Skip to main content

Ruths 2026

Page 1


Water heals all

Waves

Since water improves our health and complexion, it is only natural that Rosing Fine Jewellery pays homage to this most indispensable part of our World, vital for our lives. Oceans and lakes, rain and glaciers, snow and ice – the phases and incarnations of water are numerous and make for a most versatile source of inspiration, as the very heart of nature. With the Waves ring, the design inspiration is the movement of water in oceans and rivers.

rosingdesign.dk rosing_design

RETAILER

Annonce

Skal der låses op for din formue?

Kontakt os

I Ringkjøbing Landbobank giver vi dig overblik og skaber løsninger, der optimerer sammensætningen af din formue, og som tager hensyn til hele dit livsforløb, din virksomhed og kommende generationer.

Book et uforpligtende formuetjek hos en kompetent private banking rådgiver, som giver dig overblik og din formue fuld opmærksomhed.

landbobanken.dk/privatebanking

og book et uforpligtende formuetjek

AROS BOARD Alle dicipliner indenfor bestyrelsesarbejde

Mange virksomhedsejere begynder at se værdien i at have en professionel bestyrelse, fordi den hjælper med at:

• Sparre med virksomhedsejeren

• Udvikle og optimere virksomheden

• Skabe bedre beslutningsgrundlag

• Skabe øget robusthed og vækst

• Udnytte mulighederne i kunstig intelligens (AI)

• Arbejde strategisk med ESG/bæredygtighed

• Gøre virksomheden klar til salg

• Forberede et generationsskifte

• Stille de svære og relevante spørgsmål

• Eller andet hvor en ekstern vinkel er værdiskabende

Hos AROS BOARD arbejder vi med alle discipliner indenfor bestyrelsesarbejde og har mere end 25 års erfaring med at støtte og udvikle virksomheder og bestyrelsesmedlemmer. Det gør vi gennem uddannelse, rekruttering, sparring, arrangementer og vores værdiskabende bestyrelsesfælleskab.

Hos os er der plads til alle bestyrelsesinteresserede.

Vi tager hånd om dig og dine ambitioner, der hvor du og din virksomhed er. Vi hjælper virksomheder med at etablere bestyrelser og advisory boards og understøtter bestyrelsesmedlemmer i udviklingen af professionelle og værdiskabende bestyrelseskompetencer.

Ræk ud for et uforpligtende møde.

Vi hjælper dig med at indfri dine ambitioner!

Ruths

Sommervej

Strandfogedved

Hos FORMIUM kan du få designet, udviklet og bygget et arkitekttegnet hus i højeste kvalitet og med materialer i særklasse.

Med personlig rådgivning og i tæt samarbejde med dig sikrer vi, at din liebhaverdrøm bliver til virkelighed.

Bestil vores bolig- og livsstilsmagasin, hent plantegning og mød vores rådgivere på formium.dk

Indhold

14 Velkommen på Ruths

Maria Bundgaard Christensen

19 Ruths fortæller

20 Historien om Ruths

Jan Ludvigsen

31 Brasserie eller Okê

32 Byd velkommen til Café Ingrid

34 En fælles mission

”Vi skal føre hotellet videre til de næste generationer”

45 Rhubarb sour Opskrift

48 Mad & vin

To mænd af næsten samme støbning

54 Michelin-stjerne

58 Danske råvarer forvandles til cocktails af højeste kvalitet

65 Stamgæst på Ruths

”Man føler sig som den gæst, de har ventet på”

72 Hybenrose iste

Opskrift

76 Housekeeping

Lene styrer hotellets stille maskinrum

84 Skagen kunsthus

Kunst i øjenhøjde

93 ESG

Ruths justerer på energiforbruget - til gavn for klimaet og gæsterne

100 Velvære i symbiose med naturen

102 Ruths Wellness

Skræddersyede behandlinger til dit behov

106 Møder & konferencer

Når eksklusive oplevelser møder velorkestrerede konferencer

v. Velkommen til Ruths

Først og fremmest – tak for et godt første år.

Jeg føler virkelig, at jeg er blevet taget godt imod. Vores gæster har budt mig velkommen med åbne arme, med lyst til at lære mig at kende og med en særlig tilknytning til Ruths. Det samme gælder mine kolleger, der ligeledes har givet mig en varm velkomst. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med så passionerede mennesker, der virkelig brænder for hotellet. Sjældent har jeg mødt så stor faglighed samlet ét sted. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan løfte niveauet endnu mere og videreføre hotellet til de næste generationer, så vi hele tiden er relevante for både gamle og nye gæster. Jeg ser frem til en lys fremtid i fællesskab.Det seneste år har budt på flere betydningsfulde milepæle. Vi har blandt andet åbnet Café Ingrid i vores historiske Strandhotel. Et sted, hvor dagen får lov at udvikle sig i sit eget tempo – fra morgenmad

og brunch til de rolige eftermiddagstimer. Samtidig blev restaurant Okê tildelt en Michelin-stjerne – en anerkendelse af det håndværk, den passion og det værtskab, som hver dag præger hele huset og er med til at skabe den oplevelse, vores gæster møder på Ruths.

I denne femte udgave af Ruths magasin kan du komme bag kulisserne på hotellet og møde nogle af de mange medarbejdere, der hver dag er med til at skabe oplevelsen på Ruths. Du møder blandt andet vores eventkoordinator Katrine Attrup Sørensen, der har rejst verden rundt i søgen efter inspiration til godt værtskab. Vi har også sat køkkenchef Jack Cramer og restaurantchef Jacob Brink Lauridsen sammen til en samtale om samarbejdet bag de oplevelser, der hver aften udfolder sig i Okê.

v. Maria

Traditionen tro får du også indblik i en af vores stamgæsters relation til hotellet. Denne gang fortæller Thomas Hjort, administrerende direktør i Arctic Import, om, hvordan Ruths gennem årene er blevet en del af både hans private og professionelle liv.

Du kan desuden læse mere om vores arbejde med at være en ansvarlig aktør i hotel- og restaurationsbranchen. Her fortæller vores Chief Financial Officer, Mikael Andersen, om de initiativer, der skal være med til at fremtidssikre hotellet og bidrage til en mere bæredygtig udvikling af turismen. Og så byder vi vores ikoniske receptionist og storyteller Jan Ludvigsen velkommen tilbage på hotellet. Han deler sin historie om livet på Ruths, giver sine personlige anbefalinger til et ophold i Gl. Skagen og fortæller et par af de historier, som stadig lever i husets kroge.

God læselyst!

Maria Bundgaard Christensen

Magnetisk.

Annonce

Velkommen til dette nye format i Ruths' magasin. Vi kalder det Ruths Fortæller.

Fremover er det stedet, hvor du får små, men interessante historier fra hotellet.

Vi deler relevant information om hotellet, restauranterne og dagligdagen i Skagen, og ikke mindst får du gode tips til et vellykket ophold på hotellet.

Kort sagt: Vi klæder dig på til Ruths & Skagen.

Når man skal fortælle historier om Ruths, så er det vigtigt at alliere sig med en person, der kender stedet og forstår at underholde og informere – til denne opgave findes der ikke nogen bedre end Jan Ludvigsen, hotellets receptionist og storyteller. Jan kommer til at fortælle om hotellets grundlæggelse og familien bag den helt første udgave af hotellet. Der kommer også en lille spøgelseshistorie, som stadig rumsterer i murværket, og du får selvfølgelig også historien om Jan og hans ikoniske rolle på hotellet. En anden person, som også er blevet synonym med Ruths, er køkkenchef Jack Cramer.

Gennem de sidste 7 år har Jack tegnet hotellets gastronomiske univers og ved om nogen, hvad der foregår i hotellets to restauranter. Derfor vil han beskrive, hvad du kan forvente af en aften i henholdsvis Okê og Brasseriet.

Sidst, men ikke mindst præsenterer vi den seneste tilføjelse til den gastronomiske scene på Ruths – Café Ingrid, der er åbnet på Strandhotellet.

Historien om Ruths

Vi starter med det mest grundlæggende, historien om den første udgave af Ruths. Vores fortæller er som nævnt hotellets receptionist og storyteller, Jan Ludvigsen, der inviterer os ind i Dagmarsalen. Her bespises hotellets gæster med morgenmad à la Ruths. Mens man spiser, kan man også tage stedets historie ind ved at studere de mange portrætter, der pryder væggene i Dagmarsalen. Jan starter sin historie i midten af lokalet: ”Her ses to portrætter af Emma og Hans Christian Ruth. De fleste tror, at Ruth er et fornavn, men det er faktisk et efternavn. I 1904 arbejder Emma for Fru Jeckel ovre på den anden side af vejen. Parret boede selv i et hus, der cirka lå, hvor Pejsestuen er i dag. En kontrovers mellem Emma og Fru Jeckel opstår.

Vi ved ikke helt, hvad der sker, men Emma Ruth ønsker ikke længere at arbejde for Fru Jeckel. Derfor åbner hun fra sit eget hjem badepensionatet Vesterhus. Når man ser på kortet over matriklen fra 1920’erne, ligner hotellets struktur det, vi kender i dag. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var Emma Ruth, der drev hotellet, selvom det var Hans Christian, som havde titlen som hotelejer. Sådan var tingene jo dengang.

Hans Christian var, som alle andre mænd i Skagen, fisker og en vigtig del af redningstjenesten, hvilket får en afgørende betydning for historien. I 1909 sker der et forlis ude ved stranden – en norsk tremastet skonnert fra Sandefjord kommer i uføre.

Hotelfølelsen med hjem Hotelfølelsen med hjem

Arkitektonisk indretning til hele hjemmet

Arki t ek t onisk indre t ning t il hele hjemme t

Mange forsøger at genskabe Mange forsøger at genskabe hotelstemningen med enkelte med enkelte møbler eller objekter, men følelsen møbler eller objekter, men følelsen opstår sjældent i ét element alene. opstår sjældent i ét element alene.

På hoteller er der arbejdet bevidst På hoteller er der bevidst med materialer, lys og detaljer, der med materialer, l s og der tilsammen skaber ro og komfort. tilsammen skaber ro og komfort.

tekstiler og interessante overflader, tekstiler og interessante overflader der ændrer karakter gennem dagen. der ændrer karakter gennem dagen

Når lys får lov at spille sammen Når lys får lov at spille sammen med materialerne, opstår en ro, med materialerne opstår en ro der får skuldrene til at sænke sig. der får sk ldrene til at sænke sig

Læs mere om vores designfilosofi

Læs mere om vores på rii.dk. på rii dk

Sammenhængende rum ammenhængende rum balancerer ofte kontraster, taktile balan erer ofte taktile materialer og zoner skabt med lys, materialer og zoner skabt med l s, tekstiler og luft mellem møbler. tekstiler og luft mellem møbler.

Et af de vigtigste greb er lag af Et af de vigtigste er af belysning. Blødt og varmt lys, med bel sning. Blødt og varmt l s, med rette grad af kelvin, skaber dybde rette grad af kelvin, skaber d bde og gør rummet og gør rummet mere behageligt mere at opholde sig i. at i.

Levende hjem udspringer ofte af Levende hjem ofte af samspillet mellem træ, sten, mellem træ, sten,

Sammenhængende zoner samspillet mellem træ, sten,

Det er ofte

Det er ofte fraværet af visuel støj, der visuel støj, der skaber følelsen af skaber følelsen af luksus og ro luksus o ro

Caroline Kærsgaard Goth, Goth, medstifter og designer i Riise Studio medstifter St dio

Riise Riise er et nordjysk indretningsstudio, der designer rum skabt til det liv, der er et nordjysk indretningsstudio, rum skabt til det liv, der leves i dem. Ofte starter vi i køkkenet, men vi slutter sjældent dér. Vi designer alt leves i dem. Ofte starter vi i køkkenet, men vi slutter sj ldent d r. alt fra enkelte specialinventarløsninger til komplette hjem, og vi gør det i materialer, fra enkelte s e ialinventarløsninger til kom lette jem, og vi gør det i materialer, der tåler tidens tand og med patinering som designelement. Køkken. Rum. Liv. der tåler tidens tand atinering designelement. Køkken. Rum. Liv.

Luft mellem Luft

møbler skaber møbler zoner zoner

Detaljen i overgang Detaljen i overgang

mellem rum rum inviterer

Lag af belysning Lag af fremfor ét loftslys fremfor ét

Bløde tekstiler og Bløde taktile materialer taktile materialer sænker tempo sænker tem o

Varierende teksturer og materialer skaber og materialer skaber visuel interesse

Møbler med luft Møbler under sig løfter under løfter

Møbler med Møbler tyngde grounder

Sammenhæng i materialer fra hoveddøren Sammenhæng i materialer fra hoveddøren og gennem huset skaber rød tråd og gennem huset skaber rød tråd

Helhed skabes af detaljer Helhed skabes af detaljer

Jans tips til et godt ophold

1

”Nede i vores wellness er der omklædningsfaciliteter med garderobe og håndklæder, men vi bliver så glade, når vi ser vores gæster tøffe rundt i morgenkåber og tøfler. Det skaber en afslappet stemning af velvære.”

”

Om morgenen finder man 8 norske sømænd på stranden, kun én overlever,” fortæller Jan med indlevelse og passion, mens han rykker langsomt ned mod to andre portrætter til vores næste to hovedpersoner: ”Den overlevende sømand er Johan Olaf Dahler, der bliver reddet af Hans Christian Ruth og båret ind på Ruths, hvor husets datter, Dagmar Ruth, tager sig kærligt og nænsomt af ham. Så kan man nok godt regne ud, hvordan historien udvikler sig herfra. I 1917 bliver de to unge mennesker gift. Kun to år efter overtager de Strandhotellet lidt længere ned ad vejen. Næste skridt i historien er et generationsskifte - Hans Christian går bort i 1934, og Emma dør i 1943, så overtager ”Mama Dahler Ruth”, som Dagmar Ruth kærligt bliver kaldt, og Johan Olaf Dahler Ruth hotellet og lægger det sammen med Strandhotellet. Parret driver hotellet frem til 1961, hvor Johan dør, og Dagmar overtager styringen af hotellet, indtil sin død i 1974. Med hendes død separeres de to hoteller,” fortæller Jan med et skær af sorgmod i blikket. Det er dog et lille mellemværende, vi ikke har fået med endnu. Jan spankulerer ned i hjørnet til portrætterne af tre unge mænd:

Dagmar & Johan får tre sønner.”

Hans Jørgen, den ældste søn, lider en skæbne som mange andre mænd i Skagen dengang – han drukner til havs i en alder af bare 24 år. Leif, nummer to i rækken, bliver beskrevet som en, der var god til at feje fortovet. Meget andet var der ikke at sige om ham. Til sidst har vi Erling, der blev gift hele tre gange, dog uden at få børn,” beretter Jan og klapper i hænderne. Dermed var det enden på slægtskabet bag det oprindelige hotel, der naturligvis betød, at den næste ejer af hotellet ikke bar navnet Ruth.

For at komme videre til det næste og sidste nedslagspunkt i denne historie om Ruths går Jan med raske skridt ud ad døren til Dagmarsalen og videre mod Salon 1, hvor endnu en markant skikkelse i hotellets lange historie pryder væggen: ”Her hænger Jørgen Philip-Sørensen med sin karakteristiske cigar i munden. Han køber Strandhotellet i 1979 og Ruths i 2003, men først kort inden hans død vælger han at samle de to bygninger under det ikoniske navn Ruths, and the rest is history,” slutter Jan. Med historietimen på plads kan vi gå videre til historien om Jan og hvordan han endte som hotellets legendariske storyteller og receptionist.

Jan er kommet hjem

til gode gamle Ruths

Jan Ludvigsen og Ruths var gift i 12 gode år. Desværre blev der intet kobberbryllup – gommen nåede at flygte sydpå til nye udfordringer, blot for en stund. Nu er hotellets gode gamle storyteller dog tilbage på spidsen af Danmark, og den gamle kærlighed er i den grad intakt.

Man kan roligt sige, at Jan efterhånden er blevet rodfæstet i Skagen og på Ruths – det er dog langt fra fødestedet i Silkeborg, og hvervet som receptionist og storyteller er også rigtig langt fra hans første uddannelse, hvor fokus var på tal og ikke god service: ”Efter min tid i gymnasiet tog jeg til Aarhus for at studere. Uden at rigtig vide, hvad jeg ville i livet, men jeg var god til alt med tal og bogføring. Derfor startede jeg på en bacheloruddannelse i Almen økonomi på Aarhus Universitet og fortsatte faktisk også på en kandidatuddannelse i finansiering, indtil jeg fandt ud af, at det ikke var mig alligevel. Det tog mig fire år at få min bachelor, selvom det normalt tager tre år. Jeg sled mig igennem og var ikke på rette hylde,” erkender Jan. Med denne indrømmelse besluttede han at følge sit hjerte i markant anden retning –der skulle ske noget nyt: ”På dette tidspunkt var jeg vild med alt, der havde med England at gøre. Engelsk pubkultur og Manchester United.

i Windsor. Efterfølgende fik jeg en mulighed for et job hos Legoland i Californien. Det var her jeg fandt passionen for service. Her fandt jeg ud af, at jeg kunne gøre en forskel for gæsterne udover det sædvanlige. Når de små børn kom ned fra en vild rutsjebane, så gjorde jeg meget ud af at tale med dem om deres oplevelse.

"Ruths og jeg var gift i 12 år, inden jeg skred i 2020, før vi kunne holde Kobberbryllup."

Jeg så mere BBC News end TV 2 og Danmarks Radio. Jeg var ved at blive rigtig anglofil. Det førte til et sommerjob hos Legoland i Windsor lige uden for London, de havde lige åbnet en park tre år tidligere. Jeg forsikrede min mor om, at jeg var hjemme om fem måneder. Der gik så 3,5 år med at være

Med samtale kunne jeg gøre deres oplevelse større og bedre. Få dem til at føle sig modige,” fortæller Jan eksalteret. Efter fem år i USA vendte Jan snuden hjem, dog uden at vide, hvad han egentlig skulle bruge sin tid på: ”Jeg flakkede lidt rundt og vidste ikke, hvad jeg skulle finde på. Jeg havde egentlig en idé om, at jeg skulle til udlandet og arbejde igen. Måske i hotelbranchen i Spanien. Derfor kørte jeg til Skagen for at arbejde på Ruths. Jeg skulle måske være der et år, så ville jeg få et fodfæste som hotelreceptionist og kunne måske søge videre til udlandet. Efter to år som receptionist var der en smart marketingmand her på hotellet, som fandt på, at jeg skulle køres i stilling som storyteller på Facebook. Jeg blev også koblet på nyhedsbrevet og hjemmesiden. Vi fik sparket godt gang i tingene med nogle gode historier. Det var rigtig spændende at promovere hotellet med mine historier,” forklarer han.

Jans tips til et godt ophold 2

”Vær opmærksom på, at i tidsrummet klokken 16-18 er børn tilladt i wellness – derfor er tempoet og lydniveauet lidt højere end normalt.”

Nåede ikke Kobberbrylluppet

Jan havde fundet sin hylde, hvor han kunne bruge sine evner til exceptionel service og storytelling til at skabe et endnu bedre ophold for de mange gæster – på trods af det glimrende match nåede han og Ruths dog ikke at fejre de 12,5 år som ægtepar: ”Det var en fantastisk tur og rejse. Ruths og jeg var gift i 12 år, inden jeg skred i 2020, før vi kunne holde Kobberbryllup. Coronapandemien gjorde det virkelig til et træls år. Den specielle situation gjorde, at jeg havde brug for luftforandring,” argumenterer han. Heldigvis var der ikke tale om en permanent skilsmisse, nok nærmere en separation. Jan har i hvert fald kun gode ting at sige om sin første tid med Ruths: ”Det var en fantastisk tid. Jeg kommer til i 2008, kun fem år efter Jørgen Philip-Sørensen overtog stedet. I den periode var det ikke givet, at der var fyldt med gæster hele året rundt. Jeg kan huske nogle enkelte dage, hvor vi ikke så en eneste gæst. I dag fylder vi hotellet med gæster på en almindelig torsdag i februar. Jeg ville i den grad ønske, at Philip-Sørensen kunne se hotellet i dag. Hans vision for hotellet er virkelig kommet til live. Han ville i den grad være stolt over hotellet.”

Jans tips til et godt ophold

3

”Mit yndlingsværelse på hele hotellet er værelse 7 på Strandhotellet, som jeg synes er meget undervurderet.

Nogle gæster kan godt være lidt tilbageholdende, fordi de gerne vil bo i Vesterhus, som hovedhotellet kaldes, men det passer så godt til større grupper og familier.”

Gode, gamle Ruths

Jan var draget sydpå mod Aarhus, hvor han fortsatte sit hverv som receptionist, og livet gik videre i Skagen og på Ruths. Den gamle cirkushest kunne dog ikke lade være med at vende tilbage til den gamle arena, bare lige for en enkelt sommer: ”I maj måned 2025 opstod der en mulighed for at vende tilbage til Skagen og Ruths. Bare lige for en sommer, sagde jeg. Jeg skulle lige se, om det stadig var den gode gamle Ruths, og det var dét. Der er blevet sat et rigtigt godt hold heroppe med Maria Bundgaard Christensen som ny direktør, så jeg er sikker på, at vi er på vej i den helt rigtige retning,” fortæller Jan. En hypotese, der blev sat på prøve i påsken 2026: ”Vores team i køkkenet og på gulvet skabte den bedste påske, vi nogensinde har haft. Stor kredit til køkkenchef Jack Cramer og restaurantchef Jacob Brink Lauridsen; vi havde sindssygt travlt, men man kunne ikke mærke det. Det får mig til at tro, at vi går en meget lys fremtid i møde,” spår Jan, der trods sin relativt unge alder allerede har forudset sin egen fremtid: ”Det ender nok med, at jeg stiller træskoene heroppe,” siger Jan Ludvigsen med et skælmsk smil.

SKAGEN KUNSTHUS

SKAGEN KUNSTHUS

SKAGEN KUNSTHUS

SKAGEN KUNSTHUS

SKAGEN KUNSTHUS

SKAGEN KUNSTHUS

MUSEUM OF MODERN ART MUSEUM OF MODERN ART

MUSEUM OF MODERN ART MUSEUM OF MODERN ART

MUSEUM OF MODERN ART MUSEUM OF MODERN ART

MUSEUM OF MODERN ART MUSEUM OF MODERN ART

MUSEUM OF MODERN ART MUSEUM OF MODERN ART

MUSEUM OF MODERN ART MUSEUM OF MODERN ART

Experience a world of modern art at Skagen’s new exciting museum and gallery. Showcasing works by iconic artists like John Kørner, Tal R, Asger Jorn, Picasso and Andy Warhol.

Experience a world of modern art at Skagen’s new exciting museum and gallery. Showcasing works by iconic artists like John Kørner, Tal R, Asger Jorn, Picasso and Andy Warhol.

Experience a world of modern art at Skagen’s new exciting museum and gallery. Showcasing works by iconic artists like John Kørner, Tal R, Asger Jorn, Picasso and Andy Warhol.

Experience a world of modern art at Skagen’s new exciting museum and gallery. Showcasing works by iconic artists like John Kørner, Tal R, Asger Jorn, Picasso and Andy Warhol.

Experience a world of modern art at Skagen’s new exciting museum and gallery. Showcasing works by iconic artists like John Kørner, Tal R, Asger Jorn, Picasso and Andy Warhol.

Experience a world of modern art at Skagen’s new exciting museum and gallery. Showcasing works by iconic artists like John Kørner, Tal R, Asger Jorn, Picasso and Andy Warhol.

Join our weekly tours or just relax in our cozy garden.

Join our weekly tours or just relax in our cozy garden.

Join our weekly tours or just relax in our cozy garden.

Join our weekly tours or just relax in our cozy garden.

Join our weekly tours or just relax in our cozy garden.

Join our weekly tours or just relax in our cozy garden.

See opening hours on our website

See opening hours on our website

See opening hours on our website

See opening hours on our website

See opening hours on our website

See opening hours on our website

Sct. Laurentii Vej 31, 9990 Skagen www.skagenkunsthus.dk

Sct. Laurentii Vej 31, 9990 Skagen www.skagenkunsthus.dk

Sct. Laurentii Vej 31, 9990 Skagen www.skagenkunsthus.dk

Sct. Laurentii Vej 31, 9990 Skagen www.skagenkunsthus.dk

Sct. Laurentii Vej 31, 9990 Skagen www.skagenkunsthus.dk

Sct. Laurentii Vej 31, 9990 Skagen www.skagenkunsthus.dk

@skagenkunsthus

@skagenkunsthus

@skagenkunsthus

@skagenkunsthus

Den spøgende Dahler

Fra den hyggelige historie om Jan og forholdet til Ruths, skal vi nu til noget helt andet. Det bliver måske en anelse uhyggeligt. Der er nemlig et spøgelse på spil på Ruths – i hvert fald, hvis man tager Jans ord for gode varer. Vi er tilbage i Salon 1, hvor Jan med en lidt alvorlig mine og sagte stemme starter sin historie: ”I 2017 havde vi en direktør, der hedder Peter Christian Jensen, og en oldfrue ved navn Dorthe. Under rengøringen af det store spejl ved gourmettoiletterne finder Dorthe en 2-krone, da hun kører fingeren over spejlets top. Her ved siden af spejlet ligger Salon 1, der blev lavet til en ryge-lounge, da Jørgen Philip-Sørensen dør i 2010. Under hans portræt stod der en skænk med en bronzestatue af kunstneren Kirsten Tofte Jensen oven på. På denne bronzestatue finder Dorthe også en 2-krone. Det sker flere gange rundt omkring i salonen. Dorthe går til Peter, vores daværende direktør, og spørger, om det er ham, der ligger 2-kroner rundt omkring for at tjekke hendes rengøring. Det var det selvfølgelig ikke. Peter fortæller så historien til mig, og jeg tænker straks på, hvad en 2-krone blev kaldt i gamle dage. En daler. Lige som vores norske sømand fra fortællingen om begyndelse på Ruths. Johan Olaf Dahler.

Det må være beskeder fra det hinsides med advarsler om kommende ulykker,” forklarer Jan, mens han går hen til de tre søjler i Salon 1, hvor der tidligere var en væg: ”Vi finder ikke flere 2-kroner og efter 8 måneder hæver gulvet sig her. Vi har fået en vandskade, der ødelagde gulvet og hele den gamle væg. Det var dét, vi blev advaret om. Historien slutter dog ikke her. Så sent som i efterårsferien 2025, er Emily og Emma fra receptionen oppe på værelse 70 for at lave en opredning. Pludseligt begynder den ene lampe at blinke. For sjov siger Emily: ”Stop så, Dahler”, og så stoppede lampen med at blinke. Det sidste, vi har hørt til spøgelset, var Langfredag, hvor hele hotellet var fyldt til randen med mennesker. En af mine opgaver som receptionist er at tjekke hotellet igennem løbende. Derfor finder jeg en 2-krone på vasken ude på badeværelset.

"Det må være beskeder fra det hinsides med advarsler om kommende ulykker.”

Jeg gik selvfølgelig til min direktør, Maria Bundgaard Christensen, og meldte, at nu var vi blevet advaret endnu en gang,” slutter Jan med et glimt i øjet. Så må tiden vise, om der er tale om en reel advarsel fra det hinsides, eller også er det bare Jans livlige fantasi. Fortsættelse følger, hvis Dahler vender tilbage med sine 2-kroner.

På Ruths tilbydes der to meget forskellige muligheder for at stille sulten med en gastronomisk oplevelse. Både i Okê og brasseriet bydes der på gastronomi fra øverste hylde, unik charme og en atmosfære, man sjældent glemmer – alligevel er der langt mellem de to udgangspunkter. Heldigvis kan manden bag det hele, køkkenchef Jack Cramer, sætte ord på, hvad man kan forvente de to steder.

Ruths Brasserie:

”Klassisk fransk brasserie, du skal forvente en masse mennesker, der sidder tæt. God stemning. Plads til husets vin, der er også plads til den helt store flaske. Dejligt varmt og lyt. Man kommer ind for at have en fest. Man kommer ind for at hygge sig. Man kommer ind for et måltid og en autentisk oplevelse af et levende brasserie. Et suverænt godt måltid af nogle af verdens bedste råvarer. Akustikken er autentisk og lyt, men det er en del af det. Edith Piaf fløjter rundt i højtalerne og tingene går rigtig stærk, men det er sådan et brasserie er tiltænkt. Man skal være klar over, hvad man går ind til. Det er helt det samme, hvis man besøger et brasserie i Frankrig. Folk tager ikke deres fineste tøj på og gør en stor ting ud af det. Et godt solidt måltid lavet af de bedste råvarer og styret af stærkt hold tjenere.”

Okê:

”Her skal man forvente en helhedsoplevelse, og man må gerne komme i sit fineste tøj. Okês menu er bestemt af sæsonen, som vi skifter fire gange om året. Et meget ambitiøst og tidskrævende projekt, både som kok og virksomhed. Det er de færreste restauranter, jeg kender, der vælger at rive menukortet over fire gange om året. Hele kortet arkiveres og erstattes. Snacks, brød, alt skiftes ud. Tjenerne og køkkenet skal læres op i en ny menu. En benhård proces, der er fuldstændig vanvittig, når man skal levere på dét niveau, vi skal levere på. Det kræver, at vi rammer den hver evig eneste gang. Det gælder også de fysiske rammer, der skal spille sammen med maden. Dekorationer, blomster, det hele. Hvis man kommer ind fire gange om året, så skal man gerne få en ny følelse og oplevelse hver gang. Om sommeren kører vi vegetarisk, til efteråret bruger vi vildtkød og alt godt fra skoven, til vinter flytter vi fokus på fisk og skaldyr, og slutteligt kører vi grøntsager i foråret. Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg ikke vil have nogle dogmer, jeg vil gøre, hvad jeg vil, og så alligevel så gør jeg det her. Det giver bare rigtig god mening i forhold til den kvalitet, vi kommer ud med. Kokkene bliver udfordret, og jeg får ny input og glæde. Der er en masse pres på hver gang, og vi er på kanten hele tiden, men produktet taler for sig selv.”

til CAFÉ INGRID

Denne sommer har Ruths tilføjet endnu et ben til den gastronomiske del af hotellet i form af Café Ingrid, der har til huse i Strandhotellet. Et projekt, der har været undervejs i nogle år med Jack Cramer som tovholder: ”Da jeg startede for 7 år siden på hotellet, var der en smørrebrødsbutik nede i Strandhotellet. Drevet af nogle forpagtere. Kvaliteten var ikke, hvor den skulle være, så det fik vi lukket ned. Behovet for at servicere vores gæster med brunch, smørrebrød og så videre var der dog stadig. Det skulle være på den rigtige måde – den eneste måde det kunne lykkes på var, hvis jeg selv gjorde det. Kvaliteten skal være i tråd med resten af hotellet. Alt skal være hjemmelavet og af højeste kvalitet. Så nu har vi åbnet Café Ingrid med delikatesse, afternoon tea, brødsalg, frokost og brunch,” forklarer Jack. En café i tråd med resten af de gastronomiske tilbud på hotellet – dog i nogle helt andre rammer: ”Når man sidder på den store terrasse ved Vesterhus om sommeren, så er der fest og glade dage. Nede på Strandhotellet kan man trække sig lidt mere tilbage i nogle hyggelige omgivelser og få en god kop kaffe og en kage. Det er lidt mere afsides, en lille oase.”

På Ruths er intet overladt til tilfældighederne – det gælder naturligvis også navnet på cafeen, der trækker tråde til hotellets lange og flotte historie: ”Når nu cafeen har til huse i Strandhotellet, så var det jo oplagt at kigge på historien dernede. Den tidligere ejer af Ruths, Jørgen Philip-Sørensen, startede faktisk med at købe Strandhotellet i 1979. I

mange år var det faktisk hans kone Ingrid, der drev hotellet. En dame, jeg har mødt rigtig mange gange. Hun er forbi hotellet 4-6 gange om året. Hun er et livstykke. En meget rar og flink dame.

Hun har naturligvis en masse følelser forbundet med Strandhotellet, så når jeg kommer og vil lave om på det hele og nedlægge hele baghaven, så bliver hun naturligvis lidt skeptisk,” fortæller Jack. Derfor skulle jorden gødes lidt, før Jack for alvor kunne gå i gang med projektet: ”Jeg satte mig ned og havde nogle lange samtaler med Ingrid om, hvordan tingene var dengang. Lige pludselig slår det mig, at der kun er et rigtigt navn til dette sted. Café Ingrid. Jeg var lidt nervøs for, hvordan hun tog imod det – heldigvis var hun meget positiv og beæret,” fortæller Jack.

Skabt af HISTORIEN KLAR TIL fremtiden RANGE ROVER Electric

Range Rover Electric lanceres til september.

Mere end 600 km rækkevidde, 800V-teknologi og opladning fra 10–80 % på ca. 25 minutter*. Med 850 Nm elektrisk moment og en vadedybde på op til 900 mm forener den elektrisk raffinement med ægte Range Rover-kapacitet.

Oplev den hos British MotorGroup og Terminalen Premium.

”Vi skal føre hotellet videre til de næste generationer”

Det er bestemt ikke uden respekt og ydmyghed for hotellets glorværdige historie, at Maria Bundgaard Christensen har indtaget det store kontor som CEO på Ruths – hun er dog ikke bange for at tage arbejdshandskerne på og sætte sit præg på tingene i tæt samarbejde med medarbejderne. Der er i høj grad tale om en holdindsats, hvor alle skal tage ejerskab for hotellet.

”Jeg er ikke bange for at løfte arven, men det bliver med respekt for hotellets historie og dem, der var her før mig.”

Hvis man skal sætte to ord på Marias første færd ud i erhvervslivet, må det være eventyrlysten og ambitiøs. Der gik i hvert fald ikke mange sekunder fra, at Maria blev myndig, til hun pakkede sine tasker og rejste ud i verden for at skabe en karriere i hotel- og restaurationsbranchen: ”Jeg er fra Nordjylland af, opvokset i Brønderslev og har dybe rødder her. Lige efter min studentereksamen rejste jeg til London. Jeg var lige blevet 18 år gammel. Jeg startede med at arbejde i Heathrow Lufthavn og så på en vinbar efterfølgende. Derefter tog jeg faktisk hjem, fordi jeg troede, at jeg skulle starte med at studere i Aarhus. Det var dog ikke den rette timing for mig. Livet som studerende passede ikke lige til mig på det tidspunkt,” forklarer Maria, der hurtigt fandt sin kuffert frem igen og drog på eventyr i stedet for at starte studie: ”Jeg rejste ud igen og endte på Mallorca, hvor jeg startede med at studere International Hotel Management på universitetet dernede. Det var den fedeste uddannelse. Der var tre restauranter på skolen, det første halve år af min tid på universitet brugte jeg i køkkenet. Jeg lavede ikke andet end at skrælle kartofler og rense blæksprutter, sådan husker jeg det i hvert fald. Efterfølgende var jeg også i lære som tjener. Jeg har altid brændt for denne branche. Helt tilbage fra Brønderslev, hvor jeg startede med at servere til konfirmationer og bryllupper som helt ung. Jeg har altid brændt for gæstekontakten. Det er lige meget, om jeg står på Ruths og snakker med gæster i uge 29, eller om jeg op-

træder i et kostume som maskotterne Lollo & Bernie på Gran Canaria foran en masse børn. Passionen og opgaven er den samme,” understreger Maria.

Med endt uddannelse og et flot diplom i bagagen kunne Maria for alvor starte sin karriere i branchen: ”Jeg fik job hos hotelkæden Jumeirah, der har rødder i Dubai, på Mallorca. Det vækkede min interesse for de rigtige store femstjernede hoteller. Kæder med standarder, som alle skal følge. Det havde jeg ikke oplevet før. Det var

rigtig spændende. Jeg var rent faktisk med til at åbne hotellet. Der kom et hold fra Dubai og skulle lære os europæere op. Det skaber nogle specielle bånd at åbne og drive sådan et stort hotel. Vi er en gruppe fra hotellet, der rent faktisk stadig mødes engang i mellem. Det er ikke så længe siden, at jeg havde besøg af flokken, selvom det er 15 år siden vi arbejdede på hotellet,” forklarer hun. Det var dog ikke kun arbejde og uddannelse for unge Maria i Spanien. Hun fandt sig også en ægtemand på Mallorca.

Et studie i kulturforskelle

Tilfældighederne ville, at Maria skulle videre til en ny udfordring i sin karriere – sproget kunne hun tage med sig, men hun skulle alligevel blive mødt af en hel ny og anderledes kultur, der ændrede hendes syn på blandt andet Danmark: ”Hotellet var lukket ned for sæsonen, og så mødte jeg en gammel klassekammerat fra universitet. Hun spurgte, hvad jeg lavede, og om jeg ikke kunne tænke mig at komme til Den Dominikanske Republik i Caribien. Her kunne man arbejde hele

Skabt af natur. Formet til dig.

Den rigtige stemning begynder i materialet og det gode håndværk

Når du vælger natursten til køkken, bad eller facade, vælger du et materiale med tyngde, styrke og karakter. Hver overflade er unik og skabt til at holde – både i udtryk og funktion.

Hos Stenkjær arbejder vi med respekt for materialet og forståelse for rummet. Vi udvælger, tilpasser og monterer med fokus på både detaljen og helheden. Uanset om der er tale om natursten eller keramik, sørger vi for, at materialet får lov til at sætte retningen.

STKJAER.DK

året rundt og ikke kun i højsæsonen som på Mallorca. Her fik jeg et job som kvalitetsdirektør på tre hoteller med 800 værelser på hvert hotel. Det var en hel anden kultur, som jeg skulle tilpasse min ledelsesstil til. Det var ikke uden udfordringer. Det var ikke alle medarbejdere, der mødte på arbejde dagen efter de fik løn, så det skulle jeg lige lære at navigere i. Det var den fedeste oplevelse. Der voksede jeg både som professionel og som menneske. Jeg lærte også at sætte pris på, hvad vi har i Danmark. Der er mange ting, vi tager for givet. Der var jeg et par år, og så blev jeg headhuntet til en kæde med 14 hoteller,” fortæller Maria. Et job som assisterende driftschef, der ændrede karakter med indtoget af coronapandemien og de medfølgende konsekvenser: ”Under coronapandemien mistede kæden en masse penge, et tal i omegnen af 75 millioner dollars. Derfor blev jeg flyttet til events for at øge indtjeningen og vinde det tabte tilbage. Kæden dækkede Spanien, Den Dominikanske Republik, Jamaica og Mexico, så jeg rejste rundt og arbejdede med de forskellige hold af medarbejdere. Det var utrolig spændende. I starten foregik det online, da vi åbenlyst ikke kunne mødes. Vi lykkedes dog alligevel med at øge indtjeningen med omkring 200 %.”

For første gang i 20 år

Karrieren buldrede derud af for Maria – det ene job tog det andet og passet var efterhånden fyldt til randen med eksotiske stempler. Det hele kørte på skinner lige indtil Maria blev ramt af en helt ny følelse: ”For første gang i 20 år fik jeg hjemve. Jeg ville gerne være så tæt på min familie i Nordjylland som muligt. Derfor fik jeg et job hos Bühlmann koncernen på lufthavnshotellet i Aalborg. En lidt mindre

skala, end hvad jeg havde været vant til, men jeg skulle også have mit første voksenjob i Danmark. Jeg skulle lige lære tingene at kende. For eksempel det flade hierarki, vi har i Danmark. Jeg skulle lige vænne mig til, at når vi skulle udvikle på nogle ting ved at ændre nogle procedurer, så skal hele processen forklares for medarbejderne. De skal vide, hvorfor vi gør det, og hvorfor det er godt for virksomheden og gæsterne. I udlandet giver man en ordre, og så følger medarbejderne den. Der er ikke noget i vejen med den danske model, det kræver bare en anden ledelsesstil,” pointerer hun. På trods af de store strukturelle forskelle ser Maria alligevel store ligheder mellem de unge generationer på tværs af landegrænser: ”De nye generationer minder faktisk meget om hinanden i alle lande. Hvad der driver dem, hvordan man leder dem, og hvad de sætter pris på. Det er måske fordi de ser de samme ting på Facebook, Instagram og YouTube, men for mig er der mange sammenlignelige punkter. Selvfølgelig er der visse forskelle fra det ene til det andet land, men jeg ser rigtig mange ligheder. En slags globaliseret generation.”

Med skiftet fra den globale hotelscene til den danske ditto skulle Maria også gøre sig bekendt med det danske system, hvor der er en anelse flere regler at holde styr på: ”Vi har rigtig mange regler i Danmark. I hvert fald i forhold til udlandet. I starten var jeg meget opmærksom på at følge reglerne, så jeg ringede tit til HR-afdelingen for at få styr på lovgivningen. Hvad må man, og hvad må man ikke. Jeg ville naturligvis gerne beskytte virksomheden og medarbejderne, så der skulle være styr på lovgivningen,” understreger hun. Ef-

”Da jeg kom hjem, sagde jeg til min mor: Giv mig fem år, så er jeg direktør på Ruths.”

ter Maria havde fundet fodfæste i den danske arbejdskultur og fået det bureaukratiske system ind under huden, kunne hun for alvor tage fat og sætte sit præg på tingene med en ny stilling som direktør på Hotel Randers, der ligeledes er en del af Bühlmann koncernen. På trods af den fine fremgang på dansk jord var der alligevel noget andet, som lå og rumsterede i hovedet på hende: ”Da jeg kom hjem, sagde jeg til min mor: ”Giv mig fem år, så er jeg direktør på Ruths.” Jeg har altid fulgt hotellet, også selvom jeg boede i udlandet, og det er jo et meget spændende sted. Især for en nordjyde. Jeg ville ikke skifte til hvilket som helst hotel. Jeg havde det godt hos Bühlmann, hvor jeg fik en masse muligheder for at udvikle mig selv og forretningen. Når Ruths ringer, så er det once in a lifetime, så der var ikke så meget tvivl.”

Gå til opgaven med ydmyghed

En yderst imponerende manifesteringsevne og hårdt arbejde, som leverede en chance, der var for god til at sige nej tak til. Jobbet kom dog ikke uden årvågenhed og et medfølgende pres: ”Jeg tror, det er de færreste virksomhedsledere,

”Passionen og opgaven er den samme. Det er lige meget, om jeg står på Ruths og snakker med gæster i uge 29, eller om jeg optræder i et kostume som maskotterne Lollo & Bernie på Gran Canaria foran en masse børn.”

der dagligt bliver spurgt ind til virksomhedens strategi og om de nu er den rette til jobbet, men sådan er det på Ruths. Der er et stort pres for at levere. Mange spørger ind til, hvad jeg har lavet før og siger, at det er nogle store sko, jeg skal fylde. Jeg er til eksamen hver dag,” forklarer Maria. Et forventningspres, som hun har ballasten og personligheden til at håndtere med ophøjet ro: ”Jeg mener, at jeg har fagligheden i orden til at fylde skoene og drive hotellet frem ad. Jeg har stor erfaring at trække på, og jeg har været mig selv 100 % gennem forløbet. Jeg er selvsikker og har tiltro til mine evner – men det er også med ydmyghed, at jeg går til opgaven. Hvis folk har brug for at vide, hvilken baggrund, jeg har, så er det ikke noget problem for mig. Hvis det giver folk ro i maven om, at jeg har erfaringen og evnerne til jobbet, selvom jeg er 20 år yngre end de to direktører inden mig, så er det fint med mig. Jeg er ikke bange for at løfte arven, men det bliver med respekt for hotellets historie og dem, der var her før mig.”

Heldigvis ligger hele opgaven ikke kun på direktørens skuldre – alle medarbejdere på Ruths skal løfte deres del af opgaven: ”Vi har alle sammen en fælles mission om at føre hotellet videre uden at glemme, hvor vi kommer fra. Jeg arbejder meget med, at alle medarbejdere skal tage ejerskab for hotellet. Det var

ikke Tom Boyes hotel, og nu er det ikke mit hotel – det er Ruths. Det skal være en god oplevelse for alle gæster, uanset hvem man møder. Det skal ikke kun være mig, Jack Cramer og Jacob Brink Lauridsen man møder. Jeg synes også, vi lykkes med det. Jeg er ekstremt privilegeret over at have sådan et hold. Det er vanvittigt så meget alle brænder for det. Fagligheden er i top og holdånden er stor. Det afspejles også i tildelingen af en Michelin-stjerne til Okê – det er en blåstempling af indsatsen indtil videre,” vurderer hun.

Klar til de næste generationer

I skrivende stund har Maria været direktør for hotellet i godt et år – derfor er tiden moden til en status på starten af livet som hoteldirektør, hvor hun næsten kun har mødt åbne arme: ”Det har været helt fantastisk. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af holdet på hotellet. Vi har fundet hinanden hurtigt. Det samme med stamgæsterne. Når de lige har set mig an og stillet et par spørgsmål, så har alle virkelig taget godt imod mig. Jeg føler mig så godt taget imod; man bliver hurtigt accepteret i flokken,” beretter Maria. Med den godew start i bagagen er hun da også klar til at kigge mod fremtiden og hvordan hun og holdet bag hotellet sikrer fremtiden: ”Vi skal forny os digitalt og teknologisk. Vi er i fuld gang med en rebranding af hotellet med et nyt æstetisk udtryk, der bliver foldet ud på en ny hjemmeside, som kommer til efteråret 2026. Vi skal føre hotellet videre til de nye generationer, så vi hele tiden er relevante. Det bliver naturligvis med respekt for hotellets lange historie, og hvad vi kommer fra. Folk rejser mere og mere, så det er vigtigt, at vi hele tiden er relevante for gamle og nye gæster,” slår Maria Bundgaard Christensen fast.

HÅNDLAVEDE SMYKKER

Unikke smykker skabt i samarbejde med dig • Reparation af smykker • Stort udvalg af smukke ædelsten

Isætning af sten • Specialdesignede vielsesringe • Upcycling af gamle smykker

Øresmykke
Ørestik

Rhubarb SOU R

Ingredienser

4 cl Geranium Gin

2 cl rabarbersirup

1,5 cl citronsaft

1 cl æggehvide

Fremgangsmåde

• Hæld alle ingredienser i en shaker

• Luk shakeren forsvarligt

• Shake i 10-12 sekunder

• Åbn shakeren og tilføj isterninger

• Luk shakeren og shake 10-12 sekund yderligere

• Hæld shakerens indhold gennem en strainer i et højstilket glas

• Pynt eventuelt med stykker rabarber eller en lille blomst

To mænd af næsten samme støbning

”Vi vil begge to frem i verden”

Forklarer restaurantchef Jacob Brink Lauridsen om samarbejdet med køkkenchef Jack Cramer –et forhold bygget på gensidig faglig respekt og en fælles mission om at skabe det bedste kysthotel i Danmark. En mission, der er rigtig godt på vej til at lykkes, blandt andet takket være den store talentmasse, hotellet tiltrækker i disse dage.

I januar 2025 tilføjede Ruths endnu et velrenommeret navn til deres voksende stab af sværvægtere og lysende talenter – ind kom Jacob Brink Lauridsen direkte fra den københavnske madscene, hvor han tidligere har betrådt nogle af de fineste gulve i branchen – Alchemist, Restaurant Taller, Molskroen og Noma. Som så mange gange før skulle Jacob indgå et tæt samarbejde med en af landets bedste kokke; denne gang i form af Jack Cramer. En kombination med risiko for gnistrende konflikter og flyvende tallerkner vil nogle måske antage – det kunne dog ikke være længere fra sandheden: ”Det har været nemt at starte samarbejde med Jack. Vi er ikke af helt samme støbning, men det er tæt på. Vi vil begge to gerne frem i verden. Vi har stor respekt for hinandens arbejde og personligheder, så vi har ikke råbt og skreget ad hinanden som folk måske tror,” beretter Jacob, mens Jack bryder ind: ”Vi har mange af de samme værdier, så det gør tingene nemmere. Vi har haft en fælles mission fra starten af, og det er at blive det bedste kysthotel i Danmark. Vi vil også gerne skabe det bedst mulige hold, og det er vi ved at opbygge. Jacob har gjort det suverænt, hvad det angår. Gulvsiden er om noget kommet med på samme niveau som køkkenet. De overhaler os snart, hvilket har været en fryd at være en del af,” fortæller Jack.

En fælles indsats, hvor linjerne mellem de to lederes ansvarsområder og indsatser kan virke en anelse slørede for det utrænede øje. Det er i hvert fald forbundet med nogle misforståelser omkring arbejdsfordelingen, hvis man spørger Jacob: ”Mange tror, at Jack laver al maden, og jeg tager tallerkenen og går med det ned til bordet. Det kunne ikke være mere skævt. Vi har begge to holdninger til, hvad der sker på hver side af klappen mellem køkkenet og restauranten. Vi ser det som en helhed. Jack har lige så mange holdninger til, hvordan vi serverer, og jeg har lige så mange holdninger til, hvordan maden ser ud eller smager. Vi har så mange års af fælles erfaring at trække på, så det er en fælles indsats,” fortæller Jacob. En holdning, som Jack heldigvis bakker op om: ”Det er hele vejen igennem en fælles indsats. Det er klart, at vi hver især har vores ekspertiseområder, så vi støtter hinanden. Jeg har tillid til, at Jacob styret gulvet som han skal. Nogle gange kommer jeg med enkelte input, men det er ikke mange. Det er slet ikke nødvendigt, det har han fuldstændig styr på.”

Et boldspil af idéer og koncepter

Med rollefordelingen mellem de kapaciteter på plads kan vi nå et spadestik dybere i fortællingen om, hvordan de to samarbejder om at skabe gastronomiske oplevelser for hotellets mange gæster: ”Når Jack har en idé, er det mit job at føre min del ud i verden. Det er mig og holdet af tjenere, der skal præsentere maden for gæsterne. Hvis Jack står og laver mad med pincet ude i køkkenet, så går det ikke, at vi serverer med hængerøv og slatten attitude. Vi skal matche hinandens idéer og tanker, så gæsterne får en helhedsoplevelse. Vi er ikke to forskellige hold, der dribler med hver sin bold,” pointerer Jacob. På trods af det tætte sammenspil og de flydende linjer er der alligevel en nogenlunde fast rækkefølge på visse ting: ”I udviklingsfasen kommer menuen først og så vinen bagefter. Det betyder dog ikke, at Jack ikke kan bidrage med input på drikkevarer. Når man skal sammensætte mad og drikkevarer, er kunsten ikke kun at komplementere. Det er kedeligt at altid gå efter noget, der passer sammen. Hvis man har en ret, der måske mangler lidt salt, og man ikke vil tilføje mere salt til selve retten, så kan man finde det i vinen. På den front har Jack smagsløg, der er 100 % bedre end alle andre, så det ville være sindssygt af mig ikke at inkludere ham og bruge hans kompetencer.

”Vi har to forskellige stilarter at lede på, hvilket jeg tror er en styrke. Det er ingen hemmelighed, at Jack er lidt mere direkte, end jeg er.”

Det ville ikke være godt for hverken vores samarbejde eller gæsterne,” forklarer Jacob. Det er naturligvis ikke kun maden og vinen, der overlapper de to afdelinger – Jack og Jacob deler på visse punkter også lederansvar for den samlede personalegruppe i restauranterne: ”Vi har begge to god forståelse for hinandens afdelinger og har været ledere i enormt mange år. Jeg tror mere, at personalet ser os som de overordnede ledere. Så er det klart, at når service kører i restauranterne, så har jeg gulvet, og Jack har køkkenet. Hvis den ene ikke er på vagt, så dæk-

ker vi ind for hinanden og sørger for, at alle holder niveau,” fortæller Jacob. På trods af det delte ansvar er der stadig divergens i de to lederes stil, når det kommer til håndtering af personale: ”Vi har to forskellige stilarter at lede på, hvilket jeg tror er en styrke. Det er ingen hemmelighed, at Jack er lidt mere direkte, end jeg er. Jeg er måske lidt mere diplomatisk. Det fungerer rigtig godt. I køkkenet er der ikke så meget tid til at fedte rundt med tingene. Personalet i køkkenet er bedre til, at tingene kører bang, bang, bang. Mit personale af tjenere er mere blandet, så

jeg skal også lede på mange forskellige måder,” forklarer Jacob, som også tilpasser sin ledelse efter årstiden – der er nemlig stor forskel på vinter og sommer på Ruths: ”I løbet af vinteren er jeg tættere på mit hold, og tingene kører lidt mere løst. Når vi rammer sommeren og de travle perioder, så bliver jeg nødt til at stramme grebet. Det er en nødvendighed. Om vinteren har jeg måske 25 ansatte, så der glider tingene lidt lettere. Om sommeren er vi måske oppe på 120 ansatte, så det siger sig selv, at det skal køres strammere,” pointerer Jacob.'

Fra den gamle skole

Med status som sværvægtere i branchen kan man roligt sige, at Jack og Jacob har været igennem møllen flere gange end de fleste. De har set og hørt det hele flere gange før, hvilket giver anledning til refleksion over udviklingen i branchen og ikke mindst deres egen udvikling som ledere: ”Vi kommer begge to fra den gamle skole, hvor kommunikationen er kort og præcis, når tingene

spidser til for at nå i mål. Det skal den være i begge afdelinger. Vi kan ikke holde fællesmøde hele tiden, når vi skal levere konstant. Hver tallerken tæller. Vi skal score mål hver evig eneste gang. Når det så er sagt, så har vi jo ændret os meget som ledere inden for de sidste 10 år. Ellers havde vi ikke nogen medarbejdere. Det har været sundt også for mig. Vi skulle ændre den måde, vi så og behandlede unge mennesker på. De er

støbt af noget andet i dag,” argumenterer Jack, der har fundet en blødere side af sig selv frem i sin ledelsesstil: ”Jeg bruger meget mere tid i dag på at sidde og snakke med mit personale om private problemer og alt muligt andet, end jeg nogensinde har gjort. Det har jeg ikke noget imod, jeg kommer også tættere på dem, men der skal være en grænse. Det er stadig en seriøs arbejdsplads,” slår Jack fast.

”Vi

kommer begge

to fra den gamle skole, hvor kommunikationen er kort og præcis, når tingene spidser til for at nå i mål."

En UNIK

måde at opbevare vin på

Opbevaring af vin

Vi tilbyder en revolutionerende måde at opbevare vin på. Der er næsten ingen grænser for, hvordan du kan sammenstykke din nye vinkælder fra WineWell.

En udvikling som Jacob på den anden side af bordet også kan genkende hos sig selv: ”Det er et andet job for mig nu, end da jeg startede sidste år. Jeg blander mig i alt. Jeg har også differentieret min ledelsesstil alt efter, hvem jeg har med at gøre. Der er markant forskel på en 60-årig tjener, der har været med i en livsalder, og en nyuddannet tjener, som har fået sit første job. Alle skal forstå, hvad jeg gerne vil. Det er klart, at jeg bliver nødt til at sætte foden ned nogle gange, men jeg er blevet mere rummelig. For år tilbage var jeg mere stram i min stil. Vi er så mange ansatte, så jeg prøver at være en paraply, der varetager, hvad der er bedst for hotellet som helhed. Det er der både tid og plads til, fordi jeg har nogle dygtige folk ved siden af mig. Min højre hånd, Louie Grabowski, er vanvittig dygtig. Han tager mange af de opgaver, jeg ikke er god til. Han giver mig plads til, at jeg kan gøre det, jeg er god til,” forklarer Jacob.

Tiltrækker større profiler fra hele verden

Det er heldigvis ikke kun blandt tjenerne, at der kan berettes om en stærk talentmasse. Det samme oplever Jack i køkkenet, der nærmest bliver bestormet fra alle afkroge af verden med håbefulde talenter, som ser store perspektiver i at arbejde på Ruths: ”Vi er begyndt at få flere udenlandske kokke. Det vidner om den høje kvalitet på hotellet. Vi tiltrækker større og større profiler. Vi har folk fra Israel, Filippinerne og Italien ude i køkkenet. Vi har folk, der har arbejdet på Geranium i København. En restaurant med tre Michelin-stjerner. Det er flot, at vi kan tiltrække folk fra København og andre storbyer i verden,” fortæller Jack, der selv har undret sig over, hvordan kokke fra den anden side af kloden finder frem til Ruths i Skagen:

”Jeg har spurgt dem, hvordan de har fundet frem til os. 9 ud af 10 gange har de set vores Instagram-profil og synes, det ser godt og lækkert ud.

”Niveauet heroppe er sindssygt højt. Jeg blev overrasket over niveauet på madsiden, da jeg startede på hotellet.”

Vi hungrer efter folk i branchen. Alle leder efter godt personale. Vi kan ikke finde de rigtige hænder. Lige pludselig begynder verden at åbne sig for os. De kommer nede fra Sri Lanka og Filippinerne til sådan et sted her. Det er ikke ret mange steder, der kan tiltrække samme talentmasse globalt,” forklarer Jack.

En ny virkelighed for hotellet, der kan tilskrives det niveau, som lægges for dagen, mener Jacob: ”Niveauet heroppe er sindssygt højt. Jeg blev overrasket over niveauet på madsiden, da jeg startede på hotellet. Det tiltrækker dygtige kokke fra øverste hylde. De kan arbejde over hele verden i dag, og de vælger at komme her. De ved godt, at det er en investering i deres fremtid at arbejde for en køkkenchef, der kan fordre et så højt niveau. De kommer her for at kunne sige, at de har arbejdet på Ruths, hvilket beviser, at niveauet er latterligt højt. Folk kommer ind med erfaring fra hele verden, og det gør, at vi udvikler os hele tiden. Tilgangen af andre kulturer kan give os et nyt syn på tingene og andre måder at arbejde på. Det holder os skarpe og giver noget kant. Det er kedeligt, hvis alle kommer fra Aalborg eller Aarhus. Det er meget dedikerede mennesker, der kommer til os. De har én mission i livet og den vil de for alt i verden fuldføre. De arbejder, indtil de er i mål, og det er rigtig godt for hotellet.”

Et perspektiv, der bakkes op af køkkenchefen: ”De folk, vi får ind har kvaliteten, så deres nationalitet er ligegyldig for os. De sætter deres liv af til det. De flytter herop og skaber et liv sammen med deres familie. De fortæller tit om, at deres liv har ændret sig gevaldigt. Lønpakken er noget andet end de er vant til, og de har mange muligheder. De finder en stor glæde og lykke i at være, og det skinner igennem på arbejdspladsen,” fortæller Jack.

”At modtage vores første Michelin-stjerne er en helt særlig ære.”

En særlig ære

Jack og Jacob kan efterhånden sætte flueben på rigtig mange punkter på deres liste, der skal gøre Ruths til Danmarks bedste kysthotel – på den gastronomiske side nåede projektet en foreløbig kulmination den 1. juni 2026 med tildelingen af en Michelin-stjerne: ”Hvis man vil være blandt de bedste, så følger Michelin-stjerner også med. At modtage vores første Michelin-stjerne er en helt særlig ære – og resultatet af et målrettet arbejde, vi har været dedikerede til siden 2021. Vores tilgang er konsekvent og bygger på et stærkt team, hvor kvalitet og ambition er fælles drivkraft. Stjernen er en tydelig anerkendelse af den passion, præcision og dedikation, vi lægger i alt, hvad vi gør, og det betyder enormt meget for hele holdet,” forklarer Jack. En holdning, der i høj grad deles af restaurantchefen: ”Michelin-stjernen er en stor anerkendelse – først og fremmest af den dedikation, hele holdet lægger hver dag. Gæsternes glæde er vores største drivkraft, og det er et fælles arbejde på tværs af både restauranten og Ruths at skabe den særlige oplevelse, der kendetegner et besøg hos os.”

VELKOMMEN HOS MENY SKAGEN

Hos din lokale MENY får du alt det, du forventer – og lidt til. I MENY finder du inspiration til god mad, både til hverdag og fest. Vi ved, at Skagen tiltrækker livsnydere fra hele landet – derfor har vi fokus på at levere velvære og forkælelse på alle fronter. Du kan finde et bredt sortiment af kvalitetsvine til ganen i vores store vinafdeling, hvor der er noget for enhver smag. Hvis det er sulten, der skal stilles, så kan du gå på opdagelse hos vores egen slagter, delikatesse og bageri.

Vi hos Meny Skagen har fået Skagen Frisk med på holdet. De er klar med friske produkter af højeste kvalitet. Her vil du kunne finde alt fra frisk fisk, skaldyr og kaviar til lune sandwiches. En god købsoplevelse skal efter vores mening indeholde lidt af det hele, og derfor har vi lavet den slags butik, vi gerne selv vil handle i.

Tak for et fortsat godt samarbejde til hele holdet på Ruths Hotel.

Danske råvarer forvandles til cocktails af højeste kvalitet

Bag hotellets nye, flotte bar står Kalle Riknagel med ansvaret for at levere oplevelser og cocktails af højeste kvalitet. Det er ikke kun de fysiske rammer i baren, der har været igennem en udvikling – den nye barchef har også skullet lægge vægt på fagligheden i forhold til at udvikle saft, mocktails og juice til Okês menuer i samarbejde med køkkenchef Jack Cramer, der i høj grad har været med til at udvikle og udfordre Kalles smagspalette.

På Ruths kan man godt kalde baren for hotellets hjerte og samlingspunkt. Her forbindes receptionen med de to restauranter – man kan ikke undgå at komme forbi baren, der oftest summer af god stemning og liv. Et miljø, der indbyder til, at man bliver hængende lidt længere. En af de dygtige bartendere, man kan møde bag baren, er Kalle Riknagel, der i oktober 2025 startede som assisterende barchef med fokus på at bringe ny kreativitet til barens udtryk. Der gik dog ikke længe, før omstændighederne rykkede ham en tand op i hierarkiet: ”Jeg startede på Ruths, fordi den tidligere barchef havde brug for en højre hånd, der kunne bidrage til de kreative processer med udvikling af cocktails, mocktails, saft og juice. Derfor startede jeg som assisterende barchef. Der gik dog kun et par uger, så fik barchefen tilbudt et job, han ikke kunne sige nej til. Derfor overtog jeg hans job som barchef,” forklarer Kalle. En rolle, der dog ikke er fremmed for den unge nordjyde – han har trods sin unge alder tidligere bestridt titlen som barchef flere steder: ”Jeg har tidligere været barchef på Peak 12 i Viborg. Jeg var også i København i en kortere periode for at opstarte en bar. Jeg har altid haft en

stor interesse for det kreative aspekt af arbejdet. Jeg vil meget gerne sætte mit eget præg på tingene og ikke kun lave de klassiske cocktails som alle kender. Det skinner også igennem på hotellet. Vi kører med et sæsonpræget kort med mere unikke cocktails. Det giver mig virkelig blod på tanden at få lov til at udforske og udfordre,” erklærer han.

Ikke nok med, at Kalle lynhurtigt skulle omstille sig til at lede baren – han skulle også være med til at designe hotellets nye bar, der blev ombygget i januar 2026: ”Der er allerede sket sindssygt meget. Den helt store ting er vores nye, lækre bar, der er tre gange så stor som den gamle. Jeg blev sat sammen med et hold designere i København, der skulle hjælpe os med at designe og bygge baren. Vi startede med formen og de ting, der skulle være i baren, som kaffemaskine og fadølsanlæg. Ellers havde jeg helt frie hænder til at gøre, hvad jeg ville. En skræddersyet bar helt efter mine tanker og ønsker. Stor kredit til mine ledere, der har givet mig frie tøjler i denne proces. Jeg har lært sindssygt meget af det,” fortæller Kalle, der også allerede har

sat sit præg på bemandingen i baren:

”Jeg har også allerede været med til at ansætte fire nye bartendere. Det er ekstremt fedt at være med til at sætte sit fingeraftryk på tingene. Det hele går rigtig hurtigt heroppe på hotellet, det gælder bare om at følge med og bidrage til den positive udvikling.”

Kunne lige så godt sidde i New York eller Berlin

På Ruths er den unikke stemning, der hersker på hotellet, blandt andet en af de afgørende faktorer for et godt ophold. En stemning, der naturligvis ændrer sig alt efter, hvilken tid på året man besøger hotellet – man kan dog altid være sikker på, at Kalle og hans kollegaer i baren står klar til at løfte stemningen med et lille glas eller to: ”Når man får cocktails på hotellet, så skulle man gerne have følelsen af, at man lige så godt kunne sidde på en cocktailbar i New York, London eller Berlin. Vores cocktails skal være katalysator for den gode stemning, og de skal være af international klasse, men af hovedsageligt danske råvarer. Vi hader at sige nej, så vi kan lave næsten alt til vores gæster. Der er mange, der ikke kender vores signatur cocktails, så vi skal være gode til at vejlede vores gæster, så de får serveret det helt rigtige til deres behov. Det kan være, at gæsten har lyst til noget med jordbær, så sætter vi noget sammen ud fra dette ønske. Vi har altid ja-hatten på,” forklarer barchefen. Man kan da også roligt slå fast, at gæsterne i baren ikke kommer til at køre sur i udvalget af drinks og cocktails – der bliver nemlig løbende skiftet ud på kortet, så man som gæst i baren altid kan prøve noget nyt: ”Vi er meget sæsonpræget,

hvilket betyder, at vi skifter kort hver tredje måned. Lige nu er vi ved at forberede vores sommerkort, så det er alt, hvad jeg forbinder med den danske sommer.”

Også uden alkohol

En af tidens helt store tendenser er alkoholfrie alternativer, der giver mulighed for at gå ud at spise uden at skulle føle sig presset til at drikke alkohol. En udvikling, der blandt andet kan aflæses i salget af alkoholfri øl – ifølge Bryggeriforeningen drak danskerne lige knap 10 millioner liter alkoholfri øl i 2025,

” Lige nu er vi ved at forberede vores sommerkort, så det er alt, hvad jeg forbinder med den danske sommer.”

hvilket er fem gange så meget som i 2014. Det er da heller ikke fordi det er nyt med alkoholfri alternativer på Ruths –man kan dog roligt sige, at Kalle har været med til at sætte ekstra skub på udviklingen: ”Det er blevet mere og mere moderne alkoholfrie alternativer til dem, der ikke vil have en fuld vinmenu for eksempel. Det kan være, at man ikke har lyst til alkohol, eller man måske skal køre bilen hjem. Derfor tilbyder vi juice, mocktails og saft til gæsterne i baren og i Okê, vores gourmetrestaurant. Det betyder også, at vi laver en helt ny menu hver gang Okê skifter menu, som de gør fire gange om året. Når der skal skiftes menu, sætter jeg mig sammen med køkkenchefen Jack Cramer, der forklarer den nye menu og

hvilke smage, der bliver inkluderet. Ud fra menuen laver jeg så 10-12 forskellige opskrifter på saft, mocktails og juice, som vi smager på sammen med maden, så vi kan justere på de forskellige parametre,” forklarer Kalle, der i den grad er blevet udfordret i samarbejdet med den legendariske køkkenchef: ”Vi kommer igennem alle mulige skøre ting, jeg aldrig har arbejdet med før. Det lærer jeg ekstremt meget af. Lige nu arbejder vi med en ret

af ost med brødcroutoner, urtebed og fintsnittet asparges. Så er min opgave at identificere, hvad retten mangler, hvilket godt kan være svært, fordi alt maden smager virkelig godt. Til denne ret kom jeg i tanke om, at man ofte får marmelade til sådan et ostebord, så jeg er i gang med at lave en saft på solbærpuré med hvid balsamico og ristet kakao,” forklarer barchefen.

Stærke rollemodeller

På trods af det høje tempo og de store ambitioner på hotellet, så har Kalle heldigvis nogle stærke rollemodeller at støtte sig op ad i form af hotellets to store gastronomiske profiler: ”Jeg lærer rigtig meget af at lave de her menuer i samarbejde med Jack Cramer. Han har en helt unik evne til at sammensætte smag. Da vi startede samarbejdet, var han meget åben for at hjælpe mig godt i gang. Jeg sagde, at jeg nok ville komme med en del spørgsmål i starten, da jeg ikke var vant til at arbejde på den måde. Det grinte han lidt af og sagde, at det skulle jeg bare gøre. Jeg har også et rigtig godt samarbejde med restaurantchefen Jacob Brink Lauridsen. Det er ham, jeg sparrer med i hverdagen på godt og ondt. Han har ekstremt meget erfaring og har arbejdet mange vilde steder – det har givet ham rigtig meget erfaring. Han kommer med nogle virkelig gode input. Det kan være at vende servietterne i baren, så det ser pænt ud, når gæsterne kommer gående fra receptionen. Sådan nogle småting har han øje for. Han har oplevet det meste, så han har som regel en løsning på hånden. Jeg ser ham som en rollemodel i forhold til mit arbejde med værtskab og ledelse,” understreger han.

” Vores cocktails skal være af international klasse, men af hovedsageligt danske råvarer.”

En sagnomspunden sommer

I skrivende stund har Kalle været ansat på hotellet i 8 måneder, hvor der er sket lidt af hvert – han er blevet forfremmet, han har designet den nye bar, og han har kastet sig ud i at lave saft, juice og mocktails i samarbejde med en af Danmarks bedste kokke. Der er dog stadig i hvert fald én ting, han ikke har prøvet på Ruths: ”Jeg glæder mig ekstremt meget til at opleve sommeren heroppe. Det er min første sommer, og jeg har kun hørt om det fra kollegaer, der beskriver hver dag som en fest. Der skulle være rigtig god gang i den med flere hundrede glade gæster, der hygger sig. Det bliver fedt at sørge for, at gæsterne får gode drinks og cocktails. Det bliver også spændende at opleve sommeren generelt i Skagen, der åbenlyst er kendt for at levere en rigtig god sommer,” forklarer Kalle Riknagel forventningsfuldt.

S teen J ørgen S en e L Kompetent og professionel service

Teknik entreprenør · Elektriker · Solcelleanlæg · Varmepumper · El service

Østre Standvej 6, 9990 Skagen

Tlf.: +45 96 79 10 00

Email: mail@sj-el.dk

Se mere på: www.sj-el.dk

Siden 2020 har Steen Jørgensen El-service været garant for kvalitetsarbejde til fornuftige priser inden for el-service til både erhverv og private. Virksomheden råder over 10 medarbejdere fordelt på 8 biler og er derfor i stand til at varetage store og små opgaver. En af de mange virksomheder, Steen Jørgensen El-service samarbejder med er Ruths Hotel: ”Vi har samarbejdet med Ruths Hotel i mange år efterhånden. Vi var blandt andet med til den store renovering i 2020, hvor vi installerede et helt nyt el-system i hovedbygning, så det var opdateret og af højeste standard.

For nylig var vi også med til at renovere baren i Pejsestuen, hvor vi opdaterede den eksisterende belysning og etablerede en masse LED-lys. Vi er deres faste samarbejdspartner på alt, hvad der hedder el, så vi er ofte forbi for at sikre os, at alt kører som det skal,” forklarer indehaver Nikolaj Houkjær Vejrum. Et fast og godt samarbejde, der kører gnidningsfrit: ”Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Ruths hotel, det kører uden de store problemer. Vi har også fået etableret et godt forhold til hotellets nye direktør, så det kører som det skal,” slår Nikolaj fast.

”Man føler sig som den gæst, de har ventet på”

Således beskriver Thomas Hjort, administrerende direktør i Arctic Import, den familiære stemning og hjertevarme velkomst, der venter ham på Ruths. En følelse, der har bragt ham tilbage til hotellet gennem hele livet, både som familiefar og i sin egenskab som erhvervsleder. Ruths har nemlig oversete og undervurderede konference- og mødefaciliteter, i hvert fald ifølge Thomas.

"Jeg bruger hotellet løbende til forretningsfrokoster, og så bruger jeg også hotellet med min ledergruppe, hvor vi kommer herop den sidste weekend i oktober."

Man kan roligt sige, at Thomas trives i de nordlige egne – han er født og opvokset i Aalborg, han har familie i Skagen og har besøgt byen og Ruths gennem hele livet, og han er administrerende direktør i Arctic Import, der importerer varer til Grønland, Island og Færøerne med kontorer og medarbejdere i fire lande. Han er nordbo helt ind til benet. Han er endda blevet så glad for Skagen og Ruths, at han har bygget et sommerhus tæt på hotellet: ”I mange år lejede vi sommerhus eller kom på hotellet i uge 28. For tre år siden byggede vi sommerhus, så nu kommer vi her rigtig meget. Det betyder dog ikke, at vi ikke kommer på hotellet længere. Vi kommer tit til morgenmad eller frokost og får en hyggelig stund,” forklarer Thomas, der også har valgt at benytte hotellet professionelt – det er imod forventning dog ikke ham, der har peget på Ruths som fast mødested: ”Jeg bruger hotellet løbende til forretningsfrokoster, og så bruger jeg også hotellet med min ledergruppe, hvor vi kommer herop den sidste weekend i oktober. Det har vi gjort de sidste mange år. De første to år var vi andre steder, indtil vi prøvede Ruths som sted nr. 3. Der var flere af mine ledere, der gerne ville tilbage til Ruths. Det fungerede

bare perfekt. Vi føler os rigtig godt tilpasse og kan balancere arbejde og hygge. Der er måske ikke så mange, der ved det, men hotellet har rigtig gode konference- og mødefaciliteter. Vi kommer altid ovre i Tjærehuset. De ting, man har aftalt, bliver eksekveret, og de ansatte gør det rigtig godt. Folk får deres værelser med det samme, så man ikke skal stå og vente. Normalt skal man altid lige tjekke op på AV-udstyret og sådan nogle ting – her står tingene snorlige. Maden er klar, når vi har aftalt det, og så kan vi spise ret hurtigt.

Det hører ikke sammen med Ruths normalt, men når det handler om forretning, så har vi ikke tid til så meget. Desserten serveres i Tjærehuset, så vi kan arbejde samtidig og det er virkelig effektivt. Vi sætter dog altid tid af til at nyde hotellet og Skagen, så vi får lidt af begge dele,” forklarer Thomas.

Kan kende god service

Med kontorer spredt udover fire lande og forretningsforbindelser i hele verden, kan de fleste nok godt forestille sig, at Thomas ser rigtig mange hotelværelser på et år – derfor kan man roligt kalde ham ekspert på service: ”Foruden Europa og Nordatlanten, så rejser jeg meget i USA og Canada. Tidligere har jeg været meget i Østen, så jeg har oplevet rigtig mange hoteller og mener, at jeg godt kan kende forskel på god og dårlig service. På Ruths føler man sig bare hjemme, får skuldrene ned og oplever en afslappet stemning. Det gælder både privat og erhverv. De er gode til at få folk til at føle sig godt tilpas, uanset hvem man er,” fortæller Thomas. En atmosfære og stemning, der i høj grad kan tilskrives personalet på hele hotellet: ”På det sidste har der været lidt udskiftning i personalegruppen, men man lærer hurtigt folk at kende, så det er ikke noget problem.

"Den her badehotelstemning giver noget helt unikt med ro & velvære.”

Jeg er især i tæt dialog med medarbejderne, når vi holder konferencer og møder, så vi får hurtigt et godt samarbejde. Jeg har også et rigtig godt forhold til hotellets tidligere direktør, Tom Boye, men har også hurtigt fået et godt forhold til den nye direktør, Maria Bundgaard Christensen. Det er bare gode folk, der er dygtige til at snakke med alle mennesker. De kan lynhurtigt læse situationen og vide, om de skal komme hen og snakke eller ej. Det hele handler om situationsfornemmelse. De er også gode til at huske, hvad man har snakket om sidst. Det er noget, jeg er mindre god til selv,” griner Thomas og slår ud med armene.

Det samme for alle 200 gæster

Man kan tydeligt mærke Thomas’ stærke veneration og tilknytning til hotellet. Onde tunger vil måske sige, at han får særbehandling grundet sin status som stamgæst og erhvervsleder, men det er langt fra virkeligheden, hvis man spørger Thomas selv: ”Man føler sig velkommen og set.

Man føler sig som den gæst, de har ventet på og glædet sig til at modtage. Sådan tror jeg alle de andre 200 gæster også har det. Vi kommer også tit andre steder i Skagen og får en frokost, men der er bare en helt anden stemning herude. Den her badehotelstemning giver noget helt unikt med ro og velvære.”

Med utallige overnatninger, frokoster og arrangementer i bagagen skulle man tro, at Thomas havde fået prøvet det meste på hotellet, men der er faktisk én stor ting, han mangler at krydse af på sin liste: ”Vi skulle have holdt konfirmation for den yngste af vores piger, men det blev desværre aflyst på grund af coronapandemien, og da vi fik en ny dato, var hotellet desværre booket den dag til en anden fest. Det betyder, at vi mangler at holde en stor familiefest på hotellet, men mon ikke det kommer på et tidspunkt. Min datter er helt vild med at komme her, så det havde hun glædet sig meget til,” fortæller Thomas.

Kvalitet i hver detalje

Skræddersyede løsninger & personlig rådgivning

Drømmer du om mere ro, varme og eksklusiv stemning i dit hjem eller sommerhus? Med de rette tekstiler og solafskærmning kan du skabe rum, der både føles smukke, funktionelle og behagelige at opholde sig i - året rundt.

Vi hjælper med skræddersyede løsninger inden for gardiner og markiser, hvor kvalitet, æstetik og komfort går hånd i hånd. Hver løsning bliver tilpasset boligen, lyset og den stemning, du ønsker at skabe. Indendørs skaber stofgardiner et blødt og eksklusivt udtryk, forbedrer akustikken og giver hjemmet en rolig og harmonisk atmosfære.

Med markiser fra Markilux får du elegant solafskærmning i kompromisløs kvalitet - skabt til det nordiske udeliv. Markiserne forener design og funktionalitet og giver mulighed for at nyde terrassen i både sol og skygge.

Vi er stolte af også at have leveret løsninger til Ruths Hotel, hvor der er fokus på atmosfære, kvalitet og de små detaljer, der gør forskellen.

Uanset om du ønsker at forny sommerhuset, terrassen eller hjemmets indretning, hjælper vi med løsninger, der er skabt til at blive brugt og nydt i mange år.

Kontakt os for personlig rådgivning og et uforpligtende tilbud

Tlf. 70 10 07 17

Gardinlis@gardinlis.dk www.gardinlis.dk

På trods af skuffelsen med konfirmationen har Thomas alligevel formået at skabe sine egne små mærkedage på hotellet i form af nogle traditioner: ”Allerede fra første år vi holdt ferie heroppe i uge 28, har jeg spist en frokost med Flemming Lindeløv, min tidligere bestyrelsesformand, der har været direktør i blandt andet Carlsberg og Royal Copenhagen. Han har også haft en tung bestyrelseskarriere gennem mange år.

Vi har mødtes 18 år i træk på terrassen i uge 28 til en god frokost. Vi beder altid om menukortet, men vælger alligevel det samme hver gang: tatar, en fadøl og en kop kaffe til at slutte af på. Det er meget hyggeligt at snakke både privat og forretning med Flemming, der er blevet min mentor i erhvervslivet. Det sætter jeg enormt meget pris på. Vi har generelt rigtig mange traditioner heroppe. Det er farligt at gøre ting mere end én gang, så bliver det jo til traditioner. Det er lige før, det bliver for meget,” griner han.

Lyset og vild natur

Det er dog ikke kun personalet, hotellet og den specielle stemning, der trækker Thomas og familien til Skagen. Der er noget helt specielt over hotellets omgivelser, den unikke natur: ”Det er helt fantastisk året rundt. Vi elsker sommeren, hvor der er gang i den, men vi elsker også roen i lavsæsonen. Nogle gange kommer vi også herop lige efter jul, hvor det hele har været lidt hektisk, og slapper af. Når man kører ind i byen, falder roen over en. Der er både plads til at være sig selv og være sammen med andre, hvis man har lyst. Jeg elsker lyset og den vilde natur, der er så forskelligartet. Hvis vi bare taler strande, så er der jo tre at vælge imellem. Ved hotellet er stranden lidt mere vild og blæsende, så er der Damstederne, som vi selv foretrækker. Der er knap så mange mennesker og lidt mere roligt vand. Til sidst er der selvfølgelig Sønderstrand, som er den mest kendte strand i Skagen. Her kan der godt være mange mennesker til tider, men det kan jo også noget. Det giver gode muligheder for at komme på stranden, selvom det blæser fra den ene eller anden side. Man kan altid finde en strand, der passer til behovet. Der er også nogle fantastiske gåture, man kan tage.

Gå ud og se Den Tilsandede Kirke. Det er også fantastisk at komme ud på Grenen og se de to have, der mødes,” råder Thomas. Sidst, men ikke mindst, vil han gerne slå et slag for det lokale erhvervsliv: ”Vi har et princip om, at vi ikke handler hjemme fra. Vi går op i at støtte de lokale butikker, som der er rigtig mange af. Både udvalgsbutikker, dagligvarer og alt andet. Det er vigtigt at bidrage på den front, så butikkerne også er her om 10 år. På den måde får man også gået en tur i byen og får oplevet de små gader og butikker,” argumenterer Thomas Hjort, administrerende direktør i Arctic Import.

2 LITER ISTE

Hybenrose ISTE

Ruths er omringet af flotte, farverige hybenrosebuske, vi laver iste på. Buskene blomstrer mest i juni og juli, hvor det selvfølgelig er bedst at producere den.

Ingredienser

1l koldt vand

250g økologisk rørsukker

300g hybenrosenblade

1 økologisk lime

1 økologisk citron

30g citronsyre

30g Rooibos-te

Fremgangsmåde

Kog vand og rørsukker op, indtil alt sukkeret er opløst, og køl sukkerlagen helt ned igen. Kom rosenbladene i en stor skål sammen med lime, citronskiver og citronsyre. Hæld sukkerla gen ved, dæk skålen godt til, og lad den trække på køl i 5 dage. Husk dagligt at røre i blandingen. Efter 5 dage sigtes saften og kommes derefter på flaske. Husk at skolde flaskerne inden brug. Isteen nydes kold med isterninger.

VI HAR DET

GASTRONOMISKE GREJ

RESTEN MÅ DU SELV KL ARE ...

Vi har skabt en butik i Skagen, der emmer af inspiration til dig, der holder af gastronomiske grej og god mad. Vi har selv håndplukket alle varerne i butikken, og vi vil kun sælge produkter, der er gedigne, smukt formgivet og har en gennemtænkt funktionalitet – med andre ord, har vi skabt et slaraffenland for madelskere og gavegivere.

Sct Laurentii Vej 29, 9990 Skagen · Tlf. +45

SAMARBEJDE I SÆRKLASSE:

Når samarbejde blev en del af oplevelsen

På Ruths Hotel er det detaljerne, der bærer helheden. Den sprøde dug, de bløde smagfulde håndklæder og følelsen af ro og kvalitet er en naturlig del af gæsteoplevelsen – og resultatet af et samarbejde, som fungerer i hverdagen. Bag kulissen har Vaskeriet Neptun gennem mange år været en fast del af driften

NÆRVÆR OG LØSNINGER I PRAKSIS

Fem dage om ugen leveres og afhentes tekstiler i en rytme, der er tilpasset hotellets behov – og som sikrer, at der altid er styr på det praktiske.

En central del af dette samarbejde er relationerne. Chauffør Per er i dag et velkendt ansigt på hotellet og en del af den daglige kontakt. Han kender rutinerne, medarbejderne og de små forskelle, der ikke kan planlægges på forhånd.

“Det er i hverdagen, man mærker, om et samarbejde fungerer. Hos Ruths handler det ikke kun om at levere til tiden – det handler om at forstå deres måde at drive hotel på og blive en del af rytmen. Her er Per en vigtig brik,” fortæller salgsdirektør Lars Bluhme fra Vaskeriet Neptun.

SKRÆDDERSYET VELVÆRE

Ruths Hotel har rødder tilbage til begyndelsen af 1900-tallet og har udviklet sig fra en klassisk badepension til et af Danmarks mest anerkendte hoteller. Det stiller krav til alle led i værdikæden – også de leverancer, som gæsterne sjældent tænker over, men altid mærker.

Derfor er samarbejdet præget af tæt dialog og en løsningsorienteret tilgang. Når behov ændrer sig, hvilket de ofte gør i hotelbranchen, bliver der handlet hurtigt og i fællesskab.

“Det er i hverdagen, man mærker, om et samarbejde fungere”

“Vi arbejder ikke altid med standardløsninger. Vi arbejder med mennesker og med en hverdag, der hele tiden bevæger sig. Det kræver nærvær og en vilje til at finde løsninger sammen,” siger Lars Bluhme.

EN FÆLLES RETNING

Samtidig er der et fælles fokus på at optimere driften og reducere ressourceforbruget. Gennem løbende justeringer i processer og håndtering arbejdes der målrettet med at forlænge levetiden på tekstiler og sikre en mere skånsom drift – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

I de senere år er der kommet øget fokus på at reducere ressourceforbrug og tænke mere ansvarligt i driften. Det gælder også i samarbejdet mellem Ruths Hotel og Vaskeriet Neptun. Her arbejdes der løbende med at forbedre processer, reducere vand- og energiforbrug og finde løsninger, der giver mening – både driftsmæssigt og i et større perspektiv. Det er ikke noget, der løses med én beslutning.

Det er en retning. En kontinuerlig udvikling, hvor små forbedringer over tid skaber en reel forskel. For gæsterne er det meste usynligt. Men det er en del af det, som gør oplevelsen helstøbt. Og netop derfor er samarbejdet mellem Ruths Hotel og Vaskeriet Neptun mere end leverancer. Det er en integreret del af det, der får hverdagen – og oplevelsen – til at fungere.

Fra restaurantchef til housekeeping

Lene styrer hotellets stille maskinru m

I januar 2026 foretog Lene Kaasing Pedersen lidt af en karrieremæssig U-vending med et spring fra et job som restaurantchef til hvervet som housekeeping manager på Ruths. Heldigvis er overgangen gået mere eller mindre smertefrit, selvom hun er ny i branchen. En gnidningsfri opstart, som hun tilskriver teamet i housekeeping: ”De ved selv lige nøjagtig, hvad de skal lave. De sætter en stor ære i, at det hele er i orden, og det må man også sige, at dét er,” forklarer Lene.

I 17 år gik Lenes arbejdsliv med at køre service i restauranten, håndtere indkøb af fødevarer og styre et team af tjenere og kokke – det hele skulle dog ændre sig med en gylden mulighed for at skifte det fysisk hårde arbejde ud med noget mere langtidsholdbart: ”Det hele var lidt tilfældighedernes spil. Ruths søgte en housekeeping manager, og det var ikke lige frem noget, jeg havde erfaring med. Jeg har dog erfaring med ledelse, vagtplaner, indkøb og generelt mange bolde i luften, så jeg kendte jo til branchen alligevel. Det er heldigvis gået rigtig godt, det er et skønt arbejde, som jeg er glad for. Jeg er 62 år gammel, så kroppen begyndte at brokke sig lidt efter så mange år i branchen. Det var fysisk hårdt at skulle være med på gulvet under service. Det begyndte at slide på kroppen at gå med tunge tallerkner og fyldte glas. Nu sidder jeg mere med administrative opgaver og ikke så meget fysisk hårdt arbejde. Jeg er dog glad for, at jeg har meget kontakt med vores gæster. Det kan jeg rigtig godt lide. Et skifte, jeg bestemt ikke har fortrudt,” forklarer Lene.

Heldigvis for Lene har hun overtaget en driftssikker skude på det helt rigtige tidspunkt, hvilket har gjort hendes opstart mere overkommelig: ”Jeg startede i januar, hvor vi har et fast vinterteam i housekeeping. På hele hotellet er der kæmpestor forskel på vinter og sommer i forhold til antallet af medarbejdere, så jeg var heldig at møde ind til et stærkt hold af faste medarbejdere, der er meget selvkørende.

De skulle også lige vænne sig til, at jeg tog over. Det er nu gået meget godt. De ved selv lige nøjagtig, hvad de skal lave. De sætter en stor ære i, at det hele er i orden, og det må man også sige, at dét er,” bebuder den nye housekeeping manager, der også stiller meget høje krav til niveauet: ”Vi stiller meget høje krav til rengøringen på hele hotellet. Kvaliteten skal være i top. Man springer ikke lige over at gøre rent ovenpå et skab; alt bliver tørret af og gjort rent. Vi sætter utrolig høje standarder for os selv. Vi ved godt, hvad vores gæster forventer af os.”

Grøn omstilling sat i system

Et højt kvalitetsniveau af rengøring er dog ikke det eneste parameter, der gør sig gældende for Lene og hendes team i housekeeping – det skal også være grønt. I 2024 blev Ruths Green Key-certificeret, hvilket kræver, at hotellet lever op til en lang række stramme krav i relation til bæredygtige processer, arbejdsgange og daglig drift. Et led i hotellets strategi for fremtiden, der beskrives således på hotellets hjemmeside: ”På Ruths er der en ambition om, at kvalitet skal afspejles i alle aspekter.

I den sammenhæng er det ligeledes en målsætning at videreudvikling vores indsats i forhold til at være en bæredygtig aktør i hotel- og restaurationsbranchen, og herved bidrage til en CO2-neutral turismebranche.” Et ambitiøst mål, der blandt andet skal opnås ved at følge Green Keys stramme krav til for eksempel rengøringen på hotellet. Her kræves blandt andet: 90 % af de daglige rengøringsmidler skal være miljømærket, vask foregår på miljømærket vaskeri eller med miljømærkede produkter, virksomheden benytter kemikaliefri rengøringsog desinfektionsmetoder, der er kun opredning og håndklæder til det antal personer, som der er booket til, fx ved bestilling af enkeltværelse, og virksomhedens sæbe og shampoo er miljømærket.

En række krav, der har affødt en grundig gennemgang af arbejdsgangene hos housekeeping i efteråret 2025 med fokus på systematik: ”I forbindelse med gennemgangen indgik vi et samarbejde med Ecolab og fik installeret deres doseringssystem, hvor der bruges det, man kalder forfugtede klude. Det vil sige, at vi lægger et antal klude ned i en spand og så doseres rengøringsmidlet alt efter, hvor mange klude, der er i spanden. På denne måde holder vi også styr på, hvor mange klude, vi bruger. Man bruger én klud til toilettet, én klud til vasken og så videre. Dette system giver os fuldstændig kontrol over den kemi, der bliver brugt på hotellet og antallet af klude, vi bruger. Det var jeg selv lidt imponeret over, da jeg startede på hotellet,” forklarer Lene.

"Jeg kan mærke, at det betyder noget, at det er på deres eget sprog. De føler sig mødt og set.”

Et kludetæppe af sprog og kultur

Det er efterhånden et velkendt faktum, at der mangler hænder og arbejdskraft i Danmark – en problemstilling, der især gælder restaurations- og hotelbranchen. Med en ledighedsprocent på kun 2,9 % per 1. januar 2025 i Danmark er det åbenlyst nødvendigt at importere arbejdskraft fra hele verden. En erkendelse, man for længst er nået til på Ruths. Tal fra hotellets ESG-rapport 2024 viser, at arbejdsstyrken fordelte sig på 67,50 % danskere, 27,20 % europæere og 5,30 % ikke EU-borgere. Således er cirka hver tredje medarbejder på hotellet udlænding. En statistik, der

ikke helt holder vand, hvis man kigger på Lenes team: ”Lige nu har jeg faktisk kun én dansker ansat i mit team, ellers er det ukrainere og rumænere. Det giver nogle sprogmæssige udfordringer –vi kommunikerer på dansk og engelsk, men det svinger utrolig meget med niveauet, så vi må nogle gange klare os med fagter og håndtegn. Vi får det til at fungere, men det er åbenlyst en udfordring. Nogle gange vil jeg gerne give en fælles besked, og det er jo svært, når vi ikke har et fælles sprog. Hvis vi har fået god feedback og ros fra vores gæster, vil jeg jo meget gerne dele det med dem i fællesskab,” forklarer hun. En udfor-

dring, der dog ingenlunde slår Lene af hesten – med moderne teknologi har hun fundet en løsning på sprogbarrieren: ”Når jeg har en vigtig fælles besked, så bruger jeg kunstig intelligens og skriver breve til dem hver især på deres individuelle sprog og lægger dem i vores fællesstue.

Det kan være, når de fortjener ros for deres indsats. På denne måde ved jeg, at de modtager beskeden og forstår indholdet. Det har de taget rigtig godt imod. Jeg kan mærke, at det betyder noget, at det er på deres eget sprog. De føler sig mødt og set.”

En ny kultur spirer

På trods af de store mængder ros og anerkendelse, der bliver uddelt til hotellets housekeeping, så er der stadig områder, hvor teamet skal blive endnu bedre. Lene fik blandt andet én fast mission, da hun blev ansat: ”Da jeg kom, var teamet meget lukket. Vores direktør, Maria Bundgaard Christensen, ville gerne have, at jeg havde fokus på kulturen. Hun havde også set, at kulturen var lidt lukket.

Så kan nogen måske sige, at det bare er rengøringsdamer eller opvaskere, men

sådan ser vi ikke på det – hvis et led i kæden knækker, så falder det hele sammen. Vi kan ikke undvære nogen,” fastslår hun. I skrivende stund har Lene ikke været ansat på hotellet i mere end tre måneder – på trods af den korte periode kan hun dog allerede melde om en mere familiær kultur: ”De er begyndt at være mere åbne om deres privatliv og fortæller mere om deres liv og hverdag. Bare småting som, at de har fået en ny cykel eller lignende. Det har jeg savnet. Da jeg startede, så begyndte dagen med, at de mødte ind, gjorde deres vogne klar og gik i krig med arbejdet. Der manglede jeg noget mere hyggesnak og socialt samvær, så nu er vi godt på vej.”

Når kulturer mødes og skal smeltes sammen til én, så er det altid vigtigt at huske på, hvilken historie og baggrund folk har med i bagagen – i hvert fald, hvis man spørger Lene: ”Heroppe i Skagen er der kommet mange fra Ukraine.

”Alle er venlige mod dem, snakker pænt til dem og sætter pris på deres arbejde."

Vi har haft en mand ansat, der rent faktisk har deltaget i krigen. Han har vist mig billeder af nogle af de skrækkelige scenarier, han har været vidne til. Det får man jo ondt i maven over. Man kan godt tænke, hvordan de nogensinde kommer videre. Jeg fornemmer, at de er dybt taknemmelig over, at der findes lande som Danmark, som tager imod dem. De har et sted at sove, vand i hanen og elektricitet i deres hjem. De har mulighed for at tjene penge. Ting som vi danskere jo tager for givet. De er nok lidt mere taknemmelige for de basale ting i livet,” vurderer Lene, der også kan mærke en taknemmelighed over at have en arbejdsplads med ordentlige forhold: ”Alle er venlige mod dem, snakker pænt til dem og sætter pris på deres arbejde.

Her på hotellet er de ligestillede med danskerne, og det tror jeg, de er glade for,” konkluderer Lene Kaasing Pedersen.

SKAGEN KUNSTHUS

Kunst i øjenhøjde

Manden bag Skagen Kunsthus, ejendomsinvestor Claus Møller fra Aarhus, havde flere gode grunde til at kaste sin tid og kærlighed over Skagens nyeste tilføjelse til kunstscenen – en af de vigtigste var dog at bringe kunsten ud til folket uden snobberi: ”Min mission er blevet at gøre museumsbesøg jordnært. At pille det højtidelige ud af det. Kunsten skal være tilgængelig for alle mennesker,” forklarer Claus.

Inden Claus Møller kunne kalde sig for kunsthus-ejer stod hverdagen på noget helt andet – han er uddannet bankmand og sprang ud som selvstændig ejendomsinvestor i 1998 i selskabet Actus med base i Aarhus. En virksomhed som Claus ikke længere er en aktiv del af, han sidder dog stadig som bestyrelsesformand. En ny tilværelse, hvor den selverklærede utålmodige ildsjæl skulle finde på noget nyt at kaste sig over: ”Jeg skulle finde noget at lave, som jeg syntes var sjovt. I omkring 25 år har jeg samlet på kunst. En interesse, der kun er vokset med årene i takt med, at jeg er kommet længere ind i kunstverdenen. Det betyder, at jeg har fået en ret omfattende samling, som jeg har gået og nydt.

På et tidspunkt kommer der nogle tanker om, hvad der skal ske med samlingen, når Claus ikke er her mere. Det spurgte jeg naturligvis mine to voksne drenge om. De mente, at det hele skulle sælges på auktion, og det ville jeg godt nok være ked af,” forklarer Claus, der var opsat på at sikre samlingen og sit eftermæle på den front. Heldigvis er Claus entreprenant og fuld af gode idéer. Denne gang kunne han slå to fluer med ét smæk: ”Jeg fik en idé, hvor jeg kunne løse at få placeret samlingen samtidig med, at jeg fik noget meningsfyldt at bruge min pensionisttilværelse på. Idéen opstod på en ferie, hvor jeg sad og kiggede ud i luften, og så slog det mig, at der var en spændende villa til salg i Skagen. Derfor tog jeg hjem og fik undersøgt denne villa,” fortæller Claus med reference til den gamle dommerbolig på Sct. Laurentii Vej 31 i Skagen.

”Vores gæster er særligt fascineret af de mange farver på væggene.”

Aldrig mere Skagen

Claus havde fundet på en idé, der kunne løse flere udfordringer på én gang, og han havde allerede lokationen på plads – vi skal dog lidt længere tilbage i tiden for at finde grunden til, at det lige præcis skulle være i Skagen: ”Det hele rodfæster sig med coronapandemien i 2020, hvor vi åbenlyst ikke kunne komme på ferie i udlandet. Jeg har besøgt Sydfrankrig de sidste 30 år, når jeg skulle holde ferie. Det kunne jeg jo så ikke. Derfor lejede jeg et hus i Skagen. Det var en delvis succes. Det var møgvejr i halvanden uge, så alle mine fordomme om at holde ferie i Danmark blev opfyldt. Jeg sendte en SMS til en af mine venner: ”Aldrig mere Skagen,” skrev jeg.

Det var, som jeg havde sagt,” griner Claus. Som man måske kan fornemme, så vendte lykken for Claus, og Skagen viste sig fra sin bedste side i anden halvdel af ferien: ”Midt i anden uge brød solen frem, og jeg endte med at købe et sommerhus et par dage efter. Der var mange, der fik sig en overraskelse, da jeg kom hjem. En lidt impulsiv handling, der affødte en dyb kærlighed for Skagen by. Vi har fået en masse venner deroppe, både lokale og folk udefra. Så det er derfor, at jeg valgte Skagen. Det kunne være fedt at kombinere kunsthuset med at hygge sig i Skagen i sommerhuset.”

Et rødglødende Dankort

I 2024 havde Claus alle elementer på plads i sit hoved – nu skulle huset på plads og samlingen skulle stå knivskarpt, så den kunne lokke folk ind ad døren. Derfor måtte Claus ud at svinge dankortet: ”Jeg købte huset i 2023, og vi begyndte at renovere i 2024, så vi kunne stå klar til at åbne for gæsterne i sommeren 2025. Sideløbende satte jeg fart på køb af kunst til samlingen, så jeg gik på auktion og besøgte mit faste galleri mange gange. Det var enormt svært at vurdere, om jeg havde nok til at fylde væggene. Jeg ville i hvert fald være sikker på at have nok.

Det kunne vi så konstatere: det havde jeg. Der var også lidt til overs, så jeg kunne have noget på væggene derhjemme,” fortæller Claus, der selv fik en stor oplevelse ud af at se hele samlingen udfoldet på samme sted: ”Det var en kæmpestor oplevelse at se det hele hænge samlet. Det havde jeg ikke prøvet før. Det var også enormt spændende at udvikle på huset. Vi har stået for det hele selv med inventar, farver på væggene og andre sjove detaljer. Vores gæster er særligt fascineret af de mange farver på væggene. Nogle gæster synes endda, at det er ærgerligt, at jeg har hængt malerier op, der blokerer for farverne,” griner Claus.

De lokale skal med ombord

I skrivende stund er sæsonen 2025 for længst overstået og Kunsthuset kan nu evaluere – en debutsæson, der kan kaldes for en flot succes, hvis man spørger Claus. Han har i hvert fald allerede opnået mange af sine målsætninger med projektet: ”Jeg har lige været til generalforsamling, hvor der har været mange gæster med, jeg ikke har set siden sommeren 2025. De spørger alle sammen, hvordan det går i Skagen. Der kan jeg svare, at jeg havde to målsætninger med projektet.

Første målsætning var, at det skulle være sjovt, og den anden var, at det skulle give mening. De to målsætninger er indfriet; jeg har virkelig haft en fest. Vi har haft rigtig mange spændende mennesker igennem huset. Det der har glædet mig mest, er at skagboerne har taget det til sig. Vi har haft rigtig mange lokale besøgende,” fortæller Claus, der havde forventet et vist niveau af skepsis over

for ham nede sydfra: ”Jeg havde ikke turdet håbe på så god opbakning fra de lokale. Vi har haft forskellige foreninger, erhvervsfolk og de lokale forbi. Det er enormt fedt, når jeg kommer ”ude fra”. Det var lidt en satsning i forhold til, om de lokale ville tage det til sig, men jeg fornemmer, at vi er lykkedes med den del også.”

Forlænger Skagens kunstscene med modernitet

Det er alment kendt, at Skagen i forvejen har stærke forbindelser til kunstverdenen med den legendariske epoke centreret omkring Skagensmalerne, som Marie og P.S. Krøyer, Holger Drachmann, Laurits Tuxen og mange flere. Derfor kan man ikke kreditere Claus og Skagen Kunsthus for at bringe kunsten til Skagen – det var Claus dog bevidst: ”Min samling er udelukkende moderne kunst. Skagen har masser af mere klassisk og ældre kunst grundet den traditionsrige historie.

Der findes dog ikke ret meget moderne kunst i Skagen, så min analyse var, at det ville være fint at forlænge Skagens kunstscene med noget modernitet og kvalitet. Min samling er, i al beskedenhed, af ret højt niveau med mange store navne som Picasso og Andy Warhol. Langt det meste er dog dansk kunst –Per Kirkeby, Asger Jorn, Tal R, John Kørner og så videre. Mange store og kendte navne. En samling på omkring 200 værker.”

”Min mission er blevet at gøre museumsbesøg jordnært. Pille det højtidelige ud af det.”

På trods af Claus’ yderst imponerende samling af værker med nogle af de største kunstnere i hele verden, er han meget bevidst om at rodfæste hele projektet på jorden – der er intet krav om snobberi og andægtighed på Skagen Kunsthus. Faktisk tværtimod: ”Min mission er blevet at gøre museumsbesøg jordnært. Pille det højtidelige ud af det. Kunsten skal være tilgængelig for alle mennesker. Det har vi forsøgt at opnå med nogle glade farver og musik i alle rum. Vi kører lidt jazz og rock, når stemningen er til det. Det kan folk godt lide. Det skaber rum til samtale. På de fleste museer dæmper gæsterne stemmen lige som i et kirkerum. Det har jeg altid syntes var mærkeligt. Det skulle gerne være et sted, hvor man hyggede sig. I stedet bliver det højtideligt og elitært. Derfor ville jeg gerne bringe det hele ned på jorden – hvilket jeg synes, vi er lykkedes med,” bebuder han. Det er heldigvis ikke kun Claus, der har armene i vejret af begejstring – det har de fleste gæster også: ”Reaktionerne har været overvældende.

Jeg har lige snakket med min søn om det som også er en del af projektet. Vi kan ikke komme på, at vi har besøgt et sted, hvor vi er gået tilbage og sagt, at det har været den vildeste og flotteste oplevelse. Det gør 9 ud af 10 af vores gæster. Man bliver helt forlegen selv og tænker: ”rolig nu”. Det er meget overvældende.”

Nu skal der til salgsskilte på

Med en debutsæson, som kun kan betegnes som et brag af en succes, har Claus og holdet bag museet da også meget store forventninger til sommeren 2026: ”Jeg har en tro på, at når gæsterne er så begejstrede, kunne man håbe på, at store dele vender tilbage igen og har fortalt venner og bekendte om det. Vi tror virkelig på, at vi kan gøre det endnu bedre i 2026. Sidste år startede vi fra 0, og jeg er utålmodig af natur, så jeg håber, at vi kan fordoble vores antal af besøgende,” forklarer han med optimisme i stemmen. En mission, der skal lykkes ved at ryste posen og tilbyde et nyt ben i forretningen: ”Vi kunne sagtens lade samlingen hænge, som den hænger, men vi vil gerne tilbyde noget nyt. Derfor piller vi alt ned og hænger det op igen, så det får et nyt udtryk. Vi laver også plads til et galleri, der kommer til at fylde en tredjedel af huset, så besøgende kan få mulighed for at købe kunst. Det bliver i samarbejde med det galleri, hvor jeg har købt det meste af min kunst. Et galleri i København, der hedder Galleri Bo Bjerggaard. Det giver en god synergi, at gæsterne kan købe kunst, der har et stort stilistisk sammenfald med min samling.”

Skal spille bold med Ruths Med devisen om at inddrage de lokale har Claus naturligvis allerede haft tanker om, hvilke lokale virksomheder, der kunne være spændende at samarbejde med – deriblandt Ruths: ”Inden jeg købte hus i Skagen, har jeg besøgt Ruths flere gange med familien. Det har altid været en fornøjelse at bo på hotellet. Jeg har allerede fået mulighed for at lære personkredsen bag hotellet at kende, hvilket også har været en rigtig positiv oplevelse. Jeg tror, at vi kommer til at spille lidt sammen om at skabe gode oplevelser sammen i Skagen. Vi har i høj grad fælles gæster, så det ville give rigtig god mening,” spekulerer Claus Møller, indehaver af Skagen Kunsthus.

"Jeg tror, at vi kommer til at spille lidt sammen om at skabe gode oplevelser sammen i Skagen."
Endless Spring forhandler naturtro kunstige blomsterstilke, som bringer evig skønhed og elegance til dit rum.

Touchable Pants for a Reason

Ruths justerer på energiforbruget

til gavn for klimaet og gæsterne

Umiddelbart kan det lyde som en svær opgave at skulle skære ned i energiforbruget, mens man øger gæstetilfredsheden – det er dog alligevel lykkedes for Ruths med en række klimavenlige investeringer, der skal fremtidssikre hotellet som en mere bæredygtig aktør i hotel- og restaurationsbranchen.

En af hovedarkitekterne bag det grønnere Ruths er Mikael Andersen, der hovedsageligt sidder med det store økonomiske overblik i sit virke som CFO, Chief Financial Officer. Man kan roligt sige, at der er et godt stykke vej fra økonomi og regneark til disciplinen Environmental, Social and Governance, i daglig tale kaldet ESG, som Mikael nu har overtaget det fulde ansvar for på hotellet – der er dog alligevel specielt én ting, de to ting har til fælles, nemlig tal som grundlag: ”Det er vigtigt for mig, at vi forholder os faktuelt til tingene.

Der skal være evidens og tal til grund for de beslutninger, vi tager i forhold til ESG her på hotellet. Indsatsen omkring ESG startede med, at vi havde gang i nogle tiltag, der gav mening i denne retning, så vi ville gerne formalisere indsatsen med en ESG-rapport. Både for, at vi kunne arbejde videre med det internt og fortælle om det eksternt. Derfor fik vi lavet vores første ESG-rapport til nytår 2025 med afsæt i tal fra 2024. En rapport, der så skal opdateres med tal fra 2025, når vi kommer hen mod sommeren 2026,” forklarer Mikael.

ESG-rapportering er virksomheders dokumentation af bæredygtighedsindsatsen inden for miljø (Environmental), sociale forhold (Social) og god ledelsesskik (Governance). En slags status på, hvad virksomheden foretager sig i forhold til at tage miljø og socialt ansvar alvorligt. En første rapportering, der roligt kan anses som bestået, hvis man spørger Mikael: ”Det ser over en bred kam rigtig fornuftigt ud. Vi er allerede kommet længere på forskellige tiltag, end vi havde forventet, så det er jo mere end godkendt.” '

Mindre energiforbrug, flere tilfredse gæster

En af de helt store udfordringer lige nu for hotellet, og resten af verden i øvrigt, er energiforsyning og ansvarlig brug heraf. Et centralt punkt i arbejdet med at fremtidssikre hotellet. For at imødekomme denne udfordring har Mikael og resten af ledelsen investeret i et automatiseret system, der holder gæsterne varme og reducerer forbruget: ”I 2025 fik vi installeret et CTS-system i hovedbygningen. Et anlæg, der styrer og overvåger forbruget af varme i hele hovedbygningen.

Det vil sige, at systemet sænker varmen til en minimumstemperatur, når der ikke er gæster på de forskellige værelser og omvendt skruer op for varmen, så der er en passende temperatur, når gæsterne ankommer. Før var det hele manuelt, så vi skulle gå og skrue op og ned for radiatorerne i hele bygningen, hvilket åbenlyst er både tidskrævende og ineffektivt. Dette system giver os fuld kontrol over forbruget og sikrer en behagelig temperatur for vores gæster,” forklarer økonomichefen. En investering, der har givet konkrete resultater på bundlinjen med mindre forbrug og ikke mindst har det givet bredere smil blandt hotellets gæster: ”Efter vi har implementeret systemet i hovedbygningen, så er vores forbrug af gas reduceret væsentligt og det har givet gladere gæster. Alle gæster får tilsendt en tilfredshedsundersøgelse, efter endt ophold, og vi kan se, at der kommer klager, når temperaturen ikke er som den skal være. Det har vi fået minimeret med det nye system,” bebuder Mikael, som allerede er i gang med at planlægge implementeringen af CTS-systemer i hotellets andre bygninger: ”Vi startede med hovedbygningen, hvor vi har halvdelen af vores værelser. Her var behovet størst.

”Det er vigtigt for mig, at vi forholder os faktuelt til tingene."

I fremtiden skal vi have de andre bygninger med. Det er nyere huse, der har mere moderne styring af varme, men det er stadig manuelt, så det skal vi have kigget på i fremtiden.”

Den hellige gral er dog ikke velforvaret med intelligent styring af varmen på hotellet. Der ligger en endnu større udfordring og venter i horisonten – hotellets afhængighed af gas: ”Vi er meget opmærksomme og bevidste om, at vi er afhængige af gas til opvarmning. Lige nu er der ikke mulighed for at få fjernvarme i Gl. Skagen, og der kommer højst sandsynligt heller ikke mulighed for at få det i fremtiden. Vi har overvejet varmepumper, men der er for mange udfordringer med den løsning. Lige nu undersøger vi jordvarme som en løsning, men vi kan ikke finde rådgivere, der kan hjælpe os med det. Vi har et samarbejde med OK, der kigger på nogle muligheder, men det er desværre langt ude i fremtiden.”

Vind og vejr udfordrer Med styr på, hvor meget varme der bliver brugt på hotellet, var næste opgave for Mikael og resten af ledelsen at holde på varmen. Der er nemlig rigtig mange vinduer og døre, hvor varmen kan fise ud: ”Sidste år begyndte vi at kigge på vores vinduer og døre. Vi har jo et specielt klima her i Skagen med til tider kraftig vind og saltvand i luften, der slider på træværket. Vores tekniske afdeling har været hele hotellet igennem med termisk kamera for at måle, hvor der er mest utæt, så vi kan minimere energiforbruget yderligere ved at få skiftet det nødvendige. Der er rigtig mange vinduer og døre, så det kommer til at tage noget tid,” forklarer Mikael. Det er dog ikke alt, der bare skal skiftes for at optimere. Hvis man kan, skal det repareres: ”Vi tager en vurdering fra vindue til vindue. Hvis det er muligt at reparere, så gør vi det. Vi skifter ikke bare for at skifte. Det giver ikke mening hverken for klimaet eller økonomien.”

Det er naturligvis ikke kun energiforbruget, som Mikael har for øje i arbejdet med ESG. Der skal også spares på vandet: ”Vi har investeret i en ny hovedpumpe til vores pool. Her arbejder vi tæt sammen med vores leverandør om, hvordan vi kan spare på vand og energi bedst muligt. Vi kan se et stort energiforbrug i poolen, lige så snart der er noget, som ikke virker, som det skal. Vi har også fået installeret mange små bi-målere, der hele tiden holder øje med, at der ikke spildes vand i systemet. En investering, som har tjent sig ind meget hurtigt på besparelserne af energi og vand. Vi kan se en væsentlig besparelse på vores vandforbrug, hvilket også var et af vores mål i ESG-rapporten.”

VITALITET, FRED, GLÆDE

Sov i en Hästens-seng, og stå op til et skyhøjt niveau af velvære, hver morgen. Håndlavet af ren bomuld, uld, krølhår og hør – vi har gjort din seng til det mest behagelige og naturlige sted at være. Stedet, hvor krop og åndedræt synkroniseres, så du kan lade helt op.Slap af i din Hästens-seng om natten – og vågn op med en fantastisk energi, et fredfyldt sind og et hjerte fuld af glæde.

HASTENS.COM

RUTHS KLUB

Når snakken falder på ESG handler det ofte om klimatiltag og den grønne omstilling, hvilket den første del af denne artikel er et glimrende eksempel på – man glemmer ofte S’et i ESG, nemlig den sociale del. Her er der fokus på arbejdsforhold for virksomhedens egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i hele værdikæden, berørte samfund, forbrugere og slutbrugere: ”Foruden hele klima- og miljødelen, så har vi stort fokus på den sociale del af ESG. Sidste år begyndte vi at lave trivselsmålinger, hvilket vi ikke har gjort før. Det er vigtigt for os at have et indblik i, hvordan vores medarbejdere har det, og hvad vi kan gøre bedre for at skabe den bedste arbejdsplads.

”Foruden

hele klima- og miljødelen, så har vi stort fokus på den sociale del af ESG."

Vi arbejder i en branche, der tidligere har haft et blakket ry – det er vi fuldt bevidste om, så det var også lidt nervepirrende at skulle lave sådan en temperaturmåling blandt vores personale. Især lige efter sommeren, hvor der har været rigtig meget tryk på,” fortæller Mikael, der kan ånde lettet op i den forstand, at der ikke ligger en tikkende bombe i resultatet af undersøgelsen – der er dog stadig områder, som skal have et markant løft. Derfor har indsatsen affødt nye initiativer: ”Én af de ting, vi tog videre fra undersøgelsen var det sociale sammenhold på tværs af afdelinger, som ifølge undersøgelsen kunne være bedre.

• Hotellet blev certificeret med Green Key i 2024

• Ruths har en aftale om miljøvenlig el og elproduktionen er deraf baseret på 100 % vedvarende energikilder

• Ruths anvender principper fra cirkulær økonomi:

- Brugte møbler solgt på auktion

- Overskudsprodukter fra bageri anvendes til isproduktion

Man er måske tæt på sine kollegaer i afdelingen, men ikke så tæt på de andre afdelinger. Derfor har vi lavet Ruths Klub, en personaleforening, hvor én medarbejder fra hver afdeling sidder og arranger forskellige ting. Vi har blandt andet startet en løbeklub, vi har været ude at bowle, og vi har besøgt nogle forskellige leverandører. Et rigtig godt initiativ, der har løftet det sociale mellem afdelinger.”

Det er dog ikke kun det sociale, der skal have et løft på tværs af afdelinger – der skal også udvikles mere på den enkelte medarbejder i fremtiden: ”En af de ting, som ikke lige frem har fået topkarakter i undersøgelsen, var personlig udvikling og feedback. Jeg tror, det er en generel tendens i branchen, men det er vi selvfølgelig i gang med at gøre noget ved. Lige nu sidder jeg og systematiserer vores medarbejderudviklingssamtaler, så alle vores medarbejdere bliver indkaldt til samtale to gange årligt. Med disse samtaler kan vi have en dialog om medarbejderudvikling og få deres feedback, så vi kan skabe den bedste arbejdsplads for alle,” bebuder hotellets CFO og ESG-ansvarlig Mikael Andersen.

- Sankning af råvarer fra naturen, blandt andet til kryddersnaps

- Brug af blomster fra naturen i restauranten

• Alle ansatte modtager en løn, der som minimum er på niveau med mindstelønnen

• Kønsdiversitet i ledelsen - Der er 2 kvinder og 3 mænd i bestyrelsen

• Poolen i Ruths Wellness er forsynet med et termotæppe for at reducere varmetab

• Hovedparten af hotellets leverandører af fødevarer er danske med mange virksomheder fra Nordjylland

• Ruths genanvender al affald, der er muligt at genanvende

Velvære i symbiose med naturen

Vinden tager fat allerede, før man når ned til vandet. Den salte luft fra havet lægger sig på huden, kølig og insisterende, som en påmindelse om, hvor man er. I Skagen er lyset anderledes – skarpere, men samtidig blødt, som om det glider hen over landskabet i stedet for at ramme det.

Man går lidt langsommere her.

Ved Ruths er overgangen næsten umærkelig. En dør åbner, og verden udenfor bliver dæmpet. Vinden forsvinder ikke helt, men den mister sin kant. Lydene bliver blødere.

Kroppen registrerer det før tankerne – skuldrene sænker sig en anelse, åndedrættet finder en roligere rytme. Indenfor er varmen ikke bare temperatur, men en tilstand.

Den ligger i luften, i materialerne, i stilheden mellem mennesker. Der er ingen hastige bevægelser, ingen skarpe lyde. Kun dæmpede skridt, en svag klang af vand og fornemmelsen af tid, der giver slip.

Det er her wellness begynder.

Ruths Wellness

Skræddersyede behandlinger til dit behov

Hos Ruths Wellness arbejdes der ikke ud fra faste metermål eller standardløsninger. Hver behandling er unik – massagen tilpasses din krop og dine spændinger, og ansigtsbehandlingen skræddersys nøje efter dine ønsker, behov og hudens aktuelle tilstand. Her er der ingen skabeloner eller rutiner, der dikterer forløbet – kun nærvær, faglighed og en individuel tilgang, hvor du som gæst er i centrum fra start til slut.

Bag disken i hotellets wellness-afdeling kan man blandt andet møde Kirsten Frese Jørgensen, der er forpagter af Ruths Wellness. Kirsten har over 20 års erfaring i branchen – en karriere, der hviler på et grundlag af uddannelser som kosmetolog og lægeeksamineret fysiologisk massør: ”Jeg startede faktisk min karriere på Ruths helt tilbage i 2006, hvor jeg fik arbejde i Ruths Wellness. I 2008 forlader jeg hotellet for at starte selvstændigt med en lille klinik nede i byen og vender retur i 2016 som forpagter, så nu har jeg været her i 10 år,” forklarer Kirsten, der således var med næsten fra begyndelsen af Ruths Wellness. Da erhvervsmanden Jørgen Philip-Sørensen købte Ruths i 2003, var der nemlig ikke skyggen af wellness-faciliteter i hotellets bygninger. Under den store renovation af hotellets hovedbygning, kaldet Vesterhus i daglig tale, lod Philip-Sørensen opføre en pool og indrettede lokalerne i hotellets kælder til det, vi kender i dag som Ruths Wellness.

På trods af Kirstens mange år i branchen er nytænkning og udvikling i høj grad på agendaen i hverdagen: ”Jeg har været her på hotellet og i branchen i mange år, så jeg vil sige, at vi har opbygget en høj grad af ekspertise. Vi prøver hele tiden at forny os. Siden jeg kom retur i 2016 har vi arbejdet meget med kvaliteten af de produkter, vi bruger. Vi arbejder kun med produkter fra det, vi kalder ”lukkede serier”. Det betyder, at man ikke kan købe produkterne i almindelige butikker – man kan kun købe dem hos klinikker. Det er et strategisk valg fra vores side, at vi kun vil have de bedste produkter. Det er et kvalitetsstempel,” konstaterer Kirsten. Det er dog ikke kun kvaliteten af selve produkterne, der skal sikres. Gæsterne skal også have den helt rigtige vejledning af fagfolk:

”Hvis man køber et produkt i en butik, så står man måske lidt alene om at træffe et valg. Der følger ikke den store vejledning med. Man er måske ikke helt klar over, hvilken hudtype, man egentlig har. Det kan også være, at man tror, at man har et specifikt problem af den ene eller anden karakter – det er dog ikke sikkert, at det forholder sig sådan. Derfor har man brug for en god faglig vurdering, som vi naturligvis kan levere,” forklarer hun. Som på resten af hotellet, så har Ruths Wellness også skruet op for fokus på klima og miljø. Derfor skal der også være styr på både kemi og bæredygtighed: ”Vi har også meget fokus på at undgå parabener og parfume, hvilket vi også sikrer med disse kvalitetsprodukter. Det er skal også gerne være så miljøvenligt som muligt. Efterhånden som tiden går, er plastemballage også forsvundet fra produkterne. De fleste kommer indpakket i pap nu. Et andet fokuspunkt er også transport af produkterne. Den ene serie, vi bruger, er danskproduceret.

Vi vil gerne have det så lokalt som muligt. Vi vil gerne undgå, at vores produkter skal transporteres fra den anden side af kloden. Sidst, men ikke mindst, så har vi også fokus på at være allergivenlige og træffe grønne valg, når det er muligt. Det vigtigste er dog, at vi har fagligheden med og kan påvise en veldokumenteret effekt af vores produkter.”

En veluddannet gruppe af fagfolk

Lige præcis faglighed er også en afgørende faktor, når det kommer til personalet hos Ruths Wellness. Hos Kirsten og resten af holdet kan man forvente at blive behandlet udelukkende af fagfolk med papirerne i orden: ”Al vores personale er uddannet inden for deres respektive felter. Vi har kosmetologer og fysiologiske massører ansat til henholdsvis ansigtsbehandlinger og massage. Vores personale er også uddannet til at bruge de forskellige produkter og teknikker, vi tilbyder. Vi gør meget ud af at videreudvikle på vores personale, så vi hele tiden kan tilbyde højere faglighed både i forhold til behandlinger og vejledning,” forklarer Kirsten. Som på resten af hotellet er der også fokus på at uddanne næste generation – det kan dog være svært at finde elever, der kan levere på det rette niveau: ”Lige nu har vi ikke nogen elever i vores afdeling, hvilket der er flere grunde til.

Oftest er eleverne lige en tand for unge til os og vores gæstesegment. Det er utrolig svært at finde en elev på 17-18 år, der er forholdsvis selvkørende og kan levere den service, vi forventer af vores personale. Vores gæster kommer her i huset for afslapning, velvære og professionalisme, hvilket kan være svært at kombinere med at skulle lære meget unge elever op. Vi må bare erkende, at vi lige nu ikke kan finde de rette profiler. Vi har naturligvis haft elever før i tiden, men de har været håndplukket til opgaven, så det er en svær øvelse for os lige nu,” erkender Kirsten.

En følelse af…

Med ingredienser som velorkestrerede faciliteter, kvalitetsprodukter, veluddannet personale og tårnhøje ambitioner på plads kan vi nå frem til, hvad gæsterne i Ruths Wellness kan forvente af den samlede oplevelse: ”Vi vil gerne give vores gæster en følelse af ro, nærvær, afslapning og professionalisme. Vores atmosfære indbyder til helhjertet afslapning, eftertanke og forkælelse, så vores gæster kan lægge alt andet væk og nyde frirummet,” bebuder Kirsten.

En oplevelse, der blandt andet skal opnås ved at møde alle gæster med friske øjne og omstillingsparathed: ”Når man kommer ned i kælderen til os, får man altid en skræddersyet behandling. Hvis man booker en times massage, så planlægges den ud fra et sammenspil mellem gæsten og terapeuten. Vi laver ikke to ens massager. Vi skaber mest værdi for gæsterne, hvis vi imødeser deres behov. Når man læser vores beskrivelser af vores behandlinger, så lyder de meget firkantede og forhåndsbestemte, men det er udelukkende en ramme, som vi kan arbejde ud fra. Hvis vi tager en ansigtsbehandling som eksempel, så er vi meget åbne for at arbejde med de udfordringer, gæsten har. Det kan være et problem med sorte hudorme, som skal fjernes. Det betyder bare, at vi skal skære nogle andre dele af behandlingen fra for at kunne nå det hele, men det gør ikke noget, hvis vi opnår det resultat, som gæsten ønsker. Vores fornemste opgave er at give vores gæster en følelse af velvære og løse eventuelle fysiske udfordringer for dem,” slutter Kirsten Frese Jørgensen, forpagter af Ruths Wellness.

”Vi vil gerne give vores gæster en følelse af ro, nærvær, afslapning og professionalisme."

Når eksklusive oplevelser møder velorkestrerede konferencer

Det er velkendt, at Ruths leverer velvære og eksklusive oplevelser i hobetal – det er dog de færreste, der ved, at det er muligt at kombinere velvære for sjælen med professionel effektivitet i form af konferencer og møder. En helhedsoplevelse, hvor professionel produktivitet og personligt nærvær mødes i skøn forening.

En af arkitekterne bag alt, hvad der hedder møder og konferencer på Ruths er Katrine Attrup Sørensen – hotellets nye eventkoordinator, der skal være grundstenen for en helt ny afdeling på hotellet. Her skal Katrine stå i spidsen for at tiltrække flere konference- og mødegæster til hotellet og ikke mindst få alle ender til at gå op rent logistisk. En opgave, der efterhånden ligger i blodet på Katrine – hun tog nemlig det store skridt at rykke teltpælene op fra hjemstavnen Nørresundby og flytte til USA allerede som 18-årig: ”Jeg startede som au pair i USA, men fandt meget hurtigt ud af, at det ikke lige var mig, så jeg tog hjem og arbejdede på en restaurant, hvor jeg endte med at være restaurantchef. Efterfølgende startede jeg med at læse International hospitality management på UCN i Aalborg. Jeg havde dog ikke mistet lysten til at rejse, så jeg tog i praktik i Mexico. Det faldt jeg pladask

for, så jeg der blev jeg et stykke tid og tog resten af uddannelsen online,” forklarer Katrine, der efterfølgende var forbi i en praktik i Tanzania, med næste stop i Filippinerne, hvor Katrine dykkede ned i rollen som projektleder i rejsebranchen og blandt andet tilbragte mange timer som motorcykel-guide. En slags dannelsesrejse, hvor Katrine havde fokus på personlig og professionel udvikling: ”Jeg havde brug for at komme ud og få noget inspiration. Blive klogere på, hvem man er, og hvad man vil. Der er jo mange kæmpestore, fede hoteller ude i verden, som vi i lille Danmark kan lære rigtig meget af, og omvendt naturligvis. Det har uden tvivl gjort mig klogere på branchen og min retning i den,” forklarer Katrine, som nåede at være på farten i 10 år, inden pilen pegede hjem ad igen for den unge nordjyde.

Fik nys om en mulighed

Selvom Katrine befandt sig på den anden side af jorden, så havde hun dog stadig et øre til jorden i forhold til, hvad der foregik i Danmark – og ikke mindst i Skagen. Ad omveje hørte hun om en yderst interessant mulighed, hun blev opfordret til at jagte: ”Mens jeg var i Filippinerne, hørte jeg rygter om, at hotellet ville skubbe på i forhold til deres events. Kort efter skriver min gamle underviser på uddannelsen, at Ruths havde brug for mig, og jeg havde brug for Ruths. Jeg havde snakket med hende om, at jeg overvejede at komme hjem til Danmark, hvis der var en god mulighed. Efterfølgende havde jeg en god snak med hotellets direktør, Maria Bundgaard Chri-

stensen, og så blev vi hurtigt enige om, at jeg skulle starte på hotellet som ny eventkoordinator,” forklarer Katrine. En start på en ny æra, hvor Ruths ikke kun forbindes med eksklusive oplevelser og velvære, men også velorkestrerede konferencer og møder, der fordrer både effektivitet og holdånd. Katrine er i hvert fald ikke i tvivl om, at hun og holdet bag event-afdelingen er mere end klar til at modtage flere konference- og mødegæster: ”Det er et spændende hotel at arbejde på. Jeg er kommet ind til det fedeste hold, de mest passionerede mennesker. Det er virkelig en fornøjelse at møde ind hver dag. Jeg ankom på hotellet med store ambitioner, og jeg er bare blevet mødt af mennesker med lige så høje ambitioner. Det er et meget passioneret sted, der brænder for gæsterne,” slår Katrine fast.

365 dage om året

Det er ingen hemmelighed, at Ruths er mest kendt for de smukke sommerdage på terrassen, hvor glade gæster nyder livet i godt selskab. Et fænomen, der naturligvis ikke forsvinder – nu skal der bare bygges mere på: ”Vi har rigtig mange gæster, der kommer med forespørgelser til events, så det giver rigtig god mening at starte den her afdeling op. Min ansættelse er starten på noget større. Events skal være en afdeling for sig selv, som vi kender det fra de andre afdelinger. Vi skal være gode til at dyrke lavsæsonen. Om sommeren er fuldt fokus på at skabe liv og glade dage for vores gæster – sådan skal

det selvfølgelig fortsætte med at være, men vi skal også sætte fokus på resten af året,” forklarer Katrine med devisen om, at både hotellet og Skagen er værd at besøge i lavsæsonen. Her finder man nemlig noget andet end om sommeren: ”Ruths er stadig Ruths i september. Det er ikke kun i juli. Sommeren er heller ikke for alle med fuld knald på. Vi vil gerne vise vores konference- og mødegæster den ro, der er her i Gl. Skagen i lavsæsonen. Det er virkelig fedt at kunne tilbyde en ekstra oplevelse. Når der skal være ro til fordybelse, som der kræves ved konferencer og møder, så giver det rigtig god mening at benytte os og opleve Gl. Skagen.”

Moderne teknologi i historiske omgivelser

Hvis man ikke er så velbefaren på Ruths, kan man hurtigt overse, hvor mange muligheder der egentlig er for at afholde møder og konferencer. Antallet af deltagere kan svinge fra 2 mennesker i et møde til 100 mennesker til en storslået konference – uanset omfanget, så er Katrine og holdet klar til at tage imod med åbne arme: ”Vi har mange forskellige lokaler at tilbyde. Vi har Dagmarsalen, hvor der kan sidde op til 100 mennesker, som kan få serveret middag efterfølgende. Vi har også de mere unikke lokaler i Tjærehuset og Redningshuset, der virkelig emmer af Skagen og den maritime historie. Historiske lokaler, som naturligvis er udstyret med moderne teknologi, så man kan få mest muligt ud af mødet eller konferencen. Man træder ind i fortiden med nutidens teknologi

RAGNAR Ure & Juveler: 70 års diskret luksus i hjertet af Odense

Generationers gang

Siden Allan Ragnar slog dørene op i 1956, har RAGNAR været en fast reference for udsøgte ure og smykker i Odense. I dag føres huset videre af Steen Ragnar, Alice Ragnar og Kristina Rosing Ragnar - anden og tredje generation samlet om en kompromisløs tilgang til håndværk, æstetik og relationer.

RAGNAR Ure & Juveler i Odense rummer tre generationers viden om tid og præcision, samt visioner om skønhed og perfektion. Fordi kærlighed og kvalitet er evige – og fordi begge klarest udtrykkes ved minder, vi bærer med os.

2026 markerer et sjældent jubilæum: 70 år som familiedrevet forretning. Det fejres ikke med store armbevægelser, men med en række nøje udvalgte oplevelser for butikkens kunder - med fokus på nærvær, kvalitet og det personlige møde.

Hos RAGNAR er relationer ikke en strategi, men et håndværk i sig selv. Kunderne er ikke blot kunder, men betroede forbindelser, som vender tilbage gennem livet - og ofte bringer nye med sig. Her gives der tid. Tid til at forstå ønsket bag købet. Tid til at finde det helt rigtige ur eller smykke. Og tid til at lade beslutningen modnes.

Drømmer man om noget særligt, bliver der lyttet - og handlet. RAGNAR arbejder målrettet på at fremskaffe sjældne og eftertragtede ure, altid med respekt for kundens vision.

RAGNAR Ure & Juveler er et familiefirma af urmagere og smykkedesignere, som blev grundlagt af urmager Allan Ragnar Jensen i 1956 i Odense på Fyn. Inden for ganske få år sikrede han sig forhandlingsretten på nogle af verdens største og mest anerkendte urmærker, heriblandt Rolex som kronen på værket. I 1982 overtog hans optiker-uddannede søn, Steen Ragnar, butikken sammen med sin hustru, Alice. Siden 2007 har Kristina Rosing, parrets designuddannede datter, også været en del af familievirksomheden.

For et ur eller et smykke er sjældent bare en genstand. Det er et vidnesbyrd. Om kærlighed, milepæle og nye begyndelser. Hos RAGNAR er ambitionen ikke blot at sælge - men at blive en del af de historier, der varer ved.

tilgængeligt. Man kan virkelig mærke Gl. Skagen i disse lokaler. Derudover har vi også Pavillonen og Det Gule Hus, hvor man kan holde lidt mere intime møder i idylliske omgivelser. Når vi snakker om møder og konferencer på hotellet, så har vi fokus på ro og fordybelse. Vi har rigtig mange kvadratmeter at gøre godt med, så der er mange muligheder for at finde rum til professionel produktivitet,” forklarer Katrine. Det betyder dog ikke, at man skal snydes for at nyde livet, når man har overstået dagens dont – produktivitet og velvære går i høj grad hånd i hånd på Ruths: ”Det er vigtigt for os at kunne tilbyde et socialt element udover mødet eller konferencen. Efterfølgende kan man nyde tre retter i brasseriet eller Okê, så man også bliver forkælet, selvom man er til møde eller konference. Man skal gerne få det bedste af begge verdener.”

Oplevelser ud over det sædvanlige På Ruths er det altid ambitionen at levere kvalitet i alle aspekter. Det gælder naturligvis også, når det kommer til konferencer og møder. Derfor har Katrine og holdet bag afdelingen fokus på at tilføje ekstra lag til oplevelsen: ”Hvis man tager til møde eller konference hos de landsdækkende kædehoteller, så har de nogle store, flotte rammer, hvor de kan afholde kæmpe konferencer på deres måde. Vi ligger i den helt anden ende af paletten, hvor det er mere intimt og stemningsfuldt. Vi tilbyder også mere end ”bare” konference og møder, vi tilbyder forskellige aktiviteter og team building. Det kan være Jack Cramer, der holder kokkeskole, eller Jakob Brink Lauridsen, der holder vinsmagning. Ting, der er unikke for Ruths. Man kan også komme en tur ud på OKE, vores båd. Vi har også en masse fantastiske samarbejdspartnere, der tilbyder aktiviteter ude i byen, så man kan opleve Skagen og naturen. Det er en god mulighed for at blive rystet sammen,” forklarer Katrine. En satsning, der har givet pote blandt hotellets gæster: ”Vi får virkelig god feedback på konferencer, oplevelser og møder. Vores gæster får mere end de havde forventet. Mange føler, at de bare skal op til en konference eller et møde, men de går herfra med meget mere end det. De bliver virkelig rystet godt sammen og får noget produktivt ud af deres møde eller konference. Vi vil gerne skabe en helhedsoplevelse for vores gæster,” bebuder Katrine Attrup Sørensen, hotellets nye eventkoordinator.

Gl. Skagen

Gå- og løberuter

RUTE 1

RUTE 2

RUTE 3

RUTE 1

RUTE 2

RUTE 3

Kanalvejen

Kanalvejen

RUTHS HOTEL

RUTHS HOTEL

SØMÆRKET

SOLNEDGANGSPLADSEN

Højensvej

Jeckelsvej

ANGSPLADSEN

Højensvej

Jeckelsvej

Rævehulevej

SØMÆRKET

Rævehulevej

Flagbakkevej

Flagbakkevej

Kanalvejen

Kanalvejen

Frederikshavnsvej

Frederikshavnsvej

Højensvej

RUTHS COMMUNITY

L andevej

FLAGBAKKEN Frederikshavnsvej
GamleLandevej
GamleLandevej
Gamle

SKAGEN BIJOUX No. 7

A brooch and pendant in 18 kt white gold — shimmering with white diamonds.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook