Issuu

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND

SEPTEMBER 2016 • 3. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Boligforeningernes kulturarv Tema om kultur og identitet i boligforeningerne

4-13 Boligforening bygger nyt

Boligforeninger skal effektivisere

AAB Kolding skal bygge nye ungdomsboliger på attraktiv grund midt i Kolding

Danmarks almene boligorganisationer skal spare 1, 5 mia. kr. på fire år ved effektiviseringer

14-15

Hold på regnvandet Boligafdelingerne i Brændkjær skal i fremtiden forsinke regnvandet efter skybrud

” LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 3 – september 2016 3. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Gamle og nye fotos fra Skovparken BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Vi er kort sagt på forkant med udviklingen. Og i vores optik betyder effektiv drift ikke besparelser og nedskæringer, men derimod at få mere for de samme penge. Per Nielsen, Direktør, BOVIA

Kære beboer. Kære læser. Større effektivitet skal give samlede besparelser for 1,5 milliarder kroner i de almene boligorganisationer (herunder din boligforening) de næste fire år. Sådan lyder en ny aftale mellem Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Kommunernes Landsforening og BL - Danmarks Almene Boliger. Aftalen kommer ikke bag på BOVIA, der administrer din boligforening og boligafdeling. Vi har i virkeligheden arbejdet med effektivitet i mange år. Vi har indført ressourcestyring og stordriftsdriftsområder med fælles mandskabsbygninger og fælles indkøb af maskiner. Vi arbejder konstant på at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og sundhed i et forsøg på at nedbringe antallet af sygedage. Vi er kort sagt på forkant med udviklingen og hilser aftalen velkommen. Og i vores optik betyder effektiv drift ikke nedskæringer, men derimod at få mere for de samme penge. Det er beboernes penge, vi administrerer, og vores arbejde med effektiv drift er for beboernes skyld – ikke vores. Hvad skal besparelserne ved en større effektivitet så bruges til? Nogle ser gerne, at huslejen sættes ned. I BOVIA anbefaler vi, at besparelserne bruges bedst på at begrænse fremtidige huslejestigninger. Generelt er der meget få poster, en boligafdeling kan skrue på i forhold til at holde huslejen på et rimeligt niveau. De fleste udgifter bestemmes af eksterne faktorer, for eksempel af generelle prisstigninger og ejendomsskatterne, der stiger hvert år. Tendensen til at fokusere på en så lav husleje som muligt efterlader en meget lille eller slet ingen plads til de langsigtede henlæggelser – opsparingen til vedligeholdelse. Men boligforeningerne er nødt til at tænke på, at boligerne skal vedligeholdes for at sikre, at de kan lejes ud om 20-30 år. Det er desuden lovbestemt. Derfor er der i boligforeningernes hovedbestyrelser politisk opbakning til at anbefale boligafdelingerne til i højere grad at budgettere med vedligeholdelsesudgifterne og bruge eventuelle besparelser på henlæggelser. Hvis du er interesseret i at læse mere om effektiv drift, er der en artikel om emnet på side 14-15. Her kan du også finde dokumentation for, at boligforeningerne ifølge loven har ansvaret for og er forpligtet til vedligeholde boligafdelingerne. I dette nummer introducerer vi også et tema om kulturarv i boligafdelingerne. Vi har en særlig fællesskabskultur i boligforeningerne, og den har vi kigget nærmere på. Du kan desuden læse om boligforeningen AAB Koldings nye boligbyggeri ved siden af Syddansk Universitet i Kolding, hvor 100 nye studieboliger snart skyder op. Endelig kan du læse en præsentation af nogle af byens eksisterende studieboliger – nemlig kollegiet på Bakkevej. God læselyst og godt efterår! Per Nielsen Direktør, BOVIA

AF TOR STENSTROP

Nye ungdomsboliger skyder op i Kolding Boligforeningen AAB Kolding bygger ny boligafdeling med 100 ungdomsboliger nær universitetet. Nye ungdomsboliger skyder snart op i Koldings nye campus-bydel ved siden af Syddansk Universitet. Det er boligforeningen AAB Kolding, som er bygherre på projektet, og byggechef Niels Klausen fra BOVIA forhandler i øjeblikket kontrakter med grundejere og arkitekter om at opføre 100 ungdomsboliger og 40 miniboliger. - Ejerne af grunden, et byggekonsortium, har fået lavet en masterplan for området, som skal danne grundlag for en ny lokalplan. De vil gerne bygge for os, men da vi skal overholde alle de regler for EU-udbud, som er inden for den almene boligsektor, undersøger vi i øjeblikket det juridiske på den front, siger han til BOVIA Magasinet.

Ny lokalplan færdig senere i år Det er en af Koldings mest attraktive grunde, den såkaldte Gimbelgrund, der

ligger nabo til universitetet, designskolen og Design City, som snart bliver forvandlet fra en nedslidt erhvervsgrund til et attraktivt område med blandt andet uddannelsesinstitutioner og ungdomsboliger. Plan- og Boligudvalget vedtog tidligere på året ejernes masterplan for Gimbelgrunden. Den skal bruges i den videre planlægning for området. Med masterplanen er der udsigt til, at Gimbelgrunden bliver til et levende bymiljø med vidt forskellige bygninger, et centralt grønt torv og grønne stiforbindelser, der binder Design City, Universitet og midtbyen sammen. By- og Udviklingsforvaltningen er nu i gang med at udarbejde en lokalplan for området. Forventningen er, at den er klar i slutningen af 2016. - Der går nok et lille halvt år fra lo-

kalplanen godkendes til byggestart, og vi glæder os til at bygge ved siden af universitetet, som er et ikonisk byggeri, siger Niels Klausen.

Fakta AAB Kolding er Koldings største og ældste boligforening med 4300 boliger. Det er BOVIAs opgave at administrere boligerne og styre nye byggeprojekter. Prisen for byggeri af almene lejeboliger i provinsen ligger i øjeblikket på cirka 20.000 pr. kvadratmeter alt inklusive.

TEMA: KULTURARVEN I BOLIGFORENINGERNE

TEMA AF MARLENE GRØFTEHAUGE

OG TOR STENSTROP

Fællesskabet og forskelligheden er boligforeningernes særlige kulturarv erne? Ja, der er noget særEr der en speciel kultur i boligforening og rækkehusene. Kultur er ligt over livet i lejlighederne, i blokkene identitet. Det er det vi gør os r baseret på traditioner, og den give at leve livet. e måd s igen og igen, vores adfærd, vore r, ja faktisk en meget kultu k Livet i boligforeningerne er dans det lige siden de fleet vær har stor del af den danske kultur, og del af det 20. århalv te førs i ste boligforeninger blev oprettet forening i Danbolig en i er nesk hundrede. I dag bor en million men

mark. ke oven i købet tale om en Med så mange beboere kan man mås erne er som sagt meget kulturar v. Kulturar ven i boligforening ikke som de andre, vi er nodansk og alligevel helt sin egen. Vi er er der også meget af den endt get for os selv. Vi er originale. Omv , der rummer alle slags erne ning danske kultur til stede i boligfore mennesker. samfundet og samfundet Kultur virker begge veje. Vi påvirker s til kulturer fra andre natipåvirker os. Derfor er der også plad oner hos os. rammen om det levede liv Det er boligafdelingerne, der danner Traditionerne. Hvad er det så, i boligforeningerne. Kulturen. Arven. BOVIA Magasinet sat sig for vi gør? Hvad er det vi kan? Det har besøg i boligafdelingerne og at undersøge. Vi har derfor været på bor her, og som har noget på talt med nogle de mennesker, der hjerte. s reportager. Det er hiPå de følgende sider kan du læse vore hed. For netop fællesskab og storier om fællesskab og forskellig i vores DNA. Det er boligforforskellighed er centrale begreber eningernes særlige kulturarv.

TEMA: KULTURARVEN I BOLIGFORENINGERNE

FOTO: KOLDING STADSARKIV

Boligforeningerne var med til at få folk ud af boligerne i baggårdene.

AAB Koldings første boligafdelinger fra 1940’erne ligger alle på den nordlige dalside.

Fra baggårdsslum til moderne boliger De almennyttige boligforeninger ser dagens lys i starten af 1900-tallet. Deres formål er at skaffe gode og billige boliger til arbejderne. Det er en stor opgave, men gennem årene er den blevet løst. I dag er de almene boliger en vigtig del af velfærdssamfundet og dansk kulturarv. I midten af 1800-tallet flytter mange borgere fra landet til byerne for at arbejde. Den begyndende urbanisering og industrialisering giver massive boligproblemer for den nye samfundsklasse: arbejderne. Hidtil har svendene ofte boet hos deres mester. Men fabriksarbejdere har ingen tilknytning til deres arbejdsgiver. De havner på et frit boligmarked, hvor markedskræfterne hersker, og mange kommer til at bo i byens dårligste boliger - de eneste de kan betale. I takt med at arbejderklassen vokser, vokser behovet for billige boliger, og en ny type boliger dukker op på markedet: sumpede kældre, loftsrum og baggårde. Boligmarkedets kapitalisme skaber en synlig fattigdom, og de elendige boligforhold skaber sundhedsfare i byerne. Socialdemokratiets holdning til boligproblemerne er, at det bør være kom-

munernes opgave at levere billige lejeboliger til arbejderne. Boliger, som gennem kommunalt ejerskab er fri for, at nogen skaber profit på at leje dem ud. De borgerlige partier ønsker at bruge byggeforeninger som middel til at støtte arbejderklassen, og efter 1887 begynder de at støtte dem gennem lovgivning med små beløb. Den første byggestøttelov viser, at boligsagen generelt er accepteret som et problem, samfundet bør engagere sig i.

Arbejdernes Andels Boligforening stiftes Hundredvis af familier fra arbejderklassens øverste lag løser med byggestøtteloven i hånden og med byggeforeningen som organisationsform i de følgende årtier deres boligproblemer. De bygger rækkehuse, dobbelthuse og villaer

med to lejligheder. De første 60 år er arbejderboligerne et soleklart arkitektonisk modstykke til det private spekulationsbyggeris boligblokke med sidehuse og baggårde i fire og fem etager. Jens Christian Jensen bliver i 1908 formand for bygningssnedkernes fagforening, og han begynder at udvikle en idé om, at storbyggeri kunne være en løsning på boligkrise og arbejdsløshed. I 1912 stifter han Arbejdernes Andels Boligforening, AAB. Som direktør for AAB arbejder Jens Christian Jensen snart på at opbygge en hel boligindustri med egne teglværker og cementstøberi.

Den almennyttige boligsektor vokser Fra 1912 skyder flere andre boligforeninger hurtigt op, der alle er almennyttige efter Jens Christian Jensens model - en

FOTO: KOLDING STADSARKIV

Sådan så Skovparken ud fra luften i begyndelsen af 1970’erne.

ejerform, der udelukker profit som motivationsfaktor. Jensen bliver i 1918 også folketingsmedlem for Socialdemokratiet og kan som både politiker og fagforeningsmand arbejde for at udbrede AABs boligforeningsmodel. AAB kan bygge boliger - mange boliger. Og med en topstyret organisation og et stort byggefag, som helhjertet bakker op, er AAB en oplagt samarbejdspartner for Socialdemokratiet – i modsætning til de mange små uregerlige, uensartede byggeforeninger. Partiet skifter holdning og bakker fra 1920 fuldt op om den almennyttige boligsektor som fremtidens model. Væk er kongstanken om kommunale lejeboliger. AAB Kolding stiftes i 1938 som en søsterorganisation til det landsdækkende AAB med det formål at skabe gode sunde boliger til en overkommelig pris. Det er foreløbig blevet til cirka 4.300 af slagsen. Den almennyttige boligsektor vokser og bliver så grundfæstet, at dens placering og rolle på det danske boligmarked ikke er til at rokke i årene efter besættelsen trods modstand fra Venstre og Konservative. Årene under besættelsen har været brugt til at planlægge byggeaktiviteter efter krigen. Erfaringerne fra Før-

Disse moderne punkt- og rækkehuse i Drejens er fra 2006.

ste Verdenskrigs bolignød får politikerne til at handle hurtigt, og med boligloven fra 1945 accepterer hele det politiske spektrum, at boliger er et område, staten må agere indenfor. Loven betyder stor statslig medfinansiering, og boligforeninger blomstrer frem overalt. Der oprettes 200 nye boligforeninger, som bringer det samlede tal op på 300. En af dem er Billund Boligforening, som stiftes i 1952 og langsomt får gang i boligbyggeriet i byen. 921 boliger er det blevet til. En anden er Lunderskov Boligforening, som stiftes i 1959 og i dag har 156 boliger.

Formidabel opgave løst I 1960’erne kaster boligbevægelsen sig ud i en sand byggerus sammen med byggeindustriens sværvægtere. Boligernes kvalitet kommer dog til at lide under det. Alt indenfor boligens fire vægge bliver noget den enkelte familie selv må sørge for. Desuden bliver boligtyperne stadig mere ensrettede, stadig mere standardiserede, og der bliver stadig flere enheder i stadig større planer.De næste 30-40 år frem til i dag får den almene boligsektor udvidet sine opgaver i forhold

til blot at skaffe gode og billige boliger. Den øgede sociale ulighed og de mange socialt svage og etniske minoriteter i byerne betyder, at boligorganisationerne skal medvirke til at løse sociale problemer og integrationsarbejde i samarbejde med kommunerne. Dertil kommer, at de politiske vinde i 90’erne og 00’erne i højere grad blæser for at inddrage private ressourcer i velfærdsindsatsen ved at opbygge lokale sociale organisationer og netværk og dermed mindske behovet for offentlige ydelser. De almene boligforeninger bliver udnævnt til at have en vigtig rolle i denne sammenhæng, og det har de stadigvæk. I dag skal de være i stand til at tilbyde boliger til alle, hvilket netop er BOVIAS motto. Det er en formidabel opgave, der gennem årene er løst af den almennyttige boligsektor. Det erkender historikere i dag. Og med en andel på 20 procent af de danske boliger er boligforeningerne en vigtig brik i velfærdssamfundet og uden tvivl værdig til at blive kaldt dansk kulturarv. Kilde: Arbejdermuseet

TEMA: KULTURARVEN I BOLIGFORENINGERNE

FÆLLESSKAB OG

FORSKELLIGHED I AFDELING 51

I afdeling 51 på Tvedvej er beboerne måske ikke altid enige om tingene. Men der er plads til både fællesskab og forskellighed. Det var der også på dette års afdelingsmøde. Kaffekopperne klirrer, og en sagte summen af stemmer fylder rummet. Fælleslokalet i Afdeling 51 på Tvedvej er denne aften fyldt til bristepunktet. Der er afdelingsmøde, og der er alvorlige ting som huslejstigninger på dagsordenen i år. På trods af det er stemningen god, og snart er formanden i gang med sin mundtlige beretning. - Der er kommet mange nye beboere til, og det er dejligt at se jeres deltagelse i vores liv og hvor godt, I bare falder ind. Man glemmer helt, at I ikke har været med fra starten. Vi har jo tradition for mange sociale aktiviteter, som man kan se på vores billeder på væggen, siger afdelingsformand Susanne Löwenstein blandt andet og slutter: - Sikke en dejlig og pæn boligafdeling, vi har. Det kan og vil vi takke vores varmemester og hans medarbejdere for. De gør et stort arbejde, for at her ser pænt ud. Også tak for et godt samarbejde til AAB og min afdelingsbestyrelse. Vi ser med glæde frem til et nyt arbejdsår. Tak for jeres altid positive deltagelse.

En aften i demokratiets tegn Klapsalverne bryder tavsheden blandt de 30 deltagere, før mødets ordstyrer vil høre, om der er spørgsmål til beretningen. Det er der, og en beboer får ordet. - Hvorfor skal vi, der bor i stuen, nu have haver foran vores terrasse? - Det gamle buskads var blevet for stort og grimt. Det så ikke pænt ud. Varmemesteren havde problemer med at klippe det ned til sidst , så vi valgte at fjerne det. Og så var der nogle der gerne ville have en have, og det blev der åbnet mulighed for, lyder svaret fra inspektør Claus Griepentrog. - Ja, men det var ikke en gave, jeg havde ønsket mig, indvender beboeren. Den oplysning bliver taget til efterretning, og beretningen vedtages enstemmigt. Mødet skrider frem som planlagt, og den mindre huslejestigning stemmes igennem. Til sidst er beboerne nået til det sidste punkt på dagsordenen: eventuelt. Her er der tradition for diskussion, og den udebliver da heller ikke. Mulige besparelser på renovation bliver vendt. Trappevaskernes

FAKTA Afdeling 51 på Tvedvej har en rigtig god beliggenhed med flot udsigt over byen. Boligblokkene er udstyret med elevator og fra ejendommene er der god adgang til grønne områder og ikke langt til Kolding midtby. Lejlighederne er moderne indrettet med have til stuelejlighederne og en mindre altan til de øvrige lejligheder. Der er fælleshus og p-pladser.

arbejde bliver kritiseret og forsvaret med et ”Vi får hvad vi betaler for!” Alle bliver hørt. Det er en aften i demokratiets tegn.

Smørrebrød på bordet - Tak for god ro og orden, lyder det klassisk fra aftenens ordstyrer. - Det er det hurtigste beboermøde, jeg har været med til, hvisker en beboer. - Så er der snitter, siger formanden, og smørrebrødet kommer på bordet. Alle bliver til det efterfølgende traktement, for selv om de kan være uenige i afdeling 51, bliver de ikke uvenner. På en af pladserne sidder Lars Hansen, der med sine 48 år, er aftenens yng-

ste deltager. Han har boet her i 10 år. - Jeg synes, vi har et godt naboskab. Vi har det hyggeligt med hinanden, siger han, hvilket bekræftes umiddelbart efter, da han får et stort knus af to ældre beboere på vej ud. - Vi har fællesspisning fire gange om året. Vi har gløgg og æbleskiver til jul og grillaften til Sankt Hans. Og så har vi haft en tradition med busture til nær og fjern, fortæller Lars Hansen. Han overdriver ikke. På væggen hænger dokumentationen i form af en billedkollage fra de festlige aktiviteter. Afdelingens stolthed. Det er et vidnesbyrd om et usædvanligt fællesskab med god plads til forskellighed. Her må man nemlig gerne sige sin mening.

TEMA: KULTURARVEN

60 haver ligger og putter sig i det let kuperede terræn med Marienlundskoven, sygehuset og Skovparken som nærmeste naboer.

EN HELT ANDEN TEKST OG FOTO: MARLENE GRØFTEHAUGE

I en grøn lomme mellem høje boligblokke, et supersygehus og et storcenter ligger kolonihaveforeningen Skovlyst i Kolding. Her finder kolonihaveejere af seks forskellige nationaliteter frihed under åben himmel, mens de dyrker grøntsager og hjælper hinanden med stort og småt.

Guldfiskene slår med halerne i deres lille bassin i Jørgen Greisens kolonihave i Koldings nordvestlige udkant. Selv sidder han på sin terrasse og nyder udsigten til skoven og golfbanen, som kan skimtes mellem træerne. Om sommeren er han næsten dagligt i sin have med det sortmalede hus, hvor talrige gør-detselv-projekter og sysler får hænderne til at arbejde og hovedet til at slappe af.

Der bliver dannet venskaber på kryds og tværs i Skovlyst, og har man brug for en hånd til noget praktisk arbejde, er der altid hjælp at hente. Her får Abdul Basir sig en snak med Jørgen Greisen i Abduls drivhus.

Knokler i haven

VERDEN - Har jeg en dårlig dag og føler mig ensom eller trist, skal jeg bare tage herud. Så maler jeg et par brædder og snakker med nogle af naboerne, og pist er den følelse væk. Der sker et eller andet. Man er som i en anden verden, hvor byens larm slet ikke kan høres, forklarer den 54-årige formand og lægger en hånd op bag det ene øre. Og den er god nok: Den tungt trafikerede Skovvangsvej, Kolding Stor-

centers leben og trafikken til sygehuset få hundrede meter fra hans hus høres kun som et lille bistade i det fjerne. - Det er ligesom at være i sommerhus herude. Bare billigere. Og så er det dejligt tæt på ens hjem, så det er nemt at hente det, man har glemt, siger han med et grin og peger over mod Skovparken, hvor han bor i et af områdets rækkehuse.

Det pusler bag hækken på én af de andre stier, hvor 40-årige Abdul Basir er i gang med at rive haveaffald sammen. Han smiler bredt, da han får øje på Jørgen Greisen, og de to mænd klapper hinanden gemytligt på skulderen. - Du arbejder da også altid. Du knokler, siger Jørgen til Abdul, der leende ryster på hovedet. Abdul har et drivhus med agurker, tomater og chili, og i det fri vokser løg, kartofler og ’gandana’, som er en slags purløg fra hjemlandet, Afghanistan. Han nyder at komme i sin have, hvor også hans hustru og tvillingepigerne Salma og Susan på tre et halvt år hellere end gerne tager med ud under åben himmel. - Pigerne er meget glade for at være her, siger Abdul, der mellem alle sine mange afgrøder har fået plads til et gyngestativ med tre gynger i friske farver. Om få uger bliver hans familie udvidet med endnu en datter, og det har han naturligvis taget højde for.

TEMA: KULTURARVEN

Husene i Skovlyst er vidt forskellige i størrelse, stand, farver, samt havernes indretning.

Abdul er førtidspensionist, så mens hustruen er på arbejde og døtrene i børnehave, smutter han i kolonihaven, hvor han tage tingene i sit eget tempo og selv bestemmer dagsordenen. Jørgen Greisen driller ham gemytligt med, at han har lagt sine fliser om flere gange. - De skal jo ligge ordentligt, svarer Abdul bare og slår ud med armene.

Aftensmad på bosnisk Kolonihaveforeningen rummer ikke færre end seks forskellige nationaliteter, som for det meste omgås hinanden uden gnidninger. Er der optræk til en konflikt, rykker Jørgen Greisen ud i sin egenskab som formand og dæmper gemytterne. Men som regel er billedet præget af hyggelig snak mellem hækkene og en kop tyrkisk te på terrasserne. - Min nabo er fra Bosnien og har en kæmpe stor muret grill, som han sommetider laver helstegt lam i. Så inviterer han mig over til aftensmad med hele den bosniske familie, der spiser og synger sammen. Det er virkelig hyggeligt. Til gengæld passer jeg hans have i seks uger, når han er i Bosnien hver sommer. På den måde hjælper vi hinanden, fortæller Jørgen Greisen, der også nyder at have sin søn, Anton på 11 år, med i haven.

- Han kender efterhånden mange herude, som han går rundt og snakker med. Nogle steder får han en agurk eller et bolsje. Det er sundt for ham at møde folk fra andre kulturer, mener Jørgen.

Slapper af En ringeklokke lyder bagfra, og foreningens tidligere formand, 80-årige Arne Thomsen, står af sin cykel. Selv om helbredet ikke rigtig vil, som han vil, kunne Arne ikke drømme om at sælge sin have. - Nej, der er da ikke noget ved at sidde ind i en lejlighed, når man kan være her. Prøv at se den lille mejsekasse derovre. Fuglene flyver frem og tilbage med mad til deres unger, og jeg nyder at følge med i det. Man slapper af herude, siger han og kigger op mod himlen, hvor en regnsky truer med at åbne sig. Det får dog ikke Arne til at flygte fra sin havestol. - Det er ikke så varmt i dag. Så kan jeg godt holde ud at arbejde lidt med grøntsagerne, konkluderer han tilfreds. Han dyrker alt fra blommer til bønner og brombær, som han gemmer til fryseren derhjemme og kan nyde vinteren igennem. - Her er virkelig skønt. Det her sted vil jeg ikke undvære, siger han og løfter sin skovl for at gå i gang med dagens opgaver.

Sanserne bliver bombarderet med duft og farver fra blomster og træer, når man går en tur i Skovlyst.

SKOVLYST Haveforeningen Skovlyst blev grundlag ti 1983 på den grund, hvor sygehusets park eringsplads ligger i dag. Dengang var det ikke sikkert, at kommunen kunne tilbyde en ny grund i nærheden, og det var blandt andet på tale at flytte Skovlyst til Christian sfeld. Men Jørgen Greisen og flere andre beslu ttede, at de ville kæmpe for grunden, hvor Skovlyst ligger i dag og som dengang fung erede som hestefold. Det lykkedes, og i 2013 rykkede kolonihaveforeningen til det nye sted, hvor en stor del af ejerne fulgte med for at bygge haveforeningen op på ny. Der er 60 kolonihaver i foreningen, der ligger som nabo til Sygehus Lillebælt Kolding, Marienlundskoven og Skovparken. Det kost er 1400 kroner om året at leje en kolon ihave, som administreres af Kolding Kommun e. Husene i haverne bliver solgt privat, når nogle ønsker at afhænde deres have. De kost er mellem 10.000 og 30.000 kroner afhængig af størrelse og stand. Man kan blive skrevet på venteliste til et hus hos formand Jørgen Greisen. Skriv til: greisen1@gmail.com. Pt. er listen kort.

Kilder: Jørgen Greisen og Arne Thomsen

ALMEN INFO

Større effektivitet

skal komme boligafdelingerne til gode Boligorganisationerne i Danmark skal drives mere effektivt, så boligafdelingerne kan spare penge. Frem mod 2020 skal udgifterne reduceres med 1,5 milliarder kroner. Der er en mulig besparelsesgevinst i vente for landets almene boligafdelinger. Regeringen er i løbet af sommeren 2016 blevet enig med BL - Danmarks Almene Boliger og Kommunernes Landsforening (KL) om at effektivisere den almene boligsektor for halvanden milliard kroner frem mod 2020. Det er en aftale, som Bovia og de administrerede boligforeninger hilser velkommen, idet de allerede har arbejdet med effektiv drift i flere år. - Vi har dagligt fokus på effektiv drift, ressourcestyring og egenkontrol. Det sker i tæt samarbejde med bestyrelserne. Samdrift, hvor flere afdelinger deles om mandskabet, er allerede indført flere steder siger, Per Nielsen, direktør i BOVIA.

Og der er allerede fundet store besparelser i boligafdelingerne. - BOVIA har på vegne af afdelingerne opnået billigere forsikringer, malerarbejde og energi ved fælles udbud og billigere lån ved konverteringer. Men frugten er høstet, og det kan vi kun gøre én gang. Men alternativt ville mange afdelinger have steget mere i husleje end tilfældet er, fortæller økonomichef Bethina Jensen Lorentzen.

Boligafdelingerne bestemmer selv Er det så muligt at gennemføre flere effektiviseringer? Måske. Det vil vise sig. Det er nemlig op til de enkelte boligorganisationer selv at beslutte, hvordan effektiviseringsgevinsterne bedst kan hentes hjem:

Hvad skal pengene bruges til? Hvad skal besparelserne ved en mere effektiv drift bruges til? BOVIA anbefaler opsparing til vedligeholdelse med henvisning til loven. Der er ikke helt politisk enighed om, hvordan pengene ved en eventuel effektiviserings-gevinst bruges bedst. Boligforeningerne har en naturlig interesse i at bruge gevinsten på at vedligeholde boligerne og begrænse fremtidige huslejestigninger mest muligt. Det bakker BOVIA som administrationsselskab op om. - Boligforeningerne har som ejer af ejendommene det bærende ansvar for, at boligafdelingerne vedligeholdes, og at der spares op til denne vedligeholdelse. Det ansvar er lovpligtigt og det tager vi ikke let på. Sparer beboerne ikke nok op til den

”Målet tvinger ikke den enkelte boligorganisation til at nå et bestemt delmål. Der er nemlig stor forskel på potentialet i de enkelte afdelinger. Afdelingerne har stadig kompetencen til at lægge deres egne budgetter”, står der blandt andet i en udtalelse fra Udlændinge-, integrations- og boligministeriet om aftalen. Det vil sige, at BOVIA i samarbejde med boligorganisationerne og boligafdelingerne i de kommende år udarbejder budgetterne med fokus på, om det er muligt at finde yderligere besparelser.

DET SIGER LOVEN OM HENLÆGGELSER I Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. står der: § 61: Boligorganisationens afdelinger skal årligt henlægge passende beløb til følgende: 1.) Fornyelse af tekniske installationer, 2.) Hovedistandsættelse af afdelingernes ejendomme. § 76: Lejen for en afdelings boliger og øvrige lokaler skal være fastsat således, at den sammen med afdelingens evt. øvrige indtægter er tilstrækkelig til at dække alle afdelingens påregnelige driftsudgifter, herunder udgifter til foreskrevne bidrag og påkrævede henlæggelser.

Måske HVOR KAN MAN

SPARE?

Der er få knapper, en boligafdeling kan skrue på i forhold til selv at regulere huslejen. De fleste udgifter bestemmes af eksterne faktorer. Her kan du se nogle af de mest almindelige udgifter og muligheden for at justere dem eller påvirke dem ved effektiviseringer. Lån og renter Ydelser på støttede lån til opførelse Forsikringer Forsikring af bygninger Skatter Moms og grundskyld Fraflytning Tab ved fraflytninger vedligeholdelse, som tidens tand kræver, så kommer der en dag, hvor hele boligafdelingen skal totalrenoveres. Og så bliver det for alvor dyrt, siger Karl Jørn Petersen, formand for BOVIA og AAB Kolding. - Henlæggelserne i boligafdelingerne bør generelt være større end i dag, så de har egne midler til at vedligeholde og renovere løbende. Hvis de kan stille med for eksempel 30 procent af finansieringen i stedet for i dag, hvor det typisk er 5 procent, vil det blive billigere for beboerne i længden, siger Per Nielsen, direktør i BOVIA.

Minister håber, der går sport i effektivitet På den anden side står regeringen og kommunerne, der udbetaler boligstøtte til mange beboere og ofte er kunder hos boligforeningerne. De ser gerne, at boligafdelingerne bruger gevinsten på huslejenedsættelser. Jørn Pedersen, der er formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og borgmester i Kolding siger, at kommunerne har en interesse i lave huslejer i de almene boliger, fordi der er et behov for billige boliger. Inger Støjberg, der er udlændinge-, integrations- og boligminister, mener at pengene skal gå direkte ned i beboernes lommer. - Når boligforeningerne effektiviserer driften, kommer det lejerne til gode, fordi der så er plads til at sætte huslejen ned. Nu håber jeg, der går sport i den ude i boligforeningerne og i afdelingerne, så de lærer af hinanden, arbejder sammen og konkurrerer i al venskabelighed – alt sammen for at effektivisere driften så meget som mulig, siger ministeren i forbindelse med effektiviseringsaftalen.

Lejeledighed Tab ved lejeledighed Renovation Bortskaffelse af affald Administration Udlejning, økonomi og ledelse Henlæggelser (opsparing) Opsparing til planlagt vedligeholdelse Alm. vedligeholdelse Ikke planlagte reparationer Renholdelse Timeløn til renholdelsesarbejde Fællesaktiviteter Arrangementer i boligafdelingen Kan påvirkes/justeres Kan ikke eller i meget begrænset omfang påvirkes/justeres

HER BOR VI Bakkevej afd. 46: Studieboligerne på Bakkevej er i tre etager og ligger perfekt tæt på byen, uddannelsesstederne og storcentret. Desuden er udsigten umulig at klage over. (Foto: Bovia)

Studenterhybler med slotsudsigt TEKST OG FOTO: MARLENE GRØFTEHAUGE

AAB Koldings studieboliger på Bakkevej i Kolding opfylder de tre berømte b’er: Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed. For nærheden til centrum og uddannelsesstederne og ikke mindst udsigten til et gammelt, berømt slot får beboerne til at klappe i hænderne – og blive boende længe.

- I begyndelsen sad jeg bare i min sofa og stirrede ud på Koldinghus og byens tage. Der er så meget at få øje på. Og så er det især rigtig flot om aftenen med alle lysene, fortæller 23-årige Camilla Hyldahl, der er én af de 60 beboere i AAB Koldings studieboliger på Bakkevej 1 i Koldings nordlige del. Hun har boet på stedet siden december 2012 og har følt sig godt tilfreds, siden hun pakkede sine flytterkasser ud og indrettede sit nye hjem. - Da jeg fik det tilbudt, sagde jeg ja med det samme. Huslejen (2500 kroner pr. måned, red.) passede ind i mit budget. Og da jeg så kom herop og så rumopdelingen og udsigten, blev jeg bare endnu mere tilfreds, siger hun. Boligerne rummer to rum - hvor køkkenet befinder sig i det ene - i forlængelse af hinanden samt et badeværelse. Køkkenerne er større end i de studieboliger, Camilla kender til, og det passer hende også rigtig godt. - Jeg kan lide at lave mad og bage, så det er rart at have noget bordplads.

Gode venner Tæt ved Camilla bor 31-årige Stefan Buchvaldt, som har boet på Bakkevej siden december 2014. Han kendte flere, der boede på stedet og krydsede fingre for en bolig samme sted. - Boligen er god, når man som jeg, har børn. Jeg kan putte den lille i det ene værelse om aftenen og hygge med den store i stuen ved siden af. Det fungerer godt, siger Stefan, der er delefar til Gabriella på syv år og Cassiopeia på fire år. Han har fået flere gode venner på Bakkevej og er glad for den hjælpende hånd, de aldrig tøver med at række ham. - På et tidspunkt brækkede jeg benet, og så tilbød én mig at køre mig frem og tilbage til studiet. Det var virkelig fedt og siger meget om, at folk her er søde til at hjælpe hinanden og snakke sammen. Camilla nikker enigt. - Så længe man selv er åben, bliver man behandlet godt. Min tidligere nabo kunne lide at ryge en joint ind imellem, og det kunne lugtes inde hos mig, når mit vindue stod åbent. Så havde vi bare en aftale om, at han skrev en sms til mig om at lukke mit vindue. Det kunne måske havde givet anledning til en konflikt, men vi kunne aftale os ud af det uden problemer.

Stefan Buchvaldt læser til finansøkonom og nyder at sidde med bøgerne i lejlighedens sofahjørne.

Udsigten er det fedeste Når Camilla og Stefan har venner eller familie på besøg i deres boliger, oplever de ofte, at gæsterne er betagede af udsigten. - Min mor kan ikke komme her uden at sætte sig i min sofa og bare kigge. Vi får aldrig set en film sammen, griner hun. For Stefan giver udsigten en følelse af, at boligen er større. Det ville ikke være det samme, hvis han skulle kigge ind i en betonvæg eller en naboejendom. - Udsigten er bare noget af det fedeste. Morgenstund har virkelig guld i mund, når man vågner om morgenen og trækker gardinet fra, siger han med et smil. Om et halvt år er Stefan uddannet finansøkonom, og om et år er Camilla flyvefærdig som kandidat i international virksomhedsudvikling. Det betyder, at de begge to skal overlade deres bolig til en ny studerende. De glæder sig til at stå med eksamensbeviset i hånden, men det bliver også vemodigt at forlade Bakkevej. - Min veninde siger altid: Det er snyd, du bor her. Og det kan jeg godt forstå. For Bakkevej må helt klart være Koldings bedste studieboliger, lyder konklusionen fra Camilla.

Camilla Hyldahl og Stefan Buchvaldt er glade for, at de fik chancen for en studiebolig på Bakkevej.

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret

VIDSTE DU AT Bovia kan give dig overblik over dit energiforbrug? Bor du i en af de boligafdelinger, hvor Bovia står for forbrugsregnskabet, kan du følge dit forbrug på vores hjemmeside. Klik ind på www.bovia.dk og find menupunktet Beboerservice. Under Beboerservice klikker du på Værd at vide, hvor vi har samlet nyttig information til dig som beboer. Første menupunkt under Værd at vide hedder forbrugsoverblik. Du skal anvende dit brugernavn og kode for at se dit forbrug. God fornøjelse!

Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93 Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

AF TOR STENSTROP

En historie om næsehorn og neandertalere

i Kolding ådal

Undergrunden i Kolding giver problemer. Regnvand vil ikke sive ned i jorden men skaber oversvømmelser. Et boligområde i Kolding kan nu hjælpe med at løse problemet. Det her er en oldgammel historie om næsehorn, neandertalere og… lerjord. Den betyder, at beboerne i boligområdet Brændkjær nu skal til at tænke sig om. De skal nemlig være med til at finde en løsning på et problem. Lad os skrue tiden tilbage og starte med begyndelsen. Kolding ådal og landskabet omkring den blev skabt af smeltevand fra en kæmpestor gletcher under den forrige istid. Den sluttede for cirka 120.000 år siden. Da isen omsider var væk, havde den efterladt et meget tykt lag af lerjord omkring ådalen. Det betød, at det meste af regnvandet måtte løbe hele vejen ud i havet, når det regnede, fordi leret forhindrede vandet i bare at sive ned i jorden. Det bekymrede ikke nogen dengang. Mennesker og neandertalere havde travlt med at jage de næsehorn og skovelefanter, der levede i ådalen i den efterfølgende mellemistid. De havde rigelige mængder drikke-

vand, når det regnede, og de var ikke bange for at få våde tæer.

Nu skal gummistøvlerne frem Men tilbage til nutiden, for i dag er det anderledes. Nu er leret et problem, og gummistøvlerne må frem, selvom om vi har bygget kloakker for over 50 år siden. I dag regner det mere end dengang, og det hjælper ikke, at vi har bygget flere asfaltveje og huse med tagrender ovenpå leret. Problemer med kraftige regnskyl – de såkaldte skybrud bliver bare større, fordi regnvandet overbelaster kloakkerne og skaber oversvømmelser. Og hvis regnvandet først bliver blandet med spildevandet i kloakkerne, og det hele flyder over, er det rigtigt slemt. Og ulækkert! Det er her, beboerne i Brændkjær kommer ind i billedet. Fællesarealerne i deres boligområde er et godt sted til at bygge bassiner, der kan opsamle regnvandet og forhindre oversvømmelser. Bassinerne

kan laves på alle mulige måder; Det kan for eksempel være en multibane, et blomsterbed eller et vandløb. Budskabet fra den Europæiske Union, som støtter udviklingen af bassinerne er, at beboerne må være med til at bestemme, hvad de gerne vil have bygget på deres fællesarealer. Alle beboere i Brændkjærområdet bliver derfor i de kommende år inviteret med til en række arrangementer, hvor de får muligheden for at hjælpe Kolding Kommune, Blue Kolding og BOVIA med at finde en god løsning på problemet. Forhåbentlig bliver der så rettet op på den hundredetusind år gamle uoverensstemmelse med Moder Jord, således at menneskene (minus neandertalerne) igen kan leve i pagt med naturen i Kolding ådal.