Bovia Magasinet marts 2017

Kolding • Lunderskov • Billund • vejen • Grindsted

Marts 2017 • 3. årgang

magasinet

For alle Bovias beboere

Mad & Fællesskab Tema om mad & fællesskab i boligafdelingerne

4-13 Nye medlemmer i BOVIA

Kom på besøg i Bakkelien

Hvad er en boligforening?

Tre boligorganisationer går med i BOVIA

Vi præsenterer afdeling 26 Bakkelien i Billund

Læs vores guide om boligforeninger

3

16

14

1

” Leder BOVIA MAGASINET Nr. 1 – marts 2017 3. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Tage Øhlenschlæger Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Deeka Muhammed med sin datter BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Vi tror på, at en styrket ledelse gør, at vi kan flytte vores organisationer. Effektiv drift kræver effektiv ledelse. Det er et mål vil vi forfølge, for det er afgørende, at nogen går forrest.

Karl-Jørn Petersen

Kære beboer. Kære læser.

Som du kan læse i artiklen på modsatte side, har vi fået tre nye medlemmer af BOVIA siden sidst. Det er Vejen Byggeselskab, Grindsted Boligforening og Byggeforeningen af 1949. Vi byder de nye boligorganisationer velkommen i fællesskabet og glæder os over at få deres fire nye repræsentanter ind i bestyrelsen.

Vi kender hinanden lidt i forvejen, da BOVIA har bistået med ledelse i både Grindsted og Vejen et års tid. Vi har oplevet, at det har været en god proces frem til beslutningen om at gå “all in” og blive en del af BOVIA. Der er stort potentiale i at blive del af et større fællesskab, samtidig med, at den enkelte boligorganisation bevarer sin egen selvstændighed og identitet. Det kan du læse mere om på side 14-15.

Der er nu sat et arbejde i gang med at styrke ledelsen af de nye medlemsorganisationer, og det er der fuld politisk opbakning til. Der kommer til at ske forandringer i den proces, og vi har forståelse for, at der måske er medarbejdere, som føler sig usikre på situationen. Der er nogle ekstra udfordringer ved at blive en del af stor organisation, og vi vil derfor være opmærksomme på, at alle bliver trygge.

Vi tror på, at en styrket ledelse gør, at vi kan flytte vores organisationer. Effektiv drift kræver effektiv ledelse. Det er et mål vil vi forfølge, for det er afgørende, at nogen går forrest. Kigger i krystalkuglen og ser fem år frem.

Det er det, vores boligorganisationer efterspørger. Vi tror på, at fælles arbejdsgange og fælles IT-platform gør os mindre sårbare. At regelmæssig sparring, teamwork, vidensdeling, fokus på udvikling, efteruddannelse, stordriftsområder er vejen frem.

BOVIA vokser, og i vores del af verden sætter man jo lighedstegn mellem vækst og succes. Jeg mener, at succes kan måles ligeså godt på mange andre parametre, men vi må bare konstatere, at BOVIA efterhånden dækker et stort område, og vores medarbejdere må ud og varetage interesserne i mange kommuner.

Men der skal en vis volumen til at drive boliger effektivt i dag, og den volumen har vi. Ingen ved hvordan, det ser ud om fem år, men vi er godt rustet.

For de nye beboer bliver der umiddelbart ingen forandringer. Men til dem vil vi gerne sige, at i BOVIA lægger vi stor vægt på beboerindragelse og beboerdemokrati. Vi har kompetencer til og erfaring med at løfte store projekter i samarbejde med beboerne.

Sammen kan vi blive forandringsskabende - ikke bare forandringsparate.

Nok om administration og ledelse, foråret er kommet, vi skal ud at nyde det.

Karl-Jørn Petersen Formand, BOVIA Formand, AAB Kolding

1

4

7

2

5

8

3

6

1) Leif Nielsen, Vejen Byggeselskab 2) Tage Øhlenschlæger, Vejen Byggeselskab 3) Sigfred Kristensen, Grindsted Boligforening 4) Johannes N. Nielsen, Grindsted Boligforening 5) Eva Kristensen, Billund Boligforening 6) Jørgen B. Sørensen, Billund Boligforening (næstformand) 7) Anni Damgaard, AAB Kolding 8) Karl-Jørn Petersen, AAB Kolding (formand) 9) Mogens Hinrichsen, AAB Kolding

9

ening r o f g i d Bol ab e t s d n Gri eselsk f 1949 g g y B Vejen reningen a o Byggef

Foto: Colourbox

Nye

medlemmer af Bovia

Tre boligorganisationer i Vejen og Grindsted er blevet medlemmer af BOVIA. Grindsted Boligforening, Vejen Byggeselskab og Byggeforeningen af 1949 har valgt at træde ind i administrationsselskabet Bovia, der administrerer almene lejeboliger i Kolding og Billund. Det er sket med virkning fra pr. 1. januar 2017, således at Bovia nu administrerer deres 2.300 boliger.

- Vi tror på, at et større netværk og mere samarbejde er vejen frem, hvis vi skal klare fremtidens udfordringer med hensyn til effektiv drift, kvalitetssikring og kompetent ledelse. Det mener vi, BOVIA kan give os samtidig med, at vi kan bevare vores selvstændige identitet, værdier og historie, siger Leif Nielsen, formand for Vejen Byggeselskab.

De tre boligorganisationer har haft et samarbejde med BOVIA siden efteråret 2015, da deres tidligere forret-

ningsfører, Nis Christian Sørensen, gik på pension. Der har primært været behov for ledelse, som har været udført af den daglige ledelse i BOVIA. Samarbejdet førte til, at BOVIA i foråret 2016 åbnede op for muligheden for at gå med i administrationsselskabet som ejere, og ideen er blevet præsenteret på de respektive boligorganisationernes repræsentantskabsmøder og generalforsamlinger.

Boligorganisationer bevarer kontorer og selvstændighed Alle tre boligorganisationer sagde ja tak.

- Vi hilser de nye boligorganisationer og deres beboere velkommen i vores fællesskab. Sammen kan vi skabe den bedste administration i regionen, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA.

Grindsted Boligforening, Vejen Byggeselskab og Byggeforeningen af 1949 forbliver selvstændige boligorganisationer, og deres to lokale kontorer i Grindsted og Vejen bliver bevaret som en del af BOVIA. - Det er vigtigt, at beboerne har et sted at gå hen i nærområdet, hvis der er behov for det i dagligdagen. Vi fjerner ikke nogen opgaver lokalt, men kører det hele videre som i dag med et større fokus på effektivitet og ensartede forretningsgange, siger Per Nielsen.

I forbindelse med de nye medlemskaber er bestyrelsen i BOVIA blevet udvidet fra fem til ni medlemmer, og BOVIA administrerer nu ca. 8.000 almene boliger i Vejen, Grindsted, Kolding, Lunderskov og Billund.

3

TEMA: Mad og fællesskab

”

Det at spise sammen er noget, man gør, når man hygger sig. Det er en måde at skabe en hyggelig stemning på.

4

VI KAN LIDE AT MØDES OM ET GODT MÅLTID Mad er en god katalysator for, at vi mødes med hinanden. Vi kan lide at putte noget i munden, mens vi snakker. Mad styrker fællesskabet i en tid, hvor fællesskab ellers nemt kan blive trængt af en travl hverdag, og hvor massemedier konstant tilbyder adspredelse på utallige platforme. Danskerne kan lide at spise sammen, når de har mulighed for det. 89 % af dem, der bor flere sammen, spiser aftensmad sammen mindst fem dage om ugen, viser Madindeks, der er en årlig måling af danskernes madkultur. Det gælder for de enkelte familier, men også i større fællesskaber, for eksempel dem som findes blandt beboerne i en boligforening.

Hvad er det, mad kan? Et måltid er en pause, et afbræk, et uhøjtideligt ritual omkring et dækket bord. En antropolog

studerede danskernes madvaner og observerede, at for danskerne er måltider først og fremmest sociale begivenheder. Det at spise sammen er noget, man gør, når man hygger sig. Det er en måde at skabe en hyggelig stemning på. Det er vigtigste er formen, at maden er god, kommer i anden række, konkluderede antropologen, der hedder Richard Jenkins.

Men danskerne kan godt lide at gøre lidt ekstra ud af det, når der kommer gæster. Når der er gæster til bords vægter danskere en lang række forhold omkring måltidet højt, viser målingen af danskernes madkultur. 79 % erklærer sig helt eller delvist enige i, at de føler sig mere motiverede for at gøre maden lækker og anrette den pænt. 80 % bruger mere tid på at tilberede maden. 48%

angiver, at de i et vist omfang bruger dyrere råvarer.

Man kan også mødes og lave mad sammen. Her kommer boligforeningerne for alvor på banen. Ude i de enkelte boligafdelinger trives madklubber nemlig i bedste velgående. Især blandt de ældre men også blandt de yngre og deres børn.

BOVIA Magasinet har været på besøg i to boligafdelinger, hvor beboerne dyrker fællesskabet omkring mad. Her mødes mange mennesker regelmæssigt for at spise sammen. Vi har også talt med Frida Paustian, om at mødes i mindre målestok omkring et måltid under meget uformelle former. Vi håber, at du som læser kan bruge artiklerne som inspiration til at mødes med andre mennesker og spise.

God appetit!

5

TEMA: Mad og fællesskab

Årstiden har betydning for antallet af beboere, der møder op. En forårs- eller sommeraften kommer flere end i de mørke måneder.

Så er der serveret! Dagens menu står på krebinetter, kartofler og grønt.

Tekst af Marlene Grøftehauge

Mormormad hitter i afdeling 23 Duften af hjemmelavet mad stiger op fra en kælder på Snerlevej én torsdag om måneden. Så står der nemlig fællesspisning på programmet for beboerne i AAB Koldings afdeling 23.

Krebinetter på størrelse med håndflader ligger linet op side om side på en bageplade i ovnen. På komfuret ovenover står fire velvoksne gryder skulder ved skulder. Der skal være plads til krebinetternes følgesvende: Kartofler, ærter, gulerødder og en god opbagt sovs.

Vi er i køkkenet i en kælder på Snerlevej i Kolding. Klokken 17.30 skal der være fællesspisning for den flok beboere, der har meldt sig til.

I duft og damp står Kirsten Bendtsen med en grydeske i hånden. Hun er formand for afdelingen på Snerlevej og initiativtager til fællesspisningen, der har været på programmet den tredje torsdag i hver måned siden september sidste år.

- Jeg synes, der manglede noget. Og jeg

6

har hovedet fuld af idéer, så jeg tænkte, at vi skulle mødes og spise sammen. Så kan vi hygge os og lære hinanden at kende, siger Kirsten, inden hun åbner ovnen for at tjekke krebinetterne. Varm damp vælder ud og dugger Kirstens briller til.

- Uh, nu er det irriterende at have briller, siger hun og vifter dampen væk.

Sovs uden klumper Kirsten selv og beboerne Lea Mikkelsen og Finn Nielsen har stået for madlavningen denne torsdag, hvor krebinetterne stadig syder og spreder en duft af forventning. Madholdet har med vilje valgt en klassisk ret, som hun ved fænger an.

- Det er jo ældre mennesker, der kommer her, så det skal ikke være for mo-

derne. Og skal det være let at lave til mange. Det er mormormad, vi laver, konkluderer hun og nævner, at de også har serveret gullasch, panereret flæsk med persillesovs og forloren hare.

Lea Mikkelsen står for sovsen, som hun sætter en ære i bliver helt klumpefri. Da hun et øjeblik forlader gryden, driller Kirsten hende: - Lea, nu bliver sovsen én stor klump.

Bemærkningen får Lea til at lægge en hånd på hjertet, mens hun griner: - Du må ikke forskrække mig sådan, siger hun og rører ihærdigt videre.

Smager af mer’ De første beboere har stukket hovedet inden for og sat sig ved bordet. Det er

Fotos af Tor Stenstrop

Udover de månedlige fællesspisninger er der også banko og aktivitetsaftener i afdeling 23.

dækket fint med servietter. Dagens kokke serverer maden, der bliver modtaget med ivrige hænder.

De første mmm-lyde breder sig rundt i lokalet. Én udbryder: - Det smager af mer’!

Og det er der vist bred enighed om. Henny Gabriel bor alene i sin lejlighed på Snerlevej, så hun nyder at komme ud og spise med andre.

- Jeg står ikke og laver krebinetter til mig selv derhjemme. Men ih, hvor det smager godt, siger hun og napper en halv mere til den sidste sovs på tallerkenen.

Snakken går over maden, mens Kirstens små hunde, Tjalfe og Pjevs, tripper omkring i håb om at få en lille rest af de lækre sager.

Når Kirsten kommer hjem efter en fællesspisning, er hun brugt. Men det er ikke den følelse, der dominerer.

- Jeg føler, at jeg får meget mere, end jeg giver. Det er så hyggeligt at mødes med andre og føle, at man bidrager.

Skal der også være fællesspisning i din afdeling?

Synes du, ligesom Kirsten Bendtsen, at det kunne være hyggeligt at afholde fællesspisning for beboerne. Her får du hendes råd til at komme godt i gang: • Book et lokale, hvor I kan være mange til spisning.

• Lav nogle invitationer til den første fællesspisning og smid i postkasserne i din afdeling.

• Find en kreds af venner og bekendte, der vil hjælpe med at købe ind, lave mad og vaske op.

• Beregn to timer til madlavningen.

• Uddeleger opgaverne, så du ikke skal stå med det hele selv.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at maile til Kirsten Bendtsen på kirstenbendtsen51@gmail.com

7

Tema: Mad og fællesskab Travle børnefamilier behøver ikke at spise alene.

Med konceptet SOS er det tilladt at møde op, spise og “skride”.

Af Marlene Grøftehauge

SOS til børnefamilier

Hverdagen brager derudad. Den ene dag tager den anden, og der går månederne imellem, at I får set jeres venner.

Løsningen hedder Spis og Skrid - eller ganske enkelt: SOS. Arbejde, børn, huslige pligter og fritidsaktiviteter fylder hver en tomme i Frida Paustians og hendes families kalender.

Og i weekenderne snurrer hamsterhjulet videre med børnenes fodboldkampe, tennisturneringer og familiebesøg. Sådan som livet ser ud for rigtig mange andre børnefamilier. Det er svært at finde tid til at se vennerne – eller rettere: Sådan var det. For 44-årige Frida Paustian blev på et tidspunkt så træt af aldrig at se andre voksne i hverdagen, at hun fik en idé: Spis og Skrid.

8

- Konceptet er egentlig bare løsningen på en udfordring, mange har. Det er børnefamilier, der mødes til aftensmad på skift hos hinanden et antal gange om måneden. Der er et fast tidspunkt at komme på og et fast tidspunkt at skride på. Det skaber nogle rammer, så vi ikke behøver diskutere noget. Det er en nem vare at tage ned fra hylden og få det til at ske, fortæller Frida Paustian, der holder Spis og Skrid omtrent én gang om ugen med forskellige vennepar. Og reaktionerne var da også lutter positive,

Frida Paustian er kvinden bag Spis og Skrid – et koncept, der er lige til at kopiere for andre børnefamilier.

da hun skrev en mail til vennerne om idéen: - De var alle sammen med og syntes, det var genialt. De havde jo samme udfordring og dilemma. Nu mødes vi hos hinanden til en gang hverdagsmad klokken 17.30 og bryder op igen klokken 19.30. Så er der tid til at putte børn bagefter, og der er stadig noget tilbage af aftenen.

Giver god energi Spis og Skrid betyder, at hun og gemalen Thomas og deres børn Esmeralda på 11 år og Sylvester på otte år ser deres nære relationer meget oftere, end de g jorde før.

- Vi får en voksensnak om, hvordan det går på arbejdet og derhjemme. Det inspirerer og giver god energi. Og vi ved, hvor hinanden er i livet. Før kunne der godt gå tre-fire måneder, hvor vi ikke sås. Vi følte, at vi kom langt væk fra hinanden, siger Frida, der bor i Københavnsområdet og til daglig arbejder som iværksætter og journalist.

Vennerne bor i enten gåafstand eller kort afstand i bil fra Frida og hendes familie. Men bor vennerne lidt længere væk, anbefaler hun Spis og Skrid søndag morgen i stedet for.

- Søndag morgen er der lidt bedre tid til transport, og hvis man mødes klokken ni og bryder op klokken 12, er der stadig noget tilbage af dagen. Det skal ikke være nogen fancy brunch, men bare noget brød, smør, pålæg, ost og kaffe, anbefaler Frida, der nyder at mærke fællesskabet omkring selv og sin familie i kraft af Spis og Skrid: - Vi mennesker er jo bare et flokdyr, der har brug for at være i et fællesskab. Og så snart vi mærker det, bliver vi trygge og glade, fordi vi får input udefra. Hvis vi ikke involverer os, bliver vi fattige på fællesskab. Og det tror jeg ikke, at vi som mennesker kan tåle, siger Frida, der også inviterer forældre til børnenes legekammerater til at spise med af og til: - Større projekt er det jo heller ikke, når man alligevel selv skal have aftensmad. Den mentale forhindring i at lade nogle komme og spise er blevet mindre.

Vi er blevet rørt på selskabsmusklen i hverdagen, og det nyder vi alle.

Thomas’ kylling i karry

Hvordan kommer vi i gang med Spis og Skrid?

Frida Paustians mand, Thomas, laver ofte denne ret, når familien holder Spis og Skrid:

Vælg nogle relationer, I gerne vil være sammen med. Skriv idéen til dem og spørg, om de har lyst til at komme til Spis og Skrid hos jer. Sæt rammen tydeligt op: Kom 17.30 og gå 19.30. Sæt datoer frem til sommerferien eller til næste nytår, hvor I så skiftes til at lægge hus og mad til.

Understreg, at det er hverdagsmad.

Lav de retter, I ellers ville have lavet. Det er ikke gourmetmad, og I skal ikke præstere noget.

Sæt en ramme for børnene også: ’Når I har spist, har vi sat et brætspil op i stuen’. Så er I fri for at have børnene hængene på armen. Lav måske et lille frugtfad til dem. Sæt dem ikke til at spille iPad. Når I sidder ved bordet med børnene, så vær bevidst om, at I skal øve dem i at samtale. Hvordan går det til tennis? I skolen? Osv. Spørg til gæsterne. Det er en oplagt mulighed for at lære børnene at være sociale omkring et spisebord

Hvad skal vi servere?

Frida Paustian giver her otte bud på retter, der egner sig perfekt til Spis og Skrid, da de er nemme at skalere op og ned i mængde: Spaghetti bolognaise Lasagne Laks med salat Gullasch (kan laves dagen før) med salat Hjemmelavet pizza Kylling i karry Chili con carne Flæskestegssandwich Fiskefrikadeller

Opskriften er på slum, så du må selv beregne mængden i forhold til det antal personer, I er.

Kyllingefileter Karrypasta Kokosmælk Koriander Karrypasta Hønsebouillon Vand Hvidløg Ingefær Soja Sesamolie

Tjek Spis og Skr id på Facebook: Søg på ’Spis og Skrid’

Skær fileterne i passende stykker.

Lav en tyk sovs af koriander, hvidløg, ingefær, karrypasta, soja og sesamolie i en minihakker.

Svits kyllingen i kokosolie på panden og svits den i karry. Når kyllingen er hvid på alle sider, vender du den i den tykke sovs. Vend rundt et par gange.

Tilsæt en halv liter kogt vand med hønsebouillon og lad det simre. Tilsæt evt. fiskesovs efter smag.

Tilsæt kokosmælk og kog det sammen i fem minutter.

Server retten med ris (helst fuldkorn) eller revet rå blomkål.

Snit nogle grøntsager og læg på et fad til børnene, hvis det trækker lidt ud med at få maden færdig.

9

Tema: Mad og fællesskab

Af Marlene Grøftehauge

- Hej! Skal I også spise her?

Flere sæt brune nysgerrige øjne kigger på BOVIAs udsendte medarbejdere, der denne fredag aften er på besøg i Børnekontakten, et værested i AAB Koldings boligafdeling Skovparken . Normalt lukker stedet klokken 18, men fire gange om året bliver åbningstiden udvidet med en time, når der er fællesspisning for børn og forældre.

En duft af kardemomme, karry og koriander slår os i møde fra køkkenet, hvor en gruppe somaliske mødre er i fuld gang med madlavningen. To kvinder sidder og skræller gulerødder ved et bord, mens andre rører i gryderne ved komfuret.

Deeka Muhammed fortæller ivrigt om retterne, som blandt andet er en risret med grøntsager og en gryderet med kylling. Hun er medlem af Børnekontaktens forældreråd og stiller hjertens gerne op som frivillig, når der er brug for ekstra hænder ved arrangementer.

- Det er godt at have sammenkomster, så man kan snakke sammen, siger hun og retter på det leopardfarvede tørklæde, som hun har bundet sit hår op under. Hun har selv seks børn mellem to og 17 år, så det er ingen større sag for hende at lave mad til mange.

- Skal du op til mor, spørger Deeka sin yngste datter, Medina, som er løbet grædende hen til hendes ben. Hun tager den lille op på hoften, mens den anden hånd flittigt rører videre i gryden.

Fællesspisning med somalisk krydderi Fire gange om året dufter der af mad fra hele verden, når værestedet ’Børnekontakten’ i Skovparken i Kolding indbyder til fællesspisning.

Foto: Tor Stenstrop

Tilløbsstykke En gruppe somaliske kvinder står bag indkøb og madlavning denne aften.

10

Børnekontakten holder fællesspisning for fjerde gang. I aften er temaet somalisk mad, men der har også været bos-

”

Her ser vi ikke på hudfarven, men laver en masse sjov og ballade.

Har man gået i Børnekontakten, vokser man ikke op og bliver racist.

Gada Allouzh

nisk aften, arabisk og dansk tema. Aftenerne er en idé, der oprindelig kom fra forældrerådet, og den hilste daglig leder Leif Dam Kristensen straks velkommen.

- Når forældrene kommer med forslag, er det bare med at sige ’thumbs up’. Det er sjovt og anderledes at mødes på denne her måde, siger han og stikker en tommelfinger i vejret.

Klokken nærmer sig spisetid, mens først skal bordene sættes op som caféborde med plads til fire omkring hver.

Leif går rutineret i gang, mens han undervejs får løst et par småkonflikter mellem nogle af børnene.

Bente Ginnerskov Hansen er boligsocial medarbejder hos ByLivKolding og bruger en del af sin arbejdstid i Børnekontakten. Denne fredag er hun også med, og hun glæder sig over, at fællesspisningen er et tilløbsstykke.

- Vi har plads til 30 børn og forældre, men vi kunne sagtens være dobbelt så mange. Det er populært at komme og sma-

ge andres mad, siger hun og forklarer, at tilmeldingen til fællesspisningerne foregår efter først-til-mølle-princippet.

Somalisk mad er det bedste Buffeten er ved at være klar, men før spisningen skal en gruppe børn nå at indfange en kasse vildfarne kugler til et kalaha-spil.

- I skal rydde op nu. Og jeg mener det, lyder det strengt fra én af de voksne.

Da kuglerne er på plads, er det tid til at gå ombord i alle de lækre, farverige retter, som er linet op på et stort bord med dug. Støjen fra de legende børn bliver næsten øjeblikkeligt afløst af mmm-lyde. Én af de meget tilfredse spisende er Gada Allouzh, som sidder sammen med sin seks-årige datter, Lara.

- Somalisk mad er det bedste, jeg ved.

Det er sammensætningen af krydderier, der er helt fantastisk, lyder de rosende ord fra Gada, der selv stammer fra Libanon.

For hende er det vigtigt, at alle nationaliteter mødes hos Børnekontakten, hvor hun i øvrigt selv gik som barn.

- Her ser vi ikke på hudfarven, men laver en masse sjov og ballade. Har man gået i Børnekontakten, vokser man ikke op og bliver racist, siger Gada, inden hun sætter gaflen i resten af delikatesserne på sin tallerken.

Børnekontakten Børnekontakten i Skovparken er et værested for børn mellem seks og 10 år.

Børnene kan komme om eftermiddagen og lege, få justeret deres cykler, tale med en voksen og komme i gang med deres fritidsinteresser.

Sommetider tager børn og pædagoger ud af huset på udflugter.

Børnekontakten er en del af KFUM’s sociale arbejde.

Læs mere på www.boernekontakten.dk

En bugnende buffet får tænderne til at løbe i vand hos store og små, som er mødt op for at spise sammen.

11

TEMA: Mad og fællesskab

P.S. Krøyers berømte maleri fra 1888 “Hip hip hurra!” af en Skagenfrokost.

Det gode måltid har altid dannet rammen om socialt samvær med gamle venner og nye bekendtskaber.

Dengang som nu.

Det sociale måltid kan redde fællesskabet At være sammen om måltidet er godt for os mennesker.

Madsociologer mener, at måltidet kan være med til at knytte os sammen og give os langvarige relationer.

For traditionen er urgammel.

12

Vi har altid g jort det. Lige siden stenalderens jægere samlede sig omkring bålet til den moderne kernefamilies måske eneste fællesstund omkring middagsbordet, har vi mennesker mødtes og spist sammen. Men danskernes mere og mere travle hverdag og en voksende singlekultur sætter det sociale måltid under pres.

I dag bliver det urgamle koncept ligefrem italesat påny af fagfolk, der ved noget om den slags. Social food kaldes det, når maden skal være en del af en social begivenhed.

Madfestivalen Copenhagen Cooking, der holdes hvert år i hovedstaden, har haft særligt fokus på social food. Publikum kunne spise ved langborde, på eksotiske gadekøkkener eller ved mobil-

køkkener på Københavns pladser, og de blev opfordret til at tale ligeså meget med sidemanden, som dem de kom med.

Fælleskabet omkring mad I forbindelse med festivalen fortalte en af arrangørerne, at hvis vi mennesker har haft en særlig spiseoplevelse, så er det de mennesker vi har været sammen med der får os til at huske. Maden får folk til at tænke tilbage på oplevelsen.

Madsociolog Christian Stenbak Larsen fortalte ved samme lejlighed, at mad ligefrem er god til at facilitere det første møde mellem to eller flere mennesker.

- Mad virker forløsende. Hvis vi spiser er vi ikke sammen om ingenting, det

Måltidet, det at vi spiser sammen, kan være en redningsplanke for fællesskabet, mener samfundsforsker Jens Ulrich.

bliver ikke akavet. Vi er sammen om et formål, når vi spiser mad eller drikker kaffe, sagde han til Berlingske.

Publikum blev også spurgt, og en af de spisende svarede, at mad giver hygge og et godt samtaleemne, fordi man man taler om maden.

- Hvis man møder nogen i toget og snakker med dem, forventes man at gå hver til sit. Men hvis vi først har siddet med en kop kaffe mellem os, eller et måltid, så er vi et skridt på vejen til et mere varigt socialt forhold, uddybede madsociolog Christian Stenbak Larsen overfor Berlingske.

Måltidet kan redde fælleskabet Måltidet kan ligefrem redde vores smuldrende fællesskaber, mener Jens Ulrich,

ph.d. og samfundsforsker ved Aalborg Universitet. For hvordan ser det ud, hvis vi prøver at tage temperaturen på vores fællesskaber i dagens Danmark. Ikke for godt. Tidligere var det lokalmiljøet og familien, der dannede grobunden for vores fællesskaber. I dag har lokalmiljøet mange steder udspillet sin rolle. Vi er blevet så mobile, at det lokale ikke længere har nogen betydning. Forsamlingshuset er lukket, og den lystige snak i baglokalet hos den lokale købmand er for længst erstattet af anonyme chatgrupper på nettet. Familien er også under pres.

Hvordan redder vi så denne selvskabte mangel på fællesskaber, spørger Jens Ulrich.

Måltidet, det at vi spiser sammen, kan være redningsplanken for fællesskabet, mener han. Måltidet er karakteriseret ved, at vi spiser sammen uden at spise det samme. Vi spiser et måltid, men vi gør det fra hver vores tallerken. Måltidet kan på denne måde ses som en unik form for samhørighed, hvor der både er plads til det fælles og til det individuelle.

Der er heller ingen tvivl om, at maden har fået en stadig større betydning i vores moderne samfund, fastslår samfundsforskeren.

Måltidet er den institution, som gør fællesskabet muligt. Måltidet danner rammerne.

13

Almen Info

Boligforeninger for begyndere En boligforening er stiftet af en frivillig sammenslutning af mennesker med det formål at bygge og udleje boliger. Her er en guide om boligforeninger for begyndere (og lidt for viderekomne).

Boligforeninger bygger og udlejer almene boliger. Alle kan bo i en almen bolig – og alle gør det. Beboerne er alt fra folkeskolelærere og frisører til forskere og folkepensionister. Som lejer i en almen boligforening har du en række fordele og rettigheder, som en lejer af en privat udlejningsbolig, ikke har. Der er for eksempel ikke nogen, der skal tjene på din husleje. Din husleje afspejler de omkostninger, der er – og regnskabet skal så vidt muligt balancere hvert år.

Beboerne bestemmer En anden fordel er, at du som lejer i en boligforening, kan være med til at bestemme. Der er nemlig demokrati. Hver boligafdeling har en bestyrelse bestående af beboere. Bestyrelsen er med til at træffe afgørelse om vedligeholdelse, fornyelse og forbedringer, ligesom den fastsætter regler om beboerlokaler, vaskerier, legepladser, grønne områder og mange andre ting.

14

Bestyrelsen skal dog have de vigtigste beslutninger godkendt i boligafdelingens parlament: afdelingsmødet. Der er ordinært afdelingsmøde en gang om året og alle beboere kan møde op og afgive deres stemme.

Beboerdemokratiet er en hjørnesten i boligforeningerne, og det er endda vedtaget ved lov af Folketinget.

Boligselskaber og administrationsselskaber Mange boligforeninger står selv for administrationen af boligerne og de ansatte. Udover boligforeninger findes der også boligselskaber og administrationsselskaber. Boligselskaber kan bygge og udleje boliger efter de samme principper som boligforeningerne. Som regel er boligselskaber etableret af kommunen eller et administrationselskab. Et administrationsselskab driver flere boligforeringer eller boligselskaber, som ikke selv ønsker at stå for opgaven. Det vil sige, at selskabet sørger for, at boliger-

Boligforeninger for viderekomne For at gøre det lettere har boligforeninger og boligselskaber fået navnet boligorganisationer i fagsproget. En boligorganisation har en hovedbestyrelse, der er demokratisk valgt. Det er hovedbestyrelsen, der søger kommunen om tilladelse, staten om støtte og kreditforeningerne om lån til at opføre et bestemt antal boliger i et byggeprojekt.

Boligorganisationen bygger boliger etapevis, altså i boligafdelinger: afdeling 1, afdeling 2, afdeling 3 og så videre. I hver boligafdeling der er opført, vælger beboerne hvert år beboere til en afdelingsbestyrelse, der bestyrer afdelingen i henhold til boligforeningens vedtægter. Samtlige afdelingsbestyrelser i boligorganisationen udgør boligorganisationens repræsentantskab, der er boligforeningen øverste myndighed. Hvert år afholder repræsentantskabet et møde og vælger en hovedbestyrelse - ofte på fem personer. Det er repræsentantskabet, der træffer beslutning, om der skal bygges flere nye afdelinger og om vedtægterne skal ændres. Som regel er det hovedbestyrelsen, der fremlægger et forslag på repræsentantskabsmødet om at bygge flere boliger.

Nogle få boligorganisationer gør det på en lidt anden måde. De afholder hvert år en generalforsamling, hvor alle de bolighavende medlemmer i samtlige boligafdelinger har stemmeret, og her vælger de boligorganisationens hovedbestyrelse.

Lovmæssigt er der i dag kun to forskellige typer af almene boligorganisationer: Almene boligorganisationer med boligafdelinger og almene boligorganisationer uden afdelinger. Sidstnævnte er almene administrationsorganisationer, der som BOVIA administrerer andre almene boligorganisationer.

ne bliver lejet ud, sørger for ind- og udflytning, opkræver husleje, sørger for at boligerne bliver vedligeholdt og servicerer beboerdemokratiet.

BOVIA er et administrationsselskab, der er stiftet af de to boligforeninger, AAB Kolding og Billund Boligforening. BOVIA står for driften i syv boligforeninger/ selskaber, der alle har bevaret deres egen selvstændighed og identitiet.

Fakta I dag er der næsten 550 boligselskaber og -foreninger, der ejer godt 550.000 almene boliger i knap 8.000 afdelinger. Her bor cirka en million beboere, og de kan være med til at vælge deres egen afdelingsbestyrelse.

15

Her bor vi

Tekst og foto: Marlene Grøftehauge

En sø og en bakke udgør et fint, grønt område ved Bakkelien, der også ligger tæt på Billund by, skolen, svømmehallen og Legoland.

’Her er der trygt at bo’ For Jane Amlund Schultz er Bakkelien i Billund et trygt sted at lade sine børn bo og færdes. Det betyder alt for den 35-årige alenemord.

En januardag faldt sneen hvid på bakken lige over for Jane Amlund Schultz’ hus på Bakkelien i Billund. Janes børn var straks fyr og flamme efter at finde kælkene frem, så de kunne myldre af sted sammen med områdets mange andre børn.

- Vi måtte droppe svømning den dag, fortæller den 35-årige kvinde med et smil.

Historien om dagen på kælkebakken står langt fra alene, når Jane Amlund Schultz fortæller om livet på Bakkelien. Til august er det fire år siden, hun flyttede ind i sin bolig sammen med børnene Marcus og Mai. Og det har hun aldrig fortrudt.

- Det er trygt at bo her og at gå ud og lege for børnene. De kender rigtig mange på deres egen alder her - alene fra Mais klasse bor tre-fire af børnene herude. I begyndelsen var der nogle gange en håndfuld børn med herhjemme om eftermiddagen, fordi de lige kom forbi, fortæller Jane, der har boet alene med børnene, siden de var helt små. I dag er Marcus 10 år, Mai er otte, og begge går på den nærliggende Billundskolen.

På sommeraftener er der altid liv og glade dage på vejene ved Bakkelien, hvor børnene drøner omkring på deres cykler, løbehjul og rulleskøjter. Og beboerne er da også gode til at tage hensyn til de kære små, når de møder dem i deres biler.

- Alle her ved, at de skal sætte farten ned, når de kører her. Det giver en følelse af sikkerhed, synes Jane.

Kaffeklub og grillaften Tryghed, sikkerhed og fællesskab er ikke kun nøgleord, når det gælder Janes børn. Hun føler sig også selv rigtig godt tilpas på Bakkelien, hvor hun blandt andet er med i en kaffeklub én fredag aften om måneden. Den består af otte nabokoner, som mødes hos hinanden på skift.

- Vi er sammen en fire-fem timer og får rigtig snakket af.

Det er hyggeligt. Og jeg behøver ikke en barnepige, for børnene ved, at jeg er bare to minutter væk og kan komme hjem

16

Jane Amlund Schultz nyder at bo på Bakkelien, hvor hendes børn kan løbe og lege uden bekymringer.

med det samme, fortæller Jane, der til daglig har travlt i jobbet som driftsoperatør i LEGO. Sidste sommer blev nabohyggen på Bakkelien udvidet til også at omfatte mænd og børn ved en grillfest på det grønne område lige ved Janes hus. Én sørgede for at stille telte op, mens andre gik sammen om at slæbe grill-udstyr og borde og stole hen i teltet. Og så steg duften af grillmad ellers op, da naboerne stimlede sammen.

- Det var en super god aften. Jeg tror, at de sidste gik hjem klokken tre om natten. Det er helt klart noget, vi vil prøve at arrangere igen.

Bakkelien består af lavenergihuse, som er bygget i 2010.

Hjælp din nabo – og dig selv I afdeling 26 i Billund har beboerne indført en nabohjælpsordning. Det er et værn mod indbrud og en måde at skabe tryghed på.

Ordningen betyder blandt andet, at de har opsat skilte med det officielle Nabohjælp-logo, at de sender hinanden en mail, hvis de tager på ferie, og at de i løbet af folks ferier kigger efter hinandens huse.

Du kan gøre det samme i din afdeling eller dit område.

Gå ind på www.nabohjælp.dk og læs, hvordan du kommer nemt i gang.

Jane nyder at bo tæt med sine naboer, og at hun ikke kan gå uden for en dør uden at møde nogen.

- Karl og Hanne (to naboer, red.) sidder ofte foran deres hus og læser om sommeren. Når folk går forbi, stopper de op og snakker. Jeg synes, at vi er tæt knyttet sammen herude, siger Jane, der sammenligner med det sted, hun boede før.

Her følte hun på ingen måde samme tryghed.

Men selv om Jane er super glad for Bakkelien, kunne hun godt tænke sig et værelse mere. Derfor drømmer hun om på sig at flytte til en anden lejlighed. Men det bliver helt sikkert ikke langt fra Bakkelien.

17

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

Service og information

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Vidste du at Hvis du ønsker at have et forslag med på dagsordenen til det ordinære afdelingsmøde, kan du i god tid sende det til administrationen. Jo før du sender dit forslag til os, jo mere tid har vi til at behandle forslaget og komme i dialog med dig og evt. din afdelingsbestyrelse.

Forslag, du ønsker taget op på det ordinære afdelingsmøder, skal dog senest 2 uger før afdelingsmødet være sendt til administrationen i BOVIA, Engstien 2a, Kolding. Forslag vil blive g jort tilgængelige for alle organisationens lejere senest 1 uge før beboermødet.

På www.bovia.dk findes en tekst-skabelon, der kan hjælpe dig igennem motiveringen af dit forslag. Den findes som PDF og Word-fil, og du finder den under menupunkterne ”Beboerdemokrati” og derefter ”Til dig i afdelingsbestyrelsen”.

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller Bovia.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

Bovia Bovia ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til Bovia, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

19

Håndværkerne var i fuld gang med opgaverne helt op til festlighederne gik i gang med røde pølser og takketale. Her kunne en tømrer vise et Samvirke fra 1962, som han havde fundet på et loft.

“Hurra, hurra, hurra!” for den ny afdeling 9 Tre høje hurra’er blev råbt ud over byggepladsen i Billund, da der tirsdag den 14. marts blev holdt rejsegilde på byggeriet i Billund Boligforenings afdeling 9 på Grindstedvej.

Byggeriet i afdeling 9 Billund består af en ombygning af husene, også kaldet en renovering, der er temmelig omfattende. Faktisk er det kun murene, der har fået lov at stå.

- Det er jo en byggesag, der får støtte fra Landsbyggefonden, så den har været længe undervejs. Derfor er vi glade for at være nået så langt, at vi kan i dag fejre rejsegilde. Vi kunne egentlig have holdt det tidligere, men ville gerne have godt vejr, så vi trak den lidt. Det har vi været heldige med, sagde byggechef i BOVIA, Niels Klausen med hentydning til det lille solstrejf, som i det samme faldt ned over byggepladsen.

- Vi er snart i mål, og det ser glimrende ud. Det er et flot resultat, som man kan se i den første færdige bolig, fortsatte han.

Niels Klausen takkede desuden Billund Boligforenings samarbejdspartnere, før han lod hurraråbene g jalde mellem mursten, stilladser og sandbunker.

Og så var der fri pølsebar med tilhørende drikkevarer til håndværkere, beboere, ansatte og andet godtfolk. Især de store Frankfurterpølser i baconsvøb var populære blandt de mandlige tilhørere.

Interesserede kunne efter pølsen besigtige den færdige bolig, der er en treværelsesbolig, der er lagt sammen af to tidligere et-værelsesboliger, nu med fin ny terrasse lige ud til Grindsted Å, der løber igennem byen.

Dagens indtryk: Der skal nok blive rift om de nye attraktive boliger i afdeling 9.