Issuu

AAB KOLDING BERETNING OG REGNSKAB 2015

Afdeling 61, Bjørnevænget

Indholdsfortegnelse En boligafdeling er som en bil, der skal starte hver morgen

side 3

Vores værdier er med til at gøre os effektive

side 4

Vi skal være en god arbejdsplads Hjælpen er nær ved hjertestop i afdelingerne

side 6

Antallet af tomgangsboliger er styrtdykket

side 8

side 7

Skolebørn på bustur til Skovparken

side 10

Vi har en grøn profil

side 12

Et godt byliv i hele Kolding

side 14

Glimt fra 2015

side 16

Det frivillige engagement i centrum

side 17

AAB Kolding skal bygge nye boliger

side 18

Vores vision er et nyt Bovia

side 20

AAB Koldings økonomi

side 21

Udgiver AAB Kolding Engstien 2 6000 Kolding Maj 2016 Redaktion & fotos AAB Kolding Bovia Almen Info Media Design og Tryk From Grafisk Oplag 200 eksemplarer

En boligafdeling er som en bil, der skal starte hver morgen En boligafdeling er ligesom en bil, der skal vedligeholdes løbende, hvis den skal kunne starte hver morgen. Det kræver budgettering med udgifterne. En boligafdeling er ligesom en bil. I hvert fald når det gælder vedligeholdelse og drift. En boligafdeling skal løbende vedligeholdes, ligesom en bil der skal kunne starte hver morgen. Spares den regelmæssige service væk gennem mange år, så kommer der en regning til en stor reparation på et tidspunkt. Sådan er det også med en boligafdeling. Sparer beboerne ikke nok op til den vedligeholdelse, som tidens tand kræver, så kommer der en dag, hvor hele boligafdelingen skal totalrenoveres. Det er et helt uundgåeligt faktum. AAB Kolding har som boligforening og ejer af ejendommene det bærende ansvar for, at boligafdelingerne vedligeholdes. Det ansvar tager vi ikke let på.

Vilje og rettidig omhu Derfor går vi i disse år boligafdelingerne igennem for at vurdere deres tilstand og eventuelle behov for en større renovering. Er der et behov i sigte, kan det nemlig være vigtigt at få taget hul på det og få givet et signal om, at der skal planlægges og spares op, før skaderne og udgifterne bliver for store. Er renoveringen støtteberettiget kan det tage lang tid at få byggesagen taget op i Landsbyggefonden, som i nogle tilfælde vil kunne hjælpe afdelingen med at finansiere renoveringen med støttede lån. Med en tidshorisont på mindst 5 år skal vi være tidligt ude for at tage bestik af situationen. Hvor meget skal der laves for at møde tidens krav? Skal vi lægge lejligheder sammen? Bedre tilgængelighed? Der er også boligafdelinger, der ikke skal gennem Landsbyggefonden. De skal måske have udskiftet vinduer og køkkener på grund af almindelig slitage, og det støtter fonden ikke. Vi har i AAB Kolding i øjeblikket 12 sager liggende, så vi kommer virkelig igennem vores afdelinger i øjeblikket og får skabt et overblik. Og det er heldigvis fordi, det er noget, beboerne vil. Det kræver nemlig rettidig omhu og en vilje til at få skruet op for de månedlige henlæggelser, altså opsparingerne i boligafdelingerne. Dialogen med afdelingsbestyrelserne er vigtig. Deres opbakning er helt vital for gennemførelsen af renoveringsprojekter, og derfor inddrages de altid så tidligt som muligt af vores inspektører og byggetekniske chef. Vurderer de et behov for en større renovering indenfor en overskuelig fremtid starter dialogen på regelmæssige møder.

Udfordring for beboerdemokratiet Vi vil gerne sætte fokus på, at henlæggelserne i boligafdelingerne generelt bør være større end tidligere, så de har egne midler til at vedligeholde og renovere løbende. Målet er, at de kan stille med mindst 30 procent af finansieringen. Resten må finansieres via lån. 100 procent er naturligvis ren ønsketænkning, men muligheden for at kunne betale en større andel end i dag, hvor det typisk er 5 procent, vil alt andet lige blive billigere for beboerne. Hvis vi ikke tør tage den snak i afdelingerne og får gjort noget ved det, så vil der altid være nogle afdelinger, der sejler. Vores frygt er, at beboere og afdelingsbestyrelser i de boligafdelinger, der trænger mest til en kærlig hånd, vender tommelfingeren nedad, fordi det handler om økonomi og huslejestigninger. Det udfordrer beboerdemokratiet at tænke ensidigt på at fastholde huslejen. Vi har en forpligtelse til at tænke længere frem og budgettere med udgifterne, og det mener vi, der bør være en forståelse for i boligafdelingerne. Vi ved godt, at det både kræver tid og tålmodighed. Vi skal også blive bedre til at forklare tingene ordentligt. Det er ikke kun os, men hele sektoren, der har disse udfordringer.

Der er et ansvar at løfte Generelt er der meget få poster, vi som boligforening kan skrue på i forhold til at holde huslejen på et rimeligt niveau. Det meste bestemmes af eksterne faktorer. Og ofte kommer nybyggede boliger fra start på et meget højt lejeniveau, der efterlader en meget lille eller slet ingen plads til de langsigtede henlæggelser. Samtidig er der en tendens i boligafdelingerne til at fokusere på at bo billigst muligt. Men vi bliver som boligforening nødt til at være visionære og tænke på, at boligerne skal kunne lejes ud om 20 år også om 30 år. Vi skal samtidig sikre os, at folk kan blive boende længere i egen bolig, og det koster. AAB støtter beboerdemokratiet på godt og ondt. Det er umuligt at finde løsninger, der behager alle, og der kan være store mindretal i afdelingerne, der føler, at de ikke bliver hørt. Det er mennesker, vi har med at gøre, og det kan blive følelsesladet og give dønninger en gang imellem. Det ved vi godt og fred være med det. Det er et vilkår, vi arbejder under, og det klarer vi sagtens. Men vi bliver samtidig nødt til at gøre opmærksom på, at der er et ansvar at løfte – også i boligafdelingerne. Ellers vil de langsomt forfalde. Karl-Jørn Petersen Formand, AAB Kolding

Per Nielsen Direktør, Bovia 3

Vores værdier er med til at gøre os effektive Bestyrelsen i AAB Kolding har sammen med Bovia fokus på ledelse i spændingsfeltet mellem effektivitet, kvalitet og trivsel. Der er stort fokus på effektivitet i den almene sektor i disse år. Fra regering, ministerium og BL’s side opfordrer man de almene boligorganisationer i Danmark til at arbejde på en mere effektiv drift. Målet er bedre og billigere boliger.

Men helt konkret er det vores rutiner og arbejdsgange, vores omkostningsbevidsthed samt vores daglige ledelse og administration, der gør - og skal gøre – os effektive og konkurrencedygtige.

Hvad betyder det for os?

Kvaliteten i kerneydelsen

Effektivitet betyder virkningsfuldhed. At kunne virke fuldstændigt og blive i stand til at udnytte sit fulde potentiale. Det kan vi kun være enige i. AAB Kolding skal virke optimalt, og vi skal altid arbejde på at blive bedre.

Vi løser som boligforening en meget vigtig opgave i velfærdssamfundet. Derfor er det vigtigt, at vi gør det ordentligt, selvom vi skal være effektive.

Men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af vores værdier: Troværdighed, åbenhed, helhed og samarbejde. Værdierne udgør nogle vigtige fælles retningslinjer i AAB Kolding, og de er gældende og bærende for det daglige arbejde i hele organisationen. Effektiv drift i en boligorganisation er en udfordring for ledelsen, der har et begrænset antal knapper at skrue på. Med vores værdier in mente har bestyrelsen i AAB Kolding og Bovia derfor fokus på ledelse i spændingsfeltet mellem effektivitet, kvalitet og trivsel.

Effektivitet i driften Vi tror på, at værdierne kan bidrage til en god virksomhedsdrift og forventer, at de har forretningsmæssig værdi for organisationen.

Det er AAB Koldings kerneydelser at kunne tilbyde boliger til alle mennesker, yde en god service til beboerne og understøtte beboerdemokratiet bedst muligt. Det er desuden vores mål, at vores boligafdelinger fungerer både økonomisk og socialt. Vi mener, at vores værdier er med til at sikre kvaliteten i vores produkter, og at den til stadighed forbedres.

Personale og trivsel Vores personale er også et vigtigt element i regnestykket. Når alle trives på arbejdspladsen, bliver arbejdet mere effektivt og kvaliteten i arbejdet højere til gavn for beboere, personale og boligforening. Vi mener, at vores værdier er med til at fremme handlefrihed og ansvarlighed hos den enkelte medarbejder.

AAB Koldings værdier • Troværdighed: Det vi siger, er det, vi gør. • Åbenhed: Mest mulig indsigt giver bedre beslutninger. • Helhed: Fokus på helheden giver overblik. • Samarbejde: At dele vore ressourcer med andre kan gavne os.

Afdeling 72, Konsul Effs Vej

Vi skal være en god arbejdsplads Vi vil gerne have, at AAB Kolding og Bovia skal være gode arbejdspladser. Derfor har vi fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel. Vi har 40 ansatte i AAB Kolding, og vi er således en mellemstor arbejdsplads. Dertil kommer de 29 ansatte i vores administrationsselskab Bovia. Det er et stort ansvar at være arbejdsgiver, og derfor er vores medarbejderes arbejdsmiljø og trivsel et vigtigt fokusområde for os.

Målrettet indsats skal afhjælpe fravær I AAB er der nedsat et arbejdsmiljøudvalg, som mødes fire gange om året eller efter behov, hvis der er noget akut. Det består af arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere fra driftsområderne samt en repræsentant fra den øverste ledelse, som er formand for udvalget. Blandt personalet har vi desuden fire arbejdsmiljøgrupper, et i hvert storområde plus et ekstra tværgående for trappevaskere. Den målrettede indsats med at forbedre arbejdsforholdene skulle gerne resultere i den positive effekt, at fraværsprocenten nedbringes blandt personalet i storområderne. Fraværsprocenten blandt de ansatte i afdelingerne er i gennemsnit 5 procent, og det er for højt, og det skal der gøres noget ved. Er sygdom en privat sag? Både ja og nej. Vi mener, sygdom er noget, man snakker om. Det er noget, der berører alle på arbejdspladsen, og det koster mange penge især langtidssygdom.

I bare et enkelt storområde kostede sygefravær 500.000 kroner i 2015, så vi håber, vores fokus kan medvirke til en billigere og mere effektiv drift. Vi har det motto, at folk skal være syge, når de er syge, men vi vil gerne være med til at fjerne elementer, der gør folk syge.

Grøn Smiley til Bovia Vi har i Bovia en sygefraværsprocent på 2,8 uden langtidsfravær. Det er et niveau, vi kan være tilfredse med. Også indsatsen med regelmæssige arbejdspladsvurderinger og medarbejderudviklingssamtaler blandt de ansatte i administrationen bærer frugt, idet Bovia har fået en grøn smiley af Arbejdstilsynet.

Nye faciliteter i storområde 1 Ellers har året gået sin gang i driftsområderne. Driften af vores boligafdelinger er delt op i fire storområder, som er identiske med ansvarsområderne under hver af de fire inspektører. Vi har indrettet en ny velfærdsbygning i afdeling 33 i Låsbygade, og dermed kunne medarbejderne i endnu et storområde tage nye faciliteter i brug i begyndelsen af 2016. Det er medarbejderne i storområde 1 meget glade for.

Stordriftsområder

Område 1 Inspektør: Frederik Faldt Bentsen Områdevarmemester: Verner Andersen Kontoradresse: Låsbygade 91 Boliger: 1.026

Område 4 Inspektør: Claus Griepentrog Områdevarmemester: Niels Møller Kontoradresse: Frederik 7 Vej 31A Boliger: 1.103 (har også Grønnevangens drift)

Område 2 Inspektør: Niels Christian Sørensen Områdevarmemester: John Christensen Kontoradresse: Norgesvej 19 Boliger: 1.035

Område 5 Inspektør: Charlotte Uhrskov Områdevarmemester: Frank Melsen Kontoradresse: Skovparken 65A Boliger: 1.093

Hjælpen er nær ved hjertestop i afdelingerne I tilfælde af hjertestop er hvert minut livsvigtigt. Derfor har AAB Kolding købt hjertestartere til opsætning i boligområderne. Der er købt hjertestartere til mange af vores boligafdelinger. Det er resultatet af AAB Koldings nye hjertestarterpolitik, som blev vedtaget i 2015. Bestyrelsen i AAB Kolding ønsker at gøre en forskel for mennesker, der får hjertestop i boligområderne og øge trygheden blandt beboerne. Hjertestarterne er sat op på velkendte og centrale steder i vores boligområder for eksempel ved festsale, varmemesterkontorer og områdekontorer, hvor de er tilgængelige 24 timer i døgnet. Vi har sat 6 hjertestartere op i storområderne (10 boligafdelinger), og de er alle registreret på den offentligt tilgængelige oversigt på hjertestarter-netværket: www.hjertestarter.dk.

Elektronisk besked om service Det er aftalt, at administrationen en gang årligt skal følge op på alle registrerede hjertestartere for at sikre, at den angivne placering er korrekt, og at hjertestarterne er funktionsdygtige. Hjertestarterne er placeret i et rundt skab, som er nemt at åbne og sikrer en fast temperatur, selv om det er frostgrader uden for skabet. Hjertestarterne lyser som indikation på, at de er funktionsdygtige. Bovia har i øvrigt også købt en hjertestarter til administrationsbygningen på Engstien.

Desuden er de alle forsynet med det internationale grønne mærke og tilmeldt en service- og vedligeholdelsesaftale.

Driftsudgifter betales af afdelingerne Tidligere – før bestyrelsens initiativ til indkøb af hjertestartere – har det været op til den enkelte boligafdeling og afdelingsbestyrelse at vurdere, om en hjertestarter skulle prioriteres på budgettet. Men hvis alle boligafdelinger hver især ville købe en hjertestarter, ville der blive for mange i de enkelte storområder. Ved at boligorganisationen har sponsoreret hjertestarterne i storområderne, kan boligafdelingerne således også være fælles om driftsudgifterne.

Hvad er en hjertestarter?

Her er hjertestarterne placeret

En hjertestarter kan få et hjerte, der er holdt op med at pumpe blod rundt i kroppen, til at pumpe normalt igen ved at afgive elektrisk stød. Hjertestarteren er en transportabel, batteridrevet maskine, som man skal betjene manuelt. Man kalder den også en defibrillator. Man kan ikke fejlbetjene en hjertestarter, og den er let at bruge.

Sct. Jørgens Gade 4, 6000 Kolding Norgesvej v. nr. 19, 6000 Kolding Frederik 7 vej 31 a, 6000 Kolding Skovparken 65 a, 6000 Kolding Snerlevej 20 a, 6000 Kolding Snebærvej 38, 6000 Kolding Engstien 2 a, 6000 Kolding

Antallet af tomgangsboliger er styrtdykket 2015 har været endnu et positivt år for udlejningen i AAB Kolding. Antallet af tomgangsboliger er styrtdykket på få år, og det samme er udgifterne til dem. At folk generelt har fået flere penge mellem hænderne ses tydeligt på udlejningen af AAB Koldings boliger. Den gik kort sagt strygende i 2015. Igen faldt hyppigheden og varigheden af tomme boliger, de såkaldte tomgangsboliger. Lejetabet på tomgangsboliger er således faldet mærkbart. I 2015 var det i AAB Kolding totalt set på 1.377.000 kroner, hvilket er betydeligt lavere end året før, hvor beløbet lå på 2.607.000 kroner. I 2013 lå det på hele 3.064.000 kroner. Det svarer til et fald på 55 procent på bare to år. Der er altså virkelig kommet gang i efterspørgslen igen – også på boligerne med de dyreste huslejer.

Nu har tiderne ændret sig, således at vi uden problemer kan leje selv de dyreste boliger ud. Men tiderne er kun en del af forklaringen. Der er også gjort en stor indsats fra administrationens side for at fremme udlejningen de seneste år. Bovia har en medarbejder, der bl.a. har ansvaret for at kvalitetssikre boliger med udlejningsvanskeligheder. Medarbejderen følger regelmæssigt op på, hvilke boliger der er risiko for at gå i tomgang. Vurderes det, at der er risiko for tomgang, begynder en styrket udlejningsindsats for den pågældende bolig.

Ovenstående beløb er inklusive lejetab i forbindelse med byggeri. De tab er ekstraordinære, og bliver som regel dækket over byggeregnskaberne. Renser vi lejetabsbeløbene for byggesager, ser det endnu bedre ud: 722.102 kroner i 2015 mod 1.846.000 kroner i 2014.

Sammenhæng mellem pris og kvalitet er ofte afgørende for udlejningen af AAB Koldings boliger. Den største årsag til at boligsøgende siger nej til en bolig er, at de faktorer ikke matcher hinanden. Tomgang bestemmes altså mere eller mindre af husleje- og kvalitetsniveauet, og derfor er det vigtig at kigge på, om de niveauer kan reguleres i forhold til hinanden.

Det svarer til en reducering af lejetab på hele 60 procent på et enkelt år.

Mulig modernisering af lejemål

Hele boligforeningen får gavn

Lejetab på tomgange har været – og er til dels stadig – en tung post på mange afdelingsbudgetter, som dog bliver kompenseret for udgifter til tomgang af boligorganisationens dispositionsfond. Det er altså en god nyhed, der gavner hele AAB Kolding.

AAB Kolding kan konkurrere AAB Kolding er absolut konkurrencedygtig. Det gælder både i forhold til det private marked og det øvrige almene marked i byen. De boligsøgende giver udtryk for, at vi har bedre priser og bedre vilkår. Mange lejere er vidende om fordelene ved den almene sektor i forhold til den private udlejningssektor, der ofte prissætter huslejen til det absolutte maksimum i forhold til loven. Det er lejere, der har det bedst med at bo under ordnede forhold, og det er der hos AAB Kolding.

Ekstra udlejningsindsats virker Administrationen må konstatere, at årene med finanskrise ikke betød det helt store for udlejningssituationen, da boligsøgende generelt stadig var interesserede i vores lejeboliger. Vi oplevede faktisk boligmangel. De boligsøgende var bare ikke interesserede i at leje de dyreste boliger.

Ofte er huslejen ikke en regulerbar faktor, men hvis boligen ser for slidt ud i forhold til lejen, kan den få en ekstra istandsættelse eller modernisering, hvilket kan medføre en huslejestigning. Det kan for eksempel være slibning og lakering af gulv. Nogle boliger får en make-over med nye skabslåger, ny sokkel, bordplade og håndvask i køkkenet. Andre gange er det små ting, der gør forskellen, men det kræver, at der ses på boligen med udlejningsøjne. Hvor skal der sættes ind for at gøre boligen mere attraktiv?

Udlejning via internettet Ledige boliger kommer på forsiden af bovia.dk, når de har kort venteliste. De ledige boliger på Bovia.dk (alle boligorganisationer i Bovia) er blevet markant færre, men man skal være opmærksom på, at de ledige boliger på bovia.dk ikke er udtryk for tomgange, men ventelisten er bare kort. De forskellige boligplatforme på Internettet er også til gavn for udlejningen af AAB Koldings boliger. Ud over den fælles opnotering på Bovia.dk, har administrationen gode erfaringer med Boligportalen.dk, som bruges, når der er få personer på ventelisten. Selvom boligsøgende ser en ledig bolig på boligportalen. dk, skal de melde sig ind og betale gebyr for at søge den. Hvis boligerne står tomme, kan de se lejemålet inden indmeldelsen.

Stadig få tomgangsboliger En tomgangsbolig defineres som en ledig bolig, hvor den tidligere lejer ikke længere hæfter for huslejen. Det vil sige tre måneder, efter den er blevet opsagt. Da tre måneder kan være en kort frist for genudlejning, er det umuligt helt at undgå tomgang. Vi har sjældent boliger der står tomme mere end seks måneder. Den bolig, der i øjeblikket har stået tom længst, har været tom siden 1. januar 2016 og bliver nu genudlejet pr. 1. juni, hvor de nye lejere kan vælge, om de ønsker at leje boligen som den står eller med køkkenrenovering og/eller nyt badeværelsesgulv mod en huslejestigning på max 395 kroner pr. måned over 20 år. Denne bolig blev fremvist personligt, hvor en udlejningsmedarbejder tog snakken på stedet om de forskellige valgmuligheder.

Der er kortest ventetid på rækkehuse i Drejens, Bramdrupdam og Dalby. Disse boliger er i to plan, og ventetiden er to-tre år, hvilket er kort tid for rækkehuse.

Flygtninge men ingen krise her Der er kommet mange flygtninge til landet, og det mærker AAB Kolding også. Kolding Kommune benytter sin anvisningsret til at boligplacere flygtninge. Det er en fleksibel udlejningsaftale, der betyder, at Kolding Kommune bliver tilbudt relevante boliger, til en husleje under 5.000 kroner uden vand og varme. Siden juni 2015, har Kolding Kommune benyttet anvisningsretten på 35 boliger.

Færre udsættelser

Den totale venteliste i Bovia er 9.284 personer, hvilket er flere end sidste år.

Vi havde 72 fogedsager på grund af restancer i 2015, hvoraf 15 endte i udsættelser. Det tal er væsentligt lavere end de seneste år med 24 udsættelser i 2014, 22 i 2013 og 27 i 2012.

Ventelisterne er længst på de billige etplansrækkehuse inde i byen. De bliver ofte lejet ud til AAB Koldings egne beboere på oprykningsventelisten.

De fleste udsatte lejere kan ikke betale for de udgifter en udsættelse medfører, og AAB Kolding står ofte med en ubetalt regning på 20-25.000 kroner.

Ventelister varierer

Det er glædeligt, at det antal er reduceret så kraftigt, da udsættelser ofte bunder i ulykkelige menneskelige omstændigheder. Dem vil vi helst undgå.

Afdeling 56, Hvidtjørnevej

Fraflytninger Der er i 2015 registreret 702 flytninger. 445 beboere er flyttet fra familieboliger, 226 er flyttet fra ungdomsboliger og 31 er flyttet fra ældreboliger. 30 beboere er flyttet inden for samme afdeling, 103 til anden afdeling i AAB Kolding, mens 510 har valgt at flytte væk fra boligforeningen. 59 er afgået ved døden. Antallet af flytninger er lavere end tidligere års flytninger. 9

Skolebørn på bustur til Skovparken Bovia skal lære to 2. klasser om samfundet, og derfor tog de på bustur for at se på AAB Koldings boliger. De fleste af statens museer og andre kulturinstitutioner har tilknyttet en skoletjeneste som led i den almene undervisning af skolebørn. Filosofien er, at folkeskolen kan inddrage omverdenen i undervisningen på nye måder, der er med til at styrke elevernes motivation for at lære. Læring, oplevelse og faglighed skal gå hånd i hånd.

farvelægge boliger. Til sidst blev dagens mange indtryk fordøjet med et besøg på Skovvejens legeplads. Alt i alt en god dag for lærere, elever og ansatte.

Skal følge eleverne til 9. klasse

Nu har AAB Kolding og Bovia også fået sin helt egen skoletjeneste. Faktisk er der tale om en såkaldt adoption af to skoleklasser i byen.

Den nye skolereform kræver, at skolerne involverer sig mere i lokalsamfundet, og boligorganisationernes adoption betyder, at de bliver medansvarlige for elevernes læring om samfundet helt indtil 9. klasse.

Det sker i form af et samarbejde med Munkevængets Skole, der helt konkret betyder, at der er kommet boliger på skoleskemaet.

Undervisningen og adoptionen sker i samarbejde mellem Bovia og de to andre lokale boligadministratorer Lejerbo og Boligkontoret Danmark.

Eleverne i 2. A og 2. B på skolen har i 2015 talt en del om, hvordan man kan bo og hvad man kan blive, når man bliver voksen.

Vi kan være stolte af os selv

Bustur til Skovparken Den 5. oktober 2015 var der planlagt en bustur rundt i Kolding og omegn, så børnene kunne se boligerne i virkeligheden. Eleverne besøgte i den forbindelse Skovparken og fik en guidet tur af direktør i Bovia, Per Nielsen. Børnene så blandt andet affaldscentralerne, hvor beboerne kan sortere deres affald. Efterfølgende gik børnene til beboerhuset på Skovvejen, hvor de fik sodavand og en malebog, i hvilken de kunne

Dette arbejde lægger sig tæt opad den linje, BL – Danmarks Almene Boliger har lagt for at skabe mere opbakning til den almene boligsektor. Vi kan og skal være stolte af os selv, og vi skal fortælle den gode historie om, hvordan vi er opbygget og hvilke arbejdspladser, vi kan tilbyde befolkningen. Vi tager et stort ansvar på vores skuldre, når det gælder mangfoldighed i forhold til arbejdspladser og sociale forhold. Vi er en del af demokratiet, og det skal vi huske at fortælle.

Afdeling 21, Skovparken

Vi har en grøn profil AAB Koldings grønne linje skal være med til at gøre driften både billigere og mere energivenlig. Vi arbejder vedvarende på at have en grøn profil i AAB Kolding, for vi vil gerne tage bedre vare på miljøet. Vi arbejder derfor løbende med forskellige energitiltag.

AAB Kolding i 2015 testet en helt ny opfindelse. Det er det trehjulede el-køretøj TRIPL, som kan transportere dem rundt i boligområderne på en grøn måde.

Vores administrationsselskab Bovia går forrest og forsøger at gøre administrationshuset på Engstien så energivenligt som muligt. Det sker ud fra filosofien om ”at feje for egen dør først” og blive et godt eksempel til efterfølgelse. Alle el-pærer er blevet udskiftet til LED-pærer, og der arbejdes med planer om at etablere solceller, som kan producere strøm til el-biler. Huset har stadig nogle problemer med støjniveau og træk, og der et stykke vej endnu til målet som ”energiknækker”.

AAB Koldings ejendomsserviceteknikere, der i dag er samlet i en række større områdekontorer, som varetager drift og vedligehold i de omkringliggende boligafdelinger, har en del daglig transport fra mandskabsbygningen ud i boligområderne. Det er her, TRIPL’en har vist sig at være nyttig. I forhold til en dyr traktor eller redskabsbærer, så er en TRIPL billig.

Det kan også være svært at hamle op med de grønne tiltag, som mange steder er sat i gang i boligafdelingerne.

Grøn opfindelse til storområderne Vi stiller løbende skærpede energi- og miljøkrav til boligafdelingerne og vi støtter udviklingen imod en mere klima- og energirigtig adfærd for eksempel i form af en mere effektiv brug af maskiner og minimering af CO2-udledningen. Her er økonomi en vigtig motivationsfaktor for boligafdelingerne. Som led i boligforeningens grønne linje, der skal gøre driften både billigere og mere energivenlig, har ansatte i

Samtidig er den miljøvenlig, har god plads og kan skyde en god fart.

Stor rækkevidde og lasteevne TRIPL’en, der mest af alt ligner en strømlinet ladcykel, er et nyt danskproduceret el-køretøj. Den er udviklet af TREFOR DRIVE A/S og er designet med hjælp fra Kolding Designskole. Den er 100 procent CO2-fri under kørsel og har en rækkevidde på 100 kilometer på en opladning. Tophastigheden er 45 kilometer i timen, og lasteevnen er 750 liter. Prisen er 50.000 kroner. I første omgang har boligorganisationen valgt at købe to TRIPL’er til storområderne 1 og 4. Område 4 har i forvejen en lille eldrevet lastbil.

Afdeling 76, Jungharsvej

Et godt byliv i hele Kolding I flere boligafdelinger er der sat et professionelt boligsocialt arbejde i gang, som skal støtte det frivillige arbejde. Det hedder ByLivKolding. I flere af vores boligafdelinger er der sat et professionelt boligsocialt arbejde i gang med økonomisk støtte fra Landsbyggefonden. Det arbejde skal understøtte det frivillige arbejde og organiseres i helhedsplanen ByLivKolding i samarbejde med Kolding Kommune og andre boligorganisationer. Målet eller visionen er et godt byliv for alle beboere i alle boligafdelinger i Kolding De projekter, som ByLivKolding har haft fokus på i 2015, ligger alle under helhedsplanens fem indsatsområder.

Børn og deres forældre et vigtigt fokus Børn, unge og familier er det største indsatsområde i ByLivKolding. I de projekter, der ligger under indsatsområdet, arbejder de ansatte med, hvordan børn, unge og forældre bliver styrket til at indgå i fællesskaber både i boligområdet og uden for boligområdet.

Mohammed Sheik og Nicolai Pagh havde i 2015 fritidsjob i afdeling 9, hvor de selv bor.

Der arbejdes også målrettet med forældreinddragelse. Her er der et konstant fokus på at inddrage forældrene i alle aspekter af deres børns liv og på at bevidstgøre forældrene om betydningen af, at de engagerer sig i børnenes og de unges liv. Det kan efterhånden mærkes i boligområderne, at andelen af forældre, der aktivt påtager sig et ansvar og bidrager med en frivillig indsats, er stigende. Der er etableret et forældreråd i Børnekontakten i Skovparken, og i Brændkjærkvarteret tog en gruppe mødre initiativ til at søge Kolding Kommunes pulje om midler til opstart af en netværksgruppe for mødre i kvarteret.

Beboernetværk, inddragelse og demokrati I forbindelse med indsatsområdet Beboernetværk, Inddragelse og Demokrati afholder ByLivKolding en række erfaringsudvekslingsmøder (ERFA-møder) for de 14 afdelingsbestyrelser, der er en del af det boligsociale arbejde. Temaet var i 2015 kommunikation og nudging. Her drøftede afdelingsbestyrelserne blandt andet udfordringer med at engagere beboerne i afdelingen og styrke deltagelsen i beboerdemokratiet, men også udfordringerne omkring affaldshåndtering blev vendt og diskuteret. ERFA-mødernes mål er at bringe afdelingsbestyrelsernes viden og erfaringer i spil og herigennem styrke den boligsociale indsats i boligområderne. Tilsvarende arbejdes der med udvikling af kvarternetværk i alle boligområderne. Her indgår alle lokale aktører i netværket det vil sige både lønnede medarbejdere og frivillige arbejder sammen om at udvikle de enkelte boligområder.

Fritidsjob hos ejendomsfunktionærerne I 2015 startede ByLivKolding en ordning med at tilbyde unge fritidsjob hos ejendomsfunktionærerne. Ordningen giver 15-18-årige mulighed for at blive ansat et par timer om ugen i afdelingen. Typisk er de unge ansat i 3-6 måneder. Gevinsten ved projektet er, at de unge både lærer at være en del et arbejdsteam og således får lidt erfaring med arbejdsmarkedet (arbejdsmiljø, sikkerhed på arbejdspladsen, læse lønsedler, skat, lære at komme til tiden, at melde afbud). Det er også en del af projektet, at de unge får vejledning i forhold til at komme videre i et ordinært fritidsjob, og de unge får ligeledes en anbefaling, som de kan bruge, når de skal videre. Ud over disse faktuelle ting, får de unge også

en viden om, hvordan tingene foregår i en almen boligafdeling. Det er desuden erfaringen, at de unge får styrket selvtilliden gennem deltagelsen i projektet. Der er ingen tvivl om, at flere af de unge, som har været en del af projektet, har fået meget mere ud af projektet end blot lidt lommepenge. En af de unge, der har været ansat, overvejer således at blive ejendomsfunktionær, når han har afsluttet sin skolegang. Der har i 2015 været ansat 12 forskellige fritidsjobbere i AAB Koldings afdelinger.

Trivsel og tryghed Under indsatsområdet Voksne er et af formålene at styrke trivslen og trygheden blandt beboerne i området. I afdeling 51 indebar det et førstehjælpskursus for beboerne, hvor de fik konkret viden om, hvordan man kan hjælpe hinanden, hvis uheldet er ude. Det blev også til en snak om alt andet, der rører sig, og nye bekendtskaber blev skabt. Rundt om i boligafdelingerne er der i øvrigt rigtigt gode muligheder for at indgå i en lang række beboeraktiviteter. En del af ByLivKoldings fokus er dels at udbrede kendskabet til de mange muligheder og dels at styrke de eksisterende tiltag og understøtte udviklingen af nye tiltag.

Indsats med kommunikation udvidet I både Skovparken- og Brændkjærkvarteret har der i 2015 været fokus på udviklingen af den beboerdrevne kommunikation. Helt konkret har Brændkjærområdet fået en gruppe frivillige, der arbejder på den fælles hjemmeside www.brændkjær.dk, og i Skovparken er gruppen af frivillige, der vil bidrage til kommunikationen og image-indsatsen blevet udvidet, således at gruppen nu både rummer unge, ældre og forskellige etniske grupper.

Den boligsociale helhedsplan har 5 indsatsområder: ByLivKoldings indsatser dækker 14 boligafdelinger fordelt på 3 kvarterer. Der er følgende AAB Kolding-afdelinger med: 9, 15, 21, 22, 23, 42, 51, 73, 74 og 75.

• Børn, unge og familier • Beboernetværk, inddragelse og demokrati • Uddannelse, beskæftigelse og erhverv • Voksne • Image & kommunikation 15

Glimt fra 2015 Banko gør Ella glad Tre gange om ugen finder Ella Jensen de faste spilleplader frem og drager mod bankohallen, der gennem de seneste ti år er blevet en stor og væsentlig del af hendes liv. Bovia Magasinet tog med hende en aften i 2015.

I udstillingen kunne man blandt andet møde den 17-årige handelsskoleelev Khalid Abdi, der bor i Skovparken med sin mor og seks søskende. - Jeg spiller fodbold tre gange om ugen og kamp i weekenden. Jeg har også været udtaget til landsholdssamling. Så der bor en lille drøm i mig om at komme til at spille på højt plan. Men ellers er min plan at tage en universitetsuddannelse, så jeg kan få et spændende job og gøre mine forældre stolte, sagde han. Hans kammerat Shahab Javid, der også bor i Skovparken, medvirkede også i udstillingen. Det var ByLivKolding, der havde fået fremstillet udstillingen for at nuancere billedet af boligområdet omkring Skovparken og Skovvejen.

- Banko er min helt store hobby. Jeg nyder både spillet og det sociale samvær, vi har omkring det, fortalte hun.

Børnehave blev til moderne boliger

Fra hendes hjem i AAB Koldings afdeling på Konsul Graus Gade er der blot en rask spadseretur til Midtbyens Bankocenter, hvor Ella Jensen dyrker sin store interesse. Ikke blot som spiller, men også som en del af et af de frivillige hold, der får bankoaftenerne til at glide.

Den tidligere kommunale børnehave Midtbyens Børnehus på Vifdam blev i 2015 til seks nye boliger. Ombygningen stod på et lille års tid, og den 19. juni kunne vi invitere til rejsegilde og åbent hus på adressen. 40-50 mennesker benyttede lejligheden til at se boligerne og spise en grillpølse med brød.

Hun er en fast del af køkkenteamet, der står for bankospillernes forplejning om fredagen. Det er især i gruppen af frivillige omkring bankocentret, at Ella Jensen har fundet nye venskaber og et stærkt socialt netværk. Og det netværk er højt skattet af Ella Jensen, der måtte stoppe på arbejdsmarkedet allerede som 40-årig på grund af sygdom. - Det er dejligt at have noget at gå op i og bruge sin tid på. Blandt de frivillige mærker jeg, at jeg stadig kan bruges til noget, og det er en dejlig følelse, fortæller hun.

Fokus på beboerne i Skovparken Skovparken er Koldings mest internationale bydel. Her, og i de omkringliggende kvarterer, bor et mylder af mennesker af vidt forskellige nationaliteter, kulturer og baggrunde. 20 af beboerne fortalte i 2015 om deres liv i fotoudstillingen ”20 mennesker – 20 historier”, som kunne ses i Skovparken på årets kulturnat.

Anne Pagh og hendes mand Ricky Jensen – to af de nye beboere – var også mødt op for at kaste et ekstra forventningsfuldt blik på deres nye bolig. - Vi kommer fra en bolig på 85 m2 i afdeling 1, og nu flytter vi ind en ny på 113 m2. Vi var heldige, for vi stod nummer 17 til at starte med, sagde Anne Pagh. Parret fortalte, at de har en lang historie i boligforeningen. De har boet sammen i otte år og har begge boet i boligforeningen forinden hver især. I 10 måneder har de prøvet at bo i hus for at se, om det var det de skulle. - Det skulle vi ikke, så det kunne ikke være bedre, at vi fik den her bolig. Vi har aldrig før prøvet at flytte ind i noget helt nyt, så vi glæder os. Det kan ikke gå hurtigt nok, istemte Ricky Jensen. Parret og deres børn kunne flytte ind den 15. august.

Det frivillige engagement i centrum Vores frivillige ude i boligafdelingerne stiller sig til rådighed uden at få noget igen. I 2015 takkede vi dem med et kursus om frivillighedens natur. De frivillige kræfter i en boligforening er vigtige. Vi ser dem bruge tid i afdelingsbestyrelserne, men også som arrangører af sociale aktiviteter og som besøgsvenner. De gør et kæmpe stykke arbejde til stor glæde for ældre, unge og børn – og for det demokrati som boligforeningerne er bygget op omkring. Vi vil gerne støtte de frivillige og deres aktiviteter, og bestyrelsen uddeler årligt økonomiske tilskud til aktiviteter i afdelingerne. Men der er behov for vidensdeling og udvikling på området. Bestyrelsen i AAB Kolding har derfor nedsat ”Udvalget til udvikling af beboerdemokratiet”, der arbejder med disse emner. Det er dette udvalg, der behandler ansøgningerne om støtten til aktiviteter.

Kursusforløb om frivillighed Et nyt og konkret tilbud fra AAB Kolding i 2015 var et tredages kursusforløb, der gav frivillige i afdelingerne mulighed for at møde andre frivillige og blive inspireret i arbejdet som frivillig og udvikle egne kompetencer som ildsjæl. Det overordnede formål var at skabe en identitet for den frivillige som en attraktiv og aktiv medspiller på tværs af boligområder - og afdelinger. Vi ville gerne opnå flere ting med kurset: vise vores anerkendelse af de frivillige, synliggøre dem og lade dem dele deres viden. Samtidig ville vi gerne finde ud af, hvad det er, der helt konkret gør, at vi vil bruge tid som frivillig? Tilbuddet gjaldt for alle beboere, der yder et stykke frivil-

ligt arbejde i boligafdelingerne og interesse for, hvordan frivillighed kan udvikles. Kursusforløbet var arrangeret af Bovia i samarbejde med konsulenter fra Rambøll Management, som er specialiserede i frivillighed, samarbejde og kommunikation. Der blev holdt tre temamøder på Kolding Kommunale Uddannelsescenter med deltagere fra cirka 12 boligafdelinger.

En styrkebaseret tilgang udvikler os Møderne bestod af sessioner, hvor de frivillige delte deres erfaringer med andre deltagere og af korte inspirerende oplæg fra Rambøll. Forløbet tog udgangspunkt i teorien om den styrkebaserede tilgang, som fokuserer på at identificere og samle styrkerne på en måde, der gør svaghederne ubetydelige eller ligefrem irrelevante. Pointen er, at det største potentiale for udvikling og vækst er på de områder, hvor de frivillige i forvejen er stærke. Erfaringerne fra temaforløbet er blevet samlet i et idékatalog for frivillige og denne kortlægning af frivillighedens dna vil i fremtiden kunne bruges til for eksempel at formulere en frivillighedspolitik for AAB Kolding. Idékataloget og en tegnefilm fra forløbet kan findes på Bovias hjemmeside. Vi tror på, at sådanne initiativer vil medvirke til at gøre den enkelte frivillige endnu dygtigere i arbejdet med at udvikle nye idéer og drive projekter. Opbakningen var da også så massiv, at det ikke er sidste gang, vi arrangerer et kursusforløb under temaet frivillighed.

AAB Kolding skal bygge nye boliger Der kom skred i byggeplanerne i 2015, og AAB Kolding har nu tre nybyggerier, som snart kan realiseres. Vi har i det forgangne år arbejdet meget med planer om at bygge nye boliger, og det arbejde ser snart ud til at bære frugt. Vi har fået håndslag på at bygge 55 almene familieboliger, og derfor arbejder vi med nybyggeri på den gamle CFgrund på Lykkegårdsvej og på fyrværkerigrunden i Seest. På Lykkegårdsvej river vi de gamle barakker ned og bygger 20 boliger. Her vil kommunen desuden bygge en ny daginstitution, for der mangler pladser til børn i Kolding Syd. På fyrværkerigrunden i Seest vil vi bygge 35 boliger. Nye ungdomsboliger på Gimbelgrunden er en anden sag, vi har arbejdet hårdt på. Vi forhandler i øjeblikket kontrakt med grundejerne om at opføre 100-150 boliger. Ejerne af grunden, et byggekonsortium, har fået lavet en masterplan for området, som skal danne grundlag for en ny lokalplan. De vil gerne bygge for os, men da vi skal overholde alle de regler for EU-udbud, som er inden for sektoren, undersøger vi p.t. det juridiske på den front. Der går nok et halvt år fra lokalplanen godkendes til byggestart, og vi glæder os til at bygge ved siden af universitetet, som er et ikonisk byggeri.

Ny byggeleder i Bovia Prisen for provinsbyggeri ligger i øjeblikket på cirka 20.000 pr. kvadratmeter alt inklusive, og det kan man godt bygge

Processen i nybyggeri Nybyggeri deles op og beskrives i tre faser: Skema A beskriver idéen til et nyt byggeri. Godkendes skema A af kommunen, udarbejdes der et projekt, som sendes i udbud og prissættes. Skema B indeholder således det rigtige projekt og økonomi. Når skema B er godkendt kan byggetilladelse indhentes og byggeriet kan opføres. Skema C er det afsluttende byggeregnskab. 18

fornuftigt for. Når grundpriser og byggeretspriser ser rimelige ud, vil vi gerne bygge. At beskrive og udbyde en byggesag rigtigt er et stort arbejde i dag. Samtidig bruger man efterhånden meget tid på at håndtere fejl og mangler bagefter i reklamationsperioden, som er op til fem år efter byggeriets afslutning. Det er nogle af grundene til, at der i 2015 er ansat en byggeleder i Bovia. Byggelederen skal assistere byggechefen og være med til at lede vores fremtidige byggerier ude på byggepladsen. Byggeri skal styres stramt, så der ikke bliver ubehagelige overraskelser, og når man bygger for os skal tingene være i orden, så den prioritering er vi i AAB Kolding godt tilfredse med.

Nye renoveringssager under opsejling Ud over planer for nybyggeri har vi arbejdet med helhedsplaner for større renoveringsprojekter i afdelingerne 22, 74 og 83. Det er alle projekter, hvor Landsbyggefonden i et vist omfang er med til at finde en fornuftig finansieringsmodel. Principperne for at få støtte fra Landsbyggefonden er typisk udbedring byggeskader, fremtidssikring, øget tilgængelighed eller ved renovering af hele klimaskærmen på bygningerne.

Landsbyggefonden yder billige støttede lån. Det er i sidste ende, lejerne der betaler, mens fonden finansierer byggesagerne ved hjælp af lånepakker med lave ydelser. Det er en fordel for lejerne, og derfor sørger vi for at få de ting med i projekterne og deres ansøgninger, som fonden støtter mest. Mindre renoveringsprojekter som for eksempel vinduesudskiftninger er fonden ikke inde over.

Afdeling 22 uden øget tilgængelighed I afdeling 22 blev der i 2015 holdt informationsmøder om et nyt omfattende renoveringsprojekt. Kort efter jul stemte beboerne forslaget ned ved en urafstemning. Det projekt skal nu rettes til i en ny dialog med afdelingsbestyrelsen, og derefter prøver vi en gang til hos Landsbyggefonden. De tiltag, der skulle tilgodese fondens tilgængelighedsprincipper, bliver efter beboernes ønske taget ud Taget skal skiftes, og derudover er der anerkendt byggeskader i badeværelserne, så vi går efter nyt tag, nye badeværelser, nye kloakker, dræn og ny vandforsyning. Vi håber på at kunne præsentere et nyt projekt og nå til enighed med beboere, afdelingsbestyrelse og landsbyggefond, så vi kan starte i 2016/2017.

Taglejligheder i afdeling 74 ombygges

gøre byggesagen klar. Renoveringen kræver genhusning af beboerne fra den øverste etage som totalrenoveres med tagterrasse og nyt tag, som efterisoleres. Derudover renoveres de tekniske installationer (VVS, elektricitet og kloak), facader, udearealer samt kælder og fundamenter.

Fremtidssikring af afdeling 83 Det sidste renoveringsprojekt er i afdeling 83 på Gramrolighed, hvor kommunen lejer en del af boligerne ud til unge mennesker. Vi håber på en forståelse for, at vi er nødt til at have Landsbyggefonden ind over finansieringen og derfor må imødekomme principperne om fremtidssikring og øget tilgængelighed. Fremtidssikringen betyder, at vi må slå lejligheder sammen, så kommunen kommer til at mangle nogle lejligheder med mindre vi samtidig bygger nogle nye boliger, eventuelt tagboliger i forbindelse med projektet. Det har dog vist sig, at tagboliger ikke kan lade sig gøre, og derfor vil der i fremtiden blive seks lejemål mindre i afdeling 83 i forhold til i dag. Sagen er blevet forhåndsbehandlet i Landsbyggefonden og ligger allerede klar til godkendelse, når vi bliver enige med kommunen og beboerdemokratiet.

I afdeling 74 satser vi også på at komme i sving med en renovering i efteråret 2016. Der har været afholdt beboerinformationsmøder og senest et afdelingsmøde, hvor afstemningen endte med et stort ”ja”, så nu er vi ved at

Afdeling 22, Skovparken

Vores vision er et nyt Bovia Vores vision om at gøre Bovia til den bedste boligorganisation i regionen bliver hjulpet på vej af nye medlemmer i fællesskabet. Med etableringen af vores administrationsselskab Bovia Vi stod sammen i 2009 sikrede vi en forsvarlig og effektiv drift af AAB Kolding.

Bovia har hurtigt udviklet sig til et professionelt, dynamisk og innovativt administrationsselskab, der er i stand til at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, den største ressource i en moderne virksomhed.

Et nyt Bovia Næste skridt er at skabe et nyt Bovia. Vores vision er at gøre Bovia til en endnu bedre boligorganisation. Kort sagt den bedste boligorganisation og administrationsvirksomhed i regionen.

En boligforening som vores er ikke sådan at ryste med konjunkturnedgang. Vi stod nemlig sammen under finanskrisen og de efterfølgende år. Derfor har vi klaret os godt, og de fleste af vores mål er nået. Det er i høj grad, fordi vores personale og beboerdemokrater har ydet en god og solid arbejdsindsats for AAB Kolding gennem årene. Også i 2015. Det siger vi tak for. Nu ser det bedre ud. Det er blevet bedre tider, og det kommer også en boligforening til gode. Der er ingen tvivl om, at 2016 også vil bringe sine udfordringer for AAB Kolding og Bovia, men vi har håbet i behold og ser lyst på fremtiden.

Vi mener nemlig, at vores selvstændige identitet, værdier og historie i AAB Kolding bliver tilgodeset fint af Bovia, som vi jo selv har været med til at skabe. Visionen om et nyt Bovia er stille og roligt ved at blive til virkelighed, for alt peger nu på, at Bovia er ved at vokse sig endnu større. Bovia har siden 1. oktober 2015 varetaget den midlertidige daglige ledelse af administrationsselskabet BO SYD og tre tilhørende boligorganisationer i Grindsted og Vejen. Det er Grindsted Boligforening, Byggeforeningen af 1949 og Vejen Byggeselskab med tilsammen 2.300 boliger. Den ledelsesmæssige indsats er foretaget ud fra den nuværende organisation i Bovia og er primært udført af den daglige ledelse. Administrationsaftalen er forlænget året ud.

Fremtidigt samarbejde Bestyrelsen for BO SYD har fået præsenteret et oplæg til fremtidigt samarbejde, herunder medlemskab af Bovia. Et medlemskab vil i så fald blive fra 1. januar 2017. En samlet bestyrelse for BO SYD og de tilhørende boligorganisationer bakker op om oplægget, og i øjeblikket bliver ideen om medlemskab af Bovia præsenteret på de respektive boligorganisationer repræsentantskabsmøder og generalforsamlinger. AAB Kolding hilser dem alle velkommen i vores fællesskab, hvis de vælger at fortsætte med Bovia. Et større netværk og mere samarbejde er vejen frem, hvis vi skal klare fremtidens udfordringer med hensyn til effektiv drift, kvalitetssikring og kompetent ledelse. Bovia har da også allerede et godt samarbejde med Østerbo i Vejle om IT og lønadministration og med Boligkontoret Fredericia om forskellige projekter. 20

Afdeling 22, Skovparken

AAB Koldings økonomi AAB Koldings økonomi

Årsregnskabet for hovedforeningen og afdelingerne er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik og de gældende regler. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. De økonomiske resultater for afdelingerne og hovedforeningen anses for værende tilfredsstillende for regnskabsåret 2015. Årsregnskabet for hovedforeningen og afdelingerne er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik og de gældende regler. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. De økonomiske resultater for afdelingerne hovedforeningen anses for værende forog regnskabsåret Den detaljerede udgave af og årsregnskabet med tilhørende noter fortilfredsstillende hovedforeningen afdelingerne 2015. bliver offentliggjort på hjemmesiden aab-kolding.dk og bovia.dk. Den detaljerede af årsregnskabet tilhørende noter for hovedforeningen og afdelingerne bliverfor Der er ikke efterudgave regnskabsårets afslutningmed indtruffet hændelser, som har væsentlig økonomisk betydning offentliggjort på hjemmesiden aab-kolding.dk og bovia.dk. AAB. Revisor har ikke haft bemærkninger til regnskabet og har afgivet blank revisionspåtegning på såvel hovedforening som afdelinger. Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet hændelser, som har væsentlig økonomisk betydning for AAB. Revisor har ikke haft bemærkninger til regnskabet og har afgivet blank revisionspåtegning på såvel hovedforening som afdelinger.

Årets resultat Årets resultat i hovedforeningen blev et overskud på 1.095 tusind kroner. Overskuddet skyldes færre Årets resultat omkostninger bredt fordelt over næsten alle omkostningstyper. Ligesom i 2014, som var det første år magasinet udkom, har Bovia Magasinet været billigere end budgetteret. Der har tillige været væsentlig Årets resultat i hovedforeningen blev et overskud på 1.095 tusind kroner. Overskuddet skyldes færre færre ekstraordinære udgifter, 361 tusind kroner mod et budget på 650 tusind kroner. Endelig har der været omkostninger bredt fordelt over næsten alle omkostningstyper. Ligesom i 2014, som var det første år større nettorenteindtægter, som ligger 367 tusind kroner over budget. magasinet udkom, har Bovia Magasinet været billigere end budgetteret. Der har tillige været væsentlig færre udgifter, 361 tusind kroner mod budget på i650 tusind kroner. har der været Der erekstraordinære 42 afdelinger med overskud og 7 afdelinger medetunderskud, 7 afdelinger er detEndelig opsamlede resultat større nettorenteindtægter, somhvorledes ligger 367afdelingernes tusind kronerdriftsøkonomi over budget. hænger sammen. Desværre er det negativt. Der er stor forskel på, således, at det er svært at komme ud af en svag driftsøkonomi, noget der arbejdes fokuseret på ved Der er 42 afdelinger med overskud og 7 afdelinger med underskud, i 7 afdelinger er det opsamlede resultat budgetlægningen. På den almindelige og planlagte vedligehold er der stor variation mellem afdelingerne. negativt. Der er stor forskel på, hvorledes afdelingernes driftsøkonomi hænger sammen. Desværre er det Generelt har afdelingerne haft større renteindtægter end forventet på 4,7 mio. kroner mod et budget på 2,9 således, at det er svært at komme ud af en svag driftsøkonomi, noget der arbejdes fokuseret på ved mio. kroner. Renten vil dog fortsat blive budgetteret forsigtigt. budgetlægningen. På den almindelige og planlagte vedligehold er der stor variation mellem afdelingerne. Generelt har afdelingerne haft større renteindtægter end forventet på 4,7 mio. kroner mod et budget på 2,9 mio. kroner. set Renten vil dog fortsatøkonomi blive budgetteret forsigtigt. Overordnet er AAB's samlede sund og i balance. Overordnet set er AAB's samlede økonomi sund og i balance.

Administrationsudgifter AAB administrerede ved årets udgang 4.405 lejemålsenheder. Det samlede administrationsbidrag var på

Administrationsudgifter 19.849 tusind kroner, svarende til en gennemsnitlig sats på 4.506 kr. pr. lejemålsenhed. Nettoadmini-

strationsudgifterne var på 18.869 tusind kroner, hvilket svarer til 4.284 kr. pr. lejemålsenhed, heraf udgjorde AAB administrerede ved årets udgang 4.405 lejemålsenheder. Det samlede administrationsbidrag var på forretningsførerbidraget til Bovia 4.000 kr. inkl. moms pr. lejemålsenhed. 19.849 tusind kroner, svarende til en gennemsnitlig sats på 4.506 kr. pr. lejemålsenhed. Nettoadministrationsudgifterne var på 18.869 tusind kroner, hvilket svarer til 4.284 kr. pr. lejemålsenhed, heraf udgjorde forretningsførerbidraget til Bovia 4.000 kr. inkl. moms pr. lejemålsenhed.

Udgifter og indtægter Resultatopgørelse 01.01.2015 - 31.12.2015 for hovedforeningen (t.kr.)

Årsregnskab Årsregnskab 2014 2015

Budget 2016

Udgifter Bestyrelsesvederlag, møder og kontingenter Personaleudgifter Forretningsførelse Kontorholdsudgifter og andre administrationsudgifter Bruttoadministrationsudgifter

527 295 17.120 1.647 19.589

416 123 17.620 1.546 19.705

485 195 17.608 1.830 20.118

Renteudgifter Bidrag til dispositionsfond Samlede ordinære udgifter

5.260 25.236 50.084

5.465 30.445 55.616

4.000 25.276 49.394

Ekstraordinære udgifter Udgifter i alt

432 50.516

361 55.977

650 50.044

Overskud

921

1.095

Udgifter

51.437

57.072

50.044

Administrationsbidrag Lovmæssige gebyrer Renteindtægter Afd. bidrag til dispositionsfonden Byggesagshonorar Diverse Samlede ordinære indtægter

19.520 833 5.768 25.236 81 51.437

19.849 836 5.932 30.445 10 57.072

19.823 845 4.100 25.276 50.044

Ekstraordinære indtægter Indtægter i alt

51.437

57.072

50.044

Underskud

Indtægter

51.437

57.072

50.044

Indtægter

Balance Balance pr. 31.12.2015 for hovedforeningen (t.kr.)

Årsregnskab Årsregnskab 2014 2015

Aktiver ANLÆGSAKTIVER Materielle anlægsaktiver Foreningsandele Bovia Lån til afdelinger Indskud i Landsbyggefonden Anlægsaktiver i alt

17.291 350 18.997 27.240 63.877

17.139 350 16.809 32.871 67.169

OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavende hos afdelinger Andre tilgodehavender Værdipapirer og likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt

151.640 1.106 23.118 175.863

176.268 570 23.071 199.909

Aktiver

239.741

267.078

1.249 42.646 691 13.314 57.900

1.249 50.882 691 14.408 67.231

KORTFRISTET GÆLD Gæld til afdelinger Bankgæld Skyldige omkostninger Feriepengeforpligtigelse Moms m.v. Kortfristet gæld i alt

168.866 3.912 7.358 1.686 19 181.841

184.770 8.800 4.677 1.581 19 199.848

Passiver

239.741

267.078

Passiver EGENKAPITAL Foreningsandele Dispositionsfond Opskrivningshenlæggelser Arbejdskapital Egenkapital i alt

Nøgletal, administrationsbidrag m.m. Resultatopgørelse 01.01.2015 - 31.12.2015 (t.kr.)

Årsregnskab Årsregnskab 2014 2015

Administrationsudgifter Bruttoadministrationsudgifter - Ekstern driftsadministration - Lovmæssige gebyrer - Byggesagshonorar

19.589 833 81

19.705 836 -

Nettoadministrationsudgifter

18.675

18.869

Pr. lejemålsenhed i kr.

4.221

4.284

Antal administrative lejemålsenheder (internt)

4.424

4.405

0,00 2,99 3,10

0,00 2,69 3,10

Soliditetsgrad % Soliditetsgrad (ekstern) %

24,15 81,69

25,17 81,68

Likviditetsgrad % Likviditetsgrad (ekstern) %

96,71 186,70

100,03 156,80

2.399

840

733 17,4

702 16,6

Hovedtal Nationalbankens diskonto, ultimo % Indlånsrente % Udlånsrente %

Finansielle nøgletal

Statistik - tomgang og fraflytninger Udgift til tomgang dækket af dispositionsfonden t.kr. Antal fraflytninger Fraflytningssprocent %

Resultatoversigt Regnskabsperiode 01.01.2015 - 31.12.2015 for afdelinger (t.kr.)

Antal

Udgifter

Indtægter

Resultat

Opsamlet resultat

Boliger

2015

31.12.2015

Afdeling 1 Nr.Ringv.-Bakkev. m.fl.

165

7.392

7.343

-49

5 Domhusgade - m.fl.

3.146

3.184

156

6 Bellevuegade m.fl.

2.371

2.422

246

7 Kikkenborggården

3.144

3.250

107

492

9 Frederik 7 Vej m.fl.

354

19.657

20.066

410

982

12 Hestehaven-Agtrupvej

3.061

3.214

153

529

13 Vifdam

220

14 Utzonsgade

2.494

2.858

364

752

15 Agtrupvej - Snerlevej

347

19.516

19.685

169

776

18 Engstien

1.701

1.784

238

19 Norgesvej

235

12.668

12.718

1.126

21 Skovparken

554

33.312

668

22 Skovparken - rækkehuse

140

8.488

8.331

-157

-394

23 Snerlevej

3.040

3.244

204

309

24 Ørebrovej m.fl.

236

11.259

11.618

359

822

26 Stejlbjergvej

1.397

1.365

-32

142

27 Konsul Graus Gade m.fl.

168

8.683

8.832

149

846

28 Blæsbjerggade m.fl.

101

5.392

5.607

215

532

29 Låsbygade m.fl.

4.348

4.449

102

324

31 Vesterbrogade m.fl.

2.073

2.169

-13

33 Servicebygning

152

34 Midtgaarden - Lejligheder

129

8.018

117

36 Midtgaarden - Dagcenter

1.082

1.173

371

38 Midtgaarden - Butikker

393

368

-26

-23

40 Skovvænget

641

691

173

6.921

42 Skovvejen - Skovvænget

108

Resultatoversigt Regnskabsperiode 01.01.2015 - 31.12.2015 for afdelinger (t.kr.)

Antal

Udgifter

Indtægter

Resultat

Opsamlet resultat

Boliger

2015

31.12.2015

Afdeling 45 Sydbanegade m.fl.

1.235

46 Bakkevej

1.938

2.045

107

395

47 Levisionsvej - Fynsvej

2.308

2.495

187

421

48 Levisonsvej - Kulturhus

689

730

151

49 Kongebrogade m.fl.

130

4.026

3.951

-76

103

51 Tvedvej

112

6.153

6.191

-167

52 Slåenvej - Snebærvej

119

7.923

8.101

178

560

54 Solsikkehaven m.fl.

3.154

3.211

241

55 Støttecenter

158

171

56 Hvidtjørnevej

4.598

4.614

139

61 Bjørnøvænget m.fl.

7.640

62 Levisonsvej - Kamelia.

533

64 Låsbygade

2.781

2.857

65 Regnars Ager, Dalby

5.368

71 Gøhlmannsvej m.fl.

2.173

2.098

-75

-2

72 Konrad Jørg. Vej m.fl.

1.556

1.473

-83

-228

73 Tvedvej

2.448

2.542

264

74 Nørremarksvej

2.623

2.725

102

263

75 Broagervej

2.078

2.248

170

329

76 Knud Hansens Vej m.fl.

1.989

2.117

128

306

78 Junghansvej

3.181

3.204

355

80 Fritidshjemmet Jung.

152

192

81 Knud Hansens Vej

2.194

2.299

105

143

82 Nyborgvej

698

761

120

83 Gramrolighed

1.593

239.604

243.237

Total

4.224

3.633

68 260 277

-17 13.455

Afdeling 61, Barsøvænget