Bodk scjorgen net

[ Beboermagasinet ]

#3• november 2013

SCT. JØRGEN LONE KÜHLMANN:

AFSKAF ALDERDOMMEN På side 24

FRISKE GRØNSAGER FREMMER FÆLLESSKABET Læs side 6

BALLONFEST I RØDKÆRSBO

Side 12

Udgiver Boligselskabet Sct. Jørgen Ansvarshavende redaktør

Per Møller Jensen Mobiltelefon: 51 58 48 07 pm@bsjviborg.dk Redaktionsudvalg Per Møller Jensen Gyda Baagø Ellen Frydendal Vagn Kramer Skribenter Lokalt stof: Ronald Nielsen Generelt stof:

Kære beboer Et stort ønske gik i opfyldelse, da Boligselskabet Sct. Jørgen i oktober kunne markere starten på den omfattende modernisering og renovering af Østervang og Østerled i Rødkærsbro. Et projekt, der vil strække sig over flere år, og som vil resultere i et meget stort og længe tiltrængt kvalitetsløft. Ikke blot bygningsmæssigt, men i allerhøjste grad også på det menneskelige og trivselsmæssige plan. En god og velfungerende bolig er nemlig én af forudsætningerne for et godt liv.

Mette Kramshøj Flinker Eva Rastén Anders Juel Hansen

Opsætning og teknisk produktion Boligkontoret Danmark

Som et alment boligselskab føler Boligselskabet Sct. Jørgen en stærk forpligtelse til at skabe gode rammer for trivsel og livskvalitet for de mange familier og enkeltpersoner, der vælger at bo hos os. Ud over det igangværende projekt i Rødkærsbro vil der derfor i de kommende år også blive gennemført moderniseringer og renoveringer i andre afdelinger.

Målet er, at alle selskabets boliger i 2020 skal være af en bygnings- og udstyrsmæssig standard, svarende til tidens ønsker og krav. Samtidig vil vi have stærkt fokus på også fremover at fastholde huslejen på et niveau, så ingen af økonomiske årsager vil være afskåret fra at få en velfungerende bolig hos Boligselskabet Sct. Jørgen.

Et andet af boligselskabets fokuspunkter er det ydre miljø. Afdelingernes udearealer med grønne områder, boldbaner, legepladser, nyttehaver, grønne hyggekroge osv. kan sammen med kvarter- og beboerhuse blive et endnu stærkere aktiv for trivsel og fællesskab, end tilfældet er i dag. Ikke blot mellem den enkelte afdelings egne beboere, men også i forhold til afdelingens naboer og til det lokalsamfund, som afdelingen er en del af.

Uanset om vi bor i parcelhus, almen eller privat lejebolig eller noget helt tredje, kan vi alle have glæde og gavn af at indgå i et større fællesskab med andre mennesker. I Boligselskabet Sct. Jørgen vil vi gerne være med til at skabe rammerne for gode fællesskaber.

Hvorvidt du selv ønsker at indgå i et sådan et fællesskab, er helt op til din egen suveræne afgørelse.

Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

NOR DI

5

41

MILJØMÆR

ING KN

SK

6 Tr y k s a g 1 6

God læselyst med dette nye nummer af Beboermagasinet Sct. Jørgen!

Venlig hilsen Hans Erik Lund Direktør Boligselskabet Sct. Jørgen

Indhold

24 ARTIKLER

6

Viborg-Chongqing tur/retur side 4 Friske grønsager fremmer fællesskabet side 6 Ellekonebakken side 9 Ballonfest i Rødkærsbo side 12 I senioerklubben er vi allelige side 16 Nørklerier gennem tre årtier side 20 Afskaf alderdommen side 24 Husker du? side 34 Hvor gammel er du så? side 38

38

FOTOREPORTAGE Vores beboere side 42

SCT. JØRGEN RUNDT Sct. Jørgen Rundt side 11, 19, 22 og 23

INSPIRATION Nu er det snart jul side 32 10 gode energiråd side 36

12

Tid til juletidsfordriv side 50

KONKURRENCER

32

Vind en bog side 51 Vindere af konkurrencen fra sidste nummer side 51

VIBORG -Chongqing tur/retur

Med udgangspunkt i det kommende plejecenter i Viborg Baneby skal Boligseskabet Sct. Jørgen være med til at overføre viden om etablering og drift af plejecentre til den kinesiske storby Chongqing TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM OG JOHANNES STENSGAARD

Hvordan siger du “God dag” på kinesisk? Spørg Johannes Stensgaard og Tina Serup Schmidt, henholdsvis formand for og administrationschef i Boligselskabet Sct. Jørgen, og de vil som med én mund svare: “Nihao”. Nyttig viden, javel, men det er langt fra det eneste, de to i dag ved om det moderne Kina og de meget store udfordringer, landet står overfor, blandt andet inden for ældreplejen.

Som repræsentanter for boligselskabet deltog Johannes Stensgaard og Tina Serup Schmidt i august i en studietur anført af Viborg Kommunes borgmester, Søren Pape Poulsen. Turen gik til den hastigt voksende kinesiske storby Chongqing, der fremover

4

beboermagasinet BoDanmark

blandt andet vil kigge mod Viborg for at hente praktisk og teoretisk viden om etablering og drift af ældrepleje.

Antallet af ældre vil vokse eksplosivt i Kina i de kommende år. Traditionelt har børnene taget sig af deres forældre, når de bliver gamle, men det vil ikke være en tilstrækkelig løsning i et Kina under hastig forandring. Derfor vil kineserne i de kommende år oprette en lang række plejecentre, og det er her Boligselskabet Sct. Jørgen sammen med Viborg Kommune og flere andre aktører kommer ind i billedet.

Videnoverførsel fra Viborg til Kina – I Kina bygges der mest betalingsplejehjem for rige kinesere, mens

vi gør tingene på, skal virke som en inspirationskilde for kineserne, fortæller Johannes Stensgaard.

Det dansk-kinesiske samarbejdsprojekt er forankret i Udenrigsministeriet og koordineres af den danske generalkonsul i Chongqing. Ud over boligselskabet, kommunen og KPF Arkitekter er blandt andre også Mercantec og VIA University College i Viborg involveret i samarbejdsprojektet.

der ikke er ret megen erfaring med plejehjem til almindelige borgere, og man er af gode grunde noget usikre på, hvordan man skal angribe opgaven med at etablere og drive de kommende tusinder af plejehjem og plejecentre. Derfor vil de gerne have overført viden om danskernes måde at gør tingene på. Det er baggrunden for, at Viborg Kommune og Chongqing Kommune har aftalt en hensigtserklæring om et samarbejdsprojekt i forbindelse med opførelsen af det nye plejecenter i Banebyen i Viborg, der gennemføres som et alment forsøgsbyggeri af Boligselskabet Sct. Jørgen i samarbejde med Viborg Kommune og KPF Arkitekter i Viborg. Den måde,

Følger byggeriet fra start til slut – Tanken er, at repræsentanter for de kinesiske virksomheder og offentlige myndigheder, som har at gøre med opbygning og drift af fremtidens plejecentre i Chongqing, på nært hold skal følge arbejdet med plejecentret i Viborg Baneby. Det gælder lige fra planlægningsstadiet over anlægsarbejdet, til plejecentret sættes i drift. Ved at følge projektet fra start til slut kan kineserne få førstehåndsviden om dansk plejehjemsbyggeri og om danske løsninger og ydelser til ældresektoren og herigennem opnå en erfaring, som de kan trække på, når de selv skal oprette og drive plejecentre.

Ud over viden om plejecentre vil kineserne også have mere indsigt i dansk alment boligbyggeri, og her har vi jo også mange erfaringer at øse af, siger Tina Serup Schmidt.

I praksis vil samarbejdet komme til at forme sig på den måde, at kinesiske medarbejdere på skift vil være placeret i Viborg og her blandt andet følge, hvordan man arbejder med tingene i Boligselskabet Sct. Jørgen. Tilsvarende kan nogle boligselskabets medarbejdere være udstationeret i Chongqing i kortere perioder.

Til gavn for boligselskabet – Der er flere grunde til, at Boligselskabet Sct. Jørgen har sagt ja til at indgå i samarbejdet med Chongqing Kommune. Således vil samarbejdet være med til at opkvalificere vores involverede medarbejdere og give dem ny viden og inspiration, som også kan komme vores egne beboere til gode.

– Ligeledes vil projektet gøre boligselskabet til en mere attraktiv arbejdsplads, også når vi skal ud at rekvirere nye medarbejdere. Sidst men ikke mindst føler vi en forpligtelse til at involvere os i projekter, som er til gavn for det lokalsamfund, vi er en del af. For eksempel i forbindelse med systemeksport fra Viborg Kommune, som der jo her er tale om, siger Johannes Stensgaard, der understreger, at boligselskabets udgifter i forbindelse med projektet bliver betalt af ministerielle tilskud.

beboermagasinet BoDanmark

5

6

beboermagasinet BoDanmark

Friske grøntsager

fremmer

fællesskabet Køkkenhaverne ved Ellekonebakken giver brugerne masser af sunde og billige grøntsager, og på det multikulturelle mødested bliver der skabt mange nye venskaber TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

30 kvadratmeter. Større køkkenhave behøver du ikke for at kunne forsyne familien med grøntsager og krydderurter hele året. Det får du et overbevisende indtryk af ved et besøg i de små nyttehaver ved Ellekonebakken i Viborg, hvor godt 25 af afdelingens beboere dyrker alt fra traditionelle danske rodfrugter som kartofler, gulerødder og rødbeder til mere eksotiske grøntsager og krydderurter, bragt til landet af flygtninge og indvandrere fra blandt andet Sydøstasien, Balkan og Mellemøsten.

Stort grøntsagslager i fryseren En af de glade havedyrkere er Hien The le, hvis lille have fortsat er tæt besat med fremmedartede grøntsager og urter, da vi besøger hende i begyndelsen af oktober. – Jeg er meget, meget

beboermagasinet BoDanmark

7

8

glad for min have, som jeg har haft i fem år. Jeg dyrker selv næsten alle de grøntsager, vi spiser i min familie.

Og det er store mængder, for vietnamesere spiser mange flere grøntsager end danskerne, men til gengæld ikke så meget kød. De grøntsager, vi ikke kan nå at spise med det samme, bliver puttet i fryseren. Her har vi et stort lager af grønt, som vi spiser i løbet af vinteren. I frost og sne kan jeg jo ikke dyrke noget, men så snart det bliver forår, går jeg i gang igen. Jeg elsker min have, siger Hien The le, der kom til Danmark for 22 år siden.

bet af året, hvor vi viser haverne frem for interesserede, som plejer at møde frem i stort tal. Den årlige høstfest blev i år kombineret med Valgflæsk, hvor der blev serveret hjemmelavede slovenske og vietnamesiske lækkerier, dansk valgflæsk og til slut en gang grønlandsk kaffemik. Da der jo er kommunalvalg i år, havde vi inviteret de politiske partier til at stille med hver en kandidat, som vi så kunne stille spørgsmål og få en uformel snak med, fortæller Jens Christian Hansen.

Høstfest og valgflæsk Nyttehaverne, der blev anlagt i 2004 af Viborg Kommune i samarbejde med Boligselskabet Sct. Jørgen, styres af et brugerråd med Jens Christian Hansen som formand. Han lægger vægt på, at haverne ud over at forsyne brugerne med grøntsager også medvirker til at fremme fællesskabet beboerne imellem.

– Vi holder flere arrangementer i lø-

Her gror både gulerødder og venskaber En af dem, der havde leveret mad til høstfesten, var Nevenka Drjevic, der er kommet til Danmark fra Bosnien, og som er valgt til sekretær i brugerrådet.

– Jeg har haft min nyttehave i 10 år, og den kunne jeg slet ikke undvære i dag. Tænk på alle de dejlige grøntsager, jeg høster her. Skal jeg lave en

beboermagasinet BoDanmark

gang suppe, smutter jeg lige i haven og henter alt, hvad jeg har brug for. Det er let, det er billigt, og så smager en gulerod, du lige har hevet op af jorden i din egen have, tusind gange bedre end en gulerod, som du har købt i et supermarked, siger Nevenka Drjevic, der også fremhæver nyttehaverne som et godt sted at møde andre mennesker.

Lignende melding kommer der fra Bent Østergaard samt ægteparret Vinnie og Ben Nilsson, der alle har haft landbrug, inden de flyttede til Ellekonebakken. – Vi savnede at få fingrene i jorden og se noget vokse op, og det var i første omgang årsagen til, at vi fik en nyttehave. Men vi har hurtigt fundet ud af, at det ikke kun er gulerødder, der gror godt i havene her.

Det samme gør venskaberne, er de tre enige om.

Den årlige leje for en nyttehave er 1200 kroner. Lejen inkluderer også fri adgang til haveredskaber, fræser m.v., som findes i det fælleshus, der er bygget i forbindelse med nyttehaverne.

Ellekonebakken

her er mange muligheder for et godt liv – Der foregår mange gode og spændende aktiviteter på Ellekonebakken, og dem vil jeg gerne være med til at understøtte, siger Liane Wagner, der er ansat som projektleder hos Det Boligsociale Fællessekretariat med Ellekonebakken som arbejdsfelt TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Det er kun få måneder, siden Liane Wagner første gang stiftede bekendtskab med Ellekonebakken. Men på den korte tid har hun allerede dannet sig et meget positivt billede af den store bebyggelse i Viborgs sydlige bydel, hvor hun i de næste tre år skal være med til at understøtte aktiviteter til gavn for områdets beboere.

Liane Wagner er ansat som projektleder for Det boligsociale Fællessekretariat – med netop Ellekonebakken som arbejdsområde. Hendes opgaver falder

inden for fire indsatsområder: Børn, unge og familier.

Uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Beboernetværk, deltagelse og demokrati. Image og kommunikation.

– Mit umiddelbare indtryk af Ellekonebakken er, at det er et sted med mange gode, velindrettede boliger og en fin beliggenhed. Samtidig er afdelingen tilgodeset af en skare frivillige ildsjæle, der gør en kæmpeindsats, som også er til glæde og gavn for andre beboere. At der er så mange positive kræfter på Ellekonebakken,

beboermagasinet BoDanmark

9

har imponeret mig. Her er virkelig noget at bygge videre på, siger Liane Wagner, der som eksempel nævner Lektiecaféen, aktiviteterne i Gadehjørnet og Den gule pavillon samt streetfodbold-aktiviteterne, der i vidt omfang er organiseret af de unge selv.

Gerne endnu flere frivillige Som projektleder skal Liane Wagner medvirke til at skabe rammer for beboeraktiviteter og understøtte disse. Hun hjælper også gerne med at sætte aktiviteter i gang, men med det mål, at beboerne og de frivillige selv fastholder og fortsætter aktiviteterne, så længe der er behov for det. Og hvis hun kan få endnu flere frivillige på banen til at selv sætte aktiviteter i gang eller gå ind i eksisterende aktiviteter, vil det også være et stort plus.

– Det er vigtigt, at der er et solidt fundament under de aktiviteter som foregår. Hvis der kun står en enkelt eller nogle få frivillige bag en aktivitet, kan vedkommende let blive træt og løbe sur i tingene med risiko for, at det hele falder på gulvet. Det samme kan ske, hvis unge, der står bag en aktivitet, flytter fra byen for at uddanne sig, og der så ikke er andre til at tage over efter dem, siger Liane Wagner, som også understreger vigtigheden af, at der er beboeraktiviteter for alle aldersgrupper, lige fra børnene til de ældste.

Liane Wagner, der er 56 år, bor i Randers. Her har hun gennem årene arbejdet med flere sociale projekter, blandt andet i boligområder. Senest et projekt med at fastholde unge enlige mødre i uddannelse.

– Det var bestemt et spændende projekt at arbejde med, men det var rettet mod en forholdsvis snæver gruppe. Mit nye job på Ellekonebakken har et meget bredere sigte. Her kommer jeg i kontakt med alle mulige mennesker, og det tiltaler mig meget, siger Liane Wagner, der

10

beboermagasinet BoDanmark

arbejder tæt sammen med de øvrige medarbejdere i det boligsociale fællessekretariat.

Kom og få en snak – Jeg har fået en utrolig god modtagelse på Ellekonebakken. Både hos afdelingsbestyrelse, viceværter og andre medarbejdere og hos beboerne. Endnu har jeg jo langt fra fået talt med alle, men de mennesker, jeg har truffet, har været meget positive. Jeg kommer så meget rundt i bebyggelsen som muligt, men er også meget interesseret i selv at blive kontaktet.

– Jeg har fået tildelt en lejlighed på Guldstjernevej 18, 3. sal, hvor jeg kan træffes tirsdag kl. 14-17 og torsdag kl. 9-12. Her vil jeg meget gerne have besøg af beboere, som måske har ideer til nye aktiviteter, gerne selv vil være frivillig i en eller anden sammenhæng eller blot vil have en snak. Jeg er lutter øre. Og der er altid kaffe på kanden, lover Liane Wagner.

SanktJørgenRundt

FEST FOR DE FØRSTE 25 ÅR Det er i år 25 år siden, Boligselskabet Sct. Jørgens afdeling Løgstrup Høje blev taget i brug. Ud over knap 20 ældrevenlige boliger består Løgstrup Høje af et aktivitetscenter, der gennem alle årene er blevet brugt flittigt af ældre fra hele egnen.

Aktivitetscentret dannede også ramme om 25 års jubilæumsfesten, der havde samlet omkring 80 deltagere.

De hyggede sig med god mad, taler af

blandt andre boligselskabets formand Johannes Stensgaard og forskellige former for underholdning.

Oprindelig var det primært Viborg Kommune, der stod for aktiviteterne i aktivitetscentret, men med årene er denne opgave i stigende grad gledet over til en stor stab af frivillige. Blandt dem Marie Vorre, som havde skrevet en sang til jubilæumsfesten, og Henning Vestergaard, der har været med næsten

HILSEN FRA EN TILFREDS BEBOER Boligselskabet Sct. Jørgen har mange tilfredse beboere. Også i Klostervænget i Viborg, hvor der er en god tradition for at blive boende i mange år. Enkelte har boet i Klostervænget i samfulde 50 år, altså næsten lige så længe, som bebyggelsen har eksisteret.

En af de trofaste beboere er Else Overgaard, som for et par måneder siden havde 50 års “jubilæum” som beboer i Klostervænget. I forbindelse hermed fik hun overrakt en stor buket blomster af afdelingsbestyrelsens formand Carsten Axelsen, hvilket affødte et takkebrev, hvor Else Overgaard beskrev sin glæde ved at bo i Klostervænget.

fra starten. Først som medlem af og siden formand for det daværende brugerråd, i dag som en af stedets mange frivillige.

- Det var godt, at der dengang for 25 år siden var nogle, som fandt frem til, at de ældre kunne blive boende i Løgstrup frem for at skulle flytte til Viborg, sagde Henning Vestergaard, da han bød velkommen til de mange feststemte deltagere.

Hver dag jeg har boet her, har været en glæde, alting er vokset smukt op og bliver holdt af “de grønne” særdeles flot. Mine børn søger om at få en lejlighed herovre, de elsker det sted, de er født og vokset op i. /RN

beboermagasinet BoDanmark

11

Boligselskabets formand Johannes Stensgaard sender balloner afsted med glade hilsner.

12

beboermagasinet BoDanmark

Ballonfest i Rødkærsbro Mange børn og voksne var mødt frem til starten på den omfattende renovering af Boligselskabet Sct. Jørgens afdeling Østerled/ Østervang i Rødkærsbro TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Tre-fire personer, der med den samme, forgyldte spade graver hver sit lille hul i jorden. Det er normalt sådan, det foregår, når man vil markere starten på et større byggeri af offentlig interesse. Men da Boligselskabet Sct. Jørgen i begyndelsen af oktober officielt indledte den omfattende renovering af selskabets 112 boliger i Østervang og Østerled i Rødkærsbro, gik man mere utraditionelt til værks.

I stedet for spadestikkene blev der opsendt en sværm af heliumfyldte balloner, som skulle sprede budskabet om renoveringen ud til alverden. Børn fra bebyggelsen havde lavet tegninger og skrevet glade hilsner, der var puttet ind i ballonerne, som blev sendt af sted med gode ønsker fra blandt andre Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen, boligselskabets formand Johannes Stensgaard, afdelingsformand Poul Bloksgaard, formanden for aktivitetsudvalget, Gitte Ellegaard Simonsen, samt den 13-årige Sabir som repræsentant for den børnedemokratigruppe, der er oprettet i Rødkærsbro.

Ballonerne er kommet vidt omkring, blandt andet til Læsø, og finderne har været flinke til at svare på de indlagte breve.

En overordentlig god investering Boligselskabets formand Johannes Stensgaard betegnede den opgave, der nu går i gang, som et stort og usædvanligt projekt, der med

beboermagasinet BoDanmark

13

Boligselskabets formand Johannes Stensgaard, borgmester Søren Pape Poulsen og hovedbestyrelsesmedlem Jørn Cato Nielsen glæder sig over renoveringsprojektet.

14

rette kan kaldes en helhedsplan.

Han fremhævede blandt andet det kvarterhus, der indgår i projektet.

– Kvarterhuset vil komme til at sige spar 2 til alt, hvad der ellers hidtil er set af den slags byggeri, sagde Johannes Stensgaard, der rettede en tak til Landsbyggefonden og Viborg Kommune for deres positive medvirken til løsning af den store opgave.

Borgmester Søren Pape Poulsen lagde vægt på, at det både er boligernes indretning, bygningernes ydre fremtræden og udearealerne, som “får et gevaldigt løft”.

– Det store renoveringsprojekt samt etableringen af kvarterhuset vil ikke blot blive en fordel for beboerne i Østervang og Østerled, men et kæmpeaktiv for hele Rødkærsbro – og en overordentlig god investering, sagde Søren Pape Poulsen.

Derefter bød aktivitetsudvalget og en gruppe af frivillige fra bebyggelsen på kaffe og stort kagebord med hjemmebagte lækkerier. beboermagasinet BoDanmark

Renoveringsopgave til 125 mio. kroner Nyt tag, nye facader samt nye køkkener og badeværelser er blot nogle af de forbedringer, som indgår i renoveringsprojektet i Rødkærsbro Østervang og Østerled i Rødkærsbro, som nu skal renoveres for i alt 125 mio. kroner, omfatter 112 almene boliger, fordelt på fem etagebygninger, hvoraf den første blev opført i 1966.

Over en længere årrække havde der i afdelingen udviklet sig en række både bygningsmæssige og sociale problemer. Derfor besluttede bestyrelsen for det tidligere Rødkærsbro Boligselskab (i dag Boligselskabet Sct. Jørgen) i 2005, at der skulle udarbejdes en social og renoveringsmæssig helhedsplan for afdelingen.

Den sociale helhedsplan star-

tede i 2007 som et samarbejde mellem Landsbyggefonden, Viborg Kommune og boligselskabet, bl.a. med ansættelse af en beboerrådgiver. Den boligsociale indsats gav hurtigt en række positive effekter.

Den anden del af helhedsplanen, den bygningsmæssige renovering, som der nu tages hul på, indebærer blandt andet • at de mange byggeskader udbedres • at facaderne efterisoleres, og der opføres en ny formur i gule mursten, hvilket giver bygningerne et lyst og mere tidstypisk udtryk • at det gamle eternittag fjernes og erstattes af tagpaptag med lang levetid og i en neutral grå farve, der modvirker ophedning, også af de underliggende beboelser og opgange • at der monteres nye energirigtige vinduer og døre • at alle lejligheder får nyt køkken og nyt badeværelse

Peder Buus

Vil gerne etablere praktikpladser Gitte Simonsen, Johannes Stensgaard, Søren Pape Poulsen og Poul Bloksgaard beundrer Sabir og Heidis balloner.

• at alle tekniske installationer til el, vand og varme fornyes • at der etableres lift til stue og 1. etage i fire af de fem bygninger, som projektet omfatter • at alle 1 værelses lejligheder nedlægges og bliver lagt sammen med nabolejlighederne • at det samlede antal boliger således reduceres fra 112 til 96 • at altanerne om- og udbygges, så der kommer bedre lysforhold, både på altanerne og i lejlighederne • at områderne omkring de enkelte opgange gøres indbydende, så de f.eks. kan bruges som legested for småbørn eller små hyggelige gårdhaver • at de ydre opholdsområder indrettes, så de indbyder til henholdsvis oplevelser, aktiviteter og refleksion, ligesom der anlægges f.eks. sandkasser, bold- og skaterbaner, bålplads m.v. samt en hovedsti, der forbinder området med det øvrige Rødkærsbro • at der opføres et kvarterhus, der skal være sam lings- og aktivitetssted, både for afdelingens beboere og for alle andre i Rødkærsbro.

Som reglerne foreskriver, har den store renoveringsopgave været i EU-udbud. Ved en efterfølgende indbudt licitation afgav Buus Totalbyg A/S i Bjerringbro det billigste tilbud, og firmaet er derfor blevet udpeget til at gennemføre opgaven.

Boligselskabet og hovedentreprenøren har givet hinanden håndslag på, at der skal oprettes praktikpladser i forbindelse med ombygning og renovering af Østervang og Østerled Boligselskabet Sct. Jørgen ser gerne, at der i forbindelse med det store renoveringsprojekt i Rødkærsbro oprettes praktikpladser, både faglige praktikpladser til sikring af unges muligheder for at få en faguddannelse, praktikpladser til mennesker i arbejdsprøvning m.v. samt såkaldte lommepengejob til unge mellem 13 og 17 år.

– I modsætning til for eksempel en kommune kan vi som alment boligselskab ikke indføje en klausul i udbudsmaterialet, hvor vi kræver, at der i forbindelse med byggeriet oprettes et vist antal praktikpladser. I stedet har vi valgt en anden løsning: I udbudsmaterialet har vi nedfældet en hensigtserklæring om, at vi gerne ser, at der i forbindelse med byggeriet oprettes et antal praktikpladser, oplyser byggechef Ole Nielsen.

Fleksibilitet er vigtig Peder Buus, indehaver af Buus Totalbyg A/S, der har fået overdraget arbejdet i Rødkærsbro i totalentreprise, er positivt indstillet over for opretning af de ønskede praktikpladser.

– Hvad angår praktikpladser, er det jo ikke nogen juridisk bindende aftale, jeg har indgået med boligselskabet. Men vi har givet håndslag. Og det håndslag står jeg naturligvis ved. Nu er det så op til mig at få praktikpladserne etableret hos mine underentreprenører, og det, tror jeg på, kan lykkes.

– Men den gode vilje gør det ikke alene. Det er vigtigt, at alle parter – også kommune, jobcenter og fagforeninger – udviser den fornødne fleksibilitet i forbindelse med denne opgave. Gør de det, tror jeg på, at der kan oprettes 5-10 praktikpladser i forbindelse med arbejdet i Rødkærsbro, siger Peder Buus.

beboermagasinet BoDanmark

15

I seniorklubben er vi alle lige – Aktiviteterne i Krabbes Gårds Seniorklub er fælles for alle, uanset om man bor i en almen bolig eller i en andelsbolig, siger afdelingsformand Elly Jensen

TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

For Elly Jensen har det altid været naturligt at tage del i det lokale foreningsliv. Hun har blandt andet været formand for Kjellerup Fodslaw, medlem af bestyrelsen for den nu nedlagte radioklub og er fortsat medlem af bestyrelsen for den lokale pensionistforening. Efter at hun i 2005 var flyttet ind i Boligselskabet Sct. Jørgens dengang nye bebyggelse Krabbes Gård, blev hun formand for afdelingsbestyrelsen. Et hverv, hun stadigvæk varetager, ligesom hun er medlem af boligselskabets hovedbestyrelse. Desuden lægger hun kræfter i Krabbes Gårds Seniorklub, hvor hun er medlem af bestyrelsen.

– I Krabbes Gård er der både almene boliger og andelsboliger. Men om vi kommer fra den ene eller anden boligform, er ikke noget, vi tænker over i det daglige. Her er vi ét stort fællesskab.

16

beboermagasinet BoDanmark

Det gælder også i seniorklubben, som er for alle bebyggelsens beboere. I klubben er vi alle lige, og der bliver aldrig skelnet mellem “dem” og “os”, siger Elly Jensen. Hun tog i sin tid initiativ til seniorklubben sammen med Edith Nielsen, der bor i en af Krabbes Gårds andelsboliger, og som er formand for klubben.

Et arrangement om måneden Krabbes Gårds Seniorklub holder et arrangement om måneden, bortset fra juli, hvor klubben har “ferielukket”.

Arrangementerne spænder fra hyggeeftermiddage, fællesspisning og fastelavnsfest, hvor der bliver slået “katten af tønden”, til udflugter, hvor der kan være indlagt kaffe eller spisning. Nogle gange foregår udflugterne med et lokalt busselskab, andre gange arrangeres der fælleskørsel i egne biler.

I år resterer endnu to arrangementer: Fredag den 29. november tændes Krabbes Gårds juletræ, hvorefter der er

18

beboermagasinet BoDanmark

gløgg og æbleskiver, og søndag den 8. december indbydes medlemmerne til den årlige julefrokost.

Nogle gange holdes arrangementerne i Krabbes Gårds fælleslokale, andre gange mødes man i Glassalen, der er opført i forbindelse med Krabbes Gård. Årlig aktivitetskalender – Sidst i december eller først i januar mødes bestyrelsen for at fastlægge programmet et år frem. Når programmet er på plads, udsender vi en aktivitetskalender, hvor der er sat dato på de enkelte arrangementer. Desuden laver vi en lille huske-skrivelse forud for hvert enkelt arrangement. Normalt kan vi samle 20-30 beboere, men til fællesspisningen møder der ofte flere, fortæller Elly Jensen, der har rundet de 75 år, men stadig har stor fornøjelse ved sit engagement i både afdelingen og seniorklubben.

– Så længe mine kræfter slår til, og medlemmerne ønsker det, bliver jeg gerne ved, slutter Elly Jensen.

SanktJørgenRundt

Kunstudstilling i Toftegården Rundt omkring i Boligselskabet Sct. Jørgens afdelinger findes der givetvis mange kreative mennesker, men nok ikke så mange, der arbejder lige så målrettet med kunsten som Ole Celert Holmstrøm i Toftegården i Viborg.

Ole Celert Holmstrøm, der er 73 år, har i flere perioder i sit liv malet og lavet andre former for billedkunst.

Som pensionist har han fået bedre tid til at beskæftige sig med pensel, palet, papir og andre materialer, og i september fik bebyggelsens øvrige beboere mulighed for at se, hvad der er kommet ud af hans anstrengelser.

I Toftegårdens beboerhus arrange-

rede han nemlig en udstilling, hvor han præsenterede 25 værker, der alle er blevet skabt inden for det seneste halve års tid. De udstillede billeder kredser alle om temaet “Mennesket mellem natur og civilisation”.

Collageagtigt præg – Oprindelig malede jeg mange rent naturalistiske billeder. Men det holdt jeg op med, da jeg fandt ud af, hvor godt et fotografiapparat er til at skildre naturen. Så når jeg i dag skal indfange naturen, sker det med et kamera, fortæller Ole Celert Holmstrøm.

Han blev som ung uddannet bogbin-

der, og hans evner med papir kommer også til udtryk i mange af hans værker, der har et collageagtigt præg.

Mange af Ole Celert Holmstrøms medbeboere havde taget imod invitationen til kunstudstillingen, som blot varede en enkelt eftermiddag.

Kunstneren selv fik mange lovord fra de besøgende, hvoraf flere også drog hjem med et værk under armen.

– At arbejde med billedkunst kan godt være en lidt en ensom beskæftigelse, så det er dejligt at få andre mennesker til at kigge på mine billeder og høre deres kommentarer, siger Ole Celert Holmstrøm.

beboermagasinet BoDanmark

19

Nørklerier gennem – Den største glæde er at glæde andre, siger Karen Fisker fra Ørum, der i en alder af 89 år fortsat er aktiv i Røde Kors’ nørklegruppe i Ørum, som hun selv var med til at starte hjemme i familiens kælder i 1984 TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

– Ved du, hvad der er den største glæde her i livet? Det er glæden ved at glæde andre, siger Karen Fisker. Smiler med spillevende øjne bag brilleglassene.

Lader hånden glide hen over den sirligt anlagte frisure. Og retter lidt på det elegante silketørklæde, hun har bundet om halsen, og hvis glade farver kontrasterer hendes mørkeblå striktrøje.

Dermed er Karen Fisker klar til afgang. Forude venter tre hyggelige timer

20

beboermagasinet BoDanmark

i Røde Kors’ nørklegruppe i Ørum, som hun selv var med til at starte hjemme i familiens kælder i 1984. I dag er Karen Fisker 89 år, men hun er fortsat aktiv i nørklegruppen, hvor knap en snes kvinder syr og strikker tøj til nødlidende børn, primært i Afrika og i lande i det gamle Sovjet Unionen, blandt andet Hviderusland.

Karen Fisker, der i dag bor i en af Boligselskabet Sct. Jørgens hyggelige

lejligheder på Østergade i Ørum, var i 1970 med til at oprette en Røde Korsafdeling i den daværende Tjele Kommune, hvor hendes nu afdøde mand var landbetjent. Senere var hun i en årrække selv formand for afdelingen, der i 1983 oprettede en besøgsvennetjeneste. Året efter fulgte oprettelsen af nørklegruppen, som Karen Fisker var formand for gennem 16 år.

– Jeg faldt for den gode idé første

tre årtier gang, jeg hørte om nørklegrupperne, og tænkte: Sådan én skal vi da også have i Ørum. Så jeg satte en annonce i avisen, hvor jeg efterlyste interesserede. Flere damer meldte sig, og så var vi ellers klar til at gå i gang, fortæller Karen Fisker.

– Der var bare lige ét problem: Vi manglede et sted at være, hvor vi kunne sidde og sy og strikke, og hvor der også var plads til materialer, symaskiner osv.

Da vi ikke kunne opdrive et passende lokale, foreslog min mand, at vi kunne rydde et af vores kælderværelser i huset og bruge det til samlingssted. Og sådan blev det. De første år brugte vi vores egne symaskiner, som nørklerne selv

skulle transportere frem og tilbage.

Men sådan en symaskine kan jo være tung, så min mand var jævnligt af sted i bilen for at hente og bringe nørklerne og deres symaskiner.

Fællesskab om en vigtig opgave – Selv om pladsen var trang hjemme i kælderen, havde vi det rigtig rart sammen. Og sådan er det stadigvæk.

Vi mødes hver 14. dag, og så bliver der ellers syet og strikket til den store guldmedalje. En stor del af de materialer, vi har brug for, får vi foræret. Det kan være et sæt gardiner, der ikke længere er moderne, men som vi kan sy mange par bukser og bluser af. Eller striktrøjer,

som vi kan trevle op, og derefter bruge garnet til nye trøjer. Det sker også jævnligt, at vi fra dødsboer får foræret garn eller stoffer, der måske aldrig har været brugt, og som vi kan omdanne til en masse nyttigt tøj til børn, som måske ellers næsten ikke har tøj på kroppen, fortæller Karen Fisker.

Da der på et tidspunkt var så mange nørklere, at de ikke længere kunne være i Fisker-familiens kælder, fandt de nørklende damer husly andetsteds i Ørum.

De seneste år har nørkleklubben holdt til i et hus, tilhørende en lokal kørelærer, der til daglig anvender lokalerne til teoriundervisning, Ud over nørkleklubben i Ørum, er

beboermagasinet BoDanmark

21

SanktJørgenRundt

Børnene bliver også involveret der i den gamle Tjele Kommune også oprettet nørkleklubber i både Hammershøj og Vammen. Desuden har området mange nørklere, som har valgt at arbejde derhjemme.

Godt at gøre en forskel – Det er vigtigt, at vi får produceret og sendt så meget børnetøj af sted som muligt. Derfor bliver der virkelig bestilt noget, når vi mødes. Men vi har aldrig så travlt, at vi ikke også har tid til at hygge os med hinanden og få en snak hen over sybordet, eller når vi drikker kaffe. På den måde har nørklegruppen også en vigtig social funktion for os, der er medlemmer, og hvoraf mange er blevet alene, siger Karen Fisker, der i 2000, da hun stoppede som leder af nørklegruppen, fik overrakt Dronningens Emblem, en udmærkelse fra Dronning Margrethe.

– Den er jeg meget glad for. Og meget stolt af. Det skal ikke være nogen hemmelighed, slutter Karen Fisker.

22

beboermagasinet BoDanmark

Det ligger projektleder Ove Elgaard meget på sinde også at involvere børnene i det boligsociale arbejde i både Rødkærsbro og Egeparken i Bjerringbro.

I forbindelse med den omfattende renovering af Østervang og Østerled i Rødkærsbro, som du kan læse om andetsteds i magasinet, er der således nedsat et børnedemokratiudvalg. Udvalget er blandt andet kommet med forslag til, hvilke aktiviteter der skal foregå i det kvarterhus, der skal opføres i tilknytning til renoveringsprojektet. Ligeledes har børnene leveret tegningerne, der blev puttet ind i de balloner, som opsendtes fra Rødkærsbro for at markere starten på byggeriet.

På skattejagt i Egeparken I Egeparken i Bjerringbro har en af de seneste aktiviteter for børnene været en skattejagt, arrangeret i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Her skulle de unge deltagere blandt andet svare på forskellige forslag om Bjerringbro Andelsboligforening og Viborg Kommune samt løse forskellige andre opgaver. Opgaverne var tilrettelagt, så alle, uanset alder, havde mulighed for at løse dem. Kaptajnen på hvert af de fire hold skulle sikre, at de yngste også kom til.

Det vellykkede arrangement sluttede med støvlekast, præmieuddeling samt is til alle deltagere.

SanktJørgenRundt

Ballonkunst i Rødkærsbro Da Boligselskabet Sct. Jørgen skulle markere starten på den store renovering af Østerled og Østervang i Rødkærsbro, skete det ved opsendelse af et stort antal balloner i alskens farver.

Ballonerne var ikke tomme, men indeholdt breve og tegninger, hvor børn fra bebyggelsens børnedemokratiudvalg havde nedfældet deres tanker og ønsker for det sted, hvor de bor.

Her kan du se nogle af tegningerne.

beboermagasinet BoDanmark

23

Afskaf

alder-

dommen

Fremtidens ældre ser lige så forskellige ud som alle andre mennesker – og man får en god alderdom på samme måde, som man får et godt liv. Ved at lette røven, populært sagt, både mentalt og fysisk. Vær nysgerrig – og man kan måske bruge så stort et ord som – vær næstekærlig!

AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk FOTO: SØREN MALMOSE

24

beboermagasinet BoDanmark

beboermagasinet BoDanmark

25

Sådan lyder kernebudskabet fra Lone Kühlmann – en sikker, provokerende og humoristisk dame, der hver morgen starter dagen med kredsløbsøvelser på yogamåtten, og som vinterbader hele året rundt fra egen badebro i Øresund.

Alder er ikke en sygdom Det var i virkeligheden i forbindelse med bogen “Den bedste tid fra 90’erne”, at jeg første gang beskæftigede mig med emnet alder, fortæller Lone. Forskellige kvinder, som dengang var mellem 40-60 år (og som i dag er mellem 60-80 år, griner Lone) skrev om, hvordan de forestillede sig deres alderdom. Det var Gyldendals nuværende direktør Stig Andersen, som dengang var på Aschehoug, der sagde “Kunne det ikke være interessant at se på, hvordan kvinder forestiller sig de er, når de bliver gamle”.

På det tidspunkt talte vi meget om, hvordan kvinderollen havde ændret sig, og at kvinder selv mente, at de havde fået mere indflydelse på deres liv og traf flere afgørelser.

Jeg synes, han havde fat i noget af det rigtige. For i dag taler man om begrebet “de ældre” som en ensartet gruppe, og da jeg var ung talte man om kvinder, som nogen der skulle have lidt hjælp og støtte og ikke selv kunne finde ud af det. Det var den dér omklamrende nedladenhed, som jeg virkelig ikke kunne holde ud.

Det var min indgang til at skrive om alder.

I 2008 skrev jeg bogen “Vi bliver ikke yngre – fat det”. Det viste sig, at de overvejelser, jeg gik og gjorde mig, var der også en hel masse andre, som gjorde. Til konferencer om aldring mødte jeg Henning Kirk. Henning er forsker og ekspert i aldring og har skrevet en doktorafhandling, der hedder “ Da alderen blev en diagnose”, og mødet med Henning blev til, at vi skrev bogen “Afskaf Alderdommen”, som er udkommet her i 2013.

Vi vil have ret og rimelighed og én dement fylder mere end fyrre raske Den 29. oktober blev der holdt en høring på Christiansborg om det fuldkommen vanvittige, at man skal til lægeundersøgelse for at have fornyet sit kørekort (fra man fylder 70 år og fremefter, red.), fortæller Lone. Loven

26

beboermagasinet BoDanmark

Man bliver så glad, når man opdager naturen stadig er der”, siger Lone – og lige denne dag er vi så heldige at se formationer af marsvin i Øresund.

beboermagasinet BoDanmark

27

kan måske blive ændret, og det vil jo være fantastisk, siger Lone med gnistrende øjne. – Vi skrev et indlæg i Politiken om emnet, der hed “Vi vil have rat og rimelighed”. Som kommentarer til artiklen var der straks folk, der skrev “jamen det er en stor hjælp for mig med undersøgelsen, for min mand er dement”. Alle kender en gammel mand, der kører råddent, men de kender måske også femogtyve unge, der kører råddent, men det tænker de ikke over på samme måde. Men én dement fylder mere end fyrre raske. Folk hæfter sig ved deres personlige oplevelser, det tror jeg alle gør. Men der er stjerneklare beviser på, at der intet belæg er for de lægeundersøgelser – intet.

Man går ikke i stå fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man går i stå -Der er forskel på at være ung og være gammel, selvfølgelig er der det.

Det der med, at man skal holde sig ung, det synes jeg er det mest lat-

LONE KÜHLMANN BLÅ BOG 1945 Født 7.6.1945 i København. Datter af maskin arbejder Karl Johan Jensen og hustru Mary

født Kühlmann. Gift med journalist Kai Selliken.

1967-1970 Journalistelev Lolland-Falsters Venstreblad/

Lollands Tidende 1971 M.S. i journalistik Columbia University, New York.

1971-1973 Radioavisen 1973-1988 TV-Avisen. Reporter, udenrigsmedarbejder,

sikkerhedspolitisk medarbejder, studievært,

redaktionssekretær, redaktør af Søndagsavisen.

1988-1990 Chefredaktør ALT for damerne.

1988-1992 Formand for Miljøfonden af 1988.

1990 Freelance-journalist, forfatter, foredragsholder, ordstyrer.

1992-1999 Medlem af bestyrelsen for AIDS-fonden 1993 Tildelt Edith og Helge Rodes legat 1994 Siden 1994. Fast foredragsholder “Introduktion

til Bogsæsonen” for bibliotekarer og boghandlere 1994-1999 Formand for bestyrelsen TV2/Danmark 2001-2002 Læsernes Talsmand AKTUELT 2003 Formand for bestyrelsen af Refugiet

Klitgaardens Venner 2003-2009 Formand for bestyrelsen Klitgårdens Venner 2006 Bestyrelsesformand, Alexandra-kollegiets Venneforening 2008- Medlem af bestyrelsen Copenhagen

Opera Festival.

28

beboermagasinet BoDanmark

terlige. Man skal være voksen, og man skal være sin alder bekendt. Men vi ved jo, ifølge al forskning, at man ikke går i stå, fordi man bliver gammel, man bliver gammel, fordi man går i stå. Det har været rystende for mig, i samarbejdet med Henning Kirk, at erfare, hvor meget vi selv kan gøre. Hvor meget vores livskvalitet er afhængig af vores egen indstilling og vores handlinger. Hvis man aldrig ripper sig, og altid sidder og er sur i sofaen, så bliver man altså ikke frisk og munter. Man bliver fysisk og psykisk dårlig. Det hele hænger sammen.

Det at bevæge sig er forebyggende for alt – måske med undtagelse af fodvorter Det er jo helt utroligt, at det at bevæge sig, at det betyder så meget, som det gør. Der er nye forskningsresultater, som viser, at en halv times bevægelse om dagen er helt OK. Og man behøver ikke engang at løbe en marathon, men det har jeg nu også altid haft en mistanke om, at det ikke var særlig sundt.

Generne er, slag på tasken, 25% styrende for, hvordan det kommer til at gå med os.

Man kan selv leve på en måde, så de dårlige gener bliver undertrykte. Hvis man for eksempel nedstammer fra en lang og fornem familie af alkoholikere, så er det nok en god ting at ligge sprutten på hylden.

Nu behøver jeg jo ikke at nævne ældrebyrden Vi, som står over for at blive gamle, er meget store årgange – nu behøver jeg jo ikke nævne ældrebyrden, som Mogens Lykketoft som finansminister sagde. Det er der jo ikke nogen politikere, som siger mere – det er også forvrøvlet. Al forskning viser, at vi lever længere, og vi lever sundere. Hvis man tidligere havde vidst, at man bliver så gammel, som vi gør i vores generation, så havde vi bygget oceaner af plejehjem, som der ikke havde været brug for. For det er jo ikke interessant at blive gammel, det er kun interessant at blive gammel, hvis man kan bruge det til noget. Man kan se på folk, der står i lufthavnen, at langt de fleste er over 60 år. De har tid, og de har råd. Samtidig bliver vi længere og længere på arbejdsmarkedet, og næsten alle i dag har arbejdsmarkedspensioner. Pensioner havde man ikke før

Min generation har været trendsætter for selv at definere vores liv. Vi er ret tilfredse med os selv, vi synes vi er interessante og har noget at komme med. i tiden. Jeg kunne aldrig forstå, da jeg var yngre, hvorfor det kun var funktionærer, der skulle betale pension og have pension, det er meget mærkeligt. Det må have været noget overenskomstmæssigt, at man dengang ikke syntes håndværkere og arbejdere skulle have pension. Selvfølgelig skal folk spare op til deres pension, det er jo indlysende.

Jeg tror ikke på, at den nedladende retorik stammer fra de unge, her må vi gribe i egen barm Det er ikke nødvendigvis de unge, der snakker dårligt om os ældre. De skænker os jo aldrig en tanke!

Der har de jo gudskelov noget mere fornuftigt at tage sig til. Vi er selv med til det. “Ældre” er et godt nok ord at bruge, det er “de ældre” som jeg synes er forkert. Jeg ser straks for mit indre øje, en gammel, der

beboermagasinet BoDanmark

29

LONE KÜHLMANN HAR UDGIVET BØGERNE: I medgang og medgang Afskaf alderdommen Skønhed til salg Brødrene Price Vi bliver ikke yngre – fat det!

Nini Theilade Med slør – og uden Hvad er det kvinder vil?

Lev selv Jeg vil og jeg kan Livet er ingen Strøgtur Mod og Vilje Tag pengene og stik af Den bedste Tid Oprustning eller nedrustning – Og været bidragsyder til en lang række af bøger

30

beboermagasinet BoDanmark

sidder på noget hø i et hjørne og venter forgæves på en hjemmehjælper. En hjemmehjælper, som i øvrigt er ny hver gang – og sådan er det jo ikke. Hvis du går i teateret, i biffen, på biblioteket, koncerter eller hvor som helst, hvad ser du så? Massere af gråhårede kvinder – og de er aktive, de er i godt humør, og de har det sjovt.

Folk er ikke ens, og vi bliver mere forskellige med alderen. Blandt andet på grund af summen af vores erfaringer, og de liv, vi har levet.

Det er ikke “The picture of Dorian Gray” (novelle af Oscar Wilde, red.).

Vores liv kan jo i vid udstrækning ses på os. Hvis man aldrig flytter sig, aldrig bevæger sig, og man altid er sur og ikke interesserer sig for noget, så ser man som regel ikke særlig godt ud. Her taler jeg ikke om fysisk skønhed. Her taler jeg om den karisma og den udstråling, som folk har, som man blandt andet får ved at interessere sig for andet end sig selv. Man kender de her mennesker, der ikke kan tale om andet end deres fortrædeligheder. Dem er der ingen, der gider at høre på, slet ikke dem, der er ligesådan, for de vil jo kun høre og tale om deres eget.

Hvad er det for en besked at give – alt er ad helvede til Vi har en tendens til at betragte ældre, som er friske, som undtagelser, selvom det er os, der er flest af. For nogen er det måske nemmere at male fanden på væggen, end at vi går og siger “nej hvor er det hyggeligt”. Jeg lagde mærke til forfatteren Tage Voss. Han har været en virkelig sur stodder hele sit liv. Da han udgav en bog om, hvor elendigt det er at blive gammel og hvor røvsygt det var, tænkte jeg “hvis du er så skidesur, hvorfor tager du så ikke bare billetten”? Tage Voss, fortalte

Det ender med jeg dør i en hovedstand, når jeg skal konkurrere med de unge på 30 i fitness centeret, men det er heller ikke det værste der kan ske

at hans børnebørn/oldebørn kedede sig, når bare de havde været der et par timer. Jeg tænkte, at jeg ville kede mig, inden jeg kom inden for døren. Jeg kan huske, da jeg var journalistelev. Det første møde, jeg dækkede på Nykøbing Falster bibliotek, var med Tage Voss, og allerede dengang brokkede han sig over alt. Han har altid syntes, at livet var ad helvede til. Men han får helsides opslag i aviserne – for det er sådan en “god” besked at give – alt er ad helvede til.

Det virkelig fede ved at blive ældre er, at man ikke er død Det lyder måske som en kliché, men der er rigtig mange ting, hvor jeg tænker “gud, hvorfor gad jeg gå op i det?”. I dag synes jeg, at jeg kan træde et skridt tilbage. Jeg synes ikke, der er noget mere forfærdeligt, end ældre kollegaer, der er jaloux på deres yngre, eller hvis ældre generelt bare er jaloux på de yngre. Det findes specielt i erhvervslivet, hvor de unge står og ånder de ældre i nakken. Men jeg synes, man skal beundre de dygtige, og den ældres rolle som den, der faciliterer.

Man stiller sig til rådighed med den erfaring og den viden, man har.

Det er en anden rolle, end da man selv var 100% udfarende, og det er da en fin rolle at have, synes jeg. Det der med at se noget i en person og udvikle det. Det har jeg haft glæde af i mit arbejdsliv, uden at man skal være bedrevidende. Mentorordninger, det er virkelig noget man skal arbejde med. Jeg tror det vil være til glæde for alle.

Min mand er på radioavisen, og han må efterhånden være den ældste i hele DR. Jeg kan se, at hans yngre kollegaer bruger ham som opslagsværk. Man kan selvfølgelig “google” al ting, men så skal

man vide, hvad man skal spørge om, og min mand har hele rammefortællingen. Jeg har altid syntes, at arbejdspladser med kun et køn og den samme alder er noget af det værste. Og så er jeg ligeglad med, om det er mænd eller kvinder. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at være, hvor det kun er det ene køn.

Jeg vil heller aldrig nogen sinde melde mig til en pensionistrejse eller flytte i ollekolle.

Jeg har al respekt for dem, der får noget ud af det, men det er altså slet ikke mig. Jeg må have vekselvirkningen. I øvrigt synes jeg ikke, at man udvikler sig, hvis man kun omgås folk som man er enig med. Det er jo virkelig godt for hjernen at blive anfægtet på sine forestillinger.

I fremtiden tror jeg, at der bliver en større interesse for selv at definere sit liv. Dér har min generation været trendsættere, og det tror jeg, vi vil blive ved med at være. Det er derfor, det er så interessant at tale om aldring, for efterkrigstidsgenerationen er ældre nu, og derfor er det interessant. Mange af os er ret tilfredse med os selv. Vi synes vi, er interessante, og at vi har noget at komme med.

beboermagasinet BoDanmark

31

Dyp julekonfekten i chokoladefondue fra Summerbird Gaveæske med 2 fonduesæt inkl.

2 gafler og lille opskriftshæfte.

224 kr. www.summerbird.dk

Muffinsforme med julemotiver og matchende pynt.

24 stk. + 24 stk. pynt i 2 forskellige designs (12 stk. af hver design), diameter: 5 cm. Formene tåler mikrobølgeovn. 29 kr. pr. sæt. www.bagetid.dk

Spiselige sukkerfigurer med juletema 12 figurer i 4 forskellige designs.

Størrelsen ca. 30 mm. www.bagetid.dk

Nu er det

Sæt af 3 hjerteformede forme fra Ib Laursen.

Højde 5 x 22 x 22 cm. (den største) Sæt af 3 stk. til 149 kr. www.mollegarden.dk

32

beboermagasinet BoDanmark

Juleudstikkere Julemand, 8 cm. i højden til 32 kr.

Fås også som iskrystal, juletræ med flere. www.bagetid.dk

Julekrymmelmix Kristtjørnens bær og blade 49 kr. for 105 g.

Smukke snefnug 29 kr. for 70 g. www.bagetid.dk

Pebernødder: 250 g smør 250 g sukker 1 tsk. stødt ingefær 1 tsk. kanel 1 tsk. hvid peber 1 tsk. kardemomme 1 tsk. bagepulver 1 tsk. natron 1 dl piskefløde 500 g mel •

•

•

• •

• •

Smør og sukker piskes sammen med el-mikser, til sukkeret er pisket godt ud.

Piskefløden piskes i på laveste hastighed til at starte med Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det så i dejen, til der fås en nogenlunde fast dej. Ælt sammen med hænderne.

Tril dejen ud i pølser, ca. på tykkelse med en lillefinger og skær dem i ca. 1 cm. lange små stykker og giv et let tryk på toppen.

Sæt dem nogenlunde tæt på bageplader Bages i ca. 10 minutter (kun ca. 7-8 minutter i min ovn ved almindelig varme) ved 200 grader

snart jul Julekageæsker fra Maileg 19 cm. i højden 89 kr. pr. stk. www.mollegarden.dk Spil mus med pebernødder Læg 5 eller flere pebernødder på et bord foran dig og din spillemakker Din spillemakker lukker øjnene og du peger på en pebernød.

Så skal din makker gætte hvilken pebernød du har peget på ved at spise de pebernødder, der er lagt op – lige indtil den pebernød som du har peget på bliver taget – og så skal du råbe MUS!

beboermagasinet BoDanmark

33

– Kan du huske…?

JAMEN

kan du overhovedet ikke huske da…?

Den svigtende korttidshukommelse og alderens afmærkninger på krop og sjæl er blandt de temaer, digtsamlingen Levedage tager fat på. Men det er også oplevelsen af hverdagens små lykkestunder, den udstrakte tid og roen til at nyde kærligheden, venskabet og børnebørnene.

AF METTE KRAMSHØJ FLINKER, mkf@bdk.dk

“Da jeg for nogle år siden satte de første ord til digtet “Ahorn” sammen på papiret, havde jeg ingen anelse om at jeg var begyndt på en hel samling af digte. På den smukke efterårsdag, som er beskrevet i digtet, var jeg grebet af en stærk følelse af frihed. Jeg var ude af et job, som jeg havde holdt af, velforberedt i min beslutning om at tage til mig af de nye muligheder der var givet mig som pensionist. Det var jeg fælles med min kone om.

Hun var netop gået på efterløn. Samtidig kunne vi ikke lade være med at fornemme at der i mere end en forstand var afsked i luften.

Hele den mættede situation ville jeg gerne holde fast i ord, og det måtte nødvendigvis blive et digt, hvor meget kunne formidles i fortættet form”, fortæller Knud Kramshøj, der i 2012 udgav digtsamlingen Levedage – læredigte om at blive gammel, der nu udkommer i 2. oplag fra forlaget Hovedland.

Digtet “Ahorn” bar kimen i sig til flere af temaerne i de digte, der i den efterfølgende tid fandt vejen gennem pennen og ned på papiret – fornemmelsen af at gå ind i en ny fase af sin tilværelse, en ny begyndelse, at benytte sig af muligheden

34

beboermagasinet BoDanmark

for at være helt til stede i sin hverdag, at finde ud af det sammen med sin ægtefælle under de nye vilkår. Men også være bevidst om at tiden er begrænset mere end før, og at forfaldet er mærkbart – ikke mindst kropsligt.

“De øvrige digte kom til efterhånden. Det var sjældent foræringer – det fleste af dem blev gennemarbejdet adskillige gange. Fælles for dem alle er, at de er blevet til i det rum, der hedder min alder lige nu, fortæller Knud Kramshøj. Efter et par år med digtskrivningen som en indbygget del af hverdagslivet, sad han med en samling af tekster om netop hverdagen – med alle de facetter, som den sidste alder også er rig på. Og så var der også alt det andet: samliv, børn, børnebørn, venner, forfald, erindringer – og forsigtige forsøg på at håndtere store spørgsmål som – døden.

“Den kryber uvægerligt tættere på dag for dag, når slægtninge og venner begynder at falde fra og man selv med mellemrum føler universets skrøbelighed” tilføjer Knud Kramshøj.

Men hvorfor overhovedet skrive disse digte? Et af sikkert flere mulige svar fik forfatteren ca. et halvt år efter at “Levedage” var udkommet.

“En gammel bekendt skrev til mig at de tanker, følelser og oplevelser, der kommer til udtryk i digtene i høj grad var hans – men jeg havde sat ord på. Det er en begrundelse, jeg fint kan bruge for

Et stort morfar-kram.

Livet med børnebørnene er blandt andet de emner Knud Kramshøjs digte handler om

mit eget vedkommende. Jeg har sat ord på den særlige og mangfoldige oplevelse det er at blive gammel – eller “ældre”.

Knud Kramshøj har siden “Levedage” udkom for halvandet år siden fået mange varme tilkendegivelser fra læsere, som føler at han har givet deres tanker ord. Digtene bruges i dag også til oplæsning i foreninger og klubber og indgår nogle steder som dagens digt.

“Som forfatter kan man ikke forestille nogen bedre anvendelse”, slutter Knud Kramshøj.

Ahorn Kan du se lyset i ahornen, min ven?

Og himlen bag den.

Kan den være mere blå?

Og fjorden?

Den er klar og venlig.

Vi plukker de sidste æbler Og lader de faldne ligge.

Vi lader det frønnede træ være, vores brænde skal være tørt og parat.

Muldvarpeskuddene må klare sig selv nu.

Vi går vintermørket i møde.

Men ahornen…

I morges var der blod i urinen.

Den havde samme farve som de øverste blade..

KNUD KRAMSHØJ Født 1939: Levedage – digte om at blive gammel (2012).

Udkommer i 2. oplag i december 2013 fra forlaget Hovedland.

Sammen Vi kan lide Brahms, solhjørner, frugttræer, floder, september og langsomme weekendmorgener i sengen.

Vi vandrer ud og ind af hinandens tanker og sætninger, overlapper hinanden med ord der endnu knapt er tænkt, afpasser bevægelser, dit hoved og min skulder når som helst i mørket din røv og min hånd når som helst.

Vi supplerer hinanden med ord og stavelser, når vi famler efter film, gadenavne, forretter, koncerter, fester, gamle rocknumre og ved opremsning af navne på skuespillere, forfattere og børnebørn eller hviler i tavshedens bløde fællesskab og giver hinanden ro.

Er det det der menes med at ældes sammen? at blive et kød?

– det er helt fint med mig.

beboermagasinet BoDanmark

35

10 gode råd sund

til en og energivenlig bolig

og mulighed for at spare penge

Sæt alle termostater i sammenhængende rum på samme temperatur.

Du sparer intet ved at have en enkelt radiator tændt og resten slukket.

Tværtimod bruger én radiator, som er fuldt opvarmet, mere energi end tre, der kører på lav drift.

36

beboermagasinet BoDanmark

Hold dørene lukket til køligere rum Husk altid at holde døren lukket til de rum, hvor du ønsker en lavere temperatur. Varmen søger mod kolde rum, og den vil derfor blive dårligt udnyttet, hvis dørene er åbne.

Tildæk aldrig radiatorerne Luft ud i 5-10 min. med fuld gennemtræk mindst 2 gange dagligt

Er radiatorerne dækket til, kan rummet ikke varmes op, selvom man bruger lige så meget varme, som man plejer. Stil derfor ingen møbler foran radiatoren, tør ikke tøj på radiatoren, og dæk ikke radiatoren til med gardiner eller andet. En radiator skal have luft omkring sig.

En hurtig udluftning har ingen påvirkning på varmeregningen. Ny tør luft er hurtigere og billigere at opvarme. Ved udluftning nedsættes risikoen for sundhedsproblemer med skimmelsvamp og husstøvmider.

Vær særlig opmærksom på fugtproblemer i badeværelset Tør aldrig tøj indendørs Vådt tøj afgiver meget fugt til luften. Det øger risikoen for skimmelsvamp og fugtskader. Tør derfor dit tøj i de fælles tørrerum, udenfor eller i tumbler.

På grund af høj luftfugtighed i badeværelset er der særlig stor risiko for skimmelsvamp.

Sørg altid for: God udluftning, relativ høj temperatur og at aftørre våde overflader efter bad.

Læg låg på Madlavning er en stor kilde til fugt, brug derfor altid emhætte og læg låg på gryden, når du koger vand.

Alle boligens rum skal have en temperatur på over 15 grader Så undgår du nemlig fugtskader og usund skimmelsvamp. Lad derfor altid termostaten stå på minimum trin 1 i alle rum – også når du tager på ferie.

Tildæk aldrig ventilationskanaler eller friskluftsventiler Varmen forsvinder ikke gennem trækkanalen. Fugtig luft kræver mere energi at opvarme end frisk, tør luft. Hvis du lukker for trækkanaler eller friskluftsventiler i vinduerne, opnår du en mere fugtholdig luft, en dyrere opvarmning og risiko for fugtskader og skimmelsvamp. En effektiv ventilering udskifter derimod den fugtige luft med tør luft, som er langt hurtigere og billigere at opvarme.

Undgå løbende toiletter og dryppende vandhaner Det er dyrt, når toilettet løber. Tydelige kalkstriber er tegn på utætheder. Løber toilettet, så der er uro i overfladen, kan du nemt få en ekstra vandregning på 5. - 15.000 kr.

Kilde: Energi & Miljø, Boligkontoret Danmark i samarbejde med Energitjenesten.

beboermagasinet BoDanmark

37

Hvor gammel 38

beboermagasinet BoDanmark

er du så?

Børn bliver hurtigt ældre, vi bliver ældre langsommere, og vi holder os unge længere. Og så er der mange afvigelser, for det er ikke alle, der følger livets køreplan. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER Hvad er det med den alder? Hvorfor har den en betydning? Vi taler både om den fysiske alder, den mentale alder og pensionsalderen ikke mindst.

Men vi kan også have den rette alder,

være i vores bedste alder, være moden af vores alder og andre gange kommer det bare med alderen.

Det første mange voksne spørger om, når de møder et lille barn er

“Nåh, hvor gammel er du så”? Responsen kommer ofte hurtigt, højt og klart “Jeg er 4” – understreget af en lille hånd, der flyver i vejret med fire fingre stukket frem til skue. Der

beboermagasinet BoDanmark

39

er stolthed over den alder. De kvikke børn har regnet den ud, så når voksne spørger “Hvad hedder du?” – bliver navnet ofte velvilligt fulgt af alder, ikke alene på barnet selv, men også på faderen og moderen. Det er jo sådan, man gør.

Det tager faderen almindeligvis meget køligt, men alt efter moderens indstilling til alder, kan hun måske godt stå og krympe sig lidt ved at høre sin alder udbasuneret over det hele – for når man er kommet lidt op i alderen, bliver man sjældent som det første spørgsmål i en samtale spurgt om sin alder. Det ændrer sig så ofte igen, når man kommer højere op i årene. Så er man stolt over at have holdt længe, og i samtaler med ældre hører man ofte “ja nu er jeg jo blevet 87, og jeg ordner stadig alting selv”.

Hver alder sin bås Om man ligger i en vugge, går i byen tre af ugens syv dage, lige har fået børn eller er blevet meget voksen, bliver man ofte sat i bås med sin alder.

Levealderen sætter et helt land i bås i forhold til folkesundhed. I 2009 er den forventede levealder for kvinder 81,1 år, mens den for mænd er 76,9 år (kilde: Eurostat). Hvis vores gennemsnitlige levealder falder, forklares det ofte med større forbrug af tobak, alkohol og kvaliteten af vores sundhedssystem.

Pensionsalderen er hævet fra 65 til 67 år, og med den nye efterlønsreform betyder det, at hvis du kan gå på efterløn som 62-årig, kan du tidligst få tilbudt seniorjob som 57-årig. Med indtrædelse i seniorrækken følger en helt klar bås med fra omverdenen, blandt andet i form af seniorrabatter, senior-datingsider, seniorrejser og mange andre mere eller mindre favorable seniorordninger.

Fyrre, fed og færdig – er også en ret tydelig bås, selvom den er ved at blive ændret til fyrre, frisk og frejdig – måske af dem, der fylder fyrre.

40

beboermagasinet BoDanmark

Er man ikke gift når man er 30 er man pebermø eller pebersvend.

Googler du “20 år” er det første, som dukker op SU-regler, og oplevelsesgaver. Teenager og tweens er ord, som kategoriserer en bestemt periode i barndommen, ofte følger ofte også en forestilling om, hvordan børn i den alder er.

Hver alder sin bås, men som forfatteren Soya sagde: Det er utroligt, som vort syn på alderen skifter med alderen.

Alle aldre har sin fase Trendforskere inddeler vores liv i 17 faser. På grund af ydre faktuelle forandringer, indkomstforandringer, ansvarsforandringer og helbredsforandringer skifter vores indstilling sig til tilværelsen hele tiden.

Trendforskerne bruger faserne til at afkode vores forbrugsmønster , da vores fase i livet ofte har indflydelse på, hvad vi interesserer os for og køber. Der sker således en kategorisering eller segmentering af individer. Måske du kan genkende dig selv i en af faserne?

LIVETS 17 FASER Før-fødsel: Forestilling og forventning Baby: Praktiske løsninger Tumling: Stimulering Børnehavealderen: Socialisering Tidlig skolealder: Indlæring Tweens: Se ældre ud Teens: Anerkendelse Identitet: Udvikling og udseende Etablering: Forankring Familie med små børn: Nemt og bekvemt Familie med tweens: Panik og aflad Familie med teens: Frihed og kamp Selvrealisering: Udvikling eller afvikling Ny senior: Det gode liv Rutinesenior: Tryghed Hjemmegående senior: Magelighed og sikkerhed De afhængige: Afhængighed af omsorg Kilde: Tid og tendenser #03, 2013

Fra barnevogn til kørestol, fra vugge til meget voksen er vores liv inddelt i faser. Generelt taler man om, at der er sket en forskubbelse af livsfaserne.

Billedet af alder, opfattelsen af alder, og kategoriseringen af os som mennesker er i dag mere nuanceret, og der er mange afvigelser, men alligevel har hver fase sin bås.

Alle har en mening om alder Det popper rundt med klichéer, sange og digte om alder – Benjamin Franklin: Alle vil leve længe, men ingen vil være gammel.

– Oscar Wilde: De gamle tror alt, de midaldrende mistror alt, de unge ved alt – for blot at nævne få.

Rockgruppen GNAGS udkom i 1989 med sangen “Når jeg bliver gammel” som var en landeplage sammen med Mr. Swing King. Johannes Møllehave har endda skrevet en ode som en hyldest til den tredje alder: Den tredje alder: Fryd og hjertebanken og rigtig tid og ro til eftertanken For at afslutte med en Gajol bemærkning – hver ting til sin tid og alderen er ingen hindring eller undskyldning.

beboermagasinet BoDanmark

41

42

beboermagasinet BoDanmark

Vores

beboere

Hvem er din nabo?

Se nogle af menneskene bag tallene i statistikkerne.

beboermagasinet BoDanmark

43

FOTO: LARS SØRENSEN, DANSK FOTOLAB

Mor Zora (36 år), Far Dejan (33 år), storesøster Vanella (12 år), bror Dejan (11 år) og lillesøster Natasja (8 år) Hobby: Børnene danser, synger og Dejan går også til fodbold – og så er de alle statister i film

44

beboermagasinet BoDanmark

VIDSTE DU! • At ca. 20% af vores beboere er mellem 35-49 år • At ca. 7% af vores beboere er mellem 0-6 år.

Ebbe Frisch

FOTO: OLE FRIIS

Alder: 93 år Hobby: Gymnastik og spiller kortspillet 500

VIDSTE DU! • At knap 7% af vores beboere er over 80 år

beboermagasinet BoDanmark

45

Gabrielle Bercon

FOTO: LARS DAVIDSEN, FANTOMFOTO

Alder: 69 år Hobby: Åndsvidenskab, tegner, maler og har blandt også tegnet og beplantet fælles arealer i sin boligafdeling

VIDSTE DU! • At knap 14% af vores beboere er mellem 65-79 år

46

beboermagasinet BoDanmark

VIDSTE DU! • At 12% af vores beboere er mellem 25-34 år • At ca. 13% af vores beboere er mellem 7-17 år

Alder: Louise er 29 år og datter Hannah er 7 år Hobby: Louise elsker at lave mad og Hannah går til gymnastik og dans

beboermagasinet BoDanmark

FOTO: LARS SØRENSEN, DANSK FOTOLAB

Louise Amossen med datter Hannah (som holder skiltet i hånden) og kusinerne Mia (t.h. for Louise) Aviaja (t.v. for Louise)

47

Regitze Christine Holst som bor med sin kæreste Michael

FOTO: LARS SØRENSEN, DANSK FOTOLAB.

Alder: 20 år Hobby: Pole dancing

VIDSTE DU! • At ca. 11% af vores beboere er mellem 18 og 24 år

48

beboermagasinet BoDanmark

Vidste du!

• At knap 940.000 bor alment til leje i Danmark • At ca. 16% af vores beboere er par uden børn • At knap 24% af vores beboere er mænd uden børn • At knap 11% af vores beboere er kvinder uden børn • At ca. 11% af vores beboere er kvinder med børn • At ca. 1% af vores beboere er mænd med børn • At 11% af vores beboere er par med børn • At ca. 14% af vores beboere er fra ikke-vestlige lande • At ca. 3% af vores beboere er fra andre vestlige lande end Danmark Kilde: Landsbyggefondens statistik over beboere i den almene boligsektor, 2011.

beboermagasinet BoDanmark

49

DRILLENISSEN:

TAG PÅ JULEMARKED:

På www.badut.typepad.com kan du få masser af ideer til søde, børnevenlige drillenisseløjer. Lige fra at vikle hele stuen ind i julepapir til at male på vinduerne.

Duften af frisk gran blander sig med toner af kanel og allehånde, hvis du tager på besøg til Søhøjlandet ved Skanderborg, hvor julemænd og julenisser leverer dejlige oplevelser. Eller tag til julemarked i Nyborg med juleknas, juleværksteder, stegt kød og bagværk. København slår allerede dørene op for julen den 2. november, blandt andet med jul iTivoli, gratis adgang til jul på Frilandsmuseet i Lyngby og julemarked på Kragerup Gods med arbejdende stande og meget, meget mere. Du kan få flere ideer til julemarkeder på jule-marked.dk, almanak.dk eller f.eks. visitdenmark.dk.

BAG JULEBAG: TIP! Du kan i god tid bage din småkagedej og fryse den ned – så er der mindre julestress i julen.

Tid til juletidsfordriv FOTO: LARS SØRENSEN, DANSK FOTOLAB.

Mangler du ideer til at udfylde den søde ventetid?

Her har du lidt forslag, der kan sætte den gode julestemning.

LAV MEJSEBOLDE: Kønne, nemme mejsebolde, som er hængt op på en grankogle…

Det skal du bruge: • Kogler med snor eller løkker af bindegarn (så de er klar til ophæng) • Engangskopper • Fedt (f.eks. palmin eller svinefedt.

Der bliver ca. seks mejsebolde ud af et halvt kg. fedt) • Som fyld kan du f.eks. bruge en luksus foderblanding, rosiner, nødder eller solsikkefrø. For skellige foderemner tiltrækker forskellige fugle.

Sådan gør du: • Smelt fedtstoffet og lad det køle lidt af.

• Anbring hver kogle i en kop.

Koglen må ikke fylde hele koppen.

• Hæld lidt af de grovere typer fyld ned til koglen.

• Hæld fedtstoffet ned til koglerne.

• Fyld efter med lidt flere frø og andre lækkerier.

• Stil til afkøling.

AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk FOTO: COLOURBOX

50

JULEDE JULE FAKTA: • To julefrokoster pr. mand I gennemsnit tager 30% danskere til to julefrokoster, 22% tager til tre og 15% skal slet ikke af sted • Ikke alle får besøg af julemanden Kun 16% af de danske familier får besøg af julemanden • Det er heller ikke alle, der får lys i øjnene ved tanken om “højt fra træets grønne top” og dans om juletræet Hver 6. dansker glæder sig kun i mindre grad eller slet ikke til juleaften • Til gengæld får næsten alle danskere dessert og mandelgaver juleaften – vi er 96% der afslutter julens middag med en dessert, hvor den heldige finder af en mandel får en gave.

beboermagasinet BoDanmark

ELF YOUR SELF: Hvis du nogensinde har tænkt over, hvordan du selv, din ven eller dit kæledyr vil se ud som elg, har du mulighed for at finde ud af det på www. elfyourself.com.

KONKURRENCEVINDERE BoDK72 Vindere af Erann DD greatest hits Herman Niekiel, Ribe Boligforening Anette Düring, DVB København Serminnguag Gedionsen, Sakskøbing Boligselskab Vindere af gavekort til Itunes på 150 kr.

Christina Bjørn Thomsen, Søllerød almene Boligselskab Susanne Holmkjær Boesen, Middelfart Andelsboligforening Tina Kallestrup, BSJ Viborg Vindere af gavekort til Fona på 150 kr.

J. Røpke, Boligselskabet Nordkysten Eli Bisgaard, Boligselskabet Strandparken Dragør Lone Nissen, BSB Søllerød

Konkurrence

VIND EN BOG. DU KAN VÆLGE MELLEM: Lone Kühlmann – Afskaf Alderdommen Knud Kramshøj – Levedage

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Lone Kühlmann eller Knud Kramshøj ” i emnefeltet.

Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén. Husk at skrive hvilken præmie du ønsker.

Besvarelserne skal være fremme senest 20. december 2013. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDK. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

Praktisk information Brovej 18

I

8800 Viborg

I

Tlf. 87 925 925

Kontoret i Viborg Brovej 18, 8800 Viborg Mandag - fredag kl. 9.00-13.00 Tirsdag og torsdag tillige kl. 15.00-16.30 Tlf. 87 925 925 Kontoret i Kølvrå Skolestien 8, Kølvrå, 7470 Karup J. Viceværten træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00 Tlf. 87 260 360 Kontoret i Kjellerup Nørregade 10, 8620 Kjellerup Viceværten træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00 Tlf. 87 260 345 Kontoret i Rødkærsbro Østervang 22, kld., 8840 Rødkærsbro Viceværten og beboerrådgiver Ove Elgaard træffes mandag kl. 16.00-17.00.

Herudover henvendelse til kontoret i Viborg Inspektørerne Træffetid: Mandag-fredag kl. 8.15-9.30 Bjarne Egtved tlf. 87 273 266 Bjarne Jacobsen tlf. 87 273 239 Carsten Andersen tlf. 87 273 231 Lisbeth Pind tlf. 87 260 357 Ivan Krathmand tlf. 87 273 230 Peter Fisker tlf. 87 260 358 Driftsleder Carsten Veje tlf. 87 260 359

kabets ligsels o b å p du , når du Ringer ummer hovedn elv ser vice: -s en t ast ejning, for udl r Tast 1 mi elle r økono iat et. o f 2 t s ta e t ar or sekr t as t 3 f

I

Fax 86 627 872

I

e-mail: post@bsjviborg.dk I

www.bsjviborg.dk

Tjele Henvendelse til kontoret i Viborg Viceværten træffes mandag – fredag kl. 11.30-12.00 på tlf. 87 260 311 Kontoret i Bjerringbro (Bjerringbro AB) Agernvej 22, 8850 Bjerringbro Torsdag kl. 15.00-17.00 Herudover henvendelse til kontoret i Viborg.

Kontoret, Blomstervejen, Højslev Der er åbent den 1. og 3. tirsdag i måneden kl. 15.00-16.30 Fjends Henvendelse til kontoret i Viborg Viceværten for omegnsbyerne samt Liselund i Stoholm træffes Jørgen Kristensen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 374 699 Viceværten for de øvrige afdelinger i Stoholm træffes Karsten Mikkelsen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 372 599 VVS-tekniker Ib Omme

tlf. 87 273 227

Beboerrådgiver, Ove Elgaard Beboerrådgiveren træffes efter aftale på tlf. 21 218 642.

Vagttelefon Ved uopsættelige forhold udenfor kontortiden er der oprettet en vagttelefon ved Viborg Brandvæsen, tlf. 87 87 50 50.