Kolding • Lunderskov • Billund
september 2014 • 1. årgang
magasinet
For alle Bovias beboere
Den sunde bolig Guide: Vejen til en sund bolig
Læs temaet side
4-13
Udviklingshæmmede bor også til leje
Farver varmer eller køler i din bolig
Beboere mestrer hverdagen selv i Bostøtte Skovvænget
Tips til din boligindretning
3
16
Leje eller eje? BOVIA giver dig 10 gode grunde til at bo til leje
14
1
Leder BOVIA MAGASINET Nr. 3 – september 2014 1. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af Bovia. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.
Kære beboer, kære læser Velkommen til BOVIA Magasinet nr. 3 med godt læsestof til beboerne i de boliger, BOVIA administrerer. Ovenpå en god lang sommer er vi nu atter i fuld gang med vores kerneopgave; at sikre en sund og stabil drift af din bolig. Det samme gælder alle boligforeninger og boligafdelinger i BOVIA. Lad os se på, hvad vi kan præsentere dig for denne gang. På side 4-13 bringer vi et nyt tema om den sunde bolig. Når du bor hos os, vil vi gerne have, at du bor i en sund bolig. Det har vi for øje, når vi bygger moderne energivenlige boliger, og det ser du aktuelle eksempler på i temaet blandt andet Billund Boligforenings nye højhus i Billund. Også vedligeholdelse af de eksisterende boliger er vigtig for at forlænge levetiden af dem. Det er især bygningernes ydre dele i form af tag, facade, døre og vinduer, vi er opmærksomme på. Har du som beboer problemer inde i lejligheden, som vi skal kigge på, kommer vi også gerne på besøg for at vurdere dem. Af og til er det nødvendigt at gå i gang med en større renovering af hele boligafdelingen, og det gør vi også, når det er nødvendigt, og der er mulighed for det. Men det er ofte en dyr affære og kræver tilsagn om økonomisk støtte. Der er også meget, du selv kan gøre for at sikre, at din bolig er sund. Det er jo dig, der kommer der mest, så du har fingeren på pulsen. Det er især vigtigt at holde badeværelset i orden, så der ikke opstår grobund for svamp. Skimmelsvamp skader ikke bygningen, men kan true dit og din families helbred alvorligt. Helt generelt er det en god idé at lufte ud i hele boligen, så der ikke bliver for fugtigt. I temaet får du derfor gode råd til at holde et godt indeklima. I artiklen på side 3 kan du læse om Bostøttestedet Skovvænget, der har 25 års jubilæum i år. Skovvænget er et tilbud til udviklingshæmmede, som kan bo i egen bolig med daglig hjælp fra Kolding Kommune. Skovvænget er opført af boligforeningen AAB Kolding, og der er otte boliger med et tilhørende fælleshus. For BOVIA og boligorganisationerne er det et mål i sig selv og en fornøjelse at kunne tilbyde boliger til alle. Godt efterår og god læselyst. Jørgen Bjerg Sørensen Formand, Billund Boligforening Næstformand, BOVIA
Personalet i Skovvænget giver en hjælpende hånd til beboere som Dorthe Amstrup, der er glad for bostøttestedet.
Af Susanne S. Thorsen
Bostøtten Skovvænget fyldte 25 år Dorthe Amstrup og hendes naboer fejrede for nyligt, at bostedet for udviklingshæmmede har eksisteret i et kvart århundrede I 25 år har Bostøtten Skovvænget eksisteret som et tilbud til udviklingshæmmede. Det blev fejret for nyligt ved et jubilæum, der både bød på åbent hus for samarbejdspartnere, og fest for stedets beboere. - Det var en dejlig dag. Vi hyggede os med musik og spiste helstegt pattegris, husker Dorthe Amstrup, der denne sommer også kan fejre sit eget 25-års jubilæum på Skovvænget. Hun flyttede ind som 34-årig i 1989, og har siden haft en god og tryg tilværelse der.
- Jeg er glad for at bo her, og har ingen planer om at flytte. Min forlovede er også tilknyttet stedet, og vi har en masse gode venner her, fortæller Dorthe Amstrup.
At mestre hverdagen Bostøtten Skovvænget henvender sig til udviklingshæmmede, der langt hen ad vejen kan klare sig selv, men blot har brug for den sidste hjælpende hånd til at få hverdagen til at glide. - Målet er, at de skal leve en så normal tilværelse som muligt. De fleste har
jobs eller uddannelse og går til fritidsaktiviteter. Det har stor betydning for selvværdet at kunne mestre hverdagen, siger Linda Ruby, som er afdelingsleder for Bostøtten Skovvænget. De otte lejere, der bor her, bor i hver sin lejlighed, hvor de efter aftale får besøg af en hjemmevejleder. Centralt placeret er fælleshuset, hvor der er fælles spisning, aktiviteter, og mulighed for at tale med personale. Yderligere 12 borgere, som bor i gå afstand fra Fælleshuset, er tilknyttet Bostøtten Skovvænget.
3
TEMA: Den Sunde Bolig
Teksterne i temaet er skrevet af Susanne S. Thorsen og Tor Stenstrop
En sund bolig gør dig sund
4
En sund bolig er en bolig i gode materialer, der kan holde i mange år. Men det er også en bolig, der kan få dig til at holde i mange år. En bolig uden fugt og skimmel, så du kan trække vejret frit. En ren og ryddelig bolig, som kan bidrage til din sjælefred. Og en bolig, der giver dig muligheden for at dyrke egne sunde fødevarer – også selvom du bor på femte sal. Endelig er en sund bolig en bolig, der er energivenlig og belaster naturen og miljøet mindst muligt. I dette nummer af BOVIA Magasinet når vi helt rundt om den sunde bolig.
5
TEMA: Den Sunde Bolig
Sådan sikrer du
frisk luft til lungerne I en bolig med et godt indeklima kan du trække vejret frit, og risikoen for astma og allergi mindskes betydeligt. Følg disse simple råd, og du sikrer både frisk luft til dine lunger og en længere levetid til din bolig.
6
Tør ikke tøj indenfor Vådt tøj udleder store mængder fugt og er noget af det værste, du kan gøre for dit indeklima. Sørg derfor altid for at tørre tøj udendørs eller i en tørretumbler.
Hold 20 grader i alle rum De fleste af os vil gerne spare på varmeregningen, og skruer derfor ned for varmen i for eksempel soveværelset. Det er dog en dårlig idé for indeklimaet at have forskellige temperaturer i hjemmet, fordi der skabes kondens, når fugtig varm luft rammer kolde overflader, skabes kondens. Det gode råd er derfor at holde alle rum på omkring 20 graders varme.
Luft ud i alle rum Uanset vejret, så sørg for at få din bolig godt gennemluftet hver dag. Den fugt, vi mennesker udskiller, kan danne skimmelsvamp og forringe indeklimaet betydeligt, hvis der ikke bliver luftet ud. Tænd gerne for emhætten, mens du lufter ud, det skaber undertryk og gør udluftningen endnu mere effektiv.
Tør fugt af vinduer og vægge Hvis fugt har fået lov til at hænge lidt for længe i boligen, danner det vand på indersiden af vinduerne. Skynd dig at tørre det væk, så det ikke bliver til skimmelsvamp. Det samme gælder for det vand og damp, der ender på væggene på badeværelset, når du har taget bad.
Ring til viceværten, når du opdager utætheder Hvis du opdager underlige plamager på tapetet eller hører dryplyde fra vandrørene, så er det bare med at få hidkaldt en ejendomsfunktionær med det samme. Når selv små mængder vand trænger ind, bliver de til fugt, og fugt er guf for skimmelsvampen.
7
TEMA: Den Sunde Bolig
Føl dig fri i et ryddeligt hjem Den lokale oprydningsekspert, Lena Bentsen, giver gode råd om, hvordan du holder dit hjem fri for drænende rod. Orden giver frihed. Sådan lyder et vigtigt budskab fra oprydningseksperten Lena Bentsen, der siden 2005 med succes har drevet konsulentvirksomheden ”Farvel Rod” fra Kolding. - Rod er handlinger, der ikke er afsluttet. Punkter på en ubevidst to-do liste. Rod stjæler vores energi og dræner vores overskud, for hvem ville ikke blive mismodig over en to-do liste, som man hverken kender længden eller tilstedeværelsen af, spørger oprydningseksperten retorisk. I hendes øjne er rod både de ting, vi ikke får lagt på plads i dagligdagen, og de mange ting, som de fleste af os har stående, selvom vi aldrig eller kun sjældent bruger dem. Og udfordringen med at holde orden bliver kun større, når man har en mindre bolig. Her gælder begrænsningens kunst, og man må indrette sig praktisk, mener Lena Bentsen.
En udløbsdato på alt - Det gode råd er, at alle ting skal bo et sted. Hav kun det bedste af det bedste. I stedet for at tænke ’kan jeg bruge det her’ skal man spørge sig selv ’kan jeg undvære det her’. Der er en udløbsdato på alt. Sig farvel og tak til det, der ikke bruges mere, råder oprydningseksperten. Hun tror, at når så mange mennesker kæmper med at holde rodet nede, så er
8
det fordi, de aldrig rigtigt har lært at holde orden. - For alt for mange ligger der i opdragelsen en masse straf forbundet med at rydde op. Du får ikke fredagsslik eller kommer ikke ud at lege, inden du har ryddet op. Eller endnu værre, trusler om at alt legetøjet ryger i den sorte sæk. Alt sammen serveret i afmagt fordi opdrageren heller ikke selv var en ørn til at rydde op, siger Lena Bentsen. Heldigvis er det aldrig for sent at lære en gammel hund nye tricks. Læs nogle af Lena Bentsens bedste råd om orden her på siden, eller find yderligere information på www.farvelrod.dk.
Gode råd: • Giv dig selv kort snor efter oprydningen. Der er kun dig til at lægge tingene på plads. Gør det med det samme, så opgaven ikke vokser sig for stor. • Afslut det du var i gang med 100% og ikke kun næsten. Det er ’næsten’, der skaber rodet. • Løft så mange ting væk fra gulvet som muligt, så skaber du rum og luft. Hæng reoler op på væggene, hold gulvet frit og brug loftshøjden. • Lad være med at sætte ’måske-ting’ i kælderen men træf beslutningen om ’ud’ med det samme. • Lav sæsonskifte så vintertøjet kommer i kælderen om sommeren og omvendt.
Alle ting skal bo et sted, siger Lena Bentsen, der er oprydningsekspert med base i Kolding. Hold gulvet frit og læg ting på plads med det samme, lyder hendes råd.
9
TEMA: Den Sunde Bolig
Frem med de grønne fingre
10
Havearbejde er på alle måder sundt for mennesket. Jord under neglene taler til noget oprindeligt i os, og mange oplever en stor tilfredsstillelse ved at kunne dyrke sine egne grøntsager og skabe smukke udendørs rum. Og heldigvis er glæden ved at dyrke jord ikke forbeholdt husejere med en stor have til rådighed. Urban gardening hedder en ny tendens, der sætter spot på de muligheder, der er for at dyrke have, selvom man bor i lejlighed eller rækkehus med et lille frimærke foran. Én af foregangsmændene her til lands er gartneren Jann Kuusiaari, der blandt andet har været med til at skabe grobund for Urban Gardening i flere almene boligafdelinger i København. Vi har stillet ham seks spørgsmål:
Hvordan laver man en have på altanen?
Hvad er Urban Gardening?
Hvad nu, hvis man kun har sin vindueskarm?
- Urban Gardening handler om at dyrke jorden og høste grønsager i byområder, hvor man førhen ikke tænkte, at det kunne lade sig gøre. Folk laver haver på deres altaner, i deres baggårde og i kasser rundt om i byen.
- Hvis bare vindueskarmen er stor nok og vender rigtigt, kan man gro mange af de samme ting som på altanen. Krydderurter og oplagte, og chili er en god vinduesplante, blandt andet fordi den er dekorativ.
- På altanen kan man dyrke grøntsager i altankasser, potter og højbede. I altankasser kan man oplagt plante krydderurter, mens gode grøntsager til potterne for eksempel er agurker og tomater. Jeg har selv så mange agurker på min altan lige nu, at jeg ikke kan nå at spise dem alle.
Hvad skal man være opmærksom på? - Man skal vælge de rigtige sorter af frø, for det er for eksempel ikke alle typer tomater, der er lige lette at få til at gro i en potte. Det kan man få vejledning om i butikken eller finde på internettet. Det er også vigtigt at notere sig, om ens altan vender rigtigt, før man går i gang. Vender den mod nord, bliver projektet svært.
Kan man med fordel starte en fælles køkkenhave i sin almene boligforening? - Ja, det har jeg set mange gode eksempler på. Når man har hvert sit stykke jord eller højbed i et fælles område, bliver der som regel skabt et godt fællesskab omkring det. Folk kommer til at snakke med naboer, de måske ikke talte med før, fordi de nu har noget til fælles på tværs af alder, etnicitet og andre markører.
Hvad er det gode råd, når man dyrker have på et mindre område? - Vælg nogle grøntsager, som du har en chance for at gøre dig selvforsynende af. Det giver den største tilfredsstillelse ved arbejdet. Du kan godt så en masse kartofler på din altan, men så får du måske til tre måltider på en sæson. Der er det bedre for eksempel at så tomater, hvor din produktion har en chance for at følge med dit forbrug. Eller at vælge timian og basilikum til krydderurtekassen, i stedet for persille, som de fleste bruger meget af ad gangen.
Jann Kuusiaari er gartner og manden bag hjemmesiden www.urbangardening.dk. Han er oprindeligt fra Finland, men bor i dag i København. Jann Kuusiaari arbejder som grøn vejleder i Projekt UrbanPlanten, der fremmer grøn innovation i det almene boligområde Urbanplanen på Amager, hvor beboerne kan dyrke deres egne grønsager og mødes i grønne omgivelser. Sideløbende er han “grøn gårdmand” i Foreningen Nørrebros Grønne Gårde og har sit eget firma, der danner en samlende ramme for forskellige typer af opgaver og projekter.
11
TEMA: Den Sunde Bolig
Vi bygger moderne sunde boliger De boligforeninger, Bovia administrerer, bygger store rummelige lejligheder. Her er to af vore nyeste boligafdelinger, hvor der også er taget højde for energiforbrug, indeklima og miljø – kort sagt forudsætningerne for at leve et sundt liv som beboer.
12
Velkommen på pløjemarken For et par år siden rejste en flot og tidssvarende boligafdeling sig af pløjemarken i Dalby, da Afdeling 65 på Regnars Ager stod færdig i et helt nyt og nøgent boligkvarter. De 60 lækre og velindrettede lavenergirækkehuse ligger i et naturskønt område med kort afstand til Dalby Skole, fodboldbaner og Vonsild, hvor der også er indkøbsmuligheder. Rækkehusene, der er i to etager, er alle indrettet med køkkenalrum, hvor der er bordkomfur og indbygningsovn. Hver bolig har en dejlig gårdhave og redskabsskur. Der er fjernvarme og ventilerende varmluftsanlæg. Bygningerne på Regnars Ager er ekstra godt isolerede. Faktisk så godt at de allerede lever op til bygningsreglementet for 2015. Med en bolig i den lavenergiklasse har du en bolig, som ikke er energimæssigt forældet om blot få år, og som har et betydeligt lavere energiforbrug end en bolig opført efter for eksempel bygningsreglement 2010.
Velkommen
i downtown Billund Billunds første højhus er Afdeling 27 på fem etager. De 20 boliger blev taget i brug i juni 2014 og fra lejlighederne på 5. sal har man en fantastisk udsigt over hele Billund. Der har været meget fokus på energi i byggeriet, og derfor er højhuset øverst forsynet med solfangere som producerer strøm, som bruges til belysning i fællesarealer og elevatoren. Moderne teknologi er også taget i brug for at holde boligerne både sunde og økonomiske. Der er fugtmåler i lejlighederne og en skærm i hver bolig fortæller beboerne om både vand- og varmeforbrug og fugtighed. Der er fjernaflæsning på vand- og varmeforbruget, således at hverken beboere eller personale skal rundt og aflæse målere. - Energiforbrug er normalt usynligt for de fleste beboere, men med dette digitale redskab giver vi overblik over forbruget og besparelsespotentialet for den enkelte beboer. På den måde kan vi løbende inspirere beboerne til besparelser, siger Niels Klausen, byggeteknisk chef i Bovia. Højhuset er bygget efter det forventede bygningsreglement for 2015.
13
almen info
10 gode grunde til
at leje sin bolig Eje eller leje? Hvad er bedst? Det er selvfølgelig individuelt. Men der findes mange forudfattede meninger om at bo til leje - isÌr blandt boligejere. Mange har ikke hold i virkeligheden, sü her für du som lejer ti gode argumenter for at bo til leje hos os.*
14
1. LEJERNE MÅ GERNE LAVE FORBEDRINGER
6. LEJERNE KAN GODT FÅ DERES DEPOSITUM TILBAGE
Ejeren: - Jeg kan helt selv bestemme, om jeg må lave noget om i min bolig. Lejere må ikke lave noget om. Dit svar: - Jo, jeg må gerne lave ting om, for jeg har råderet over min bolig. Den giver mig lov til at lave indendørs forbedringer. Hvis jeg flytter er der oven i købet mulighed for, at jeg kan få godtgørelse for den del af udgifterne, der ikke er nedskrevet.
Ejeren: - Som lejer skal du betale et kæmpe depositum eller indskud, som du aldrig ser igen. Dit svar: - Et depositum eller indskud er til at dække de dokumenterede udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Resten får lejeren tilbage, og det kan være mange penge. Boligforeningen overtager nemlig gradvist udgifterne til en normal istandsættelse. Efter 100 måneders uafbrudt leje betaler boligforeningen 100 procent. Det er 8 år og 4 måneder.
2. LEJERNE HAR OPSPARING Ejeren: - Jeg sparer penge op i mit hus hver måned, når jeg betaler ned på min realkreditlån, men huslejen ser du aldrig igen. Som lejer er det boligforeningen, der tjener fedt. Dit svar: - Jeg har ikke nogen opsparing i boligen, til gengæld har jeg heller ikke noget lån til boligen. 100 procent af min husleje går til at dække udgifterne i min boligafdeling. Drift og udlejning er nonprofit, så der er ingen, der tjener penge på min husleje. Tværtimod er der i huslejen automatisk opsparing til vedligeholdelse. Den er en ekstraudgift for ejere.
3. LEJERNE HAR STOR FRIHED Ejeren: - Jeg føler en frihed ved at eje min bolig. Lejere bestemmer ingenting. Boligforeningen bestemmer alt. Dit svar: - Jeg føler tilsvarende frihed, fordi jeg har mulighed for at opsige min bolig, når jeg har lyst til at flytte. Lejerne bestemmer faktisk selv, for der er demokrati i enhver boligafdeling. Den har en bestyrelse af lejere, og store beslutninger vedtages på et årligt møde med alle lejere.
4. LEJERNE HAR HAVEFOLK Ejeren: - Jeg har en dejlig have, hvor jeg kan gå og nyde livet. Lejere har kun en altan eller en fælles græsplæne. Dit svar: - Ja, mange steder er de grønne arealer fælles, men mange lejere har deres egen have. Fællesarealerne passes til gengæld af de ansatte i boligforeningen.
5. LEJERNE HAR ET PRIVATLIV Ejeren: - Jeg kan nægte folk adgang til min grund. Lejere har ikke den samme private ejendomsret. Dit svar: - Jo i princippet. Selvom det er boligforeningen, der ejer boligen, er ingen andre end lejeren, der har adgang til boligen. Boligforeningen har ikke har ret til at have en nøgle eller til umiddelbart at kræve sig adgang til boligen. Besøg af vicevært eller håndværkere skal varsles senest 6 uger før.
7. LEJERNE KENDER DERES NABOER Ejeren: - Vi har det så hyggeligt på vores vej. Vi kender alle sammen hinanden og kommer hinanden ved. Lejere kender slet ikke deres naboer. Dit svar: - De fleste boligafdelinger har masser af aktiviteter, hvor lejerne kan komme hinanden ved. Mange steder er der også et fritidsudvalg , der arrangerer udflugter og aktiviteter for alle. Og som regel er byens bedste legeplader at finde hos os.
8. LEJERNE TAGER ANSVAR OG INITIATIV Ejeren: - Alt er fælles som lejer. Ingen tager ansvar for noget. Dit svar: - Mange lejere tager masser af ansvar og initiativ, og det hænger sammen med, at de har stor indflydelse på hverdagen i deres boligområde. Langt de fleste af landets 7.000 boligafdelinger har en bestyrelse, der knokler. Alle kan stille op som kandidat til bestyrelsen.
9. LEJERNE MÅ GERNE FREMLEJE Ejeren: - Jeg kan selv bestemme, om jeg vil leje min bolig ud. Lejere må ikke leje deres bolig ud til andre. Dit svar: - Jo, som lejer har du ret til at fremleje sin bolig i op til 2 år, hvis du er nødt til at bo et andet sted på grund af uddannelse eller arbejde. Boligorganisationen skal have en kopi af kontrakten, inden fremlejen starter.
10. LEJERNE BOR OGSÅ I MODERNE BOLIGER Ejeren: - Jeg bor i et stort nyt hus. Lejeboliger er små og umoderne. Dit svar: - Det er rigtigt, at der begrænsning på størrelsen af almene lejeboliger, men de er hverken små eller umoderne. Familieboligerne kan være på helt op til 130 kvadratmeter, og de nyeste boliger er topmoderne og lever op til alle krav både hvad gælder energiforbrug og ny teknologi.
* Når du bor til leje hos os bor du i en almen bolig ligesom en million andre danskere. Drift og udlejning reguleres af Lov om almene boliger.
15
bolig & livsstil
Farver har indflydelse på temperaturen i din bolig Det er videnskabeligt bevist, at blå farver virker kølende, hvorimod røde farver sætter gang i blodomløbet og virker varmende.
Bettina Therese Møller Bettina Therese Møller er rumdesigner og specialiseret i indretning med farver, materialer, udsmykning og placeringer. Velvære, trivsel og nærvær er altid i fokus. Hun kalder det indretning med mening, og missionen er at skabe omgivelser, som vil deres ejere noget godt og ikke blot er resultatet af tidens trend eller subjektive meninger om, hvad der ser godt ud. Bettina Therese Møller designer desuden nudges (puf til bedre adfærd) med det formål at hjælpe dig til at foretage nogle optimale valg i løbet af hverdagen.
16
Bolig & livsstil Der tales meget om, hvordan vi skal leve og indrette os. Hvad siger trenden? Hvad siger naboen? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? BOVIA Magasinet har bedt rumdesigner Bettina Therese Møller om at give læserne inspiration til boligindretning og livsstil – og dele sine tips og tricks.
Mon du som de fleste har oplevet varmen denne sommer gå ud over nattesøvnen? Har ligget uroligt og vendt og drejet dig fordi det har været varmt i soveværelset. Måske har du også dagen igennem været en af de uheldige på din arbejdsplads, hvor lokalet vender mod syd eller sydvest, måske med store vinduer til den ene side, og ingen til den anden side. Solen bager ind, og der er ikke mulighed for gennemtræk. Du kan faktisk nå langt ved at vælge de rigtige farver i forhold til hvilket verdenshjørne, du befinder dig i. Det vender jeg tilbage til. Derhjemme ruller du sikkert gardinerne for i løbet af dagen og åbner vinduerne, hvis du altså ikke bor ud til en trafikeret vej eller anden larm. Det kan tage det værste, men er ikke altid nok. Du bør starte allerede, når du vælger din bolig og begynder at flytte ind i de forskellige rum. Vælg om muligt de nord- og østvendte rum til soveværelser. De sydvendte rum har solen det meste af dagen, men de værste rum i forhold til varme er faktisk dem, der vender mod vest, for her går solen ned, og det vil sige, at solen slipper disse rum sidst på dagen.
Vælg kølige blå nuancer til syd- og vestvendte rum For at skabe en modvægt til varmen anbefaler jeg altid i syd- og vestvendte rum at vælge kølige farver og undgå for mange varme farver – især hvis der er store vinduer. Blå nuancer frem for rødlige nuancer. Det handler om at skabe balance i et rum, og det er videnskabeligt bevist, at blå farver virker kølende, hvorimod røde farver sætter gang i blodomløbet. Mit soveværelse i min nuværende bolig vender mod syd. Det er heldigvis forholdsvist stort og
der er mulighed for gennemtræk. Alligevel har jeg valgt at holde det rimelig lyst, og om sommeren vælger jeg helt automatisk lyst sengetøj og ofte mit lyseblå lagen. Jeg har kun få varme farver. Soveværelset i min gamle bolig vendte mod nord, og her havde jeg gardiner i en varm terracotta farve, som skabte modvægt til det kølige nord. Der er naturligvis andre toner end blå og rød. Lilla består eksempelvis af både blå og rød, og alt efter nuancen virker den varm eller kold. Gule og brunlige nuancer hører til i den varme ende. Grøn er mere neutral. En helt svag lyserød er så afdæmpet, at den faktisk er go’ til et lille strej af varme i soveværelset. Forsøg dig frem med de forskellige nuancer – men husk at det handler om balance og at følge sin fornemmelse. Og bland gerne farverne, så det hele ikke bliver blåt. I mit soveværelse bruger jeg billedet over sengen til at fortælle mig, hvilke farver jeg kan bruge. Jeg ville derfor ikke invitere den lilla farve ind i sengetøj, vaser og andet, men alle de andre farver, du finder i billedet.
Tid til de varme farver På min ferie denne sommer stødte jeg på en forfriskende rød farve i brusenichen i vores lejlighed. Det virkede rigtig godt. Den røde farve, som er brugt her og i et begrænset område, virker både som indretningsdetalje og giver energi og varme til et rum, som ellers stort set var holdt i hvidt og neutrale farver. Nu, hvor sommeren er slut, og vi går den mørke tid i møde, hvor alt bliver mere koldt, kan vi generelt med fordel byde de varme farver velkommen i alle rum og så justere igen til næste sommer.
17
underholdning
Løsninger findes pü www.bovia.dk
18
Service og information
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller Bovia.
Områdekontoret
vidste du at... Som lejer i en almen bolig kan du bytte din bolig med en anden, som også bor til leje. Du kan både bytte med en lejer fra din egen og fra en anden boligorganisation og fra en privat ejendom. Du kan ikke bytte med en ejer af en privat andelsbolig eller af en ejerbolig. Du skal selv finde en, du kan bytte med. Begge boliger skal opsiges og istandsættes efter de samme regler som ved almindelige fraflytninger. Find mere information på bovia.dk
Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.
Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk
Bovia Bovia ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til Bovia, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.
BOVIA Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk
Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk
Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93
Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid
19
Af Tor Stenstrop
Skovparken fik hjertestarter og lektion i førstehjælp - Vi kan i dag ønske hinanden tillykke med den nye hjertestarter. Jeg synes, det er godt gået, at vi som den eneste boligafdeling i byen har anskaffet os en. Lad os håbe, at vi aldrig får brug for den. Sådan lød ordene fra John Thomsen, formand for afd. 22 Skovparken, til de cirka 30 beboere, der var mødt op for at indvi boligafdelingens ny hjertestarter den 7. august. Skovparken består af 140 rækkehusboliger, og hjertestarteren har fået en plads på gavlen til et af dem. - Bestyrelsen besluttede for et års tid siden, at man gerne ville investere i en hjertestarter. Vi mødte lidt modstand, men bestyrelsen insisterede. Vi synes, det var tiltrængt på grund af gennemsnitsalderen her i boligafdelingen, fortsatte John Thomsen og introducerede Morten Berthelsen fra firmaet Medidyne, der sælger genoplivningsudstyr.
Apparatet giver selv instrukser Morten Berthelsen er førstehjælpsinstruktør og viste beboerne, hvordan maskinen fungerer.
- Maskinen giver selv instrukser, og man kan ikke bruge den forkert. Men jeg vil først fortælle, hvordan man konstaterer et hjertestop hos en person. Er personen bevidstløs? Tag fat i personens skulder og rusk og råb. Kan personen ikke vækkes er han bevidstløs. Er der vejrtrækning? Læg en flad hånd på personens pande og to fingre under hagen og træk kæben opad for at skabe frie luftveje. Læg øret til mund og næse for at høre om personen trækker vejret. Kig på brystkassen. Bevæger den sig? Hvis ikke har personen sandsynligvis hjertestop, sagde Morten Berthelsen, og viste herefter hvordan man anvender hjertestarteren, og hvordan man giver hjertemassage. Så var det blevet tid til at indvi hjertestarteren, og den røde sløjfe blev klippet over af boligafdelingens ældste beboer, Jens Pedersen. Hjertestarteren dækker foruden afdeling 22, hvor flere fra bestyrelsen har været på kursus i brugen af apparatet, også afdeling 42. Begge boligafdelinger ejes af boligforeningen AAB Kolding.