BoDK 68

#67 • november 2011

BoDK beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

Livet bliver jo ikke genudsendt

– læs interviewet med Peter Qvortrup Geisling på side 14

Stor ny konkurrence: Hvad drømmer du om?

Læs mere på side 12

Hvordan bygger man et øko-hus?

Se økologisk byggeri på side 42

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør Mette Kramshøj Flinker Skribenter

Mette Kramshøj Flinker

Tobias Fredrik Öhrman Wellendorf

Kære beboer Anders Juel Hansen

Kender du det? Du har en drøm om noget, du vil… men det bliver ikke rigtig til noget.

Hvordan er det lige, man skal starte? Og hvordan gør man?

Grafisk Design www.prik.dk

Det er lige præcis dét, vi drømmer om at gøre nemt for dig, når det drejer sig om dit hjem og dine omgivelser. For vi må ikke slippe vores drømme – det er dem, der giver energi, overskud og lyst til livet – om det er at mødes til en grillaften med naboerne eller at dele en elbil. Måske kan netop din drøm blive til virkelighed – for dig – og for alle de andre beboere.

Tryk Datagraf Oplag 26.500 eksemplarer Udgivet: 28. oktober 2011 Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

I dette nummer af BoDK udskriver vi derfor konkurrencen “Hvad drømmer du om?” – og med den får du mulighed for at byde ind med alle de idéer, du har til, hvilke muligheder der skal være lige dér, hvor du bor.

Peter Qvortrup Geislings drøm var at kombinere sin interesse for sundhed med sin interesse for journalistik – og det gjorde han! De fleste af os husker sikkert “Lægens Bord” og mange af de andre tv-programmer, han har været med i gennem tiden. I BoDKs interview sætter vi ikke bare fokus på det sunde liv – men også på det gode liv. Det er nemlig ifølge tv-lægen vigtigt at huske de gode ting. At forkæle sig selv, slappe af og tænke på noget godt.

Det håber jeg, I vil gøre – i første omgang med benene oppe og BoDK i hænderne.

God læselyst.

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

NOR DI

5

41

ING KN

MILJØMÆR SK

Tr y k s a g 1 6

6

Indhold

14 41

ARTIKLER Tænk, alt det vi nu kan side 6 Derfor sidder sangen fast i hovedet side 10 Livet bliver jo ikke genudsendt side 14 Ring til Maria side 32 Miljørigtig agent på de første missioner side 36 Energien strømmer ned fra taget side 41

48

Mød garagesnedkeren bag Boligkontorets skæve køkken side 48

FOTOSERIE Konkyliehuset side 22

NYHEDER FRA BOLIGKONTORET BoDanmarkRundt side 4, 9 og 34

INSPIRATION Sæt kulør på gråvejret side 30 Indret dig som du vil side 37 Hvordan bygger man et øko-hus? side 42

KONKURRENCER

22

Hvad drømmer du om? side 12 (+ side 51) Vind ”Sandheden om sundhed” af Bente Klarlund Pedersen side 21 Vind et Jacob Jensen vækkeur side 50

30

FASTE Juridisk brevkasse side 47 Rundt omBoDK side 50

BoDanmarkRundt TIL

Klip selv I dette nummer af BoDK får du folderen “Indret dig som du vil” (Se s. 37). Her kan du læse om, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at bruge råderetten Din bolig – dit valg.

Indret dig som du vil

t valg Din bolig – di lig ve nyt i din bo la l vi – når du

nye Lån til ditler bad køkken el

En anderledes gaveidé du Hos os får heder flere mulig relse Få godtgøvesterer hvis du in

Står du for at skulle flytte ind i en af vores boliger? Eller er du træt af

at se på dit g amle køkken?

Vi hjælper dig med lån, bestilling og betaling, hvis du vil la ve nyt i din bolig.

12/10/11 09.26

BoDK-0211.indd

4

43

beboermagasinet BoDanmark

TILLYKKE! Du har mo dtaget et ga vebevis på i Andelsboli medlemska gforeningen forudbetal b Hørsholm ing på vente Kokkedal og listen i X år Denne gave gældende sender dig fra dit 15. foran i bolig år. køen, når de bliver tid til t en gang at flyve fra reden.

Andelsboli gforeningen Hørsholm attraktive Kokkedal ha lejeboliger i forskellige r over 1.000 i Hørsholm størrelser og Kokked og indretnin al. Se mere ger på www.ab hk.dk.

Omkring din 15 års fødse henvender lsdag er de dig til Ande t vig tig lsboligforen t, at du hos Boligko ingen Hørsh ntoret Danm olm Kokked ark på tlf. helsingoer@ al 4926 6644 bdk.dk for eller e-mail Selvom du at aktivere : måske først dit boligga vebevis. står for at ude i fremt skulle skifte iden, er de t en god idé bolig langt at være sk revet op til bolig på for en hånd.

Du kan tak ke fremtidssik rer dine bo for denne ga ligbehov. Så ve, der behøver du ikke selv at i alle fald tænke på dé t!

Endnu en ga ng tillykke med bo kommer til at betyde me liggavebeviset - gave n der re for dig, end du tro r ...

Nu kan du give din moster, nevø eller veninde et boliggavebevis til en boligorganisation ved Boligkontoret Danmark. Boliggavebeviset sikrer gavemodtagerne genvej til en lejebolig, når de en gang bliver boligsøgende.

Meld personerne ind og betal de første 1-3 år på ventelisten! De vil efterfølgende modtage et smukt boliggavebevis sammen med en evt. personlig hilsen fra dig som gave-giver. For unge under 15 år (f.eks. konfirmander), bliver boliggavebeviset konverteret til en reel opskrivning ved det 15. år.

Boligkontoret på messe i Bella Center I september måned deltog Boligkontoret Danmark i Almene Boligdage, der i år havde til huse i Bella Center på Amager. Som eksempel på lejeboligernes “frihed til at indrette sig, som man vil” havde Boligkontoret opsat et skævt og farvestrålende 60’er køkken med tilhørende knirkelyde, døre der åbnede, skridt over gulvet, løbende vandhaner

og meget mere. Lige overfor stod messens deltagere i kø ved Boligkontorets stand for at teste sig selv med Whole Brain-modellen fra bogen Sæt kulør på samarbejdet – en bog om det moderne beboerdemokrati, der udkom i marts.

Det er Danmarks Almene Boliger (BL), der afholder Almene Boligdage.

beboermagasinet BoDanmark

5

Pigerne har malet et flere kvadratmeter stort maleri over temaet natur. Billedet skal hænges op i tunnelen, som fører fra blokkene ned til butikstorvet og skolerne i området.

Tænk, alt

vi

6

beboermagasinet BoDanmark

n BoPrise 2011

“Da jeg startede klubben, var jeg meget alene om det, men heldigvis er der kommet flere frivillige til. Så nu holder jeg en pause,” siger Stella Lambek, der tog initiativ til klubben. Før sommerferien var der afslutning i Pigeklubben, ikke bare for sæsonen men også for Stella.

det

n a k nu

“Vi kunne tage i biografen alle sammen. Eller på restaurant?

Måske i Djurs Sommerland eller Tivoli Friheden, der har vi aldrig været!”. Idéerne flød fra de glade medlemmer af pigeklubben i Højvangen, der modtog årets Bopris Af Lene Aamand Sørensen

De frivillige i pigeklubben i Højvangen i Skanderborg modtog lørdag den 18. juni Boligkontorets Danmarks store bopris på 20.000 kr. Klubbens aktive med Stella Lambek i spidsen fik prisen for det store frivillige arbejde med at skabe et tilbud til områdets 10-14-årige piger, der har behov for et frirum i dagligdagen til at være sig selv. Pigerne har en anden etnisk baggrund end dansk og mødes for at sy,

beboermagasinet BoDanmark

7

strikke, male, lave smykker foruden, at der en gang imellem er spisning i klubben. Lige så vigtig som de praktiske sysler er snakken og dialogen med de frivillige om de ting, der rører sig i pigernes hverdag.

Også for min egen skyld Christina er en af de frivillige gymnasiepiger i klubben.

– Jeg kommer her ikke kun for pigernes skyld, men også min egen. Vi spiller for eksempel fodbold og snakker. Det er spændende at høre deres hverdagshistorier. Vi snakker om deres problemer og prøver finde ud af, hvad de kan gøre ved det, både selv og i fællesskab, fortæller hun og tilføjer, at de frivillige har aftalt, at de har tavshedspligt.

Selv om hun har travlt i 2. g og også har et fritidsjob at passe, prioriterer hun højt at komme i klubben.

– Det handler om at ville det. Det her er jo et fantastisk tilbud for pigerne. Og det giver mig et andet syn på verden, at jeg har mødt dem, siger Christina.

Snakker om ord, de ikke forstår Stella har været bange for, at klubben skulle lukke, hvis hun trak sig, og er derfor glad for, at Britt Rasmussen tager over.

– Pigeklubben er jo mit hjerteblod. Og jeg ved, hun kører det videre i min ånd. Grundtanken er, at give et sted til de piger, som ikke har et sted at være. Her stilles ingen krav, her kan de bare være piger, og de ved, at det, de fortæl-

Hej pigeklub. var jeg meget , er h te d yn eg b g Før je e rigtig noget at b. k ik e vd a h og ne lu ale e jeg om denne k lave, men så hørt g at få mange nye Og så begyndte jee så meget alene venner og gik ikk ist, at Stella holder mere. Det er så tr her det første pause og ikke er mmerferien. Men stykke tid efter soøre, at hun kommer det var godt at h. Men jeg kommer til igen efter lidt tid ke kan komme her at savne, at jeg ik her i ferien. Men over om torsdagenr en god afslutning. jeg vil sige tak fo r Hansen 10 år.

Hilsen Katrine Kjæ

8

beboermagasinet BoDanmark

Pigeklubben mødes en gang om ugen fra 14.30 til 17.00.

Omkring 12 frivillige skiftes til at komme, tre af gangen, og er sammen med de mellem 15 og 20 piger.

ler, ikke kommer andre steder hen. Det kan være både kulturelle og skolemæssige problemer, som vi snakker om. Der er også en del ord, de ikke forstår. Vi siger for eksempel ofte et, men mener noget andet. F.eks. “frygtelig dejligt”. Hvordan skal det forstås? Så snakker vi om det. I en periode havde vi et ord hver gang, som vi snakkede om, fortæller Stella.

Klubben er for alle Fra starten havde Stella tænkt klubben som et frirum for piger af anden etnisk oprindelse end dansk. Hun kendte mange af dem fra sin tid som pædagog i den nærliggende børnehave og vidste, at de manglede et sted at komme, når de blev 10-11 år.

– Men så dukkede der også et par danske piger op. Og så blev vi enige om, at vil vi integrationen, så skal der være plads til alle. Så nu er det blandet. Og det er nogle vidunderlige piger, fortæller Stella, der også af og til bliver ringet op af nogle af de piger, som er blevet for gamle til at komme i klubben.

– Det gør mig glad. Og det gør det også, når en af forældrene siger til mig, at Pigeklubben er det bedste, der er sket i Højvangen.

Stor glæde at modtage Boprisen At Pigeklubben har modtaget Boprisen,er for både pigerne og de frivillige en stor overraskelse og glæde.

En af pigerne, Katrine Kjær Hansen, satte sig ved sommerafslutningen impulsivt ved en computer og skrev et brev til klubben, som vi har fået lov at bringe.

– Jeg anede ikke, at vi var indstillet, så jeg blev fuldstændig paf, da jeg fik at vide, at vi havde modtaget den. Og da jeg hørte, at der også var 20.000 kroner med, tænkte jeg “hold da op”. Vores årsbudget er på 10.000 kroner, som vi får fra Skanderborg Kommune, så det er helt fantastisk, kommer det glædestrålende fra Stella Lambek. Også pigerne var begejstrede og overvældede over prisen.

– Tænk, alt det vi nu kan!, lød det flere gange, og så flød ideerne fra dem: – Vi kan tage i biografen alle sammen. Eller på restaurant?

Måske i Djurs Sommerland ellerTivoli Friheden, der har vi aldrig været. Vi kunne også tage i svømmehallen. Eller på ferie?

Eller shopping i Bruuns Galleri i Århus, lyder det begejstret fra Ilwad på 13 år, Arisha på 10 og Marian og Lyliana på 12 år.

Initia tiv prisen -

Conny Krogh (tv) og Kirsten Rasmussen fra Sakskøbing Boligselskab jublede over initiativprisen og den store check, der følger med.

Sætter pris på petanque

BoDanmarkRundt

Hun skaffer dig billigere varer Boligkontoret Danmark har sammen med Boligforeningen 3B ansat Anne Løvgreen som indkøber. Hun skal indgå aftaler med håndværkere og leverandører, så udgiften til service og vedligeholdelse i din bebyggelse bliver billigere end ellers.

Ved at tilbyde opgaver i mange boligorganisationer og bebyggelser, er det muligt at få bedre priser på maling af flyttelejligheder og meget andet.

Anne Løvgreen vil også arbejde på, at Boligkontoret får aftaler med butikker, der handler med maling, tæpper og gardiner. Også på forsikringsområdet håber hun at få gode aftaler i hus. Aftaler du kan gøre brug af på samme måde som ved køb af køkken og badeværelse. Se vores nuværende aftaler på www.bdk.dk. Nye aftaler annoncerer vi i BoDK.

Sakskøbing Boligselskab modtager Boligkontorets Danmarks initiativpris på 10.000 kr. til at afholde petanqueturneringer for beboerne.

Sakskøbing Boligselskab får støtte til en idé om at afholde petanqueturneringer for beboerne, så de kan mødes på tværs af selskabets afdelinger.

Turneringerne skal være med til at skabe netværk blandt beboerne, og der skal være plads til kaffepauser og at mødes om bordet til fællesspisning.

Der er tale om et socialt tiltag, der giver motion og frisk luft.

Formanden Henning Tønning modtog prisen og fortalte, at selskabet har besluttet at betale, hvis beboerne i boligafdelingerne ønsker at få etableret en petanquebane. Det tilbud har fem af selskabets afdelinger taget imod, så de kan øve sig til dysten med de tre afdelinger, der allerede har en bane.

Åbenhed om referater En lovændring betyder, at alle indkaldelser og referater for møder i afdelings- og organisationsbestyrelser skal være tilgængelige for beboerne. På medlemmernes hjemmesider oprettes et nyt punkt – Nyttige dokumenter – hvor boligorganisationen kan vise alle dokumenterne automatisk.

beboermagasinet BoDanmark

9

r e d d i s r o f r De i t s a f n e g san hovedet Det er morgen. Du står ved bustoppestedet og venter på bussen på vej til arbejde. Inde i dit hoved kører den samme sang fra morgenradioen rundt og rundt. Den vil ikke slippe sit tag i dig, og den er der stadig, når du står af bussen. Faktisk kan sådan en sang på hjernen være nærmest umulig at slippe af med.

Tekst jeanette hedegaard. illustration rasmus juul

Det er rigtig svært at studere, hvorfor vi får sange på hjernen, fordi man ikke ved, hvornår det sker. Men hjerneforsker og musiker Peter Vuust har nogle kvalificerede bud på, hvorfor man får en sang på hjernen, og hvad man gør med den.

– Vores hjerner godt kan lide gentagelser og mønstre, for de er behagelige og rare for hjernen. Hjernen bruger gentagelser som en slags teknik til lettere at lære og huske noget. På engelsk hedder det ’ear worms’, altså små orme, der sniger sig ind i øret, og som så ikke kommer ud igen lige med det samme, forklarer Peter Vuust.

Hjernen er et vanedyr De sange, man oftest får på hjernen, er typisk sange med mange gentagelser i. Her bidrager især popmusikken med sange, for de fleste popsange er bygget op med mange gentagelser i melodi og omkvæd. Vi bruger også udtrykket en ’ørehænger’ om en sang, der er iørefaldende og derfor nem at huske. Ørehængere er sange,

10

beboermagasinet BoDanmark

Fakta Peter Vuust er musiker og hjerneforsker på Århus Universitet. Læs mere om Peter Vuust på petervuust.dk.

som nemt kan sætte sig i hovedet på en. Måske kører sangen bare rundt og rundt inde i dit hoved.

Måske er det kun omkvædet du hører afTeddy Edelmanns ’Himmelhunden’ eller Me & My drøner rundt med ‘Dub i dub i dub i dub’.

– Vi bygger en hel del af vores musik over nogle rytmer, mønstre og gentagelser, som hjernen godt

kan lide. Det får os til at spidse ører og huske en sang.

Den lidt utilsigtede bivirkning er så, at man nemt kan få sådan en sang på hjernen, siger Peter Vuust.

Det gælder også for de sange, som man let får på hjernen, at de kan være svære at slippe af med. Faktisk kan de sidde fast i flere timer og dukke op igen og igen i løbet af en dag. Det er også helt normalt, at man har en eller flere sange, som dukker op i hjernen med jævne mellemrum.

Den trælse melodi Når man får en sang på hjernen, så er det desværre ikke altid ens favorit.

– De fleste af os har en eller flere sange, som jævnligt dukker op hos os. Det kan sagtens være en sang, som man synes er irriterende, og som man bare ikke kan få ud af hovedet. For eksempel får jeg af og til selv ’Morning has broken’ på hjernen, og den sang er jeg faktisk ikke særlig glad for, fortæller Peter Vuust. Hans bud på den sammenhæng er, at det igen har at gøre med hjernens trang til gentagelse. Vi kan ikke altid styre, hvilke mønstre og rytmer vores hjerne godt kan lide, og som den husker.

De fleste af os får som regel et omkvæd eller tekststumper på hjernen, fordi hjernen har nemt ved at hu-

ske tekst. Hvis man selv spiller meget musik, så har man en større tendens til at få instrumentalmusik på hjernen.

Det kan have noget at gøre med, at man typisk spiller det samme igen og igen på sit instrument, når man øver sig.

– Som regel går det over af sig selv, men hvis man gerne vil af med en sang inde i hovedet, så kan man prøve at synge en anden sang igen og igen. På et tidspunkt kan man være så heldig, at man slipper af med den første sang, men man får ret sikkert den nye sang på hjernen i stedet for, slutter Peter Vuust.

beboermagasinet BoDanmark

11

st i r f r sva il r p a .

1 den 1 2 201

Hvad drøm Boligkontorets idékonkurrence for beboere 1. præmien 5.000 kr. for den bedste idè.

2. præmier Fem heldige vindere, der hver får seks flasker vin.

12

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontoret udskriver konkurrence om de bedste idéer fra dig og alle andre beboere.

Kære beboer I vores boliger nyder du godt af den sikkerhed og tryghed og de muligheder, der følger med at bo til leje hos en af vores medlemsorganisationer.

• Du får en god service, viceværten sørger for ejen dommens praktiske ting i hverdagen, og i en tid, hvor økonomisk krise og usikre lån præger hver dagen for mange, er du sikret ved at bo til leje.

• Du kan låne til modernisering af din bolig og betale over huslejen, og skulle du få lyst tilt at flytte, hæfter du ikke for lånet.

Vores medarbejdere er parat til at hjælpe, når du vil modernisere eller har andre spørgsmål og ønsker til din bolig. Den service vil vi gerne udvikle, så du får flere muligheder og større frihed til at gøre lige det, der passer dig eller jer. Derfor vil vi bede om din hjælp til at styrke netværket og fællesskabet i dit kvarter eller i din boligorganisation.

Send dine ideer, dine ønsker, dine drømme om, hvad du synes skal være muligt.

Eksempelvis: • Vi du gerne kunne bestille ekstra service hos vice værten, hjælp til indkøb, hjælp i boligen?

• Vil du have en ordning, så du nemt kan bytte din bolig med én i en anden del af landet eller i ud landet, når du skal på ferie?

• Skal det gøres nemmere at lave en tilbygning, hvis du bor i hus eller rækkehus?

• Skal du på nettet hurtigt kunne starte en pasnings ordning, hvor børneforældre i kvarteret hjælper hinanden?

Hvad drømmer du om?

?

God fornøjelse med konkurrencen. Vi håber at høre fra dig.

mer du om Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark

Sådan gør du Udfyld skemaet på side 51.

Skriv din idé: 1. Hvad skal være muligt – hvad vil du opnå med ideen?

2. Hvordan skal det foregå?

3. Eventuelt – hvordan skal din idé udvikles?

Send skemaet til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Mærk kuverten “Idékonkurrence” eller mail til bodanmark@bdk.dk og skriv “Idékonkurrence” i emnefeltet.

beboermagasinet BoDanmark

13

Livet bliver jo ikke genudsendt

Han måtte tage to uddannelser for at realisere sin drøm. I dag er Peter Qvortrup Geisling vores allesammens TV-læge og brænder stadig for sin mission: at oplyse danskerne om sundhed. tekst Mette Kramshøj flinker, mkf@bdk.dk. Foto Søren Malmose

beboermagasinet BoDanmark

15

Hvordan bliver man “Hele Danmarks TV-læge”?

Det der med at kombinere sundhed og journalistik har jeg altid haft lyst til. Så engang midt i 1980’erne, da jeg havde læst til læge i et års tid, skrev jeg en dag til Ole Sippel, der på det tidspunkt var redaktionschef på TV-Avisen.

Jeg havde nogle spørgsmål, jeg gerne ville stille ham og spurgte om han ikke havde lyst til at dele madpakke med mig en dag i kantinen. Madpakkerne havde han ikke lige tid til, men jeg fik at vide at jeg var velkommen til at kigge forbi – og det endte med, at jeg tog til København og fik en god snak med ham om mine idéer. “Hvis du virkelig vil det der”, sagde han, “så bliver du nødt til at tage to uddannelser”.

Og det gjorde jeg så – jeg blev journalist fra Journalisthøjskolen i 1990 og læge i 1992.

Og hvordan endte du så i et fjernsynsprogram?

Mens jeg var på turnus i Århus, blev jeg kontaktet af Kræftens Bekæmpelse, som ville have mig til at skrive en stribe pjecer. Jeg tog i mod jobbet og skrev 25-30 pjecer om de mest almindelige kræftsygdomme, og på den måde startede min tid i København.

Jeg var i gang med min speciallægeuddannelse i almen medicin, da jeg blev kontaktet af Danmarks Radio. Tre måneder senere kørte programmet “Lægens Bord”. Jeg tror vi lavede 4-500 af de udsendelser – bagefter kom “Ha’ det godt” og “Diagnose søges”, og lige nu knokler vi med to store nye psykiatriprogrammer, der kommer her til januar. Hvis jeg blev obduceret, så ville man kunne se, at jeg er læge i hjertet og journalist i maven. Det er sådan jeg er skruet sammen. Vi er jo alle forskellige og har forskellige drømme, og for mig stod det helt klart, at det var den vej jeg skulle. En gang i mellem kan jeg godt savne patienterne og den nærhed, der er i arbejdet i en konsulta-

“Hvis jeg blev obduceret, så ville man kunne se, at jeg er læge i hjertet og journalist i maven”

16

beboermagasinet BoDanmark

tion. Men i Danmarks Radio er der jo 3.500 medarbejdere, så jeg mangler aldrig patienter!

Hvad er din mission?

Som public service-kanal har Danmarks Radio et ansvar omkring oplysning – det er derfor, at det er den rigtige arbejdsplads for mig. For det er ansvaret, der gør det hele interessant, synes jeg. Det er vores opgave at spore nogle tendenser i samfundet, bruge vores radio- og TV-programmer til at skubbe tingene i den rigtige retning og skabe en debat. Det kan være omkring emner som motion, alkoholvaner, misbrug og så videre – men det kan også være om for eksempel ensomhed. Men vi går ikke rundt og tror, at det vi laver helt automatisk går ind og flytter på en hel masse.

Det, vi kan, er først og fremmest at inspirere. Vi kan plante et lille kim – og så gøre værktøjerne tilgængelige. Det er derfor vi har lavet hjemmesiden dr.dk/sundhed. Her samler vi alt sundhedsstoffet ét sted, så det er nemt og overskueligt at finde. Det er målet: at samle alt dansk sundhedsstof ét sted. Det handler ikke om at løfte pegefingre, men om at klæde befolkningen på til selv at tage nogle valg.

Hvad er vigtigst at oplyse om lige nu?

Vi danskere er faktisk det land i Europa, der har den korteste levetid. En EU-undersøgelse viser, at vi er det lykkeligste folkefærd – men vi lever stort set ikke længere, end man gør i Albanien. Det er der selvfølgelig nogle grunde til – og skal vi gøre noget ved dem, så er det rygning, rygning, rygning, alkohol – og så kommer alle de andre ting. Det er som om folk tror, at det hele handler om økologiske grøntsager, partikelfiltre og cykelhjelme. Det gør det ikke. Det handler først og fremmest om at holde sig fra cigaretterne.

Hvert kvartal dør der lige så mange danskere af tobak, som der døde i angrebet den 11/9. Det er altså to Twin Towers, der styrter sammen hver tredje måned året rundt. Men af en eller anden grund går der nogen gange vildt hysteri i et eller andet, som ikke betyder særlig meget, men som alle pludselig går vildt meget op i. Jeg var til en koncert i sommer med Lis Sørensen, hvor hun morede sig over det der med hvidt brød. “Hvorfor må vi ikke spise hvidt brød mere!?

Hvor kom det fra?”, spurgte hun. Og det er da egentlig også noget underligt noget. Selvfølgelig er det bedre med kerner og mindre sukker – men så er det altså heller ikke værre…

Er vi blevet for frelste?

Nogle af os er. Vi skal passe på, at der ikke er for mange hellige budskaber, der får lov til fylde det hele. Der dukker

hele tiden nye tendenser op, nye præster, der skal score deres bid af det kommercielle cirkus. Dér må man bruge sin sunde fornuft.

Der er alligevel ingen, der kan overholde alle de regler, der bliver spyet ud.

Det er sådan her: Hvis du kan lade være med at ryge, dyrke lidt motion og holde igen med alkohol og fedt – så har du faktisk gjort hvad du kan med den viden, vi har i dag. Resten er hysteri. Længere er den ikke.

længere end en 30-årig mand med en kort uddannelse. I gennemsnit bliver man 71 år, hvis man bor på Nørrebro og 81, hvis man bor i Søllerød. Der er på den måde ved at blive dannet et A-hold og et B-hold, når det handler om sundhed i Danmark. De veluddannede skiller sig simpelthen ud levetidsmæssigt i forhold til dem, der ikke har så lange uddannelser. Og jeg har det altid svært med slagsider og den uretfærdighed, de er udtryk for. Derfor er det altid dér, jeg forsøger at “hugge til” – sammen med DR – for det er dér, vi som public service-kanal har et særligt ansvar.

Så vi får ingen livsstils-trylleformularer at se fra dig?

Nej, det er altså ikke lige mig alt det der. Livet skal også spises! Det er min holdning. Også, når det handler om, hvad vi giver vores børn. Jeg var iTivoli med min datter for nylig.

Hun er 12 måneder og hun fik da både soft ice og candy floss – og hun havde en fest! Jeg ved godt, der er mange, der vil sige at det skal man ikke for “børnene ved ikke hvad de går glip af” og “det kan de tids nok lære”. Selvfølgelig skal man ikke overdrive eller give sine børn nogle dårlige vaner fra begyndelsen. Men altså… børn skal også lære glæden ved at få stimuleret sanserne. Her til morgen fik min datter smøreost – og det var hun meget fornøjet med. Specielt hvis det kom ned i yoghurten først. Pointen er, at der en gang i mellem opstår nogle trends, der bringer de vigtigste ting lidt ud på et sidespor. Det, jeg har forsøgt på dr.dk/sundhed de seneste år, er derfor at sætte fokus på de ting, der virkelig gør den store forskel – blandt andet en stor alkoholkampagne. Men faktisk er vi i øjeblikket en lille smule på vej væk fra den strategi. Folk er jo efterhånden godt klar over, at det handler om rygning, alkohol, kost og motion – de gider ikke høre om det hele tiden.

Vi vil derfor fokusere på det gode liv, i stedet for udelukkende det lange liv. Og her kommer stress jo ind i billedet. Der er i øjeblikket omkring 430.000 danskere der slås med langvarig stress – og i den tilstand er der jo alligevel ingen mennesker, der er i stand til at ændre deres kost- og motionsvaner.

“Det er som om folk tror, at det hele handler om økologiske grøntsager, partikelfiltre og cykelhjelme.

Det gør det ikke”

“Livet skal også spises!

Det er min holdning”

Du har også været inde på, at sundheden i Danmark har en social slagside. Hvordan?

Der er en enorm slagside i Danmark. En 30-årig mand med en lang uddannelse kommer i gennemsnit til at leve syv år

Men hvorfor opstår en sådan slagside i et land som Danmark?

Det er også mærkeligt at et så lille og ressourcestærkt land som Danmark kan have så stor en slagside, når det gælder sundhed. Men vores uddannelser afspejler jo vores økonomi og påvirker vores ressourcer – og dermed måske også, hvor meget indflydelse vi har på vores egen jobsituation.

Det er jo en af de vigtigste stressfaktorer: ikke at have indflydelse på egen jobsituation. Hvis du er veluddannet, har du også ofte stor indflydelse på dine arbejdsbetingelser, du tilegner dig ny viden, har råd til at dyrke motion og købe sund mad – og du har overskud til at søge hjælp, når du har brug for det. For eksempel hvis du vil holde op med at ryge.

Så det kræver et stort overskud at være sund?

Ja – vi lever i en tid, hvor man skal kunne det hele. Hvis man så forestiller sig f.eks. en kvinde, der bor alene med

beboermagasinet BoDanmark

17

Jeg tror, at man med alderen bliver bedre til at mærke efter, hvad der er godt for en og ens nærmeste. Jeg er selv meget opmærksom på at fylde min kalender op med Merles drømme – og ikke alle mulige andres, siger Peter Qvortrup Geisling, der blev far i oktober sidste år.

“Man kan godt være så engageret og omstillingsparat, at man ender med at køre sig selv i sænk”

to børn, må klare alt det praktiske på egen hånd og arbejder fuldtid – måske i et job, der ikke giver hende plads til meget indflydelse – så er det svært at forestille sig, at hun midt i den hverdag også lige skulle have tid og råd til motion, sund kost og personlig udvikling – det er næsten uoverskueligt.

I TV-programmer med den engelske kok, Jamie Oliver, har man set børn, der ikke kendte de mest almindelige grøntsager – og i USA er store dele af befolkningen overvægtige. I begge tilfælde spiller den

20

beboermagasinet BoDanmark

sociale status og uddannelsesniveauet en rolle.

Er det dér, vi er på vej hen?

Man kan sige, at afstanden mellem dem, jeg kaldte A-holdet og B-holdet, bliver større og større. Men jeg tror dog ikke, at det bliver så slemt, som det du nævner. Jeg tror, at den sundhedsoplysning og de sundhedstrends, der er omkring vægt og mad osv. vil bremse udviklingen, før vi når dertil. Jeg tror faktisk, at stress er langt værre. Vi vil alt alt for meget i vores liv, og samtidig har vi mistet evnen til at mærke efter, hvad hjernen egentlig kan holde til. Vores forventninger til både arbejdsliv og privatliv eksploderer i et omfang, der ender med at tage livet af os. Det starter på arbejdspladserne, hvor tempoet bliver skruet mere og mere i vejret og alting bliver effektiviseret. Men vi danskere har altså også nogle vilde forventninger til vores privatliv – jagten på det perfekte liv er gået ind. Jeg tror, det var Johannes Møllehave, der engang sagde, at den mest udbredte form for fattigdom i Danmark er misundelse over ting andre har, som man ikke selv har. Det viser, i mine øjne, at vi alle sammen er nødt til en gang i mellem at stoppe op og mærke efter, om kursen i livet nu engang også er den rigtige.

Hvad er konsekvenserne af den udvikling, du beskriver?

Vi ser faktisk flere og flere børn, der bliver indlagt på børneafdelingerne med stress – og det er jo ikke fordi børnene

har kastet sig ud i et liv, der gør dem stressede. Men de føler, at de står i vejen for forældrenes liv – for alt det, forældrene gerne vil, som ikke lige har med børn at gøre. Børnene kan mærke at far og mor er irriterede – og det giver dem dårlig samvittighed. Det er jo selvfølgelig ikke ond vilje fra forældrenes side – men mange er altså bare ikke særlig gode til at mærke efter, hvordan en kalender bør være skruet sammen.

Der er slet ikke den luft, som der var i en almindelig dansk kalender for bare 25 år siden. Derfor er det vigtigt at give sit liv et serviceeftersyn. Det er vigtigt at mærke efter, om man er “kaptajn” i sit liv – at man efterlever sine egne drømme og ikke alle mulige andres.

Hvad vil du så råde danskerne til at gøre?

Gode råd om kost, rygning, alkohol og motion er fint nok. Men vi skal huske, at det hele hænger sammen. Hvis du slås med stress, så er det altså meget alvorligt, for stress bliver det fundament, du tager alle beslutningerne på. Og lever du med stress, så er der en dag pludselig gået tyve år, og du ved ikke, hvor de blev af.Tiden er ved at blive den dyrebareste vare, vi har. Det er selvfølgelig fint med engagement og ambitioner – men som en sygeplejerske på Rigshospitalet engang sagde til mig: Bare fordi du er god til noget, betyder det ikke, at det er godt for dig. Man kan godt være så engageret og omstillingsparat, at man ender med at køre sig selv i sænk.

De danske arbejdspladser er effektiviseret med 2% om året – det lyder måske ikke af så meget – men hvis du går i banken med 2%, så er det efter 10 år 22%, og efter 35 år 100% – med andre ord, så har den dansker, der startede på

en arbejdsplads for 35 år siden, i dag et job hvor hans eller hendes hjerne belastes dobbelt så meget som for 35 år siden, plus at personen er blevet 35 år ældre. Det er sådan det er. Og det i en tid, hvor både højre- og venstrefløjen taler om, at vi skal arbejde mere. Mange af de ting, vi taler om her, kan på den måde perspektiveres helt ud til de store spørgsmål. Men hvis vi skal gøre noget ved f.eks. finanskrise, global opvarmning og så videre – så bliver vi nødt til at starte med os selv. Vi må mærke efter hele tiden, hvordan vi har det. Så et par rigtig gode råd efter min mening er: Lav en aftale med dig selv, og spørg dig selv en gang i mellem, om du nu også har overholdt den. Mærk efter hele tiden. Sæt æggeuret i fem minutter hver dag, og tænk på noget, der gør dig glad. Det er det bedste, du kan gøre for sig selv. Det handler om livskvalitet. For livet – i modsætning til mange TV-programmer, bliver ikke genudsendt!

“Sæt æggeuret i fem minutter hver dag, og tænk på noget, der gør dig glad”

Konkurrence

Vind sandheden om sundhed BoDK udlodder denne gang 10 eksemplarer af Sandheden om sundhed. Vil du deltage i konkurrencen, kan du sende en mail med dit navn, adresse, telefonnummer samt navnet på din boligorganisation til: bodanmark@bdk. dk og skrive “Sundhed” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 November, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest den 12. december. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDK. Jeg tilmelder mig konkurrencen om “Sandheden om sundhed”.

Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

beboermagasinet BoDanmark

21

Konkyliehuset Foto søren malmose

beboermagasinet BoDanmark

23

Konkyliehuset ligger i økolandsbyen Under Himlen ved Egebjerg i Odsherred og er en del af økosamfundet Fri & Fro.

beboermagasinet BoDanmark

29

Slip en drage løs Drage fra jabadabado Findes i flere farver Mål: 50 cm Pris: 49 kroner www.lekmer.dk

Hold håret tørt Sydvest i forskellige farver Pris: 75 kroner www.efi-esbjerg.dk

Sæt kulør på Hurtig og praktisk løsning Regnslag til hele familien.

Flere farver Pris: 159 kroner www.helm.nu

Praktisk og smart regnfrakke Regnfrakke fra Didriksons Findes i flere farver Pris: 600 kroner www.bronshojsport.dk

Gummirøjsere med print Smarte gummistøvler med forskellige print Mål: skaftet (str. 36-41) ca. 31 cm, omkreds for oven på str. 39: ca. 39 cm Pris: 349 kroner www.fortuna-fano.dk

30

beboermagasinet BoDanmark

Smart og billig Paraply fra Ikea Pris: 25 kroner www.ikea.dk

Et frisk pust Regnfrakke med swandots fra Danefæ Findes i flere farver Pris: 1099 kroner www.danefae.dk

gråvejret

Paraply i regnbuens farver Mål: Pris: 239 kroner www.frafabrikken.dk

Regntøj til børn Regntøj fra CeLaVi med print Flere farver Pris: 349.95 kroner beboermagasinet BoDanmark

31

Ring til Maria Det handler først og fremmest om at få folk i tale – for når vi taler om et problem, bliver vi også bedre til gøre noget ved det, fortæller Maria Wiktoria Karolini, der arbejder på Boligkontorets nye projekt: “Stop udsættelser”. tekst Mette Kramshøj flinker, mkf@bdk.dk Foto søren malmose

Boligkontorets nye projektleder er i fuld gang med den første kampagne, der skal nedsætte risikoen for udsættelser blandt nye og gamle beboere. Det er samtidig en del af projektet at give folk hjælp til at få overblik over deres økonomi og nogle redskaber til at styre den.

– Det handler om at få fat i folk så tidligt som muligt og fortælle dem om deres muligheder. Den nye husleje skal tænkes ind i den daglige økonomi, vi kan hjælpe med at lægge budget, give praktiske økonomiske råd til hverdagsøkonomien, hjælpe med at søge boligsikring osv. På den måde kan vi mindske risikoen for, at man overhovedet kommer i farezonen. Det giver en bedre hverdag og bedre trivsel, at man ikke skal leve i utryghed og med den stress og angst, der følger med. I stedet kan det skabe et overskud i hverdagen, siger Maria.

Det kan ske for alle Maria er uddannet socialrådgiver og har blandt andet erfaring som projektleder i Mødrehjælpen på projekt ‘Råd til Livet’ og som familierådgiver i Rødovre Kommune.

– Det, der overrasker mest, er at det her er noget, der kan ske for alle – om du er skolelærer, butikschef eller kontanthjælpsmodtager – jeg har set det hele, fortæller Maria, der derfor ser det som sin største udfordring at bryde tabuet omkring økonomi. For så længe økonomi er tabubelagt, får

problemerne lov til at vokse sig store i det skjulte. Det er altid bedst at forebygge, understreger Maria.

“Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?”

En anden stor udfordring består, ifølge Maria, i at få folk til at ændre holdning til de mennesker, der har problemer.

– Den almindelige holdning til folk med økonomiske problemer er jo “Hvorfor har han dog ikke gjort det og det?” eller “Hvorfor kan hun ikke bare tage sig sammen?”.

Selvfølgelig har vi alle sammen ansvaret for vores egen situation. Men en fordømmende holdning fra omverdenen kan være med til at forværre situationen, fordi det bliver så svært bare at lægge kortene på bordet og bede om hjælp. I mange tilfælde er det bare et lille bitte kiks, der skal ske – så ruller lavinen. Til gengæld kan det være meget svært at komme tilbage, når man først man er røget af sporet, siger Maria Wiktoria Karolini.

Et godt tilbud Projekt “STOP udsættelser” skal først og fremmest ses som et rigtig godt tilbud til beboerne – både nye og gamle. Det er et tilbud om økonomisk rådgivning, hjælp til at få den støtte man har ret til hos kommunen og mulighed for sammen med boligorganisationen at finde frem til en fornuftig løsning på et opstået problem – før det er for sent.

Ring til Maria på 73 75 79 90 Er det rimeligt, at min søn på 20 ikke betaler til huslejen?

Er min indboforsikring for dyr?

Har du spørgsmål til din økonomi, kan du ringe på Boligkontorets økonomiske hotline. Den er åben hver onsdag kl. 13-15 på telefon nr. 73 75 79 90. Her sidder Maria klar til at give dig gratis rådgivning. Det kan f.eks. både dreje sig om, hvordan du lægger et budget, hvilke ydelser du er berettiget til hos kommunen, og hvordan du helt praktisk styrer din hverdagsøkonomi. Du behøver ikke oplyse navn eller adresse.

32

beboermagasinet BoDanmark

Projektet har fået sit eget logo, som er tegnet ud fa stikordene: familie, trygge rammer, håb og samarbejde

Følgende fem medlemmer af Boligkontoret Danmark er med i projektet: • DVB København • Boligselskabet Birkebo • Boligselskabet Teglværksgården • Nakskov Almene Boligselskab • AB Hørsholm Kokkedal Projektet er blevet til med støtte fra Socialministeriet og skal køre frem til 2015.

Projektet Udover kampagnen til nye lejere vil Maria blandt andet gennemføre en generel huslejekampagne, lave opsøgende arbejde, udskrive konkurrencer for børn og unge (se længere nede på siden) og besvare den telefoniske hotline, hvor beboerne har mulighed for anonym rådgivning.

Projektet har fået sit eget menupunkt på www.boligkontoret.dk.

Deltag i konkurrencen – og vind en biograftur for hele familien • • • •

Tegn en tegning, skriv navn, alder og kontaktoplysninger på, og send den ind til Maria.

Tegningen skal vise, hvad du tænker på, når du hører ord som “penge”, “økonomi” eller “husleje”.

Tegningerne vil blive vist på Boligkontorets hjemmeside.

Tegningen skal være os i hænde senest d. 28. november 2011.

Er din tegning blandt de tre bedste vinder du: 4 x biografbilletter med tilhørende popcorn og sodavand.

kun for

børn

Send din tegning til: Boligkontoret Danmark, Att. Maria Wiktoria Karolini, Lundsgade 9, 2100 København Ø Eller scan den ind og mail den til: mwk@bdk.dk. Mærk din mail med ordet “Tegnekonkurrence”

beboermagasinet BoDanmark

33

BoDanmarkRundt Boligkontoret Danmark modtager beskæftigelsespris Hos Boligkontoret Danmark får ledige mulighed for at komme i jobtræning og arbejde på lige fod med øvrige ansatte via en samarbejdsaftale med Helsingør Kommune. Det har kommunen nu belønnet med en pris fra Det Lokale Beskæftigelsesråd.

– Vi gør noget ekstra, og vores folk har en god indstilling til, hvordan praktikanter i aktivering skal behandles – nemlig fuldstændig som alle andre ansatte. De deltager i personalemøder, har samme forpligtelser og har reelt set en fornemmelse af, at de har et helt almindeligt job, når de er hos os. Nogle er dem er faktisk næsten selvkørende, fortæller Jan Larsen, der er driftschef i Boligkontoret Danmark og ansvarlig for samarbejdsaftalen.

Engparken i Dragør med i boligkontoret Dragør Andelsboligforening Engparken har en unik beliggenhed. Kun Søndre Strandvej adskiller Engparkens 70 rækkehuse og 192 etageboliger fra engområdet og Øresund kun et par hundrede meter væk. Med kun én kilometer til den gamle by i Dragør er beboerne i bebyggelsen, der er opført i 1951,tæt på indkøbsmuligheder og byens liv. Den attraktive boligforening bliver medlem af Boligkontoret fra 1. januar 2012 og bliver tilknyttet Afdelingskontoret Holte.

34

beboermagasinet BoDanmark

Beboerne slikker sol i deres have, som mest af alt minder om en udendørscafé i grønne omgivelser.

Ny Holte Port stornyder deres “skrænt”.

Caféhave på skrænten Knud Erik Thurøe Hansen havde en idé. Han ville indrette en have på skrænten bag Ny Holte Port, afdeling 5 i Gl. Holte Boligselskab, hvor han er formand. En have med egen elevator op til et flisebelagt område med borde, grill, blomster- og krydderurtebede. En terrasse, hvor man kunne nyde solen på den sydvendte skrænt under trækronerne. Pris: 2 millioner kr. – i en bebyggelse med 81 boliger – de 45 ældreboliger.

Men prisen bekymrede ikke 81-årige Thurøe – han gav ikke op. Han søgte fonde hid og did og talte sin sag i boligselskabet – i dag nyder beboerne haven, så snart vejret er til det.

– Det er et godt sted at blive gammel. Vi har et godt naboskab, siger Else Marie Lorenz og fryder sig over beliggenheden, der byder på udkig til skoven og med Holte Midtpunkt, fem restauranter og cafeer lige omkring og ikke mindst den legendariske biograf Repriseteateret på den anden side af vejen.

Boligkontoret Danmark indhenter børneattester Alle frivillige sociale organisationer og foreninger og hermed også almene boligorganisationer, der arrangerer aktiviteter rettet mod børn og unge, vil fremover være forpligtet til at indhente børneattester på frivillige og ansatte, som er i direkte kontakt med børn under 15 år. Det sker for at beskytte børn og unge under 15 år imod seksuelle krænkelser. I Boligkontoret Danmark har vi derfor lavet en vejledning til boligorganisationerne, som vi udsender i efteråret 2011. Den omhandler børneattester og de krav, som medlemmerne er forpligtet til at følge. En børneattest viser om en person er straffet i forbindelse med seksuelle forhold med børn under 15 år.

Tilskud til service Betaler du selv for modernisering af f.eks. dit køkken eller for at få boligen sat i stand, kan du få et tilskud til udgiften på op til 15.000 kr.

Tilskuddet får du som et fradrag, som modregnes over skatten i årsopgørelsen og kan gives til alle i husstanden over 18 år.

Tilskuddet gives kun til lønudgifter, og arbejdet skal være udført enten af en momsregistreret virksomhed eller en person over 18 år, f.eks. ved rengøring, havearbejde m.v.

Du skal selv indberette det udførte arbejde til SKAT for at opnå fradraget.

Forsøgsordningen er vedtaget inden folketingsvalget og udløber den 31. december 2013, dog har den nuværende regering planer om at målrette tilskud til moderniseringer, der nedsætter energiforbruget.

Læs mere på www.skat.dk

Asfalt til efteråret – fest til foråret Der kan være mange gener, når ens boligområde er under renovering. Der er dog lys for enden af byggerodet. Klosterstenen er snart klar til at fejre en større renovering – dog mangler den sidste og værste etape.

I det sydlige Helsingør finder man bydelen Snekkersten ved den nordsjællandske Øresundskyst. Den består primært af villaer og rækkehuse, og blandt dem finder man Klosterstenens 65 boliger, der ligger som en perlerække på Hans Paaskes Vej. Sidste år kom en større og længe ventet renovering af boligområdet i gang. Efter 15 måneder med byggeplads i, på og omkring boligerne mangler der nu kun en sidste fase, inden det færdige resultat kan fejres. Det er dog et otte uger langt forløb med pålægning af ny asfalt, og som afdelingens formand frygter som den værste proces.

– Det bliver rigtigt slemt, fordi vi har mange kørende i vores afdeling.

Det er blandt andet hjemmepleje, udbringning af mad og liftbusser, der henter og bringer. Så det bliver ikke sjovt. Jeg tror, at det her bliver det værste for beboerne, fortæller Inge-Lise Poulsen med henblik på det arbejde, der er lavet indtil videre.

Rejsegilde 1, 2 og 3 ...

Som ved alle renoveringer er der dog lys forude for beboerne – og det ser Inge-Lise Poulsen frem til.

– Vi håber, at det er helt færdigt til december, så vi forhåbentlig kan fejre det med en stor fest her til foråret. Vi er allerede ved at lægge lidt op til den nu.

Arbejdet i forbindelse med renoveringen har primært været at sikre husenes stabilitet efter revnedannelser i skalmure og indervægge.

Sideløbende har man blandt andet udskiftet tage, døre, vinduer, ventilationer og indendørs maling. Derfor har afdelingen snydt lidt hjemmefra og fejret undervejs, som arbejdet er skredet frem.

– Vi har holdt rejsegilde et par gange for at vise, hvor langt vi var nået med de forskellige etaper. Det har været rigtigt hyggeligt – men det helt store holder vi til foråret, lyder det fra Inge-Lise Poulsen, der også besidder formandsposten for DVB Helsingør.

Den sidste etape, hvor asfalten skal udskiftes, forventes at starte midt i oktober og tage omkring otte uger, før renoveringen er helt færdig.

beboermagasinet BoDanmark

35

Det er gratis at få besøg af Knud Petersen, der med sit Spar-O-Meter præcist kan se, hvor meget el-apparater bruger i strøm.

Fakta om “Projekt Miljøagent” • Projektet skal mindske beboernes energiforbrug og miljøbelastning og vise, hvilke besparelser man kan opnå ved omlægning af vaner og køb af energirigtige apparater.

• Forsøget er startet i 2011 og er støttet af Nykredits Fond.

• Et besøg fra en miljøagent er gratis.

Miljørigtig agent på de første missioner I februar uddannede Boligkontoret Danmark det første hold miljøagenter. En af dem er Knud Petersen fra Birkerød, der har haft gode oplevelser med de første beboere, han har givet miljørigtige råd til.

Tekst: Tobias Wellendorf, tow@bdk.dk

Der bliver tjekket, målt og frem for alt vejledt om energi- og vandforbruget, når miljøagent Knud Petersen er på besøg med gode råd hos sine medbeboere i Boligselskabet Birkebo i Birkerød på Sjælland. Han udfører sine miljørigtige missioner i sit område som en af de første af Boligkontoret Danmarks miljøagenter, og det har allerede resulteret i flere besparende råd.

– Det er standby-forbruget, der overrasker folk. Et sted havde de flere opladere sat i, de ikke længere brugte. Et andet sted kunne jeg gå lige hen og måle tv-fladskærmen og YouSee-boksens standby-forbrug til 537 kroner om året.

Vores måleredskab Spar-O-Meter viser i kroner og ører, hvad det koster, fortæller Knud Petersen, der indtil videre

En miljøagents udstyr • Spar-O-Meter til måling af strøm, flowmåler til måling af vand, elektronisk termometer, perlator sæt til vandhaner og en miljøagentmappe.

kun har haft positive oplevelser hos beboerene i sit boligområde.

Han er en af 19 miljøagenter, som Boligkontoret Danmark uddannede tidligere på året. Formålet med miljøagenterne er, at de skal være med til at gøre beboernes energiforbrug gennemskueligt og mere miljøvenligt. Hos Boligkontoret Danmark glæder man sig over, at de miljørigtige missioner, der kan give beboerne en adfærdsændring i deres energiforbrug, er kommet i gang.

– Det er vigtigt, at lejerne får fokus på forbruget. Min forventning er, at forsyningspriserne vil være stigende i de kommende år. Så det er positivt, at beboerne i Birkebo har fået fokus på at ændre deres adfærd og samtidig kan spare penge på det, uden at det går ud over deres komfort, fortæller Jesper Telcs, der er chef for Boligkontoret Danmarks forbrugs- og miljøafdeling, der står bag uddannelsen af miljøagenterne.

Der er siden hen kommet stor interesse for kurset, og Forbrugs- og miljøafdelingen har modtaget flere henvendelser fra beboere, der har meldt deres interesse i at komme på et fremtidigt kursus.

Nu kan du også få folderen “Indret dig som du vil” Boligkontoret har udgivet en ny folder, som bliver sendt ud til nye indflyttere sammen med den nye lejekontrakt. Her kan de nye beboere læse om de mange muligheder, der er for at lave nyt i boligen, når du bor i en bolig administreret af Boligkontoret Danmark. Nu kan du også få folderen. Se de næste par sider og husk at spørge dit afdelingskontor, hvilke moderniseringer man kan låne til i din afdeling.

36

beboermagasinet BoDanmark

clips her

Indret dig som du vil

Din bolig – dit valg – når du vil lave nyt i din bolig

Lån til dit nye køkken eller bad

Hos os får du flere muligheder Få godtgørelse hvis du investerer

Står d u for a t skul flytte le ind i e bolige n af vo r? Elle r es r er du at se p træt a å dit g f amle k Vi hjæ økken lper di ? g med bestil lån, ling og betali hvis d ng, u vil la ve nyt i din bolig.

Sådan går du frem Gør det nemt for dig selv – få råd og vejledning, inden du går i gang.

1

Kontakt os før du starter Kontakt din ejendomsfunktionær eller vores driftschef på afdelingskontoret inden du går i gang. De står parat med råd og vejledning og ved, hvor meget du kan låne af din boligafdeling. Her kan du også få et realistisk bud på, hvor lang tid din modernisering vil tage.

Skal du fjerne en væg, skal kommunen f.eks. have besked.

Hvad kan du låne til?

Hver boligafdeling har besluttet, hvad du kan låne til. Det mest almindelige er køkken, bad, indbyggede skabe og udestuer. Kontakt din ejendomsfunktionær eller dit afdelingskontor (se bagsiden).

3

2

Besøg butikkerne Gå på opdagelse hos køkkenfirmaerne og find det rigtige køkken eller badeværelseinventar. Firmaet kommer hjem til dig og opmåler dit køkken eller bad.

Ofte kan du med fordel fjerne en væg og få et større køkken og sammenhæng med stuen.

Få et tilbud til dig selv og få sendt en kopi til vores driftschef på afdelingskontoret. Husk, at hvis du skal låne til køkkenet, er tommelfingerreglen, at for hver 10.000 kr. skal du regne med 80 - 90 kr. i huslejestigning. Se bagsiden.

Hårde hvidevarer kan ifølge lovgivningen ikke indgå i prisen. Spørg din driftschef, om boligafdelingen yder tilskud til udskiftning af hårde hvidevarer eller andre ting.

Rabat på op til 30% I Boligkontoret Danmark har vi erhvervsaftaler med HTH, Svanekøkkenet, Invita, Designa Køkken og Vordingborgkøkkenet, der giver op til 30% rabat. Se aktuelle aftaler på www.bdk.dk Rabat på køkkener – eller kontakt vores driftschef om eventuelle aftaler med lokale firmaer.

1000

a) Aftale om husleje – vi bestiller og betaler Vores driftschef udregner din betaling til lånet, og du underskriver en huslejeaftale med den månedlige betaling til lånet. Når driftschefen har din underskrift, bestiller vi eksempelvis køkkenet, og regningen bliver betalt af boligafdelingen.

B) Aftale om godtgørelse – du bestiller og betaler Betaler du selv og står for bestilling og opsætning af f.eks. nyt køkken eller bad, skal vores driftschef godkende projektet, inden du går i gang, hvis du skal have mulighed for godtgørelse ved flytning.

Se pjecen om råderet, som du finder på hjemmesiden www.bl.dk, se under Til beboere/Pjecer.

4

Åben

Håndværkere i huset Du aftaler selv med firmaet, hvornår håndværkerne kan gå i gang. Du vil undervejs opleve dage, hvor du ikke kan bruge dit køkken eller bad, og må klare dig med families, venners eller naboers hjælp. Ved nyt køkken skal du regne med 7-14 dage alt efter arbejdets omfang.

Eget arbejde Køkkenfirmaet og vores driftschef styrer den normale køkkenudskiftning betalt via huslejen, men ofte vil du vælge også at få nedrevet en væg, afhøvlet gulvet eller hvad, der nu følger med i dit projekt. Ting du måske selv med fordel kan styre eller udføre, så du sparer penge.

Tjek og betaling Når dit nye køkken eller badeværelse står funklende nyt og klar til brug, kommer vores driftschef og godkender, at alt er, som det skal være. Så betaler vi firmaet, og fra næste måneds husleje betaler du det ekstrabeløb, som er din betaling til f.eks. et nyt køkken.

Det er nemmere end du tror

I vores boliger får du frihed og god service.

Lån til at modernisere Du kan låne af din boligafdeling og f.eks. vælge lige det køkken, der passer dig. Vi har rabataftaler med de store køkkenfirmaer, som du kan gøre bruge af.

Du betaler lånet ned over huslejen, og lånet følger boligen. Du hæfter altså ikke for lånet, hvis du flytter.

Din boligafdeling optager lånet, og du betaler tilbage over huslejen, typisk over 20 år. Vi fastsætter et maksimum for lånet, da din boligorganisation skal kunne udleje boligen med den forhøjede husleje, hvis du flytter. Boligens størrelse og husleje afgør, hvor meget du kan låne. I nogle områder er det ikke muligt at låne, da huslejeforhøjelsen kan give udlejningsproblemer.

Hver boligafdeling vedtager, hvilke ting du kan låne til.Kontakt din ejendomsfunktionær eller dit afdelingskontor (se bagsiden).

Fri ret til at ændre Vi har sørget for, at de mange snærende regler er væk. Du kan indrette dig, som du vil, uden udgifter ved fraflytning, blot du ikke forringer boligens værdi.

Du kan fjerne ikke-bærende skillevægge – og sætte nye op.

Gå i gang selv – du må lave alle ændringer selv, så længe du gør det rigtigt, og følger lovgivningen og bruger autoriserede håndværkere, når det er nødvendigt.

Vil du bygge udestue, carport eller andet uden for boligen, kan kommunen eller boligafdelingen have særlige krav til udførelsen.

Kontakt altid din ejendomsfunktionær eller vores driftschef for en aftale, inden du går i gang med en større ændring.

penge tilbage ved flytning Har du selv investeret i en forbedring, kan du få en godtgørelse, hvis du flytter, inden forbedringen er nedskrevet. Afskrivningen sker over maksimalt 20 år, og maksimum du kan få udbetalt er 114.144 kr. (tal gældende for 2011 – beløbet er lovbestemt og reguleres årligt).

Lovgivningen giver dig ret til at udføre en række forbedringer, hvor du er sikret denne godtgørelse, hvis du flytter. Det kræver, at vi godkender projektet inden, du går i gang. Kontakt os for at høre mere eller læs pjecen om råderet fra Boligselskabernes Landsforening (BL) på www.bl.dk, se under Til beboere/Pjecer.

Spørgsmål og svar Hvad koster det at låne?

Huslejestigningen for hver 10.000 kr., du f.eks. køber køkken for, ligger på mellem 80-90 kr. i månedlig huslejestigning. Det er et fast beløb i lånets normalt 20-årige løbetid.

Udgift Lejestigning ca.

30.000 kr.

270 kr.

60.000 kr.

540 kr.

90.000 kr.

810 kr.

Lejestigningen er vejledende, idet den er afhængig af renten og beløbets størrelse. Jo mere køkkenet koster, jo mindre udgør de faste omkostninger til lån og administration forholdsmæssigt. Køber du for mere end 100.000 kr., falder prisen således til omkring 80 kr. pr. 10.000 kr.

Omkostningerne til administration, tilsyn og optagelse af lån er typisk 5.-7.000 kr.

Hvad gør jeg, hvis lånet ikke rækker til mit nye køkken?

Du kan selv investere og lægge de penge, der mangler. Flytter du, inden køkkenet er nedskrevet, kan du få en godtgørelse for restbeløbet af din investering.

Hvad må jeg selv udføre?

Alle ændringer og forbedringer, hvor du ikke skal låne af boligafdelingen. Du skal blot overholde de almindelige regler for brug af autoriserede håndværkere til el- og vandinstallationer.

Held og lykke med din bolig – kontakt os, hvis du har brug for hjælp eller vejledning. hvor meget kan jeg låne?

Maksimum for lånet afhænger af boligens størrelse, huslejen og området. En forhøjet husleje må ikke give vanskeligheder ved genudlejning. Din lokale driftschef kender beløbet for din bolig.

2011

Afdelingskontoret Helsingør Afdelingskontoret Allerød Afdelingskontoret Holte Afdelingskontoret Sakskøbing Afdelingskontoret Fyn Afdelingskontoret Ribe Afdelingskontoret Skanderborg Afdelingskontoret Viborg

49 26 66 44 48 17 22 21 39 25 10 00 54 70 29 50 63 12 75 80 75 42 30 00 86 52 21 77 87 92 59 25

Find vores mailadresser på: www.bdk.dk

Energien strømmer ned fra taget

Solens stråler luner ekstra meget i boligafdelingen Stenbækgård uden for Helsingør. I hvert fald for en beboer, der har skrottet elregningen ved at bruge sin råderet til at investere i et solcelleanlæg på sit lejede tag.

Tekst og Foto: Tobias Wellendorf, tow@bdk.dk

Det lysner for en beboer i Ålsgårde ved Helsingør, når han kigger på sine fremtidige energiudgifter. For på taget sidder et anlæg og soler sig, og det betyder, at Mikael Ludvig, der lejer sit nordsjællandske parcelhus hos Boligselskabet Teglværksgården, forsyner sig selv med al den energi, han har brug for.

De 16 solceller omdanner solens stråler til energi, der ryger lige ned i Mikael Ludvigs el-apparater, og selv om det købte solcelleanlæg sidder på et lejet hus, så giver det ham meget tilbage.

– Jeg kan jo se, når året er omme, at jeg ikke skal betale de omkring 8.000 kroner til en energileverandør per år, siger Mikael Ludvig, der gjorde brug af Boligkontoret Danmarks råderet for at gøre den alternative forbedring mulig.

– Det er fedt nok, hvis man laver et nyt badeværelse eller et nyt køkken, men det giver jo ikke noget retur. Det her arbejder jo sådan set hver dag og giver mig den strøm, jeg skal bruge for at være selvforsynende, fortæller han.

El-måleren kører baglæns Den strøm, han ikke selv når at forbruge i dagtimerne, bliver lagt ud på områdets fælles net. Det får elmåleren til at køre baglæns, og dermed fungerer det ligesom en bank, hvor han trækker strømmen tilbage, når han skal bruge den.

Idéen til solcelleanlægget opstod to år tidligere igennem Mikael Ludvigs arbejde som elektriker. Da afdelingens 48 lejemål stod over for en gennemgribende renovering, der blandt andet betød nye tage, blev idéen realiseret i foråret. Inden da havde han spurgt naboerne på et beboermøde, hvad de ville sige til, at han beklædte sit nye tag med solceller.

– De skulle have lov til at komme med deres mening. Så jeg var meget spændt på, hvordan det ville se ud, og om de ville tænke, at nu har fjolset ødelagt et helt nyt tag. Men jeg

har ikke hørt noget kritik, siger en tilfreds Mikael Ludvig, der forventer, at solcelleanlægget er betalt tilbage i sparet strøm om cirka 14 år – herefter er det ren profit i den forventede levetid på 30 år, der er på solcellerne.

Fakta om råderetten •

Boligkontoret Danmarks råderet kan bruges til at ændre og forbedre et lejemål. Det er blandt andet muligt at låne til godkendte forbedringer, men det er også muligt at betale af egen lomme, så værdien af beboerens investering nedskrives over maksimalt 20 år – og restbeløbet udbetales, hvis man flytter inden for den periode.

Fakta om solcelleanlægget • Det tog to autoriserede håndværkere to arbejds dage at sætte anlægget op. Når anlægget først er sat op, er der intet behov for vedligeholdelse.

• Så meget strøm producerer anlægget cirka om dagen: solskin: 22-23 KWh, overskyet: 3-6 KWh. • Solcelleanlægget har kostet 140.000 kroner og bliver afskrevet over 20 år. Hvis Mikael Ludvig flytter inden for den periode, får han restværdien udbetalt.

beboermagasinet BoDanmark

41

Hvordan

bygger man et

økohus?

Foto Søren Malmose

beboermagasinet BoDanmark

43

Drømmen om at bygge sit eget Byggeperiode: 2006-2010 BELIGGENHED: Den økologiske landsby Hallingelille ved Ringsted Materialer: De udvendige mure består af kalkpuds på halm. Sydmuren (facaden) består af douglasgran. De indvendige mure er bygget op omkring bærende tømmerværk med ubrændte lersten i felterne. De indvendige skillevægge er lavet af ubrændt lersten. Gulvene er lergulv med hestelort samt egetræsgulve. Tag af OSB-plader med gummidug og blåmuslinger ovenpå som vægt og dekorativ UV-beskyttelse.

Isolering: Halm i tre vægge, træuldsisolering i sydfacaden og i taget. EPS-isoleringsplader i gulvet.

Opvarmning: 12 m2 solfanger til varmt vand og supplement til ydersæsonerne, samt “Bioovn” med indbygget bageovn (www.Bioovn.dk). Varmeforbruget er 5 m3 brænde om året.

Antal kvadratmeter: 155 m2 Antal værelser: 1 køkken alrum og 4 værelser.

Beboere: Lars, 46, Ida Marie, 18, og Magnus,16.

Husets “idé”: Passiv solvarme-princippet – med vinduer mod syd og tunge materialer til at “opsuge” varmen. Lavt elforbrug med svaleskab o.lign.

Hvorfor? Drømmen om at bygge sit eget – og give et beskedent bidrag til at mindske CO2-forbruget – vise at det kan lade sig gøre!

44

beboermagasinet BoDanmark

Flot geometri og jordkølet grøntsagsrum Byggeperiode: Forår 2006-juni 2009 (indflytning) – men bygger stadig!

BELIGGENHED: Økolandsbyen Under Himlen ved Egebjerg i Odsherred (økosamfundet Fri & Fro) Materialer: Bærende konstruktion af træ. Væggene er lavet af og isoleret med halm og pudset med lermørtel.

Isolering: Halm (i vægge og tag). Muslingeskaller i gulvet.

Opvarmning: brænde, max 5 m3 pr år.

Antal kvadratmeter: 50 m2 (+ 10 m2 med opbevaringsrum) Antal værelser: Køkkenalrum, et værelse, et badeværelse to hemse og et opbevaringsrum.

Beboere: Morten og Hanne (arkitektstuderende), et barn, Gerda, og et på vej.

Husets “idé” Flot geometri, jordkølet grøntsagsrum under taget ved jorden og stort udhæng med veranda under.

Hvorfor?: Gældfrihed og oplevelsen ved at lave sit eget hus. Leve så miljøvenligt som muligt og dyrke egne grøntsager/ frugter økologisk.

“Genbrugshuset” er beklædt med brugte stilladsplader

Pludselig mindede taglinjen om ryggen på en grønlandshval Huset skulle passe til tømmeret Byggeperiode: 2006 – 2009/2010. Fik en hel del hjælp fra bl.a. tyske navere BELIGGENHED: Økolandsbyen Under Himlen ved Egebjerg i Odsherred (økosamfundet Fri & Fro) Materialer: Genbrugs-tømmer fra Grøndalscenterets tagkonstruktion (Ved bellahøj i København, red). Huset er beklædt med brugte stilladsplader, og glaspartiet består af kasserede terrassedøre fra Kanalens kvarter i Albertslund. Taget er lavet af OSB-plader beklædt med fiberdug og kraftig gummimembran. Sten og jord på taget beskytter membranen, og heri er der plantet stenbedsplanter i forskellige sorter og farver, så taget skifter farve efter årstiden.

Isolering: Papiruld i tag og vægge. Derudover er alle vinduer og døre lavenergi.

Opvarmning: I underetagen er halvdelen varmet op med gulvvarme og resten med brændeovn. Huset opvarmes via brug af en dansk produceret Bio-ovn samt et 60 rørs (vakum) solvarmeanlæg.

Antal kvadratmeter: 180 m2 i 1½ plan, kælder ca. 15 m2, væksthus: 25 m2 i grundplan, terrasse på 1.sals niveau: 12 m2 og terrasse på 2. sals niveau: 4 m2.

Antal værelser: stue, køkken/alrum, 4 soveværelser, 2 toilet/bad, hobby rum/værksted og kælder.

Beboere: Mor, der er skolelærer, sammen med to børn på 10 og 18.

Husets “idé”: Huset skulle være nemt at bygge og skulle passe med tømmeret. Det er derfor kun 6,30 m bredt.

Hvorfor?: Ville bygge et billigt hus og dyrke jorden.

46

beboermagasinet BoDanmark

Byggeperiode: 2005-2011 (men er ikke helt færdigt endnu) BELIGGENHED: Økolandsbyen Under Himlen ved Egebjerg i Odsherred (økosamfundet Fri & Fro) Materialer: Præfabrikerede rammespær, udvendigt pudset med kalkmørtel og indvendigt med lerpuds. Tag af PP-membran (plast) og muslingeskaller.

Isolering: Halm i væggene og hørisolering i taget Opvarmning: Med bio-ovn (brændeovn med pyrolyseforbrændning) og gulvvarme Antal kvadratmeter: 130 m2 Antal værelser: Stue, køkken/alrum, tre værelser, bad og bryggers.

Beboere: Mette, 42, og Anders, 39, begge miljøplanlæggere, to børn og en hund Husets “idé”: Vi slog nogle streger på et papir, hvor målet var at få en 1.sal integreret på en pæn og organisk måde – og pludselig kom taglinjen til at minde om ryggen på en grønlandshval.

Hvorfor?: Ønsket om øko-bofællesskab, landsbyliv, landlige omgivelser, et billigt og sundt økologisk hus (billigt blev det så ikke) og et vist ønske om at prøve kræfter med halmhusbyggeri.

Foto: Peter Elmholt

Af chefjurist Bjarne Nigaard bjn@bdk.dk

Juridisk brevkasse Hej Bjarne Ved vores sidste beboermøde fremførte vores dirigent en afstemningsregel, jeg ikke har hørt om før, så derfor er det for mig naturligt at rette henvendelse til dig, for jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om baggrunden.

Det går i sin enkelthed på, at der skal være to navne på en stemmeseddel, fordi der er to poster der skal besættes.

Dette betyder, at man ikke kan nøjes med at skrive et navn på stemmesedlen, hvis man ikke kan lide de andre kandidater, man er derfor tvunget til at stemme blankt eller stemme på nogen, man ikke er glade ved.

Kan det virkeligt være rigtigt?

Vi drøftede også hvad det egentlig er, et beboermøde kan træffe beslutninger om. Står det nogen steder?

På forhånd tak.

VHF

Kære VHF .

Tak for dine gode spørgsmål.

Jeg vil tillade mig at begynde med det ’letteste’ svar først, nemlig dit spørgsmål om, hvad et beboermøde kan træffe beslutninger om.

Almene boliger og beboerdemokratiet er reguleret ved en ret stram lovgivning, der er ganske konkret på en lang række områder. Således også i forhold til afdelingsmødet (som beboermødet kaldes i lovens terminologi), som jf. lov om almene boliger er givet selvstændig kompetence på en række væsentlige områder i den enkelte boligafdeling.

De kompetencer, som afdelingsmødet har fået tillagt, er følgende: • Godkendelse af afdelingens budget samt afdelingens regnskab, hvis der er regnskabsmøde.

• Godkendelse af overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen.

• Valg af afdelingsbestyrelse.

• Fastsættelse af husorden samt vedligeholdelsesordning for afdelingen.

• Beslutning om salg af boliger efter forsøgsordningen.

• Godkendelse af forslag om sammenlægning af afdelinger.

?

Budgetkompetencen anses for den vigtigste, selvom beboerne reelt ikke har ret stor indflydelse på størstedelen af de samlede udgifter. For eksempel er betalingen af ydelser på lån fra realkreditinstitutter, ejendomsskatter til kommunen samt flere andre offentlige og andre faste udgifter fastlagt udefra.

Dit andet spørgsmål om afstemningsregler er straks lidt sværere at svare håndfast på. Men jeg vil alligevel gerne give dig min opfattelse af, hvad det rigtige svar er.

Den fremgangsmåde, som jeres dirigent valgte, er den såkaldte bunkemetode, hvor flere ledige pladser besættes ved én samlet afstemning.

Det er også BL – Danmarks Almene Boliger’s opfattelse, at man skal stemme ligesom dirigenten foreslog, altså ved at udfylde en stemmeseddel med det antal forskellige navne, som der skal vælges bestyrelsesmedlemmer, hverken flere eller færre.

Argumentet om, at man kun vil stemme på én kandidat, fordi man ikke kan lide de andre, er velkendt. Men det er dirigenten, der afgør valgmetoden. Og den enkelte mødedeltager kan ikke afgive et mindre antal stemmer i en afstemning, end man er udstyret med. Ved enkeltstående afstemninger kan man naturligvis stemme blankt. Men ved afstemning efter bunkemetoden, kan man enten stemme som anført af dirigenten, eller helt blankt. Man kan ikke stemme ’delvist blankt’.

En løsning på problemet kan være at opfordre dirigenten til at lade pladserne i bestyrelsen blive besat én efter én. Så kan man stemme på én kandidat, eller man kan stemme blankt/ undlade at stemme.

Om denne valgmetode kan bruges kan afhænge af, om der findes en allerede vedtaget stemmefremgangsmåde i vedtægter eller forretningsorden. Og ellers ligger det inden for dirigentens kompetence endeligt at afgøre afstemningsmetoden.

Med venlig hilsen Bjarne Nigaard

beboermagasinet BoDanmark

47

Mød garagesnedkeren

Hvad gør man når man har en sjov idé med et skævt køkken? – noget der skal skille sig ud fra massen og måske få folk til trække på smilebåndet og sige – “Åh, den der havde vi også, da jeg var barn…!”? Man ringer til Emil. af Mette Kramshøj flinker, mkf@bdk.dk

Køkkenet på Boligkontorets udstilling på Almene Boligdage 2011 var et godt gammeldags køkken, der netop var blevet pillet ud af en lejlighed i Boligselskabet Skt. Jørgen, Viborg – Kjellerup. Men i stedet for at ende sine dage i forbrændingen tog køk-

48

beboermagasinet BoDanmark

kenet turen fra storskrald til Storkøbenhavn. Vejen hertil gik forbi snedker Emil Helbro, der tog sig kærligt af det gamle møbel og gav det nyt liv, vinkler og farver.

– Det var et sjovt arbejde at være med til. Det er lige noget for mig at få

mulighed for at arbejde med de lidt skæve ting, hvor jeg selv kan komme med idéer og få indflydelse på processen. Det var et meget intuitivt arbejde med en god portion frihed. Det var også meget anderledes end det, jeg plejer at lave. For det første skulle jeg

bag Boligkontorets

skæve køkken ikke tænke i holdbarhed – køkkenet skulle udstilles i to dage og skulle ikke bruges til madlavning. For det andet var det nyt for mig med alle de e-mails frem og tilbage. Jeg er vant til at folk dukker op – og så snakker vi lidt. Her var der en hel virksomhed inde over, og det var helt anderledes, fortæller Emil Helbro, der er udlært møbelsnedker, men foretrækker at betegne sig selv som “garagesnedker”.

– Jeg laver rigtig mange forskellige ting. Møbler, køkkener, caféinventar, skulpturer (efter tegninger fra en

kunstner), inventar til både, landskabsmodeller med huse og meget mere. Der er næsten ingen grænser – det, der er vigtigt for mig, er først og fremmest at kigge meget på, hvem det er til. Hvad er det for nogen mennesker? Hvordan bor de? Hvordan laver jeg noget, der passer naturligt ind i det? Jeg har også bygget inventar til mange øko-huse – f.eks. lavede jeg en gang et køkken til et rundt hus. Det var en udfordring – for du kan jo ikke bare bygge et firkantet køkken i et rundt hus!, siger Emil.

Som “garagesnedker” har Emil har et stort netværk og er tilknyttet forskellige værksteder, som han deler et arbejdsfællesskab med. For tiden er det på Nørrebro i København – men tidligere var det blandt andet som en del af Snedkeriet Optimisten på Christiania og firmaet Grønnevirke. I dag har Emil sit eget enmandsfirma, som han fik op at stå i september måned – næsten samtidig med det skæve køkken.

beboermagasinet BoDanmark

49

Rundt om BoDanmark Konkurrencevindere fra BoDK 67 Vindere af Lola Jensen bog Alice Holdgaard Hansen, Hareskov Andelsboligforening.

Johanne Niemeyer, Hejrevangen Boligselskab Lisbet Hansen, Søllerød Almene Boligselskab Thomas Kristensen, Midtjysk Boligselskab Louise Thornberg, Boligselskabet Teglværksgården Ulla Jørgensen, Middelfart Andelsboligforening af 1946 Lene Laursen, Boligselskabet Sct. Jørgen Mette Nørris Borved, Boligselskabet Sct. Jørgen Jette Jungersen, Lillerød Boligforening Inger Ottosen, Hejrevangens Boligselskab Vindere af røgalarm Jina Schytte, Boligselskabet Teglværksgården Julie Ellgaard-Jensen, Søllerød almene Boligselskab Thomas Hansen, Ribe Boligforening

Konkurrence

Vind et jacob jensen vækkeur

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “vækkeur” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Mette Kramshøj Flinker.

Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 121. december 2011. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.

Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

50

beboermagasinet BoDanmark

?

Hvad drømmer du om Navn: Adresse: Telefonnummer: E-mail: Boligorganisation:

Sådan gør du Skriv din idé: 1. Hvad skal være muligt – hvad vil du opnå med ideen?

2. Hvordan skal det foregå?

3. Eventuelt – hvordan skal din idé udvikles?

Send din idé til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Mærk kuverten: “Idékonkurrence” Eller mail den til: bodanmark@bdk.dk – skriv “Idékonkurrence” i emnefeltet

Boligkontorets idékonkurrence for beboere 1. præmien 5.000 kr. for den bedste idè.

2. præmier Fem heldige vindere, der hver får seks flasker vin.

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk.

For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

Afdelingskontoret Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – Kjellerup Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv.

8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk