Bovia Magasin marts 2016

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND

MARTS 2016 • 3. ÅRGANG

MAGASINET

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Et helt liv i samme bolig Tema om beboere med jubilæum i boligerne og boligafdelingerne

4-13 Hjertestartere i Billund og Kolding Boligforeninger køber hjertestartere til boligafdelinger

3

Besøg i Rosenhaven

Nyt varmemesterkontor

Vi præsenterer boligafdelingen Rosenhaven & Møllegården

Otte ejendomsfunktionærer fik nye faciliteter

16-17

20

1

” LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 1 – MARTS 2016 3. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Tor Stenstrop Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE Karen Vølcker (se side 8) BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Der er vækst og udvikling her i Billund, og det mærker vi i boligforeningen. Det stigende indbyggertal giver en kraftig efterspørgsel på boliger i kommunen Jørgen Bjerg Sørensen

Kære beboer. Kære læser.

Velkommen til et nyt magasin til beboerne i de lejeboliger, BOVIA administrerer. Denne gang har vi et længere tema med fokus på jubilæer i boligafdelingerne. Det handler primært om beboere, der har boet længe i den samme bolig, men også boligafdelinger fejrer runde eller halvrunde fødselsdag, når de har nået en vis alder.

Der er heldigvis også boligafdelinger der ”fødes”, for vi bygger til stadighed nye boliger i de boligforeninger, BOVIA administrerer. I Billund Boligforening, hvor jeg er formand, har vi for eksempel netop fået tilsagn fra Billund Kommune om at bygge 65 - 80 boliger på Ankelbovej.

Der er vækst og udvikling her i Billund, og det mærker vi i boligforeningen. Det stigende indbyggertal giver en kraftig efterspørgsel på boliger i kommunen, og da vi ikke har ledige boliger men derimod lange ventelister, må vi bygge nye boliger.

Billund Boligforening vil gerne være en aktiv medspiller på boligmarkedet og kunne tilbyde tilflyttere i Billund og omegn et godt sted at bo indtil de køber et hus. Allerhelst vil vi have, at de alle sammen bliver boende hos os, men vi ved også, at børnefamilier kræver meget plads i dag. I det lange løb nok også mere plads, end vi kan tilbyde inden for de rammer, lovgivninger sætter for os.

Derfor bygger vi 65 - 80 boliger på Ankelbovej, hvoraf de 14 er seniorboliger. Således kan nogle af kommunens ældre boligejere få mulighed for at sælge deres huse til yngre tilflyttere og flytte ind hos os. Og for at sikre moderne og tidssvarende boliger vil vi udskrive en arkitektkonkurrence.

At vores boliger er blevet så nødvendige på boligmarkedet, gør at vi er i en meget tæt dialog med kommunen, der er en vigtig samarbejdspartner i opførelsen af almene lejeboliger. Både angående byudviklingen og byggeøkonomien. Vi mødes derfor ofte med repræsentanter fra kommunen og en gang årligt med borgmesteren og kommunaldirektøren. Vi vil fortælle mere om de nye boliger, når de er klar til indflytning i 2017.

I artiklen på side 3 kan du læse om indkøb af hjertestartere i Billund Boligforening og AAB Kolding, og på side 14-15 fortæller vi detaljeret om, hvordan du som lejer har begrænsede muligheder for at bruge håndværkerfradraget til håndværkere.

God læselyst!

Jørgen Bjerg Sørensen Formand, Billund Boligforening Næstformand, BOVIA

Boligforeninger køber

HJERTESTARTERE

til boligafdelingerne

Hvert minut er livsvigtigt i tilfælde af hjertestop. Derfor har Bilund Boligforening og AAB Kolding sat hjertestartere op centrale steder i boligområderne.

Hjertestarterskabet er nemt at åbne og sikrer en fast temparatur, selv om det er frostgrader udenfor skabet.

Bestyrelserne i boligforeningerne AAB Kolding og Billund Boligforening ønsker at gøre en forskel for beboere og andre mennesker, der får hjertestop. Derfor har boligforeningerne udarbejdet en hjertestarterpolitik, der har resulteret i nye hjertestartere til en række boligområder i Kolding og Billund.

- Det vil øge både trygheden og sikkerheden ude hos beboerne, fortæller Dorte Radik, som er beboerservicechef i BOVIA, der administrerer boligerne for begge boligforeninger.

Tidligere har det været op til den enkelte boligafdeling og afdelingsbestyrelse at vurdere om indkøb at hjertestarter skulle prioriteres på budgettet.

Den udgift løftes nu væk fra boligafdelinger i storområder, som i stedet kan få hjertestartere sponsoreret af deres

boligforening, mod at boligafdelingerne i området til gengæld er fælles om at betale de løbende driftsudgifter.

- Ved at lade boligafdelingerne vælge det til, kommer afdelingsbestyrelserne aktivt til at forholde sig til problematikken, siger beboerservicechefen.

Hjertestarterne sættes op på centrale steder i boligområderne for eksempel ved festsale og områdekontorer, hvor de er tilgængelige 24 timer i døgnet. Der er indtil videre sat hjertestartere op i 10 boligafdelinger, og de er alle forsynet med det internationale grønne mærke og tilmeldt en serviceog vedligeholdelsesaftale. Desuden er de registreret på hjemmesiden www. hjertestarter.dk, hvor beboerne kan få et overblik over deres beliggenhed, fortæller Dorte Radik.

Hvad er en hjertestarter.

Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren få et hjerte, som er holdt op med pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. Hjertestarteren er en transportabel, batteridrevet maskine, som man skal betjene manuelt. Mange kalder den også en defibrillator. Man kan ikke fejlbetjene en hjerterstarter, og den er let at bruge. Det er dog en fordel, at man kender til livreddende førstehjælp, hvis man bruger en hjertestarter.

3

TEMA: JUBILÆUM I BOLIGAFDELINGERNE

4

Runde dage i boligafdelingerne Mennesker og mursten. Det er de to ting, vi beskæftiger os med. Beboere og boligafdelinger. Og hele den verden, der eksisterer omkring dem. Vi har ansvaret for murstenene, altså boligerne, og vi er os meget bevidste om, at de alle udgør et hjem for menneskene, altså vores beboere. Derfor interesserer vi os meget for boligernes tilstand. Det er vores pligt at sørge for, at de holder. Men også beboernes ve og vel ligger os på sinde. Det hele hænger sammen.

Der er beboere, der bor et helt liv hos os. Det er vi glade for og stolte af. Det vidner om, at vi kan tilbyde gode og trygge rammer. Et hjem er noget af det mest basale for alle mennesker.

Mennesker og mursten. Beboere og boligafdelinger. Som tiden går kommer der et jubilæum. En rund eller halvrund dag. En skilledag, hvor man ser tilbage. Boligafdelingerne gøres der ikke så meget ud af, og beboerne fejres typisk, når de har boet i boligerne i 50 år eller mere. Det er op til beboerne, og nogle steder vælger de at markere jubilæumsåret for indflytningen eller opførslen.

I dette tema sætter vi fokus på beboere og boligafdelinger i anledning af deres jubilæer. Det er rørende historier, om det liv de har haft sammen.

5

TEMA: JUBILÆUM I BOLIGAFDELINGERNE

Lizzie Meyer føler sig frem i lejligheden og finder ofte vej til lænestolen i stuen.

Lizzie kender hver en centimeter af sin bolig Hun er 92 år og blind, men Lizzie Meyer har ingen planer om at flytte efter 65 år i lejligheden.

Hestehaven ligger nær Agtrupvej i det sydlige Kolding og består af små hyggelige ejendomme med gode grønne fællesområder. Boligerne ligger i et roligt kvarter uden trafikstøj. Lejlighederne er udstyret med altaner og nyere køkkener, og ejendommene er renoveret udvendigt. Enkelte stuelejligheder har en lille have ligesom Lizzie Meyer.

6

I Hestehaven bor AAB Koldings måske mest tilfredse lejer gennem tiderne. Lizzie Meyer har i hvert fald boet i den samme lejlighed siden 1951. I dag er hun 92 år og blind, men har ingen planer om at flytte.

- Jeg er jo en gammel tudse, lyder det fra Lizzie Meyer, som tilføjer: - Men jeg klarer mig selv på grund af en god portion stædighed.

Forklaringen er også, at hun kender hver en centimeter af lejligheden i Hestehaven efter mere end 60 år i de 78 kvadratmeter. I år kan hun fejre sit 65. år i boligen, og dermed har hun rekorden som den beboer, der har boet længst tid i den samme bolig i AAB Kolding.

Boede i englænderlejr Lizzie Meyer blev født den 28. januar 1924 i Korsør, så hun er en indvandret sjællænder, ”der efterhånden er blevet jyde”, som hun selv siger. Hun kom til Kolding med sin mand, slagtersvend Holger Meyer, i 1942. Først boede de i udkanten af Kolding i en såkaldt englænderlejr, som var et levn fra efterkrigstiden med nødtørftige boliger. Derefter boede de hos svigerforældrene, men da det var uholdbart i længden, gik Lizzie Meyer til borgmester, Peter Beirholm, og klagede sin nød. Borgmesteren kontaktede AAB Kolding, der havde et godt tilbud til hende: en funklende ny bolig.

Fik lån og moderne lejlighed Lizzie Meyer, hendes mand og deres fire drenge kunne således flytte ind i Hestehaven i september 1951, da boligafdelingen var nyopført. Der var 12 lejligheder på hver side af vejen og Lizzie fik en 2,5-værelse bolig, som det hed dengang.

Den var meget moderne. Der var to gashaner, kamin, lys, luft og have i den eftertragtede stuelejlighed.

Det er ikke til at se, at Lizzie Meyer med sit faste blik er blind og kun kan ane forskellen på lys og mørke.

Dengang var huslejen 75 kroner om måneden. Indskuddet var på 900 kroner, et astronomisk beløb for Lizzie Meyer dengang. Hun bad kommunen om et års forskud på børnepengene og fik det og resten lånte hun af AAB, således at drømmen om de perfekte rammer for et familieliv kunne realiseres.

Indretning vigtig med fire børn Lizzie Meyer var hjemmegående de første mange år men fik så et job som telefonist i Jysk Telefon i Munkegade. Senere blev hun kontorassistent i Solar, som producerer el-artikler. Der var hun i 25 år frem til pensionering. Af og til tænker hun tilbage på dengang livet i Hestehaven begyndte.

Dengang holdt de voksne mange fester og kom hinanden ved. Der var 15 børn i opgangen, som legede sammen hver dag.

- Folk siger i dag: hvordan kunne I have fire børn her? Men det gælder jo om at indrette sig rigtigt, fremhæver hun.

Lizzie tæller de lyse timer I dag kommer beboerne stadig hinanden ved i Hestehaven. I hvert fald omkring Lizzie Meyer, som de passer godt på. Især de hyppige besøg af Torben Lauritzen, Hestehavens formand, er hun glad for.

- Folk myldrer ind til mig, og det er dejligt. Og Torben betyder meget for mig, siger den 92 årige beboer, der også selv har siddet i bestyrelsen 1990-2006 med en kort periode som formand.

For cirka 15 år siden begyndte Lizzie Meyer at blive forkalket på begge øjne.

Hun måtte holde helt op med at køre bil, da hun var 80, hvilket var et hårdt slag for hårdt for hende. Hun savner det stadig. Men ellers trives hun og har det godt.

- Det er så dejligt at bo her. Det har det altid været – men et helt liv er jo både på godt og ondt. Dog mest godt.

Nogle dage er bedre end andre, men jeg tæller kun de lyse timer, siger hun og roser boligforeningen i høje toner.

- Jeg glemmer den aldrig for det lån til indskuddet. Det betød alt.

7

TEMA: JUBILÆUM I BOLIGAFDELINGERNE

Der manglede ikke noget, da Karen Vølcker flyttede i lejlighed i Billund Boligforening. I dag 50 år senere er boligen stadig helt perfekt for hende.

Karens 87 m2 i Billund er ren luksus Den 15. marts 1965 flyttede 24-årige Karen Vølcker ind i sin nye lejlighed på Lærkevej 19 i Billund. I dag, godt 50 år senere, i en alder af 75 år bor hun der stadig. Dermed er hun den beboer, der har boet længst i den samme bolig i Billund Boligforening. Lejekontrakten, som hun har gemt, udgør sort på hvidt det perfekte kvalitetsstempel for treværelseslejligheden på 87 m2, som mange i dag ville kalde lille til en familie på fire. I 1965 var den optimal, husker Karen Vølcker.

- Dengang min generation var børn var vi ikke vant til luksus, og det var luksus, da vi fik denne lejlighed. Især badeværelset, var vi glade for, fortæller Karen Vølcker, der flyttede ind med sin ægtemand og den femårige datter Susanne.

De var kommet til byen to år før i 1963 på grund af arbejde, og fordi hendes forældre boede der i forvejen. Som så mange andre i Billund, blev hun ansat på LEGO.

Gode børneforhold Karen Vølcker og hendes mand fik endnu et barn, sønnen Johnny, før de blev skilt i 1971. Hun besluttede at blive boende med børnene i lejligheden, da manden flyttede.

- Jeg kunne sagtens være her med børnene. Jeg havde det lille værelse og børnene det store, hvor vi lavede en skillevæg, så de fik halvdelen hver.

Forholdet til børnenes far var heldigvis godt, han besøgte dem ofte, og livet gik videre. Karen Vølcker husker de gode børneforhold tæt på anlægget og kort vej til skole. Der var

Huslejen var på 329 kroner, aconto varme 60 kroner og trappevask kostede 5 kroner i 1965, fremgår det af lejekontrakten.

8

rigtigt mange andre børn i nærheden, som legede udenfor efter skoletid, fortæller hun.

Blev husmorafløser En skønne dag blev hun shanghajet af kommunen til en hjemmehjælperstilling eller husmorafløser, som det hed dengang.

Her var hun i 27 år indtil pensionen i 2000 som 60-årig.

- Jeg var så glad for det arbejde, for jeg kunne godt lide at arbejde med mennesker. Det var hårdt, for vi skulle nå meget.

Og anderledes end i dag. Vi måtte for eksempel lave mad og købe ind, og vi kom hos de samme borgere to-tre gange om ugen, siger Karen Vølcker, der tilføjer, at hun cyklede i al slags vejr.

Børnene kommer på besøg I dag er stuelejligheden stadig den perfekte bolig for Karen Vølckers seniortilværelse.

- Det er stadig et godt sted at bo. Jeg er blevet tilbudt et hus af boligforeningen, men det er jeg ikke interesseret i, for så er der havearbejde og snerydning. Jeg vil bo her, hvor jeg har haft det så godt, lige til jeg stiller træskoene, siger hun.

Tiden bruger hun på gåture og gymnastik i Grindsted. Og så er familien lige i nærheden - Jeg får god hjælp af mine børn og svigerbørn, der bor tæt på. De kommer flere gange om ugen.

De kom altid i første række for mig dengang. Nu giver de tilbage. Det er så dejligt at opleve, smiler hun.

Helga har rekorden Helga Herlevsen er lidt af en rekordindehaver i AAB Kolding.

I skuffen har hun den ældste lejekontrakt i boligforeningens historie.

Afdeling 5 ligger på Domhusgade, Fru Jyttes Vej og Sct. Hedvigs Vej, som ses her.

I 61 år har Helga Herlevsen boet i lejligheden på Sct. Hedvigs Vej i Kolding. Hun er 95 år, og hun klarer sig fint.

- Jeg er jo et gammelt liv. Jeg forstår det ikke, men min mor blev jo også 95.

Det ligger nok i generne, siger hun.

Helga Herlevsen flyttede ind i de 83 m2 i afdeling 5 i 1955. Men inden da havde hendes nu afdøde mand boet der i ni år. Han underskrev lejekontrakten med virkning fra den 1. juni 1946. Dermed har Herlevsens 70-års jubilæum i boligen til sommer og formelt rekorden i at have den ældste og stadig aktive lejekontrakt i boligforeningens historie.

I 1946 var den månedlige husleje i øvrigt på 83 kroner og 34 øre, kan man læse i lejekontrakten.

Helga Herlevsen er ikke oprindeligt fra Kolding, men kom til byen som 14-årig.

Hun blev født i Tistrup mellem Ølgod og Varde. Faderen var bonde, og hun er vokset op på et husmandsted med mange dyr og jord til.

- Dengang kunne jeg gå ud i marken og trække gulerødder og spise dem. Det g jorde man jo. Men det er ikke mig, du skal skrive om. Det er lejligheden, ler hun.

Tiden går med læsning og sang Helga Herlevsen har en datter, der i dag bor i Skærbæk, og de ses jævnligt. Derudover har hun to børnebørn og to oldebørn, hvilket billederne på væggen vidner om. Det meste af tiden er hun sig selv, og hun kan sagtens få tiden til

at gå. Hun tilbringer mange timer i sin lænestol i stuen, men hun kommer også ud.

- Jeg læser en masse bøger, når jeg er hjemme. Og så går jeg til sang hver tirsdag i Midtgården, fortæller Helga Herlevsen.

Af og til tænker hun tilbage på tiden i 1950 og 60’erne.

- Dengang kom vi hinanden mere ved.

Da kendte vi hinanden alle sammen og tog godt imod de nye beboere. Nu kender vi ikke hinanden. Vi siger ”go’ dav”, og det er det, siger hun og tilføjer at folk desværre ikke bor så længe i opgangen.

Men det er jo også svært at hamle op med Helga Herlevsen i den disciplin.

9

TEMA: JUBILÆUM I BOLIGAFDELINGERNE

Keld Olesen blev mod sin vilje pensioneret som 20-årig på grund af en dårlig ryg. Han har dog haft forskellige former for ufaglært arbejde.

Foto fra 1957 af Keld Olesen og legekammeraterne – eller halvdelen af dem.

Han var og er kamerasky, så han gemmer sig bagerst.

Et helt liv på Nørremarksvej Afdeling 74 på Nørremarksvej i Kolding kunne fejre 60 års jubilæum sidste år.

Keld Olesen har boet der i alle årene siden 1955, da boligafdelingen lå på landet.

Det var en augustaften i 1955, at Keld Ove Olsen flyttede ind i Nørremarksvej nr. 16 st. th. sammen med sin mor og lillebror.

De kom en uge for tidligt, og håndværkerne blev lidt mopsede, husker han, men det gik. Keld Olesen var dengang 10 år, og han har boet i afdeling 74 lige siden. 33 år i barndomshjemmet og 28 år i den nuværende bolig i nr. 6.

- Jeg fik et chok, da jeg opdagede, at jeg har boet i denne lejlighed i 28 år. Tak skal du have! Jeg troede aldrig, jeg skulle falde til her, siger han.

Men det g jorde han, og nu vil han ikke derfra, selvom han nok er tvungen inden længe. Mere om det senere. Først barndommen. Den har Keld Olesen til fælles med afdeling 74.

- Dengang var Lærkevej, der går herud, blind, og Nørremarken var landbrugsland. Der var kornmarker, køer, heste, gartnerier og æbleplantager heromkring. Jeg har set hele udviklingen af Kolding, fortæller Keld Olesen med en eftertænksom mine.

De tre blokke i afdeling 74 var en gave fra Sct. Georgs-gildet til Kolding Kommune, og de blev opført af Social-filantropisk Byggeselskab for en byggesummen på cirka 50.000 kroner.

10

En barndom på landet - Barndommen var skøn! Der var masser af kammerater og hele området omkring var vores legeplads. Vi legede i kornmarkerne, men det måtte vi ikke og så kom ”Røde Valle” efter os – en rødhåret mand med skæg og langt hår ved navn Valdemar, som havde opsyn med markerne. Han jagtede os gennem kornet. Men han var et godt menneske, viste det sig. Han endte med at lave pandekager til alle os børn, fortæller Keld Olesen begejstret og viser et s/h-foto af en børneflok.

- Det er mig, der står der, smiler han og peger: - Der var 4-5 børn i hver lejlighed. Vi byggede huler og legede indianere i Marielundskoven. Der var ingen SFO, så vi var vores eget fritidshjem. Om sommeren hjalp vi til med høstarbejde og fik is og sodavand. Vi holdt sammen og var aldrig uvenner, siger han og forsætter med en beretning om udviklingen i boligafdelingens varmeenergikilde fra kakkelovn over kamin til radiator, hvilket var en stor sensation.

- Der var jo ingen butikker her uden for byen, så der kom brødbil, frugt- og grøntbil og mælkebil en gang om ugen. Nog-

Der var bare marker omkring afdeling 74, da den blev opført i 1955.

Keld Olesen har gennem tiden været foregangsmand i at forandre udearealerne omkring Afdeling 74. Han har fået lavet have, fællesrum og legeplads.

”

Jeg fik et chok, da jeg opdagede, at jeg har boet i denne lejlighed i 28 år. Tak skal du have! Jeg troede aldrig, jeg skulle falde til her.

Keld Ove Olsen

le af dem blev trukket af heste, og så fodrede vi dem og fik gratis varer. Efterhånden som husene skød op omkring os, kom der købmand, slagter og bager samt ismejeri på Rylevej.

Sådan var det indtil Skovparken og Skovparkcentret kom sidst i 60’erne. Så var vi blevet opslugt af byen, fortæller den trofaste beboer.

Han husker tydeligt den første bil og det første TV i boligafdelingen.

- Ejeren af den første bil, en folkevogn, hed hr. Christensen, og han måtte køre alle ungerne rundt i kvarteret på skift.

Vi skiftedes også til at komme ind og se det første fjernsyn, husker han.

Vil ikke genhuses I 33 år boede Keld i barndomshjemmet og passede til sidst sin gamle mor. Da hun døde flyttede han hen i nr. 6 i den første boligblok, hvilket var temmelig angstprovokerende for ham.

- Min bror, der bor nedenunder, sagde, at jeg skulle flytte herhen. Så det g jorde jeg i 1988, siger han.

Efter 28 har han vænnet sig til lejligheden, men for nylig fik han en besked, der gør ham utryg: En beboerafstemning, som skal afgøre fremtiden for Keld Olesen og afdeling 74 står for døren. Boligafdelingen trænger til en kærlig hånd og skal renoveres.

Det kræver tre måneders genhusning i pavillon af Keld Olesen og de andre beboere på øverste etage. Det er næsten for meget for ham.

- Jeg glæder mig ikke, for jeg synes ikke, man skal flytte gamle mennesker. Jeg ved ikke, om jeg kan trives der i pavillonen, og jeg er bange for, at mit helbred ikke kan tage det, forklarer han.

Keld Olsen er dog blevet lovet fine bo-forhold i renoveringsperioden, og kan efterfølgende flytte tilbage til en helt ny-renoveret ”penthouselejlighed”.

Han skal bare lige overvinde frygten for det ukendte endnu engang.

- De siger til mig, at når jeg først kommer ned at bo ved jorden, vil jeg slet ikke derfra. Men nu må vi se, siger Keld Olesen med et lille skævt smil.

11

TEMA: JUBILÆUM I BOLIGAFDELINGERNE Lene og John Dorvin, Mogens Federspiel Pedersen og Inger Lise Jensen.

»Vi bor lige midt i smørhullet« En boligafdeling kan også have jubilæum. Således kunne Midtgården fejre sine første 25 år i efteråret.

Vi har besøgt stedet med de mange muligheder.

- Jeg havde faktisk aldrig drømt om, at det var så godt at bo midt i byen, lyder det fra Lene Dorvin, der er suppleant i afdelingsbestyrelsen i Midtgården i Kolding.

- Jeg er vokset op på landet på en gård med en masse dyr. Men jeg er virkelig glad for det.

Sammen med sin mand, John Dorvin, bor hun i en treværelses lejlighed på 82 m2. De har boet i Midtgården i otte år, og før det boede de på Slåenvej, så det bliver til 13 år i AAB Kolding.

I dag er hele bestyrelsen samlet til eftermiddagskaffe hos Lene og John Dorvin for at fortælle BOVIA Magasinet lidt om livet i Midtgården, et sted hvor der sker rigtigt meget. Foruden ægteparret tæller bestyrelsen Inger Lise Jensen og Mogens Federspiel Pedersen, der boet der i henholdsvis fire og syv år.

- Midtgården er en meget blandet landhandel, siger John Dorvin og begynder at remse op, hvad ejendommen rummer: almene boliger, cafeteria, brugerstyret aktivitetshus med værksteder, datastue, forsamlingssal og derudover erhvervslejemål, P-kælder og Floraklubben, der er en aktivitetsklub for Kolding Kommunes seniorer.

- Der sker så meget her, at vi ikke behøver at arrangere aktiviteter i bestyrelsen. Der er vildt mange tilbud, og folk er med på kryds og tværs, så det ville

12

drukne i alle de andre arrangementer, forklarer han.

Klogt at bygge for ældre i Kolding centrum Midtgården blev bygget i 1989-90, og AAB Koldings lejeboliger består af familie-, ungdoms-, ældre- og handicapboliger.

- Det hedder beskyttede boliger i daglig tale, retter Mogens Federspiel Pedersen.

- Jeg bliver sgu ikke beskyttet ret meget, bryder Inger Lise Jensen ind til stor morskab for alle.

Hun er med sine 75 år bestyrelsens aktive pensionist og lidt af en spasmager. Inger Lise Jensen har boet i AAB Kolding siden 1968. Først flyttede hun ind på Norgesvej, siden blev det Låsbytoft og nu altså Midtgården.

- Når jeg siger, jeg kan ikke lide alt det flytning, så griner folk, for jeg kun er flyttet de tre gange på 49 år, siger Inger Lise og fortsætter: - Der var stor modstand mod byggeriet i slutningen af 80’erne, men det kommunen og boligforeningen har g jort med at bygge så mange ældre- og handicapvenlige boliger her er vældigt klogt. Der er kort afstand til butikker og et hav af læger, kiropraktorer, motionscentre, så de ældre kan bedre klare sig selv, og så har de mindre brug for det offentliges

Dannebrog var hejst, da Midtgårdens jubilæum blev fejret den 19. november.

hjælp. Man kan handle med sin rollator.

Jeg har selv oplevet det, da jeg havde en sygeperiode.

- Ja, det er det, der er fidusen ved det. Det er tæt på det hele. Man kan tillade sig at gå på café og drikke en øl, for man skal ikke køre bil hjem. Vi gør det ikke tit, men det er dejligt at vide, at man

kan gøre det, siger John Dorvin der sammen med sine hustru kommer lidt i Nicolaibiografen og meget i Mungo Park.

- Det er smørhullet, det her. Simpelthen, udbryder Mogens Federspiel Pedersen.

De andre er enige. Så kort kan det faktisk siges.

Gang i seniorerne i Kolding centrum

Gymnastikholdet gav opvisning i Rød Sal.

I anledning af Midtgårdens 25-års jubilæum var der åbent hus den 19. november 2015 med åbne værksteder, underholdning og gymnastikopvisning i Rød Sal. Søren Rasmussen, formand for seniorudvalget i Kolding kommunes byråd, sagde ved den lejlighed til de mange fremmødte: - Det er altid hyggeligt at komme her på Midtgården. Her er en ganske særlig stemning, og man fornemmer, at I har det rigtigt godt med hinanden alle jer frivillige, aktivitetskonsulenter og bru-

gere og det hyggelige personale her i cafeteriet. Det er ikke småting, der arrangeres af aktiviteter af brugerrådet.

Der er mange tilbud og noget for enhver smag. Det er tydeligt, at der er godt gang i seniorerne her i centrum af Kolding. I er en vigtig del af livet her i jeres område. Og det er fuldt fortjent, at I har så stor opbakning til arrangementerne.

Jeg er imponeret af alle jeres arrangementer. Det giver livet kulør og hinanden humør. Hertelig tillykke og held og lykke i fremtiden!

13

ALMEN INFO Du kan i princippet få håndværkerfradrag uanset, om du ejer eller lejer din bolig. Der er dog tre betingelser: • Du skal selv betale for arbejdet.

• Du skal have ret til at vedligeholde boligen (ved vedligeholdelsesarbejde).

• Du skal bo i boligen, mens arbejdet bliver udført.

Sådan får du som lejer

ikke

håndværkerfradrag Som lejer kan du godt bruge det såkaldte håndværkerfradrag, men mulighederne for at benytte det til netop håndværkere er meget begrænsede.

Til gengæld kan du få passet børn, pudset vinduer og g jort rent.

De fleste forbinder håndværkerfradraget med ejerboliger, og det er der en god grund til.

Håndværkerfradraget eller servicefradraget, som det rigtigt hedder, er en ordning, der giver danskerne mulighed for at trække udgiften til en række serviceydelser fra i skat - vel at mærke kun lønudgifter – ikke udgifter til materialer.

Ordningen, som blev genindført i 2015 er ændret i 2016, hvilket har indskrænket mulighederne for at bruge det som almen lejer.

- Listen over fradragsberettigede ydelser er blevet mere specifik, og det er ens for både lejere og ejere, men hvis det var svært for lejere at bruge ser-

14

vicefradraget til håndværkere før, så er det blevet endnu sværere, siger Jacob Bjørnsholm Madsen, der er juridisk konsulent i BL – Danmarks Almene Boliger.

altså ikke få fradrag for udgifter, der betales via huslejen, fra en vedligeholdelseskonto for dit lejemål eller via opsparingen (hensættelser) i din boligafdeling.

Fællesudgifter giver ikke fradrag

Ikke fradrag for istandsættelse ved fraflytning

Det er nu især i forbindelse med udvendige grønne håndværksydelser, fradraget kan bruges, men da udvendig istandsættelse i din boligafdeling oftest er en fælles sag og betales over fællesudgifterne, er der ikke mange muligheder for at bruge det som lejer. De udgifter giver ikke ret til fradrag til den enkelte lejer.

For at få servicefradrag er det nemlig et krav, at udgiften for arbejdet skal betales direkte af egen lomme. Du kan

I princippet kan du godt få fradrag for de såkaldte håndværksydelser med et grønt sigte. Men i realiteten er der meget få muligheder for at benytte det for lejerne.

Udgifterne til istandsættelse ved fraflytning kan heller ikke fradrages, da du som lejer ikke bor i boligen, mens arbejdet udføres (man skal flytte senest 14 dage før lejemålets ophør).

Tilbage er der godt nok den individu-

BERETTIGEDE YDELSER FOR LEJERE I 2016 OG 2017: Rengøring, vinduespudsning og børnepasning

elle råderet, som ifølge reglerne giver dig mulighed for at ændre eller forbedre i boligen, mens du bor der. Problemet er, at få de mange forskellige råderetsbestemmelser ude i boligafdelingerne til at matche med de fradragsberettigede grønne håndværksydelser.

Det efterlader en almen lejer, der brænder efter at bruge håndværkerfradraget til at hyre håndværkere med lidt af et mysterium, for der er ikke mange muligheder, og dem der findes, er svære at gennemskue.

- Min vurdering er, at der er en håndfuld ting tilbage på listen, man kan bruge fradraget til i forhold til håndværkere, og man kan ikke sige generelt, hvad de er, siger Jacob Bjørnsholm Madsen.

De serviceydelser og fradragsmuligheder, der er mest relevante for dig som lejer er således udgifter til rengøring, børnepasning og vinduespudsning, hvis boligafdelingen ikke står for det. Havearbejde og snerydning er også relevant, men kun i begrænset omfang, da fællesarealerne passes af boligforeningens ejendomsfunktionærer. Det drejer sig altså kun om haver, terrasser og flisebelægninger, der hører til din specifikke bolig.

Husk at du selv skal angive udgifterne til SKAT og kunne dokumentere, at udgiften er betalt af din egen lomme. Du skal desuden have almindelig skattepligt i Danmark og være 18 år eller ældre i det år, arbejdet bliver udført.

Så meget kan du trække fra Ordningen giver i 2016 og 2017 fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet, mens håndværksydelser med et grønt sigte giver fradrag på op til 12.000 kr.

Du kan kun få fradrag for arbejdsløn, og arbejdet skal stå på listen over godkendte ydelser. Se hele listen på SKATs hjemmeside.

Du kan indtil 1. maj indberette dit servicefradrag til årsopgørelsen for 2015. For 2015 er fradraget på op til 15.000 kr.

Almindelig rengøring • Vask og aftørring af flader i boligen • Rengøring af toilet og bad • Støvsugning, gulvvask og boning • Opvask, tøjvask og strygning • Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning • Indvendig • Udvendig

Børnepasning • Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig (fradraget omfatter ikke lektiehjælp som hovedydelse) • Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.m.

• Græsslåning • Klipning af hæk • Lugning • Beskæring af buske og træer (fradraget omfatter ikke træfældning og fjernelse af væltede træer) • Snerydning Kilde: SKAT

15

HER BOR VI En flot skulptur blev rejst i 2008.

Fra venstre er det Ivan Bønneland, Børge Brink og Kjeld Knudsen.

»VI VIL GERNE LYTTE TIL BEBOERNE« Afdeling 24 i Kolding har en aktiv afdelingsbestyrelse, som arbejder på at inddrage beboerne i boligafdelingens liv og demokrati.

En maskinarbejder, en lystfisker og en buschauffør.

Det lyder som starten på en halvdårlig vittighed, men det er det ikke. Det er begyndelsen på fortællingen om afdelingsbestyrelsen i afdeling 24 Rosenhaven/Møllegården i Kolding, hvor de tre afdelingsbestyrelsesmedlemmer er lige netop maskinarbejder, en lystfisker og en buschauffør.

Og det er en god cocktail, for bestyrelsen fungerer - efter eget udsagn rigtig godt.

De er alle lidt mere end midaldrende mænd og hedder med formanden i spidsen; Ivan Bønneland, Kjeld Knudsen og Børge Brink.

Henholdsvis maskinarbejder, lystfisker og buschauffør.

Aktiv og åben bestyrelse De tre beboere holder bestyrelsesmøde hver anden måned, og det er passende.

Det skal ikke være mere end det, lyder

16

det samstemmende. Før møderne kan beboerne komme og give deres uforbeholdne mening til kende i en halv time mellem klokken 19-19.30. Det har de selv indført, for bestyrelsen vil gerne opfattes som lydhør.

- Vi vil gerne lytte til beboerne, siger Ivan Bønneland: - Vi er en lille aktiv og åben bestyrelse. Jeg er i daglig kontakt med de andre, så vi har hele tiden en dialog kørende.

Et andet kerneområde for bestyrelsen er at understøtte aktiviteter i afdelingen.

- Vi vil meget gerne sætte aktiviteter i gang. Sidste år fik vi etableret en grillplads ved siden af legepladsen, fortæller formanden og fortsætter: - Vi lader os inspirere af andre bestyrelser og har et godt samarbejde.

- Vi har hver vores kæpheste, men vi strides ikke. Vi bliver i hvert fald altid enige til sidst, tilføjer Børge Brink, og de andre nikker.

Ikke nejsiger mere - Bestyrelsen var på markvandring med inspektør Niels Christian Sørensen og en gartner. Det er resulteret i, at de grønne områder er blevet barberet ned, og det har givet mere lys i lejlighederne, siger Ivan Bønneland, der har boet i afdelingen i 30 år, hvoraf han har været formand i fire år: - Før stemte jeg altid imod budgetterne som den eneste på afdelingsmøderne.

Det var helt principielt. Da formanden så en dag gik af, var der flere der foreslog mig som formand, fordi jeg havde g jort mig bemærket ved at være imod. Så stillede jeg op og blev valgt, fortæller Ivan Bønneland, der dog ikke lige havde clearet det med konen forinden, men det gik.

Det med at være principielt imod har forandret sig i dag, hvor Ivan Bønneland er kommet i bestyrelsen og har fundet ud af, hvordan det hele fungerer. Nu har han fundet ja-hatten frem og stemmer i udgangspunktet altid ”ja”.

Afdeling 24. består af Rosenhaven og Møllegården med hhv. 224 og 12 boliger.

Afdelingen består af en række blandede ejendomme bygget i 1958, 1980 0g 1990. De fleste boliger er treværelseslejligheder på 85 m2.

Alle nye beboere får fine blomsterbuketter.

- Jeg synes, det er meget spændende at delagtiggøre mig i mit eget bosted, siger han: - Og det undrer mig, at folk ikke interesserer sig lidt mere for det. Hvis de vidste, hvilken indflydelse de har, ville de komme hurtigere ud af starthullerne.

Boligafdelingens fælleshus hedder Rosenhuset.

Fortæller om beboerdemokrati Børge Brink har været 1,5 år i bestyrelsen. Han blev opfordret til at stille op af nogle af de andre.

- Jeg synes, det er spændende og har ikke fortrudt, siger Børge Brink, der til dagligt kører bus for Tide Bus, hvor han er arbejdsmiljørepræsentant. Han har på eget initiativ fremstillet en folder til beboerne om beboerdemokrati, som deles ud til nye beboere sammen med en buket blomster. Det er Børge Brinks opgave at byde velkommen, ligesom han er ansvarlig for afdelingens fælleshus Rosenhuset, hvor bestyrelsesmøderne også foregår.

- Det er vigtigt at fortælle beboerne, at de har indflydelse. Så jeg fortæller om en beboer, der foreslog nye æbletræer på afdelingsmødet, og nu har vi så fået plantet frugttræer. Det er et godt eksempel på et beboerforslag, som blev til virkelighed, fortæller Børge Brink.

Kjeld Knudsen er veteranen af de tre.

Han har været i bestyrelsen siden 2009 og boet i afdelingen siden 1992. Kjeld Knudsen har været meget engageret i mange af fordums tiders aktiviteter som for eksempel dart, madklub, øl-smagning og squaredance. Men det er blevet

svært at engagere beboerne efterhånden.

- Det er simpelthen svært at hive dem ud af deres boliger, oplever han.

Afdelingens fremtid skal afgøres Bestyrelsen klør dog på og vil forsøge at få liv i nogle fællesaktiviteter. Inspireret af et temaforløb om frivillighed i boligforeningen har buschaufføren Børge Brink og lystfiskeren Kjeld Knudsen planlagt to aktiviteter senere i år: Det er selvfølgelig en bustur til Den Gamle By og en fisketur til Seest Møllesø.

- Vi føler, at vi bliver hørt af vores administrationsselskab BOVIA, og at medarbejderne støtter os. Vi har fået et årshjul, som vi bruger flittigt i bestyrelsesarbejdet. Det er en kalenderoversigt over vores opgaver og et super stykke hjælpeværktøj. Derudover går vi med nogle nye spændende tanker om Rosenhaven & Møllegården. Vi skal snart tage stilling til afdelingens fremtid, hvad angår de fysiske rammer, siger Ivan Bønneland med et hemmelighedsfuldt smil: - Vi vil ikke komme nærmere ind på det. Beboerne skal være de første, der hører om det.

17

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

18

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

INSTALLATION AF HVIDEVARER I BOLIGEN Du har ret til at installere hårde hvidevarer i dit lejemål, når visse betingelser er opfyldt.

Hvis du ønsker at installere vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemasine skal du søge om tilladelse hos BOVIA inden installationen. Skriv til info@ bovia.dk og få en anmeldelsesblanket eller hent den på vores hjemmeside. Du vil modtage svar senest efter 8 dage.

Montering og installation skal udføres af en autoriseret VVS og el-installatør, så installationen overholder gældende lovgivning. Alle hvidevarer skal tilsluttes en lovlig installation (stikkontakt, aftræksrør eller vandhane) til hvidevaren, og hvis der mangler en lovlig installation, skal du selv betale udgiften til at få denne etableret. Du har erstatningspligt, hvis der sker skader, som er forårsaget af installationen.

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93 Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

19

Paradiset ligger i Låsbygade I Låsbygade i Kolding har en varmesmester og hans ejendomsfunktionærer taget en helt ny arbejdsplads i brug.

- Det er blevet supergodt!

Ordene kommer fra områdevarmemester Verner Andersen, der sammen med sine syv ejendomsfunktionærer for en uge siden tog nye lokaler i brug og siden forsøgt at komme på plads.

- Vi har glædet os længe. Det er det nærmeste man kan komme paradis, tilføjer han Områdekontoret er rykket fra nogle mindre forhold i Skt. Jørgensgade til et nyt varmemesterkontor i Låsbygade 91 komplet med nye skriveborde, spiserum, omklædningsrum og badeværelse. I alt 130 m2 ud over en kælder. Bygningen har tidligere huset en vuggestue.

De otte mand i det ny områdekontor i Låsbygade dækker 14 boligafdelinger med godt 1.000 boliger. De ligger alle i midtbyen i en radius af 2,5 km, hvilket betyder, at de ansatte alle kan møde ind, spise frokost og slutte dagen der.

- Det giver gode muligheder for at briefe de ansatte om de aktuelle opgaver, og så styrker det samtidig fællesskabsfølelsen, siger Verner Andersen.

Fredriks Pølsevogn var kørt i stilling til indvielsen.

Maskiner og middagslurer Ejendomsfunktionær Klaus Baltsersen er også glad for sin nye arbejdsplads: - Det har været fantastisk godt at flytte. Der er gode parkeringsforhold for firmabiler og egne biler i gården. Vi har fået lyse lokaler i stedet for mørke rum og der er mere roligt i forhold til før.

Nu klæder jeg om her hver dag, hvor jeg før mødte i arbejdstøj, fortæller han.

Cirka 50 bestyrelsesmedlemmer og ansatte fra boligforeningen AAB Kolding var mødt op da det nye områdekontorhus blev indviet fredag 12. februar med ristede pølser, brød og festtaler. Byggeteknisk chef i BOVIA, Niels Klausen, sagde ved den lejlighed: - Tak til de håndværkere, der har anstrengt sig for at få huset færdig til i dag. I dag skal man have nogle ordentlige faciliteter, når man er ansat i et firma eller en organisation. Vi synes, vi har skabt de rammer hernede nu til alle jer, der skal bruge det. Og det vil vi gerne ønske os selv tillykke med.

Efter de fire traditionelle hurraråb

til, at alle Det nye kontor har plads . slag due t ege sit mand kan få

Klaus Baltsersen og Verner Andersen har glædet sig læn ge.

kom byggechefen med en ekstra appel til de ansatte: - Og så var der en, der sagde til mig, at dengang, der var børnehave her i gamle dage, sov børnene middagslur i barnevogne her inde i garagen, hvor jeres maskiner nu står. Det skal I ikke tage til jer. Tillykke med det!