Issuu

Kolding • Lunderskov • Billund

Marts 2014 • 1. årgang

magasinet

For alle Bovias beboere

Det nære naboskab Tema: Hvad får du ud af at bo tæt på dine naboer, og hvilken type nabo er du?

4 Find boligen hos Bovia

Du har folk til det grove

Dit hjem er din base

Nu kan du søge blandt 5.500 boliger

Læs om denne og flere fordele ved at bo til leje hos Bovia

Gode tips til din boligindretning

Leder Jørgen Bjerg

BOVIA MAGASINET Nr. 1 – marts 2014 1. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Karen Andersen REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af Bovia. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Sørensen

Kære beboer. Kære læser. Det er med stolthed, vi kan præsentere dig for første udgave af det nye BOVIA Magasinet, et magasin som vil blive et fælles omdrejningspunkt for beboerne i de boliger, Bovia administrerer. Vi har ønsket at skabe et magasin, som både kan inspirere, informere og underholde dig og dine naboer. Inspiration kan du for eksempel finde i temaet om det nære naboskab eller i artiklen om boligen som base på side 16. Vi har også fundet plads til nyttig information om de vigtigste telefonnumre for dig som beboer. Endelig håber vi, du generelt finder magasinet interessant, ellers har vi noget ren underholdning i baghånden på side 18.

”

Vi har ønsket at skabe et magasin, som både kan inspirere, informere og underholde dig og dine naboer. Vi vil også gerne fortælle dig lidt om Bovia. Bovia administrerer i dag boligerne for fire boligorganisationer; AAB Kolding, Billund Boligforening, Lunderskov Boligforening og Den Almene Boligorganisation Grønnevangen. Det er AAB Kolding og Billund Boligforening, som ejer Bovia i fællesskab, og sidste år besluttede de at styrke det frugtbare samarbejde yderligere. Hvad betyder det for dig? Ja, udover at du fremover vil få dette magasin ind ad døren fire gange om året, så betyder det helt konkret, at du som boligsøgende nu kan søge blandt mere

Karl Jørn Pete

rsen

end 5.000 boliger på www.bovia.dk. Boligerne ligger placeret i Kolding, Billund, Lunderskov og Vorbasse og er en skøn blanding af lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. Derudover koster det dig nu kun ét gebyr at blive skrevet op til flere boliger i flere forskellige byer. Vi beholder samtidig den interne venteliste, der betyder, at hvis du ønsker en ny bolig i din nuværende afdeling, er du blandt de forreste på ventelisten. Og du får også fortrinsret til andre boliger i den boligforening, du bor i. Det er da god service. Vi glæder os til at udbygge samarbejdet i Bovia i fremtiden. Med en solid organisation i ryggen er vi en attraktiv samarbejdspartner og står endnu stærkere på boligmarkedet i forbindelse med renoverings- og byudviklingsprojekter end små boligforeninger. Og så vil det også give endnu bedre service og fordele for dig som beboer. God læselyst! Jørgen Bjerg Sørensen, Formand for Billund Boligforening og næstformand i Bovia Karl Jørn Petersen, Formand for AAB Kolding og Bovia

Bovia udlejer og administrerer boliger for 4 boligforeninger: AAB Kolding, Billund Boligforening, Lunderskov Boligforening og Den Almene Boligorganisation Grønnevangen. I alt 5.500 boliger. Din bolig er en af dem.

Af Tor Stenstrop

Find din næste bolig hos Bovia Det er nemt for boligsøgende at finde den rigtige bolig hos Bovia. Og som nuværende beboer har du fortrinsret til mange af boligerne. Det er meget nemt. Med et par klik på Bovias nye hjemmeside, www.bovia.dk, kan du søge blandt flere tusinde boliger i Lunderskov, Vorbasse, Billund og Kolding. Og efter lidt indtastning er du klar til at skrive dig op til din næste bolig. Alle kan umiddelbart søge blandt de 5.500 lejligheder, rækkehuse, parcelhuse og ungdomsboliger, Bovia administrerer. Når du finder en ledig bolig, du vil skrive dig op til, så skal du logge ind på siden. Er det første gang, så skal du oprette en profil først ved at indtaste dine kontaktoplysninger.

Du kan også vælge om du vil have tilbud om ledige boliger tilsendt på mail eller pr. brev.

Fordele for nuværende beboere Som nuværende beboer i en af de boliger, Bovia administrerer, har du fortrinsret til ledige boliger i den boligafdeling, du allerede bor i. Du skal bare skrive dig på oprykningsventelisten. Men du har også fortrinsret til alle de andre boliger, som boligorganisationen ejer. Hvis du for eksempel i dag bor i Lunderskov Boligforening og søger bolig i Lunderskov, så kan du komme på oprykningsventelisten og få fortrinsret til alle Lunderskov Boligforenings ledige boliger. Den eneste betingelse er, at du skal bare have boet i din bolig i mindst et år og have betalt det årlige gebyr.

Så billigt er det at søge en bolig Det koster et gebyr på 200 kroner at blive skrevet op og derefter et årligt gebyr på 150 kroner at blive ajourført på ventelisten. Læs mere på www.bovia.dk

TEMA: Det nære naboskab

Tekster af Maria Præst og Tor Stenstrop Portrætfotos af Peter Dalby Madsen

Kunsten at bo tæt

”

Mennesket er et socialt væsen, og de omgivelser, vi befinder os i, er i høj grad med til at forme os som dem, vi er - på godt og ondt.

Det nære naboskab, som boligforeningerne tilbyder, er en velsignelse for mange beboere – unge som gamle. De oplever, at den form for naboskab giver tryghed og muligheder for at dyrke gode relationer mellem mennesker – det som forskere mener, gør os allermest lykkelige. Men det nære naboskab er også en udfordring for andre, for hvem nært ikke altid opfattes positivt. Vi mennesker er jo forskellige, og det skal der være plads til, selvom vi bor dør om dør. Hvorom alting er, så er det svært at komme udenom, at det er et særligt naboskab, fordi det stiller lidt højere sociale krav end andre boformer. Mennesket er et socialt væsen, og de omgivelser, vi befinder os i, er i høj grad med til at forme os som dem, vi er på godt og ondt. Vi påvirker andre, bliver selv påvirket og kan altså udvikle os gennem vores naboskab. BOVIA Magasinet præsenterer derfor på de følgende sider en række artikler om, hvad det nære naboskab kan.

TEMA: Det nære naboskab

Af Maria Præst

Hvilken nabotype er du? Der vil altid være konflikter, hvor folk bor tæt, og ifølge antropolog Tine Sønderby opstår de tit, fordi vi opfatter hjem forskelligt. Derfor har hun udviklet fire nabotyper, der giver større forståelse for forskellighederne. Tjek, hvilken type du og dine naboer er, og undgå konflikter fremover.

Tine Sønderby

- Et hjem er der, hvor du skal lade op og blive klar til at komme ud i verden. Og det er meget lettere at slappe af, hvis du har et godt naboskab. For konflikter fylder. Er du i konflikt med en nabo, kan den være der hele tiden, fortæller antropolog Tine Sønderby fra Praksis21. Hun er specialiseret i beboere i almene boligområder og har i forbindelse med et projekt for KAB, der sætter fokus på konflikter i helt almindelige boligafdelinger, udviklet fire forskellige nabotyper, som kan overføres til alle steder, hvor folk bor tæt. - De fire typer kan bruges til at se på sit naboskab udefra. Hvem er jeg som type, og hvem er mine naboer? Det kan give en større forståelse for hinandens forskelligheder og dermed forebygge konflikter. De fleste konflikter opstår netop, fordi vi er forskellige og ikke har samme forventninger til, hvad hjem er, forklarer Tine Sønderby. Tag et kig på de fire nabotyper her på siden, og se, om du kan genkende dig selv – og dine naboer.

Om nabotyperne De fire nabotyper er en del af dialogredskabet ’Vi er forskellige’, som er udviklet af Tine Sønderby på baggrund af interviews med 63 beboere og 15 driftsmedarbejdere. Redskabet er en del af KAB’s projekt ’En hånd til alle’, men kan overføres til alle steder, hvor folk bor tæt. Læs mere om de forskellige typer på www.praksis21.dk.

DE ÅBNE ”Jeg er på vej mod noget nyt …” De åbne er altid i bevægelse og nysgerrige på nye måder at handle på. HJEM er en base, hvor de hviler og lader op, så de har energi til at være engageret i netværk uden for boligafdelingen. FÆLLESOMRÅDER interesserer dem stort set ikke. De ser opgangen som indgangen til deres hjem – ikke et fællesområde, som de er ansvarlige for. FRA NABOERNE forventer de rummelighed og fleksibilitet. De deltager ikke i organiserede netværk i deres boligområde. Nogle skaber tilfældige kontakter til de nærmeste naboer, men det vigtigste er, at dagligdagen er let, praktisk og uden forpligtelser. I NABOKONFLIKTER klager de sjældent, men reagerer stærkt, når naboer irettesætter dem og begrænser deres spillerum – især hvis det er med henvisning til husordenen, for de provokeres af regler, der bygger på principper. De åbne kommer især i konflikt med de trofaste.

DE STABILE

UDVIKLERNE

DE TROFASTE

”Jeg bor her bare …”

”Jeg synes, at vi skal …”

”Det er mit område”

De stabile lægger vægt på fællesskab, traditioner og fravær af konflikt.

Udviklerne lægger vægt på kreativitet, nytænkning og helhedstænkning.

De trofaste lægger vægt på fællesskab, loyalitet og tradition.

HJEM er vigtigt for de stabile, men for dem er hjem koncentreret til deres egen lejlighed.

HJEM er omskifteligt for udviklerne, men de går op i livet, dér hvor de bor.

HJEM betyder meget for de trofaste, som er følelsesmæssigt knyttet til det sted, de bor, og føler stort ansvar for det. Hvis det er muligt, bor de trofaste i det samme område det meste af deres liv.

FÆLLESOMRÅDER bliver sjældent brugt at de stabile. De lægger dog vægt på, at fællesarealerne er pæne og gør en indsats for at efterlade dem i god stand. De forventer det samme af deres naboer.

FÆLLESOMRÅDER er vigtige. Udviklerne oplever hele boligafdelingen som hjem. De er ikke følelsesmæssigt tilknyttede som de trofaste, men de ønsker at skabe de bedste rammer for deres hverdag.

I FORHOLD TIL NABOERNE er de stabile den mest usynlige type. De respekterer traditionerne på stedet uden at bidrage aktivt i dem. De deltager ikke i afdelingens netværk, men skaber tilfældige relationer blandt deres naboer.

I FORHOLD TIL NABOERNE forventer de samme lyst til at udvikle området – eller i hvert fald at de ikke stiller sig i vejen. Udviklerne er villige til at yde en ekstra indsats for at skabe optimale rammer om deres liv i afdelingen. De oplever ofte sig selv som ’de nye’ og udfordrer gerne traditioner.

I NABOKONFLIKTER er de stabile sjældent aktive. De bliver irriterede, når regler ikke bliver overholdt, men der skal meget til, før de handler på deres irritation. De stabile kan dog komme i konflikt med de åbne, som, de mener, kan være for selvoptagne, mens de trofaste ofte henvender sig for at få alliancepartnere.

I NABOKONFLIKTER kommer udviklerne især i konflikt med de trofaste om de overordnede spilleregler i området. Udviklerne mener, at de trofaste tænker for traditionelt. Regler skal hjælpe udviklingen på vej – ikke hindre den.

FÆLLESOMRÅDER opfattes som hjem. De trofaste forventer, at de kan bestemme og råde over dele af fællesområderne. Mange trofaste har også høje forventninger til standarden, netop fordi de tænker på dem som en udvidelse af deres eget hjem. I FORHOLD TIL NABOERNE er de trofaste den mest synlige type. De sætter deres præg på boligområdet, de deltager aktivt i fællesskabet og de investerer meget i det følelsesmæssigt. Derfor forventer de også samme loyalitet og engagement fra naboerne. I NABOKONFLIKTER er de trofaste oftest involveret, og de bruger meget tid og energi på at forholde sig til det. De trofaste går op i regler og bliver oprørte, når andre bryder dem. De kan både komme i konflikt med hinanden samt de åbne og udviklerne, mens de ofte beder de stabile om opbakning.

TEMA: Det nære naboskab

Af Maria Præst

”Jeg hjælper til, hvor jeg kan

– og jeg hygger mig med det”

69-årige Svend Jensen har boet i den samme boligafdeling i 44 år, hvor han hjælper de andre med alt fra havearbejde til lampeopsætning. For selvom han stoppede som vicevært for otte år siden, kan han slet ikke lade være. På Brændkjærgade i Kolding ligger 26 små røde rækkehuse med hver sin lille have til. I nr. 107 bor 69-årige Svend Jensen sammen med sin hustru Anna Grethe. De har før boet ovre på Frederik 7 Vej og Dannersvej, som hører til samme boligafdeling, så efter i alt 44 år kender de området og de andre beboere rigtig godt. Svend Jensen har også været vicevært i boligafdelingen, men gik på pen-

jeg har været vicevært, fortæller Svend Jensen med et lille grin.

Frivillig havemand I to af de andre rækkehuse bor en ældre dame og en ældre mand, der ikke længere kan klare at holde de to små haver, der hører til hvert hus. - Så holder jeg haverne for dem. De er ikke ret store jo, så det tager nok en

Anna Grethe sammen med veninden Eva afholder stolegymnastik nede i festsalen for de andre beboere om tirsdagen. - Der hjælper jeg dem også med at stille op og sådan – jeg er deres stikirenddreng, kan man sige. Men jeg går bare og hygger mig med det. Der kommer 24, så der er helt fyldt op. Først laver de øvelser på stolene i 45 minutter, og så er der kaffe bagefter.

Dejligt fællesskab

sion for otte år siden. Det har dog ikke afholdt ham fra at hjælpe de andre beboere med forskellige praktiske opgaver. - Jeg har lige været oppe for enden og hjælpe en enlig mor med at sætte lamper op, fordi hun ringede og spurgte. De kender mig jo alle sammen, fordi

halv times tid, og de bliver rigtig glade for det. Så sidder vi tit ude på terrassen og får en øl bagefter. Eller jeg får en flaske vin med hjem, fortæller Svend Jensen, der også har svunget sneskovlen for dem hele vinteren. Han kan ikke lade være. Heller ikke når

Ellers nyder ægteparret fællesskabet med de andre i boligafdelingen, hvor foreningen Frivillig Netværk arrangerer en masse aktiviteter. Om mandagen går de til curling eller petanque alt efter årstiden, tirsdag er der kreativ café, og torsdag går de gerne en tur sammen. En gang om måneden er der også fællesspisning for alle, der har lyst. - Vi keder os ikke i hvert fald. Og jeg synes, vi har det rigtig godt sammen her. Vi hjælper hinanden, og det er rigtig dejligt, fortæller Svend Jensen.

Af Tor Stenstrop

”Vi gider ikke sidde alene i en have til et parcelhus” Lene Danielsen og Henrik Andersen elsker det sociale fællesskab, der karakteriserer boligafdelingen Hvidtjørnevej i Bramdrupdam. Da Lene Danielsen fandt sammen med Henrik Andersen for otte år siden, valgte hun at opgive sin elskede bolig på Hvidtjørnevej i Bramdrupdam for at flytte sammen med ham og deres sammenbragte børn i et hus. Men hun savnede Hvidtjørnevej og afdelingens beboere meget. Så da Henrik Andersens søn efter halvandet år flyttede hjemmefra, og familiens behov for plads derfor blev mindre, var hun ikke i tvivl. - Jeg ville hjem til Hvidtjørnevej. Nu havde vi jo prøvet alt det med parcelhus, hvor man sidder alene i haven om aftenen. Her på Hvidtjørnevej går man i stedet over på grillpladsen, hvor der hurtigt går et par timer i godt selskab med naboer. Det er meget mere os, siger Lene Danielsen.

Folk stikker hovedet ind Henrik Andersen faldt hurtigt til i boligafdelingen, hvor også han sætter stor pris på den venskabelige tone, der er beboerne imellem. De fleste af Hvidtjørnevejs beboere har haft hjemme i afdelingen i årevis. - Vi taler med alle og spørger, hvordan det går. Det er i mine øjne det, der karakteriser et godt naboskab. Især om sommeren er der liv og glade dage. Der er der hele tiden nogen, der stikker hovedet ind og siger hej, fortæller han og tilføjer, at den hyppige kontakt er med til at bevare et godt naboskab.

- Skulle der opstå en kurre på tråden, får beboerne talt med hinanden om det, siger han.

Vil gerne kunne høre naboerne Parret bor på 105 kvadratmeter sammen med Lene Danielsens datter. 13-årige Maria Danielsen holder også meget af sit hjem, og hun har samme holdning til fællesskab som resten af familien. - Jeg kender alle børn herude, og har mange kammerater fra min tidligere skole, som bor her. Om sommeren laver jeg skumfiduser på terrassen, og så kommer der altid nogen af dem og smager på sagerne, smiler hun. Lene Danielsen erkender, at det tætte naboskab nok ikke vil falde i alles smag, men for hende er det lige sagen. - Jeg synes det er dejligt, at vi kan høre hinanden. Det gør ikke noget, at naboen holder fest indimellem. Man skal være åben overfor alle. Vi er så forskellige, og det synes jeg er dejligt, siger hun. Lene Danielsen og hendes mand har derfor absolut ingen planer om at vende tilbage til parcelhus-Danmark nogensinde igen. De vil blive på Hvidtjørnevej.

TEMA: Det nære naboskab

Af Maria Præst

Udefra ligner den røde ejendom på Brændkjærgade enhver anden. Men kommer du lidt tættere på, finder du hurtigt ud af, at beboerne i opgang 70 har et helt særligt fællesskab. - Vi er seks lejligheder i opgangen, og de fleste af os har boet her i lang tid, så vi passer på hinanden. Hvis vi ikke har set hinanden i et par dage, banker vi lige på for at tjekke, at alt er i orden. Vi er nærmest en lille familie, fortæller Anja Hansen, der bor på 2. th. sammen med sin 10-årige søn Sebastian.

Godt sammenhold

”Vi er nærmest som en lille familie”

Anja Hansen bor med sin 10-årige søn Sebastian i en lejlighed på Brændkjærgade i Kolding, men de føler sig aldrig alene, for fællesskabet i opgang 70 er noget helt særligt.

Familien omgivet af Ellen Andersen, Tommy Jensen og Werner og Renate Susott.

Hun har især et tæt forhold til Ellen Andersen nede i stuen og Tommy Jensen inde ved siden af. - De to er bare herlige. Ellen er nærmest en ekstra mormor. Vi løber op og ned til hinanden, spiser sammen og ser X-faktor om fredagen. Og når Ellen bager, dufter det i hele opgangen – så banker vi lige på og får et par boller med op, fortæller Anja Hansen med et smil og fortsætter: - Tommy er en slags ekstra vicevært for os. Han går og holder øje med, at alt er, som det skal være. Nogle gange, når vi laver mad, får han også lige en tallerken ind.”

Ekstra tryghed For Anja Hansen, som bor alene med sin søn, er det guld værd at have gode naboer. - Jeg arbejder i Vejle, så jeg tager tidligt af sted om morgenen. Sebastian ringer altid og siger, når han tager i skole, men for nylig havde jeg ikke hørt fra ham. Så ringede jeg lige til Ellen, som gik op og fandt ham boblende på sofaen med sine høretelefoner på. Og hvis jeg har glemt at lægge en 10’er til bussen, når han skal til håndbold, så lægger en af de andre ud, så han kan komme af sted alligevel. Det er simpelthen så dejligt, fortæller Anja Hansen. Selvom det er de to naboer, som Anja Hansen har mest med at gøre, breder fællesskabet sig til hele opgangen. - Vi stopper altid op og hører, hvordan hinanden har det og sniksnakker lidt. Det er rart, at vi er der til at hjælpe hinanden.

Ordensregler Alle boligafdelinger har et ordensreglement, der danner grundlaget for et godt klima mellem beboerne. Reglerne er vedtaget af beboerne.

Når naboskabet giver hovedpine Det nære naboskab kan være en udfordring, og antallet af klager over naboen er stigende. Det mærker man hos Bovia.

om, at der ælle naboerne denne kan fort m so re med til el væ dd n se ka e En lill ag aften. Det ed fr en m n er fra lar dle r Se er risiko fo terfølgende. rlig stemning ef at forhindre då det virkelige liv.

Når naboskabet har så nære forhold som i boligforeningerne, hvor langt de fleste bor dør om dør, kan naboskab være en svær ting. Det oplever man også i boligadministrationen hos Bovia, hvor direktionssekretær Susanne Parbo modtager flere hundrede klager om året. - Larm, især høj musik, er det, folk klager mest over. Derefter er det problemer med husdyr. Vi tager alle klager alvorligt og undersøger dem. Og er der noget hold i dem, forsøger vi at løse konflikten, siger Susanne Parbo, der har taget sig af naboklagesager i flere år. Det første skridt, Bovia tager, er et brev til beboeren om at ændre den adfærd, der overtræder ordensreglementet. Løser det ikke problemet, og der kommer nye klager, indkaldes vedkommende til samtale. I enkelte tilfælde afholdes konfliktmøder mellem parterne. Her ender de fleste klagesager, men i sidste ende kan en opsigelse af lejemålet komme på tale. Det sker ca. 6-8 gange om året i Bovia. - Jeg synes, tolerancetærsklen generelt er blevet mindre i takt med, at det er blevet hurtigere og nemmere at klage, og derfor er der blevet betydeligt flere klager med årene, siger Susanne Parbo og opfordrer forurettede beboere til at tænke sig om, vise tolerance og til altid selv at forsøge at løse problemet med deres naboer, før de klager.

TEMA: Det nære naboskab

Af Maria Præst

Sådan bliver du en

god nabo

Høj musik, bankende stilethæle i gulvet og larmende unger. Det er ikke altid lige nemt at bo væg til væg med andre mennesker. Men du kan heldigvis selv gøre meget for at undgå konflikter og skabe et godt naboskab. Læs med her, og find ud af hvordan. Har du talt med din nabo i dag? Er svaret nej, er du langt fra den eneste. Ifølge landinspektør og konfliktmægler Kristian Baatrup er vi generelt ikke ret gode til at være naboer i Danmark. Især ikke om vinteren, hvor vi har en tendens til at lukke os inde og forpuppe os i vores lejligheder. Men det er en stor fejl. - Den helt grundlæggende måde at få et godt naboskab på er at engagere sig i de andre. Sig hej, når du møder dine naboer på trappen, og vær nysgerrig. Har din nabo en hund, er han vild med biler eller fransk madlavning, så spørg ind til det. Eller begynd med at snakke om vejret. Det er meget nemmere at undgå

HVER FJERDE SYNES, AT NABOEN LARMER En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at 26 % af beboerne i danske etageejendomme føler sig generet af støj fra deres naboer. Kilde: Socialforskningsinstituttet

uenigheder og konflikter, hvis I kender hinanden, forklarer han.

Ud med sproget Men hvad stiller du op, hvis du alligevel føler dig generet af din under- eller overbo? Mange vælger at lide i stilhed, selvom det bedste, du kan gøre, er at åbne munden. - Hvis du gerne vil være en god nabo, så sig noget, hvis du føler dig generet af din nabo. Også selvom det bare er en lille ting, for ofte ved din nabo slet ikke, at han eller hun generer dig. Og det kan sagtens siges på en pæn måde. Bare tal ud fra dig selv, og sig ’Jeg oplever, at det larmer meget i min stue’ eller ’Jeg føler, at jeg har svært ved at sove’ i stedet for at kalde din nabo en kæmpeidiot, fordi han spiller høj musik sent om aftenen, forklarer Kristian Baatrup.

Svære forandringer Flere og flere boligselskaber bruger konfliktmæglere som Kristian Baatrup for at undgå, at en konflikt eskalerer eller breder sig. Og han oplever forandring som den største årsag til konflikter mellem naboer. Bliver den stille gamle dame for eksempel erstattet af en ny overbo, som straks flår gulvtæpperne af og begynder at gå rundt

5 TIPS TIL AT BLIVE EN GOD NABO 1. Sig noget! Tavshed hjælper aldrig. Så sig, hvis der er noget, der generer dig – også selvom det er en lille ting. Ellers kan det vokse sig til en større konflikt.

”

2. Sig det på en pæn måde Tal ud fra selv i stedet for at angribe din nabo. Sig ’Jeg føler, at …’ eller ’Jeg oplever, at …’.

Den helt grundlæggende måde at få et godt naboskab på er at engagere sig i de andre. Kristian Baat

rup

3. Lær dine naboer at kende Engager dig og vær nysgerrig på, hvem dine naboer er. Det er meget nemmere at undgå uenigheder og konflikter, hvis I kender hinanden. 4. Se indad Vedkend dig dit eget ansvar. Gør jeg måske selv noget, der kan være generende for de andre i ejendommen? 5. Vælg dine kampe Overvej, om din irritation er konsekvenserne værd. Det er stor forskel på at have ret og på at få ret – og måske kommer du aldrig til at tale med din nabo igen.

på høje hæle, kan det være et kæmpe irritationsmoment. Andre gange bunder konflikten i noget helt andet end det åbenlyse. - Jeg blev på et tidspunkt kontaktet af en ældre dame, der var vred over, at der var flyttet børn ind ovenpå, som konstant løb op og ned af trapperne og larmede. I virkeligheden handlede det om, at hun var ked af, at hun ikke fik besøg af sine egne børnebørn, så løsningen blev, at de kom ind og fik et glas saftevand en gang imellem.

Tag ansvar Det kan altså være en god ide at se indad og spørge dig selv, om det virkelig er naboen, du er irriteret på, eller om det skyldes noget helt andet. - Når du er på vej ind i en konflikt, oplever du kun ting, der bekræfter dit eget synspunkt. Synes du, naboen er en idiot, gør han også kun idiotiske ting. Det er en almenmenneskelig egenskab, men det gælder om at vedkende sig sit ansvar, for en konflikt opstår altid mellem to parter, slår Kristian Baatrup fast til sidst.

Almen Info

Fordele ved at bo

til leje hos Bovia Du bor til leje, men spekulerer du nogensinde over, hvad det betyder for dig? Der er mange fordele, og hvis du gerne vil blive lidt klogere på dem, så læs her. 1. Du har folk til at klare det grove arbejde Hvis emhætten strejker, eller toilettet siger en mærkelig lyd, er det ikke din hovedpine, når du bor til leje i en bolig administreret af Bovia. Du kan bare ringe efter din varmemester, som vil sørge for at løse problemet for dig. Og den service har du allerede betalt for over din husleje. Det samme gælder udendørs, hvor et team af kompetente medarbejdere sørger for at holde de grønne områder omkring dig og dine naboer pæne og indbydende. Så mens dine husejende venner ligger med bagdelen i vejret og river ukrudt op, kan du læne dig tilbage i liggestolen og nyde udsigten.

2. Det er billigt Ingen tjener på de boliger, Bovia administrerer, og det betyder også, at du kan leje dem langt billigere end flertallet af private lejeboliger. Typisk vil det også være billigere at bo hos os, end hvis du skulle købe og afbetale på et hus. Tænk på, at du som lejer i en bolig, Bovia administrerer, ikke har uforudsete udgifter til din bolig. Hvor vand i kælderen eller et udskiftningsmodent tag vil være noget af

Foto: Colourbox

en ekstrapost i budgettet for en husejer, budgetterer Bovia med istandsættelser og sparer op til dem gennem huslejen. Når du har betalt din husleje og de individuelle udgifter, kommer der ikke mere til. Er det nødvendigt at forhøje huslejen, besluttes det af beboerne i fællesskab, og varsles i god tid.

?&! Hvem ejer min bolig? Den bolig, du bor i, er ejet af en boligforening og kaldes en almen bolig. Alle kan leje en almen bolig, og dem, der bor der, betaler for hele boligafdelingens udgifter over huslejen. Huslejen bestemmes af, hvad det koster at drive boligafdelingen. I den enkelte afdeling vælges en afdelingsbestyrelse, som repræsenterer beboerne overfor boligorganisationen.

”

Er det nødvendigt at forhøje huslejen, besluttes det af beboerne i fællesskab, og varsles i god tid.

Hvad er en afdelingsbestyrelse?

3. Du er med i et fællesskab

Afdelingsbestyrelsen bliver valgt, når boligafdelingen én gang om året samles til afdelingsmøde. Medlemmerne af afdelingsbestyrelsen får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke afdelingens sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Hvis du har en god idé til aktiviteter i boligområdet, er det afdelingsbestyrelsen, du skal gå til.

Du har en stemme i alt, der foregår i den boligafdeling, din bolig er en del af. Og hvis du virkelig vælger at engagere dig, kan du få stor indflydelse på dine omgivelser. Samtidig har du en masse muligheder lige udenfor døren, når du vælger at bo gennem Bovia. Der er legepladser, selskabslokaler, fælles aktiviteter og altid en masse legekammerater lige uden for døren.

Må du forbedre din bolig? Ja, for du har noget, der hedder råderet. Som beboer har du ret til at forbedre din bolig indendørs. Du skal bare først orientere Bovia, så du kan få en godtgørelse af dokumenterede udgifter til forbedringen, hvis du flytter inden beløbet er nedskrevet. En forbedring af boligen, skal ikke fjernes ved fraflytning, men Bovia kan kræve at andre forandringer fjernes, når du flytter.

Må du fremleje din bolig? Du har ret til at fremleje hele din bolig i op til 2 år, hvis du er nødt til at bo et andet sted på grund af sygdom, forretningsrejse, studieophold eller midlertidig forflyttelse på grund af arbejde. Ved fremleje udfærdiges en fremlejekontrakt mellem dig og den person, som skal leje boligen. Boligorganisationen skal have en kopi af kontrakten, inden fremlejen starter.

4. Du er uafhængig Selvom stavnsbåndet for længst er ophævet, er der nok alligevel mange danskere, der i øjeblikket føler, at de af økonomiske årsager stadig er omfattet af det. Husejerne. Har man først investeret i fast ejendom, som man ikke kan få solgt til en fair pris, så kan man være bundet til den bopæl i mange år, selvom man egentlig gerne vil flytte. Som lejer gennem Bovia kan du beslutte dig for at flytte med få måneders varsel. Din privatøkonomi er ikke bundet op på boligmarkedets luner, og det giver dig frihed.

BOLIG & LIVSSTIL

Af rumdesigner Bettina Therese Møller

Dit hjem er din base Vores hjem er en base, som vi værner om og oplever som et trygt sted – et sted, der bør give ro og trivsel og fylde os med ny energi. Farverne i dit hjem har stor betydning.

Inviter yndlingsfarverne ind i hjemmet. Eksperimenter med puderne og plaiden i sofaen og plakaterne og malerierne rundt omkring i stuen.

Sørg for at skabe balance og harmoni, så du får en bolig, som støtter dig og familien. Det er det vigtigste. Derefter kan du kaste dig ud i at eksperimentere. I denne første artikel, vil jeg opfordre alle til at gå i gang med at eksperimentere. Og husk, det er kun dig og din familie, der ved, hvad der føles rigtigt for jer. Som rumdesigner holder jeg mig opdateret med trenden, men mest af alt bliver jeg inspireret overalt, hvor jeg færdes. Jeg eksperimenterer og prøver mig frem. Og det kan alle, bare man tør.

Eksperimenter med farver; de fleste har nogle farver, som betyder noget for dem. Inviter dem ind i hjemmet, bland nyt og gammelt, flyt om på møbler, eller giv dem blot en anderledes vinkel. Hvem siger, sofaen skal stå lige op og ned ad væggen? Og det med puderne. Hvilke farver passer? Find en plakat, maleri, plaid, tæppe eller andet i stuen, som har flere farver i sig, og eksperimenter med at bruge dem rundt omkring i stuen. Mix gerne farver og mønstre i puderne. Vælg de puder, der siger dig noget, og vælg med hjer-

Bolig & livsstil Der tales meget om, hvordan vi skal leve og indrette os. Hvad siger trenden? Hvad siger naboen? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? BOVIA Magasinet har bedt rumdesigner Bettina Therese Møller om at give læserne inspiration til boligindretning og livsstil – og dele sine tips og tricks.

Bettina Therese Møller Stil frugt frem og skær den i appetitlige stykker. Så kan ingen lade den være.

tet frem for fornuften. Dog måske ikke lige, når det kommer til prisen.

Når der er to af hver og for mange arvestykker I de fleste hjem med flere voksne vil der opstå uenigheder omkring sammenbragte møbler eller om arvestykker, når man flytter sammen. Glem alt om stædighed og millimeterdemokrati, men find frem til hvilken atmosfære, der betyder noget for jer og giv plads til netop den. Der opstår en rigtig dejlig stemning, når man blander

forskellige stilarter og nyt og gammelt. Her på siden ser I et billede af min kærestes stol, som er et arvestykke fra familien. Det tog mig lidt tid at vænne mig til tanken om, at den skulle med, da vi flyttede sammen. Den betyder dog meget for ham, og nu har den fået sit helt eget hjørne, og vi elsker alle at sidde i den og nyde udsigten. Jeg tror lige, jeg skal have fundet en fræk plaid til den.

Kærlige puf Indretning, der giver mening, kan også være små kærlige puf til at træffe bedre valg. For langt de fleste er det nemlig rigtigt svært at ændre vaner, især hvis det kun foregår i vores hjerner, og vi ikke sørger for at ændre rutiner i dagligdagen. Nudging er små ændringer i hjemmet, som hjælper os til at ændre dårlige vaner til gode vaner. Du kan sagtens lade dig inspirere af nudging og lave dine egne kærlige puf til familien, som gør det lettere for jer at ændre vaner. Her kommer nogle eksempler, som er lige til at gå til. Og ja, det er ikke raketvidenskab, men helt banalt. Hvis du ikke er fan af motion, kan du score en masse skridt i den daglige anbefalede dosis, ved blot at vælge trappen frem for elevatoren. Et puf i den retning er for eksempel, at klistre pile på væggen eller fodspor på gulvet, som automatisk får dig til at vælge trappen. Men snak lige med Bovia og viceværten om det først.

Bettina Therese Møller er rumdesigner og specialiseret i indretning med farver, materialer, udsmykning og placeringer. Velvære, trivsel og nærvær er altid i fokus. Hun kalder det indretning med mening, og missionen er at skabe omgivelser, som vil deres ejere noget godt og ikke blot er resultatet af tidens trend eller subjektive meninger om, hvad der ser godt ud. Bettina Therese Møller designer desuden nudges (puf til bedre adfærd) med det formål at hjælpe dig til at foretage nogle optimale valg i løbet af hverdagen.

Vi ved godt, at det er sundt at spise frugt, men hvorfor vælger vi så en kiks til mellemmåltidet? Et nudge, som virker på os alle sammen, er at stille en skål frem på spisebordet med forskellige farvestrålende frugter. Eller skær frugten i appetitlige stykker og læg dem på et fad. Så kan vi faktisk slet ikke lade frugten stå.

Min kærestes stol er et arvestykke, og jeg skulle vænne mig til den. I dag er jeg glad for den.

underholdning

LĂ¸sninger findes pĂĽ www.bovia.dk

Service og information

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller Bovia.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

Bovia Tlf. 75 52 53 44

Bovia Bovia ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje, varme, vand og elektricitet. Du kan også henvende dig til Bovia, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: post@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93

Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

Tekst og foto: Tor Stenstrop

Ruth Olesen er en ægte samler I 42 år har Ruth Olesen fra Billund samlet på æggebægre. I dag har hun helt nøjagtig 1.265 bægre fra hele verden i sit rækkehus på Plougslundvej. - Der er 1.008 æggebægre her på hylderne, for jeg talte dem i går. Jeg har resten i en kasse, jeg har sat væk, for der var ikke plads, fortæller Ruth Olsen og peger på endevæggen i rækkehusets ene værelse. Hun tager et af dem ned og viser frem. - Dette var mit allerførste æggebæger, som min søn lavede til mig, da han gik i børnehave. Siden har jeg samlet bægre gennem 42 år både i Danmark og udlandet. Både venner og familie har hjulpet til. Ruth Olesen på 79 år og hendes mand er aktive pensionister i Billund. Hendes mand dyrker bowling, og hun går selv til banko en gang om ugen. Derudover samler Ruth på porcelænskaffekander og salt- og peberbøsser. De to rejser ofte

og er netop kommet hjem fra tre uger på Fuerteventura.

Flytter fra rækkehus til højhus Parret har boet i 17 år på cirka 70 kvadratmeter i rækkehuset i Billund Boligforening. Om nogle måneder rykker de hen i en ny treværelses lejlighed i boligforeningens nye højhus. Det er på tredje etage med elevatoradgang. Hendes mand vil gerne slippe for det tunge havearbejde i rækkehuset og Ruth Olesen glæder sig også. Dog er hun usikker på samlingens fremtid. - Jeg håber, jeg kan få mine æggebægre med, men jeg ved ikke, om vi får plads. Det bliver i hvert fald svært at skulle skille sig af med dem, for jeg er meget glad for dem.