KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND
JUNI 2015 • 2. ÅRGANG
MAGASINET Indkaldelse
FOR ALLE BOVIAS BEBOERE
til afdelingsmøde Brug demokratiet og kom til afdelingsmøde i din boligafdeling (Se tillægget)
Hvad laver en afdelingsbestyrelse? Tema om afdelingsbestyrelsens rolle Læs temaet side
4-13
Sådan er din bolig finansieret
Utraditionelle boliger i Vonsild
Du og de andre beboere betaler af på byggeriet
Portræt af Solsikkehaven og Boligforeningen Grønnevangen
12
Spot på Skovparken
16
Ny fotoudstilling præsenterer flere af boligområdets beboere
1
LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 2 – juni 2015 2. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af Bovia. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.
”
Beboerdemokratiet betyder, at det reelt er beboerne, der bestemmer og kan gøre deres indflydelse gældende, der hvor de bor. Det er nærdemokrati, så det basker.
Kære beboer. Kære læser. Velkommen til endnu et magasin med godt læsestof til beboerne i de boliger, BOVIA administrerer. Denne gang introducerer vi et længere tema med fokus på demokratiet i den almene boligsektor og den lokale afdelingsbestyrelses rolle. Beboerdemokratiet betyder, at det reelt er beboerne, der bestemmer og kan gøre deres indflydelse gældende, der hvor de bor. Det er nærdemokrati, så det basker. Det er unikt, at vi som beboere langt hen ad vejen selv kan bestemme over vores fælles økonomi i boligafdelingen, men sådan har det faktisk ikke altid været. Tidligere havde man som beboer ret til at udtale sig, men ikke nogen beslutningsret. Og det var først helt oppe i 1980’erne, de beboervalgte afdelingsbestyrelser ved lov fik ret til at overtage et flertal af pladserne i alle boligorganisationers bestyrelser. For at beskrive demokratiet nærmere har vi sat nogle lokale afdelingsformænd og -bestyrelsesmedlemmer stævne til en samtale om, hvad de bruger demokratiet til der, hvor de bor. I temaet viser vi også eksempler på, hvordan man arbejder med bestyrelsesarbejdet og kommer med inspiration til idéer, som man kan arbejde videre med ude i boligafdelingerne. I BOVIA og de administrerede boligforeninger mener vi, at beboerdemokratiet er vigtigt at værne om. Beboerdemokratiet sikrer blandt andet, at huslejens størrelse holdes på et rimeligt niveau og giver også den enkelte beboer et ejerskab i forhold til boligafdeling og boligforening. Men skal beboerdemokratiet virke efter hensigten og være udtryk for beboernes ønsker, kræver det, at man som beboer deltager aktivt i demokratiet i ens egen boligafdeling. Vi vil derfor opfordre alle beboere til at komme til afdelingsmøde i efteråret. Det er her beboerne vælger den lokale afdelingsbestyrelse og i øvrigt beslutter nye større initiativer i boligafdelingen. Du kan læse mere om afdelingsmødet i det indstik, der følger med magasinet denne gang. Der er også andet end politik og demokrati i magasinet. I artiklen på side 3 kan du læse om online boligsøgning på BOVIAs hjemmeside. Og på side 14-15 fortæller vi detaljeret om, hvordan opførelsen af din bolig er finansieret. God læselyst og god sommer. Jørgen Bjerg Sørensen Formand, Billund Boligforening Næstformand, BOVIA
AF TOR STENSTROP
FLERE SØGER BOLIG PÅ
BOVIA.DK Ventelisterne til boliger er blevet længere, efter at man kan søge boliger på Bovia.dk. Siden begyndelsen af 2014 har det været muligt at søge blandt 5.300 boliger på BOVIAs hjemmeside, Bovia.dk. Det har g jort det både nemmere og billigere for den enkelte at søge bolig, og det er nok forklaringen på, at der er sket en mindre stigning i antallet af boligsøgende på ventelisterne. Det afspejler sig i en stigning i det totale antal af opkrævninger for ajourføringsgebyr på 3,7 procent. Helt konkret blev der i 2013, før den fælles opnotering trådte i kraft, totalt set sendt 8.562 opkrævninger ud, og det tal var steg i 2014 til 8.875. Altså 313 flere personer på ventelisterne i alle boligorganisationer i BOVIA.
Bovia.dk er en succes Det øgede interesse for BOVIAs hjemmeside kan også måles på et stort antal besøg. I perioden fra 17. oktober til 17. december 2014 var der 20.185 besøg fra 8.878 internetbrugere. De fleste besøg kommer fra Kolding, men det interessante er et betydeligt antal besøgende fra København, Aarhus, Esbjerg og Odense. Den gennemsnitlige varighed pr. besøg er 4 minutter og 33 sekunder, og hver bruger kigger i gennemsnit på omkring 7 sider, hvilket er et stort antal. Ved 76 % af alle besøg sker en interaktion med siden, hvilket viser, at det mest er sider med selvbetjening og boligsøgning, der bruges.
Nomineret til ”bedst på nettet” Den store aktivitet viser, at Internettet er en markedsplads, som boligsøgende i høj grad benytter sig af. Og at Bovia.dk er en løsning, der lever op til tidens krav til boligsøgning på Internettet, viser en nominering i Rambøll-konkurrencen ”Bedste boligorganisation på nettet i 2014”, hvor blandt andet brugervenligheden vurderes.
3
TEMA: AFDELINGSBESTYRELSENS ROLLE
En verden af
& muligheder indflydelse TEMA AF SUSANNE S. THORSEN OG TOR STENSTROP
4
Når du hører ordet beboerdemokrati, ser du måske jakkesæt og tunge dokumentmapper for dig. Men det skal du nu ikke. Du skal se en flok af dine naboer, der over en kop kaffe snakker om, hvordan man kan gøre jeres boligafdeling et endnu bedre sted at bo. Skal I have en bålplads? Et zumba-hold? Er der grund til at få kigget på reglerne for husdyrhold? Vil I arbejde for at få indrettet et fælles gæsteværelse, man kan leje? Mulighederne er mange, og du kan selv være med til både at få idéerne og bestemme, om de skal gennemføres. Dét er beboerdemokrati. På de næste sider kan du læse om, hvordan det er at sidde i en afdelingsbestyrelse, og hvilke muligheder det giver.
5
TEMA: AFDELINGSBESTYRELSENS ROLLE
Caja vil gøre en forskel Den blot 27-årige afdelingsformand Caja Vallentin Nielsen vil gøre sin boligafdeling på Regnars Ager til et rigtigt hjem for sig selv og sine naboer. Derfor binder hun både fastelavnsris og stabler arrangementer på benene. Hun har ikke stor lighed med den arketypiske beboerdemokrat, der i klichéen er en pensionsmoden mand med skipperkrans, som har beklædt sin tillidspost meget længe. Men engagementet lyser ud af 27-årige Caja Vallentin Nielsen, der gennem de seneste år har været formand for AAB Koldings nye boligafdeling i Regnars Ager, Dalby. - Som ny boligafdeling har vi i afdelingsbestyrelsen en unik mulighed for at være med til at forme afdelingen og afdelingens rygte, siger hun og uddyber: - Det er meget vigtigt for mig, at vi på Regnars Ager får et godt ry, så det bliver et sted, hvor folk aktivt vælger at bo og blive. Det skal ikke bare være et mellemstop, som folk har mellem andre boliger. Det skal være vores hjem, siger den unge afdelingsformand. Hun flyttede selv til Regnars Ager med sin mand og datter for to og et halvt år siden, hvor boligerne var nybyggede. Siden er der også kommet en søn til, og den lille familie nyder området.
Behøver en platform Det er første gang, Caja Vallentin Nielsen bor i almen bolig, men det ligger hende ikke fjernt at involvere sig. Hun har blandt andet arbejdet frivilligt i politiske organisationer og er netop blevet valgt ind i Beboerforeningen for Dalby Sogn.
6
- Ofte tror jeg, folk glemmer, hvor stor indflydelse man kan få, hvis man vælger at involvere sig. Det er min oplevelse, at når man har platformen, kan man virkelig gøre en forskel, siger Caja Vallentin Nielsen. Fra sin platform som afdelingsformand for Regnars Ager, har hun efter eget udsagn været med ”hele vejen”. - Vi i afdelingsbestyrelsen har blandt andet være med til at træffe afgørelser om udendørsarealerne og kvalitetsstandarden for boligerne. Og så har vi flere gange været inde over, når der har været problematikker beboerne imellem, fortæller beboerdemokraten.
Plads til alle Netop den sociale del af beboerdemokratiet vægter tungt for Caja Vallentin Nielsen. Hun har været med til at stable adskillige arrangementer på benene, hvoraf kan nævnes sommerfest, fastelavn og Sankt Hans-fest. Der har været stor tilslutning til det hele. - Vi har g jort meget for at lave arrangementerne, så alle kunne være med. Der er for eksempel mange børnefamilier i afdelingen, og derfor sørger vi for at starte vores Sankt Hans-arrangement tidligt. Der skal være plads til alle, siger Caja Vallentin Nielsen. Op til fastelavn brugte hun og de andre medlemmer af afdelingsbestyrelsen
tid på at lave hjemmebundne fastelavnsris til børnene. - Det var bare hyggeligt. Jeg trives med den type arbejde og får energi af det, siger afdelingsformanden.
Måske videre i systemet Hun befinder sig glimrende i sin nye rol-
BESTYRELSEN PÅ REGNARS AGER Caja V. Nielsen, formand Christina Niemann Carina K. Christiansen
le som beboerdemokrat, og har også sat sig ind i hvilke muligheder for yderligere indflydelse, der er. Og Caja Vallentin Nielsen vil ikke udelukke, at hun en dag kunne finde på at stille op til boligforeningens bestyrelse.
- Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det ikke lyder spændende. For det gør det. Men jeg er ikke et menneske, der gør noget halvt, så derfor må det vente til et tidspunkt, hvor jeg kan afse mere tid til det, siger hun. Lige nu skal den travle småbørnsmor have klaret sin HF-eksamen til sommer,
så hun kan fortsætte på pædagoguddannelsen efterfølgende. Hendes mand er også studerende, og boligerne i Regnars Ager passer perfekt til familiens behov og økonomi. - Vi bliver her i mange år endnu. Og når vi en dag skal flytte, bliver det med tårer i øjnene, smiler Caja Vallentin Nielsen.
7
TEMA: AFDELINGSBESTYRELSENS ROLLE
Kirsten og Søren bruger
DEMOKRATIET
I Billund Boligforenings afdeling 7 holder bestyrelsesmedlemmerne Kirsten Ahlquist og Søren Flensted hinanden i ørerne. Men det er med en god tone og smil på læben. Det hele begyndte med et tørrestativ.
BESTYRELSEN I AFDELING 7 Det kan godt være, at afdeling 7 Møllevej/Møllevænget med sine 47 boliger ikke er den største afdeling i Billund Boligforening. Men derfor er det stadig vigtigt at holde den beboerdemokratiske fane højt. Det er bestyrelsesmedlemmerne Kirsten Ahlquist og Søren Flensted helt enige om, selvom de er uenige om så meget andet. - Der skal være nogen beboere til at tage et ansvar og have en dialog med boligforeningen. Det er jo os, der mærker konsekvenserne af de beslutninger, der bliver taget, så vi vil gerne gøre vores indflydelse gældende, hvor vi kan, siger Søren Flensted.
8
Lige nu er det især renovering, der optager afdelingsbestyrelsen, der har yderligere ét medlem. En bedre isolering af boligerne er undervejs, og projektet kan gå hen og trække ud. - Her er smadderkoldt. Hele vinteren må vi have radiatorerne på fuldt drøn og alligevel gå rundt i tykke sokker og sweatre for ikke at fryse. Det skal der gøres noget ved, og den proces vil vi gerne hjælpe på vej, siger Kirsten Ahlquist.
Snakker om uenigheder Som snakken går over det veldækkede kaffebord hos Kirsten Ahlquist, er det ikke til at gætte, at de to bestyrelses-
Kirsten Ahlquist, formand Søren Flensted Susanne Halkjær
kolleger for halvandet år siden var hovedpersoner i et kampvalg om formandsposten i boligafdelingen. Søren Flensted stillede op netop for at udfordre Kirsten Ahlquist, som han ikke havde været helt tilfreds med som afdelingsformand. Den primære årsag var et tørrestativ, som var blevet sat op på en ifølge Søren Flensted uheldig placering. - Jeg ville ikke sidde ved mit spisebord og kigge ud på andres vasketøj. Det g jorde jeg opmærksom på, og det endte da
”
Vi slås ikke i det daglige. Vi kan sagtens være uenige, men så snakker vi om det. Søren Flensted
også med, at stativet blev fjernet, fortæller Søren Flensted. Kirsten Ahlquist erkender, at placeringen af tørrestativet ikke var den heldigste, og mener, at der er fundet en bedre placering nu. Selvom Søren Flensted stillede op imod hende på det årlige afdelingsmøde, blev Kirsten Ahlquist genvalgt som formand i afdelingen. Søren Flensted deltog ikke selv i afdelingsmødet på grund af ferie, men det lykkedes ham at blive bestyrelsesmedlem. - Vi slås ikke i det daglige. Vi kan sagtens være uenige, men så snakker vi om det, siger Søren Flensted.
- Måske kan du blive formand næste gang, Søren, siger Kirsten Ahlquist med et glimt i øjet.
Ting på tegnebrættet Afdelingsbestyrelsen har fået flere ting gennemført gennem årene. Der har blandt andet været en sikring af legepladsen og ny belysning på en mørk sti. Udover renovering, taler bestyrelsen i øjeblikket også om muligheden for at få lavet vindfang på nogle af boligerne. Og så er der et såkaldt råderetskatalog på tegnebrættet, som bestyrelsen gerne vil have ud til alle beboere. - Jeg har været på et kursus i råde-
ret og vil gerne formidle noget af den viden videre. Så vi arbejder på en positivliste, hvor beboerne vil kunne danne sig et overblik over, hvilke forandringer, det er muligt og tilladt at lave på sin bolig, fortæller Søren Flensted. Begge bestyrelsesmedlemmer er glade for deres mulighed for at påvirke deres boligområde gennem bestyrelsesarbejde. - Det giver en indsigt i, hvad der sker om én, og en personlig tilfredsstillelse, når man er med til at påvirke tingene i en positiv retning, siger Kirsten Ahlquist.
9
TEMA: AFDELINGSBESTYRELSENS ROLLE
Årets gang i boligafdelingen Årshjulet skaber overblik for afdelingsbestyrelserne.
Årshjulet er et kalenderinstrument, som bruges af afdelingsbestyrelser i de boligforeninger, BOVIA administrerer. Det giver overblik over årets gang i boligafdelingen og er god til at vise nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer, hvordan man arbejder i en boligafdeling: Hvilke opgaver skal de selv stå for, og hvad kan de forvente at få hjælp til. Det kan forhindre en hel del unødige misforståelser hen ad vejen. Både inspektører, varmemestre og afdelingsbestyrelser bruger årshjulet.
December
• BOVIA sender vintervedligeholdelsesplaner til afdelingsbestyrelsen
• Markvandring med afdelingsbestyrelse, varmemester og inspektør: Dagsorden: - Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer - Gennemgang af næste års langtidsbudget - Budgetopfølgning for årets første 9 måneder - Gennemgang af plejeplaner og øvrige driftsplaner - Opsamling af forslag fra afdelingsmødet - Gennemgang af data fra ressourcestyring - Revidering af vinterplan
November
Oktober
• Afdelingsmøde
• Afdelingsbestyrelsen kan eventuelt gå budgettet igennem med BOVIA
10
• Afdelingsbestyrelsen følger sammen med inspektøren op på budgettet for årets 3 første måneder og det foregående år. • Planlæggelse af tiltag i din boligafdeling for næste budgetår • BOVIA indarbejder de sidste mindre budgetforslag i næste års langtidsbudget • Dialog mellem din afdelingsbestyrelse og BOVIA Februar Januar
Marts
• Inspektørerne færdiggør budgettet for din boligafdeling
• BOVIA færdiggør sidste års regnskab og sender det ud til godkendelse i afdelingsbestyrelsen April • Afdelingsbestyrelsen udarbejder årsberetning (BOVIA kan hjælpe med input) Maj • Generalforsamling/repræsentantskabsmøde i boligforeningen som ejer boligafdelingen
Juni
• BOVIA indkalder til afdelingsmøde og sender forslagsskabelon ud til beboerne (vedlagt i dette magasin)
September
Juli
• Budgetopfølgning på årets første 6 måneder
August • Afdelingsbestyrelsen sender årsberetning til BOVIA
• BOVIA sender budget for næste år inkl. langtidsbudget til afdelingsbestyrelsen
11
TEMA: AFDELINGSBESTYRELSENS ROLLE
Sæt i gang Hvad kan man egentlig gennemføre i sådan en afdelingsbestyrelse? Mulighederne er mange og naturligvis delvist afhængige af din boligafdelings størrelse og budget. Her får du et lille idékatalog, der måske kan inspirere til en snak med din afdelingsbestyrelse.
12
Fælles udendørsarealer:
Fælles indendørsarealer:
Legeredskaber til børnene: For eksempel gynger, vippe, rutsjebane, sandkasse, kravlestativ, fodboldmål, bolde eller en fælles kasse fyldt med legetøj til udendørs brug.
Motionsrum: Indret et fælleslokale med motionsredskaber til fælles afbenyttelse. Kan eventuelt finansieres af medlemskab.
Multibane: En bane med blød belægning, hvorpå der både kan skates og spilles forskellige former for boldspil. Bål- eller grillplads: Et brandsikret område, eventuelt med borde og bænke. Udsmykning: For eksempel et vægmaleri eller en skulptur til afdelingen.
Gæsteværelse: Indret et rum, der kan lejes ud til overnattende gæster.
Sociale initiativer: Faste fællesaktiviteter: For eksempel kreativ klub, zumba, banko, fællesspisning, lektiecafé, legestue, dart eller sangaften. Fejring af mærkedage: For eksempel juletræsarrangement, fastelavn, Skt. Hans, Halloween eller æggejagt til påske. Havedag: Mød hinanden til en fælles indsats, der vil gøre området endnu pænere.
13
ALMEN INFO
Sådan er byggeriet af
din lejebolig finansieret Når boligforeningerne i BOVIA bygger nye boliger støtter staten og kommunen byggeriet med fordelagtige lån og tilskud. Men beboerne betaler i sidste ende selv opførelsen af deres boliger. Boligforeningerne i BOVIA har gennem tiden opført 5.300 lejeboliger. De kaldes almene boliger, og dem er der bygget over 500.000 af i Danmark. Almene boliger bygges efter nogle helt særlige regler. Din bolig er betalt af penge fra tre forskellige steder, forklarer Niels Klausen, byggeteknisk chef i BOVIA: 1. Indskud fra beboerne 2. Rentefrit lån fra kommune eller stat (grundkapital) 3. Realkreditlån
I begyndelsen er beboerbetalingen altså forholdsvis lille og statens bidrag forholdsvis stor. Stigningen i beboerbetalingen sker synkront med inflationen og stigningen i lønningerne. Fordelingen bestemmes efter hvilken type lån, der har finansieret byggeriet. Til sidst udgør beboerbetalingen hele ydelsen på lånene. Det rentefrie lån kaldet grundkapitalen skal betales tilbage over huslejen, og tilbagebetalingen skal begynde senest 50 år efter de første lejere flytter ind.
Huslejen stopper aldrig Fordelingen af finansieringen afhænger af, hvornår boligen er opført, eller rettere hvornår kommunen godkendte byggeriet. Finansieringen bestemmes nemlig af den gældende lov om almene boliger. I øjeblikket er det sådan at byggeudgifterne fordeles sådan: Beboerindskuddet udgør 2 %, kommunen indskyder 10 % i grundkapital og 88 % kommer fra realkreditlån, hvortil staten giver støtte til afbetalingen.
Huslejen og staten betaler Realkreditlånet betales på to måder: Af staten og af beboerne over huslejen. Staten giver i en årrække tilskud til renter og afdrag for at skabe en slags ligestilling mellem danskere, der bor til leje, og folk, der selv ejer deres bolig. Boligejere kan trække deres renteudgifter fra i skat og tilskuddet fra staten til alment byggeri svarer i reglen til værdien af en boligejers rentefradrag. Tilskuddet fra staten sænkes over en årrække i takt med at beboerne over huslejen betaler mere og mere af ydelserne på lånene.
14
Når alle lån til byggeriet er afviklet stiger beboerbetalingen selvsagt ikke mere, men ydelsen fortsætter ufortrødent. Ydelsen (huslejeudgiften) går herefter ikke til en realkreditforening men i stedet til to fælleskasser: boligorganisationens dispositionsfond og landsbyggefonden. Dispositionsfonden kan lejere i boligforeningen få gavn af, landsbyggefonden kan alle almene lejere i landet få gavn af, for eksempel i forbindelse med støtte til store renoveringer. Det vil altså sige, at den del af huslejen som går til betaling af den oprindelige belåning (nettokapitaludgifterne) aldrig stopper, men fortsætter selv efter at alle lån til byggeriet bliver tilbagebetalt. Dermed kommer beboerne i et byggeri med almene boliger gennem tiden over huslejen selv til at betale for hele opførelsen. Det er dog altid boligforeningen, der ejer boligerne.
Indskud 2%
Grundkapital 10 %
Realkreditlån 88 %
Tidligere byggeri
Udgiften til de oprindelige støttede lån finder du i boligafdelingens regnskab i kontogruppe 101-105 også kaldet nettokaptaludgifter.
Fremtidigt nybyggeri
Boligforeningerne i BOVIA er i øjeblikket i venteposition i forhold til nybyggeri, men flere forventer inden for en kort årrække at komme i gang. - Vi er løbende i dialog med kommunerne om, hvor der kan og skal bygges almene boliger, siger Niels Klausen, byggeteknisk chef i BOVIA.
15
HER BOR VI
AF TOR STENSTROP
Solsikkehaven
– en blomstrende oase i Vonsild Boligafdelingen Solsikkehaven i Vonsild består af attraktive rækkehuse og dejlige lejligheder. Solsikkehaven ligger i et roligt område i udkanten af Vonsild. Den lille oase består af 25 utraditionelle rækkehuse og 8 lejligheder tæt omkranset af bøgehække og store græsplæner: Der værnes om de grønne områder i boligafdelingens lokale have- og ordensreglement. De 33 boliger i Solsikkehaven står overfor en større indvendig og udvendig renovering til 42 millioner kroner. Der er allerede renoveret en enkelt prøvebolig, som løbende evalueres, og resten
16
af beboerne venter nu kun på et signal om, at håndværkerne går i gang med deres boliger. Renoveringen kræver finansiering fra Landsbyggefonden, og det forventer man at kunne få i 2016 eller 2017, når Solsikkehaven er over 20 år gammel. Solsikkehaven er opført i 1996, og den er den eneste boligafdeling i Den almene boligorganisation Grønnevangen. Siden 2011 har Grønnevangen og Solsikkehaven været administreret af BOVIA.
AF TOR STENSTROP
DAGLIGSTUEN ER HENDES KUNSTNERVÆRKSTED Den grønlandske kunstner Nanni Petersen bruger sin dagligstue i Solsikkehaven som atelier og værksted for sin kunst. Da Nanni Petersen i 2010 flyttede ind i sin bolig i Solsikkehaven, opdagede hun hurtigt, at lysindfaldet i dagligstuen var helt perfekt til atelier. Hun kunne derfor begynde at bruge sine evner som billedkunstner hjemme i privaten. Derudover var der også andre fordele ved Solsikkehaven. - Jeg var lige blevet skilt og skulle finde et nyt sted at bo til mig og min søn. Helst et rækkehus med have og legeplads i nærheden. Da jeg så billeder herfra Solsikkehaven, sagde jeg ja til tilbuddet fra BOVIA uden at se boligen først. Og det har levet fuldt ud op til mine forventninger. Det var rigtigt rart at flytte herud. Vi er tæt på både naturen og offentlig transport. Og her er trygt og godt, fortæller Nanni Petersen, der sammen med sønnen Rune på 12 år bruger haven meget, når det er godt vejr. Nanni Petersen er født i Julianehåb i Grønland og uddannet på Kunstskolen i Nuuk. Senere videreuddannede hun sig på Den rejsende Kunsthøjskole på Ålandsøerne. Hun flyttede til Danmark i 1998 og siden er hun desuden dimitteret fra keramik og glaslinjen på kunsthåndværkerskolen i Kolding. Nanni Petersen er til daglig pædagogmedhjælper i en børnehave
i Strandhuse, men også en anerkendt kunstner og kunsthåndværker, der gennem årene har lavet mange kunstværker, udstillinger og udsmykningsopgaver. Da hun flyttede ind i Solsikkehaven, begyndte hun at male igen og med sine malerier ønsker Nanni Petersen at sætte fokus på klimaforandringerne i Grønland – især den smeltende is. - Da jeg hørte Koldingpolitikeren Villy Søvndal tale om, at isen smelter ved polerne, tog jeg det ganske alvorligt og fik idéen til at bruge det i mit arbejde, fortæller hun, hvilket det ufærdige maleri på staffeliet bekræfter. Boligen i Solsikkehaven er dejlig, men de 89 kvadratmeter er lige i underkanten, mener Nanni Petersen. - Som kunstner har man mange ting, så jeg kunne godt bruge lidt mere plads. Forhåbentlig får vi lidt ekstra kvadratmeter i forbindelse med renoveringen næste år. Det ville gøre min bolig helt perfekt, smiler Nanni Petersen, der på generalforsamlingen i april i år kom ind i Grønnevangens bestyrelse. Herfra kommer hun til at følge den forestående renovering på nærmeste hold, og det glæder hun sig til.
17
Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang
Løsninger findes på www.bovia.dk
18
SERVICE OG INFORMATION
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.
Områdekontoret
VIDSTE DU AT... Din boligafdeling har en husorden. Det er et ordensreglement, men det handler ikke kun om løftede pegefingre og begrænsninger i din færden. Det er et sæt retningslinjer, der skal være med til at skabe et godt klima mellem dig og dine naboer. Derudover skal ejendommene bestå i mange år endnu, og det sikrer vi ved at passe godt på dem. Derfor er ordensreglementet også en hjælp til dig, så vi sammen kan passe godt på vores omgivelser. Du kan finde husordenen for din boligafdeling på www.bovia.dk.
Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.
Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk
BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.
BOVIA Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk
Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk
Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93
Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid
19
SPOT PÅ
beboerne i Skovparken
Flere beboere fra AAB Koldings boligafdelinger i Skovparken medvirker i ny udstilling fra boligområdet. AF SUSANNE S. THORSEN
Skovparken er Koldings mest internationale bydel. Her, og i de omkringliggende kvarterer, bor et mylder af mennesker af vidt forskellige nationaliteter, kulturer og baggrunde. 20 af disse mennesker har fortalt om deres liv, og det er der kommet en fotoudstilling ud af. Indtil videre har udstillingen ”20 mennesker – 20 historier” kunnet ses i Skovparken, men den 21. august vil hele Kolding få den at se på årets kulturnat.
I udstillingen kan man blandt andet møde den 17-årige handelsskoleelev Khalid Abdi, der bor i Skovparken med sin enlige mor og 6 søskende. Han gør sig mange tanker om fremtiden. - Jeg spiller fodbold tre gange om ugen og kamp i weekenden. Jeg har også været udtaget til landsholdssamling. Så der bor en lille drøm i mig om at komme til at spille på højt plan. Men ellers er min plan at tage en universitetsuddannelse, så jeg kan få et spændende job og gøre mine forældre stolte, siger han. I sin fritid spiller han ofte basket med sin kammerat Shahab Javid, der også bor i Skovparken og medvirker i udstillingen.
Et nuanceret billede Den 85-årige pensionerede købmand Irene Holbech er en anden beboer, man
kan møde i udstillingen. Hun nyder sin tilværelse i rækkehuset i Skovparken. - Min have er det, der holder liv i mig. At have hænderne i jorden. Jeg har over 30 roser, som jeg passer efter bedste evne. Når det ikke er havevejr, sidder jeg i min udestue og læser eller strikker. Tit dumper naboerne ind, fortæller hun Det er fællessekretariatet for boligsocialt arbejde, ByLivKolding, som har fået fremstillet udstillingen i et forsøg på at nuancere billedet af boligområdet omkring Skovparken og Skovvejen, som der har eksisteret en del negative fordomme om i byen. - Det er 20 mennesker, der fortæller historien bag deres rejse hertil, kort som lang, og hvorfor de elsker at bo her. For det gør de, siger Pernille Hansen, projektleder i ByLivKolding.