KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND
JUNI 2016 • 3. ÅRGANG
MAGASINET
FOR ALLE BOVIAS BEBOERE
Indkaldelse til afdelingsmøde Brug demokratiet og kom til afdelingsmøde i din boligafdeling (Se tillægget)
Lev lidt grønnere Tema om fokus på energi og miljø i boligafdelingerne
4-13 Nye flotte boliger i Billund
Bliver din boligstøtte ramt?
Billund Boligforening bygger ny boligafdeling med 65 lækre boliger
Der er flere ændringer i boligstøtten, som kan påvirke dig og din økonomi
Afdelingsbestyrelsesmedlemmer i AAB Kolding besøgte byggegrunde til nye boligprojekter
3
14-15
20
Boligforening på bustur
1
” LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 3 – juni 2016 3. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S
BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.
Vi stiller løbende skærpede energi- og miljøkrav til boligafdelingerne, ligesom vi støtter udviklingen imod en mere klima- og energivenlig adfærd. Karl-Jørn Petersen
Kære beboer. Kære læser. I dette nummer introducerer vi et tema om energi og miljø i boligafdelingerne. ABB Kolding vil gerne have en grøn profil, fordi vi som boligforening gerne vil bidrage til at tage bedre vare på miljøet. Vi arbejder derfor med forskellige energitiltag. Vi stiller løbende skærpede energi- og miljøkrav til boligafdelingerne, ligesom vi støtter udviklingen imod en mere klima- og energivenlig adfærd for eksempel ved en mere effektiv brug af maskiner og minimering af CO2-udledningen. BOVIA, som er vores administrationsselskab, går forrest og forsøger at gøre administrationshuset på Engstien så energivenligt som muligt. Det sker ud fra filosofien om ”at feje for egen dør først” og blive et godt eksempel til efterfølgelse. Alle pærer er blevet udskiftet til LED-pærer, og der arbejdes med planer om at etablere solceller, som kan producere strøm til el-biler, men der et stykke vej endnu til målet som ”energiknækker”. Det kan også være svært at hamle op med de grønne tiltag, som mange steder er sat i gang i boligafdelingerne, hvor økonomien er en vigtig motivationsfaktor. Som led i boligforeningens grønne linje, der skal gøre driften både billigere og mere energivenlig, har vores ansatte, varmemestre og ejendomsserviceteknikere, testet en helt ny opfindelse. Det er det trehjulede el-køretøj TRIPL, som kan transportere dem rundt i boligområderne på en grøn måde. Du kan læse mere om TRIPL’en i temaet. Folketinget vedtog tidligere på året at skære ned i en række offentlige ydelser heriblandt boligstøtten. Vi har analyseret tallene og på side 14-15 kan du derfor læse, hvad ændringerne i boligstøtten betyder for dig. Endelig kan du læse en del om helt nye boligbyggerier. På side tre præsenteres Billund Boligforenings nye byggeri i Billund, og på bagsiden er der en reportage fra en bustur med vores repræsentantskab, som har set på nye byggeprojekter i Kolding. God læselyst og god sommer!
Karl-Jørn Petersen Formand, BOVIA Formand, AAB Kolding
AF TOR STENSTROP
Nye flotte boliger i Billund Billund Boligforening bygger ny boligafdeling med 65 lækre boliger. I slutningen af 2017 vil en hel ny boligafdeling stå klar i Ankelbo i udkanten af Billund. Afdeling 28 er navnet. Stregerne til arkitekttegningerne er allerede slået, og aftalen med byggekonsortiet er i hus. Tilbage står kun projekteringen, før entreprenøren kan stikke spaden i jorden senere i år. Projektet vandt over fire andre forslag i en bygge- og arkitektkonkurrence, som BOVIA og Billund Boligforening holdt i foråret. - Vi har valgt det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det betyder ikke, at det er det billigste, men vil sige, det forslag, hvor vi efter vores vurdering får mest for pengene, fortæller Niels Klausen, byggechef i BOVIA. Han har siddet med i dommerudvalget, som blandt andre bestod af en arkitektfagdommer, bestyrelsen i Billund Boligforening, BOVIAs direktør og Billunds borgmester.
Fælleshus med køkken - Projektet udstråler kvalitet og vil med sit venlige og imødekommende udtryk være et attraktivt sted at bo, konkluderer dommerne endvidere i deres skriftlige bedømmelse. Det nye byggeri bliver da også lidt af en lækkerbisken for kræsne lejere. De 65 nye boliger bliver bygget i 3-4 forskellige størrelser og varianter. De mindste bliver på 99 m2, og de største på 115 m2. Der kommer både rækkehuse og dobbelthuse i projektet. Udover boligerne kommer der midt i bebyggelsen et fælleshus med køkken og gæsteværelser. 14 af boligerne er reserveret til ældre, og borgere i Billund arbejder i øjeblikket på at etablere et seniorkollektiv her. Byggekonsortiet består af Junge Byg ApS, Ravn Arkitektur, Niras rådgivende ingeniører og landskabsarkitekterne Møller og Grønborg. Anskaffelsessummen beløber sig til 137 millioner kroner.
3
TEMA: ENERGI & MILJØ
4
TEMA AF MARLENE GRØFTEHAUGE OG TOR STENSTROP
Sammen om en
grønnere hverdag
Energi er forudsætningen for det moderne samfund. El, varme og brændstof til transport er nødvendigt for os mennesker. Men produktion og forbrug af energi påvirker miljøet negativt. Energi fremstillet på traditionel måde har store omkostninger og slider på miljøet. CO2udslippet er den væsentligste årsag til drivhuseffekten, og stammer i overvejende grad fra forbrænding af kul, olie og gas. Derfor skal den påvirkning minimeres. Hensyn til klimaudviklingen, miljøpåvirkninger og forsyningssikkerhed gør, at Danmark sigter efter at reducere anvendelsen af fossile brændsler og overgå til en moderne bæredygtig miljøvenlig energi. I BOVIA tager vi også miljøet alvorligt. Det er et mål for os og de boligforeninger, vi administrerer at bidrage aktivt til at nedbringe miljøpåvirkningerne fra anvendelse af energi. Det sker blandt andet ved at have fokus på transport og energiforbrug i boligafdelingerne. Vi vil også gerne have beboerne med på vognen uden at løfte pegefingeren. Det er aldeles frivilligt. Men vi vil gerne gå forrest og vise vejen. Derfor finder du i dette tema en række artikler om, hvordan energi og miljø hænger uløseligt sammen.
5
TEMA: ENERGI OG MILJØ
TEKST OG FOTOS AF MARLENE GRØFTEHAUGE
”Enhver kan se, det er en god idé” I Skovparken vil de gammeldags elpærer snart være fortid. De er nemlig ved at blive skiftet ud med LED-pærer. Og fordelene er til at få øje på.
Nøglerne rasler ved døren til parkeringskælderen i Skovparken. Områdevarmemester Frank Melsen byder inden for og peger med det samme på lamperne i loftet. - Dem dér kunne vi gå og skifte pærer i 10 rør hver 14. dag førhen. Nu er der gået halvandet år uden en eneste udskiftning, siger han og ligner det, han er: En temmelig tilfreds varmemester. Idéen til at udskifte elpærerne i bebyggelsen med moderne energibesparende LED-pærer fik Frank Melsen under sin uddannelse til ejendomsservicetekniker. Han skrev afsluttende eksamensopgave om LED’ens historie og regnede på, hvad man kan spare i kroner og ører ved at sige farvel til elpæren og goddag til LED-pæren. - Det var hurtigt at regne ud, at vi kunne spare en masse penge på sigt. Faktisk skærer vi vores strømforbrug ned med 75 procent. Det er til at tage at føle på og den bed-
HVAD ER LED?
I en af opgangene kører et forsøg med lysdæmpende LED-pærer. De tænder, når nogen kommer ind og lyser 10 procent om natten. Det skaber tryghed i ejendommen.
6
LED er en elektronisk diode, der omsætter energi (strøm) til lys. LED udvikler ikke varme, og dermed er slitagen mindre end ved andre teknologier. LED står for Lys Emitterende Diode.
ste investering, man kan lave – eksempelvis i forhold til at investere i aktier, mener han.
Brænder i 50.000 timer LED-pæren er dyrere i indkøb en elpæren. Eksempelvis koster pærer til en lampe i parkeringskælderen omkring 120 kroner, hvor man kunne nøjes med at finde 40 kroner i pungen ved indkøb af elpærer til samme lampe. Til gengæld - og det er her, det bliver virkelig interessant - brænder LED-pæren op til 50.000 timer, hvor en almindelig pærer kun brænder 5000 timer. Udgiften skulle gerne have tjent sig ind i løbet af tre år. - Vi sparer mange, mange pærer i indkøb og ikke mindst sparer vi en masse arbejdstid og arbejdsløn til at skifte dem, siger Frank Melsen, der også peger på, at den økonomiske gevinst ikke står alene. Miljøet bliver skånet samtidig. - Det går rigtig meget olie og kul til at producere strøm til elpærerne, og den belastning fjerner vi ved at bruge LED. Almindelige energisparepærer er også fyldt med kviksølv, som skader miljøet, men det tænker folk nok ikke over, siger Frank Melsen.
HVAD KAN MAN SPARE? En pære på 60 watt bruger 263 kilowatt om året, hvis den er tændt 12 timer i døgnet. En LED-pære på 10 watt bruger 44 kilowatt i samme tidsrum. Prisen for en kilowatt-time er to kroner. Det koster altså 526 kroner at bruge den almindelige pære, mens prisen kun er 88 kroner for LED. Besparelse: 438 kroner om året for udskiftning af blot én pære.
Græsset er grønt i Skovparken, hvor udskiftning af lyspærer har frig jort mandetimer til en ekstra indsats med plæner og bede.
Har frig jort tid Pærerne er indtil videre skiftet i parkeringskælderen, i alle trappehalsene ned til kældrene under lejligheder og i én opgang indtil videre. Alle opgange skal med, men det sker i det tempo, der er råd til at købe LED-pærerne. Og der har ikke været forhindringer undervejs – pånær dengang, Frank og hans kolleger modtog en hel kasse med defekte pærer. Men de
blev ombyttet hos leverandøren uden beregning. Frank Melsen håber på, at arbejdet er færdigg jort i løbet af to år. - Det er meget tilfredsstillende, at det, jeg har lært på uddannelsen, kan bruges her på stedet, siger han og glæder sig samtidig over alle de frig jorte
mandetimer hos Skovparkens ejendomsteknikere. De bliver brugt til at gøre en ekstra indsats med at passe og pleje de grønne områder i Skovparken. - Vi kan jo alle godt lide, at her ser ordentligt og indbydende ud. Det er ikke tosset, at projektet med pærerne også har den betydning, siger Frank Melsen.
7
TEMA: ENERGI OG MILJØ
TEKST OG FOTOS AF TOR STENSTROP
Grønt trehjulet el-køretøj til boligforeninger Ansatte i Billund Boligforening og AAB Kolding, som administreres af BOVIA, bruger nu det helt nye el-køretøj, TRIPL, til transport i boligområderne. Jørgen Bjerg Sørensen, formand for Billund Boligforening og Jytte Juhl, rengøringsassistent, gør klar til første prøvetur på boligforeningens nye TRIPL-scooter.
Da TREFOR leverede den første TRIPL-scooter til AAB Koldings områdekontor i Låsbygade var mange ansatte klar til at tage imod den. Fra venstre: Beboerservicechef Dorte Radik, inspektør Charlotte Uhrskov, ejendomsfunktionær Stefan Søndergaard Nielsen, inspektør Frederik Faldt Bentsen og områdevarmemester Verner Andersen.
En helt ny opfindelse, det trehjulede elkøretøj TRIPL, fragter fremover boligforeningerne AAB Kolding og Billund Boligforenings ansatte rundt i boligområderne. Det sker som led i boligforeningernes grønne linje, der skal gøre driften både billigere og mere energivenlig. - Vi stiller løbende skærpede energiog miljøkrav til boligafdelingerne og vil gerne tilskynde dem til at bruge maskinerne mere effektivt og minimere CO2udledningen. Her er økonomi en vigtig motivationsfaktor for boligafdelingerne, siger Karl-Jørn Petersen, formand for AAB Kolding og understreger, at bestyrelsen støtter udviklingen imod en mere klima- og energirigtig vognpark.
Billig og hurtig transport i boligområderne
Ejendomsfunktionærerne Mogens Jepsen og Kurt Olsen fra områdekontoret på Frederik 7 Vej tester lasteevnen på TRIPLen.
8
AAB Koldings varmemestre og gårdmænd, formelt kaldet ejendomsserviceteknikere, er i dag samlet i en række større områdekontorer, som varetager drift og vedligehold i de omkringliggende boligafdelinger, og det medfører en del daglig transport fra mandskabsbygningen ud i boligområderne. Det er her, TRIPL’en har vist sig at være nyttig. - I forhold til at købe et stort dyrt køretøj, så er en TRIPL fænomenal til transport af personale og redskaber i boligområderne. Den er miljøvenlig, har god plads, er billig og kan skyde en god fart, siger Dorte Radik, beboerservicechef i
BOVIA, der er administrator for AAB Kolding. I første omgang har AAB Kolding købt to TRIPL’er til to områdekontorer i Kolding, hvor medarbejdere og andre interesserede har haft mulighed for prøvekøre TRIPL’en.
Jytte går fra cykel til TRIPL Billund Boligforening har købt en enkelt TRIPL til rengøringsassistent Jytte Juhl.
Hun har til dagligt en del transport mellem boligafdelingerne, hvor hun gør rent i fællesarealer som vaskerier og trapper. Hun har mest benyttet sin cykel til transport, så hun glad for sin nye TRIPL. - Jeg glæder mig meget til at tage min nye TRIPL i brug, sagde hun, da producenten leverede det nye køretøj den 3. maj. Hendes arbejdsgiver var også tilfreds.. - Der er generelt stor fokus på grøn energi i samfundet. Det er den vej, det
går, så selvfølgelig skal vi også være med på bølgen i Billund Boligforening og støtte udviklingen mod en mere klimavenlig vognpark. Vores medarbejder bliver endnu mere mobil på en grøn måde, siger Jørgen Bjerg Sørensen, formand for Billund Boligforening.
Udviklet og designet lokalt
ret el-køretøj. Den er udviklet af TREFOR DRIVE A/S og er designet med hjælp fra Kolding Designskole. Den er 100 procent CO2-fri under kørsel og har en rækkevidde på 100 kilometer på en opladning. Tophastigheden er 45 kilometer i timen og lasteevnen er 750 liter. Prisen er 50.000 kroner.
TRIPL’en, der mest af alt ligner en strømlignet ladcykel, er et nyt danskproduce-
9
TEMA: ENERGI OG MILJØ
REGNVANDSPR I BRÆNDKJÆROMRÅDET AF TOR STENSTROP
10
OJEKT
Et nyt bæredygtigt og grønt regnvandsprojekt skal aflede regnvand fra Brændkjærområdet med hjælp fra beboerne.
Beboere i Brændkjærbydelen vil kunne møde landmålere i området i den nærmeste fremtid. De skal måle jordoverfladen op til nøjagtige oversigtskort.
Det handler om lokal afledning af regnvand, det ny EU-projekt som skal aflede regnvand fra Brændkjærområdet via dets egne arealer. Det skal først og fremmest sikre, at regnvand ikke blandes med kloakvand under fremtidige skybrud, under vandets afledning til fjorden. Projektet består i at kombinere vandafstrømningen med byudvikling og rekreative tiltag, og projektet vil medføre en høj grad af beboerinvolvering i klimasikringen af boligområdet.
Nye smarte vandløsninger Samarbejdspartnerne Kolding Kommune, Blue Kolding og AAB Kolding vil gennemføre projektet på en ny måde inden for rammen af by-udviklingsstrategien. Der satses på at skabe smarte løsninger, som kombinerer anlæg for terrænbaseret afstrømning af overfladevand med rekreative formål, som for eksempelen skaterbane, et vandeksperimentarium eller gangpassager, der samtidig er klimasikrende og energibesparende ved at undgå traditionel pumpning af overfladevandet.
Gevinst for samfundet Indsatsen i Brændkjærområdet har som mål at etablere et lille vandløb, sådan at overfladevandet ledes fra Brændkjærområde og ned til naturområdet ved havnen, der har afløb til Kolding Fjord. Dette vil aflaste den centrale pumpestation, der leder vandet videre til centralrenseanlægget. Overfladevandet skal adskilles fra det øvrige spildevand. Denne idé skal testes ved hjælp af en digital model, inden vandløbet realiseres. - Det vil være en samfundsøkonomisk gevinst at tænke i alternative og billige terrænbaserede løsninger i forbindelse med klimasikring og energibesparelser i forhold til at skulle udføre traditionel separering af kloaksystemet, hedder det endvidere i den foreløbige projektbeskrivelse.
11
TEMA: ENERGI OG MILJØ
AF MARLENE GRØFTEHAUGE
Sådan passer du på miljøet Jordkloden er under pres på grund af udslip fra biler, industri og landbrug. Og tilsammen kan det få store konsekvenser for jordens miljø som helhed. Det kan med tiden blive sværere for mennesker, planter og dyr at trives og udvikle sig, lyder det fra de eksperter, der arbejder med miljø og global opvarmning. Det lyder alvorligt, og det er det også. Men du kan gøre noget selv ved at justere dine vaner en smule i hverdagen. Her får du 10 tip til at leve lidt grønnere, så der også er en sund planet til de kommende generationer.
Spis mindre kød Måske har du ikke tænkt over det, men det koster en hulens masse på klimakontoen at producere en pakke hakkekød til dine dunser. Landbrugsdyr - herunder køer - udleder gennem deres bøvser og
12
prutter methan, der er 21 gange så stærkt som CO2. Desuden kræver de meget vand og mad, der også belaster miljøet. Du kan vælge en grønnere løsning ved at indføre én eller flere ugentlige kødfrie dage. Grøntsager, bønner og linser kan gøre det ud for fremragende måltider, du sagtens kan blive mæt af. De kødfrie dage gør det også billigere at lave aftensmad, så på den måde slår du to fluer med ét smæk.
Fyld vaskemaskinen helt op Når du vasker tøj, bruger du mange liter vand på en enkelt vask. Det siger næsten sig selv, at det er en temmelig skidt idé at vaske få stykker tøj alene i stedet for at proppe maskinen helt. For der går samme vandmængde til uanset, hvor meget, du vasker af gangen. Så vent med at vaske, til du kan samle en hel vask. Og
har du fået en plet på tøjet, så læg det i blød med en klat sulfo nogle dage, indtil du skal vaske igen.
Tænk over dit vandforbrug Vandet fosser ud af hanen, når vi børster tænder og er i bad. Du kan spare litervis af vand ved at slukke for hanen, når du sæber dig ind eller skurer tænderne rene. Det er dyrt og unødvendigt at lade det løbe. Køb en sparebruser og et vandbesparende toilet med både lille og stort skyl.
Minimér madspild En dansk familie smider hvert år madvarer ud, der svarer til 10.000 kroner. Det sker, fordi mange ikke tænker over, hvad de skal spise og får købt for meget ind, som når at blive gammelt. Lav en madplan og planlæg dine indkøb, så du ved, at
i din hverdag en pose pastinakker kan bruges både i kødsovsen i dag og som base i en suppe i morgen.
Vask bilen i en vaskehal Når du vasker din bil hjemme i indkørslen, løber det beskidte vaskevand direkte ned i kloakken og forurener. Kør i stedet til den nærmeste tankstation med vaskehal og få dytten vasket. Vaskehallen har specielle filtre, som gør, at vandet ikke løber direkte ud i kloakken, og det har betydning for vores miljø.
Overvej dit tøjforbrug Begrebet ’slow fashion’ vinder indpas i modeverdenen. Det handler om, at jo længere tid en bluse eller et par bukser bliver brugt, jo mere miljøvenlig er det stykke tøj. Så det giver altså god mening at overveje, hvilket tøj, du køber for at
spare miljøet for affald, energi og ressourcer. Er blusen én, du forestiller dig at have lyst til at bruge også til næste år? Er kvaliteten ordentlig? Og er farven klassisk eller bare et sjovt indslag i din garderobe? Sidstnævnte ryger måske ud efter kort tid, og så har det ikke været et særlig miljøvenligt køb.
Tag cyklen til arbejde Hvis du cykler til jobbet i stedet for at tage bilen eller bussen, mindsker du CO2-udslippet. Og så giver kilometer i benene super god motion og færre sygedage som ekstra bonus. Måske kan du endda lave en ’vi-cykler-til-arbejde-klub’, hvor I er nogle stykker, der mødes og cykler sammen.
Skift dine karklude ud Du har sikkert en god stak af de kendte filtkarklude i dit køkkenskab. De har væ-
ret på markedet i årevis, men de er lavet af mikroplast, som er rigtig skidt for vores miljø. Med tiden bliver de slidte og små stykker af kludene forsvinder ned i vores spildevand og bliver optaget af dyrene, som vi så spiser. Løsningen er at skifte til bomuldsklude – de gode gamle strikkede mormorklude, som kan købes de fleste steder efterhånden.
Vælg økologisk Flere og flere har fået øjnene op for at putte økologiske produkter i kurven, når de køber ind. Nogle mener, at mælken og æggene simpelthen smager bedre end de konventionelle produkter, men sikkert og vist er det, at du sparer miljøet - og din krop - for pesticider og andre giftstoffer. Det siger næsten sig selv, at når et æble kan holde i flere uger, der noget galt.
Kilder: www.groenforskel.dk, www.politiken.dk, www.tv2.dk, www.vandcenter.dk
13
ALMEN INFO
AF MARLENE GRØFTEHAUGE
Bliver din
BOLIGSTØTTE ramt?
Som du måske har hørt, har regeringen indført et kontanthjælpsloft. Det betyder, at der bliver sat en grænse for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere samlet kan få i offentlige ydelser – og det gælder altså også boligstøtten. Kontanthjælpsloftet sætter ikke et loft for, hvor meget man kan modtage i kontanthjælp, men et loft over nogle af de andre ydelser, en person kan modtage ved siden af kontanthjælpen. Herunder kan du se, hvad konsekvenserne er for dig – hvadenten du er enlig, har en ægtefælle, har børn osv.
Enlige uden børn Er du enlig på kontanthjælp og ikke har børn, vil kontanthjælpsloftet ligge på 13.121 kr. før skat. Det betyder, at du fortsat kan modtage boligstøtte og eventuel særlig støtte til høje boligudgifter.
Enlig med ét barn Er du enlig og mor eller far til et barn, ligger kontanthjælpsloftet på 15.319 kr.
14
før skat. Du kan fortsat modtage boligstøtte, men beløbet vil blive nedsat, så den samlede ydelse svarer til kontanthjælpsloftet.
Enlig med to eller flere børn Er du enlig mor eller far til flere børn og på kontanthjælp, er kontanthjælpsloftet 15.764 kr. før skat. Du kan fortsat modtage boligstøtte, men beløbet vil blive nedsat, så den samlede ydelse svarer til kontanthjælpsloftet.
Hvem kan få boligstøtte? Ikke kun kontanthjælpsmodtagere kan få boligstøtte. Det kan lønmodtagere, pensionister og dagpengemodtagere også. Du kan boligstøtte, hvis: • Du bor i lejelighed med eget køkken. • Du er førtidspensionist. • Du er pensionist og bor sammen med en ikke-pensionist. • Ingen af disse grupper bliver ramt af kontanthjælpsloftet.
Ægtepar uden børn For et ægtepar uden børn er kontanthjælpsloftet på 10.849 kr. før skat, hvilket svarer til kontanthjælpen pr. person. Det betyder, at I ikke længere kan få boligstøtte.
Ægtebarn med børn Er I et ægtepar og begge på kontanthjælp, kommer til at være på 14.416 kr. pr person før skat. I kan ikke længere modtage boligstøtte.
Boligstøttens størrelse afhænger af din indtægt, størrelsen på din lejlighed (antal kvadratmeter) og hvor mange børn, du har. Som enlig kan du få op til 15% af husleje i boligstøtte. Børnefamilier og pensionister kan få mere. Tjek på borger.dk/sider/boligstoette.dk, om du kan få boligstøtte og hvor meget. Er du i tvivl? Reglerne om boligstøtte er lidt af en jungle af indviklede regler, men fortvivl ikke. På www.beboerbladet.dk finder du en guide, der hjælper dig igennem reglerne. Er du stadig i tvivl, kan du prøve at ringe til Udbetaling Danmark, som udbetaler boligstøtte, på telefon 70 12 80 63
15
HER BOR VI Selv ænderne rapper gemytligt i søen lige ud for afdeling 18 i Billund Boligforening.
TEKST OG FOTOS AF MARLENE GRØFTEHAUGE
ÅBNE ARME
David Carstensen bor over for Inger Lise Hermansen og lige så glad for bebyggelsen som hun. Det er trygt, mener han.
i afdeling 18
Naboskabet er tæt og hjertevarmt i afdeling 18 i Billund Boligforening. Her holder beboerne øje med hinanden - på den gode måde.
Da Inger Lise Hermansen for nylig rundede et skarpt hjørne og lavede gæsteliste, var der ingen tvivl i hendes sind: De nærmeste naboer - som altså tæller 14 personer – skulle med til middagen på en restaurant i byen. - Selvfølgelig skulle de med. Jeg betragter dem som mine gode venner. Og det blev sådan en gemytlig fest, fortæller Inger Lise med et smil, der når fra øre til øre. Inger Lise har boet i sin lejlighed Afdeling 18 i Billund siden 2002. Og lige fra begyndelsen kunne hun mærke åbenhjertigheden strømme ud af de røde murstenshuse. - Jeg kom fra en anden bebyggelse i Billund, hvor naboerne ikke hilste i begyndelsen. Men herude blev jeg taget utrolig godt imod. Vi render ikke hinanden på dørene hele tiden, men vi er der for hinanden, når vi har brug for det. Ligger jeg syg, kommer de og hjælper med praktiske ting. Og jeg gør det samme for dem, siger Inger Lise, der har været formand for afdelingens bestyrelse de seneste to år. I afdelingen er der desuden en stiltiende regel om, at bliver der ikke tændt lys i et hus en morgen om vinteren, banker naboen på og hører, om alt er vel. - Vi holder øje med hinanden - uden at det handler om at snage, fortæller Inger Lise, der selv er mere end lykkelig for sin genbo, der passer hendes to katte, når hun er ude at rejse. - Til september rejser jeg fem uger på krydstogt, og det kunne jeg ikke, hvis Erik ikke vil passe mine katte. Han er fan-
16
tastisk. Ja, det er alle her, erklærer hun og klør én af sine pelsede venner i nakken.
Cyklen kom hjem Skråt over for Inger Lise bor Alice Toftegaard Jensen, der flyttede ind i sin toværelseslejlighed sidste sensommer. Ligesom Inger Lise bor hun alene og faldt hurtigt til på stedet. - Det er dejligt at bo her. Folk er positive og udadvendte og vil én. Det betyder utrolig meget, siger hun og fortæller om en konkrete episode, der understregede hendes indtryk af det gode naboskab. - Jeg har ikke bil, så jeg cyklede hen til stationen for at tage bussen til min søster i Herning. Dagen efter mødte jeg én af mine naboer - en ældre herre i 80’erne - som sagde, at han havde holdt øje med, om min cykel kom hjem om aftenen. Den omsorg varmer da virkelig, siger hun. Afdelingens bestyrelse tog sidste år initiativ til en fælles
Afdelingen har både huse i et og to plan og alle er indrettet handicapvenligt uden dørtrin.
Inger Lise Hermansen tv. og Alice Toftegaard Jensen holder af hinanden som gode naboer. De har endda fundet en så god kemi med hinanden, at de i maj drog på storbyferie i Dublin sammen.
De bedste naboer bor i Syddanmark
fest for store som små. En sommeraften dækkede de op til nabohygge i glasverandaen ved legepladsen på stedet. Det var ifølge formand Inger Lise et forsøg på at få ’noget op af stå’, som hun siger. - Vi er jo mange, der har det herligt med hinanden, men der er selvfølgelig også beboere, man ikke taler så meget med. Det fik vi chancen for til festen, og hold fast, det var sjovt, siger hun med en rå latter og bedyrer, at succes’en bestemt tåler gentagelse. Men er der virkelig ikke en dråbe malurt i bægret? Ikke hvis man spørger Inger Lise, Alice og nogle af de andre, BOVIA Magasinet talte med i afdeling 18. - Nabostridigheder bruger vi ikke, som Inger Lise siger. Hun kunne egentlig godt tænke sig tre gange så meget plads, som de 87 kvadratmeter hun råder over, men flytte – nej tak. - Jeg bliver her. For jeg tror ikke på, at jeg kan finde et sted, der er rarere at være.
Naboskabet i afdeling 18 i Billund er godt, men ikke enestående. Heldigvis. For mere end halvdelen af borgerne i Region Syddanmark mener, at de har godt forhold til naboerne. Det er flere end i resten af landet, viser en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. 4700 har deltaget i undersøgelsen, som fortæller, at 32 procent af de adspurgte har talt med en nabo inden for en uge. Ifølge projektleder Lone Harlev handler det gode naboskab ikke kun om at hilse på hinanden, men i lige så høj grad om tryghed og trivsel. Og så er godt naboskab, hvor man holder øje med hinandens huse, tillige et glimrende middel til at forebygge indbrud. Læs en række gode råd om at være en god nabo og om at undgå indbrud på www.nabohjælp.dk og www.dkr.dk Kilde: JydskeVestkysten
17
Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang
WWW.RB-TEGNESTUE.COM
18
Løsninger findes på www.bovia.dk
SERVICE OG INFORMATION
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? VIDSTE DU AT Den almindelige venteliste er ordnet efter, hvornår folk på listen er blevet skrevet op. Jo bedre plads på den almindelige venteliste jo lettere er det at få tilbudt en lejlighed. Det koster et opnoteringsgebyr på kr. 200,- at blive skrevet op på den almindelige venteliste og herefter et årligt ajourføringsbeløb på kr. 150,- for at blive på listen. Oprykningsventelisten er den interne liste, som du kan skrive dig på, når du ønsker at finde en anden bolig i din boligforening. Du kan være aktiv på oprykningsventelisten, når du er lejer og har boet i din bolig i mindst et år. Oprykningsventelisten koster yderligere et opnoteringsgebyr på kr. 200,- og et årligt ajourføringsgebyr på kr. 150,- for at blive på listen.
Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.
Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.
Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk
BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.
BOVIA Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk
Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk
Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93 Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid
19
Under besøget på den gamle CF-grund på Lykkegårdsvej gav byggechef Niels Klausen et indblik i byggeplanerne, og efterfølgende kunne deltagerne se værkstedet hos Kolding Miniby, der holder til i lokalerne. Under besøget på servicekontoret i Låsbygade kunne de desuden prøve den nye TRIPL-scooter.
Boligforening på bustur Afdelingsbestyrelsesmedlemmer i AAB Kolding besøgte byggegrunde til nye boligprojekter. Der er nye byggeprojekter i støbeskeen i AAB Kolding. Lørdag den 30. april havde bestyrelsen derfor inviteret alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer (boligforeningens repræsentanter) på bustur, så de kunne tage byggegrunde og dertilhørende byggeprojekter i betragtning. Dagen begyndte med morgenmad på Hotel Kolding Fjord, og derefter gik turen til den nyindrettede servicebygning for de ansatte i Låsbygade. Her fik deltagerne blandt andet lejlighed til at afprøve boligforeningens nye trehjulede TRIPL-scooter.
Tur til tre byggegrunde Derefter gik turen til den såkaldte Gimbelgrund i Sdr. Havnegade, hvor direktør Per Nielsen og byggechef Niels Klausen fortalte om masterplanen for området og AAB Koldings kommende ungdomsboliger. Det næste, der skulle besigtiges, var den tidligere CF-grund på Lykkegårdsvej, hvor der skal bygges daginstitution og 20 familieboliger. Til sidst kørte bussen til Kløvkærvej i Seest for at lade deltagerne kigge på den tidligere fyrværkerigrund, hvor det er planen at bygge 35 familieboliger. Dagen sluttede med frokost for deltagerne på Hotel Kolding Fjord.