Issuu

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND

DECEMBER 2016 • 3. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Gode råd om økonomi Tema om privatøkonomi med gode spareråd

4-13 Nej til økonomisk rådgivning

Derfor stiger din husleje

Boligorganisationer har fået afslag på penge til økonomisk rådgiver til beboerne

Huslejen følger udgifterne. Også når de stiger

14-15

Ja til byggeri AAB Kolding sagde ja til at bygge nyt

” LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 4 – december 2016 3. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Colourbox BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Det handler ikke om at få det hele for det halve, det er urealistisk, men om at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jørgen Bjerg Sørensen

Kære beboer. Kære læser. I dag er boligadministration måske ikke raketvidenskab men efterhånden noget, der ligner. Bare indenfor vores boligsektor findes der et hav af love og regler, der regulerer vores udlejning og byggeri, og der stilles høje krav om, at driften er både professionel, billig og effektiv. Tre ting der måske ikke altid følges ad. Det handler ikke om at få det hele for det halve, det er urealistisk, men om at få det hele til at gå op i en højere enhed. Kort sagt: At få det optimale for det, vi giver. Og – på magisk vis – lidt ekstra. Det kræver, at der er styr på tingene. Og det skal man også som lejer i en boligforening kunne forvente i dag. Det kan hurtigt gøres forkert. Det er der set flere eksempler på andre steder. Derfor skal vi folkevalgte holde os til det politiske og overlade drift, byggeri, helhedsplaner og ledelse til de professionelle. Vores ansatte. Derfor er jeg glad for, at vi i 2009 sammen med AAB Kolding stiftede administrationsselskabet BOVIA. Jeg mener, det har vist sig at være den rigtige vej. Selvom der er forskel på vores boligforeninger, og vi har forskellige tilgangsvinkler til tingene i Kolding og Billund, så har vi brug for det samme produkt, der hedder god boligadministration. BOVIA har vist sig at være en størrelse, som er i stand til at levere effektiv administration og drift. BOVIA kan desuden løse komplicerede opgaver og rekruttere dygtige medarbejdere. Beslutningen om at stifte BOVIA har hævet kvaliteten i Billund Boligforening. Det har vi også brug for, hvis vi vil gerne være en del af byens rivende udvikling. Der er lang venteliste på vores knap 1.000 boliger. Derfor bygger vi lige nu 65 moderne boliger i udkanten af byen, og vi planlægger at bygge mange flere de kommende år. Derfor er vi også løbende i tæt dialog med Billund Kommune og lokale virksomheder som for eksempel LEGO og lufthavnen, der har mange medarbejdere. Der er stor efterspørgsel på boliger, og vi vil meget gerne byde ind. Når der skal bygges almene boliger i Billund, så skal det være os, der bygger. Det er vores mål. Kunne vi gøre det uden BOVIA? Ja, sikkert. Har vi lyst til at gøre det? Nej, for vi har en tryghed i, at tingene kører efter bogen. Der er ingen slinger i valsen i forhold til den kompetente udlejning, administration, rådgivning og byggeledelse, vi får. BOVIA administrerer i dag cirka 5.300 lejemål i Vorbasse, Lunderskov, Kolding og Billund, og der kommer flere til. Vi har med andre ord skabt en god virksomhed med et godt produkt, som er attraktivt for andre end os selv. Det er vi stolte af. Det er store ord her på egnen. Men det er vi faktisk. Jeg ønsker alle beboere god læselyst og god juleferie! Jørgen Bjerg Sørensen Formand, Billund Boligforening

Boliger lægges sammen og får en overhaling 22 boliger skal blive til 14 i afdeling 9 i Billund Boligforening. Boligerne, der ligger på Grindstedvej midt i Billund, er samtidig genstand for en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. Boligafdelingen får nye tage, vinduer, køkkener, badeværelser og udearealer. Kun mure, fundament og tagspær står i øjeblikket tilbage mellem de mange render og huller i jorden, hvor håndværkere arbejder med både kloakering og vandog varmeforsyning. Resultatet bliver 8 nye tre-værelsesboliger og 6 nye et-værelsesboliger. Niels Klausen, byggechef i BOVIA, forventer at renoveringen er færdig 1. maj 2017.

Boliger skyder op af jorden i Billund Byggeriet af 65 familieboliger i Ankelbo udenfor Billund er kommet godt fra start. Der er anlagt fundamenter og terrændæk til ¼ af boligerne i det, der kommer til at blive afdeling 28 i Billund Boligforening. De 65 nye boliger bliver bygget i 3-4 forskellige størrelser og varianter. De mindste bliver på 99 m2, og de største på 115 m2. Der kommer både rækkehuse og dobbelthuse i projektet. Udover boligerne kommer der midt i bebyggelsen et fælleshus med festlokale, køkken og gæsteværelser. Projektet vandt over fire andre forslag i en bygge- og arkitektkonkurrence, som BOVIA og Billund Boligforening holdt i foråret. De første boliger ventes at stå færdig i 2017.

Nej til økonomisk rådgivning AAB Kolding og to andre af byens boligorganisationer fik afslag på en fælles ansøgning til en særlig pulje i det tidligere Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium. Pengene skulle være brugt på at ansætte en gældsrådgiver til at hjælpe lejere, der har svært ved at betale huslejen. Jobcenter Kolding har dog meddelt, at det vil begynde at tilbyde økonomisk rådgivning til alle.

TEMA: PRIVATØKONOMI

GODE RÅD TIL EN GOD ØKONOMI TEMA AF MARLENE GRØFTEHAUGE, IB HAGNER OG TOR STENSTROP

Du ved det sikkert godt, og nu hører du det igen: Det er vigtigt med en sund privatøkonomi. Det giver både råderum og tryghed i hverdagen, når der er penge til det daglige forbrug, at forsøde tilværelsen, betale enhver sit – men frem for alt: at betale de faste udgifter. Selvom din økonomi er god, kan det være interessant at vide, hvordan andre gør. Var det en idé at lægge et budget? Få et overblik? Tage en samtale med banken? Tage et lån? Spare på bestemte ting i hverdagen? Derfor har vi samlet 10 gode råd, der kan hjælpe dig med at holde styr på din privatøkonomi. For måske er der steder i din hverdag, hvor du kan spare - uden at føle, du går på kompromis med det liv, du gerne vil leve. Du kan også læse om Lotte From, en af vores beboere. Hos hende får privatøkonomien ikke lov til at skride. Hun overholder nøje sit budget, så udgifterne aldrig overstiger indtægterne. På den måde undgår hun finansiel mavepine. Som lejer har du den fordel, at du allerede bor økonomisk. Der stilles ikke de samme krav til økonomien, når man bor i lejebolig, som der gør i ejerboligen, hvor der skal betales en større kontant udbetaling. I lejeboligen nøjes man et mindre indskud. Du skal heller ikke bekymre dig om udviklingen på boligmarkedet. At det kan betale sig at bo til leje kan du også læse mere om. Endelig giver Tv-kokken Louisa Lorang tips til en billig julemiddag endda uden at gå på kompromis med alt det lækre, vi elsker at spise til jul. Vi håber, temaet kan inspirere dig og give gode idéer til at leve økonomisk.

TEMA: PRIVATØKONOMI

Den

store

spareguide

Kniber det med at få pengene til at slå til, kan gode råd være dyre. Men måske er der steder i din hverdag, hvor du kan spare - uden at føle, du går på kompromis med det liv, du gerne vil leve. Bovia Magasinet bringer her en helt gratis spareguide. Pas på dine forsikringer Det er nødvendig at have nogle basale forsikringer, hvis dit indbo brænder, hvis du skulle komme galt af sted, eller hvis din bil bliver stjålet. Prøv at tjekke www. forsikringsguide.dk, hvor du kan sammenligne priser og dækning i andre selskaber. Måske kan du spare flere tusinde kroner om året på denne post. På www.ankeforsikring.dk kan du tjekke, hvilke selskaber, der får mange klager – og som derfor kan være værd at holde sig langt fra.

Skift bank Hvis du køber en ny computer, undersøger du markedet først for at finde den bedste model til dit behov og din pengepung. Det samme skal du gøre med din bank! På www.mybanker.dk/bank kan du beregne din besparelse ved at skifte bank. Det er ikke besværligt, for den bank, du skifter til, sørger for nye betalingskort, for at overføre PBS-betalinger og for at oprette en ny NEM-konto.

Vandspild koster dyrt Et toilet, der løber så lidt, at man dårligt kan se det, kan sagtens bruge 100 kubikmeter vand om året og koste 4.500 kroner i ekstraudgift. Som lejer bliver du ikke bonet personligt for reparatio-

nen, da du kan få det repareret af viceværten eller en håndværker. Men opdager du, at noget er galt med toilettet, skal du kontakte viceværten med det samme, så toilettet ikke kommer til at koste fællesskabet dyrt i sidste ende.

Fyld vaskemaskinen HELT op En familie på fire personer kan sagtens spare 1.000 kroner på elregningen, hvis de fylder vaskemaskine helt op i stedet for at ’klatvaske’. Vask tøjet ved 30 grader frem for 40.

Skift pærer og sluk lyset Hvis du skifter alle dine pærer til A-pærer, er der også penge at spare her. Din økonomi gør du samtidig en tjeneste ved at købe elspareskinner til din computer og dit tv. Og så skal du huske at slukke lyset, når du forlader et rum - og bede din glemsomme teenager gøre det samme.

Brug alt, hvad køleskabet gemmer Bruger du stokken fra broccolien, når du laver mad eller ryger den i skraldespanden? Stokken kan sagtens bruges i små tern i din kødsovs - og ungerne kan ikke smage det alligevel. Det samme kan du gøre med mange andre madvarer. Og

dine rester skal kan du også spare penge ved at bruge. Har du for eksempel en klat havregrød til overs, kan du putte den i en dej til boller. Det giver en god konsistens. På et år kan en familie på fire snildt spare op til 10.000 kroner ved at udnytte madvarerne optimalt.

Køb brugt eller byt Du kan spare mange penge ved at købe ting til dit hjem brugt – og så er retrostilen endda moderne. Tjek www.dba.dk eller guloggratis.dk, hvis dit barn skal have en cykel, eller du selv mangler en stol. Tøj til både børn og dig selv kan du let finde i en masse genbrugsforretninger, og har du små børn kan vi anbefale app’en Reshopper, hvor du kan indtaste din adresse og finde tøj og sko inden for kort radius fra dit hjem. Det gør det let, når du skal hente tingene. Måske kan du også bytte tøj med dine veninder, hvis børn er enten ældre eller yngre end dine. For mange børn er det lykken at få en pose tøj fra en lidt ældre dreng eller pige, de måske ser lidt op til.

Betal dine regninger til tiden Hvis du glemmer at betale en regning til tiden, kan du være helt sikker på at få en ny regning inklusiv et rykkergebyr. Det

”

En familie på fire personer kan sagtens spare 1.000 kroner på elregningen, hvis de fylder vaskemaskine helt op i stedet for at ’klatvaske’.

føles som at skylle penge ud i toilettet at betale dem. Derfor er det bedste råd altid at betale til tiden, og er det svært at huske så tilmeld dine faste regninger til BS (Betalingsservice)

Brug dit lokale bibliotek Her kan du læse både lokale og landsdækkende aviser og finde dit yndlingsmagasin at hygge med. Du kan også låne film og musik til fredag aften med ungerne.

Drop de dårlige vaner Det er lettere sagt end g jort: At holde op med at ryge. Men cigaretter er en tung post i mange husholdningsbudgetter. Det samme gælder alkohol og slik og chokolade. En billig, men sikker vinder, når ungerne skal have ’fredagsslik’ er hjemmepoppede popcorn drysset med salt.

Kilder: Samvirke.dk TV2.dk Stopspildafmad.dk Budgethuset.dk

FOTO: BOVIA

TEMA: PRIVATØKONOMI

TEKST OG FOTO: MARLENE GRØFTEHAUGE

Hos Lotte From får privatøkonomien ikke lov til at skride. Hun overholder nøje sit budget, så udgifterne aldrig overstiger indtægterne. På den måde undgår hun finansiel mavepine.

Lotte From betegner sin økonomi som ’sund og realistisk’. Hun lægger budget og holde øje med sine udgifter. Salg af brugte ting på nettet er blevet lidt af en sport for Lotte, der også gerne køber brugt.

På køkkenbordet hjemme hos Lotte From står et par sorte støvler, hun ikke bruger mere. Hun har derfor besluttet sig for at sælge dem på Trendsales, som er en salgsportal på nettet. - Jeg begyndte at sælge og købe ting på nettet, da jeg var på barsel med min yngste søn. Det er fedt at tjene lidt håndører på tøj og sko, der alligevel bare står og fylder op, fortæller den 44-årige kvinde, der bor sammen med sønnerne Malte på 11 og Noah på ni år i en fire-værelses bolig på Bjørnøvænget i Drejens.

TRE TIPS FRA LOTTE: • Gør det til en vane at tjekke budgetkontoen. På den måde bliver du bevidst om, hvad pengene går til, og om der måske er poster, der kan blive billigere. • Sælg det, du ikke bruger. Selv små beløb kan påvirke din økonomi, og måske kan du veksle indtægten for en solgt bluse til et par biografbilletter. • Lad ikke Betalingsservice blive en sovepude. Det er så nemt at tilmelde sine girokort servicen, men bagsiden er, at man hurtigt glemmer, hvad man betaler til.

Orden og overblik Indtægterne fra tøj og sko solgt på nettet udgør naturligvis kun en lille bitte del af Lotte Froms økonomi. Hendes største indtægt er lønnen fra jobbet som bogholder i en lokal virksomhed, hvor hun arbejder fuld tid. Lønnen indgår i Lottes budget, som hjælper med overblikket over hendes udgifter. De største poster er husleje, el, vand og varme samt den yngste søns plads i sfo. Regningen til el, vand og varme er variabel efter årstiden, men ellers er budgetkontoen ikke udsat for de helt store rystelser. Og det er Lotte glad for. - Jeg ville få ondt i maven, hvis der ikke var styr på min budgetkonto. Jeg har altid været meget pertentlig med mine ting. Engang noterede jeg alle beløb fra bonerne, når jeg havde været på indkøb. Det er jeg dog holdt op med, fortæller hun med et grin.

Lejlighed billigst Lotte From nyder at bo i lejlighed frem for i hus, hvor der kan komme pludselige,

uforudsete udgifter til renovering. Da hun blev skilt, overvejede hun en kort overgang at købe en andelsbolig, men hun følte, at det var for risikofyldt økonomisk. Og derfor valgte hun at flytte i lejlighed sammen med sine drenge. Det har hun ikke fortrudt. - Jeg har luft i budgettet og lidt at tære på, og det vil jeg hellere end at bo dyrt og skulle kæmpe, hvis der kom en dårlig periode. I det hele taget er vi meget glade for at bo her, siger hun og ser sig omkring i køkkenet, hvor der også er plads til maincoon-katten Yoda.

Prioriterer ferier Lejerstanden betyder også, at Lotte og drengene har råd til at tage på ferie én uge ved Vesterhavet i både sommerferien og efterårsferien. - Jeg prioriterer at tage dem med på ferie, og indtil videre har det været i Danmark. Men jeg drømmer om at rejse til Kina med dem og se den kinesiske mur. Den slags store udlandsrejser er jeg nødt til at fravælge. Det kunne være, jeg skulle spille Lotto, griner hun og fortsætter lidt mere alvorligt: - Drengene får ikke splinternye telefoner, men har arvet mobiler fra min eksmand og jeg. Og de spørger heller ikke om dyrt mærketøj, selv om nogle børn i området får det. Jeg føler ikke, at vi mangler noget. Om få uger er det jul, og højtiden prioriterer Lotte højt. Der skal være råd til adventsgaver, julegaver og god mad. Men det har Lotte taget højde for ved at gøre plads til udgiften i sit årsbudget.

TEMA: PRIVATØKONOMI

”

AF IB HAGNER

Det kan betale sig

at bo til leje

Hvis man har en idé om, at man måske skal flytte igen om nogle få år, er der ingen tvivl. Så er det absolut bedst at finde en lejebolig.

Sonia Khan, økonom hos Realkredit Danmark

Det er en skrøne, at det altid bedst kan betale sig at købe hus eller lejlighed og spare op i mursten.

Renten er rekordlav, og mange tror derfor, at der er store fordele ved at købe fremfor at leje, men sådan er virkeligheden ikke. Ved at leje slipper man for ejendomsskat og ejendomsværdiskat, og man skal ikke bekymre sig om udviklingen på boligmarkedet. Nogle mener, at når man betaler husleje, smider man pengene ud af vinduet. Derimod sparer man op i mursten, når man ejer sin bolig. Men det er en skrøne: Hvis man har en ejerbolig og optager f.eks. et 30-årigt lån, så er der ikke meget opsparing i det, da en stor del af det, man betaler, er renter og bidrag til realkreditinstituttet. De penge får man ikke tilbage, når huset eller lejligheden sælges. Hvis man overvejer at købe sin bolig, skal man også være opmærksom på de store udgifter til bl.a. tinglysning og advokat. Dertil kommer salæret til ejendomsmægleren, når huset skal sælges. Som nybagt ejer skal man desuden være opmærksom på negative overraskelser som uforudsete udgifter til udbedring af fejl og mangler. Hvis man vælger at købe sin bolig, deltager man også i en form for lotteri, hvor der er mulighed for gevinst eller tab. Det var som regel en god fidus at købe hus eller ejerlejlighed i slutningen af år

2000 og sælge igen i 2006, hvor prisboblen var på sit højeste. Siden gik det som bekendt den anden vej, og ingen kunne forudsige de voldsomme prisfald, der g jorde, at mange boligejere blev teknisk insolvente. Huse og lejligheder købt på det ”forkerte” tidspunkt var pludselig meget mindre værd end på købstidspunktet.

Nemt at opsige lejligheden Det kan blive voldsomt dyrt kun at bo i egen bolig i få år, da der er store omkostningerne ved køb og salg. Køber man, skal man også huske på, at der vil komme udgifter til vedligeholdelse hen ad vejen. Desuden er den fremtidige prisudvikling en stor og fuldstændig ubekendt faktor. Hvis man har en idé om, at man måske skal flytte igen om nogle få år, er der ingen tvivl. Så er det absolut bedst at finde en lejebolig. Ved at leje får man frihed og fleksibilitet og kan relativ nemt lede efter et job i en anden by. Man hænger ikke på en ejerbolig, der måske er svær at sælge på det pågældende tidspunkt. Liggetiden for ejendomme i Kolding Kommune er 335 dage. Liggetiden - offentligg jort af Realkreditrådet - er et udtryk for, hvor lang tid det kan tage at sælge en ejerbolig. Til sammenligning er liggetiden for en ejendom på Frederiksberg i København 74 dage. Det siger næ-

sten sig selv, at det kan være ruinerende for en families økonomi, hvis det ikke er muligt at sælge boligen hurtigt, når man skal flytte f.eks. på grund af nyt job i en anden by. Det kan tvinge sælger til at sænke prisen kraftigt, for alle ejendomme kan sælges, blot prisen er lav nok. - Vi anbefaler ikke, at man køber en bolig, hvis man som udgangspunkt har en tidshorisont kortere end 5 år. Nogle steder i landet skal man dog forvente at blive boende i op mod 10 år, før omkostningerne ved køb og salg af boligen kan tjene sig hjem i forhold til, hvis man bor til leje, siger Sonia Khan, økonom hos Realkredit Danmark. - Vi snakker her om de rene, kendte aktuelle udgifter ved henholdsvis at bo til leje eller eje. En eventuel gevinst ved salg af ejerboligen før 5-10 år vil kunne gøre fordelen ved at eje større, ligesom

et prisfald på ejerboligen vil gøre det mere fordelagtigt at leje i stedet, siger Sonia Khan.

Dyrt at eje Der stilles ikke de samme krav til økonomien, når man bor i lejebolig, som der gør i ejerboligen, hvor der skal betales en større kontant udbetaling. I lejeboligen nøjes man et mindre indskud. Det er en svær - nærmest umulig sammenligning, men på BOVIAs hjemmeside kan man finde en 78 kvm. stor lejlighed på Kikkenborgvej i Kolding. Huslejen er 5.575 kr. plus forbrug, og der skal betales et indskud på 15.600 kr. Afhængig af ens familie-, løn- og formueforhold er der mulighed for at låne til indskuddet hos kommunen. Det er også muligt at købe en 77 kvm. stor ejerlejlighed på Læssøegade i Kol-

ding for 1.445.000 kr. Der skal falde en kontant udbetaling på 75.000 kr. Bruttoydelsen er 6.682 kr. om måneden. Dertil kommer ejerudgifter på 2.085 kr. Sidstnævnte beløb dækker over ejendomsskat til kommunen, ejendomsværdiskat, ejendomsforsikring, renovation, skorstensfejning, fællesudgifter til ejerforening/grundejerforening og rottebekæmpelse. I dette tilfælde skal der altså brutto betales 8.767 kr. om måneden. Dertil kommer forbrug af varme og vand. Derudover skal man have 75.000 kr. kontant til udbetalingen.

Foretrækker at bo alment Nogle vælger at bo til leje af praktiske grunde. De har måske ikke lyst til at fungere som amatørhåndværkere i dagligdagen. Det er f.eks. smart, at man blot

ringer til viceværten, når toilettet ikke virker. Andre har valgt at bo til leje grundet mangfoldigheden og det sociale liv. Det gælder Bjarne Zetterström, der er afdelingschef i BL – Danske Almene Boliger. Han har boet i almene boliger hele sit voksenliv. - Beslutningen blev taget for 45 år siden, da jeg flyttede fra kollegiet til en almen bolig. Dengang var det passende og økonomisk attraktivt. Siden blev jeg gift og fik to børn, der nu er flyttet hjemmefra, fortæller Bjarne Zetterström, der i dag er 65 år. Han blev skilt og fik en ny partner, men foretrak stadig at bo til leje i almen bolig. - Vi har flere gange overvejet at købe bolig, men vi kunne ikke finde noget bedre end det, vi kom fra. Vi så på ejerboliger, hvor der ikke var så gode udefaciliteter, som vi var vant til, siger Bjarne Zetterström, der også fremhæver mangfoldigheden som et vigtigt parameter: - Det er ikke af økonomiske årsager, vi bor til leje i almen bolig. Vi kan godt lide at bo blandt mennesker, der lever livet anderledes end os selv. Vi får hele spektret og har f.eks. nogle søde naboer fra Filippinerne. I vores beboelse bor både unge og gamle, og vi er ikke blevet skræmte af de sociale forskelligheder – tværtimod – vi er blevet berigede.

TEMA: PRIVATØKONOMI

Få Louisas opskrifter her: Rødkål Classic Nok til 4-6 personer 1 lille rødkål 3 spsk. solbærsaft (eller bærgelé) 1 dl sukker 1 dl eddike Snit kålen fint og kom den i en gryde med solbærsaft. Lad den simre og falde sammen. Kom sukker og eddike ved. Kog i ca. 10 minutter, til kålen er al dente. Tag den af varmen. Servér kålen lun. Kålen kan holde sig i mindst 1 uge i køleskab. Køl den ned, hvis du ikke skal bruge den med det samme, og lun bare det du skal bruge.

Rødkålssalat Nok til 4-6 personer ¼ - ½ rødkål (alt efter størrelse) 4 appelsiner DRESSING: 3 spsk. flydende honning ¼ dl balsamicoeddike (eller anden eddike) 2 spsk. citronsaft ¼ dl god olivenolie salt og peber Snit kålen så fint som muligt. Brug en stor kniv, eller et mandolinjern. Skræl appelsinerne og skær dem i skiver. Rør honning, eddike, citron og olivenolie sammen. Smag dressingen til med masser af salt og peber. Anret kål og appelsiner på et stort fad og dryp med dressingen og servér straks. Tip: rester af salaten kan sagtens spises næste dag, kålen vil dog være mere marineret og mindre sprød, men stadig dejlig. Opbevar på køl indtil brug.

Læserne vil kende Louisa Lorang fra blandt andet Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor hun optræder i køkkenet.

AF MARLENE GRØFTEHAUGE

Tv-kokkens bedste tips til en julemiddag på budget:

Rødkål koster jo ikke en klejne

Kan man købe ind til julemiddagen uden at sprænge sit budget, så hele januar må stå på havregrød? Ja, siger kokken Louisa Lorang. Endda uden at gå på kompromis med alt det lækre, vi elsker at spise til jul. Den 24. december skal der dufte af steg, brunede kartofler og rødkål. Sådan er traditionen hos de fleste, og sådan er den også hjemme hos Louisa Lorang. - Jeg elsker de der traditioner og kunne ikke drømme om at lave en funky julemiddag. Men derfor kan man godt prioritere, siger den 37-årige kok og madstylist. Hvis man synes, at indkøb til julemiddagen er en dyr omgang, er heldigvis råd for det, mener hun. Og hendes vigtigste råd er da også til at forstå: - Skru op for grøntsagerne og ned for kødet. Rødkål koster ikke en klejne, og man kan sagtens lave en lækker kold rødkålssalat og sylte sin egen lune rødkål. Fordelen er samtidig, at man ikke får det dårligt, når man supplerer den fede mad med grønt, siger Louisa Lorang, der deler sine opskrifter her på siderne.

Overvej dit kødvalg DET KAN JULEKØDET KOSTE: Andelår: 12 kr. (dybfrossen 225-275 g) Ribbensteg: 17,95 kr. (pr. 1/2 kg) Tilbud set på minetilbud.dk

Når det gælder kødet, opfordrer hun til at købe andelår fra frost i stedet for en hel and. Er man mere til flæskesteg, er Louisa Lorangs tip at købe en ribbensteg i stedet for. Den smager mindst lige så godt, men koster ikke så meget. - Ribbenstegen er nemmere at stege sprød og giver også noget mere smagfuldt kød. Ingen vil sidde ved julemiddagen og tænke: Hvor blev flæskestegen af. I stedet vil de rose dig for det lækre

kød og den sprøde svær, du har lavet, siger hun. Den største og mest klassiske fejl, vi laver juleaften, er ifølge Louisa Lorang at sætte al maden på bordet på én gang. - Vi kan godt lide et bugnende bord, men for det meste kan gæsterne ikke spise det hele, og så står maden bare og bliver kedelig, og måske ender vi med at smide det ud. Så er det bedre at rejse sig og hente lidt fra komfuret et par gange undervejs.

Husk at planlægge Juledagene er en stor synder i forhold til madspild. Hver familie ender med at smide alt for meget mad - og dermed penge - direkte i skraldepanden. Men sådan behøver det ikke være, siger Louisa Lorang. Planlægning er nøgleordet. - Er man kun hjemme juleaften, skal man ikke købe ind til mere. Er der alligevel rester tilovers – for eksempel nogle kolde, hvide kartofler, kan de let bruges i en kold kartoffelsalat til julefrokostbordet første eller anden juledag. Kødresterne fra andestegen kan skæres i strimler og bruges i en salat med fintsnittede rodfrugter og en sennepsdressing, lyder det fra kokken, der selv praktiserer restemad i juledagene. - Rester kan smage helt fantastisk, hvis de bruges i en ny sammenhæng. Og samtidig sparer man penge.

ALMEN INFO

Derfor stiger din husleje Hvis du oplever, at din husleje stiger regelmæssigt, er alt i orden. BOVIA anbefaler boligafdelingerne små stigninger frem for bratte hop, for huslejestigninger kan ikke undgås. Hvis du undrer dig over, at din husleje stiger lidt hvert år og spørger dig selv, om det kan være rigtigt, er det korte svar: ja. Det lange svar er, at der er flere grunde til, at huslejen stiger regelmæssigt. Vi vil i denne artikel fortælle dig om de væsentligste grunde. Og lad det være sagt med det samme: der er ingen profit på udlejning af

boliger i en boligforening. Der er altså ingen, der tjener fedt på at hæve huslejen i din bolig. Først og fremmest er svaret, at huslejen i en boligafdeling hænger nøje sammen med udgifterne. Din husleje er det, man kalder omkostningsbestemt. Det betyder, at din husleje går til at betale udgifterne i din boligafdeling. Både de dag-

lige udgifter, men også til de udgifter, der kommer hen ad vejen. Derfor lægges der ofte et beløb til side hver måned til at vedligeholde boligerne løbende. Der skal ikke være noget overskud i boligafdelingen. Det skal bare løbe rundt. Når udgifterne stiger, må huslejen nødvendigvis også stige på et tidspunkt, for en boligafdeling er det, man juridisk

Pris Bovia anbefaler en jævn stigning (lysegrøn), der følger prisudviklingen fremfor en trappestigning, der er på bagkant i forhold til udgifterne (mørkegrøn).

År

kalder en selvstændig økonomisk enhed. Økonomien i din boligafdeling er adskilt fra økonomien i boligforeningen og de andre boligafdelinger. Der er altså kun lejerne i en boligafdeling til at betale afdelingens udgifter.

Huslejestigninger kan ikke undgås Når der ikke budgetteres med et økonomisk overskud i din boligafdeling, vil du mærke, at huslejen jævnligt stiger, fordi udgifterne jævnligt stiger. Det gør de, fordi priserne på varer og tjenesteydelser stiger over tid. Inflationen betyder principielt, at du skal betale flere kroner for det samme produkt eller den samme ydelse. Huslejen må nødvendigvis stige tilsvarende, hvis din boligafdeling skal opretholde den nuværende standard. Det er altså prisudviklingen, der er den typiske årsag til huslejestigninger. Årsagen til huslejestigninger kan også være uforudsete udgifter i boligafdelingen til at dække sempelvis store reparationer eller en del af tabet ved en fraflytning (lejere der er flyttet, men ikke har betalt istandsættelse).

Beboerne vedtager huslejen demokratisk En boligafdeling er også en selvstændig

demokratisk enhed. Det betyder, at næste års budget og dermed huslejen altid vedtages på det årlige afdelingsmøde, der er en form for generalforsamling for boligafdelingen. Her kan du som beboer møde op og stille spørgsmål til eventuelle kommende huslejestigninger. I sidste ende skal budgettet vedtages af et flertal af de fremmødte beboere. Enhver huslejestigning er således en del af en demokratisk proces. Er det så muligt at stemme imod huslejestigninger? Ja. Men det er ikke en god idé. For udgifterne stiger jo alligevel, og på et tidspunkt skal regningen betales, eller bliver boligafdelingen slidt ned. Og på det tidspunkt vil huslejestigningen måske virke større. Derfor anbefaler BOVIA, som er din boligforenings og boligafdelings administrationsselskab, små stigninger i stedet for bratte hop i huslejen. Billedligt fortalt er det bedre at budgettere med en jævn stigning fremfor en trappeudvikling. Det råd er der mange afdelingsbestyrelser, der vælger at følge, når de fremlægger de årlige budgetter for boligafdelingerne. Næste gang ved du hvorfor.

Hver boligafdeling udgør en selvstændig økonomisk enhed, og derfor er huslejen bestemt af afdelingens økonomi. Det er derfor huslejen varierer efter, hvor mange penge, der skal bruges til driften af den enkelte afdeling. Ingen skal tjene på huslejen i det almene byggeri. Det eneste krav er, at økonomien i den enkelte boligafdeling løber rundt, og at beboerne i fællesskab sparer tilstrækkelige midler op til vedligeholdelse af afdelingen i fremtiden.

OBS: Der kan være grunde til huslejestigninger, som ikke er nævnt i denne artikel, og de nævnte grunde behøver ikke nødvendigvis at medføre huslejestigninger.

HER BOR VI Andefamilien går tur ved søen bag afdeling 61 - og det samme gør rådyrene og ræven, kan beboerne fortælle. De værdsætter roen og naturen omkring sig.

HER EMMER AF RO TEKST OG FOTOS: MARLENE GRØFTEHAUGE

Beboerne i afdeling 61 i Drejens nyder at bo på grænsen mellem byens muligheder og landlig stilhed. Og så føles det trygt at bo tæt på andre mennesker. Gårdhaven er ikke på mange kvadratmeter, men rummer sagtens en kurvesofa, et bord og lidt pynteting. Og for Peter Nørup-Maxsø er uderummets størrelse helt perfekt: - I mit job passer jeg til daglig en stor have. Så når jeg har fri, har jeg ikke så meget lyst til havearbejde, fortæller den 49-årige gartner med et smil. Selv på en kølig dag finder han gerne hynderne frem til sofaen og nyder livet med en kop kaffe i hånden og hunden Freja ved sin side. For to år siden flyttede han ind i huset i afdeling 61 på adressen Askøvænget i Drejens lidt uden for Kolding. Han havde boet i Sønderborg i en årrække, men blev gift og flyttede sammen med sin kone ind i rækkehuset på 86 kvadratmeter. Her bor også den ene af hans kones 18-årige tvillinger. Han føler, at de alle sammen er faldet godt til. - Jeg kan lide de grønne områder, som er omkring os alle vegne. Selv om vi bor tæt her, føles det åbent. Samtidig er

det utrolig trygt at bo her, for der altid nogen mennesker i nærheden, siger Peter Nørup-Maxsø.

Børnene render og leger Sanne Bryhl har boet på Askøvænget et års tid længere end Peter. Efter en skilsmisse skulle hun finde noget mindre at bo i og lejer nu en bolig på 110 kvadrameter. - Jeg er meget, meget glad for at bo her. Min syv-årige datter, Frida, elsker at rende rundt herude sammen med de andre børn. Der er altid nogen at lege med, og kan vi ikke lige finde vores unger til spisetid, efterlyser vi dem på vores Facebook-gruppe, fortæller hun med et grin. Den 47-årige sygemeldte sosu-assistent fremhæver roen ligesom Peter Nørup-Maxsø. På Askøvænget bor man tæt ved byen, men alligevel lidt ude på landet - og endda i få kilometers afstand til vandet.

Boligerne i afdeling 61 består af rækkehuse i både i et og to plan.

FOTO: BOVIA

Afdeling 61 ligger på adresserne Askøvænget, Barsøvænget og Bjørnøvænget.

Små overskuelige hjem og ditto gårdhaver er helt perfekt, synes Peter Nørup-Maxsø, der har budt sin nabo, Sanne Bryhl, på en kop kaffe og en snak.

- Her emmer af ro. Jeg nyder at stå på min altan og kigge på rådyrene og ænderne nede ved søen. Det er simpelthen fantastisk.

Byggesjusk Da Peter Nørup-Maxsø flyttede ind, manglede der kort tid efter en formand for afdelingen. Han tøvede ikke med at sige ja til opgaven. - Jeg har været i bestyrelsen i andre boligforeninger før, så jeg kender arbejdet. Jeg kan lide at møde de andre i afdelingen og komme lidt ind i regnskaberne, siger han. Netop regnskaberne er lidt af en akilleshæl på Askøvænget. For på grund af nogle byggeskader er afdelingens penge blevet brugt til udbedring af forskellig karakter. Blandt andet har man været nødt til at lægge nye trægulve i nogle af lejlighederne, selv om afdelingen kun er 10 år gammel.

Fleksible små hjem Men økonomien får hverken Peter Nørup-Maxsø eller Sanne Bryhl til at trække teltpælene op og flytte væk. Der er for mange fordele. - Vi holdt vores bryllup i fælleshuset, hvor vi var 36 mennesker til fest. Og når min kones anden datter kommer hjem til os, bor hun i et værelse i fælleshuset. På den måde bliver vores lille hjem mere fleksibelt, og det tæller bestemt, siger han. Sanne Bryhl nikker. Hun har tidligere boet i et ’kæmpe hus’, som hun siger. Men hun savner det ikke. - Vi er faktisk meget mere sammen som familie, efter vi er flyttet ind her. Og jeg slipper for at løbe huset rundt og kalde på mine børn. De er altid i nærheden.

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? VIDSTE DU AT Bovias mission er at skabe boliger til alle. Vi er et socialt ansvarligt administrationsselskab, som tager sig af medarbejderne, hvilket også gælder dem med særlige behov. I 2013 formulerede og vedtog vi vores visioner og værdier, som beskriver det fælles virksomhedsgrundlag i Bovia. Vores ledelse er derfor baseret på værdier, hvilket giver både ledere og medarbejdere indflydelse på, hvordan opgaverne skal tilrettelægges og udføres efter konkrete situationer og behov. Bovias værdier er: Helhed Troværdighed Åbenhed Samarbejde Se mere om vores værdisæt på bovia.dk

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93 Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

Beboere sagde ja til at bygge nye boliger

Der var flertal for at bygge to nye boligafdelinger, da AAB Kolding holdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde.

Karen Andersen forudså udviklinge

Vision af byggeriet set fra havnekajen.

Der er behov for flere små singleboliger i centrum af Kolding, og kommunen har derfor bedt de almene boligselskaber om at komme med forslag. AAB Kolding arbejder på to byggeprojekter i samarbejde med arkitekter og entreprenører. Derfor var der den 25. oktober indkaldt til ekstraordinært i boligforeningen for repræsentantskabet skal godkende alle nybyggerier. - Det er en stor dag, indledte byggechef i BOVIA, Niels Klausen: - Gennem nogle år har det ligget i kortene, at AAB skal bygge ungdomsboliger på den såkaldte Gimbel-grund. Vi har igennem de sidste par år arbejdet på det projekt, som vi kan præsentere i dag, og gav ordet til DN GROUP, som ejer grunden og har udviklet projektet. Folkene fra DN Group kunne fortælle, at byggeprojektet består af 93 ungdomsboliger og 41 forskellige almene boliger ved siden af Syddansk Universitet. Det er planen, at de 134 boliger i forskellige størrelser kan tages i brug i september 2018.

Spørgsmål & svar - Der er et begrænset antal P-pladser. Studerende har også bil i dag. Det kan blive et problem, sagde en bekymret beboer. - Man kan desværre ikke bygge P-kælder, for der er blød jordbund. Men underste etage i bygningen er parkeringsplads, og det samlede antal P-pladser i nærheden svarer til antallet af beboere i henhold til lovgivningen. Det er der styr på, sagde Niels Klausen. Inden afstemningen var formand KarlJørn Petersen ude med en henstilling: - Det er en glæde, at vi er ved at nå i hus med disse projekter, så jeg vil opfordre til, at repræsentantskabet godkender dem. Det g jorde repræsentantskabet, og så var næste byggeprojekt på dagsordenen. AAB Kolding har i samarbejde med Felthaus Arkitekter udviklet et projekt i Bredgade 29-31 i Kolding, hvor der er mulighed for at etablere 16 til 20 små singleboliger.

Caja V. Nielsen har ordet.

Dette projekt blev også godkendt af beboerne. - Karen, for ti år siden sagde du: ”I skal ikke kun bygge store boliger, der bliver også brug for de små”. Det var rigtigt set, for der bliver flere og flere enlige med behov for små boliger, sagde direktør i BOVIA, Per Nielsen med henvisning og anerkendelse til tidligere hovedbestyrelsesmedlem og Karen Andersen, i dag repræsentantskabsmedlem, der havde set behovet, før alle andre.