels Klausen.

Træ er et miljøvenligt og energirigtigt byggemateriale – og derfor er det ideelt til at bygge fremtidens boliger af. Det gælder også når der skal bygges højt. I fremtiden kan flere almene boliger derfor blive bygget som træhuse.

- Betonproduktion er ikke miljøvenligt, og der er for lidt konkurrence og for høje priser. På boligbeton. Derfor er der et ønske i branchen om at bygge i træ. De brandsikringskrav vi har i dag til etagebyggeri, tilgodeser dog ikke træbyggeri højden. Det må man i Norge, Sverige, Tyskland og England. Men der er kræfter der arbejder på at få hele brandområdet opdateret. Det kommende byggeri i Marina City kunne blive i træ, siger Niels Klausen.

Bæredygtige bofællesskaber Vores familie- og boligmønstre er i konstant forandring. Der findes i dag mange forskellige familieformer. Vi lever længere, vi lever alene, vi levere i sammenbragte familier, og derfor har vi bug for at gentænke vores boligformer i fremtiden. Bæredygtige fællesskaber kan være en del af løsningen Visionen er at få mennesker til at få glæde af hinanden i hverdagen og skabe fællesskaber på tværs af livssituationer, alder og baggrund. Samtidig skal fællesskaberne bygges miljørigtigt med de nyeste ressourcesparende teknologier og bæredygtige materialer.

I en tid hvor sammenhængskraften i velfærdsstaten er under pres, og den sociale mangfoldighed lider under ghettoiseringen af forskellige sociale klasser i samfundet, kan man spørge: Hvad er et fællesskab egentlig, og vil vi helst bo dør om dør med dem, der ligner os selv?

Arkitektfirmaet EFFEKT og designlaboratoriet SPACE10 er gået sammen om et banebrydende projekt, The Urban Village Project, der kan ændre den måde, vi bor på. Projektet samler flere generationer i fællesskab og inkorporerer fælles hverdagsaktiviteter. Det bygges i et fleksibelt træmodulsystem, der er skalerbart. Modulerne kan præfabrikeres, samles på stedet, skilles ad og genbruges. Læs mere på www.urbanvillageproject.com.

13

ALMEN INFO

Boligforlig sætter gang i FOTO: COLOURBOX

tiltrængte boligrenoveringer Folketinget har i en bred politisk aftale besluttet at afsætte 30,2 milliarder kroner til grønne renoveringer af almene boliger.

Det er den største samlede boligaftale nogensinde.

Tusindvis af lejere kan nu se frem til, at der bliver taget hul på tiltrængte renoveringer. Sådan lød meldingen tirsdag den 19. maj, da et bredt politisk flertal i folketinget afsatte 30,2 milliarder kroner til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026. Aftalen skal sikre sunde og tidssvarende almene boliger – og være til gavn for lejerne, den grønne omstilling og genopretningen af dansk økonomi.

Med aftalen sættes der allerede nu gang i en ekstraordinær og hurtig afvikling af Landsbyggefondens venteliste, hvortil der afsættes 18,4 mia. kroner i 2020 og 2021. Afviklingen af ventelisten skal holde gang i dansk økonomi og sikre beskæftigelsen i kølvandet på Corona-krisen. Op mod 85-90 pct. af renoveringerne vil i fremtiden indeholde grønne tiltag.

- Denne aftale sikrer, at vi allerede på kort sigt kan komme i mål med at reno-

14

vere hele 72.000 boliger. Vi har en unik almen boligsektor i Danmark, som vi skal værne om. Derfor er jeg meget glad for, at et bredt politisk flertal nu står bag en aftale, der vil løfte sektoren markant og sikre bedre boliger til lejerne frem mod 2026. Samtidig står vi i en usædvanlig situation som følge af Coronakrisen, der har g jort det helt afgørende, at vi nu fremrykker investeringer for 18,4 mia. kroner, siger boligminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.

Tre grønne tiltag Landsbyggefonden skal fremover også prioritere støtte til sager med energibesparende tiltag sammen med sager, der indeholder udbedring af byggeskader og sunde boliger. I dag prioriteres der efter trangskriteriet, hvor det vurderes, hvilke projekter, der har det mest påtrængende behov. Trang og grønne

FAKTA: • Der afsættes 30,2 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor i perioden 2021-2026.

• Heraf fremrykkes 12 mia. kr. til 2020, og der afsættes 6,4 mia. kr. i 2021 til afvikling af hele ventelisten i Landsbyggefonden.

• Der er 453 godkendte projekter på ventelisten, som vedrører 72.000 boliger.

• Aftalen medfører, at der yderligere skabes incitament til at der energirenoveres for 6 mia. kr. i den almene boligsektor, fordi der udformes en ny grøn garanti.

• Samlet set vil der med aftalen i alt kunne renoveres for 36 mia. kr. i den almene boligsektor.

• Omkring en million danskere bor i dag i en almen bolig, og den almene sektor er derfor en vigtig krumtap i den danske boligmasse.

Alt hvad bør vide du boligfor om liget!

tiltag skal fremover gå hånd i hånd og vurderingen er, at 85 – 90 % af nye projekter vil indeholde grønne tiltag.

Yderligere to tiltag skal supplere den grønne linje: En garantiordning i Landsbyggefonden, skal garantere for rentable energiinvesteringer for op til yderligere 6 milliarder kroner. Det skal øge incitamentet for beboerne til at foretage energirenoveringer. Samtidig afsættes en pulje på 200 millioner kroner i årene 2021-2026 i forsøgsmidler til en mere grøn og bæredygtig og digital almen boligsektor blandt andet til forsøg med varmepumper i større bygninger.

Heraf afsættes 50 millioner kroner særskilt til digitalisering.

- Aftalen er ikke kun den største samlede boligaftale nogensinde. Det er også den grønneste og udgør et strukturelt skifte i tilgangen til renoveringer af almennyttige boliger. Renoveringer af de almene boliger bliver i fremtiden markant grønnere, og samtidig får vi afprøvet fremtidens bæredygtige løsninger som store varmepumper og intelligent digital styring af energiforbrug i bygninger, som kan have stor betydning for den grønne omstilling på længere sigt, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.

Disse partier er med i aftalen: Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (løsgænger)

Det mener BOVIAs direktør Per Nielsen Hvad synes du om boligaftalen?

- Jeg er godt tilfreds. Det er dejligt, at vi har fået en bred aftale der samler næsten hele folketinget. Det giver arbejdsro uanset skiftende regeringer. Så er jeg selvfølgelig glad for at få fokus på den kø, der er i Landsbyggefonden med ekstra 18 milliarder kroner. Vi nu har en plan for at få afviklet den, og det er glædeligt, at vi nu indenfor kort tid kan se at nogle af de mange renoveringsprojekter komme i gang.

Får det betydning for lejere i BOVIA? - Ja, de projekter, vi har på venteliste i BOVIA, bliver taget frem. Det er en 3-4 projekter, som nu bliver hastebehandlet og g jort grydeklar. Så mangler beboerdemokratiet bare at komme i spil, for det har været en udfordring at afholde beboermøder på grund af forsamlingsforbuddet.

Kan du få øje på nogle ulemper?

- Bekymringen kan være, at der vil komme en overophedning af byggebranchen, men jeg har tiltro til, at man fra Landsbyggefondens side kan styre det.

Det er jo dem, der i sidste ende giver tilladelsen til at gå i gang. Det skal der nok findes en fornuftig løsning på.

Er der afsat penge nok?

- Vi har en kø, der skal afvikles, men der kommer jo også nye renoveringsprojekter til. Dem er der afsat to milliarder til om året, og når man ser historisk på det, kunne det godt være, at man skulle have sat lidt mere af - ellers kan de blive en udfordring. Men det må komme henad vejen, når man begynder at kigge på det. Det må vi se.

Hvad synes du om de grønne tiltag?

- Det er positivt, at der bliver sat fokus på et forbedret indeklima, digital styring af energiforbruget og om vi kan finde nogle yderligere initiativer, der kan sikre bæredygtige renoveringer. Der vil komme nogle forsøgsordninger måske angående genanvendelige byggematerialer, som er meget oppe i tiden. På den måde kan vi teste, om det er den vej, vi skal.

Er der andet du vil fremhæve?

- Vi skal også understøtte lære- og praktikpladser. Og her har vi som branche længe gået forrest og krævet, at der bliver ansat unge mennesker i byggevirksomhederne. Det er et godt signal, nu hvor ledigheden er steget kraftigt.

15

HER BOR VI

De bor i en oase i Vejen På Liljevej og Blomstervænget i Vejen ligger en lille fredelig boligafdeling. Her sker ikke så meget, livet går sin stille gang, men en ting er sikkert: alle er velkomne i Afdeling 4 i Vejen Byggeselskab.

Det har summet af liv i Afdeling 4, hvor aktivitetsniveauet de seneste måneder har været ualmindeligt højt, fortæller afdelingsformand Doris Kulmbach: - Under Corona-krisen, hvor mange har været hjemme, har der været utrolig stor aktivitet i haver og indkørsler.

Vores container til haveaffald var fyldt med det samme.

Normalt sker der nemlig ikke så meget.

- Der sker ikke de vilde ting og sager herude. Vi er ikke så aktiv en afdeling med en masse fællesaktiviteter. Jo, nogle af pensionisterne mødes til kaffe, vi andre nøjes med at sludre med dem, vi lige mø-

der. Vi er ved at skifte nogle hække ud, det er vist det vildeste, siger hun.

Et lejet rækkehus giver frihed Det er 12 år siden, Doris Kulmbach og hendes mand fik øjnene op for et af de 43 rækkehuse i Afdeling 4. Det var især beliggenheden og de små gode haver, der trak.

- Vores børn var flyttet hjemmefra, da vi solgte vores hus i Gesten og valgte at sige: ”vi vil ikke være ejere mere”.

Vi kom fra et hus på 160 m2 til 100 m2, men vi har egentlig den plads, vi skal have.

Vi har ikke fortrudt. Det giver frihed – også økonomisk, siger Doris Kulmbach,

der har siddet i bestyrelsen i otte-ni år og været formand i fem år.

- Jeg vil næsten sige, at livet her på Blomstervænget er det samme som for 12 år siden. Det er en harmonisk afdeling, hvor de fleste folk trives. Det er et dejligt centralt, og derfor vælger mange at blive boende.

Plads til alle - De fleste, der flytter ind, har solgt huset og vil ikke have de store huse og pligten til at sætte dem i stand.

Hvad går fraflytning, taler statistikken sit tydelige sprog. Alt er lejet ud, og der er helt op til 15 års ventetid på de største

Markvandring støtter en god drift Støvregnen dalede sagte ned fra en halvgrå himmel, da der mandag den 18. maj var aftalt markvandring i afdeling 4. I den anledning havde bestyrelsen ved firetiden forsamlet sig foran formandens hus, og snart efter ankom Phi Pham, der er inspektør i BOVIA. Nu var det tid til at se afdeling 4 lidt nærmere efter i sømmene.

Ordet markvandring kan virke lidt forvirrende. Begrebet kommer fra landbruget, hvor bonden sammen med en sagkyndig en gang om året gik rundt i markerne, for at se om der var noget, som kunne gøres bedre det efterfølgende år.

I den almene boligsektor er der en lignende tradition. Her dækker begrebet over en årlig gennemgang af boligafdelinger-

16

Bestyrelsesmedlem Marianne Ulrich fortæller de andre om sine synspunkter under markvandringen i afdeling 4.

Bestyrelsen Doris Kulmbach Formand Marianne Ulrich Bestyrelsesmedlem Grete Noes Bestyrelsesmedlem

Trekløveret i afdeling 4’s bestyrelse: Doris Kulmbach, Grete Noes og Marianne Ulrich mødes fire gange om året hos formanden – og ellers når der er møder og kurser i BOVIA.

boliger. I løbet af 2019 og 2020 har der måske været fem udskiftninger i boligerne, vurderer formanden. Som ny boligsøgende uden anciennitet kommer man altså ikke lige i nærheden af en bolig i afdeling 4.

- Vi har et meget blandet beboerklientel herude. Der er pensionister, unge,

nes tilstand. På gåturen eller vandringen gennemgår afdelingsbestyrelsen og de driftsansvarlige afdelingens behov for vedligeholdelse og fornyelse både udvendigt og indvendigt.

I afdeling 4 tog markvandringen ikke lang tid, og der var ikke de store overraskelser. I langtidsplanerne er der som regel sat penge af til store forventelige udskiftninger, og planen kan tilrettes henad vejen. Ligger en eventuel ekstraudbedring udenfor det økonomiske råderum, indhentes et prisoverslag, som kan fremlægges i budgettet på førstkommende afdelingsmøde med de andre beboere.

Det var ikke nødvendigt i afdeling 4, hvor nogle hække skal udskiftes.

nogle i 30’erne og 40’erne - og andre som os selv omkring de 60. Vi har også udlændinge. Det er fint, for det er sjovere med mangfoldighed. Der er plads til alle herude. Ingen ser skævt til nogen.

Alle er velkomne. Sådan skal det være, smiler Doris Kulmbach.

Fakta om Afdeling 4

Inspektør Phi Pham lytter til bestyrelsens input.

Afdeling 4 er rækkehuse fra 1960’erne med 2, 3 og 4 værelser. Der er også en enkelt ét-værelsesbolig. De ligger samlet for enden af Blomstervænget og Liljevej i Vejen med skoven som genbo. Alle rækkehusene har egen have med terrasse, og rigtig mange har også egen carport. Alle boliger har fået nyt tag, og nogle af dem har også nyt køkken. Her er kun 2-300 meter til skole og nærmeste dagligvarebutik. Det tager kun få minutter i bil til bymidten og motorvejen.

17

UNDERHOLDNING

www.rb-tegnestue.com

www.rb-tegnestue.com

www.rb-tegnestue.com

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret

VIDSTE DU AT BOVIA er ikke en boligforening.

Bovia er et administrationsselskab, som blev dannet i 2009 af to boligforeninger: AAB Kolding og Billund Boligforening. Det skete med henblik på at skabe en mere effektiv og moderne administration af boligerne, som man kunne være fælles om. I dag består BOVIA af A.B Vejen Byggeselskab, Grindsted Boligforening, Byggeforeningen af 1949, Billund Boligforening og AAB Kolding. BOVIA administrerer derudover Lunderskov Boligforening og Den Almene Boligorganisation Grønnevangen.

Totalt administrerer og udlejer BOVIA i dag ca. 7.500 boliger i Kolding, Billund, Vejen, Grindsted og Lunderskov.

Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

19

Hverdage med

CORONA-KARANTÆNE

Mange beboere har sendt BOVIA fotos af deres hverdagsliv under Corona-karantænen i marts og april. Her er et udvalg. Vi siger mange tak – og godt kæmpet!

VÆRSGO DU HAR ORDET

- kom til afdelingsmøde

Grundet corona-reglerne kan vi være nødsaget til at ændre lokalerne. Dette vil fremgå af dagsordenen. Ligeledes vil der være restriktioner med hensyn til forplejningen.

Afdelingsmøde

2020

Så nærmer vi os sæsonen for årets afdelingsmøder, og her på siden kan du se, hvornår der er afdelingsmøde i din boligafdeling. Mød frem, få information og stil spørgsmål til afdelingsbestyrelsen og BOVIAs repræsentanter. Afdelingsmødet har bl.a. beslutningskompetence omkring det kommende års budget for afdelingen, så det er reelt her, huslejen fastsættes. Da sidste frist for varsel af huslejeforhøjelser er den 1. oktober, er august-september, hvor møderne holdes, det afgørende tidspunkt. Afdelingsmødet er også stedet, hvor der gives information om den enkeltes boligforhold i afdelingen, og så er det forummet, hvor du kan stille forslag om forbedringer og nye initiativer. Har du forslag, der skal behandles på afdelingsmødet, skal BOVIA have dem i hænde senest 14 dage

Billund Boligforening Afdeling

Dato

Tidspunkt

Mødested

1

09/09/2020

18.15

Kontoret, Tværvej 3

3

26/08/2020

16.30

Kontoret, Tværvej 3

7

01/09/2020

16.30

Kontoret, Tværvej 3

9

31/08/2020

16.30

Kontoret, Tværvej 3

11

27/08/2020

16.30

Kontoret, Tværvej 3

12

03/09/2020

17.00

Fælleshuset, Grønningen 47

14

25/08/2020

16.30

Fælleshuset, Grønningen 47

17

07/09/2020

18.15

Fælleshuset, Grønningen 47

18

07/09/2020

16.30

Fælleshuset, Grønningen 47

19

31/08/2020

09.00

Kontoret, Tværvej 3

23

01/09/2020

09.00

Kontoret, Tværvej 3

24

02/09/2020

09.00

Kontoret, Tværvej 3

25

03/09/2020

09.00

Kontoret, Tværvej 3

26

02/09/2020

18.30

Fælleshuset, Grønningen 47

27

09/09/2020

16.30

Kontoret, Tværvej 3

28

10/09/2020

17.00

Bolden-Hinkestenen, Bolden 40 (Fælleshus)

30

27/08/2020

16.30

Vorbasse, Vorbasse Kro

31

27/08/2020

16.30

Vorbasse, Vorbasse Kro

34

27/08/2020

16.30

Vorbasse, Vorbasse Kro

Lunderskov Boligforening Afdeling

Dato

Tidspunkt

Mødested

1

16/09/2020

17.00

Lunderskov hallen, Kobbelvænget 1, Lunderskov

inden mødets afholdelse. Men hvorfor ikke sende forslaget allerede i dag. Du kan finde en blanket på minside.bovia.dk.

Hvis du ønsker et fyldestgørende regnskab med noter, kan du finde det på bovia.dk under din afdeling eller på minside.bovia.dk.

Fælles dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for mødet (Gælder kun for Billund Boligforening) 3. Beretning om afdelingens drift 4. Regnskabsorientering for året 2019 5. Indkomne forslag 6. Budgetforslag for regnskabsåret 2021 7. Valg 8. Eventuelt

Afdelingsbestyrelsen kan aftale et budgetmøde ved at kontakte inspektøren for afdelingen Bovia Billund på tlf. 7533 1260 eller Bovia Grindsted på tlf. 7532 3388. For at kunne forberede sig bedst muligt til mødet vil inspektøren gerne have oplyst, hvilke specifikke emner der ønskes drøftet på budgetmødet.

Byggeforeningen af 1949 Afdeling

Dato

Tidspunkt

Mødested

1

09/09/2020

17.00

Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted

3

10/09/2020

17.00

Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted

5

14/09/2020

17.00

Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted

8

09/09/2020

17.00

Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted

Grindsted Boligforening Afdeling

Dato

Tidspunkt

Mødested

1

24/08/2020

17.00

Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted

10

25/08/2020

17.00

Fælleslokalet, Fynsgade 30, kld., 7200 Grindsted

16

26/08/2020

17.00

Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted

18

27/08/2020

19.00

Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted

20

23/09/2020

17.00

Sdr. Omme Kro, Hovedgaden 1, 7260 Sdr. Omme

21

08/09/2020

17.00

Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted

27

31/08/2020

10.00

Grindsted Boligforening, Nørregade 36, 7200 Grindsted

30

01/09/2020

10.00

“Mødestedet”, Nygade 29, 7200 Grindsted (fælles med afd. 36 og 38)

32

02/09/2020

10.00

”FÆLLESHUS”, Rahbæksparken 352, 7260 Sdr. Omme

33

03/09/2020

10.00

Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted

34

04/09/2020

10.00

Fælleshuset, Bekkasinvej 14 T, 7200 Grindsted

36

01/09/2020

10.00

“Mødestedet”, Nygade 29, 7200 Grindsted (fælles med afd. 30 og 38)

37

07/09/2020

10.00

”Omme Centret”, Rahbæksvej 18, 7260 Sønder Omme

38

01/09/2020

10.00

“Mødestedet”, Nygade 29, 7200 Grindsted (fælles med afd. 30 og 36)

39

10/09/2020

10.00

Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted

Guide: Sådan får du indflydelse Som beboer hos os bliver du hvert år inviteret til et vigtigt møde: Afdelingsmødet. Det er her du og de andre beboere vælger medlemmerne af afdelingsbestyrelsen og kommer med forslag, der kan forbedre boligområdet. Følg guiden og få indflydelse.

1. Få idéen Tænk dig om. Er der brug for nye initiativer i din boligafdeling? Lad dig eventuelt inspirere af temaet i BOVIA Magasinet

5. Afdelingsmødet

2.

Beskriv dit forslag

Hvis det giver mening at stemme om dit forslag kommer det til afstemning på afdelingsmødet. De beboere, der møder op, har to stemmer pr. husstand. Du kan selv fremlægge dit forslag eller få en anden til det, men det er ikke et krav.

På minside.bovia.dk finder du en blanket, hvor du kan beskrive idéen, så de andre beboere kan stemme ja eller nej til den.

4.

Aflevér dit forslag

Senest 14 dage før afdelingsmødet (gerne tidligere) skal du aflevere forslaget til afdelingsbestyrelsen eller til BOVIA. BOVIA hjælper dig gerne med forslaget.

3. Undersøg dato Se dato på afdelingsmødet i din boligafdeling på midtersiderne i dette tillæg

Hvad er et forslag?

Et forslag skal have konsekvenser for alle beboere eller for boligafdelingens økonomi for at blive behandlet på afdelingsmødet. Det kan for eksempel dreje sig om forslag til boligafdelingens fremtidige vedligeholdelse, råderetsbestemmelser, brug af fællesarealer eller ændring af husordenens bestemmelser. Det skal også være kort og konkret formuleret, og derfor har BOVIA lavet en blanket til dig, der vil stille et forslag til næste afdelingsmøde.

VÆRSGO DU HAR ORDET

- kom til afdelingsmøde

Grundet corona-reglerne kan vi være nødsaget til at ændre lokalerne. Dette vil fremgå af dagsordenen. Ligeledes vil der være restriktioner med hensyn til forplejningen.

Afdelingsmøde 2020 Så nærmer vi os sæsonen for årets afdelingsmøder, og her på siden kan du se, hvornår der er afdelingsmøde i din boligafdeling. Mød frem, få information og stil spørgsmål til afdelingsbestyrelsen og BOVIAs repræsentanter. Afdelingsmødet har bl.a. beslutningskompetence omkring det kommende års budget for afdelingen, så det er reelt her, huslejen fastsættes. Da sidste frist for varsel af huslejeforhøjelser er den 1. oktober, er august-september, hvor møderne holdes, det afgørende tidspunkt. Afdelingsmødet er også stedet, hvor der gives information om den enkeltes boligforhold i afdelingen, og så er det forummet, hvor du kan stille forslag om forbedringer og nye initiativer. Har du forslag, der skal behandles på afdelingsmødet, skal BOVIA have dem i hænde senest 14 dage inden mødets afholdelse. Men hvorfor ikke sende forslaget allerede i dag. Du kan finde en blanket på minside.bovia.dk.

AAB-Kolding Afdeling 1 5 6 7 9 12 14 15 18 19 21 22 23 24 26 27 28 29 31 34 42 45 46

Dato 26/08/2020 24/08/2020 31/08/2020 08/09/2020 07/09/2020 02/09/2020 25/08/2020 31/08/2020 27/08/2020 02/09/2020 24/08/2020 01/09/2020 25/08/2020 07/09/2020 03/09/2020 25/08/2020 15/09/2020 08/09/2020 27/08/2020 01/09/2020 26/08/2020 24/08/2020 01/09/2020

Tidspunkt 17.00 18.30 17.00 18.00 17.00 17.00 17.00 17.00 18.30 19.00 18.00 17.00 17.00 18.00 17.00 18.30 17.00 17.00 17.00 17.00 18.00 17.00 16.00

Fælles dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for mødet (Gælder kun for AAB Kolding og Grønnevangen) 3. Beretning om afdelingens drift 4. Regnskabsorientering for året 2019 5. Indkomne forslag 6. Budgetforslag for regnskabsåret 2021 7. Valg 8. Eventuelt Hvis du ønsker et fyldestgørende regnskab med noter, kan du finde det på bovia.dk under din afdeling eller på minside.bovia.dk.

Afdelingsbestyrelsen kan aftale et budgetmøde ved at kontakte inspektøren for afdelingen Bovia Kolding tlf. 7552 5344 og Bovia Vejen tlf. 7536 0844. For at kunne forberede sig bedst muligt til mødet vil inspektøren gerne have oplyst, hvilke specifikke emner der ønskes drøftet på budgetmødet.

Mødested Rosenhuset, Festsalen, Suomivej 3 Mødelokalet, Tvedvej 16A Kvarterhuset, Junghansvej 121 Kikkenborggården, Kikkenborgvej 39, kælderen Forsamlingsbygningen, Snerlevej Agtrupvej 109, Kælderen Rosenhuset, Festsalen, Suomivej 3 Forsamlingsbygningen, Snerlevej Sct. Jørgens Gård, Kirkesalen, Hospitalsgade 4 Fælleshuset, Norgesvej Comwell Fælleshuset, Skovvænget 30 Snerlevej 10, kælderen Rosenhuset, Festsalen, Suomivej 3 Stejlbjergvej 23, kælderen Sct. Jørgens Gård, Kirkesalen, Hospitalsgade 4 Sct. Jørgens Gård, Kirkesalen, Hospitalsgade 4 Sct. Jørgens Gård, Kirkesalen, Hospitalsgade 4 Mødelokalet, Vesterbrogade 25 Floraklubben, Ny Vestergade 8 Fælleshuset, Skovvænget 30 Mødelokalet, Tvedvej 16A Rosenhuset, møderum 2, Drammenvej 1c, 1 sal.

47 21/09/2020 49 25/08/2020 51 17/08/2020 52 14/09/2020 54 16/09/2020 56 03/09/2020 61 09/09/2020 64 14/09/2020 65 17/09/2020 71 31/08/2020 72 03/09/2020 73 18/08/2020 74 08/09/2020 75 19/08/2020 76 22/09/2020 83 10/09/2020 Vejen Byggeselskab Afdeling Dato 1 22/09/2020 2 10/09/2020 4 01/09/2020 7 31/08/2020 8 03/09/2020 9 27/08/2020 10 15/09/2020 12 10/09/2020 13 26/08/2020 14 01/09/2020 15 27/08/2020 16 26/08/2020 17 08/09/2020 18 25/08/2020 19 08/09/2020 20 17/09/2020 22 03/09/2020 25 01/09/2020 26 22/09/2020 27 27/08/2020 29 23/09/2020 29 24/09/2020 30 23/09/2020 31 10/09/2020 Grønnevangen Afdeling Dato 1 15/09/2020

19.00 17.00 17.00 17.30 17.00 17.30 17.30 17.00 17.00 17.00 18.30 17.00 18.00 16.30 17.00 17.00

Kulturhuset, Levisonsvej 22 Sct. Jørgens Gård, Kirkesalen, Hospitalsgade 4 Mødelokalet, Tvedvej 16A Fælleshuset, Snebærvej Vonsild forsamlingshus, Hjarupvej 40 Fælleshuset, Hvidtjørnevej 12 Fælleshuset, Askøvænget 34 Sct. Jørgens Gård, Kirkesalen, Hospitalsgade 4 Dalby Skole Rosenhuset, Festsalen, Suomivej 3 Kvarterhuset, Junghansvej 121 Mødelokalet, Tvedvej 16A Fælleshuset, Skovvænget 30 Mødelokalet, Tvedvej 16A Kvarterhuset, Junghansvej 121 Rosenhuset, festsalen, Suomivej 3

Tidspunkt 19.00 19.00 19.00 19.00 17.00 17.00 19.00 17.00 17.00 17.00 19.00 17.00 17.00 17.00 19.00 19.00 19.00 17.00 17.00 16.00 14.30 10.00 17.00 17.00

Mødested A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen Mødestedet Lindegården, Lindegården 3, 6690 Gørding Mødestedet Lindegården, Lindegården 3, 6690 Gørding A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen (fælles med afd. 31) A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen (fælles med afd. 16) A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen (fælles med afd. 25) Mødestedet Lindegården, Lindegården 3, 6690 Gørding A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen (fælles med afd. 13) A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen Mødestedet Lindegården, Lindegården 3, 6690 Gørding A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen (fælles med afd. 14) A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen Mødestedet Lindegården, Lindegården 3, 6690 Gørding Lindecentret, Lindeparken 26, 6622 Bække Birkely, Maltvej 58, Askov, 6600 Vejen Veum Bøg, Hovedgaden 2, 6621 Gesten A.B. Vejen Byggeselskab, Falkevej 6, 6600 Vejen (fælles med afd. 12)

Tidspunkt 17.00

Mødested Vonsild forsamlingshus, Hjarupvej 40

Guide: Sådan får du indflydelse Som beboer hos os bliver du hvert år inviteret til et vigtigt møde: Afdelingsmødet. Det er her du og de andre beboere vælger medlemmerne af afdelingsbestyrelsen og kommer med forslag, der kan forbedre boligområdet. Følg guiden og få indflydelse.

1. Få idéen Tænk dig om. Er der brug for nye initiativer i din boligafdeling? Lad dig eventuelt inspirere af temaet i BOVIA Magasinet

5. Afdelingsmødet

2.

Beskriv dit forslag

Hvis det giver mening at stemme om dit forslag kommer det til afstemning på afdelingsmødet. De beboere, der møder op, har to stemmer pr. husstand. Du kan selv fremlægge dit forslag eller få en anden til det, men det er ikke et krav.

På minside.bovia.dk finder du en blanket, hvor du kan beskrive idéen, så de andre beboere kan stemme ja eller nej til den.

4.

Aflevér dit forslag Senest 14 dage før afdelingsmødet (gerne tidligere) skal du aflevere forslaget til afdelingsbestyrelsen eller til BOVIA. BOVIA hjælper dig gerne med forslaget.

3. Undersøg dato Se dato på afdelingsmødet i din boligafdeling på midtersiderne i dette tillæg

Hvad er et forslag?

Et forslag skal have konsekvenser for alle beboere eller for boligafdelingens økonomi for at blive behandlet på afdelingsmødet. Det kan for eksempel dreje sig om forslag til boligafdelingens fremtidige vedligeholdelse, råderetsbestemmelser, brug af fællesarealer eller ændring af husordenens bestemmelser. Det skal også være kort og konkret formuleret, og derfor har BOVIA lavet en blanket til dig, der vil stille et forslag til næste afdelingsmøde.